7 minute read

Gymnasiet på værksted – udvikling af htx på Ribe Katedralskole

Next Article
Bestyrelse

Bestyrelse

Produktudvikling, teknologiprojekt, værkstedforløb, procesteknologi, programmering B, projektplanlægning, bioteknologi A, studieretningscase, idehistorie B, teknikfag A, digitalt design og udvikling.

Nu troede vi lige, at vi kendte gymnasiet til bunds. At lærerne havde helt styr på skolens uddannelser. At administrationen kendte alle forkortelserne i undervisningsverdenen. At ledelsen havde læst alle læreplaner i bund. Og så – 12. august 2020 – står vi med 17 nye 1.g-elever, som meget, meget bevidst har valg htx-uddannelsen på Ribe Katedralskole. Som forventer, at vi fra dag ét leverer i de nye fag, og at vi selvfølgelig har en pædagogisk idé med at sætte dem i værkstedsforløb på Kjærgård Landbrugsskole, på ekskursion til Ribelund eller arrangere besøg af en teknologiingeniør. Hvad skete der lige der?

Advertisement

Htx-idéen

Som en selvstændig del af de strategiske overvejelser op mod fusionen mellem Handelsgymnasiet Ribe og Ribe Katedralskole søgte skolerne om udbudsretten til htx. Grundlaget for ansøgningen var blandt andet en analyse fra Ministeriet for børn, uddannelse og ligestilling (”Undervisningsministeriet”, UVM)1, der viste, at for unge fra det midtsønderjyske område ved Rødding, Gram, Toftlund og fra Ribe og

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/ udd/gym/pdf17/feb/170227-analyseaf-geografisk-tilgaengelighed-tilerhvervsgymnasiale-uddannelser.pdf?la=da Illustration fra Undervisningsministeriets analyse af htx-udbuddene i Sydjylland: De orange prikker viser, hvor der før 2020 blev udbudt htx.

ned til Skærbæk var der meget langt til den nærmeste htx-uddannelse. Undervisningsministeriet lagde med andre ord næsten selv op til, at en erhvervsskole skulle søge om at få lov til at oprette en htx-uddannelse i Ribe, og for de to Ribeinstitutioner var det væsentligt, at der ikke kom nye aktører til byen. Det blev derfor formelt Handelsgymnasiet Ribe, som søgte og fik udbudsretten, og den fulgte så med, da fusionen blev en realitet den 1. januar 2018. Selvom fusionen og ansøgningen om htx ikke var afhængige af hinanden, var det fra begyndelsen klart, at et udbud kun kunne komme på tale, hvis de to institutioner samarbejdede om opgaven: Den formelle ledelse skulle ligge på en erhvervsskole, men en stor del af fagene var afhængige af at blive afviklet på Ribe Katedralskole: Fysik, kemi, biologi og så videre.

Samarbejde og lokaler

I udbudsgodkendelsen er det gjort klart, at udbudsretten også er en udbudspligt, og at vi som ny htx-skole skal samarbejde med eksisterende skoler, så vi hurtigst muligt tilegner os god praksis inden for alt det, der adskiller htx fra især stx: En mere praksisorienteret tilgang til de naturvidenskabelige fag, et helt afgørende fokus på problemorienterede arbejdsprocesser i alle fag og så undervisning i værksteder inden for de områder, hvor htx-eleverne i 2. og 3.g kan arbejde med deres afsluttende projektopgaver i fagene Teknologi B og Teknikfag A. Vi har etableret et rigtig godt samarbejde med htx-afdelingen på Herningsholm, der som et meget stort erhvervsgymnasium dels har bred erfaring med mange forskellige studieretninger og teknikfag, og dels har en bredt funderet lærergruppe, som kan hjælpe med mange forskelligartede problemstillinger. Samarbejdet med Herningsholm er på lærer- og uddannelseslederniveau. Eleverne oplever til gengæld et fantastisk samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole: Seks dage i løbet af grundforløbet har vores htx-elever besøgt landbrugsskolen for at blive introduceret til forskellige praktiske værksteder, som de kan få brug for senere i uddannelsen: Metalværksted, træværksted og teknisk tegning. Senere følger en introduktion til elektronikværksted, lige som to halve dage i et programmeringsværksted (afviklet hjemme i Puggårdsgade) skal

give eleverne en bred forståelse af, hvilke muligheder de har. Undervisningen i værkstederne gør ikke eleverne til håndværkere, men hjælper dem til at forstå materialernes muligheder og Tagkonstruktion, som eleverne fremstillede i træværkstedet på Kjærgård Landbrugsskole. begrænsninger. Det er et eksamenskrav, at de kan lave nogle modeller, mock ups eller prototyper af deres projekter i Teknologi og Teknikfag. Imidlertid kan det gode samarbejde med Kjærgård ikke stå alene, når vi i løbet af to år har tre årgange med elever, som alle skal arbejde med en praktisk dimension i fagene. I løbet af foråret 2021 etablerer vi nogle værkstedsfaciliteter inden for gåafstand til Puggårdsgade, hvor vi kan afvikle en stor del af undervisningen i Teknologi og Teknikfag. Det bliver ikke store maskintunge produktionsværksteder, men arbejdsområder, hvor eleverne kan arbejde med elementære opgaver i træ, metal og elektronik. Men skal de have noget svejset, må de ud til Kjærgård.

Elever og fag

Htx-uddannelsen er en smule anderledes skruet sammen end hhx og stx: De har flere timer i løbet af uddannelsen (herunder også flere puljetimer), og eksamenskravene er også forskellige: De kan nøjes med tre Afag, men skal til gengæld til tre meget store projekteksamener i løbet af 2. og 3.g. En række grundkrav er dog de samme: Dansk skal læses på A-niveau, Matematik skal læses på mindst B-niveau, Samfundsfag på C-niveau med videre. Htx’erne skal også have to flerfaglige områder i grundforløbet: Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Produktudvikling (PU). Naturvidenskabsfagene kender vi fra stx, og indholdet i Fysik B er ikke væsensforskelligt på de to uddannelser. Men der, hvor forskellene bliver synlige, er dels i det eksplicitte krav om andre arbejdsformer på htx, og dels i en anden fagrække, når vi ser på uddannelsens profilfag. Især fagene Teknologi og Teknikfag skiller sig ud, idet fagene trækker faglighed og arbejdsformer ind fra en lang række andre fag og uddannelser. Begge fag er som alle øvrige gymnasiale fag teoritunge, og begge fag afsluttes med store skriftlige rapporter og mundtlig eksamen. Men fagene er i konstant vekseldrift mellem teori og praksis og bliver således ”ingeniørfag”: Fag, hvor udvikling og innovation skal løftes fra papiret til

egentlige produkter.

En dag i metalværksted på Kjærgård Landbrugsskole.

Htx-fagene og -arbejdsformerne tiltrækker en anden elevgruppe, end vi kender fra skolens øvrige uddannelser, og de tilbagemeldinger, vi får fra lærerne, tyder da også på, at htx-eleverne faktisk er nye elever til Ribe Katedralskole. Det betyder, at vi med udbuddet af htx faktisk løser den opgave, som UVM pegede på i analysen over uddannelsesudbuddet i Sydvestjylland: Vi får nogle unge ind på en ungdomsuddannelse, som måske ellers ikke ville være kommet i uddannelse efter grundskolen.

Hvad siger eleverne om at begynde på htx?

Et er hvad vi selv synes og tror, noget andet og vigtigere er, hvad eleverne siger. Vi har spurgt eleverne om deres start på htx. Vi spurgte ind til det bedste ved starten, men også om mulige forbedringsforslag. Eleverne meldte meget klart ud, at de især er glade for klassen, lærerne og omgivelserne: - Jeg føler, jeg lærer mere på htx end i folkeskolen - Et meget bedre fællesskab, hvor der er plads til alle - Dejlig placering af skolen, hvor der er tid til at tage ned i byen i frikvartererne Selvom vi er midt i en Coronatid, hvor reglerne er stramme, alle sociale arrangementer er aflyst, og eleverne kun må bevæge sig indenfor fastlagte fysiske rammer, kommenterer flere af eleverne: - Gode aktiviteter selvom Corona - Der er mere frie rammer i forhold til folkeskolen Som nævnt tidligere har vi ved start af htx haft brug for værkstedsfaciliteter, hvilket er løst ved samarbejdet med Kjærgård landbrugsskole. Besøgene på værkstederne har været noget, eleverne har sat stor pris på: Hyggeligt med værksteder Alle værkstedsturer har været gode, og vi blev godt modtaget af Kjærgård-lærerne Generelt har eleverne sat stort pris på starten på htx. En af eleverne skrev: - God klasse - God skole - God introtur - Gode lærere - God introduktion til alt Hvad kan så forbedres? De første htxelever har naturligvis sammen med os fået en vigtig opgave i forhold til netop dette spørgsmål. På Ribe Katedralskole er vi nu i gang med htx, men vi skal konstant udvikle og forbedre os. Her er eleverne vores allervigtigste kilde. Vi har derfor spurgt, hvad vi kan gøre anderledes og bedre for de kommende elever. Nogle få elever kommenterede: - Lære lidt om de fag i studieretningerne, både valgfag men også de andre fag, inden man skulle vælge studieretning. Det vil vi helt sikkert forbedre til næste år. Næste år vil vi have haft et gennemløb af første år på htx og hele organisationen vil være bedre klædt på til at vejlede eleverne mere detaljeret og præcist. Af andre forbedringsforslag blev nævnt: - Introturen var billigere - kom ud og være sammen med de andre linjer - Flere fester - Starte skolen en time senere Gode forslag hvor vi i hvert fald vil love, at samværet med de andre elever på skolen og festerne indføres, så snart det overhovedet er muligt. Generelt set bliver vi klogere, hver gang vi går i dialog med eleverne. Det er vigtigt, når der startes en ny ungdomsuddannelse, men det vigtigste er, at man bliver ved. Ved med at spørge og udvikle sig sammen med elevgruppen. Tanja Skrydstrup Kjær Jacob Lund Jørgensen

This article is from: