Ud til Ribes istidslandskaber og pause fra corona – for en stund

(En beretning fra maj måned)

For blot lidt over to måneder siden lukkede Danmark ned på grund af COVID-19. Lige pludselig blev alt sat tilbage, og alt gik i stå. Butikkerne lukkede, jobs blev sat på pause og skoleundervisningen blev online. Men som tiden gik, blev det danske samfund gradvist lukket op igen – og hvilken lettelse, især når man står og venter på, at man skal have sin længe ventede røde studenterhue på.

Alt er stadig ikke som normalt, og derfor blev undervisningen også nødt til at tilpasse sig de restriktioner, regeringen nu engang havde pålagt samfundet. Så hvad var bedre, end at vi hoppede på skolens mountainbikes for at se Ribe og omegns ekstraordinære istidslandskab, som er blevet formet under Saale og Weichsel Istiden? Cykelturen for naturgeografi B-holdet bød på 4 stops: Ribe Ådal, Sønder Fenne Skov, Lustrup Indlandsklitter og Lustrup Fællesjord. Her skulle vi møde landskaber som smeltevandsletter, bakkeøer, indlandsklitter og morænelandskaber, som er blevet udformet under de to sidste istider, Weichsel og Saale. Det første stop gik til Ribe Ådal. Lidt udenfor Ribe by ligger Ribe Ådal med Ribe Å, som slynger sig ud mod Vadehavet. Ribe Ådal er en smeltevandslette, som er blevet udformet under og efter Weichsel Istiden ved, at smeltevand løb mod vest og udjævnede området. Ribe Å ligger i dag i den dybeste rende i smeltevandssletten. Jordbunden i ådalen består hovedsageligt af sand, hvilket vi blandt andet kunne se af de undersøgelser, vi lavede. Sand er blevet transporteret med smeltevandet fra isen,

FAKTABOKS

Under istiderne Weichsel og Saale, har det danske landskab i perioder været dækket af is og i andre perioder været isfrit, eftersom isen flere gange rykkede sig frem og derefter afsmeltede.

Isen har haft en stor kraft, eftersom isen både kan erodere (nedbryde) og aflejre (opbygge). Derved er store dele af vores landskab blevet dannet, omformet og nedbrudt af isen fra de to istider, og specielt under den sidste istid, Weichsel. hvor større partikler som grus og sten er faldt til bunds tæt på Hovedopholdslinjen. Sandet er fortsat med smeltevandet længere mod vest, og er faldet til bunds her. Vi tog yderligere også en ”rulletest”, som blot handler om, at man skal tage en smule jord og se, om man kan rulle den sammen til en pølse med fingrene. Hvis man kan det, så betyder det, at jorden indeholder mindre partikler som ler, silt og humus (rester af organisk materiale). Rulletesten

Hovedopholdslinjen er en af Danmarks vigtigste landskabsgrænser. Hovedopholdslinjen angiver den maksimale udbredelse af isen under Weichsel Istiden i Danmark.

Hovedopholdslinjen viser nemlig en grænse mellem Øst-danmark, som var dækket af is, og Vestjylland, der ikke blev dækket af is under Weichsel-istiden. Derved er det vestjyske landskab også præget af at være fladt pga. smeltevandssletterne med enkelte gamle morænetoppe fra Saale-Istid, der stikker op (bakkeøer). viste, at jorden omkring Ribe Ådal rent faktisk også indeholder ler. Hvordan kan det forklares, når vi er på en smeltevandsslette, som hovedsageligt burde bestå af sand? Det sker tit, at Ribe Å oversvømmer arealerne omkring åen. Vandet vil da stå stille på arealerne omkring, og så vil selv små sedimenter i vandet falde til bunds, og jorden vil nu være en sandjord med ler i. Vi undersøgte også jordens pH-værdi, som var på 6, hvilket vil sige, at jorden er svagt sur, hvilket karakteriserer både en sandet jordbund og en våd jordbund med organisk materiale.

SØNDER FENNE SKOV

Næste stop på cykelturen var Sønder Fenne Skov. Sønder Fenne Skov ligger lige omkring Lustrup, og er ikke blot en forholds-

HYPOTESE - SØNDER FENNE SKOV

Morænelandskab fra næstsidste istid Saale, og er dannet af is. Jorden består af en blanding af partikler, da is ikke sorterer partikler, som smeltevand gør.

vist nyplantet skov, men en skov, som skal være med til at beskytte det grundvand, der ligger nedenunder. Skoven er der for, at jorden ikke sprøjtes med pesticider eller gødes med næringsstoffer, som kan være med til at skade vores grundvand. For drikkevandet i Ribe kommer nemlig fra grundvandsboringen i Sønder Fenne Skov. Grundvandet under Sønder Fenne Skov er en vigtig del af Ribeformationen. Ribeformationen er det udbredte tykke sandlag i den sydlige og vestlige del af Jylland og er et vigtigt grundvandsmagasin. Grundvandsmagasinet består af tykke sammenhængende sandlag fyldt med grundvand, som yderlig er beskyttet af overliggende tykke lerlag og forventes at bidrage til en fremtidig del af vores vandforsyning. Landskabet ved Sønder Fenne Skov er dannet under den næstsidste istid, Saale. Der er tale om et morænelandskab, som opstår, når en gletscher bevæger sig frem og tilbage og tager løse sedimenter med sig. Når isen smelter, aflejres nogle af disse sedimenter, andre løber videre med smeltevand. Jordbunden vil i områder, hvor der har været is, som udgangspunkt bestå af partikler i alle størrelser. Vi undrede os over, hvorfor der ikke var mere bakket, når der er tale om morænelandskab, så det undersøgte vi nærmere. Vi konkluderede, at det øverste lag af jorden består af rent sand, som vi ved kan være faldet til bunds i smeltevand, og da smeltevand netop udjævner landskabet, kan det forklare det flade landskab. pH-værdien i jorden var 5-6, hvilket er lidt mere syrligt end i Ribe Ådal. Rulletesten

Per Smeds kort.

virkede ikke her. Der var dermed ingen ler i jordbunden. Ved at kigge på Per Smeds landskabskort fik vi bekræftet, at dette område netop er et morænelandskab fra Saale Istid med overvejende sandbund.

LUSTRUP INDLANDSKLITTER

Næstsidste stop på cykelturen gik til indlandsklitterne ved Lustrup. Indlandsklitter ligner små bakker og er præget af hedevegetation. Indlandsklitter bliver dannet af flyvesand fra istidens aflejringer i indlandet. Sandet bliver altså transporteret med vinden, og derved danner sandet indlands-

HYPOTESE - LUSTRUP FÆLLESJORD

Morænelandskab fra næstsidste istid Saale dannet af is. Jordbunden vil være karakteriseret af alle partikelstørrelser dvs. der er både sandjord og lerbund. klitterne. Indlandsklitterne ved Lustrup er dannet efter den næstsidste istid, Saale. Da morænen efter istiden tørrede ud, blæste sandet sammen i dynger og dannede da indlandsklitterne. Jorden i indlandsklitterne består overvejende af sand. Her målte vi pH-værdien til at være 5, hvilket er svagt surt og netop karakteriser en sandbund. Rulletesten bekræftede, at der ikke var ler i jordbunden.

LUSTRUP FÆLLESJORD

Sidste stop på vores ekskursion på mountainbikes gik til Lustrup Fællesjord. Lustrup Fællesjord er et artsrigt og fredet område. Lustrup Fællesjord var tidligere et mergelgravsområde, hvor bønder hentede mergel til deres marker for at forhøje pH og øge næringsstoffernes tilgængelighed for afgrøderne. Mergel er silt- og leraflejringer, som indeholder store mængder af kalk. I Lustrup skete udskiftningen i landbruget i 1812. Da bønderne fik tildelt sammenhængende arealer af jord, som de kunne dyrke,

HYPOTESE - LUSTRUP INDLANDSKLITTER

Indlandsklitter er sand inde i landet, som stammer fra is eller smeltevand, der er blæst sammen i klitter.

forblev enkelte områder fælleseje – for eksempel Lustrup Fællesjord. Her kunne bønderne stadig hente mergel, og deraf kommer navnet Lustrup Fællesjord. I 1977 blev Lustrup Fællesjord fredet med henblik på undervisningsformål, og dette er også en af grundene til, at vi står her i dag. Med tiden groede området mere og mere til, og derfor besluttede man i 2011 at udføre en omfattende naturpleje, hvor blandt andet træer blev fældet og søer blev oprensede. I dag bliver naturplejen udført af et par kreaturer, som græsser på området. På Lustrup Fællesjord er der høj biodiversitet, hvilket vil sige, at der er mange

forskellige arter af både dyr og planter. Det skyldes, at der er en mosaik af forskellige jordtyper, og at der findes kalk, som er en sjældenhed i Sydvestjylland. Nogle arter lever kun, hvor der er kalk. Moræneaflejringerne med kalk blev dannet under Saale Istid, fordi gletsjerne bragte sedimenter og kalk fra Østersøområdet hertil. I den sidste del af Saale Istiden blev der dannet smeltevandsletter og moræne med sand i området, og derfor ses der også en mosaik af sand og mergel på Lustrup Fællesjord. Der er derfor områder med hedevegetation og andre områder med kalkrig eng, og mergelhullerne er i dag dybe vandhuller. Vi undersøgte jorden forskellige steder på Lustrup Fællesjord og fandt opgravet mergel, der ikke var blevet kørt væk. Heri kunne vi se store kalkklumper fra Østersøen. pH-værdien i mergel var høj, cirka 8. På heden bestod jorden af sand og pH-værdien var 4,5, hvilket netop karakteriserer en sandjord.

FUN FACT

I gamle dage blev ordsproget “Faderen mergler og sønnen sulter” brugt meget. Men hvorfor mon?

Ordsproget kom af, at effekten af mergling forsvinder i løbet af nogle årtier, og derfor er effekten af merling forsvundet, når sønnen skal overtage faderens jord, og derved er jorden ikke længere god til landbrug

BEVAR NATUROMRÅDERNE

Hvem havde troet, at området omkring Ribe kunne indeholde så mange forskellige istidslandskaber, som er dannet for mange tusinder af år siden? Det skaber et helt nyt perspektiv, og derfor må vi huske på, hvor enormt vigtig det er at bevare disse områder. Istidslandskaber som disse kan være vigtige, da de for eksempel forsyner os med rent drikkevand, og de bevarer biodiversiteten i et landbrugsland, hvor naturen er presset. Så måske er det på tide at udforske det område, du bor i, for der ligger langt mere historie og natur bag end du lige tror – en helt enestående natur. Zenia Bejer Printz Steinicke, student 2020