2013 # 1 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

no.1 no.1// //2013 2013

w w w. g r e e n k e e p e r. d k w w w. g r e e n k e e p e r. d k

G R E E N K E E P E R E N

kk ee ee pp ee rr ee nn

Læs Læsside side40, 40,60 60og og72 72

2013

TEMA TEMA////Græssernes Græssernesanvendelse anvendelse

Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele

John Deere er din totalleverandør till golfbanen

Salg og Service Øst for Storebælt A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44, Fax: 46 18 50 43 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

899

Vest for Storebælt Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86 99 55 41, Fax: 86 99 55 47 osm@ommc.dk www.ommc.dk

ndhold 1

Greenkeeperen nr.

KoLoFoN

no. 1 // 27. årgang

REDAKTØR

Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTIoN/INFo-UDVALG Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Asbjørn Nyholt Bente Mortensen

2013 //

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

// TEMA: Græssernes anvendelse

Afprøvning af sorter ....................... Forårsstart .......................................... Rødsvingel ......................................... Græsguide 2012 ............................... Danske IPM oversigter ................... STERF ...............................................

// FAGLIGT

ANNoNCESALG

Beskæring ........................................... Sikkerheden opdateres .................... Seminar om pesticider ..................... Brug af motorsaven ......................... Fagudstillingen i Harrogate ........... Regler om sprøjteudstyr ................. Biologisk mangfoldighed ................

DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

// ØVRIGE

TRYK & LAYoUT Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk

DEADLINE NÆSTE NUMMER 25. april 2013

FoRSIDEN: Det er golfsæson hele året på de caribiske øer Trinidad og Tobago, hvor både vandets og luftens gennemsnitstemperatur ligger på 29 grader. Foto: Jens-Erik Wind-Friis.

Jubilæumsforestilling Zirkus Nemo Svenningsen’s ..................................... Vind praktikophold på St. Andrews Formandens Klumme ...................... Sankt Knuds Golfbane i Nyborg .. DGA's 50 års jubilæum ...................... Danmarks Golfmuseum .................

// ØVRIGE 6 12 30 50 64 68

18 38 46 56 58 70 71

10 14 16 22 24 32 36

St. Andrews på Trinidad ................. Der var engang .................................. Lely Turfcare ..................................... Greenkeeping gennem tiderne ....... Trinidads “Millennium” ................. Jan Skanderup ................................... Hans Beurling ................................... Golf på Tobago ................................

// PRESSE Danske Anlægsgartneres PR-pris ... Ny leverandør i Danmark .............. Sikring af Proark golf PLUS ........

ÅR

DGA

1963-2013

40 44 48 54 60 62 66 72

34 39 57

Afprøvning af sorter Læs mere side 6

LEDER Af // Jacques Borggild & Karsten Bjergø

Jubilæumsåret bliver et svært år

en økonomiske krise skærer dybe revner i den danske golfverden – ingen tvivl om det. Netop som vi syntes, at nu gik det godt i vores del af branchen, altså den del, som har med pasningen af golfbaner at gøre, så må vi desværre erkende, at nu går det ned ad bakke. Vi havde fået greenkeeperuddannelsen op at køre, standarden af danske greenkeepere hævede sig flot år efter år, greekeepernes anseelse steg, også internationalt, arbejdsforholdene havde bedret sig, greenkeeperne var nu ikke mere at betragte som ”tyende”, men var en accepteret del af medarbejderskaren, ikke alt men meget var fryd og gammen. Men dette har så sandelig ændret sig siden 2008, hvor krisen ramte branchen med et hammerslag. Nu spares der, hvor spares kan, maskinindkøb udsættes, der fyres medarbejdere, mængden af frivillig arbejdskraft vokser. Vi mærker for øjeblikket krisen på allernærmeste hold her på ”Greenkeeperen”. Selv om Vibeke i sekretariatet udfolder al sin charme, så er det stort set umuligt at sælge annoncer til branchens leverandører, som ellers altid har været meget trofaste. ”Vi sælger jo intet til golfbanerne, hvorfor skal vi så annoncere?”, sådan lyder det gang på gang, når annoncekunderne kontaktes. Det er derfor meget meget vigtigt, at I, vore medlemmer støtter de leverandører, som støtter jeres forening, også selvom indkøbene måske er mindre og sjældnere end normalt. Til klubformænd og bestyrelser skal lyde følgende opfordring: Lad være med at spare på banepasningen, da dette er en nedadgående spiral – uden ende. Danske golfspillere har

vænnet sig til kvalitet, og tro os de er meget kvalitetsbevidste. Det er jo som oftest ikke penge, som golfspillerne mangler – det er lysten til at give pengene ud, som mangler. Hvad var for jer vigtigt, da I valgte jeres medlemsklub, eller hvad er vigtigt, hvis I skal ud for at spille greenfee-golf? Vi er sikre på, at det er kvaliteten af golfbanen, som her er aldeles afgørende. De golfklubber, som opretholder en høj pasningsstandard, de vil altid få flest medlemmer og flest greenfee-gæster de, som forsøger at spare sig ud af problemerne, de vil komme ud for endnu større problemer. Det er i år 50 år siden, at fremsynede greenkeepere mødtes i Nyborg og dannede Dansk Greenkeeper Forening, og dette skal naturligvis fejres på behørig vis – på trods af krisen. DGA har – heldigvis da – haft mulighed for at afsætte et passende beløb til at fejre denne store begivenhed for. Vi glæder os alle til en fantastisk dag i Zirkus NEMO i Odense med efterfølgende reception i DGA’s eget telt. Læs venligst andetsteds i bladet om, hvordan I kan komme med til at fejre DGA 50 års jubilæum og husk at alle SKAL tilmelde sig på DGA’s sekriat. Der er 560 pladser i cirkusteltet og deraf 2 pladser pr. medlem og det er først til mølle-princippet, som gælder. Redaktionen for ” Greenkeeperen ønsker alle læsere et godt jubilæumsår og en god golfsæson 2013 – på trods af krisen. //

TEMA Græssernes anvendelse

Afprøvning

Afprøvning af sorter

presser udviklingen Sammen med dette nummer af Greenkeeperen modtager du ‘Sorter af plænegræs til Danmark 2013.’ Her i er resultaterne af den uvildige nordiske afprøvning af sorter af plænegræs præsenteret i tabelform, på samme måde som mange sikkert kender det fra den engelske sortsliste fra STRI ‘Turfgrass Seed.’ Afprøvningen har været med til at ændre fokus hos frøleverandørerne. Ny egenskaber er blevet sat på dagsordenen såsom vinterstyrke og modstandskraft overfor sygdomme.

Af Asbjørn Nyholt, hortonom græskonsulent

fter et årti med en fælles uvildig afprøvning af plænegræssorter i Norden er projektet nu flyvefærdigt. Afprøvningen til greens er detaljeret og økonomisk støttet af STERF og har nu fået navnet Scangreen. Scanturf er navnet på afprøvningen til fairway, park og fodbold. Hertil er der ingen økonomisk støtte og kører derfor på et minimumsniveau. De data der ligger til grund for ‘S’-mærkningen af plænegræssorter hentes herfra. På hjemmesiden www.scanturf.org kan du altid finde forsøgsresultater i detaljer og se hvilke firmaer, der har anmeldt hvilke sorter. Frem til nu har alle firmaer ikke været lige ivrige efter at støtte op om den uvildige afprøvning, men det ser nu ud til opbakningen bliver bredere.

Styrer udviklingen De uvildige afprøvninger af plænegræssorter er med til at drive planteforædlingen i bestemte retninger alt efter hvilke egenskaber det pågældende ‘system’ sætter på dasordenen. Typisk har kriterier som tæthed og meget smalle blade betydet meget, mens sundhed og hvordan græssorterne klarer vinteren nu er blevet sat på dagsordenen med den fælles nor6

Greenkeeperen // no. 1 2013

Testen af sorter i Scangreen programmet for den sydlige Zone er placeret både i Landvik, Norge og på Sydsjællands Golf ved Næstved. På billedet Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab sommeren 2012.

diske afprøvning. Forædlingen af nye sorter eller hvilke amerikanske sorter frøfirmaerne vælger at få i repræsentation er styret af kampen om at ligge højt på sortslisterne. Hvordan disse forsøgsparceller plejes (hvor meget gødning og vand, klippehøjde og om der sprøjtes mod svamp m.m.) er derfor indirekte

med til at drive udviklingen i en bestemt retning. Det samme gælder det lokale klima på stedet.

// fortsættes side 8 //

Eksempel på frø af rødsvingel i Masterline kvalitet

Rent frø

Affald

Andre frø

Eksempel på frø af rødsvingel i EU kvalitet

Rent frø 90,0%

Affald 8,5%

Andre frø 1,5%

Ren kvalitet... - hvad vælger du? Prodana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

Ann. Greenkeeper 181x267 02.2013-3.indd 1

14/02/13 08.34

TEMA Reykjavik (SCANGREEN)

Græssernes anvendelse

Apelsvoll (SCANGREEN)

Kort der viser, hvor forsøgarealerne til sortsafprøvningen i Norden er placeret. Forsøgene på Sydsjællands Golf, på Tystofte og Landvik relevans for os i Danmark.

Afprøvning af sorter

Landvik (SCANTURF & SCANGREEN)

Kræver opbakning

Ylistaro (SCANTURF)

Det er en stor udskrivning for frøfirmaerne at lade deres nye sorter teste af uvildige instanser. Frem til for få år siden støttede de forskellige lande deres egen nationale afprøvning af plænegræs (typisk plejet i 3,0 cm klippehøjde). Denne støtte er nu faldet væk. Det faktum af STERF de sidste ca. 10 år har støttet Scangreen (afprøvningen til greens) gør, at denne afprøvning nu er blevet udbygget. Modsat er afprøvningen Scanturf (afprøvningen til park, fairway, fodbold) blevet reduceret til et minimum, efter afprøvningen alene er baseret på midler fra frøfirmaerne. Set med mine øjne, er det derfor bydende nødvendigt at alle forædlingsfirmaer, der sælger deres soter i Norden, også

Sydsjælland (SCANGREEN) Tystofte (SCANTURF)

bakker de to afprøvninger op. Både for at holde liv i selve afprøvningen og dermed udviklingen, men også for at stille uvildig viden til rådighed for brugerne/kunderne. Nytten for kunderne falder væk, hvis ikke de sorter der markedsføres, bredt set har været testet i enten Scangreen eller Scanturf programmet.

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde 8

Greenkeeperen // no. 1 2013

www.wikipedia.org

Markedskræfter Det gælder derfor om at stille krav til sin leverandør af græsfrø. Hvad er egenskaberne af sortere i blandingen? Hvor har de været testet? Hvilke egenskaber er vigtigst for dig? Af kortet over Norden neden for kan du se, at forsøgsstederne er placeret i de områder, hvor der også bor flest mennesker. På trods af dette er det nordiske frømarked lille set i forhold til Centraleuropa eller De Britiske Øer. Det bliver derfor hurtigt uinteressant for en leverandør at betale for en afprøvning Kort over befolkningstætheden i Norden. Modsat kan i de nordiske lande. afprøvningen sagtens have meget stor relevans for udviklingen af branchen. Her kan både presset fra kunderne og det økonomiske incitament fra STERF være med til drive udviklingen. En tilsvarende drivkraft savner vi på fodboldsiden, da hverken kommuner, DBU eller Divisionsforeningen giver // støtte til afprøvningen.

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året. Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.

For os er det også en sport at være bæredygtig Vi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier og reparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solum er som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke. Læs mere på www.solum.dk eller kontakt: Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde Entreprenørydelser Maskinløsninger Vækstmedier

Jan Juellund Thomas Petersen Claus Svenstrup Knud Hvid Petersen

tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161

Produktsortiment n GreenMix® n TeestedMix® n BoldMix® n Topdres Kvartssand n Vækstlag n Bunkersand n m.m. Maskinløsninger n Vertikalskæring

3049 3047 3045 3040

n Verti-drain n Topdresning n Eftersåning n Omlægning n Høvling

Solum er landsdækkende leverandør

n Oppretning

med laser af rough

n Klipning

Entreprenørydelser Solum er Guldsponsor i Dansk Greenkeeper Forening

n Neddeling n Sortering

Kom til DGA Jubilæumsarrangement i Zirkus Nemo i Odense ! Lørdag d. 14. september Jubilæet afholdes på Dyrskupladsen i Odense Kl. 11.30 Teltet åbner Kl. 12.00 Jubilæumsforestilling i Zirkus Nemo’s telt

Bager Jørgen

og... !? !? !?

Pause med bar ( for egen regning ) Forestillingen slutter ca. kl. 14.30 Kl. 15.00 Gratis Jubilæums-reception med øl/vin/vand. Afholdes i de nærliggende selskabslokaler ved Fyens Væddeløbsbane

Kære Publikum! Så er det tid til at byde velkommen til dette års gæstestjerne i Zirkus Nemo: Tag godt imod Patricia Schumann, mine damer og herrer! Patricia Schumann er ud af den største danske cirkusslægt nogensinde, og jeg er meget stolt af, at hun har sagt ja til at være med i Zirkus Nemo, og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med hende. Hun er en fremragende skuespiller med savsmuld og cirkusblod i årerne. Vi har en god kemi, så vi skal nok få det sjovt, og det skal I - publikum - også! Patricia har det hele; talent, humor og sødme. Og så ser hun bedre ud end sin oldefar, den verdensberømte klovn, Charlie Rivel!

Gratis !

Husk at tilmelde dig ! Senest d. 1. august 2013 Bindende tilmelding er nødvendig, efter først til mølle-princippet, da der kun er 530 pladser i Zirkus Nemo’s telt ! Du skal også huske at tilmelde dig/jer om I vil deltage i receptionen bagefter !

? !? !? !? !?

Smadre-manden

Tilmelding skal ske til Vibeke Jensen på DGA’s sekretariat dga@greenkeeper.dk Hvert medlem må medtage max. 1 gæst.

Jeg glæder mig til at byde jer allesammen velkommen i teltet, og jeg kan fortælle, at det som altid er den gode kapelmaestro Frans Bak og hans skarpe drenge, der sørger for musikken. Og så har jeg fundet landets, nej, Europas, nej VERDENS aller-allerbedste artister til jer.

Gratis Zirkus-og receptionsbilletter tilsendes ultimo august.

Jeg er forfærdelig stolt over at kunne præsentere den uforlignelige fuglemagiker, Marko Karvo, som lagde Tivoli ned, da han gæstede min varieté derinde for nogle år siden. Jeg har også været en tur i Kina for at sikre mig de smukke og smidige kvindelige artister, der udgør Duo YingLing, og så er det endelig lykkes mig at få verdens dygtigste jonglør, Picaso Jr., med i år. Og endelig bliver det til et gensyn med de forrygende muskelmænd, Die Sorellas, der er tilbage i Zirkus Nemo med et nyt fantastisk nummer og stramme bukser!

TEMA Græssernes anvendelse

Hvordan sikres

Forårsstart

en god forårsstart?

At sikre græsset en god forårsstart kræver en målrettet indsats i efterårs- og vinterperioden med observation af, hvad der sker derude for at kunne handle, når det er nødvendigt. Det nytter ikke bare, at lukke banen ned i november og komme igen til marts, siger Finn Nielsen, greenkeeper i Golfklubben Storstrømmen

Af Bente Mortensen, hortonom, Greenproject 12

idste år blev Finn udnævnt til TORO Student of the Year og var 4 uger på Sct. Andrews. Men hvordan arbejder Finn med at sikre græsset en god forårsstart på greens? I denne artikel får vi hans svar på dette spørgsmål. De senere år har jeg benyttet mig af at udbringe sulfater for at forhindre angreb af sneskimmel, fortæller Finn og fortsætter: En god start på foråret begynder om efteråret og de sidste par år har jeg systematisk udbragt en blanding af forskellige sulfater for at begrænse angreb af sneskimmel på banen. Jeg starter i oktober og fortsætter ca. en gang pr. måned indtil marts måned. Tidspunktet varierer lidt efter hvornår, der er reelt er angreb af sneskimmel. Jeg prøver, at tage ud-

Greenkeeperen // no. 1 2013

gangspunkt i svampens livsbetingelser og det afhænger jo både af temperaturen og hvor meget nedbør der er. Svampesporerne vil altid være der, men så snart de klimatiske forhold er optimale, vil angrebet starte. Det sker de samme steder på banen, hvert år og det er de arealer

som enten ligger i skygge eller hvor der er meget stillestående luft. Derfor er jeg særlig opmærksom på at observerer i disse områder i løbet af efterårs- og vintermånederne. Når jeg ser et angreb, kører jeg ud med min sulfatblanding, der består af:

Hul 14, hvor der forår og efterår kun er sol om morgenen. Her findes de første angreb af sneskimmel hvert år.

Greens • • • • •

6 kg jernsulfat 6 kg magnesiumsulfat 3 kg mangansulfat hver anden gang 150 gram kobbersulfat Fosfit 1 ½ liter

Det hele blandes sammen i 300-400 liter vand og dosereingen passer til ca. 1 ha. Jeg en palletank og der røres rundt med en dykpumpe for at få det opløst og blandet det ordentligt op. 4 dage efter udbringning af sulfater, kan man se, at svampen ikke er så aktiv længere. Sneskimlen bliver sat på standby og vil selvfølgelig stadig være der, men den er ikke aktivt og den breder sig ikke. Det er sandsynligvis den lokale pH sænkning, som giver svampen dårligere vækstbetingelser i en periode og denne tilstand holder sig typisk i 1 måned alt afhængig af vind og vejr. De sidste to år er det lykkedes mig at holde svampen tilbage på denne måde, men i år var jeg i Skotland i oktober/november

Januar 2012. Da frosten var gået af jorden var der rødder i 20 cm´s dybde.

måned og angrebet blev desværre ikke stoppet i tide. Derfor har jeg været ude med Folicur for at begrænse udbredelsen og håber, at det har virket sammen med sulfaterne. Finn har udarbejdet en plejeplan for alle golfbanens arealer, fordi han synes, at det gør det lettere i dagligdagen at have fælles mål og have beskrevet, hvordan man kan opnå den. I tabellen er et uddrag af hvilken tilstand græsset skal have på greens og den tilhørende plejeindsats i løbet af sæsonen. Jeg kan tilføje, at jeg anvender ca. 80-85 kg N/ha pr. år og eftersår med en rødsvingelblanding for at få en større bestand af sygdomsresistente græsser på greens. Sneskimlen kan jo også være med til at hjælpe med at få hvenen og den enårige rapgræs udryddet lidt hurtigere, men det er ikke så hensigtsmæssigt, hvis der er for meget af dem og derfor virker det godt med sulfaterne for at begrænse skadernes omfang. Fremadrettet skal afdugning sættes i system og jeg vil gøre

Tilstandskrav Greens skal fremstå jævne og tætte. Der må ikke forekomme synlige pletter efter sygdomme fra den 1. juni. Greens skal være åbne for spil i vinterperioden, når vejeret tillader det. Der skal kunne spilles danske eliteturneringer. Der må ikke forekomme synligt slid. Blade og grene må ikke forekomme i mere end to dage. Ukrudt accepters ikke. Ormeskud kan forekomme. Om foråret og efteråret af-dugges greens jævnligt Ved kraftig regn, skal green kunne afdræne minimum 50 mm i timen.

Plejeindsats Der flyttes huller op til 2 gange om ugen. Ukrudt håndluges når der flyttes huller. Klippehøjden er 4 mm om sommeren og 7 mm om vinteren. Greens klippes op til 4 gange i ugen. Der tromles op til 2 gange i ugen. Der vertikalskæres max 3 gange om året Der topdresses hver 3 uge i vækst sæsonen. Der bruges rent sand tidligt og sent på sæsonen ellers en light topdressing. Det måttes ned med slæbenet. Gødskning efter gødningsplan Prikning med faste spyd foretages en gang om måneden. Det gøres med 8 mm spyd fra april til udgangen af september. I marts og oktober gøres det med 12 mm spyd. Greens eftersås med ren rødsvingel 2-3 gange årligt. Vandingen udføres efter et fordampningsskema. Det udfyldes dagligt fra den 1. marts til den 1. oktober. Greens af-dugges efter behov om foråret og i vinter perioden. Greens sprøjtes forebyggende mod svamp i vinterperioden. Blade og grene fjernes efter behov

Uddrag af ”Plejeplan for Golfklubben Storstrømmen” af Finn Nielsen 2013.

mere ud af at fjerne dug fra greens forår og efterår. Arbejdet skal tilrettelægges, så de 2 greens, hvor der typisk kommer de første angreb af sneskimmel skal afdugges til sidst for at undgå spredning af svampen. Den strategi brugte vi også i efteråret, når vi klippede greens. Her blev de samme 2 greens klippet til sidst. Ved at arbejde systematisk med tingene og udveksle erfaringer om forskellige metoder til at takle de forskellige udfordringer, mener Finn, at det være muligt at leve op til fremtidens krav på miljøområdet og mindre brug af pesticider og samtidig have // nogle gode golfbaner herhjemme. no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Svenningsen’s Af Jacques Borggild 14

et står der stadig, det lille gule hus, som første generation af Svenningsen-dynastiet bygge de i 1861, og som rummede det åbne ildsted til Andreas Svenningsens smedje samt familiens beboelse, men i dag er huset, som er omgivet af maskinhaller og administrationbygninger, totalt restaureret og indeholder nu et par kontorer og møderum. Egentlig er det jo ganske fantastisk at sidde her i hjertet af en 151 årig virksomhed sammen med 5. og 6. generations ledelse og lytte til den harmoni, der er mellem de to, Niels Svenningsen, 5. generations dynamiske leder, den, der har bragt virksomheden derhen, hvor den er i dag, og mentor for 6. generations leder Benny Svenningsen, fyldt med ungdommens gå-på-mod og visioner, men også med begge ben solidt plantet i den Amagerkanske muld, Benny Svenningsen. man føler faktisk, at de to virkelig trækker på samme hammel og at de er enige i stort set alt, men alligevel, der er naturligvis detaljer, hvor de har 2 generationers divergerende syn på sagen, men virksomhe-

Greenkeeperen // no. 1 2013

Harmoni i

dens overordnede filosofier og strategier, her er der virkelig fælles fodslag.

Baggrundene for succes’en At Svenningsen’s er en succes-historie, derom kan der ikke herske tvivl, men lad os kigge lidt nærmere på, hvad det så er, som har skabt denne succes. Når man læser det flotte jubilæumsskrift, som firmaet udgav i forbindelse med 150-års jubilæet, og som beskriver udviklingen igennem de 150 år, så inde-

ger på de rigtige tidspunkter, visioner til at turde vokse, men også til at indskrænke aktiviteterne, hvis markederne krævede dette, f.eks i forbindelse med udbruddet af den økonomiske krise i 2008, valg af de rigtige agenturer og importrettigheder, en smule held og fremfor alt flid og knofedt. De 5 generationsledere i Svenningsen’s har altid haft en forbavsende evne til at tilpasse virksomheden til de krav, som omverdenen stillede.

Niels om Benny – Benny om Niels

Niels Svenningsen.

holder det adskillige ingredienser, som er både rammende og beskrivende. Mod og beslutsomhed, evnen til at turde træffe vanskelige og rigtige beslutnin-

– Jeg havde jo egentlig besluttet, at jeg skulle trække mig tilbage for nogle år siden, men i forbindelse med økonomikrisen besluttede vi, at Benny og jeg skulle lede virksomheden sammen igennem de vanskelige år , som startede i 2008. Det har virkelig været en svær tid at komme igennem, virksomheden skulle slankes og vi var desværre nødt til at sige farvel til en del medarbejdere.Men jeg er glad for, at Benny og jeg var helt i de svære beslutninger og jeg er i særdeleshed stolt over at kunne sige, at vi – indtil nu – er

kommet virkelig godt igennem krisen, ja vi har faktisk haft vores hidtil bedste regnskabsår i 2010-2011. – Bennu har jo haft mange år til at gøre sig sine erfaringer både i udlandet og her i virksomhedens forskellige afdelinger, senest i salgsafdelingen, hvor han har gjort en rigtig flot indsats. Jeg kan kun sige at jeg meget trygt overlader virksomhedens ledelse i Benny’s hænder. Og så har jeg jo stadig mit kontor her i den gamle bygning fra 1861, så han ved jo hvor han kan finde mig, hvis han har brug for min mening om tingene.Jeg vil jo også fortsat være delvist aktiv, bl.a. vil jeg fortsat være en del på rejse for hele tiden at være med til at sørge for, at vort produktprogram passer til de krav, som omverden stiller. Benny tilføjer: – Jeg har altid beundret min far for den ro og det overblik, som han har udvist såvel i gode som i svære situationer, så selv om vi naturligvis tilhører 2 forskellige generationer, så har vi altid været enige om vores firma’s filosofier og strategier. Der har selvfølgelig været tilfælde, hvor jeg måske har syntes, at her kunne vi godt gå hurtigere og måske hårdere til værks, men min fars overblik har altid fået mig tilbage på sporet. – Min far har jo altid rejst meget, besøgt udstillinger og messer over hele verden med det formål, at vi altid skulle være “up to date” i udviklingen af vores produktprogram, og dette har efter min mening været helt udslaggivende for, at virksomheden i min fars ledelsestid har udviklet sig enormt. Jeg er meget glad for at have min far som mentor, og jeg vil helt sikkert lytte til hans erfaringer og rådføre mig med ham, inden vigtige beslutninger skal træffes.

Svenningsen’s i fremtiden Europa er fortsat i økonomisk krise, men Svenningsen’s er hidtil kommet godt gennem krisen og fremtiden tegner da også lys. Svenningsen’s er veletableret i Dan-

mark, Norge og Sverige, virksomhedens leverandører er førende hver på sit felt og medarbejderstaben er veluddannet og i stand til at klare de udfordringer, som et stadig mere komplekst marked stiller. Benny Svenningsen udtrykker sig således om fremtidsmulighederne: – Vi har i vort produktsortiment forsøgt at være så lidt følsomme, som muligt overfor de skiftende årstider og vi må sige, at dette er lykkedes. Et af vore firma-motto’er er i dag “Svenningsen’s – hele året”. – Vi har ingen planer om at udvide vort produktsortiment til produkter, som ikke relaterer til bestående produkter, men vi mener at kunne styrke os i landbugssektoren bl.a. med Kubota og BobCat. – Vi vil ligeledes udbygge og styrke vort forhandlernet i hele Skandinavien, da vi nu med de nye Kubota- og Holder traktorer har en meget stærk produktpalet. – Hvad angår golfsektoren, så må vi nok erkende, at etablering af nye golfanlæg i Skandinavien har toppet – i hvert fald foreløbigt, så vi vil koncentrere os om de bestående anlæg, vi tror meget på

vore Jacobsen og Ezgo produkter, og vi mener da også at der er gode muligheder indenfor de nye hybridmaskiner samt indenfor “førerløse” maskiner. – Der er ingen tvivl om, at vi går nogle udfordrende år i møde, men vi har trimmet virksomheden til også at kunne de skærpede krav, hvis krisen skulle vende tilbage med fornyet styrke. Vi har altid vist, at vi har kunnet tilpasse os, og dette vil også være gældende i fremtiden. Vi vil være parate og gribe de muligheder, som opstår til gavn for vores virksomhed, vore medarbejdere, vore leverandører – og naturligvis vore mange kunder. Det har været spændende at besøge Svenningsen’s og fornemme den ånd, som præger virksomheden. Vi skal til slut minde vore læsere om, at Svenningsen’s er en af DGA’s hovedsponsorer – som fast medlem af guldklubben. Lad os ikke glemme et af DGA’s motto er: STØT VORE SPONSORER – DE STØTTER OS.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

Vind et betalt praktikophold på

Vind praktikophold på St. Andrews

St. Andrews, Skotland

Styrk dine kompetencer og frem din karriere som greenkeeper ved at deltage i kampen om at blive “Toro Student of The Year 2013”. Vinderen sendes på et fire ugers praktikophold på “The Home of Golf ” sponsoreret af Lely Turfcare DK

Af AMU Nordjylland, Roskilde Tekniske Skole, DGA og Lely Turfcare DK A/S

vis du er greenkeeper under uddannelse har du nu chancen for at få et helt unikt punkt tilføjet dit CV. Lely Turfcare DK, der forhandler Toro maskiner til professionel græspleje, har besluttet at gentage “Toro Student of The Year” successen fra sidste år, hvor Finn Nielsen fra Storstrømmen Golfklub vandt et praktikophold på St. Andrews, Skotland. – Siden Toro blev grundlagt i 1914, har det været målet at udvikle produkter, der hjælper kunder verden over med at vedligeholde og forædle deres golfbaner i takt med sportens udvikling og i overensstemmelse med naturen uden at gå på kompromis med bæredygtighed og produktivitet, siger Carsten Brandt, der er administrerende direktør for Lely Turfcare DK. – I de sidste 21 år har de i Storbritannien kørt “Toro Student of The Year”-programmet og med sidste års succes her i Danmark i samarbejde med DGA og de danske grønne skoler, har vi valgt at tilbyde muligheden til danske greenkeeperelever endnu engang. – Hvis det overordnede mål er at opnå en endnu bedre kvalitet på danske golfbaner til gavn for golfspillere og baneejere, så vil vi gerne bidrage til at skærpe interessen for faglig udvikling hos unge danske greenkeepere. Det kunne være sjovt, hvis vi en dag ser en dansk chefgreenkeeper på en af de udenlandske topbaner.

Fagligt initiativ I Danmark er det skolerne Vilvorde og Sandmosen, der sammen med Danish Greenkeepers Association (DGA) driver initiativet med økonomisk støtte fra Lely Turfcare DK. Derfor vil det være naturligt for enhver seriøs studerende greenkeeperelev at deltage i konkurrencen under, eller lige efter afsluttet, skoleuddannelse fra Vilvorde eller Sandmosen. Spændende er det også, at hæderen ledsages af et fire ugers praktikophold på en skotsk golfbane i international verdensklasse. – Årets “Toro Student of The Year” vil komme i selskab med nogle af verdens dygtigste greenkeepere, der kan give den på16

Greenkeeperen // no. 1 2013

Deadline for deltagelse i konkurrencen er fredag den 17. maj 2013, hvor det udfyldte nomineringsskema skal være sendt til DGA.

gældende student en uvurderlig faglig tyngde, som i første omgang kan tages med hjem og viderebringes på arbejdspladsen, siger formanden for DGA, Martin Nilsson, Chefgreenkeeper i Københavns Golf Klub. – Konkurrencen mellem landets bedste greenkeeperelever vil skærpe fokus og forbedre præstationsevnen. Vinderen kan desuden accelerere og fremme sin egen karriere som greenkeeper – også internationalt. At det generelt vil højne det faglige niveau for danske greenkeepere hilser vi i DGA velkommen med stor tilfredshed.

Mange store oplevelser – Rent fagligt var opholdet rigtig spændende. Jeg fik mange store oplevelser og et stort indblik i, hvad der kræves for at holde den standard, som The Old Course har. Ledelsen på St. Andrews Links Trust sørgede for, at jeg hurtigt blev en del af arbejdsstyrken på 16 mand, der i øvrigt tog rigtig godt imod

Nomineringskriterier Ansøgninger er velkomne fra alle greenkeepere, der er i gang med den sidste del af greenkeeperuddannelsen – uddannelsens trin 2 på Vilvorde eller Sandmosen med svendeprøve i enten år 2013, 2014 eller 2015, eller fra greenkeeper der afsluttede uddannelsen i foregående år – år 2012. Det vil sige, at du som minimum skal have gennemført uddannelsen på assistent-niveau i kalenderåret 2013. Du kan enten indstilles til prisen af dit uddannelsessted eller din arbejdsplads, og du kan også indstille dig selv. Kandidater til prisen vil blive vurderet ud fra deres individuelle evner samt kompetencer og ikke deres jobtitel. Dommerpanelet vil tilstræbe, at alle kandidater har lige chance for succes. 1. Du skal være under uddannelse på den sidste del af uddannelsen til greenkeeper. 2. Du skal være ansat og bosiddende i Danmark. 3. Nomineringsskema skal anvendes. 4. Deadline for deltagelsen i priskonkurrencen er fredag den 17. maj 2013. 5. Nomineringen skal sendes til: Danish Greenkeepers Association, DGA Kirkedalsvej 6 · 8732 Hovedgård · Att.: Vibeke Jensen

Sådan deltager du Du kan hente et nomineringsskema på www.dga.dk eller hos skolerne Vilvorde og Sandmosen – kun de pågældende skemaer er gyldige. Deadline for deltagelse i konkurrencen er fredag den 17. maj 2013, og det udfyldte nomineringsskema skal sendes til: Danish Greenkeepers Association, DGA – Kirkedalsvej 6 – 8732 Hovedgård. Att.: Vibeke Jensen. Eller scannet og på e-mail dgf@greenkeeper.dk

Hvordan vælges du? En dommerkomite vil forestå tildelingen af prisen “Toro Student of The Year 2013”. Komiteen består af i alt fire personer. Det er en repræsentant fra DGA, en repræsentant fra henholdsvis Vilvorde og Sandmosen samt golfjournalist Frank Undall. Ud fra alle nomineringerne, der opfylder kriterierne, vil komiteen udvælge i alt fem kandidater til at indgå i et finalefelt. Alle fem kandidater inviteres til en finale, tid og sted for denne finale bliver udmeldt senere. Vinderen findes ved en individuel interviewrunde af finalisterne.

Carsten Brandt tilføjer, at det naturligvis ikke er en forudsætning, at den studerende greenkeeperelev eller arbejdspladsen anvender maskiner fra Toro for at kunne deltage i dysten om ”Toro Student of The Year 2013”.

mig, udtalte “Toro Student of The Year 2012”-vinderen Finn Nielsen, da han medio november vendte hjem fra sit fire ugers praktikophold. – I den sidste del af opholdet fik jeg selv muligheden for at bestemme hvilke arbejdsopgaver, som jeg ville være med til at lave, mens jeg ligeledes har fået muligheden for at komme og arbejde i ugerne op til The Open i 2015. Derudover er stedet fantastisk – man kan virkelig mærke, hvordan det hele emner af historie. Du kan læse mere om Finn Nielsens oplevelser på The Old Course i 4. udgave af Greenkeeperen 2012 eller på Lely Turfcare DKs hjemmeside www.lelyturfcare.dk.

Hædersprisen Vinderen af finalen vil blive udnævnt “Toro Student of The Year 2013”. Det er en internationalt anerkendt titel, som udover hæderen og diplomet belønner vinderen med Toro-stipendiet. Det består af et fire ugers ophold og arbejde på St. Andrews i Skotland. Her vil du indgå i det daglige arbejde sammen med greenkeeperteamet, og du vil opnå uvurderlig viden og erfaring i drift samt pleje på en af verdens bedste golfbaner, hvilket Gordon Moir, der er Director of Greenkeeping på St. Andrews Links Trust, her beretter om: – Although the winner is arriving after the main golfing season is finished I hope the student has the opportunity to learn and understand how a golf course is prepared and presented to stage large events and to satisfy the many people who visit and play here, for some it is a once in a lifetime game or visit so their expectations are high as they have seen the Old Course on television so often. – They will also have the chance to understand what the best maintenance practices are to maintain a Links course where the dominant grass is fine fescue and brown top bent and that the fertilizer program does not have to be high input. Alle omkostninger forbundet med stipendiet afholdes af sponsoren, Lely Turfcare DK – dog ikke din løn, som afholdes af din arbejdsgiver. Til alle finalister gives der et års gratis medlemskab af DGA med virkning fra udløbsdatoen af det eksisterende medlemskab. // no. 1 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T

Golfrelateret træpleje

Beskæring

Beskæring af træer på golf banen Generelt beskærer vi ikke for træets egen skyld. Tro endelig ikke at træerne har et naturligt behov for at blive savet i

Af Torben Lorentzen Nielsen, træplejekonsulent, Toloni

vorfor beskærer vi træerne på golfbanen? Når vi beskærer træer, gør vi det som hovedregel for vores egen skyld. Vi vil gerne have træer, men de skal ikke være i vejen for spillet eller for dem der skal passe banen. Vi vil have flotte træer, men de må ikke hindre adgangen for den lys og vind, som jo er en betingelse for at vores græs kan trives optimalt. Vi vil gerne have mange træer, men mennesker og maskiner skal der jo også være plads, og på en golfbane skal det hele gå op i en højere enhed.

Skab kronens struktur i tide Der kan dog være mange gode grunde til alligevel at hive saven og grensaksen frem i ny og næ. F.eks. ved bortskæring af døde og syge grene. Måske vil vi via beskæring styre vinden eller tillade solens stråler at nå frem til greenen. I mange situationer kan vi med fordel beskære træerne i en ung alder, så de får den, for os, ønskede gren -og kronestruktur, og

Greenkeeperen // no. 1 2013

Her er efterladt en grenstump, som stammeveddet ikke har nogen mulighed for at overvokse. Resultatet er en “madpakke” til svampene som får adgang helt ind til hovedstammens marv. Foto: Torben Lorentzen Nielsen.

så vi senere hen kan undgå langt mere omfattende beskæring.

Heling af sårfladen Når det er nødvendigt at beskære, må vi gøre os umage med at få klaret beskæringen så lempeligt for træet som muligt. Beskærer vi rigtigt, har træet mulighed for at forsvare sig mod svampeangreb og mulighed for at indkapsle såret forholdsvis hurtigt. Jo før træet har overgroet en beskæringsåbning des mindre risiko er der for svampeangreb. Når vi beskærer træerne, så sårer vi dem. Vi åbner op for potentielle snyltere og parasitter i form af svampe. Svampe der kan tage livet af træet, hvis det går helt galt. Og det gør

det desværre alt for ofte. Ikke nødvendigvis samme år som træet er blevet beskåret, men på lidt længere sigt. Året efter eller måske 10-20 år efter. Det øjeblik man lægger saven til rette for at udføre snittet, skal man være opmærksom på, at man er en afgørende faktor for, hvor gammelt det pågældende træ bliver. Når først snittet er lagt og beskæringen udført, er der ingen vej tilbage. Der

Foto: Torben Lorentzen Nielsen.

er kun ét forsøg. Du kan ikke smøre noget på såret eller på anden måde lappe på en fejlbeskæring. Derfor er det vigtigt, at man ved hvordan, det skal gøres, inden man går i gang med sav og saks. Hvis vores automekaniker får lavet en bule i bilen, når den er på værksted, skal vi nok reagere med at forlange skaden udbedret. Hvis tagdækkeren afleverer et utæt tag, eller bliktuden har lavet bagfald på tagrenden, skal vi også nok gøre vrøvl. Bulen i bilen kan trækkes ud, taget kan tætnes og tagrenden kan rettes, men når det handler om træbeskæringsarbejde, er der som sagt kun én chance for at udføre arbejdet korrekt. Derfor skal vi forlange, at dem der udfører arbejdet er kvalificerede til det. At de har lært, hvordan man beskærer et træ, så træet efter mødet med saven fortsat har mulighed for at blive et gammelt træ, hvis det vel og mærke er det, man har tænkt sig. Resultaterne efter dårlige beskæringer viser sig ofte først længe efter, at selve arbejdet er udført, og det kan derfor være svært for den uerfarne at kæde et sygt træ sam-

men med den dårlige beskæring, der fandt sted år mange år forinden.

Brug sommertiden Sommer er den bedste årstid for beskæring, hvis vi udelukkende ser på træernes trivsel. Der kan være praktiske grunde til evt. at gøre det om vinteren, hvor vi jo bl.a. har bedre tid, men helt præcist er tiden fra ca. 1. juli til ca. 15. september, det absolut bedste beskæringstidspunkt for træerne. I denne periode er træerne aktive og derfor i stand til at reagere på såringen. Biokemiske processer sættes i gang af træet efter en beskæring. Processer der beskytter træet mod infektioner udefra. Man kan sige, at træets forsvarsmekanismer fungerer optimalt i træets aktive periode, og derfor er det selvfølgelig dette tidspunkt, man helst skal beskære på. Hvorfor vinterbeskæring har fundet indpas, kan man undre sig over. Al forskning, f.eks. de meget omfattende og grundige nordtyske forsøg udført af professor Dirk Dujesiefken og hans for-

Her ses den netop afsluttede indkapsling af beskæringssået efter en korrekt beskæring.

skere, peger alle i samme retning. Træerne tåler sommerbeskæring langt bedre end vinterbeskæring!

// fortsættes side 20 //

Biologiske løsninger:

Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• • • • • • •

Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren.

E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 info@emarker.dk

www.emarker.dk

no. 1 2013 // Greenkeeperen

Beskæring

Foto: Torben Lorentzen Nielsen.

FA G L I G T

Hvis vi ser på resultaterne af undersøgelsen fra DGA-ugen 2012 (Greenkeeperen nr. 4. 2012, side 28,29 + 46,47) tyder meget på at greenkeepere, generelt set, mangler faglig viden om beskæring, pleje og vedligeholdelse af træbestanden på de danske golfbaner. Dermed ikke sagt at alle greenkeepere skal uddannes til nørdede træmænd, men hvis man har træer på sin golfbane, store som små, bør man tage ansvaret for at der, også på lang sigt, er sunde træer, der har mulighed for at vokse sig gamle til glæde for alle, også dem der kommer efter os. Det kan man kun på én måde, nemlig ved at sikre sig at dem der arbejder med træerne, ved hvad de gør. Samme undersøgelse fra DGA-ugen viste tillige, at 95 % havde træer der var årsag til manglende lys og vind på deres greens med dårlig græskvalitet til følge. Større og mindre opgaver med træerne på golfbanerne venter altså, men den fornødne faglige viden om golfrelateret træpleje er ikke til stede i klubberne. Her // ligger der en udfordring.

Sårhelingsprocessen forløber fint, og viser at beskæringen har været udført korrekt.

Et ca. 15 år gammelt bøgetræ er her kløvet ved et beskæringssted. Vi ser hvordan stammeveddet uden problemer har indkapslet grenveddet. Foto: Torben Lorentzen Nielsen.

Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

d til golf bare sand...

DAnsA

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand er nordens førende specialist og du velkommen til at// kontakte Ivan 20er altidGreenkeeperen no. 1 2013 Mortensen på ........... pro. Så

– næsten for god til G

E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V

pReMIuM goLfpRoDukTeR

JoBannonce

Chefgreenkeeper til Odder Golfklub I forbindelse med et planlagt generationsskifte søger Odder Golfklub en ny Chefgreenkeeper

oDDer golfklUB er beliggende lidt syd for Odder by i et meget skønt naturområde. Klubben har ca. 1100 særdeles aktive medlemmer som også deltager i det frivillige arbejde i forskellige udvalg, afvikling af turneringer og arrangementer. Odder Golfklub råder over en rigtig god 18 huls bane, en par-3 bane samt fine træningsfaciliteter. Odder Golfklub har en sund økonomi med positivt resultat gennem mange år.

Stillingen Du får ansvaret for afdelingens 5 ansatte, baneanlægget og banens økonomi. Du deltager helt naturligt i den daglige drift og vedligeholdelsesarbejde. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med baneudvalget og klubbens bestyrelse.

Vi forventer følgende af vores nye chefgreenkeeper • Du er naturligvis uddannet greenkeeper og har minimum 5 års erfaring. • Du er stærk på de ledelsesmæssige og faglige kompetencer, især effektiv planlægning af arbejdsopgaver og indkøb vægtes højt. • Du har stor økonomisk forståelse og erfaring med budgetplanlægning. • Du er god til at samarbejde, både med de ansatte, baneudvalget og de frivillige medhjælpere. • Du ved at jobbet med at vedligeholde en golfbane er meget sæsonbetonet og kræver en stor grad af fleksibilitet i sæsonen. • Du har erfaring med drift og vedligehold af golfbanens maskinpark. • Du har normal brugererfaring med IT herunder MS Word, Excel mv. • Du kræver meget af dig selv, når det gælder om at pleje golfbanen så den altid fremstår i absolut topform. • Du har stor erfaring med at forebygge græssygdomme samt udbedring af sådanne. • Du har en venlig fremtoning, udadvendt og vil gerne i dialog med medlemmerne. • Du har en god forståelse for opsætning af banen måske fordi du selv spiller golf.

Hvis nævnte har din interesse bedes du fremsende din ansøgning til Odder Golfklub Åkjærvej 200, 8300 Odder, mrk. “Chefgreenkeeper” eller på mail oddergolf@oddergolf.dk inden fredag den 22. marts 2013. Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til bestyrelsesmedlem Niels Vestergaard på 4063 0322 eller niv@tdcspace.dk

Du kan se mere om Odder Golfklub på www.oddergolfklub.dk

Odder Golfklub tilbyder: • • • • • • •

En rigtig god arbejdsplads i en veldrevet klub. Engagerede medlemmer. Danmarks største klub i klub. Et selvstændigt job med frihed under ansvar. Lønpakke efter kvalifikationer. Ny og moderne maskinpark. Aktivt baneudvalg med spændende planer for fremtiden. Ansættelsestidspunkt efter nærmere aftale.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

FoRMANDENS Af // Martin Nilsson

KLUMME

greenkeeperverdenen er vinter på mange måder en rigtig god tid. Ferie og afspadsering venter. Timer til hjemmeliv, der er optjent ved at arbejde weekendvagter eller overarbejde i den lange sæson eller der er optjent ved at minimere antallet af afholdte ferieuger for at præstere det bedste på banerne når der rigtigt er brug for det. For mange af os bliver det til adskillige uger. Parret med eventuelle skoleophold på enten Sandmosen eller Vilvorde kan man godt nærme sig marts før man bleg og tyndarmet igen tropper op i kaffestuen en smuk frostmorgen. Så venter klargøring af maskinerne for mekanikeren, greenkeeperen får motorsaven i hånden til udtynding i skov og krat på banen, klubhus og greenkeepergård bliver vedligeholdt og banen tilses og der ryddes op for nedfaldne blade og grene. På de milde dage, hvor vi alle tror at foråret er lige om hjørnet, bliver vinterens “snigevækst” på greens klippet bort af nyslebne singleklippere. Uanset årstiden kan en greenkeeper altid finde på en nødvendig arbejdsopgave på en golfbane, der bringer den videre i dens lange, lange liv. Vinter er for en greenkeeper også den tid på året hvor du har mest tid og overskud til at kigge fremad og prøve at præge omverdenens forståelse af dit arbejde og fag. Utroligt, at der i Golfdanmark findes golfspillere, der frejdigt proklamerer, at der ikke er behov for greenkeepere

Greenkeeperen // no. 1 2013

på golfbanerne om vinteren. Men er det ikke vores egen skyld, når de lever i den fejlagtige uvidenhed? Vi greenkeepere skal holde op med at gemme os. Deltag aktivt i kommunikationen med medlemmerne i jeres respektive klubber. Skriv nyhedsmails, artikler i klubbladet (hvis det ikke er nedlagt endnu), afhold medlemsmøder. Tal med spillerne som I møder dem hen af vejen på golfrunden. Spred “det gode budskab” og vær med til at skabe bedre vilkår for jer selv og jeres kollegaer. Og vær med til at skabe et positivt billede af golf og greenkeeping i en forstenet omverdens syn på vores elskede arbejdspladser. Vær positiv og lad være med at stå i krogen og surmule. For så kommer den klassiske: “de forstår os ikke, de er dumme!” Det bringer os ingen vegne. DGA’s bestyrelse forsøger selv aktivt, at ændre golfbranchens og omverdenens oplevelse af greenkeeperfaget og de udfordringer vi står overfor i disse år. Og selvom resultaterne synes små ved første øjekast så kan vi se, at DGA alligevel bliver spurgt hyppigere end førend om vi har lyst til at give vores besyv med. Pesticidområdet er et meget fint eksempel. Fra den første frivillige aftales indgåelse i 2005 hvor DGA mærkeligt nok ikke blev indbudt af DGU og Miljøstyrelsen til at bidrage med input til, at vi nu er høringspart til 3 nye love indenfor området. Vi er med til at udforme Danmarks nye Friluftspolitik ved at deltage i konferencer, workshops og internetbaserede debatfora. Vi deltager som indlægsholdere ved konferencer afholdt af Miljøstyrelsen. Alt sammen sker med en positiv indstilling og ved en aktiv delta-

gen. For greenkeepere brænder altid for faget og sagen. I skrivende stund har vi ikke den endelige Pesticidlov for golfen, men af de udmeldinger Miljøministeren var ude med før jul kunne høres ekkoer fra greenkeepernes mødeaktiviteter med Miljøstyrelsen. Iblandet de oplagte trusler om mere kontrol af golfbanerne og fratagelse af sprøjtecertifikater kom ministeren ind på, at “golfklubbernes bestyrelser i højere grad skal sikre, at klubberne holder sig indenfor loven og påtager sig ansvaret for, at greenkeeperne får den nødvendige efteruddannelse”. Fantastisk! Det bringer mig hen til afslutningen af min klumme. Uddannelse. Vi skal være bedre greenkeepere fremadrettet hvis vi skal være i stand til at levere varen til vores arbejdsgivere i en industri, der i mange år fremover kommer til at være præget af færre tildelte ressourcer til baneområdet parret med en restriktiv pesticidlovgivning. Til det formål har bestyrelsen nedsat et uddannelsesudvalg bestående af Michael Sandberg, Niels Kvist Sørensen og René Juel Andersen. De tre gutter får ved marts måneds bestyrelsesseminar til opgave til over de næste par år at drive vores uddannelse i den rigtige retning. Fokus vil være at kvalitetssikre vores allerede eksisterende uddannelser, sikre systematisk efteruddannelse, lederuddannelsestilbud til vores chefer og chefspirer samt afklare hvordan vi får en regulær greenkeeperuddannelse på et bachelorniveau. Overlæggeren skal op. God forårssæson i et forhåbentligt fanta// stisk jubilæumsår.

Din maskinleverandør - året rundt!

Jacobsen Eclipse 322 green

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

t CE- l y n ane ED – NYH ndt solp citet e a godk ger kap ø som p til 20% o med

GRUNDLAGT 1861

Kastrup Tlf.: 32 50 29 02 Salgskonsulent Ole Knuth tlf.: 40 30 12 12 Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11 Salgschef Boye Thomsen tlf.: 40 30 12 12

Leveres med Trueset® kliksystem på klippeled u Markedets mest miljøvenlige og driftsøkonomiske greensklipper u Ingen olie, ingen lækage u Reduceret brændstofforbrug med over 50% u Vælg energikilde, diesel-/benzin -hybrid eller batteri med solpanel

ØV R I G E Sankt Knuds Golf bane i Nyborg

Kongebanen på slottets jord Sankt Knuds Golfbane i Nyborg har været populær, siden den åbnede helt tilbage i 1954

Af Jens Christensen 24

er tales meget om “kongebaner” i golfverdenen – som betegnelsen for baner, der hører til den absolutte topklasse. I Danmark gør omkring en snes baner sig fortjent til denne “kongelige” status – med Sct. Knuds Golfklub i Nyborg i spidsen, fordi klubben både har en “kongebane” og er opkaldt efter en konge, Knud den Hellige, der regerede Danmark i årene 1080-1086. Han blev myrdet foran alteret i Sankt Albani Kirke i Odense af en oprører, Eyvind Bifra, som efterfølgende selv blev dræbt af én af Knuds brødre, Benedikt. Straks efter Knuds død gik hans anden broder, Erik Ejegod, i gang med at få ham helgenkåret, men kanoniseringen – historiens eneste af en dansk konge – skete alligevel først i 1101, da længere tids misvækst i landbruget blev tolket som tegn på, at Gud var utilfreds med drabet på Kong Knud, ligesom der begyndte at ske undere ved hans grav i Odense Domkirke, som han selv havde ladet bygge. I dag findes Kong Knuds skelet stadig i et helgenskrin i domkirken, som senere blev omdøbt til Sankt Knuds Kirke.

Greenkeeperen // no. 1 2013

Når Sankt Knud trods sin historiske tilknytning til Odense kom til at lægge navn til golfklubben i Nyborg, skyldtes det, at netop odenseanske golfentusiaster med sommerbolig ved Nyborg Strand i slutningen af 1940’erne fostrede ideen om at etablere en golfbane ved Knudshoved, fordi Odense Golfklubs gamle bane på den militære eksercerplads ved Odense Sygehus skulle nedlægges til fordel for en ny dyrskueplads, og det ikke var muligt at finde et velegnet areal i Odense eller omegn til en ny bane. Den dag i dag figurerer en tegnet udgave af Kong Knud stadig i Sct. Knuds’ klublogo.

Frygt for værft I 1950 stiftedes derfor A/S Fyens Golfbane ved Nyborg Strand og – som klub nr. 11 i Danmark – Sct. Knuds Golfklub, hvis første formand blev kammerherre Gregers Juel fra Juelsberg Slot, som på lejebasis lagde jord til de første fire og de sidste ni huller på golfbanen. Dét gjorde kammerherren primært, fordi arealet ved Slipshavnskoven dermed kunne fredes.

Han frygtede nemlig, at skibsreder A. P. Møller ellers, af pladsmæssige årsager, ville flytte Odense Stålskibsværft fra Odense Kanal til det smukke område ved Nyborg Fjord. Gregers Juels frygt skulle dog senere vise sig ubegrundet, da Nyborgs daværende borgmester, Ejvind Bjerring, afviste A. P. Møller, som i stedet flyttede værftet til Lindø i Odense Fjord. Kammerherre Juel var ingenlunde modstander af golf, for allerede i 1933 havde han anlagt sin egen 9 hullers-bane ved park-pavillionen bag Juelsbergs bygninger. Han blev derfor hurtigt en ivrig golfspiller i Sct. Knuds, spillede dagligt uanset vejret og var fra 1953 til 1970 formand for golfklubben. 9 hullers-banen på Juelsberg er fornylig blevet genetableret af Gregers Juels søn, godsejer Erik Juel. Golfklubben lejer stadig arealet ved Slipshavnskoven af Juelsberg Slot, men Nyborg kommune ejer jorden, hvor hullerne 5, 6, 7, 8 og 9 ligger.

// fortsættes side 26 //

Foto: Per Jørgensen.

Det nye klubhus var tiltrængt – efter at det gamle havde bestået i flere end 50 år.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

Foto: Per Jørgensen.

ØV R I G E Sankt Knuds Golf bane i Nyborg

måtte to huller, 6. og 7., nedlægges i forbindelse med bygningen af Storebæltsbroen i 1990’erne og erstattes med to nye huller – i øvrigt med samme numre som de gamle. Ellers er kun 8. hul på et tidspunkt ændret fra et par 4– til et par 5-hul, så banens par kunne blive 72 i stedet for 71. Èn af Danmarks bedste golfbanearkitekter gennem tiderne, Frederik Dreyer, designede de to nye huller og ændringen af 8. hul. Der er flere grunde til, at alle elsker Sct. Knuds. Atmosfæren i klubhuset har altid været venlig, så man har følt sig velkommen som greenfeegæst, ligesom banen altid har set indbydende ud – først og fremmest takket være den legendariske chefgreenkeeper gennem 40 år, Harry Kjær Nielsen, som efter sin død i 2011, helt fortjent, blev mindet med et træ på 15. hul. Hans efterfølger og søn, Thomas Kjær Nielsen, er godt på vej til at blive en lignende legende. Den bløde, moseagtige jordbund fjedrer nærmest, så fairways føles bløde som et Rya-tæppe, og de forholdsvis beskedne totallænger fra rød og gul tee, 4853 og 5729 meter, gør, at man ofte scorer tilfredsstillende. I fordums dage rummede Sct. Knuds store mesterskaber, men sådanne værtsskaber rækker banens længder fra backtee, 5341 og 5994 meter, ikke til mere. En kvindelig dansk elitespiller, Merete Mailand, opnåede faktisk tilbage i 1980’erne at komme i The Guinness Book of Records, da hun i samme runde

En kendt engelsk golfbanearkitekt, C. K. Cotton, blev af hovedinitiativtageren, civilingeniør Lauritz Damgaard, hyret til at tegne 18 hulllers-banen i Sct. Knuds. I første omgang blev kun ni huller anlagt (1., 2., 3., 4., 10., 13.,14., 17. og 18. hul på den nuværende bane), men alle 18 huler stod dog færdige til baneindvielsen i 1954. 350.000 kr. kostede anlæggelsen – med et skur som klubhus. Først i 1957 blev et rigtigt klubhus bygget. Dét holdt i over 50 år – til 2009, hvor et nyt og større klubhus i to etager blev taget i brug. Pudsigt nok blev det nye klubhus tegnet af Uffe Harrebek, hvis far tegnede det gamle, charmerende klubhus. I dette var en hyggelig pejsestue medlemmernes omdrejningspunktet, og dét er også tilfældet i det nye klubhus, som i øvrigt har facade mod 9. green, mens det gamles facade vendte mod 4. green. Det nye klubhus har hall, kontor, møderum, omklædningsrum og proshop i stueetagen, mens førstesalen rummer pejsestue og restaurant med tilhørende køkken. Klubhusbyggeriet blev primært nødvendigt, fordi klubbens medlemstal var steget til 800.

Få ændringer Lige siden åbningen i 1954 har Sct. Knuds-banen bevaret sin “konge-status” og tiltrukket mange individuelle greenfeegæster og company days på grund af sin både centrale og smukke beliggenhed ved Nyborg Fjord. Det har simpelthen udviklet sig til et must for de fleste danske golfspillere at spille en runde på Sct. Knuds, som blev anlagt så perfekt for 58 år siden, at der kun er sket nogle få, tvungne ændringer gennem årene. F.eks. 26

Greenkeeperen // no. 1 2013

Dette modlysbillede fra 9. tee karakteriserer den særlige stemning, der hviler over Sct. Knuds.

// fortsættes side 28 //

Romantisk overnatning Otte dobbeltværelser til udlejning på Juelsberg Slot

uelsberg Slot på adressen Juelsbergvej 11 i Nyborg tilbyder romantiske overnatning med morgenmad for kæreste- eller ægtepar i henholdsvis seks eksklusive, nyistandsætte værelser i vestfløjen eller i to dobbeltværelser i østfløjen. Oprindelig var vestfløjen beboet af pigerne, der arbejdede på Juelsberg, men i dag er pigeværelserne indrettet til udlejning med antikke, smukke

Det er muligt at overnatte på Juelsberg Slot og spille på slottets 9 hullers-bane. Foto: Per Jørgensen.

møbler. Det gamle herregårdskøkken i kælderen fungerede indtil århundredskiftet. Nu serveres morgenbufferten her. Juelsberg Slot er også kendt for sin the-pavillion i haven omkring hovedbygningen. Pavillionen kan rumme op til 25 personer til en middag. Man betaler 100 kr. for en hel dag, hvis man – uden at blive generet af andre spillere – vil benytte slottets 9 hullers golfbane, der snor sig i gennem den 28 tønder land store park mellem gamle, høje træer, store søer, diverse haveanlæg og en tennisbane! Helt nøjagtigt ligger Juelsberg Slot lidt vest for Teglværksskoven – ca. 10 minutters kørsel fra Sct. Knuds Golfklub. //

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

ved DM spillede Sct. Knuds’ fire par 3-huller i syv slag – i kraft en hole-inone og tre birdier!

Først og fremmest er det hul-variationen, som gør Sct. Knuds til noget særligt. Banen har nemlig både korte og lange huller, smalle og bredde huller – alle tilpasset områdets oprindelige natur og vegetation. Eksempelvis har et lyngareal mellem 11. og 12. fairway fået lov at ligge uberørt gennem alle årene. Dét har simpelthen et krav fra kammerherre Gregers Juel, da han for mere end 60 år siden overlod arealet til golfklubben formedelst en beskeden, årlig leje.

Foto: Per Jørgensen.

Sankt Knuds Golf bane i Nyborg

Stor variation

Chefgreenkeeper Thomas Kjær Nielsen er godt på vej til at blive en legende som sin far og forgænger, Harry Kjær Nielsen.

De 18 huller harmonerer ikke kun med naturen, men også med scorekortet, idet hver af de to 9 hullers-sløjfer indeholder to par 5-huller, fem par 4-huller og to par 3-huller. Hulforløbet er lige så harmonisk, dels i form af kort afstand mellem greens og tees, og dels fordi begge sløjfer rummer både åbne huller og deciderede skovhuller. Meget passende starter banen med fire åbne og forholdsvis lette “opvarmningshuller” – med den største birdie-mulighed på 1. hul, som kun måler 288 meter fra gul og 236 meter fra rød tee.Til gengæld smaller fairways til i 28

Greenkeeperen // no. 1 2013

skoven fra 5. hul til og med 9. hul, en strækning, hvor det først og fremmest gælder om at holde drivet i spil. Her ligger gode birdie-muligheder for langt– og ligeslående på både par 5-hullerne 7. og 8. og 9. hul, et kort par 4-hul. Til gengæld venter et par svære huller i starten af bag-ni, hvor man skal være tilfreds med en par på både 10. og 11. hul, begge par 4 med svære greens. Man skal desuden tage sig i agt for bækken, der krydser foran 12. green, og banens korteste hul, 13., par 3 med handicapnøgle 18, kan sagtens medføre “uheld” på scorekortet, fordi man fra et åbent åbent teested slår bolden mod en green i skoven. Trods beskedne distancer som 111 meter fra gul tee og 98 fra rød tee fejlbedømmer mange teeslaget, så bolden havner i én af de to forkant-bunkers.

Perfekt afslutning De sidste fem huller udgør en perfekt afslutning, startende med banens eneste regulære dogleg-hul, 14., par 4, hvor drivet helst skal kurves udenom et skovhjørne i venstre side. Slår man drivet lige ud, fortsætter det til 17. fairway – uden udsigt til greenen. Et forholdsvis langt par 3-hul – fra et teested i læ til en vindfølsom green i vestenvind – følger. Den aflange green er svær at ramme. Desuden falder alt på hullet fra højre mod venstre. Synsmæssigt virker hullet kortere, end scorekortet indikerer, så man gør klogt i at slå et jern mere, end man umiddelbart vil gøre. 16. hul, par 5 i bananform og med fjorden på venstre side fra tee til green, hører simpelthen til Danmarks bedste par 5-huller. Man skal slå drivet så tæt på vandet som muligt, fordi man så afkorter hullet og så måske kan nå greenen med andetslaget. Både modvind og sidevind fra begge sider gør drivet svært. Dertil kommer en green, der falder mod vandet/venstre, hvorfor et indspil venstre om pinden i de fleste tilfælde triller ned i den eneste greenbunker. Et modigt drive, over træerne i venstre side, belønner sig også på 17. hul, par 5, men siden venter også her en svær afslutning i form af en lille green garderet af to forkant-bunkers. På 18. hul, par 4, skal man for alt i verden undgå den seje rough i højre side

FA K TA Sct. Knuds Golfklub Banen: Åbnet: 1954. Design: C. K. Cotton/Frederik Dreyer 18 huller, par 72 Herretee: 5.729 meter Dametee: 4.853 meter Greenfee: Hverdage: 350 kr. Weekend: 400 kr. Weekendkort: 640 kr. Ugekort: 2200 kr. Klubben: Indskud: 5.000 kr. Kontingent: 5875 kr. Kontakt: Sct. Knuds Golfklub Tlf. 6531 1212 www.sct-knuds.dk Overnatning: www.nyborgstrand.dk (greenfee-rabat) www.hotel-hesselet.dk (greenfee-rabat) www.teglvaerksskoven.dk www.villa-gulle.dk www.juelsbergslot.dk www.sinatur.dk

(mod 10. fairway), og indspillet skal desuden være særdeles præcist til en lille, aflang green med en bunker på hver side. Kigger man på scorekortet inden runden, ser banen overkommelig ud, men alligevel skal man aldrig undervurdere Sct. Knuds – for en kongebane kræver sin told, så snart det kikser for én enten taktisk eller teknisk. Indenfor de seneste år er, bogstaveligt talt, sket synlige forbedringer med hensyn til banens bunkers. De er nemlig alle renoveret, så de kan ses enten fra teestedet eller fra spillestedet på fairway. Samtidig blev enkelte bunkers fjernet og nye etableret.

Foto: Per Jørgensen.

Motorvejsstøj Skal noget overhoveder kritiseres i Sct. Knuds, må det være, at støjen fra den tætte biltrafik mod og fra Storebæltsbroen kan genere på hullerne 1, 9 og 10 – de nærmeste til motorvejen – ligesom den korte træningsbane mellem 2. og 4. hul aldrig bliver tidsvarende på grund af sin indeklemte beliggenhed. Pladsmæssigt kan træningsbanen desværre ikke ligge andre steder på det til rådighed stående areal. Udover Kong Knud har familierne Nielsen og Hansen præget Sct. Knuds gennem årene. Far og søn, Harry og Thomas Kjær Nielsen, er allerede nævnt for deres fortjenester som greenkeepere. Dertil kommer, at Harrys datter og Thomas’ søster, Jette, er gift med klubbens tidligere træner gennem 34 år, Herluf Hansen – dansk mester for professionelle mange gange og den første dansker, der nogensinde kvalificerede sig til British Open. Herluf Hansens søn, Anders, har i mange år arbejdet som greenkeeper under nevøen Thomas Kjær Nielsen, været klubmester og indehaver af banerekorden. For længst pensionerede Herluf Hansen spiller stadig en god gang golf – fra handicap 4 i en alder af 74 år. Om begge familier kan med rette siges, at æblet ikke falder langt fra stammen, og at deres betydning for Sct. Knuds’ udvikling til en kongebane ikke kan overvurderes. Anders Kjær Hansen har dog forlængst mistet banerekorden, som i dag indehaves af Dansk Golf Unions øverste chef, Morten Backhausen. I august 2006 præsterede Backhausen en runde på 63 slag, hele ni under par, i Golf Klub Danmarks årsturnering og forbedrede dermed den bestående rekord på 65 med to slag, sat året før af den daværende amatørlandsholdsspiller Mark Flindt Haastrup, Smørum – ligeledes i Golf Klub Danmarks årsturnering. Tidligere samme dag havde en anden landsholdsspiller, Jannik Bolinder, Furesø, forbedret banerekorden fra 67 til 66 slag og dermed detroniseret Sct. Knuds egen Kenneth Pedersen med ét slag. Anders Kjær Hansens banerekord lød i sin tid på 68 slag. For damer deles banerekorden på 68 slag af Mette Buus, Aalborg, og Malene Jørgensen, Odense. //

Det smalle 7. hul, par 5, var ét af de to nye huller, der måtte anlægges, da motorvejen til Storebæltsbroen i 1990’erne kom for tæt på golfbanen.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

TEMA Græssernes anvendelse

Seminar om

Rødsvingel

rødsvingel I oktober 2012 blev der afholdt et seminar om rødsvingel i København. Forskere, rådgivere og frem for alt greenkeepere fra Nordeuropa og USA var samlet for at udveksle erfaringer om, hvordan man bedst plejer den mest

oprindelige græs af alle golfgræsser. Seminariet var en del af det store forskningsprojekt om rødsvingel ’Fescue-Green’, som hovedsagelig er finansieret af STERF

Af Af Kim Sintorn, Banekonsulent Svenska Golfförbundet oversat af Karin Normann, Asbjørn Nyholt ApS 30

en første dag af seminariet var helliget besøg på baner med rødsvingel på greens. Neden for følger et kort sammendrag af disse besøg.

Vallø Golfklub Denne bane blev åbnet i 2004 med 100 % rødsvingel på greens og fairways med samme blanding af rødsvingler: 60 % uden udløbere og 40 % med korte udløbere. I 2006 besøgte SGF´s banekonsulenter og professor Frank Rossi banen og her så vi greens, som var mørkegrønne, bløde og tætte og virkede tilsyneladende overgødskede og frodige. Vi forventede dengang, at alt ville være enårig rapgræs efter nogle år. – Forestil dig min overraskelse ved dette besøg 6 år senere, hvor indvandringen af enårig rapgræs havde været minimal, siger Kim Sintorn. Chefgreenkeeperen har siden 2006 brugt samme koncept som Smørum Golfcenter. De havde et lavt gødningsniveau (0,65 kg N/år) og tildelte mere end 50 % af mængden i maj, 25 % i juli måned og 25 % i september. Der til kom tildeling af ca. 0,30 kg N med en kompostholdig topdressing. Kim Sintorns konklusion blev: ’at ved etablering – og måske selv et år efter – bør rødsvingel gødes og vandes kraftigt for så Greenkeeperen // no. 1 2013

hurtigt som muligt at få en tæt græsbestand, som bedst holder den enårige rapgræs ude.’ Et andet vigtigt våben for at holde den enårige nede var, at man på Vallø lod greens tørre ud hvert år i juli måned og på den måde dræbte enhver Poa helt efter Smørums koncept. Der blev ikke brugt pesticider på greens og kun ukrudtsmiddel på fairways. Jernsulfat og afspændingsmiddel (Revolution) blev brugt flittigt. Anvendelse af afspændingsmiddel bør starte tidligt om foråret, hvor rødsvingel er

følsom og let tørrer ud selv ved lave temperaturer. Klippehøjde 5,5 m.m.

Furesø Golfklub Furesø Golfklub blev anlagt tilbage i 1974. De gamle 18 huller blev renoveret i 2001 og 2004, mens nihulssløjfen er fra 1995. – På greens havde de valgt at bruge en blanding af rødsvingel og alm. hvene. Arterne havde blandet sig så godt ind mellem hinanden, at det var umuligt for mig at skelne arterne fra hinanden på overfladen. – På andre baner har jeg oplevet ko-

Pleje af rødsvingel fra spørgeskema Den næste indlægsholder i programmet var Agnar Kvalbein, som gennemgik besvarelserne på spørgeundersøgelsen, som deltagerne havde fået tilsendt for ud for mødet. Der var 11 baner, som havde svaret på undersøgelsen, så det var svært at drage nogle egentlige konklusioner med så få deltagere. Der var dog nogle interessante facts: • Greens ældre end 10 år havde ca. 10 % enårig rapgræs i bestanden, ca. 20 % alm. hvene og resten var svingel. • Gødningsniveauet varierede fra 0,40-0,99 Kg N/100m2. • Roddybden mellem 15-25 cm. • Kun fire baner brugte kemisk bekæmpelse. • Klippehøjde 5 mm, klippefrekvens fire dage om ugen. • Tromling som oftest to gange om ugen. • En bane vertikalskar, to dybdeluftede, almindeligvis overfladeluftning med små pinde. • Kraftig eftersåning to gange om året og topdressing i gennemsnit 6 gange om året. 6 baner brugte rent sand 5 baner brugte kompostblandet topdressing.

En fantastisk fin 8 år gammel rødsvingelgreen på Vallø Golfklub helt uden skader og med meget få planter af enårig rapgræs.

planter af enårig rapgræs. skader og med meget få

lonier af alm. hvene og andre af rødsvingel, hvilket gav et ujævnt boldrul, var blandt de punkter som Kim Sintorn havde noteret sig. Ved vores besøg var greens på Furesøen fantastisk fine, mens en del fairways ikke var i fuld form på grund af problemer med ormeskud. De havde endnu ikke fundet nogle effektive metoder til bekæmpelse og der var mange ormeskud trods flittig luftning og brug af topdressing. Greens blev gødet efter samme princip som på Vallø og blev plejet efter disturbance-teorien, det vil sige, at man forstyrrede græsset så lidt som muligt. Gødningsniveauet lå på 0,4-0,65 kg N/100m2 om året. Der blev mest brugt svovlsur ammoniak samt jern og afspændingsmiddel måneligt. De topdressede også med Solums topdressing med kompost 6 til 8 gange per år, men brugte rent sand før konkurrencer og ved årets sidste gang topdressing (kraftig) i efteråret. De lavede en let vertikalskæring en gang tidlig forår og efterår.

Castle Stuart, Skotland Dag to startede med forskellige foredrag, hvor især anlæggelsen af Castle Stuart tiltrak stor opmærksomhed. Chris Haspell chefgreenkeeper på banen beskrev trin for trin, hvordan de forandrede et stykke ikke klassisk klitlandskab ved havet udenfor Inverness i Nordskotland til en fantastisk golfbane med mange træk fra de klassiske linksbaner. – Grundtanken var at bygge en bane, hvor også de ikke så fuldt ud dygtige spillere kunne begå sig, hvilket var lykkedes vældigt godt, mener Kim Sintorn, der selv har spillet banen. – Banen var betydelig enklere at spille end de klassiske linksbaner, men alligevel så udfordrende at to Scottish Open var blevet afviklet her de seneste år. Ved opbygningen brugte de rent sand både til greens og overfladen på fairways. De havde haft store problemer med svampe af hekseringstypen, som fik filten til at kollapse. De havde en mistanke om, at den sterile, rene sand kunne have

på Vallø Golfklub helt uden fremskyndet udviklingen af svampene. gammel rødsvingelgreen De havde brugt afspændingsmiddel og En fantastisk fin 8 år fået et meget godt resultat med den behandling. Banen blev i øvrigt plejet efter samme plejeprogram som de danske baner. Små tildelinger af gødning og vand, klippehøjden ikke under 5 mm og alligevel målte de ca. 10 fod med stimpmeteret. De havde dog problemer med at finde en god kompost i Skotland. Derfor topdressede de med rent sand. – Der var andre punkter og indlægsholdere på programmet, men af pladsmæssige årsager må jeg stoppe her. Til slut vil jeg sige, at det var en dejlig oplevelse at træffe så mange engagerede og vidende personer, både greenkeepere, forskere og rådgivere, som virkelig bidrog med deres viden for at gøre seminariet så givtigt som muligt, afrunder Kim Sintorn. – Til sidst en stor tak til arrangørerne, // som gjorde seminariet muligt.

Smørum Golfcenter Banen med sine 45 huller blev anlagt i begyndelsen af 90’erne og er siden 1997 blevet plejet for at fremme rødsvingel. De gødskede i dag med en fast NK 1315 gødning med ca. 0,3-0,45 kg N/100 m2 i maj måned. I august gav de en gang gødning til med ca. 0,2 kg. Ved siden af dressede de med kompostblandet sand (Solum) 6 til 8 gange pr. sæson ligesom Vallø Golfklub. Luftning lavede de to gange om året heraf mindst en gang med hulpipeluftning. Ud over dette blev greens slicet 4 gange i august måned for at øge luftcirkulationen i det øverste lag. Rødsvingel skal som sagt helst bearbejdes så lidt som muligt.

Pleje af rødsvingel fra workshop Seminariet blev afsluttet med en lang workshop, hvor greenkeeperne bl.a. fortalte om deres plejeprogrammer. Følgende kunne i korthed sammenfattes fra workshoppen: • Gør ikke noget, du ikke behøver at gøre når det gælder græspleje. Forstyr græsset så lidt som muligt. • Vanding: Lad ikke greens tørre ud om foråret. Dette kan give store skader. Mål vandindholdet på greens for at bestemme hvornår og hvor meget vand, som skal bruges. • Græsset kan med fordel tørre ud om sommeren, her tåler rødsvingel meget mere tørke. • Gød med afklippet. Der er meget næring i græstoppen, som klippes af og afklippet brydes hurtigt ned. • Det er vigtigt at gøde på det rette tidspunkt ved at kigge på græsset. • Ærlighed og boldrul er meget vigtigere end hurtighed.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E 50 års jubilæum

50-aars jubilæum DGA’s

Af Jacques Borggild 32

Det er i år 50 år siden, at fremsynede greenkeepere mødtes på Sct. Knuds Golfklub i Nyborg og dannede foreningen, som dengang fik navnet “Dansk Greenkeeper Forening”, og siden dengang er der sket rigtigt meget i foreningen

Greenkeeperen // no. 1 2013

gentlig var det fra starten menin gen, at foreningen skulle fungére som en slags “erfa” gruppe, hvor mennesker med samme interesser kunne mødes for at udveksle erfaringer og for at udbygge netværk og fremme sociale relationer. Men udviklingen gik rask fremad, antallet af golfbaner i Danmark begyndte at vokse, der blev flere og flere greenkeepere og dermed flere medlemmer af foreningen. Driftige formænd og bestyrelser havde længe tænkt positive tanker omkring uddannelse af greenkeepere i Danmark men først i 1980’erne blev dette en realitet, da samarbejdet med Sandmoseskolen i Vendsyssel blev en realitet. Så fulgte de brølende 90’ere med Thomas Bjørn effekten – antallet af golfbaner eksploderede, antallet af medlemmer i foreningen fulgte med, der blev dannet sponsorklubber, økonomien blev stærkere, uddannelsen blev forbedret således at nyuddannede greenkeepere nu kunne få svendebrev, der blev etableret en glimrende lederuddannelse, der var i det hele

taget en meget driftig og positiv tid for Danish Greenkeeper’s Association, som nu var foreningens nye navn. Udviklingen fortsatte med uformindsket styrke helt frem til det tidspunkt i 2008, hvor den økonomiske krise i Europa, USA satte hele systemet i frigear ja sogar i bakgear. I de seneste 3-4 år har vi i kæmpet med stagnation ja endda tilbagegang i golfbranchen og sparekniven er kommet frem i mange golfklubber, flere professionelle anlæg er gået konkurs, kulminerende med Danmarks største golfvirksomhed Proark Golf ’s konkurs i 2012.(se artikel og pressemeddelelse side 49 og 53). Og hvor står vi så her i 2013 i februar måned, hvor denne artikel skrives? Golfbranchen er stadig i recession, golfklubberne kæmper en brav kamp og medlemmer og greenfee-gæster, der faldbydes medlemsskaber uden indskud, flexmedlemsskaber, greenfeeordninger, long-distance ordninger, ja fantasien har faktisk ingen grænser, og hvad nytter alle disse ordninger så, ja her på redaktionen tror vi ikke, at det fremmer antallet af

medlemsskaber eller salget af greenfee billetter. Der sker måske mindre omrokeringer af medlemsskaber, men vi tror ikke på at totalomsætningen i branchen vil vokse så længe, den økonomiske generelle situation ikke forbedres. Her på bladet mærker vi også i høj grad den økonomiske recession. Vore leverandører til branchen har det hårdt, der spares i golfklubberne, maskinindkøb udsættes og det er endog meget svært at sælge annoncer til “Greenkeeperen”, hvilket jo er en hovedforudsætning for bladets fortsatte eksistens. Men vi ser positivt på fremtiden, vi tror, at der nok skal komme gang i sagerne igen, og DGA’s økonomi er heldigvis, med en stor og flot indsats af formænd og bestyrelser, sund, ja så sund, at foreningen på sidste generalforsamling kunne beslutte at afsætte et større beløb til festligholdelse af 50-års jubilæet. (Se venligst mere konkret om dette, på ind// sats her i bladet.).

no. 1 2013 // Greenkeeperen

PRESSE

Danske Anlægsgartneres

Danske Anlægsgartneres PR-pris

PR-pris 2012

P. Malmos A/S løb med prisen for sit utrættelige arbejde med at fremme grønne tage og taghaver

i forBinDelse MeD Danske Anlægsgartneres delegeretmøde fredag den 18. januar 2013 på Hindsgavl slot fik Per Malmos, direktør i P. Malmos A/S, Danske Anlægsgartneres PR-pris 2012 ’Spaden’. – Det får han for sit utrættelige arbejde som fortaler for grønne tage og deres positive egenskaber. Per Malmos har således de seneste to år forestået 37 foredrag og guidede ture om grønne tage samt deltaget i et hav af møder hos rådgivere og investorer. Sideløbende har P. Malmos A/S stået for både design og

etableringen af mange af de grønne tage som er blevet en naturlig del af bybilledet i flere danske byer, nok mest udtalt i København hvor kommunen stiller

Per Malmos (til højre) modtager Danske Anlægsgartneres PR-pris ’Spaden’ der bl.a. består af en forsølvet spade og et diplom. Prisen overrækkes f formanden for Danske Anlægsgartneres markedsføringsudvalg Jesper Birkely (til venstre).

Design selv

1-2-klik... og vi leverer ved døren

Du designer og vi producerer - lynhurtigt og billigt :

Messingskilte

Plakater

Dørskilte

Stof banners

Posterprint

Facadeskilte

Whiteboard

Tapet

Streamers

Vindue-sol-folie

Tæpper Duge

Laptop Covers

Greenkeeperen // no. 1 2013

Klistermærker

Det er nemt - klik ind: NYT

Wallstickers

NYT

Foto på lærred

NYT

Foto: Kim Tang

Rigsarkivets tag med en bevoksning Foto: Kim Tang

med timian, engelskgræs mv.

Foto: Kim Tang

Rigsarkivet – meget stor taghave med både, belægning, græs og stauder.

Tivoli Congress Center. Forårsbillede af Foto: Kim Tang

taghaven med ’sorte’ og hvide tulipaner.

Samme taghave set fra toppen af Tivoli Congress Center.

krav om, at alle tage med små hældninger skal være grønne, sagde Jesper Birkely der som formand for foreningens markedsføringsudvalg overrakte prisen. Prisen består især af æren, men også et diplom og en forsølvet spade. PR-prisen hedder derfor ‘Spaden’. Af markante projekter har firmaet bl.a. forestået den store taghave ved Rigsarkivet og taghaven ved Tivoli Congress Center. – P. Malmos A/S har således været med til at skabe et nyt arbejdsområde for alle anlægsgartnere i Danmark, udtaler foreningens fagkonsulent Kim Tang.

– Udover at modvirke oversvømmelser ved tilbageholdelse og forsinkelse af afstrømningen af regnvandet har de grønne tage også en række andre positive egenskaber, så som at virke isolerende, støjdæmpende og ressourcebesparende fordi tagenes levetid forlænges. Sidst men ikke mindst gør grønne tage vore byer både grønnere og smukkere, forklarer Kim Tang. Danske Anlægsgartneres PR-pris er en pris, som uddeles en gang om året til en anlægsgartner der på en god og kreativ måde har markeret sig markedsføringsmæssigt. http://forening.dag.dk/ //

P. Malmos P. Malmos A/S. er en familie-ejet anlægsgartnerfirma der har base i Ubby i Vestsjælland. Virksomheden arbejder med alle former for have og anlæg og udfører opgaver for både offentlige myndigheder, virksomheder og private. Det gælder både rådgivning, anlægsarbejde og vedligeholdelse. P. Malmos er medlem af Danske Anlægsgartnere.

www.pmalmos.dk

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Danmarks Golfmuseum

Danmarks Golfmuseum

– et besøg værd Interesserer du dig for golfhistorie, gamle golfbøger, golfkultur, gamle lædergolfbolde, gamle golfkøller, eller kunne du tænke dig at se Thomas Bjørns store præmiesamling, så er et besøg på Danmarks Golfmuseum på Hotel Munkebjerg i Vejle bestemt noget for dig

Af Jacques Borggild 36

useet råder over en stor samling af golftrofæer, som er dels skænket, dels indkøbt fra hele verden og financieres bl.a. af DGU, private pengegaver, en stor indsats fra ulønnede medarbejdere samt den årlige “Golf-museums turnering som afholdes i Vejle golfklub og hvor hele overskuddet ubeskåret går til Danmarks Golfmuseum. Det første initiativ til oprettelsen af et dansk golfmuseum blev taget af afdøde landskendte golfbanearkitekt Frederik Dreyer, som i en artikel i bladet GOLF foreslog oprettelsen af et sådant. Dreyer skænkede i øvrigt fornemme ting fra sin private samling, da museet var blevet en realitet. Der skulle dog gå 9 år før Danmarks Golfmuseum var en realitet. Museet kunne således i 2012 fejre sit 25 års jubilæum. Det var læge Erik Halling fra Vejle, som på en rejse til “The Open”, som i 1984 blev afholdt på Sct. Andrews i Scotland, blev tændt af ideen om et Greenkeeperen // no. 1 2013

dansk golfmuseum efter at han havde set de flotte golftrofæer, som en række professionelle golfspillere havde udstillet på Sct. Andrews i de fornemme klublokaler. Han kunne ikke slippe ideen efter sin hjemkomst og i 1987 blev Danmarks Golfmuseum så åbnet i et privat kælderlokale på 40 m2, som Erik Halling havde overtalt sin kone til at rydde. Hermed var det første golfmuseum på det europæiske kontinent en realitet. Der fulgte nu en lind strøm af gamle golfting, i særdeleshed fra Københavnske donorer til museet, som snart måtte flytte til større lokaler. I mellemtiden indså Erik Halling, at det nye museum snart ville få økonomisk trange kår. Han oprettede derfor, sammen med Jan Skanderup og Søren Berggren “Foreningen Danmarks Golfmuseum”, og de 3 dannede den første bestyrelse med Halling som formand, Skanderup som næstformand og Berggren som hon. sekretær.

Donationer fra nær og fjern samt egne indkøb af museumsgenstande, samt det faktum, at de bestående lokaler ikke åbnede mulighed for større besøgstal, betød at museet igen måtte flytte og Hotel Munkebjerg blev det nye domicil for Danmarks Golfmuseum, igen på meget favourable vilkår. Man skulle simpelthen ikke betale hverken husleje eller lys og varme I dag har Danmarks Golfmuseum så til huse i kælderen på Hotel Munkebjerg og danner rammen om en yderst interessant udstilling af gamle og nyere golftrofæer – bøger og præmier. Meget spændende er f.eks “Bjørnens hule, hvor stort set alle Thomas Bjørn’s præmier er udstillet, bl.a. et spisestel skænket af Sam Torrance til samtlige 12 Ryder Cup spillere i forbindelse med Ryder Cup 2001. Vi kan varmt anbefale et besøg på // Danmarks golfmuseum.

Sådan kommer du til jubilæum Jubilæet afholdes på Dyrskupladsen i Odense lørdag d. 28. september i Zirkus Nemo Kl. 11:30 Kl. 12:00

Teltet åbner Jubilæumsforestilling i Zirkus Nemo. Pause med bar (for egen regning). 14:00-14:30 Forestillingen slutter. • • • •

530 pladser i Zirkus Nemo’s telt. Bindende tilmelding er nødvendig, først til mølle-princippet. Hvert medlem må medtage max. 1 gæst (kone/kæreste/familie/ven – hvem I vil). Kl. 15:00 Jubilæums-reception i DGA’s telt på Dyrskuepladsen i Odense. Receptionen er med øl/vin/vand samt buffet. • Tilmelding til receptionen er ligeledes nødvendig af hensyn til teltstørrelse samt indkøb af øl/vin/vand.

Husk at tilmelde jer både til cirkusforestilling og reception hos Vibeke på DGA sekretariatet

senest d. 1. august 2013. Hurtig tilmelding tilrådes, først til mølle-princippet.

Mængden af vand gør forskellen, når larver bekæmpes med Bactimos.

Et gammelkendt produkt, brugt på en ny måde med gode resultater. Nye erfaringer med Bactimos, udbragt i april og maj, viser en bedre effekt mod larver end hidtil set. Jan Nørgård, Værebro Golf klub siger: Timing og mængden af vand gør forskellen.... Læs hele Jan's vejledning på vores hjemmeside. www.garta.dk

no. 1 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Sikkerheden opdateres

opdatering af

arbejdsmiljøregler – find dem her! Sikkerhe

dshåndb

og for

Anlægsga

Af Bente Mortensen, hortonom og MEM, GreenProject

ikkerhedshåndbog for Anlægsgartnere er en opslagsbog, der omhandler de arbejdsmiljømæssige regler, der er gældende ved arbejde inden for anlægsgartnerområdet og også på mange golfbaner. Bogen indeholder bl.a. arbejde med maskiner og værktøj, kemiske stoffer og brug af værnemidler mv. Du kan downloade håndbogen hos www.barjordtilbord.dk. I pdf-udgaven er det nemt at slå op på det ønskede kapitel. Man skal bare gå til indholdsfortegnelsen på side 4 og 5 og klikke på det ønskede kapitel. Netudgaven af sikkerhedshåndbog for Anlægsgartnere indeholder opdateringer, som ikke er med i den trykte udgave.

Væsentlige ændringer december 2012 • det er blevet tydeliggjort, at arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde samt at læger/ 38

Greenkeeperen // no. 1 2013

rtnere

tandlæger skal anmelde erhvervssygdomme. Se afsnittet om “Anmeldelse af arbejdsskader” på side 6. • hvis man beskæftiger arbejdskraft fra udlandet eller Branchea rbejdsmil jørådet jo danskere med rd til bo rd erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet, skal kvalifikationerne anerkendes af adgang til giftige stoffer. Se side 39 og Arbejdstilsynet, for så vidt arbejdet læs mere klassiﬁceringsbekendtgørelkræver anerkendelse. Se afsnittet om sen. “Gaffeltrucks og palleløftere” på side • Forbud mod at bringe skæreudstyr 69 samt Bekendtgørelse om anerkenaf slagletypen til bærbare håndholdte delse af erhvervsmæssige kvaliﬁkatiobuskryddere i omsætning. Se side 56 ner erhvervet i udlandet. og læs mere i bekendtgørelsen. Væsentlige ændringer august 2012: • de tilladte største akseltryk på køretø• Der skal udpeges en sikkerhedsanjer er ændret. Se side 147 og læs mere svarlig, når der er 5 personer der har i dimisionsbekendtgørelsen. //

Golfmaskiner Landscaping AB har fått stor respons på sin satsning i Danmark. Efter flera populära demonstrationer levereras under våren de första fairwayklipparna från Baroness till kunder i Danmark. Maskinlager och service är strategiskt placerat i närheten av Malmö för att kunna serva kunder i både Danmark och Sverige

Den sVenska firMan Golfmaskiner Landscaping AB (GML) har gjort en medveten satsning på Danmark genom att introducera det japanska klipparmärket Baroness för den danska Greenkeeperkåren. Satsningen har enligt säljchef Anders Nilsson slagit mycket väl ut. – Trots våra snart 20 år på den svenska grönytemarknaden ser vi oss själva som en spännande uppstickare! Vi hittar de innovativa nyheterna inom maskiner och skötsel. Introduktionen av Baroness är inget undantag och vi är mycket glada att under våren leverera de första fairwayklipparna till Danmark.

Japansk kvalitet – lång hållbarhet Det finns antagligen inga mer fanatiska golfare i världen än japaner. Trots att det är väldigt ont om land så finns det fler än 2300 golfbanor i Japan – många av dem av väldigt hög klass. För de miljontals japaner som vill svin-

ga en klubba men inte har råd med ett ofta väldigt dyrt medlemskap så finns det bara i Tokyo fler än 80 driving ranger med utslag ofta i flera våningar. För att tillfredställa behovet av maskiner i hemlandet, och på senare år även i andra golfländer, började Kyoeisha Co.,Ltd i Toyakawa redan för 50 år sedan tillverka cylindergräsklippare. De är idag Japans ledande tillverkare av maskiner för att sköta finare gräsytor och säljer sina produkter under varumärket Baroness. Ofta framhåller man flera punkter som skiljer Kyoeisha från de andra aktörerna på marknaden. Kyoeisha är ett familjeägt företag som idag leds av tredje generationen. De är små och flexibla men växer i en imponerande takt med Under våren levererar säljchef Anders Nilsson från Golfmaskiner Landscaping AB de första Fairwayklipparna Baroness LM2700 till kunder i Danmark. Försäljning, service och leverans utgår från Malmö.

Ny leverandør i Danmark

klippare i Danmark

PRESSE

Ny leverantör av

över 65 produkter. Allting tillverkas i egen fabrik förutom de Kubota-motorer man använder. Kyoeisha har över 30 års egen erfarenhet av att tillverka klippcylindrar och bottenblad. För att motstå det hårda och sträva Korai Zoysia gräset, som används på greener i Japan, krävs extremt slitstarka eggar som har förmågan att hålla skärpan, säger Anders Nilsson. Baroness klipparna är välkända för sin otroliga förmåga att klippa gräs med rena snitt tillägger han vidare.

Greenklippare under våren! GML började under hösten 2010 att importera tre modeller av Baroness för den svenska marknaden. Efter stora framgångar med fairwayklipparen LM2700, GM2800 rotorklippare samt LM56/66 singelgreenklippare kompletterade man med Baroness bunkerkratta SP05. När firman nu utökar satsningen i Danmark kommer en riktigt het nyhet att släppas under våren enligt Anders Nilsson. – Vi var först i världen med att få testa den nya greenklipparen LM315! Nu har den också haft uppmärksammad mässpremiär på Harrogate och under våren/sommaren satsar vi stort på demonstrationer i både Danmark och Sverige. //

Kontakt: Anders Nilsson Golfmaskiner Landscaping AB Garvaren, 341 60 Ljungby Telefon: 0372-88511 anders@golfmaskiner.se www.golfmaskiner.se no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E St. Andrews på Trinidad

Caribisk udgave af

St. Andrews Eksotiske Trinidad har en 122 gammel golfklub, der har haft fire forskellige baner – alle med navnet St. Andrews

Af Jens Christensen 40

tadig flere danske golfspillere dra ger på langfart for at spille golf i deres ferier. Et nyt “dansk” rejsemål er Caribien, fordi det i de senere er blevet lettere for danske golfturister at flyve til deneksotiske og charmerende øgruppe, der strækker sig fra Bahamas i nord til Trinidad & Tobago i syd. NetopTrinidad & Tobago tiltaler danskere, fordi en særdeles afslappet levestil kendetegner denne republik, som blev et selvstændigt land i 1962. Siden øerne i 1498 blev opdaget af Christopher Columbus i 1400-tallet, havde de været kolonier under henholdsvis Spanien, Holland, Frankrig og Storbritannien. Helt nøjagtigt blev Trinidad en britisk koloni i 1802 og Tobago i 1814, men blev dog først samlet til én administrativ enhed af briterne i 1890. Tilhørsforhol-

Greenkeeperen // no. 1 2013

det til Storbritannien er bevaret gennem medlemsskab af det britiske Commonwealth og bl.a. derfor taler hele befolkningen stadig engelsk. Også klimaet på Trinidad og Tobago tiltrækker danske turister. Trinidads sydspids ligger kun 11 kilometer fra Venezuelas fastland, og dét betyder en gennemsnitstemperatur for hele året på 29 grader, men ikke mindst, at både Trinidad og Tobago – som de eneste caribiske øer – ligger udenfor orkan-bæltet, der slutter ved Grenada nord for Tobago.

Skotsk initiativ Det var primært fastboende skotter, der stod bag etableringen af den første golfbane på Trinidad. Med støtte fra den britiske guvernør Sir Frederick Napier Broome skete det kun ét år efter,

at øerne var blevet samlet til én administrativ enhed, altså i 1891, hvor en 9 hullers-bane blev åbnet i The Queen’s Park Savannah, en park i hovedstaden Port of Spain, der også lagde græs til cricket-, fodbold-, rugby– og hestevæddeløbsbaner. Det skotske golfinitiativ blev fra starten markeret ved, at klubbens første bestyrelse ansøgte golfspillets hovedsæde, Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews i Skotland, om tilladelse til at benytte navnet St. Andrews Golf Club. Ansøgningen blev imødekommet, så i 122 år har Trinidad har altså haft sin egen St. Andrews-bane – på fire forskellige steder. Golfklubben brugte de første fem år et lokale i det nærliggende Queens Park Hotel som klubhus, men fik siden til huse under medlemstribunen på hestevæd-

Klubhuset på den nuværende St. Andrews-bane har haft besøg af kendte professionelle spillere som Bruce Fleischer, Larry Ziegler, Gordon Brand, Barry Lane og Peter Baker.

deløbsbanen, indtil en ny 9 hullers-bane, med klubhus, blev bygget i 1919 i Port of Spain-forstaden St. James. Fra klubhuset var der bl.a. udsigt til det højtbeliggende Fort George, et markant mindesmærke for et vendepunkt i Trinidads historie, idet fortet var medvirkede til, at 300 års spansk koloniherredømme sluttede.

Yderligere info: www.golftrinidad.com Greenfee: 9 huller: 270 Trinidad-dollars 18 huller: 450 Trinidad-dollars 1 Trinidad-dollar: 1,09 dkr.

Foto: Jens-Erik Wind-Friis

Golf i regnskoven St. James-banen bestod indtil 1936, selvom der i årevis var problemer med græssende køer, som gjorde det nødvendigt at indhegne greens med pigtråd. Dertil kom, at det ridende politi havde fortrinsret til at bruge to af golfbanens fairways til hestetræning! Efterhånden blev golfklubbens medlemmer trætte af både køer og politifolk, hvorfor man valgte at etablere en 18 hullers-bane i en anden Port of Spain-forstad, Maraval. Èn af datidens store golfbanearkitekter, englænderen Harry Colt, blev kontaktet, og han blev så fascineret af terrænnet, at han udførte opgaven uden at kræve honorar! Colts tegninger førte til 18 spændende og udfordrende huller, som husede Trinidads største golfturneringer frem til

1974, hvor banens længde og design ikke mere matchede de nye og større krav til baner af international standard. Allerede i 1960’erne skabte voldsomme jordskred på og tætte boligbebyggelser omkring golfbanen gener, der – sammen med et eksploderende medlemstal – gav anledning til endnu en gang at tænke i en ny golfbane. Et tæt beplantet regnskovsareal til en sådan blev fundet i Moka Valley i den Maraval Hills, og anlægsarbejdet blev iværksat i 1972. Forinden havde masser af klubmedlemmer, bevæbet med huggerter og iført lange støvler, skåret sig

// fortsættes side 42 //

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E St. Andrews på Trinidad 42

igennem regnskoven for at danne sig et indtryk af, hvordan en 18 hullers-golfbane kunne indpasses i det 113 hektar store areal.

Største golfnavn I den sidste ende blev det californiske firma, Fream Storm Associates, dog pålagt arkitektopgaven – og dét har ingen siden haft grund til at fortryde. Heller ikke Trinidads hidtil største golfnavn, Stephen Ames, som startede med at spille golf i Petrotrin Point-à-Pierre Golf Club, men skiftede til Andrews Golf Club som teenager og blev klubmester samme år (1987), som han blev professionel. Ames var den første spiller fra Caribien, der sikrede sig kortet til den professionelle amerikanske PGA Tour, hvor han foreløbig har vundet fire turneringer – med The Tournament Players Championship på Sawgrass i 2006 som højdepunktet. Selvom han siden 1991 har boet i Calgary i Canada, er canadisk gift og har canadisk pas, har han både bevaret sit statsborgerskab i Trinidad & Tobago og præget golfudviklingen dér. Prægningen sker først og fremmest gennem Stephen Ames Foundation, der støtter juniorgolfen i St. Andrew i særdeleshed og på Trinidad & Tobago og i Canada i almindelighed. Bl.a. har han stiftet en årlig turnering, Stephen Ames Cup, i Ryder Cup-format mellem de 12 bedste juniorspillere fra Canada og Trinidad & Tobago. Stephen Ames er kendt for at slå præcise slag med alle køller og jern, en egenskab, han tilegnede sig i sine unge dage i St. Andrews Golf Club, og som f.eks. førte til, at han som kun 16-årig satte ny banerekord med 66 slag under Caribbean Amateur Championships på den berømte Sandy Lane-bane på Barbados.

Greenkeeperen // no. 1 2013

Intet tilfælles Præcision er netop nøgleordet for at klare sig igennem St. Andrews-banen uden katastrofer på scorekortet. Der er nemlig intet, den caribiske udgave af St. Andrews har tilfælles med skotske St. Andrews, hvor åbent land og klitter dominerer. I Moka Valley snor smalle fairways sig mellem høje træer især på de sidste ni, kuperede huller, hvor et skævt slag ofte forsvinder i vådområder mellem røde hazard-pæle. De første ni huller ligger til gengæld på et forholdsvist fladt areal med brede fairways og spredte trægrupper, så det er her, man skal lægge grunden til en god runde. Fairways snerper bogstaveligt talt til allerede fra 10. hul, banens længste par 5-hul, men det er især to tre-hullers-strækninger, hullerne 12, 13 og 14 samt 16, 17 og 18, der stiller store krav til både taktisk og teknisk kunnen. Farer/straffeslag lurer næsten alle steder udenfor fairways på disse seks huller, hvorfor det gælder om at holde både drivet og andetslaget i spil. Totallængerne, 6555, 6020 og 5375 yards, afskrækker ikke synderligt. Dét gør til gengæld virkelighedens spillemæssige udfordringer i regnskoven på de sidste ni huller, hvor vindstille varme tilmed kan sløve koncentrationen. En paraply og masser af drikkevand er nødvendig som værn mod solen – uanset om man spiller i den tørre årstid (januar-maj) eller i regntiden (juni-december). Gennemsnitligt får Trinidad 2000 mm regn om året, så øens golfbaner holder sig saftige og grønne i regntiden med hjælp fra oven.

Cricket-legende Stor gæstfrihed præger i øvrigt St. Andrews Golf Club, hvor man uden videre kommer i snak med golfko-

St. Andrews-banen i nærmest skåret gennem en regnskov i bunden af Moka-dalen lidt nord for Port of Spain.

ordinatoren Robert Lara – broder til verdens måske bedste cricketspiller gennem tiderne, Brian Lara, som i dag hører til golfklubbens ivrigste spillere – når han ikke er på promotionrejse for Trinidad & Tobagos turistorganisation. Lara er simpelthen ansat som turistambassadør og et større navn findes ikke i cricketspillende lande. Både et cricketstadion og en strandpromenade i Port of Spain bærer hans navn. Lara stoppede med at spille cricket i 2007 og kastede sig i stedet over

golfsporten, hvor han ofte inviteres til celebrity– eller Pro-Am-matcher sammen med verdens bedste golfspillere. I dag har han handicap 3 og slår ofte bolden lige så langt som de professionelle, fordi han, qua sin fortid som verdens bedste med et cricketbat, har “hurtige hænder,” som sammen med en atletisk krop gør ham i stand til at generere ekstrem høj fart i køllehovedet i træføjeblikket. Pudsigt nok spiller han golf højrehåndent, mens han spillede cricket venstrehånden.

Foto: Jens-Erik Wind-Friis

Brian Lara var utrolig populær som indehaver af flere verdensrekorder i cricket. I dag har er det golfverdenen, der hiver i ham. Han har f.eks. fået invitationer til og spillet de bedste golfbaner i Caribien, USA og Europa – incl. St. Andrews i Skotland, banen, der lægger navn til hans hjemmebane på Trinidad. Med hensyn til udbredelse overgåes cricket på verdensplan kun af fodbold. Dét forklarer Brian // Laras ekstreme stjernestatus.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Der var engang

Der var engang ...

Af Jacques Borggild 44

er sker mange ting, når man bladrer i de gamle annaler med henblik på at forberede sig til DGA’s 50 års jubilæum, som jo finder sted i slutningen af dette år. Vi faldt over en ældgammel artikel i “Greenkeeperen”, hvor en ubekendt skribent muntrede sig med at fortælle om “miljø-svineriet” på vore golfbaner. Han fortalte bl.a om de tusinder af kilo giftige stoffer, som blev hældt ud på de 120 daværende golfbaner på Long Island i USA. Der var faktisk ingen ende på de ubodelige skader, som de daværende greenkeepere tilføjede naturen – for slet ikke at tale om forureningen af grundvandet.Man kunne, at dømme efter artiklen, faktisk undre sig over, at der overhovedet var overlevende blandt de beboere, som boede i nærheden af golfbanerne.

Greenkeeperen // no. 1 2013

Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

En grøn frEmtid... GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough... At artiklens forfatter vel nok havde forudfattede meninger om golffolket fremgik af hans beskrivelser af dette. “Man bør undre sig over, at der ikke sker dødsfald – eller i det mindste større skader på de yderst moderigtigt klædte golfherrer og -damer, når de bevæger sig rundt så tæt på de velplejede græstæpper, som deres ansatte greenkeepere dynger til med alskens giftige stoffer. Dette er en skandale, der anvendes jo langt flere giftstoffer end i landbruget. Hvornår mon vore myndigheder får øjnene op for dette uvæsen?” Hvad skulle det dog ikke kunne udvikle sig til, når man tænker på, at antallet af golfbaner på daværende tidspunkt i 60-erne’s USA voksede med mere end 500 pr. år? Og det allerværste er vel, at han jo egentlig nok havde delvist ret, den gode skribent.

Bliv grEEnkEEpEr hos os EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

Der er desværre ikke tvivl om, at der på rigtigt mange golfbaner i Sydeuropa og i USA, i Rusland og i Østeuropa helt op i vor tid sprøjtes, gødes og kunstvandes i et enormt omfang – uanset hvilke miljøregler, de enkelte lande så måtte have vedtaget. Heldigvis er disse tilstande en saga blot i Danmark. Vore golfbaner har i de seneste år mere end halveret deres forbrug af pesticider og forbruget er stadigt for nedadgående. Der tales meget om “Danmarks konkurrenceevne” i disse krisetider, spørgsmålet er så om vi i fremtiden vil være i stand til at opretholde vores konkurrenceevne – i hvert fald hvad angår kvaliteten af fairways og greens. Men én ting er sikkert, vi overleverer en noget mere ren natur til vore børn og børnebørn, end det er tilfældet i omtalte lande, hvor kemi-rummene stadig er fyldt til randen. //

no. 1 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Seminar om pesticider

Pesticider, græs & træpleje Rapport fra seminar i Køge Golf Klub

Af Martin Thorsen, Chefgreenkeeper Køge Golf Klub 46

Som chefgreenkeeper er jeg glad for, at vi tog initiativet til seminaret. Nu ses tydeligt den røde tråd fra pesticidlovgivning, over græsviden, til golfrelateret træpleje. Seminaret har styrket klubben i kraft af en nu stærkere fælles viden og forståelse for det fremtidige arbejde med at gøre vores parkbane endnu bedre og endnu flottere

Greenkeeperen // no. 1 2013

6. green ligger i en armkrog omsluttet af træer.

et er midt i januar (skrivende stund). En golfsæson er ovre og en ny er på vej. Hvordan vi bedst muligt ruster os til næste sæson og de der kommer fremover er vel enhver greenkeepers hovedtema – især i disse krisetider.

Bestyrelsen var med Køge Golfklub er en af de ældre baner i Danmark, idet den åbnede i år 1970. Den er, som så mange af de ældre baner, anlagt på lerholdig jord med push up greens. Vi greenkeepere ved, at det kræver et omfattende plejeprogram og for om muligt at optimere forholdene, besluttede vi at indkalde til et seminar, hvor også baneudvalg og bestyrelse var repræsenteret. Køge golf 5. green. Sammenhængen mellem pesticider, græs og træpleje var temaet for seminar for bestyrelse og baneudvalg først i januar 2013.

Til seminaret var endvidere indbudt to eksterne konsulenter i form af græskonsulent Asbjørn Nyholt, fra firmaet Asbjørn Nyholt, og træplejekonsulent Torben Lorentzen Nielsen fra firmaet Toloni. Endvidere havde vi inviteret Dansk Golf Unions banechef Torben Kastrup Petersen.

Pesticider Torben Kastrup gennemgik indledningsvist udkastet til den kommende bekendtgørelse om pesticidanvendelse, herunder den nye beregningsmetode for belastningstal. Der hersker vist ingen tvivl om, at de danske golfklubber står over for en

kæmpe udfordring, såfremt golfbanerne skal forblive på et spillemæssigt højt niveau. Udfordringen vil selvfølgelig blive sendt videre til greenkeeperne, som med bekendtgørelsen i hånden, får brug for den viden, som den seneste forskning fra STERF kan tilvejebringe. I den forbindelse kan man jo godt undre sig over, at Dansk Golf Union har valgt at nedprioritere det årlige tilskud til STERF.

Græs Asbjørn Nyholt gennemgik herefter sine iagttagelser fra de sidste to besøg i Køge Golf Klub. Hidtil har opfattelsen været den, at greens i Køge hovedsagligt var af krybende hvene. Det har dog vist sig, at græsbestanden er kraftigt domineret af enårigt rapgræs, hvilket nok var lidt af et chok for baneudvalg og bestyrelse. Asbjørn gennemgik herefter de tiltag, som skal gøres for at skabe grobund for indsåning af kulturgræs. Første fase er simpelthen at skabe grundvilkårene for at ændre græsbestanden. I korte træk betyder det, at der skal skabes fri dræning (løsne vækstlaget), regelmæssig topdress (tør top), differentieret vanding (ingen overvanding) og udtynding i bestanden af buske og træer, så der sikres fri vindbevægelse over greens samt maximal morgensol, hvilket skal sikre tørre greens så hurtigt som muligt.

Træpleje I fortsættelse af disse prioriteter var det meget naturligt, at Torben Lorentzen

fortalte om sit besøg i Køge Golf Klub. Hans iagttagelser vedrørende bevoksningerne, støttede til fulde Asbjørns indlæg. Mange trægrupper lukker for tæt af for lys og vind, og trænger, også af hensyn til træerne selv, til at blive udtyndet. Bevaringsværdige træer skal hjælpes frem og synliggøres, og vi skal have bedre styring med banens visuelle kvaliteter. Derfor bliver udfordringen for Køges parkbane, at baneudvalg og bestyrelse har modet til at få udarbejdet en hugst– og planteplan for de områder på banen, som i særlig grad mangler lys og luft. Efter spørgsmål og en god og lang debat, er der vist ingen tvivl om, at både baneudvalg og bestyrelse forlod seminaret med en større forståelse for de udfordringer Køges dejlige parkbane står overfor. Til gengæld var der også en stålsat vilje til at løse problemerne, og det tyder godt for fremtiden.

Nu fælles viden Som chefgreenkeeper er jeg glad for, at vi tog initiativet til ovenstående seminar. Nu ses tydeligt den røde tråd fra pesticidlovgivning, over græsviden, til golfrelateret træpleje. Seminaret har styrket klubben i kraft af en nu stærkere fælles viden og forståelse for det fremtidige arbejde med at gøre vores parkbane endnu bedre og endnu flottere. Med dette lille indlæg fra Køge Golf Klub ønsker jeg alle kollegaer rigtig god arbejdslyst med de fremtidige udfordringer. // no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Lely Turfcare

Kvalitet vs. pris – når en lav pris overvinder almindelig sund fornuft

t tænke alternativt er ikke unormalt, når økonomien presses og golfbanen fortsat skal plejes på den bedst mulige måde. Mange bliver tvunget til at træffe beslutninger, hvor der spares på pengene, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens med ønsker om produktivitet og kvalitet.

Når økonomien kradser Forholdet mellem den daglige bruger og beslutningstageren sættes på en hård prøve. For hvordan plejer man bedst muligt sin bane, hvis man går på kompromis med kvaliteten? Vi ved alle, at pris og kvalitet går hånd i hånd – det er ganske enkelt ikke muligt at købe den bedste kvalitet til den laveste pris. Det kan midlertidigt forholde sig sådan, at beslutningstagerne ikke kender konsekvenserne ved at vælge ud fra pris og ikke ud fra en kombination af forventninger/målsætning i anlægspleje og kvaliteten på maskinparken. Det er den enkelte greenkeepers opgave at fremlægge det nødvendige oplæg og dokumentation til beslutningstagerne, for at disse kan træffe de rigtige beslutninger. – Jeg stiller meget gerne min hjælp til rådighed, når budskabet om kvalitet versus pris skal formidles til beslutningstageren, beretter Lars Rævsager og fortsætter: 48

Greenkeeperen // no. 1 2013

– Der er ofte tale om store beløb, når tilbud vurderes samt vægtes, hvor beslutningen vil få betydning for de næste mange års drift. Det er derfor ekstremt vigtigt, at det er den korrekte beslutning, der tages.

Levetid Alle nye maskiner kan klippe græs – det er i bund og grund et sandt udsagn. Spøgsmålet er dog, hvor længe og til hvilken total pris de billigere modeller klarer sig over tid. – Når der udelukkende fokuseres på den totale byttepris i en maskinhandel købes der oftest dyrest ind i længden, udtaler Lars Rævsager og uddyber: – Alle ved at kvalitet koster lidt mere, men desværre er alle tilsyneladende ikke bevidst over, at det kan svare sig i længden at købe kvalitet. Et faktum, der er påvist af danske brugere gang på gang.

Driftssikkerhed En optimal banepleje er afhængig af mange forskellige faktorer. Enkelte af disse faktorer er vi reelt selv herre over. Eksempelvis står vi frit for at kunne vælge kvalitetsmaskiner med en høj driftssikkerhed og derved færre samt kortere downperioder. Dermed sikres en høj produktivitet og et resultat, der kan måles på driftsbudgettet samt greenkeeperes tilfredshedsbarometer.

Udvikler sig hele tiden Toro er absolut ingen ny spiller på verdens golfbaner, og den enorme udbredelse af deres maskiner vidner om en meget stor kundetilfredshed. Toro har lagt enorme ressourcer og kræfter i at udvikle og producere maskiner, der opfylder enhver brugers ønske. Toros position som værende absolut markedsledende kræver en stor indsats fra hele udviklingsafdelingen. De skal hele tiden udvikle nyheder til Toros maskiner, der sørger for at optimere den daglige drift. Eksempelvis har Toros ingeniører netop udviklet en helt ny platform for den meget populære Groundsmaster serie. En opdatering der betyder, at maskinerne føres ind i en helt ny æra. – Fokus på miljø, brændstoføkonomi, kapacitet, klippekvalitet samt førerkomfort har været nøgleordene i udviklingen. Resultatet er helt igennem banebrydende, forklarer Lars Rævsager og konkluderer: – Jeg er ganske sikker på at både nuværende og fremtidige ejere vil give mig ret – Toro er simpelthen et skridt foran! //

Kontaktinformation Via hjemmesiden www.lelyturfcare.dk eller ved at kontakte personalet på telefon 6616 9200 for yderligere oplysninger.

Markedets bredeste kopklipper - Groundsmaster 4700 Nyhed til sæsonen 2013 - Toro Groundsmaster 4700 i opdateret version - Markedets bredeste kopklipper på hele 381 cm - Nyudviklet køler sikrer endnu bedre køling - 15% brændstofbesparelse = op til 1l./time - Nyt infocenter øger brugervenligheden - Serviceinterval på 250 timer - SmartCool

LELY TURFCARE DK A/S Lunden 10, Aasum, 5320 Agedrup - Tel. +45 6610 9200 E-mail: info@lelyturfcare.dk - www.lelyturfcare.dk partners in turfcare

Tidligere SC Svend Carlsen A/S

no. 1 2013 // Greenkeeperen

TEMA

The

Græssernes anvendelse

Grass Guide

Græsguide 2012

2012

Et samlet overblik over egenskaberne af de forskellige arter af plænegræs finder du i den nye håndbog ‘The Grass Guide 2012’, med undertitlen ‘Arter af plænegræs til de nordiske lande’ (oversat fra engelsk). Håndbogen, på godt 20 sider, giver et fint samlet oversigt over, hvilke egenskaber vi kan forvente os af de forskellige arter og hvilken anvendelsesområder de egner sig til

Asbjørn Nyholt, hortonom græskonsulent

åndbogen er på engelsk og skrevet af nordmændene Agnar Kvalbein og Trygve S. Aamlid og afspejler resultaterne af den nordiske afprøvning. Formålet er at samle viden og gøre den tilgængelig på tværs af de skandinaviske lande. Håndbogen er finansieret af STERF. Viden om de enkelte sorter inden for hver art lægger tilgængelige på www. scanturf.org. På tværs af de skandinaviske lande sker der en afprøvning under greens-vilkår i projektet Scangreen og under plane- og fodboldvilkår i Scanturf programmet.

Sundheden er beskrevet Skemaet nedenfor er én af de værdifulde oversigter, du kan finde i håndbogen. Oversigten har alle de relevante plænearter Greenkeeperen // no. 1 2013

’THE GRASS GUIDE 2012’ www.sterf.golf.se

Etablerings hastighed

Skudtæthed

Finhed af balde

Vinterhårdførhed

Vinterfarve

Næringsbehov

Vækst ved udløbere

Slidstyrke

Sygdomsres. i vækstsæson

Tolerance for tæt klip

Skyggetolerance

Tørketolerance

Salttolerance

Egenskaber af de forskellige arter af plænegræs

Hundehvene

Almindelig hvene

Krybende hvene

Rødsvingel uden udl.

Rødsvingel m. korte udl.

Rødsvingel m. lange udl.

Fåresvingel

Bakkesvingel

Almindelig rajgræs

Westerwoldisk rajgræs

Mosebunke

Engrapgræs

Almindelig rapgræs

Lav rapgræs

Enårig rapgræs

Karakter efter skal 1-9: hvor 9 er bedst/størst.

*) Stor variations mellem sorter.

med lige fra alm. rajgræs over typerne af rødsvingel til den sjældent brugte lav rapgræs. Svampesygdomme er meget diskuteret i disse år på grund af den meget begrænsede adgang til virksomme svampemidler i Danmark. Oplysninger om sygdomsresistens i vækstsæsonen kan derfor være meget nyttig. I håndbogen fremhæves rødsvingel uden udløbere og mosebunke som de sundeste om sommeren, modsat får ukrudtsgræsset enårig rapgræs en dumpekarakter med blot karakteren 2 for sygdomsresistens i sommerhalvåret.

Skader på plænegræs efter vinterkulden er en stor udfordring i vore nabolande. Arter, der går sikkert i vinterdvale som for eksempel engrapgræs, klarer sig derfor godt med karakteren 8. Derimod kan det gå hårdt ud over rajgræs, hvor vintrene er blot lidt koldere end de danske. Brugen af rajgræs er derfor begrænset, når blot vi kommer til de centrale dele af det sydlige Sverige og Norge. Rajgræs bliver derfor straffet med blot karakteren 3 for vinterhårdførhed – den kombinerede karakter for kuldeskader og vintersvampe.

Valg til strenge vintre Vurderingen af modtageligheden for vintersygdomme er en del af tallet for vinterhårdførhed, der også indeholder frostskader.

// fortsættes side 52 //

no. 1 2013 // Greenkeeperen

Foto Karin Normann.

TEMA Græssernes anvendelse Græsguide 2012 Trygve Aamlid, Bioforsk Norge ved en af de mange rundvisninger på arealet med sortsafprøvninger. Forrest i billedet midt lav rapgræs (gulgrøn) og til venstre enårig rapgræs (hvidgrøn).

Rajgræs har mange unikke fordele med sin høje etableringshastighed og slidstyrke, men med en serie af hårde vinter bag os, skal man efter min mening, passer på med at bruge den i renbestand. Græssorter af enårig rapgræs, westerwoldisk rajgræs, almindelig rapgræs og lav rapgræs har kun i mindre omfang været testet i de skandinaviske lande.

Til greens Hvis vi beholder sundhedsbrillerne på, fortæller tabellen os det samme som nordmændene normalt anbefaler om artsvalg til greens. En blanding af rødsvingel uden og med korte udløbere er det sundeste valg til greens. Udfordringen er, at de ikke tåler så tæt klipning som alle hvenarterne og enårig rapgræs gør. Almindelig hvene i renbestand har et problem med sygdomme i vækstsæsonen. Krybende hvene klarer sig ringest i skyggen, af de arter vi normalt bruger på greens. Oversigten giver på denne måde et let overblik over de forskellige arters egenskaber. Hvilket gør det enkelt at søge efter de egenskaber, der er vigtigst i den aktuelle situation. 52

Greenkeeperen // no. 1 2013

Valg til oversvømmelse Jeg savner dog en egenskab. Det er om arten tåler oversvømmelse i kortere eller længere perioder. I disse år arbejdes der meget med lokal afledning af regnvand de såkaldte LAR-løsninger. En klar anbefaling til dette nye anvendelsesområde kunne have været interessant. Af tabellen kan jeg se, at det giver en vis mening at vende tørketolerancen på hovedet. Hvilket giver en anbefaling af almindelig rapgræs, mosebunke, krybende og almindelig hvene. Jeg tror blot ikke det er hele svaret, hvis oversvømmelsen for eksempel kombineres med længerevarende isdække om vinteren. //

Kilde: The Turfgrass Guide 2012. Amenity turf grass species for the Nordic countries. Agnar Kvalbein og Trygve S. Aamlid, BioForsk Norge, 2012. www.sterf.golf.se (se under ’Projects’ og ’Handbooks’)

NYHET

SP05

styrelsens side alle kræfter i at sørge for og det skal nok lykkes. Vi er ikke enig med kurator endnu om købsbetingelser eller lejebetingelser, men i det øjeblik, vi er enige om betingelser, som vi finder rimelige har vi en financieringsplan klar. Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra kurator, som meddeler, at han ikke ønsker at udtale sig, sålænge der forhandles med enkelte // klubber.

Læs også pressemeddelelsen side 57

Af Jacques Borggild

Vi har talt med Odense Eventyr Golfklub’s formand Harry Pape Henriksen, som bekræfter garantistillelsen, uden at han dog lægger noget særligt i dette: – Vi er så stor en klub, at vore medlemskontingenter rigeligt kan inddække driften af Odense Eventyr Golf Center. Vi forhandler for øjeblikket med Kurator i kunkursboet efter Proark Golf Plus om betingelserne for leje eller evt. køb af Odense Eventyr Golf center. Det som interesserer vore medlemmer er, at de også i fremtiden har en velplejet golfbane at spille på. Dette lægger vi fra be-

Finansiel Stabilitet og Proark Golf Plus

et statsejede financieringsselskab Finansiel Stabilitet er gået ind i financieringen af 5 af de proark Golf Plus golfanlæg, som blev berørte af Proark Golf Plus’ konkurs i 2012. Financiel Stabilitet har stillet en garanti på 5-6 millioner kr. for driften af de 5 golfanlæg, Skjoldnæsholm Golfcenter, Odense Eventyr Golf Center, Kalø Golfcenter, Fredensbord Golfklub samt Blokhus Golfcenter. Såvidt vi er informerede indgår Hjarbæk Flord Golfcenter ikke i aftalen på grund af klubbens lave medlemstal.

ØV R I G E

Finansiel Stabilitet ind i golfen!

LM315

LM56/66

GM2800

Baroness – japanen med det lilla extra! Under våren levereras de första fairwayklipparna Baroness Fairwayklippare LM2700 har tack vare sin effektivitet och klippkvalitét blivit en stor framgång. Det är den snabbaste klipparen i sin klass och den japanska stålkvalitén ger perfekt klippresultat och lång livslängd på såväl cylinder som understål. Under våren levereras de första maskinerna till Danmark...

Baroness marknadsförs i Danmark och Sverige av:

LM2700

www.golfmaskiner.se l info@golfmaskiner.se Malmö: 0372-88511 l Huvudkontor: 0372-88500

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Greenkeeping gennem tiderne

Greenkeeping

før, nu og i fremtiden Et tilbageblik over udviklingen de sidste 40 år og en opfordring til alle greenkeepere om at være med til at påvirke fremtiden i faget

Af Hans Beurling, forhenværende chefgreenkeeper i Furesø Golf klub 54

et er en dejlig følelse at vores forening, der startede for 50 år siden som en lille forening med nogle få medlemmer fra ikke ret mange klubber, i dag har vokset sig så stor og livskraftig. En af de første initiativtagere til foreningen mener jeg var Curt Werner Hansen (CWH), som var Chefgreenkeeper i Rungsted Golf Club og siden blev afløst af Røpke, dengang CWH tiltrådte, som den første banekonsulent i DGU. Den lille forenings formål i DGA var dengang mere baseret på venskabeligt samvær og meningsudveksling om plejeideer som klippehøjde og gødningsmængder mv. Ikke så forskelligt fra i dag, men på et mere amatøragtigt niveau. Greenkeeperne kom med meget forskellig baggrund og forudsætninger. Postmand Per eller den lokale købmand nede på hjørnet. Men mange var tidligere landmænd, der lagde mark til banernes etablering. Den landmandsmæssige baggund prægede i høj grad plejen i disse år med store Greenkeeperen // no. 1 2013

mængder NPK samt ekstra kalksalpeter, hvis der ikke var nok gang i græsset. Farven var af stor betydning og tætheden på turfen. En meget stor del af arbejdet bestod af klipning af fairway og rough. Semirough er fænomen , som senere kom til. Teestedet var mange steder en kokosmåtte på en træramme, som var hævet lidt op over marken. Når ukrudtet blev for meget, blev arealet sprøjtet med klorerede fenoxysyrer efter behov. Stankelben og fritfluer fik en tur med Dimethoat tror jeg det hed. Når jeg nu nævner fritfluer så er det mange år siden, at jeg har hørt om angreb af dem. Måske det skyldes, at man de senere år bruger andre græsser. De var nemlig mest glade for de enårige poa-arter, som de guffede i sig med god appetit. De dominerende greengræsser var Poa annua, der trivedes fint med store mængder gødning og vand. Blev klippet ned på matchdage til meget lave klippehøjder. Man skiftede bundkniven ud på

klipperen til særlige tournement knive på et par millimeters tykkelse. I maj – juni måned kunne man opleve hvide massive blomstringer i hele greenfladen når poaen sikrede sin overlevelse ved at producere miliarder frø, til sin frøbank i den øverste del af jorden. Svampesygdomme som fusarium blev forsøgt stoppet med hjælp af Brassicol, Benomyl og andre gode sager. Alle de midler er forlængst fjernet i den formulering som de blev brugt i den gang. Hver gang et middel blev fjernet fra listen, spekulerede man over vor fremtid og hvordan vi skulle klare skærene. Men findes der vilje, findes der vej og den regel gælder vel også i disse tider. Der må forskes og søges nye veje. Mærkeligt nok er det et middel tilbage, nemlig MCPA (Metyl Chlor Phenocksy Acid). Det første herbicid kom til salg i begyndelsen af 50´erne. Det er vist sammensat på en anden måde i dag. Nok om kemi – nu til maskiner. Min

første danske klub havde en Ferguson traktor med tipvogn, en 5 leds Jacobsen efterløber, en Jacobsen singlegreenklipper med totaktsmotor og en Turfking med remtræk samt en aflagt grønhøster til at klippe roughen med. Resten var håndværktøj. Året var 1971. Jeg fik købt et skumgummi indlæg til sædet i SECURA styrehuset til Ferguson´en med frontrude og vinduesviskeren var ma-

nuel. Radioen var ens egne sangstemme og den var heller ikke ret god. På 40 år en udvikling fra en Ferguson traktor med efterløber via F10 Jacoobsen mastodont klipper til fuldhydrauliske super maskiner med affjedrede sæder og radioforsynede høreværn og centralsmøring. En dans på roser. Tillykke venner! De næste 40 vil måske lede til GPS styrede eldrevne maskiner, natarbejdende, centralt overvågede via monitor. Greenkeeperen kan nu kendes på de

Lindholm

markerede mørkegrønne rande under de søvnløse øjne og den slæbende gang. Et opråb her til slut: Vær med til at forme fremtiden i greenkeeperfaget i en retning, der er bæredygtig for alle parter. Held og lykke og tak for jeres dejlige måde at være på. Og til sidst en lille efterlysning. Golf Museet i På Munkebjerg efterlyser et af de gamle Patirson hulbor med de snoede skær, som vi brugte på jordgreens i de // gamle dage.

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Maskiner a s

Progressive TD65 rotorklipper

Selvkørende Verti-Drain

Driftssikker og solid klipper til semi-rough og andre større arealer. Høj knivhastighed som sikrer flot klipperesultat.

Letvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskiftningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning.

Tour-Brush Rink DS Topdressere Solide og brugervenlige topdressere, som spreder både tørt og fugtigt materiale med godt resultat.

Nyhe

Den helt nye TourBrush er med sine 2 børster, der roterer hurtigt modsat kørselsretningen, særdeles effektiv til nedmåtning af topdressing. Overfladen efterlades ren og spilbar.

Rekvirér produktkatalog på tlf. 7244 1112 lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112 Lindholm Ann greenkeeperen_181x131_januar2013.indd 1

17/01/13 20.39

no. 1 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Brug af motorsaven

Motorsaven Brug den kun med respekt og faglig viden

Der saves og fældes på livet løs rundt omkring på vores golfbaner. Motorsaven er et fantastisk og helt uundværligt stykke værktøj. Især hvis den håndteres med den nødvendige faglige viden

Af Torben Lorentzen Nielsen, træplejekonsulent, Toloni

elv rutinerede skovarbejdere kommer ind imellem til skade med motorsaven og i forbindelse med træfældning. Skadestatistikkerne er skræmmende læsning, og ulykkerne er ofte af meget alvorlig karakter. De første dødsulykker i forbindelse med træfældning var allerede inden udgangen af januar en realitet.

konstant om af producere save med det bedste vægt/effekt forhold, hvilket vil sige, at savene til stadighed bliver stærkere, samtidig med at de bliver lettere. Sådan skal det være og sådan bliver det forhåbentligt ved. Men det gør også savene tilsvarende farligere når uheldet er ude.

Pas på asketræer Arbejdstilsynet Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet Tina Ohlfsen fortæller om arbejdsgiverens ansvar: – Arbejdsgiveren er forpligtet til at sørge for, at ansatte får den tilstrækkelige og hensigtsmæssige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet med motorkædesav på en farefri måde. Instruktionen skal om nødvendigt gentages regelmæssigt. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at der føres effektivt kontrol med at faremomenter ved arbejdet imødegås.

Men en ting er kædesaven, noget andet er det rent tekniske i forbindelse med arbejdet. At fælde eller beskære et træ er en ny og anderledes proces hver eneste gang. Træer er forskelige og kræver derfor forskellige forholdsregler og arbejdsmetoder, når man arbejder med dem. Asketræer, som der jo bliver fældet rigtig mange af i disse år, flækker eksempelvis ekstremt let pga. en meget lige vedstruktur. Det er meget vigtigt at vide i forbinSkovningsarbejde er og bliver farligt og må ikke udføres af ukyndige.

Det er farligt! Som tidligere sikkerhedsrepræsentant i Naturstyrelsen har jeg kendskab til omfanget af ulykker og til omfanget af ulykkernes karakter. Skovningsarbejde er og bliver farligt og må ikke udføres af ukyndige. Motorsavsfabrikanterne konkurrerer 56

Greenkeeperen // no. 1 2013

delse med beskæring eller fældning, da et pludseligt flæk kan resultere i meget farlige situationer. Det er blot et af mange eksempler, men er man ikke bekendt med disse faremomenter samt har den fornødne respekt, udsætter man sig selv og sine omgivelser for unødig risiko. //

FA K TA Følgende sikkerhedsudstyr skal benyttes ved brug af motorkædesav: 1.

Skærebukser

Skærestøvler

Hjelm

Øjenværn

Høreværn

Kompres-forbinding

PRESSE

Golfanlæggene i Skjoldenæsholm, Odense, Kalø og Blokhus har næsten opfyldt de betingelser, som FS Property Finance A/S havde forudsat for at sikre driften i 2013

Danske golfspillere er generelt loyale overfor deres respektive klubber. Det er nu indirekte blevet bekræftet. Små 4.000 golfspillere i klubberne under de fire “Proark golf PLUS A/S under konkurs”-anlæg i Skjoldenæsholm, Odense, Blokhus og Kalø har indbetalt deres kontingenter og kan derfor begynde at gøre sig klar til sæsonstart 2013 på deres hjemmebaner. Statens konkursbank (FS Property Finance A/S) sikrede i første omgang driften af de involverede anlæg i perioden fra konkursen 10. oktober 2012 og resten af den sæson. For i 2013 at sikre driften under salgsfasen af de fire nævnte golfanlæg under “Proark golf PLUS A/S under konkurs” blev der imidlertid stillet betingelser. Budgetterne for 2013 skulle holdes. Det gjaldt især det budgetterede antal medlemmer (95 procent af 2012-medlemmerne), der skulle indbetale deres kontingenter rettidigt. Kontingenterne er nu indløbet til de midlertidige, spærrede, lokale konti fra medlemmerne i Skjoldenæsholm Golf Klub, Odense Eventyr Golf, Kalø Golf Klub og Blokhus Golf Klub. Selv om

de budgetterede tal ikke helt blev nået er beslutningen truffet: FS Property Finance A/S afsætter op til 10 millioner kroner som en såkaldt driftsfacilitet. Rent praktisk betyder det, at der løbende udlånes penge til konkursboet, som igen kan videreudlåne til de enkelte baneejeres selskaber – altså til egne datterselskaber. Resultatet af transaktionerne er, at driften af klubberne kan gennemføres, og der kan spilles golf som hidtil fra sæsonstart.

Sikring af Proark golf PLUS

Statens konkursbank sikrer drift af Proark golf PLUS fra sæsonstart

Da de opstillede betingelser imidlertid ikke helt er nået, har FS Property Finance fundet det nødvendigt at understrege, at der ikke er tale om en underskudsgaranti. Der er med driftsfaciliteten heller ikke givet sikkerhed for, at driften gennemføres for hele 2013. Faciliteten udgør et beløb, der er betydeligt større end det budgetterede driftsunderskud for de omfattede baner. Men den kan udelukkende bruges til omkostninger, herunder i forhold til golfbanerne i Odense, Skjoldenæsholm, Kalø, Blokhus og Fredensborg. En mindre del af faciliteten kan anvendes til at sikre anlægget og ferieboligerne på Hjarbæk Fjord, selv om anlægget reelt er lukket.

Livrem og seler – Med et fuldt overblik over indbetalingerne fra de enkelte klubbers medlemmer, og en forventet mindre stigning i antal medlemmer i forlængelse af denne udmelding om at sikre golfbanernes drift fra sæsonstart 2013, har FS Property Finance besluttet at fastholde efterårets tilsagn om finansiering af den videre drift. Derfor vil der blive ydet en driftsfacilitet på op til 10 millioner kroner for den pågældende periode, siger Asger Bache Jensen, som assisterer kurator og FS Property Finance A/S med oprydningen i konkursboet.

Medlemskab i de pågældende klubber under Proark golf PLUS afregnes halvårligt. Derfor vil FS Property Finance løbende vurdere situationen, og ønsker ikke definitivt at forpligte sig for hele året. Årsagen er, at der forventes at ske et salg af banerne i løbet af året, hvorefter ansvar for drift tilkommer nye ejere. Desuden vil FS Property Finance imødegå forpligtelser, hvis en masse medlemmer potentielt skulle finde på at melde sig ud midt i sæsonen. Facilitering af mindre beløb i forhold til budgettet kan derfor komme på tale. // no. 1 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Fagudstillingen i Harrogate

Indtryk fra

Harrogate Den britiske greenkeeperforening afvikler en række seminarer i forbindelse med fagudstillingen i Harrogate hvert år i januar. Her følger et par af mine indtryk

Faglig snak i pause i søndagens seminarer. Fra venstre Mikael Frisk, Svenske Golfforbund; Asbjørn Nyholt fra Danmark og til højre Lesley Jones fra Bergen Golfklub, Norge.

Af Asbjørn Nyholt, hortonom græskonsulent

frejsen til England midt i januar fore gik i hård frost og sne efter julens og nytårets høje temperaturer og begyndende græsvækst. Bevidstheden om en forhøjet risiko for vinterskader på greens såvel fysiske som sygdomsmæssige stod derfor højt i mit hoved. Det var slående at dette tema overhovedet ikke var på dagsordenen på de britiske øer. Vintrene der er langt mildere end vore og der er forsat tilgang til et brugbart sortiment af svampemidler.

Hvor retter vi blikket? Vores land bliver ofte fremhævet ved, at der hærsker en stor tillid imellem os. Vi taler meget om at være omstillingsparate, 58

Greenkeeperen // no. 1 2013

Forsøg med sen brug af topdressing med rent sand. Der blev dresset med 200 l/100 m2 i november og billedet er taget foråret efter.

om at være åbne over for nye veje, så vi kan opnå vore mål mere effektivt/miljøvenligt. Det er umiddelbart ikke den tilgang, jeg mødte i Harrogate. Er du derimod interesseret i traditionen og søger tilbage til golfens rødder i klitterne på østkysten af Skotland, hvor hollænderne for 500 år siden bragte deres ishockey lignede spil med sig, når de opsøgte de fattige egne for at købe kul og malm, er her endda rigtigt meget at komme efter. Her har der været spillet golf i århundreder og intensivt fra 1880’erne med industrialiseringen rigdom og mere fritid. Kun siden 1950’erne har brugen af kunstgødning og kemi været mulig. Efter min mening, skal vi værne om vores tillid. Den åbenhed imellem os der

gør, at vi vedvarende tør stille spørgsmål ved det gamle og forsøge ny veje – brugbare som ikke brugbare – det er med til at drive udviklingen fremad.

spiller på greens. På denne måde opnår man at ændre mikroklimaet omkring græsplanten, så vintersvampene har langt vanskeligere ved at angribe græsplanten.

Svensk inspiration fra UK

Mikael Frisk fremhæver følgende forudsætninger: • Greenen skal være lukket for spil • Græsset skal være gået af vækst • Der bruges rent sand • Afrundet sand så det ikke laver sår • Sandet måttes ikke ned • Dresmængde ca. 200 l/100 m2 • Erfaringer er primært med enårig rapgræs

Det gode ved at rejse ud er også uventet at møde andre mennesker. Bl.a. traf jeg Mikael Frisk, der er konsulent ved det svenske golfforbund. Samtalen kom hurtigt på vinterproblemer på greens og sen opstart om foråret. Svenskerne har en lang tradition for at vinterdække deres greens med tykke duge, men har også forsøgt sig med sen topdressing med rent sand. Denne fattigmands-dækning, som Mikael kalder det, skal spredes efter græsset er gået af vækst og man ikke længere

Interessante iagttagelser som vi også bur// de afprøve under danske forhold.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

Årtusindets vandkamp

Trinidads “Millennium”

Et stort antal søer, vandhuller og kanaler gør golfbanen i Millennium Lakes Golf & Country Club i Trinidad til en alvorlig test

Af Jens Christensen 60

rtusindeskiftet fra 1999 til 2000 – “The Millennium” – har lagt navn mange nye golfbaner verden over, og en sådan er også dukket op på Trinidad, hvor olieindustrien trives i bedste velgående og skaber mange velhavere. I Sunrise Park i den fra starten fuldt programmerede nye by Trincity en halv times kørsel øst for hovedstaden Port of Spain og tæt på Piarco International Airport åbnede således Millennium Lakes Golf & Country Club i 2006. Den var inkluderet i helhedsplanen for byudviklingen – sammen med tusindvis af private boliger og et eksklusivt shoppingcenter, Trincity Mall – Caribiens største med sine 700.000 kvadratmeter. Bag Trincity står ét af de største økonomiske konglomerater i Caribien, HCL Group, og derfor har Trincity udviklet sig støt og roligt, siden åbningen af Trincity Mall i 1984. Det er er meningen, at hele projektet med navnet Trincity Millennium Vision skal stå færdigt i 2015 – med bl.a. 2000 boliger, erhvervs– og industripark, sundhedscenter, kulturcenter, hoteller og skoler. Golfbanen – som i dag er omkranset af privatboliger på tre sider – har i det forløbne seks år siden åbningen ikke nået samme popularitet som f.eks. St. Andrews-banen (Læs side 40 og 72.) Greenkeeperen // no. 1 2013

Dét hænger nok sammen med, at Millennium ligger på et fladt, åbent og forblæst areal langs floden Arouca for foden af bjergkæden Trinidadian Northern Mountain Range og derfor ikke umiddelbart virker lige så spændende som St. Andrews, hvor tæt, gammel regnskov beskytter mod både vinden og solen.

Svært åbningshul En runde på Millennium Lakes afslører imidlertid så rigelige udfordringer, at nøglen til en god score primært hedder course-management. For det første blæser der en konstant, strid blæst for øst, og for det andet har banen masser af fairway– og green-bunkers af pæn dybde. Men først og fremmest er det floden Arouca og et utal af søer, vandhuller og kanaler, der gør Millennium til en test, som man sandsynligvis ikke består i første forsøg. Det skinner tydeligt igennem, at anerkendte banearkitekter som Bob Hunt og Marcus Blackburn fra PGA Golf Design i USA har designet hullerne. Det allerførste slag – drivet på 1. tee – indikerer meget godt, hvad der venter af farefyldte vandhazarder. Floden Arouca krydser diagonalt mellem 1. huls teesteder og fairway, og som afslutning på det forholdsvist lange par 4-hul skal samme, brede flod krydses i andetslaget.

Østvinden er som regel imod, så det er et så svært starthul, at en par nærmest vil føles som en birdie. Hullet anses som ét af de sværeste åbningshuller i hele Caribien, og det har da også handicapnøgle 1. Allerede på 3. hul, par 5 og dogleg højre, følger en ny prøvelse med tre søer og to kanaler impliceret. Specielt drivet mellem to søer, én i hver side af fairway, er knald-eller-fald, og ét hjørnet af søen i højre side er tilmed i spil i andetslaget. Et vandløb både foran og bagved green gør andetslaget yderligere risikabel, hvis man forsøger at nå greenen i to slag.

FA K TA Andre baner på Trinidad Udover St. Andrews og Millennium Lakes findes der fire andre golfbaner på Trinidad: • Petrotrin Pointe-á-Pierre Golf Club, 18 huller. • Chaguaramas Golf Club, 9 huller. • Brechin Castle Golf Club, 9 huller. • Usine St. Madeleine Golf Club, 9 huller. www.TrinidadAndTobagoGolfassociation.com

Foto: Jens-Erik Wind-Friis

Bjergkæden Trinidadian Northern Mountain Range danner baggrundskulisse for Millennium.

Masser af vand karakteriserer Millennium-banen – som her omkring 10. green.

To halvø-greens Birdie-chancerne ligger ikke ligefrem i kø på Millennium, hvorfor-9 slutter med fem svære par 4-huller, de første fire med vand på begge sider af fairway og det sidste med en sø i spil i drivet og et vandhul foran green. En længdegående kanal forbinder søen og vandhullet og skal altså også indgå i den taktiske spillevurdering af hullet. Lettere bliver det ikke just på de sidste ni huller, hvor mulighederne for boldmæssig vandgang fortsætter ufortrødent. Både 10. hul, par 4, og 11. hul, par 3, har en halvø-green, og modvinden/ østenvinden gør ikke mindst par 3-hullet svært at bedømme længdemæssigt. 100 meter fra dametee og 150 meter fra herretee kræver i kraftig blæst i det åbne terræn to-tre jern mere, end man normalt slår på disse afstande! 12. hul, par 4, starter mellem to søer

Yderligere info: www.millenniumlakes.com Greenfee: 18 huller: 400 Trinidad-dollars 9 huller: 250 Trinidad-dollars. 1 Trinidad-dollars: 1,09 kr.

og slutter med to tværgående kanaler, én foran og én bagved greenen, mens 13. hul, ligeledes par 4, dels i to halvdele af en krydsende kanal og slutter med en større til højre og foran green. Samme afslutning har 14. hul, igen par 4, mens 15. hul, par 5, såmænd har hele fem kanal-arme plus en sø i spil. To af kanalerne deler fairway op i tre, og fra søen midtvejs i højre side løber en anden kanal hele vejen op til green. Afslapning er heller ikke muligt på de sidste tre huller. På 16. hul, par 3, forvinder et for kort andetslag i dybtliggende vildnis, på 17. hul, par 3, skal bolden krydse en sø mellem tee og green, mens en kanal truer på 18. hul, par 5, langs hele højre side.

Heldig eller dygtig Spillemæssigt kan man sige, at der er tale om en evig kamp mod vandet på Millennium, for samtlige huller har én eller flere hazarder. Dét betyder, at man skal være ualmindelig heldig – eller dygtig – for at slippe gennem en runde unden boldtab. Søerne rummer i øvrigt andet end vildfarne golfbolde, nemlig eksemplarer af den særlige krododillearten caiman, som er i familie med alligatorerne. Det er dog endnu aldrig sket, at caimans har angrebet golfspillere på Millennium. Sandsynligheden er særdeles minimal, fordi cai-

mans har ord for at være menneskesky og opholder sig i vandet det meste af døgnet. Kun i morgentimerne og de sene eftermiddagstimer kan de lejlighedsvis være synlige på søbrederne – som fredelige solbadere. De forsvinder hurtigt ud i vandet, når de observerer mennesker. Fredeligt kan man ikke siges, at det er generelt i Trinidad. Olieindustrien har tiltrukket så mange mennesker, så befolkningen efterhånden er vokset til 1,3 millioner mennesker på en areal på kun 5131 kvadratkilometer – en sjettedel af Jylland. Brændstof og biler koster minimalt, og dét betyder, at mange familier har tre biler – med trafikale problemer til følge i de største byer og ikke mindst i hovedstaden Port of Spain, centrum for olieindustrien. Her er der så meget fart på nattelivet, at de lokale beboere kalder Trinidad for “festøen” – i modsætning til Tobago, hvor livet går så stille og roligt, at den kaldes for “fredøen.” Kun få danske rejsebureauer, Apollo Rejser, arrangerer charterrejser til Trinidad & Tobago. Til dem hører f.eks. Apollo Rejser, som fra Københavns Lufthavn via Frankfurt flyver til Tobago én gang om ugen. Flere engelske flyselskaber, heriblandt British Airways, beflyver Trinidad & Tobago to gange om // ugen fra Gatwick. no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

En éner i den danske golfverden

Jan Skanderup

Kender vore læsere mon en særlig person i den danske golfverden, en person, som altid går med velpudsede sko og knickers (måske hedder det plusfore’s) og som har Danmarks flotteste cykelstyr-overskæg, hvis ikke så skal I møde ham nu, hans navn er Jan Skanderup, han er 70 år gammel og han bor i Vejle

Af Jacques Borggild

an Skanderup har i ca. 25 år været formand for de Jyske Golfklubbers samarbejde, han har siddet i Vejle golfklub’s bestyrelse i 25 år og han har været formand i Vejle Golfklub i 6 år, fra år 2000 til 2006. Jan Skanderup var i sin tid ligeledes fra starten af næstformand i støtteforeningen for Danmarks Golfmuseum, som velnok Danmarks kendteste golfbanedesigner salig Frederik Dreyer i en artikel i bladet “Golf ” i 1978 havde foreslået oprettelsen af. Jan Skanderup har i mange år været – og er stadig en markant figur i den danske golfverden, han er en typisk repræsentant for “The noble art of Golf ”, han har markante meninger om golfsportens udvikling og fremtid i Danmark og han er ikke bange for at give udtryk for sine holdninger. Her er et lille udpluk af Jan Skanderup’s meninger og holdninger:

Om Vejle Golfklub’s baneændringer: – Vejle Golfklub har altid haft en god golfbane. Ombygningen af golfbanen har været en dyr fornøjelse, men hver eneste krone er givet godt ud. Den nye golfbane i Vejle Golfklub er simpelthen fantastisk. 62

Greenkeeperen // no. 1 2013

Om Fanø Links: – Fanø er en dejlig bane, der er mange huller (Kaninhuller red.), men banen er flot indpasset i den helt specielle natur på øen ved Vesterhavet. Vi har derudover i mange år haft en fortrinligt samarbejde med Fanø golfklub

omkring Danmarks Golfmuseum. Det fineste trofæ i golfmuseet er nok Fanø-medaljen, som er vinderpræmien fra den første “Open”, som blev spillet på Fanø Links i 1901. Vi har ligeledes afholdt udstillingen “Golf på Fanø i 100 år” i det dejlige, gamle klubhus.

Om golf som folkesport: – Det er en stor fejl, at golf er

blevet en folkesport. Mange af de nye, særligt yngre golfspillere kommer farende i deres store Audi’er, drøner rundt på golfbanen – de 9 huller, som de nu lige kan få tid til at spille – hvorefter de farer afsted igen i deres store biler. Vi lærer dem aldrig at kende, fordi vi aldrig ser dem i klubhuset.

Om klubånden i Danske golfklubber: – Klublivet er efterhånden en mangelvare i flere og flere golfklubber – af samme årsag som nævnt ovenfor. De mange nye medlemmer giver sig ikke tid til – i deres forjagede hverdag – at komme ind i klubhuset, hygge sig med en snak om golfrunden, drikke et glas øl, jeg tager f.eks ofte ud i golfklubben, også uden at spille golf, for at mødes med vennerne, men jeg kender stort set ingen af de nye medlemmer.

Om pensionisterne i golfklubberne: – De bidrager til økonomien, men det er dem, som altid er imod at klubkontin-

gentet følger udviklingen og som klager mest. De er ikke rigtige “golfere”.

Om Frederik Dreyer: – Han var en dejlig mand, men også et kompliceret menneske. Han var meget fintfølende overfor naturen. Han forsøgte altid at tegne en golfbane på den omkringliggende natur’s præmisser. Jeg har nydt hans venskab, særligt når vi mødtes ved hans stambord på “Hviids Vinstue”.

Om baneudvalgsformænd. – Baneudvalgsformanden skal ikke blande sig i en veluddannet chefgreenkeepers arbejde. Hvordan skulle en købmand, revisor eller bankfuldmægtig, som tilfældigvis er blevet valgt til baneudvalgsformand, kunne vide besked om pasningen af en golfbane, om baneændringer, om maskinindkøb. Chefgreenkeeperen bør forøvrigt altid deltage i bestyrelsesmøder, når emnet er golfbanen, dens pasning, ændringer, investeringer osv. osv.

– Kender du for øvrigt historien om baneudvalgsformanden, som fik ændret baneforløbet til dog-leg højre huller, fordi han slicede kraftigt?

Om fremtiden i Dansk Golf: – Mener Du bladet “Dansk Golf ”? Ja det er der vist ikke ret mange som gider læse mere, Det består jo kun af svingteknikker, annoncer og anmeldelser af udenlandske golfbaner. Nå det var ikke det du mente, ja fremtiden for dansk Golf – jeg tror, at vi får tilbagegang, det er gået altfor hurtigt, golfånden er helt væk, den har simpelthen ikke kunnet følge med. Det var en fornøjelse af møde Jan Skanderup. Vi glæder os til at spille Vejle Golfklub’s “nye” anlæg sammen med ham. Vi vil så samtidig foretage en anmeldelse af Vejle Golfklub og klubbens nye bane i Greenkeeperen, når græsset // grønnes.

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med DÅRLIGE lavt timetal til gode UNDGÅ RYGGE

Nye og brugte golfbiler sælges

Boldvasker Normal kr. 1200,NU KUN kr.

900,-

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

% –10 Nye Yamaha golfbiler

Nye Yamaha golfbiler

% –10

250

lfbiler brugte go

Boldvasker ALLE

på lager

MÆRKE

Normal kr. 1200,NU KUN kr.

900,-

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

2 stk. Toro

4500 sælges

ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

Jysk Golf Import

Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

no. 1 2013 // Greenkeeperen

TEMA Græssernes anvendelse

Integreret plantebeskyttelse

Danske IPM oversigter

IPM- faktaark

At pleje en golfbane efter IPM tankegangen betyder, at greenkeeperen altid vælger den løsning, som giver den mindste belastning af mennesker og miljø

hortonom Bente Mortensen, GreenProject

ra 2014 skal alle professionelle brugere af pesticider følge de særlige principper for integreret plantebeskyttelse. Det er EU, der har fastlagt de overordnede principper for IPM, som bl.a. omfatter: • Anvendelse af beslutningsstøttesystemer, prognose- og varslingssystemer som støtte for beslutninger om bekæmpelse af skadevoldere. • Brug af resistente sorter og yderligere forædling af sådanne sorter • Biologiske, fysiske og andre ikkekemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder. Man kan sige, at det er den praksis, som allerede anvendes af greenkeepere i Danmark og som der undervises efter på skolerne, fordi der gennem årtier har været begrænsninger på brug af både pesticider og vand på golfbanens arealer. Men der har manglet en værktøjskasse og fælles anbefalinger til, hvordan man kan opnå en god græskvalitet uden at belaste miljøet. Derfor hilses det velkomment, at der er med finansiering af STERF er udarbejdet en række IPMfaktaark, som beskriver en række relevante plejetiltag på golfbaner og andre

Greenkeeperen // no. 1 2013

Tema

Fakta-ark

Generelt

• Rammebeskrivelse IPM • Information om golfbaner

Græs

• Græs på golfbaner • Græs til parker og fodboldbaner

Plejetiltag

• Gødning • Vanding • Filt i græsplænen • Abiotiske skader • Overvintring

Sygdomme

• Overvintringssygdomme • Pythium • Rød tråd og Pink patch • Antraknose • Ringe i græsplænen • Hekseringe

Andre skader

• Fysiske skader • Mekaniske skader • Abiotiske skader

Ukrudt

• Golfbanens almindeligste ukrudtsarter • Hvidkløver • Agertidsel • Skræpper

Skadedyr

• Gåsebiller

Du finder IPM-faktaark fra STERF på www.turfgrass.dk under publikationer og håndbøger.

græsarealer. I tabellen ses en oversigt over de forskellige faktaark, som er tilgængelige i dag. Dette er den første udgave af arkene og et rigtig godt initiativ med mange gode informationer. Man kan dog ønske sig, at de næste udgaver tager mere udgangspunkt i de danske golfbaners klimaforhold (kystklima) og miljøkrav i stedet for et skandinavisk klima, når der gives anbefalinger om fx valg af græsarter- og sorter, gødning og vanding, så vi bedre kan bruge anbefalingerne herhjemme. Derudover anbefales, at anvende samme faglige udtryk, som de grønne fag og organisationer, kommuner og forskning i Danmark har arbejdet på gennem årtier, for at opnå fælles forståelse og sprogbrug i forbindelse med etablering og pleje af græsarealer m.m. og som anvendes i praksis af både de fagprofessionelle og i undervisningen. // Referencer www.mst.dk > IPM www.turfgrass.dk > publikationer www.sterf.golf.se > faktaområder

Golfrelateret træpleje Beplantningsplaner Hugstplaner Plejeplaner

Konsulentbistand Vurdering af risikotræer Planlægning af vindsluser Sundere græs via træpleje

Torben Lorentzen Nielsen

tlf. 40 51 95 31 tlf torben@toloni.com www.toloni.com

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Hans Beurling

Hans Beurling er

“still going strong”

Vi har på redaktionen af “Greenkeeperen” besluttet, at vi i hvert nummer af “Greenkeeperen 2013” vil bringe en artikel med en af de 4 sidst værende formænd i DGA. Vi lægger ud med DGA’s æresmedlem Hans Beurling, som var den første af de 4 formænd

Af Jacques Borggild 66

ans Beurling, som fylder 70 år til maj 2013 er født i Sverige i 1943. Han tog en landbrugsuddannelse i sine unge år og arbejdede dengang ligeledes på en golfbane i sin fritid og det var her han fik interessen for greenkeeper-hvervet. En smuk ung dansk pige fik ham til Danmark, hvor han i de første 4 år arbejdede på Odsherreds Golfklub’s 12 huller, som dengang var et kommanditselskab. Herefter blev han ansat ved Lammefjorden i de store inddæmmede områder, hvor han arbejdede med de store, landskendte grøntsagsproduktioner

Greenkeeperen // no. 1 2013

I 1974 åbnede Furesøens Golf klub og i 1976 søgte – og fik Hans Beurling jobbet som greenkeeper her og han var således med til at opbygge denne golfklub, som senere skulle blive een af landets mest velkendte golfklubber, kendt for sin høje banekvalitet og sit fremragende klubliv. Det var for øvrigt John Cederholm, som udfærdigede tegninger til den nye golfbane ved Furesøen. På trods af, at Hans Beurling er Dansk gift og har boet mange år i Danmark, så bærer hans sprog stadig en umiskendelig klang af det Svenske modersmål, men han påstår stædigt, at det skyldes

hans ordblindhed, at han aldrig rigtigt er kommet efter det Danske sprog. Vi som kender flere Svenskare, som har opholdt sig i Danmark i mange år ved nu bedre. Een gang Svensker – altid Svensker. Selv om Hans Beurling idag er pensionist, så er han stadig yderst aktiv, han arbejder meget med sin store fritidshobby, biavl, han sidder i bestyrelsen for STERF, det fællesnordiske forskningssamarbejde på miljøområdet, han deltager også i meget arbejde omkring miljøet her i landet og han er altid at finde som en ivrig debattør til DGA-ugerne på Slette Strand.

... Jeg mener, at en greenkeeper f.eks skal vide alt om, hvordan man opbygger en green og han skal kunne udpege 10 forskellige græssorter, sagt med andre ord, uddannelse er yderst vigtig i vores branche. Hans Beurling

Vi mødte Hans Beurling i hans dejlige hus på en stille villavej i Birkerød, og da Hans Beurling ikke er skåret for tungebåndet, lader vi ham tale ud om det, som han havde lyst til : – Ja, min tid som formand i den forening, som dengang hed Dansk Greenkeeper Forening startede faktisk på den mest uheldige måde. Jeg skal undlade at nævne navn her, men en vis person var simpelthen stukket af med foreningens rørlige formue, så der manglede 10.000,- i kassen ,og det var mange penge dengang. Bestyrelsen og jeg måtte så optage – og kautionere for et banklån for overhovedet at kunne drive foreningen videre. Men det lykkedes nu ganske godt at komme over denne hurdle og kommet videre med arbejdet i foreningen. – Jeg har altid ment, at en greenkeeper skal vide hvad han har med at gøre, det er i særdeleshed vigtigt, fordi vi arbejder med levende organismer og de teer sig ikke altid som præsten prædiker. – Jeg mener derfor, at en greenkeeper f.eks skal vide alt om, hvordan man opbygger en green og han skal kunne udpege 10 forskellige græssorter, sagt med andre ord, uddannelse er yderst vigtig i vores branche. Jeg følte derfor, at mit vigtigste job som formand i foreningen var at få startet en uddannelse op, og det fik vi. – Jeg havde meget stor hjælp i dette projekt af Eva Meyle, som dengang sad på DGU’s kontor. Hun var drivkraften i opstarten af greenkeeperuddannelsen i Danmark, ja jeg kan roligt sige, at uden Eva Meyle var vi ikke kommet videre dengang. – Men uddannelse alene gør det ikke, der opstår hele tiden nye udfordringer på en golfbane, så derfor er det vigtigt at samarbejde med gode kolleger, som måske har haft det problem, som man netop står med. Vi var derfor en lille flok greenkeepere i Nordsjælland som startede en ERFA-gruppe, som vi kaldte “Golfens sønner”, et udfordrende navn måske, men vi var idealister og vi ønskede at komme længst muligt med vores greenkeeperhverv. – Det var i den periode, at vi begyndte at arbejde med græssorten rødsvingel, som jo er en fantastisk græssort, specielt velegnet til det danske klima og til nutidens miljø-udfordringer. Rødsvingel er nøjsom og hårdfør, den klarer sig uden meget vand og uden megen gødning og den modstår mange sygdomsangreb, som andre græssorter ville bukke under for. Den giver måske ikke det smukkeste, saftiggrønne græstæppe, men det er alligevel en fantastisk græssort, meget velegnet til golfbaner. – Når jeg nu har nævnt én kvinde, så må jeg nævne een mere, nemlig Bente Mortensen. Det var nemlig Bente, som udarbejdede vores publikationer om rødsvingel og det gjorde hun fremragende. – En klog mand sagde engang “Ou est la femme”, eller på dansk “Der står en kvinde bag alt”, ja der er virkelig kvinder, som flytter bjerge i den danske golfverden, som ellers pr. tradi-

tion er totalt mandsdomineret. Jeg kunne med lige så stor ret nævne Hanne Jespersen fra DGU, virkelig en dygtig kvinde. – Der var desværre et projekt, som jeg ellers arbejdede med i mindst 15 år, som det aldrig lykkedes mig at komme igennem med og det var ideen omkring “Multi-funktionelle golfbaner.” – En golfbane dækker et meget stort areal, f.eks omkring 100 hektar og tænk engang over, hvor mange aktiviteter, der kunne samles her, hvis man ellers kunne få myndigheder og bestyrelser med på ideen, og hvis man kunne få financieringen på plads. – Jeg ved, at DGU’s banechef Torben Kastrup gør sig mange tanker om multifunktionelle golfbaner, og jeg håber, at han kommer igennem med ideerne. – Lad mig her til slut udtrykke en stor tak til formand og bestyrelse i DGA, I gør et fantastisk godt stykke arbejde for greenkeeperne, I er seriøse, men glemmer ikke humoren, på jeres måde skal DGA nok komme videre, også i den svære krise// tid, som vi desværre oplever for øjeblikket.

Greenkeepere i uge 2! Vi star ter nye hold Ta’ en elev

Fra ufaglært til faglært

Hvis I som virksomhed åbner dørerne for en elev, får I tilført energi og faglighed til arbejdspladsen. En elev er en god investering!

Hør om mulighederne

Få papir på dine faglige kvalifikationer. Bliv faglært greenkeeper enten som voksenlærling på erhvervsuddannelsen eller gennem efteruddannelseskurser på AMU Nordjylland.

Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via e-mail: asb@amunordjylland.dk

Se vores samlede udbud på: www.amunordjylland.dk

dret NB! Æn rdning tilskudso ynd dig . – sk n ja . 1 fra tte en at ansæ derfor brug r ø g og elev nu nde re æ v nu af den ! ordning

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk

no. 1 2013 // Greenkeeperen

TEMA Græssernes anvendelse STERF

Ny nordisk forskning

STERF

Asbjørn Nyholt, hortonom plænekonsulent

olfspillere i de nordiske lande bidrager hver især til den nordiske forskningsfond – STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation). Fonden er med til at drive udviklingen videre inden for anlæg og drift af golfbaner i Norden. Det gælder inden for følgende områder:

• • • • •

Greenkeeperen // no. 1 2013

Forædling og afprøvning af plænegræs Styring af vinterstress Kontrol af sygdomme, skadedyr og ukrudt Effektiv brug af energi, vand og gødning Økosystemer, biodiversitet og kulturarv

Trygve Aamlid 3.273.000 SEK

Effect of mowing height, N-rate and P-rate/mychorrhiza on quality and competition against P.a. on greens with F.r. as predominant species

Tatsiana Espevig 648.000 SEK

Overseeding og fairways – a strategy for fine turf with less broadleaved weeds and Poa annua

A. M. D. Jensen 957.000 SEK

Weed Control on fairways

A. M. D. Jensen 140.000 SEK

Optimal maintenance for hardening and early spring growth of early spring growth og green turfgrass

Karin Blombäck 4.800.000 SEK

Better Turfgrass survival in a changing winter climate

Tatsiana Espevig 5.906.000 SEK

Development of methods for non-pesticide weed control on golf fairways

A. M. D. Jensen 2.072.000 SEK

Fertiliser strategies for golf turf: Implications for physiology-driven fertilisation

Tom Ericsson 1.356.000 SEK

Evaporative demands and deficit irrigation on golf courses and other turfgrass areas

Trygve Aamlid 3.149.000 SEK

Impact of Primo Maxx® and fungicides on turfgrass winter survival on Nordic golf greens

Trygve Aamlid 504.000 SEK

Testing of alternative plant production products for the control of Microdochium nivale and other diseases on golf greens

Trygve Aamlid 1.529.000 SEK

Large scale demonstration trials: Silvery thread moss on greens

Mikael Frisk 60.000 SEK

Public access and preservation of cultural landscapes and cultural heritage elements on golf courses

Ole R. Sandberg 1.395.000 SEK

Interactive map with navigation to learn and understand the environmental work and impact at a golf course

Magnus Enell 100.000 SEK

Experience mapping and multifunctional golf course development – enhanced possibilities for increased and more varied use of golf courses

Ole H. Caspersen 1.751.00 SEK

Nordic cooperation between authorities and non – governmental organizations for creating multif. golf courses and healthy ecosystems

Maria Stradberg 983.000 SEK

Wateurf – Water and turf efficiency and use reduction for the future: An international initiative on sustainable use of water in t. g. managem.

Maria Stradberg 100.000 SEK

Integrated Pest Management within the park and golf sector – communication step one

Maria Stradberg 409.000 SEK

2015

Fescue-green: Best management of red fescue golf greens for high sustainability and playability

2014

Trygve Aamlid 82.000 SEK

2013

Revision of the Nordic turfgrass variety guide

2012

Trygve Aamlid 2.345.000 SEK

2011

Scangreen: Turfgrass species and varieties for IPM of Scandinavian putting greens

2010

Ansvarlig Budget totalt

2009

Igangværende projekter i regi af STERF Du kan følge med i projekterne på http://sterf.golf.se

no. 1 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Regler om sprøjteudstyr

Nye tider for din sprøjte fra 2014 Miljøminister Ida Auken indfører krav om obligatorisk syn af golfklubbens sprøjteudstyr for at undgå unødigt spild med pesticider

Af Allan Brandt, Banekonsulent DGU

aggrunden for dette er et led i at nedsætte spild på uønskede arealer. I landbruget er der ved en kontrol foretaget eftersyn af 10 sprøjter, og her blev der fundet fejl ved 7 ud af 10 sprøjter, der blev efterset. Derfor kan det være hensigtsmæssigt for de golfklubber, der har en gammel sprøjte stående, at få den udskiftet. Hvis det er nødvendigt, så kunne det være en fordel at få det budgetlagt nu. Priser på sprøjter starter ved 60.000 kr. + moms.

Hvornår skal de første sprøjter så til syn Golfklubber eller virksomheder med CVR nr., der ender på 0, 1 eller 2: Købt/brugt udstyr inden den 26. november 2014: Udstyret skal være synet inden den 26. november 2014. Kravet gælder ikke, hvis du agter at tage sprøjten ud af brug inden den 26. november 2016. Udstyret skal synes igen senest fem år efter det første syn, og herefter hvert tredje år.

I landbruget er der ved en kontrol foretaget eftersyn af 10 sprøjter, og her blev der fundet fejl ved 7 ud af 10. Er jeres så gammel, at den bør udskiftes nu?

Golfklubber eller virksomheder med CVR nr., der ender på 3, 4, 5 eller 6 Købt/brugt udstyr inden den 26. november 2015: Udstyret skal være synet inden den 26. november 2015. Kravet gælder ikke, hvis du agter at tage sprøjten ud af brug

inden den 26. november 2016. Udstyret skal synes igen senest fem år efter det første syn, og herefter hvert tredje år. Købt/brugt udstyr efter den 26. november 2015: Udstyret skal være synet inden den 26. november 2016.

Hvilket firma skal så foretage disse eftersyn? Dette er ikke fastlagt endnu, men Miljøstyrelsen vil udpege disse virksomheder i løbet af 2013. Et eftersyn vil koste i omegnen fra 1600 kr. til 4000 kr. Det er golfklubbens pligt at kontakte synsvirksomheden og få foretaget dette eftersyn. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at sprøjterne er synet hos golfklubben og der vil vanke bødeforlæg, hvis man ikke får foretaget disse eftersyn. // Er der så nogle sprøjter´, som er undtaget disse nye regler? Ja, alle rygsprøjter under 25 l samt håndholdte sprøjter under 25 l.

Greenkeeperen // no. 1 2013

FA G L I G T Biologisk mangfoldighed

Biologisk mangfoldighed i søer og vandhuller Praktiske tips, der fremmer bestanden af de frøer og salamandre, som er afhængige af golfbanens våde områder for at kunne overleve

Af til småsøerne. Derudover er den store vandsalamander afhængig af finbladede vandplanter til æglægningen og er derfor en god indikator på forekomst af planter i vandhullerne. Padderne er vigtige indikatorarter, da de både er knyttet vil vandhullerne og deres hydrologi, men også har krav til de omkringliggende arealer.

en styrke og en svaghed. Styrken er, at de plejetiltag, som fremmer denne art og så fremmer mange andre padder, som således også bliver tilgodeset. Samtidig findes den store vandsalamander især i søer, der ikke er forurenet. Salamandre undgår som regel søer, som indeholder fisk og krebs, der jo virker negativt på de arter, som er knyttet

Læs flere anbefalinger i rapporten, som findes på STERFs hjemmeside http://sterf.golf.se

hortonom Bente Mortensen, GreenProject

e fleste golfbaner har vand i nær heden eller søer og vand hazar der på golfbanen. I rapporten “Golfbanen som våtmarksresurs” er udarbejdet en række anbefalinger til at fremme biodiversiteten i det vandige miljø på golfbanen. Resultaterne er for en stor del baseret på resultater fra et videnskabeligt studie om vandhuller på golfbaner i Stockholmsområdet. I denne undersøgelse blev det vist, at relativt nyetablerede småsøer og vandhuller, kan være lige så vigtige levesteder for frøer, padder og salamandre samt andre insekter og smådyr, som vandmiljøet i naturreservater. Anbefalingerne i denne rapport tager udgangspunkt i etablering og pleje af vandhuller og småsøer, der indeholder den store vandsalamander. Dette er både

Reference “Golfbanen som våtmakrsresurs” af Johan Colding og Stefan Lundberg. 2012. Rapporten er finansieret af STERF.

Anbefalinger (uddrag) • I meget lave damme med en vandstand på mindre end 0,5 meter, bør en del af søen graves ud til 1,5 m. Gravningen kan gennemføres fra november til marts på frossen jord for at mindske slid på golfbanens areal og på miljøet i vandhullet. • Når man har udgravet et nyt vandhul, bør man indgå at plante nye planter. I langt de fleste tilfælde udvikler søen en naturlig bestand af vandplanter. • I den lave vandzone, kan med fordel vokse planter, som når op over vandoverfladen såsom iris. • I en nyanlagt sø opstår let opblomstringer af alger. Med tiden vil vandplanterne bruge næringen i vandet og det bliver mere klart.

• Tilsætning af ilt til småsøer bør normalt undgås. En sø i økologisk balance med lav tilførsel af fosfor og kvælstof behøver normalt ikke kunstig beluftning og det medfører desuden et øget elforbrug. • Græsset rundt om søen kan med fordel klippes med en slagleklipper en til to gange i løbet af vækstsæsonen. For at få en rig blomstring bør første slet ske tidligst midt i juli. • Nærliggende skovområder er vigtige ophold- og overvintringsområder for padder – især salamandre.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Golf på Tobago

Blandt

krokodiller & kokosnødder Tobagos to golfbaner er meget forskellige – den ene har samme arkitekt som Silkeborg

Af Jens Christensen 72

n engelsk wing commander i Royal Air Force, John D. Harris, rejste i 1960’erne verden rundt og tegnede golfbaner som sin hobby. Omkring 30 baner blev det til. Blandt hans bedste designs var Silkeborg Golf Clubs bane i Resenbro og Mount Irvine Golf Clubs bane på Tobago i Caribien. De fleste danskere kender Silkeborg-banens kvaliteter, så der var med store forventninger, GOLFavisen fornylig fik lejlighed til at teste Mount Irvine-banen. Lad det være sagt med det samme, at forventningerne blev mere end indfriet. Endnu en behagelig golfoplevelse blev føjet til andre spændende John D. Harris-kreationer som Wairakei og Kelvin Heights på New Zealand, Royal Canberra i Australien, Limerick i Irland, Renfrew i Skotland, Gatton Manor i England, Costa Tequise på Lanzarote og Poniente på Mallorca. John D. Harris elskede at designe kuperede skovbaner, og i den henseende fik han i 1968 et ønsketerræn i en nedlagt kokosnød-plantage i l Mount Irvine Bay tæt på Tobagos nordvestside ud til Det Caribiske Hav og tæt ved turistmagneter som Buccoo Reef og Turtle Beach. På Harris’ foranledning blev de 18 huller nærmest skåret ud mellem de gamle, høje kokospalmer, og lige siden åbningen har det været et must for enhver golfspiller, der Greenkeeperen // no. 1 2013

Et skilt advarer mod en caiman-krokodille i et vandhul tæt på klubhuset på Plantation-banen.

kommer til Tobago, at spille Mount Irvine, selvom øen også har fået en anden fin bane, Plantation Course, udenfor øens største by, Scarborough. Mount Irvine-banens popularitet hænger sammen med, at den hører det eksklusive Mount Irvine Bay Hotel, der i 1994 blev kåret som Caribiens bedste golfresort af livsstil– og rejsemagasinet “Caribbean World” i samarbejde med engelske “Travel World.” Allerede i 1969 blev Mount Irvine-banen valgt til at huse en

Foto: Jens-Erik Wind-Friis

Nedfaldne kokosnødderne dominerer både fairways og rough, så man er i konsant fare for at få sig et gok i nødden.

Foto: Jens-Erik Wind-Friis

turnering i den berømte film– og tv-serie “Shell’s Wonderful World of Golf,” og den har senere også lagt græs til Johnnie Walker International Pro-Am.

Et gok i nødden Fra herrebacktee måler banen næsten 6181 meter med par 72 og udgør dermed stadig en rimelig pæn udfordring

for selv de bedste spillere. Lidt usædvanlig er banens par 74 for damer, som spiller hele syv par 5-huller – to flere end for mændene. Det går bogstaveligt talt op og ned på hele runden, idet teesteder og greens på skift ligger højt og lavt. Dermed stilles store krav til afstandsbedømmelse, når det gælder højt– eller lavtliggende greens. Ofte kræver et indspil således to jern mere eller mindre i forhold til, hvad man slår på jævnt, fladt terræn. Til gengæld spiller vinden ikke den store rolle, fordi stort set alle fairways ligger i læ af de granvoksne palmetræer, som ofte dropper kokosnødder på fairways og i roughen – med fare for, at man får et gok i nødden. Præcision er nøgleordet fra både tee og fairway, idet semiroughen i hvert fald i regntiden vokser så hurtigt, at græsset sent på dagen er vokset til omkring bolden, selvom det er slået tidligt om morgenen. Det betyder, at man så regel får græs mellem bolden og køllehovedet

– med tab af både længde og kontrol til følge. Skal kan fremhæve signaturhuller, må det nødvendigvis blive 9. hul, par 4, dogleg-højre og 18. hul, ligeledes par 4, dogleg-venstre. 9. hul har en sø i spil i dogleg-knækket, mens en anden sø venstre om green gør afslutningen 18. hul farefyldt. Banen rummer kun tre søer, og den sidste sø sluger mange bolde ved den smalle green på 7. hul, et langt, downhill par 3-hul.

Mesterskabsbane En helt anden type golfbane finder man på Magdalene Grand Beach Resort (tidligere Hilton Tobago Golf & Spa Resort) på Tobagos sydvestside, hvor de 18 huller skabt i en henholdsvis en gammel sukkerrørsplantage og en fredet mangroveskov. Her er tale om en flad bane,

// fortsættes side 74 //

no. 1 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Golf på Tobago

hvor pålandsvinden fra Atlanterhavet giver nogle af hullerne links-præg. Dét gælder først og fremmest 3. hul, par 4, der løber direkte mod kystlinien og slutter med en vindblæst green få meter fra vandkanten – med udsigt over vandet til Scarborough. Hullet har, meget forståeligt, handicapnøgle 1, fordi der stort set altid spilles i modvind. Vindblæst er ligeledes 17. hul, par 3, langs med stranden, et svært hul, fordi vinden som regel blæser på tværs – fra venstre mod højre. Banen har samme arkitekter som Millennium Lakes på Trinidad, Bob Hunt og Marcus Blackburn, så der er tale om mesterskabsstandard. European Senior Tour spillede en turnering på Plantation i 2002 – kun to år efter banens åbning. Englænderen Carl Mason vandt i øvrigt turneringen med 216 slag for 54 huller, beskedne tre under par, som understregede banens sværhedsgrad, fordi feltet ikke spillede fra backtees – kun fra en blanding af backtees og klubtees.

Respektfuld afstand Når man ankommer til klubhuset, bliver man lidt forskrækket, fordi det første, man ser, er et skilt, der advarer mod en caiman-krokodille i et vandhul få meter fra buggy-parkeringspladsen. Heldigvis er det dog sjældent, at disse miniaturekrokodiller forlader vandet, og efter sigende har de aldrig angrebet mennesker på golfbanen. Flere af banens større søer huser også caimans, så for en sikkerheds skyld holder man i respektfuld afstand fra søkanterne. Netop søerne udgør de største udfordringer på Plantation, hvor man møder den første af slagsen allerede på 2. hul, som kræver et drive uden slice for at

Yderligere info: www.mtinvine.com/golf 9 huller: 30 US dollars 18 huller: 48 US dollars. www.magdalenagrand.com/golf 9 huller: 60 US dollars 18 huller: 85 US dollars

Greenkeeperen // no. 1 2013

holde bolden fri af søen i hæøjre side. Samme sø influerer på sidste halvdel af 6. hul, par 5, som tilmed slutter med en vandhazard foran green. Til de bedste huller hører 7. hul, par 3, med både en sø og et krydsende vandløb før greenen. De våde fælder dukker op igen på 10, 11. og 12. hul, der spilles omkring tre forskellige søer. Kun tre huller på bag-9 – 13., 14. og 17. – er blottet for vandhazarder. Af de resterende tre huller afskrækker 15. hul, par 4, mest med vand på begge sider af fairway, men også 18. hul, par 5, skal spilles med varsomhed og præcision, fordi drivet skal krydse hjørnet af en sø og tredjeslag skal ramme en green tæt på en anden sø. Katastroferne lurer virkelig på dette strategisk/perfekte afslutningshul. Et god råd: Der er langt mellem nogle af teestederne, så lej en buggy til runden. En sådan hjælper dig også med at bevare koncentrationen i varmen.

Stort fodboldnavn På Tobagos to golfbaner er det muligt at træffe én af øens største sportsmænd gennem tiderne, den tidligere Manchester United-angriber Dwight Yorke, som er opvokset i Scarborough, hvor han har fået et fodboldstadion opkaldt efter sig (Dwight Yorke Stadium). Han bor ganske vist stadig i England, hvor han optræder som fodboldkommentator, men han besøger sin familie på Tobago og spiller så ofte golf med sine god ven fra Trinidad, cricketikonet Brian Lara. Sammenlignet med Trinidad er Tobago en meget lille ø på kun 300 kvadratkilometer – d.v.s. lidt større end Langeland, men alligevel tiltrækker øen turister i hundredtusindvis, fordi den, i modsætning til Trinidad, har masser af lækre sandstrande og ingen storbyer. Scarborough er den største by med 20.000 indbyggere – en tredjedel af øens befolkning. Et stort trækplaster rent turistmæssigt er desuden den første og ældste, beskyttede regnskov på den vestlige halvkugle, Main Ridge Forest Reserve, som dækker to tredjedele af Tobago. Desuden vækker det stor turistinteresse, at verdens største skildpadde (Dermochelys Coriacea) yngler på øens strande. Endelig skal nævnes, at Tobago tiltrækker masser af vordende brudepar, der ønsker at blive viet på en strand i “det ægte Caribien.” //

Foto: Jens-Erik Wind-Friis

Signaturhullet p책 Plantation, 3. hul, slutter med en green f책 meter fra det brusende Atlanterhav.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

FIRMAGUIDE

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o C I AT I o N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o C I AT I o N

Firmalogo

2013 76

Greenkeeperen // no. 1 2013

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Knud K. Nielsen Mobil 2012 8912 kkn@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Niels-Peter Jensen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 npj@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

•

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o C I AT I o N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o C I AT I o N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrøblandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blandinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen.

E. Marker overtager fra januar 2011 markedsføringen af Hunsballe Frø’s golfsortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax 7467 0890. www.emarker.dk

• Golf biler: Nye og brugte • ALT til golf banen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

www.golfname.com

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

E. Marker A/S Tlf.: 7467 0808 Fax: 7467 0890 www.emarker.dk

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Lely Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.lelyturfcare.dk info@lelyturfcare.dk

Kontor: Salgschef: 6610 9200 Brian Kjær info@lelyturfcare.dk 4016 9211 Salg: Lars Rævsager bk@lelyturfcare.dk 4016 9200 lr@lelyturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 cb@lelyturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golf baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Ole Knuth Salgskonsulent, Golf Mobil 4030 4000 okn@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Knud Bro Allé 9 • 3660 Stenløse Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

no. 1 2013 // Greenkeeperen

Guld medlemmer

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

Lindholm

Maskiner a s

Greenkeeperen // no. 1 2013

Sølv

OPa SvLAl Ge Sn

medlemmer

KomTek Miljø A/S Helms TMT A/S Semenco A/S

fødselsdage

Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv

Rene Frederiksen Søllerød Golfklub 40 år den 30. marts

FSH Machines X3Mgolf

Niels-Erik Ringheim Smørum Golfcenter 60 år den 6. april

Golfmaskiner Landscaping AB

Per Rasmussen Smørum Golfcenter 50 år den 16. april Kasper Lund Poulsen Aars Golfklub 20 år den 18. april

Bronze medlemmer

Lyngfeldt A/S Hauna Golf GolfbaneProdukter ApS MP Motorservice

Anne Grøngaard Jelling Golfklub 60 år den 29. april Thomas Pihl Furesø Golfklub 40 år den 1. maj Jan Ebdrup Hedeland Golfklub 50 år den 4. maj Benny Wolff Sønderjyllands Golfklub 60 år den 21. maj Peter Fals Kokkedal Golfklub 40 år den 28. maj Hans Jørgen Svendsen Passebækgård Golfklub 50 år den 10. juni Sophie Colding Lyngbygaard Golfklub 30 år den 10. juni Gert Fransson, Ishøj Golfklub 60 år den 12. juni

no. 1 2013 // Greenkeeperen

Info

Næstformand: Michael Sandberg Odense Golfklub Mobil: 4296 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet

Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: greenkeeperjbg@ live.dk Jacob Arnkvist Lyngbygård Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Kenneth Rungsted Svendborg Golfklub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com Suppleanter Niels Kvist Sørensen Randers Golfklub Mobil: 5360 2452 E-mail: nk@randersgolf.dk

René Juel Andersen Storådalen Golfklub E-mail: greenkeeper@storaadalen.dk

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com

Bornholm P.t. ingen Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jens Peder Lilholt Bionutria Danmark ApS Telefon: 8645 2888 Mobil: 4037 9086 E-mail: jp@bionutria.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

regi o nsledere

BESTYRELSE

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Greenkeeperen // no. 1 2013

Ja, tak

Medlemskab …

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane). • Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse i nformationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer: By: Mobil.: Arb. tlf.: Golfklub:

Greenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 545,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 845,-, 5 pers. kr. 1.070,- eller 8 personer til kr. 1.345,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By

Greenkeeperen, Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedg책rd

GREENKEEPEREN + + + 19728 + + + 7993 Sydjylland - Fyn USF B

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

BEMÆRK

RK! Fusarium BEMVinÆ r, te BioGolf

OGSÅ...

at vi tilbyder at øge den sv ampehæmmen effekt af gød de ningerne ved at sænke pH på flere af vo re produkter.

Golf BioFosfit, Bio ioStar Artic Star Classic, B io B r, o it b hi In nks har... og BioStar Li T!

ENDE EFFEK

MM SVAMPEHÆ

TIDlIgT FOrÅr

FOrÅr

SOmmEr

TIDlIgT EFTErÅr

EFTErÅr

VInTEr

BioGolf Quick Start eller BioGolf PreStart

BioGolf Start BioFosfit BioCalcium

BioCalcium

BioGolf NK-gødning f.eks. 7-0-9 eller anden BioGolf-gødning i kombination med BioStar Classic eller BioStar Links Undgå tørkepletter tilsæt 6 liter BioFlow / ha

Ultimo juni - primo juli Meget vigtig med BioFosfit-behandling Husk tørre græsser og våd jord giver bedst effekt. BioGolf Fusarium Inhibitor

BioGolf Vinter, BioFosfit BioFlow, BioCalcium

BioGolf Fusarium Inhibitor

BioGolf Fusarium Inhibitor Hvis vejrforholdene tillader det

BioGolf startGødninGer BioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt. BioGolf KMG, bladgødning Den næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse. soMMerproGraMMet Sommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger BioStar Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links. Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og farven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.

Specialister anvender BioGolf Fusarium Inhibitor gennem hele sommeren

efterårsproGraMMet Formålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvintring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kommende sæson. et optimeret efterårsprogram er sammensat af: BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. BioGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket. fairwayGødninGer BioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstoffer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · jp@bionutria.dk eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · npj@bionutria.dk Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14