2013 # 3 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

k e e p e r e n

no. 3 // 2013

Øland Golfklub // Læs side

Gødning og topdressing // Læs side Jordprøver // Læs side

TEMA

// Gødning og græssets vækst

Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele

Trusted by the best courses on earth. Muirfield – The Honourable Company of Edinburgh Golfers, Scotland

Der er en grund til, at de bedste baner har tillid til John Deere. Vores maskiner leverer uovertruffen klippekvalitet, skaber perfekte forhold på både tees, greens, fairways og roughs. Kontakt din John Deere golfforhandler og se resultatet på din egen bane. Se videoen “John Deere Golf: Trusted by the best courses on earth” på www.youtube.com.

Vest for Storebælt Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86 99 55 41, Fax: 86 99 55 47 osm@ommc.dk www.ommc.dk

Øst for Storebælt A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44, Fax: 46 18 50 43 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

JohnDeere.dk

1077

Salg og Service

ndhold 3

Greenkeeperen nr.

Kolofon

no. 3 // 27. årgang

Redaktør

Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Asbjørn Nyholt Bente Mortensen

Tryk & layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk

Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

Deadline nr. 1, 2014 31. januar 2014

Forsiden: Øland Golfklub på nordsiden af Limfjorden har overlevet krisetider – heldigvis, fordi den med rette karakteriserer sig selv som Danmarks hyggeligste golfklub. Foto: GolfFotografen.dk

2013 // Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

// TEMA: Gødning og græssets vækst

Gødning og topdressing .................. Pestciders farlighed ........................... Lovlig brug af jordforbedringsmidler ...................... Jordprøver ........................................... Støtte til alternative beskyttelsesmidler .............................

6 10 36 52 64

Hammel Golf Klub .......................... Praktikophold i USA ....................... Blomstrende rough ............................ Øland Golf klub ................................ Gødning .............................................. Dansk golfdirektør på “Lille Augusta” ............................

// PRESSE // FAGLIGT Folkemødet ......................................... Differentieret pleje af fairways ....... Nyt om robotter ............................... Park golf ............................................. DGA Ugen ......................................... Greenkeepere står sammen .............. Vidensdeling på Facebook ..............

// ØVRIGE Grøn Fagmesse .................................. Formand med udstråling ................. Risikotræer ......................................... Toro Greenkeeper Student of the Year 2013 ................ Lely Turfcare ......................................

14 30 42 46 58 66 70

12 18 24 28 34

R&A ..................................................... Svenningsens ...................................... Svenningsens ...................................... Mathiesen og Lindholm ..................

ÅR

DGA

1963-2013

44 48 54 60 68 72

17 38 57 71

Risikotræer Læs mere side 24

Leder Af // Jacques Borggild & Karsten Bjergø

Kommunikation er vigtigt

ender du situationen – der har været bestyrelsesmøde i golfklubben og der er truffet en vigtig beslutning vedr. golfbanen, hvor du er greenkeeper. Man har besluttet at ombygge hul 6! Ca. 14 dage efter bestyrelsesmødet møder du tilfældigvis formanden, som henkastet fortæller dig nyheden. Irriterende ikke? Du burde naturligvis have været med til mødet, da det jo er dig, som skal forestå ombygningen af hullet. I det mindste burde du være blevet informeret senest dagen efter mødet. Eller hvad med en bestyrelsesbeslutning om at anvende frivillig arbejdskraft på Jeres golfbane, hvilket jo både truer dit job og nedsætter dine muligheder for at holde kvaliteten i banens pasning? Ovenstående er desværre typiske eksempler på manglende kommunikation, når det er allerværst. Kommunikation er utrolig vigtig for et godt samarbejde og et godt arbejdsklima i golfklubben – ja i hele taget for et godt klima. Kommunikerer du selv ordentligt, f.eks med medlemmerne i din golfklub. Husker du at lave opslag eller skrive på klubbens hjemmeside, når du topdresser greens eller planlægger andre arbejder på golfbanen, som medlemmerne burde vide noget om? Eller er kommunikationen ensidig fra medlemmerne til dig, når de klager over langsomme greens, langhårede fairways eller urevne bunkers? Har du lavet skilte eller skrevet på hjemmesiden, når med-

lemmerne glemmer at rette deres nedslagsmærker op , at lægge opslået tørv på plads på fairways, eller at rive bunkers efter sig? Egentlig er det jo helt fantastisk uforståeligt, at golfspillerne ikke gider at rette nedslagsmærker op – og vel at mærke på den rigtige måde, altså fra alle 4 sider ind mod midten af mærket. De burde jo være stolte over, at har lavet et nedslagsmærke – altså over, at de har ramt greenen. Mon ikke vi alle er udsat for manglende kommunikation ind i mellem, på arbejdspladsen eller i privatlivet? Det er utrolig vigtigt at informere og kommunikere bedst muligt, hvad enten det drejer sig om bestyrelsen om medabejdere/arbejdskolleger, om medlemmerne eller om konen/kæresten derhjemme. Husk at kommunikere din tilmelding til 50-års jubilæumsforestillingen i Zirkus NEMO i Odense. Der er 2 pladser pr. medlem af DGA men der er begrænset antal pladser i cirkusteltet, så kontakt Vibeke på DGA’s sekretariat hurtigt, hvis du vil være sikker på at komme med til cirkusforestilling og efterfølgende reception. Husk også at kommunikere med Vibeke, hvis du har skiftet adresse, telefonnummer eller e-mailadresse. Kommunikation er meget vigtig, husk det nu.

TEMA Gødning og græssets vækst

Gødningsvirkning af

Gødning og topdressing

kompost i topdressing Gødningsplanen bør tage højde for indholdet af N, P og K, når der anvendes kompostblandet topdressing

Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject

år man tilfører gødning til greens, teesteder og fairways, bør man tage hensyn til gødningsvirkningen i den kompost, som indgår i topdressingen. 4-årige forsøg med undersøgelse af gødningsvirkning af kompostbaseret topdressing på boldbaner udført af Forsknings-

center for Skov & Landskab har vist, at der ikke var forskel i gødningsvirkning ved tilførsel af lige store mængder fosfor (citratopløseligt) i komposten og fosfor (vandopløseligt) i handelsgødning. Leverandørerne kan oplyse indholdet af kvælstof, fosfor og kalium i kompostbaseret topdressing. Det er vigtigt at få

oplyst både den totale og den tilgængelige mængde næringsstoffer i topdressingen for at kunne anvende tallene i praksis.

// fortsættes side 8 //

Eksempel: Tilførsel af 10 mm topdressing (Boldmix) indeholder følgende næringsstoffer:

Næringsstoffer

Kg/m3

Tilgængeligt det 1. år pr ha

I alt tilført det 1. år pr ha

KVÆLSTOF (N) Kvælstof – total

1,0

Kvælstof – vandopløseligt

0,1

100 kg N 10 kg N

FOSFOR (P) Fosfor – total

0,4

Fosfor – citratopløseligt

0,2

40 kg P 20 kg P

KALIUM (K)

Kalium – total

0,9

Kalium – vandopløseligt

0,6

Greenkeeperen // no. 3 2013

90 kg K 60 kg K

- suveræn vinterstyrke DLF-Trifoliums forsøgsstation, Stevns, tidligt forår.

Prodana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

TEMA Gødning og græssets vækst

Foto Bente Mortensen

Gødning og topdressing Tag gødningsvirkningen i kompostbaseret topdressing med i gødningsregnskabet.

Ved tilførsel af 10 mm kompostblandet topdressing, vil der blive tilført i alt 100 m3/ha Udover den vandopløselige kvælstofmængde, som er til rådighed det første år, vil en del af den totale mængde kvælstof blive frigivet de følgende år. Vær opmærksom på, at forholdet mellem N, P og K i topdressingen adskiller sig fra det som planterne har behov for. Græsset har behov for kvælstof, fosfor og kalium i forholdet 100: 10: 60-80.

Greenkeeperen // no. 3 2013

Hvis man gøder sine greens med 90 kg kvælstof pr. ha bør man derfor tilføre 9 kg fosfor og 54-72 kg kalium. Ved tilførsel af 10 mm Boldmix, som nævnt i eksemplet vil græssets behov for fosfor og kalium være dækket, såfremt jordens fosfor– og kaliumtal ligger inden for de anbefalede værdier. Man kan i dette tilfælde vælge at gødske med en ren kvælstofgødning som supplement til den kompostbaserede topdressing. Jordens gødningstal bør

dog følges hvert år, så der kan suppleres med kalium og fosfor efter behov. //

Referencer • Videnblad nr. 7.4-4 Kvælstofvirkning af kompost i topdressing på boldbaner. • Videnblad nr. 7.4-5 Fosfor- og kaliumvirkning af kompost i topdressing på boldbaner. • Vidensblad nr. 7.4-9 Dosering af kompost.

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året. Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.

For os er det også en sport at være bæredygtig Vi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier og reparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solum er som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke. Læs mere på www.solum.dk eller kontakt: Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde Entreprenørydelser Maskinløsninger Vækstmedier

Jan Juellund Thomas Petersen Claus Svenstrup Knud Hvid Petersen

tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161

Produktsortiment n GreenMix® n TeestedMix® n BoldMix® n Topdres Kvartssand n Vækstlag n Bunkersand n m.m. Maskinløsninger n Vertikalskæring

3049 3047 3045 3040

n Verti-drain n Topdresning n Eftersåning n Omlægning n Høvling

Solum er landsdækkende leverandør

n Oppretning

med laser af rough

n Klipning

Entreprenørydelser Solum er Guldsponsor i Dansk Greenkeeper Forening

n Neddeling n Sortering

TEMA Gødning og græssets vækst Pestciders farlighed

Er pesticider farlige for golfspillere og

greenkeepere?

Den sundhedsmæssige risiko, som golfspillere og greenkeepere udsættes for efter udbringning af pesticider på golfbanen indgår ikke i Miljøstyrelsens vurdering af pesticiders farlighed og sundhedsmæssige belastning Af Hortonom Bente Mortensen

t mennesker opholder sig på rekreati ve arealer efter at de er sprøjtede kan ikke komme som en stor overraskelse. Det indgår dog hverken i risikovurderingen af pesticider, der godkendes til brug på golfbaner og andre

græsarealer eller i de belastningstal, som alle golfklubber skal til at anvende for at finde frem til de mindst farlige pesticider. Dette bekræftes af specialkonsulent Anita Fjelsted fra Miljøstyrelsen som siger: – Den sundhedsmæssige vurdering

af midler til græsarealer tager udgangspunkt i den risiko, som sprøjteføreren udsættes for, når han/hun håndterer selve sprøjtemidlet. Hvornår er det sikkert at røre ved en golfbold, der har rullet hen over de sprøj-

Farligheden omfatter altså alene sprøjteføreren, som i øvrigt skal følge etikettens anvisninger og iføre sig værnemidler Foto Bente Mortensen.

for at undgå at komme i kontakt med midlerne.

Greenkeeperen // no. 3 2013

R26 R36 R38 R43 R61 R63 R65 R67

Meget giftig ved indånding Irriterer øjnene Irritere huden Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden Kan skade barnet under graviditeten Mulighed for skade på barnet under graviditeten Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse Dampe kan give sløvhed og svimmelhed

Risikosætninger fra nogle af de pesticider, der lovligt anvendes på golfbaner i dag.

tede areal og hvor lang tid der skal gå, før når det er sundhedsmæssigt forsvarligt for greenkeeperne at arbejde på de sprøjtede arealer? Det fremgår hverken af etikette, leverandørbrugsanvisning eller Miljøstyrelsens belastningstal. De fleste pesticider er godkendt til anvendelse i landbrug, hvor man ikke går rundt i afgrøderne efter endt sprøjtning. Her er anvisninger på, hvornår det er sikkert at lukke dyrene på græs igen. I væksthus er der udarbejdet branchevejledning med beskrivelse af, hvilke forholdsregler man skal tage, når man arbejder med pesticidbehandlede planter, således at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er eksempler på pesticider, der er tilladt til brug på golfbaner i dag, hvor nedbrydningsproduktet er farligere end selve pesticidet fx når det gælder risiko for skader på ufødte børn. Om nedbrydningsproduktet udgør en risiko og hvor længe, tages der ikke højde for ved udregning af pesticiders belastningstal og vurdering af deres farlighed på rekreative arealer. Hvilket virker ret underligt, da mennesker, der opholder sig på golfbaner og andre græsarealer ikke regner med, at det kan være farligt og kan have uønskede konsekvenser, at komme i kontakt med græsset. – Nye modeller for vurdering af risikoen for udsættelse af pesticider er under udvikling i EU, men kun for anvendelse i væksthuse og i visse frugtafgrøder, siger Anita Fjeldsted. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte ikke færdes på arealerne, før det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Golfklubben bør derudover vurdere, hvornår det er sikkert for golfspillerne at færdes på arealerne igen efter sprøjtning. De forskellige pesticider udgør ikke lige stor sundhedsmæssig risiko for brugerne på golfbanerne, hvilket fremgår af de såkaldte risikosætninger. Et af de områder, man skal være særlig opmærksom på, er risiko for gravide og de ufødte børn, men andre kan også give anledning til gener. //

Anbefalinger • Læs etikette og leverandørbrugsanvisning • Vurder risikosætningerne både for selve sprøjtemidlet og dets nedbrydningsprodukter • Er der risiko for indånding eller ved kontakt med græsset? • Hvor længe er der risiko? • Hvornår er det igen sikkert at færdes på arealet? • Hvilke forholdsregler skal der træffes fx afspærring og information af spillere og medarbejdere?

Referencer Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012 Branchevejledningen; Re-entry, www.barjordtilbord.dk

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Grøn Fagmesse

Grøn Fagmesse og klima forandringerne Fokus på store nedbørsmængder – og så blev messen for første gang ramt af regn Ædel kappestrid på græsklipning. Her med sidste års mester, Jørgen Jensen på en Husqvarna P5250 i front, men skarpt forfulgt af John Kofod på Grasshopper 4300. Græshoppen trak det længste strå og vandt dysten.

Af Bjarne Madsen

et lignede skæbnens ironi, da vejrguderne rynkede brynene over Sandmoseskolen midt mellem Brovst og Jammerbugten. Da AMU Nordjylland-fagskolen for ottende gang bød til Grøn Fagmesse, var det med specielt fokus på klimatilpasning og de øgede nedbørsmængders problemer. Og for første gang blev Grøn Fagmesse så ramt i alvor grad af – regn. – Der er naturligvis ingen tvivl om, at det dårlige vejr kostede os en del besøgende. Alligevel nåede vi omkring 500. Og det er ærgerligt, at vejret ikke ville spille med. For overordnet blev Grøn Fagmesse 2013 den flotteste messe, vi hidtil har lavet, konstaterer virksomhedskonsulent Annie Sønderby hos AMU Nordjylland. I forhold til tidligere havde folkene på Sandmoseskolen rokeret rundt og la-

vet en mere koncentreret opstilling. Dermed blev der ikke langt mellem de godt 50 udstillere, og hele messen fik et bedre flow end de foregående år. Forandringerne høstede mange roser fra både udstillere og gæster.

Regnbede og permeable belægninger En af nyskabelserne var et hyggeligt gårdmiljø, hvor flere af de mere kreative udstillere viste sig frem. Firmaet Baugaarden viste adskillige imponerende eksempler på, hvordan levende pil kan gøres til kunst,

Klimaforandringerne kalder måske på flere paraplyer fremover. De kom i hvert fald i anvendelse på årets udgave af Grøn Fagmesse.

Greenkeeperen // no. 3 2013

når man forstår at flette på den rigtige måde. Baugaarden var i øvrigt en af de udstillere, der fik pænt salg direkte på messen. Landskabsarkitekt Jane Schul holdt inden døre foredrag om regnbede, mens regnen irriterede aktiviteterne udendørs. Her var der også fokus på klimaets forandring, og flere udstillere gav deres bud på regnvand-gennemtrængelige belægninger. Det er dem, der med et mere fancy ord også hedder permeable belægninger.

Fagmesse-mester i græsklipning Udstillere med professionelt græs-grej på produktlisten stillede lige som sidste år op til dyst på græsklipning. Her måtte sidste års Grøn Fagmesse-mester, Husqvarna med Jørgen Jensen ved roret, se sig besejret af en Grasshopper 4300 med John Kofod fra importøren H. A. Fog i Brøndby i førersædet. Mens græsklipperne næsten var flyvende, lykkedes det ikke for foto-dronen

Der var både champagne og diplom til John Kofod fra Brøndbyfirmaet H. A. Fog, som sejrede i græsklipnings-konkurrencen med Grasshopper-maskinen.

fra landmålerfirmaet Geopoint i Aars at komme i luften. Dronen letter ellers under næsten alle forhold. Blot ikke i regn og mere end 10 sekundmesters blæst. Landinspektørerne Kristian Grønhøj og Morten P. Rasmussen måtte lade dronen blive i tørvejr i udstillingsteltet, hvor de til gengæld havde lejlighed til at forklare om de mange muligheder med den ubemandede flyver. //

Grøn Fagmesse havde ændret på opstillingen til årets messe. Det gav et bedre flow for gæsterne til at komme rundt til standene.

Hans Møller Vej- & Parkmaskiner tiltrak sig opmærksomhed, når der røg grene gennem GreenMech-flishuggeren.

no. 3 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Folkemødet

Folkemød på Born – golfsportens rammebetingelser på dagsordenen

Af Torben Kastrup Petersen, Kommunikations- og banechef i Dansk Golf Union Folkemødet på Bornholm er en unik mulighed for Dansk Golf Union til at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt. Folkemødet 2013 blev det suverænt mest besøgte, i dets bare 3-årige historie.

Greenkeeperen // no. 3 2013

et holm For tredje gang blev det politiske arrangement Folkemødet afholdt i Allinge på Bornholm. Folkemødets primære formål er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at skabe en ramme om møder mellem eksempelvis beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner

olkemødet var således en unik mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt, hvilket Dansk Golf Union har brug for, i forbindelse med målet om, at forbedre rammebetingelserne for golfsporten, herunder at forbedre tilskudsmulighederne, fjerne grundskylden og sikre en fleksibel pesticidlovgivning. Folkemødet var stedet, hvor man eksempelvis kunne tage en uformel snak med Lars Løkke Rasmussen, løbe en tur med Anette Vilhelmsen eller besøge de mange stande, hvor både Folketingets partier og alverdens organisationer og in-

teressenter havde taget opstilling. Foruden de mange stande var der en perlerække af muligheder for at deltage i debatter og diskussioner, som berørte golfsporten på den ene eller den anden måde. Mulighederne var talrige, det var kun et spørgsmål om at vælge de rigtige ud.

Et meget omfattende program Der var gratis adgang til alle events og taler, der var registreret i Folkemødets

// fortsættes side 16 //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Folkemødet på Bornholm

meget omfattende program. Med over 1.300 af slagsen var der nok at tage fat på, så der skulle prioriteres hårdt i udvælgelsen af de arrangementer, som man ønskede at deltage i. Med det klare formål at skabe grobund for en politisk dialog omkring at forbedre golfens rammebetingelser blev programmet minutiøst gennemgået og arrangementer valgt ud. Desuden blev de deltagene interessenter kortlagt og udvalgt med henblik på et besøg på deres stand. For at give et lille indblik i nogle af de arrangementer, som havde relevans for Dansk Golf Union, kommer her et lille udpluk: • Debatarrangement omkring klima og miljø arrangeret af Landbrug & Fødevarer, hvor især den grønne omstilling blev diskuteret af erhvervslivet, journalister og politikere. • De unges syn på fremtidens klima, hvor skoleelever havde en debat med medlemmer fra Folketingets miljøudvalg, hvor både formanden for udvalget og miljøpolitiske ordførere deltog. • En workshop om, hvordan det danske drikkevand skal sikres. Her havde Danmarks Naturfredningsforening og Danske Vandværker inviteret til dialog, med både landbrug og politikere. Her var pesticiderne selvsagt på dagsordenen, som jo i den grad også har indflydelse på plejen af golfbanerne. • Friluftslivet betydning for folkesundheden blev også sat til debat, og eftersom golfsporten udgør den største friluftsorganisation i Danmark er Dansk Golf Union en vigtig aktør. De sundhedsmæssige fordele ved at spille golf, er jo også et af de mest anvendte argumenter, når drøftelser foregår på det politiske niveau. Information om koblingen mellem folke-

sundhed og friluftsliv er derfor også relevant viden at koble argumentationen op på, når der skal tages stilling til evt. tilskud eller bidrag til golfsporten. • Der blev også diskuteret friluftslivets samfundsmæssige betydning, hvilket ikke alene handlede om de sundhedsmæssige perspektiver, men også omhandle sociale og økonomiske forhold. Sådanne parametre kunne være rigtig interessante at få kortlagt specifikt for golfsporten. Det ville kunne generere en række gode argumenter i de fremtidige politiske drøftelser. • Foruden den lange række af events med faglig karakter, så var der også debatter omkring lobbyisternes rolle i forhold til politikere, hvilket rammerne på Folkemødet jo i høj grad må siges at være de rigtige til at diskutere dette i.

Masser af kontakter Over 12.000 besøgende allerede den første dag, og i de følgende dage deltog der omkring 20.000 besøgende pr. dag. Folkemødet 2013 blev derfor det suverænt mest besøgte, i dets bare 3-årige historie. I det hele taget har Folkemødets succes været overvældende med en voldsom vækst i både antal besøgende, men også i antallet af afholdte events, der er mere en tredoblet. Dansk Svømme Union havde som eneste idrætsorganisation deres egen stand, med et klart budskab og nogle sjove og anderledes events tilknyttet. Erfaringer herfra var meget positive, hvilket faktisk var enslydende fra alle de organisationer, som blev besøgt. De regnede alle med at vende tilbage i 2014. Golfsportens aktiviteter har en lang række tråde ud til både sundheds-, frilufts-, social– og miljøpolitik. Der var derfor en lang række interessenter, som havde relevans for golfsporten og, hvor der i fremtiden kan dannes nogle interessante samarbejdsprojekter. Det var derfor vigtigt, at få vist flaget på denne demokratiets festival. Foruden en masse politikere, organisationer og erhvervsliv var der også en lang række kommunikationsbureauer til stede, og en massiv mediedækning, hvor DR alene havde over 130 medarbejdere på plads. Folkemødet prægede da også massivt mediebilledet i perioden, og også mindre organisationer fik deres budskaber på landsdækkende kanaler, som de ellers ikke ville have haft en chance for. Der er kamp om opmærksomheden fra alle steder, men Folkemødet er også en unik mulighed for at få taletid til alle sine målgrupper.

Arbejdet fortsætter Det kan være vanskeligt præcist at sige, hvad der er kommet ud af 4 dages intensiv networking og interessevaretagelse, men der er i hvert fald blevet skabt en masse nye kontakter, og de eksisterende er blevet vedligeholdt. Forhåbentlig har de mange diskussioner også “plantet et frø” hos forskellige politikere om golfsportens betydning, således at rammebetingelserne i fremtiden kan blive endnu bedre. Der ligger et stor arbejde forud med til stadighed, at få fortalt omverdenen om golfsporten og dens betydning. Folkemødet er en fremragende anledning til at få begyndt sådanne dialoger og diskussioner, men kan selvfølgelig ikke gøre det alene. Det kræver en kontinuerlig og langsigtet indsats, så arbejdet skal fortsætte på både national og lokalt niveau med at få sat golfsportens rammebetingelser på dagsordenen. // 16

Greenkeeperen // no. 3 2013

PRESSE R&A

R&A vælger GolfBox Europas markedsleder i digital håndtering af golfadministration, GolfBox, har lanceret ny version af deres turneringssoftware efter næsten to år med grundig udvikling og test

speCialisten i aDministrationssoftWare til golfklubber, GolfBox, har indgået en tre-årig aftale med Royal & Ancient (R&A), golfens styrende organ, som er baseret i St. Andrews, Skotland. I år vil R&A arbejde med praktisk test af GolfBox-systemet på flere mesterskaber og internationale turneringer. Hensigten er fuldt ud at indføre løsningen i god tid før næste års opgaver. Allerede i næste uge vil GolfBox sammen med R&A teste systemet under årets prestigefyldte Amateur Championship. – Som en del af igangværende forbedringer på mange af vores amatørmesterskaber og internationale turneringer, er vi glade for at arbejde sammen med GolfBox for at integrere deres nye turneringssoftware. Mens det er hensigten fra 2014 at indføre systemet i mesterskaber som The Amateur, The Boys Amateur, The Seniors Amateur og The Boys Home Internationals, er der fremover tillige potentiale til at bruge systemet til at administrere andre internationale turneringer og kvalificerende matcher til The Open, siger Euan Mordaunt, direktør for amatørbegivenheder hos R&A. En del af udviklerne hos GolfBox har i næsten

to år været dedikeret til udviklingen af den nye turneringssoftware. I den periode, har GolfBox med succes testet softwaren i praksis ved forskellige arrangementer – selv om softwaren ikke officielt var frigivet. Den officielle frigivelse af turneringssoftwaren fandt sted i marts i år i forbindelse med Ecco Tour Winter Series i Spanien. Det fulgte GolfBox og Nordisk Golf League op med at underskrive en tre-årig aftale. Den nye software har vist sig at være leveringsdygtig i forhold til de høje forventninger, der er fastsat af GolfBox. Tilbagemeldingerne har været yderst positive, ikke kun fra arrangørerne, men også fra spillere og de tilskuere, som nu har oplevet den nye software fungere i praksis. – Vi er virkelig stolte over muligheden for at arbejde tæt sammen med R&A omkring vores nye turneringssoftware. Muligheden for at hjælpe R&A med at forbedre deres mesterskaber og internationale turneringer med banebrydende teknologi er vigtig for os. Med R&A har vi den perfekte partner til at fortsætte udviklingen og forbedringen af vores produkter, siger administrerende direktør i GolfBox, Christian Færgemann.

Færgemann tilføjer, at den nye turneringssoftware er blevet udviklet med henblik på den kendsgerning, at mobile enheder som tablets og smartphones er en central del af den fremtidige brug af software. Den udvikling kan også være banebrydende på flere områder med nye moduler, der kan hjælpe arrangørerne, dommere, TV crews og andre hjælpere, der har opgaver i og omkring prestigefyldte golfarrangementer. Det forventes at alle kunder, herunder de skandinaviske klubber, der i dag anvender den nuværende turneringssoftware fra GolfBox vil bliver opgraderet til den nye version i 2014. GolfBox er ikke pionerer, når det gælder om at levere mesterskabssoftware. Selskabet har mange højt profilerede kunder, og i 2012 blev tæt på 30.000 turneringer håndteret med den aktuelle turneringssoftware fra GolfBox. I dag bruges GolfBox, eller dele af softwaren, i mere end 900 golfklubber og hos flere golfunioner, herunder Dansk Golf Union, Norsk og Svensk Golf Forbund, European Golf Association, Scottish Golf Union og Golf Union of Wales. GolfBox er tidligere kontinuerligt blevet tildelt hæderspriser som “Gazelle” virksomhed af det danske finansielle dagblad Børsen og nomineret til “Årets Iværksætter” i “Start up” kategorien hos Ernst & Young. GolfBox fik også prisen “Ejerleder 2010” af PwC. GolfBox forventer, at selskabets internationale vækst vil fortsætte i de kommende år. //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Formand med udstråling Af

Formand med pondus og udstråling

Jacques Borggild

an har benene solidt plantet i den fynske muld, han har sine meningers mod, og han er ikke bange for at give klart udtryk for, hvad han tænker og føler. Han er autodidakt (selvlærd), han er en dygtig leder, han er aldrig bange for selv at tage fat, når det er nødvendigt, kort sagt, han er Bendy Sørensen, chefgreenkeeper på Odense Eventyr Golf Center, stort set siden banen blev anlagt. Han var DGA’s karismatiske formand i en 10-årig periode indtil den nuværende formand Martin Nilsson overtog styret i foreningen. Bendy Sørensen er 57 år og egentlig uddannet som murer og han havde sin egen murerforretning, indtil han fik smag for golfsporten i Vestfyn’s Golfklub i Glamsbjerg. Under et besøg i den nyåbnede Odense Eventyr Golf Klub kom han i snak med initiativtageren til Eventyrbanen Niels Ibsen og denne samtale resulterede i en ansættelse som chefgreenkeeper, som har holdt indtil nu. Odense Eventyr Golf har jo ført en noget omtumlet tilværelse med forskellige ejerskaber som Gerda & Niels Ibsen, Pensam Natur, Golfin, Proark Golf samt Proark Golf Plus indtil anlægget her i år blev købt af den Fynske mangemillionær Niels Thorborg og blev en del af Odense Sport & Event, som ligeledes ejer fodbold-superligaklubben OB.

God tid som formand Vi mødte Bendy Sørensen i hans dejlige kontor i greenkeepergården med udsigt over hele 18

Greenkeeperen // no. 3 2013

Bendy Sørensen er 57 år, uddannet murer og var DGA formand 10 år indtil den nuværende formand, Martin Nilsson, overtog styret i foreningen.

Eventyrbanen og fik en generel snak om hans tid som formand for DGA, om hvordan han ser på foreningen i dag og i det hele taget om forholdene i branchen. Bendy Sørensen, hvordan ser du i dag på din tid som formand for DGA? – Ja, nu er jeg vel ikke den rigtige til at bedømme min formandstid, men jeg synes selv, at det var en god tid. Vi fik styr på foreningens økonomi via en fornuftig opbygning af guld, sølv og bronze sponsor systemet, som jeg synes fungérede rigtig godt. Vi arbejdede ligeledes meget med uddannelsessystemet for greenkeepere og opnåede, at uddannelsen idag er en fuldt ud accepteret og god uddannelse, som afsluttes med diplom og svendebrev, ligesom de nyuddannede greenkeepere – og alle andre greenkeepere for den sags skyld i dag kan videreuddanne sig med lederuddannelse og forskellige kurser. – Vi fik endvidere forbedret forholdet til DGU, som indtil da havde været no-

get skrantende. Særlig i Karsten Thuen’s tid som generalsekretær for DGU, synes jeg at tingene fik et helt andet perspektiv. Han havde virkelig forståelse for greenkeepernes problemer og udfordringer, og deltog ofte på foreningens årsmøder og andre arrangementer. – Vi fik også oprettet ERFA-grupper, som jeg mener er meget vigtige for udvekslingen af erfaringer, når man arbejder med levende organismer, skiftende jordbundsforhold, sygdoms– og insektangreb og hvad vi nu ellers kan komme ud for.Desværre har jeg en fornemmelse af, at det ikke går helt så godt med ERFA-grupperne nu til dags, som jeg kunne tænke mig. Det vil jeg opfordre bestyrelsen til at gøre noget ved, ERFAgrupperne er meget vigtige.

tragtet som positiv kritik, sådan er det i hvert fald ment. – Jeg mener, at vi skal have tingene lidt mere “ned på jorden” igen. Tingene er blevet lidt for akademiske, den hygge, som vi havde i foreningen er ligesom gået fløjten. Tag nu f.eks årsmødet. Det består i dag af en generalforsamling og så en lang række mere eller mindre interessante foredrag. Jeg savner greenkeeper-matchen, som tidligere var en vigtig del af årsmødet og hvor både greenkeepere og sponsorer kunne deltage.Jeg ved godt, at et enkelt af årsmøderne i min formandstid (årsmødet i Vejle, red.) løb noget af sporet med alt for dyre foredragsholdere, tolke osv, men generelt set var der meget mere hygge over møderne dengang. Vi kom hinanden mere ved, vi fik et par øl sammen om aftenen, måske

DGA i dag? Hvordan ser du på foreningen DGA i dag? – Ja, jeg håber, at de betragtninger, som jeg nu fremkommer med,vil blive be-

// fortsættes side 20 //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Formand med udstråling

var vi lidt trætte dagen derpå, men vi hyggede os og havde det sjovt. – En anden ting, som jeg vil nævne er hele debatten omkring miljø-problematikken. Det er klart, at vi skal tage videst mulig hensyn til miljøet på golfbanerne for at kunne overdrage en så “ren” natur som muligt til vore børn og børnebørn, men gør vi egentlig ikke allerede det. Det er jo forsvindende lidt, hvad der idag anvendes af kemikalier og sprøjtemidler på et golfanlæg, sammenlignet med f.eks landbrugets forbrug af disse midler. Og vi bør vel også tage hensyn til golfsporten som helhed og ikke mindst til golfspillerne. Virkeligheden er jo den, at det stort set er umuligt at vedligeholde en golfbane ordentligt totalt uden brug af vanding, gødning og sprøjtemidler. Vi kan komme et stykke ad vejen med mekanisk vedligehold, men vi kommer aldrig hele vejen, i hvert fald ikke, som tingenes tilstand er nu. Og hvad med CO2 udslip med udvidet mekanisk vedligehold, er det bedre end den minimale forurening, som vi i dag forårsager? – Jeg mener, at vi, som forening, skal stå stærkere i miljødebatten og repræsentere ikke kun naturens, men også golfklubbernes og golfspillernes interesser. Eller skal vi virkelig accaptere, at der fremover vil vokse mælkebøtter og andet ukrudt på fairways, teesteder og greens? Vi skal tænke på, at det jo er vi greenkeepere, som får på puklen af vore medlemmer, hvis golfbanen ikke ser ordentligt ud. Vi skal naturligvis lytte til vore politikere, men vi skal have stærkere holdninger og ikke kun gå miljøministeriets ærinde. Jeg mener også, at DGU i denne

Bliv faglært inden for det grønne område

Greenkeeper l Groundsman l Anlægsgartner Fra ufaglært til faglært Få papir på dine faglige kvalifikationer. Bliv faglært enten som voksenlærling på erhvervsuddannelsen (EUD) eller gennem vores efteruddannelseskurser.

Hør om mulighederne Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via: ansb@amunordjylland.dk

Se vores samlede udbud på: www.amunordjylland.dk

Tak

nde besøge til alle ved re le il st og ud d. 13/6 messe røn Fag

På gensyn i 2014!

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk

Greenkeeperen // no. 3 2013

sammenhæng er lidt for samarbejdsvillige – set fra politikernes synsvinkel. Jeg ved godt, at det en knivskarp balancegang og at truslen om totalt forbud imod brugen af sprøjtemidler hænger i luften, men min mening er nu, at vi godt kunne fremstå lidt mere kritiske og lidt skarpere i debatten. Jeg synes i øvrigt, at det er en katastrofe, at DGU har skåret i støtten til STERF. – Jeg mener også, at vi sov i timen, da der var mulighed for at optage groundsmen som medlemmer i DGA. Det ville have gjort foreningen større og vi ville have fået langt mere gennemslagskraft samtidig med, at vi ville få mulighed for nye impulser i foreningen. – Jeg håber også, at vi fremover vil gøre mere for foreningens guld– sølv og bronzesponsorer. De har støttet os kolossalt meget gennem tiden, såvel økonomisk som på anden vis. det er meget vigtigt, at vi fra medlemmernes side bakker op omkring sponsorerne, som jo alt andet lige hører til foreningens økonomiske rygrad.

Golfbranchen generelt? Hvordan ser du på golfbranchens fremtid generelt? – Vi skal som sagt have tingene lidt mere ned på jorden, vi favner ikke nok medlemmerne på jorden, jeg tror, at det er manden med hænderne, som er fremtidens vinder. De tider med opgang, som vi har oplevet i branchen kommer med garanti ikke tilbage, i hvertfald ikke i vores generation.Jeg mener også, at begrebet “frivillig arbejdskraft” i golfklubberne er en katastrofe. Det bør DGA, og måske ikke mindst DGU tage kraftigt afstand fra – også officielt. Hvis en golfklub ikke kan få tingene til at hænge sammen med professionel arbejdskraft, så bør man skære ned til 9 huller eller helt lukke. Frivillig arbejdskraft i pasningen af en golfbane udvander begrebet “kvalitet”, og der er for mig ingen tvivl om, at medlemmerne stiller større og større krav om kvalitet på golfbanen. Medlemmerne kigger idag langt mere på størrelsen af kontingentet og hvad de får for deres kontingent end tidligere. Hvis en golfklub tror, at man kan leve op til de stadig større og større kvalitetskrav som medlemmer – og måske især greenfee-spillere, stiller, ved at anvende frivillig arbejdskraft, så er der noget, som de har misforstået – eller som de slet ikke har forstået. – En anden ting er naturligvis, at frivillig arbejdskraft underminerer greenkeeperstanden og spørgsmålet er vel også, om det overhovedet er lovligt. Man kan uden tvivl stille et kraftigt spørgsmålstegn ved, om den frivillige arbejdskraft overholder reglerne for sikkerhed på arbejdspladsen. – Vi må aldrig glemme, at der er mange øjne, som holder opsyn med vores arbejde, i mit tilfælde er der 1600 par øjne, som hver eneste dag konkrollerer, om kvaliteten på golfbanen er i orden, og vær sikker på, at de nok skal gøre opmærksomme på deres meninger, hvis tingene ikke er i orden. Et medlem ringer midt i samtalen og gør opmærksom på, at der er problemer med vandingsanlægget på nordsløjfens hul 9, så Bendy Sørensen må forlade os. Han har jo også 8-9 mand, som gerne skulle arbejde professionelt og effektivt, så vi overlader ham til sin ledergerning og ønsker alt godt for Bendy Sørensen og for Odense Eventyr Golf i fremtiden. //

Kort Nyt

Din stige kan være farlig Ifølge Arbejdstilsynet er stiger årsag til mange alvorlige ulykker

Af Hortonom Bente Mortensen, Greenproject Arbejdstilsynet gennemførte i 2011 en test af stiger på det danske marked. Kun to ud af ti stiger kunne leve op til danske sikkerhedskrav. Da Arbejdstilsynet sidste år gentog testen på tre stiger, levede ingen af dem op til kravene, skriver Fagbladet 3F.

Vær opmærksom på:

• Stiger skal vedligeholdes, så det altid er sikkert at bruge dem. • Stiger bør kasseres, hvis de har været overbelastet, er blevet påkørt eller har været udsat for andre påvirkninger, der kan skade deres holdbarhed. • Stiger skal bruges og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. //

• Stiger, der sælges i Danmark, skal som minimum leve op til standarden DS/EN 131. • Stigeskoene skal være intakte, så stigen står fast. Der må ikke være buler eller andre fejl på trin og vanger, og trinene må ikke være glatte.

Læs mere i At’s vejledning om brug af transportable stiger på www.at.dk

Biologiske løsninger:

Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• • • • • • •

Græspleje/græsfrø Organiske- og specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Opstregning af boldbaner Analyser og sygdomstests

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren.

E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 info@emarker.dk

www.emarker.dk

no. 3 2013 // Greenkeeperen

FoRMANDENS

KLUMME Af // Martin Nilsson

å fik Danmark endnu en miljøpris. Her i forsommeren aftalte DGU og DGA endeligt at stå sammen om indstiftelsen af en miljøpris for golfen. Sammen med Dansk Idrætsforbund, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen stiftes en pris der vil hædre den vindende klub med 75.000 kr. for deres miljøarbejde. Det er efter danske forhold en stor pris, men den er tiltrængt og tjener et stort formål. Igennem snart ti år har myndigheder, pressen og den offentlige mening punket golfen for at bruge for mange pesticider. Danske golfbaner bliver i offentligheden betegnet som miljøsyndere og de greenkeepere, der bliver ved med at brage i kemikalieinspektionens net hjælper ikke med til at ændre denne opfattelse. Men nu skal det være nok. Vi kommer aldrig til at vinde debatten om vores 3 promille af det samlede pesticidforbrug i Danmark er meget eller lidt, så nu må vi åbne ”en anden front”. En anden side af golfen, der måske altid har været der, men som nu vil kunne skabe de positive historier. Og der er masser af grøde i dansk greenkeeping. Tænk bare hvordan ”fåre-sygen” breder sig i vores desperate kamp mod ukrudtet. Afbrænding af rough bliver måske det næste store? Mange klubber er dygtige til at minimere alle deres input og andre arbejder med multifunktionaliteten. For DGA er det vigtigt, at Miljøprisen ikke ender med at blive en pris til den

Greenkeeperen // no. 3 2013

miljøflittige greenkeeper. Prisen fejler for os alle hvis ikke miljøarbejdet bliver velforankret i klubben som helhed dvs. det er en naturlig del af klubbens selvforståelse og at det viser sig på den måde klubben passer alle sine faciliteter. DGA bidrager med de 25.000 kr. af præmiesummen. Invitationen til at deltage i priskonkurrencen udsendes fra DGU i dette efterår og prisens første vinder kommer til at blive hædret ved DGU’s repræsentantskabsmøde i foråret 2014. Et godt miljø og et stærkt natur– og miljøarbejde på de danske golfbaner leder mig hen til en anden positiv nyhed for golfen i Danmark: Europa-touren i golf vender tilbage til Danmark efter mange års fravær. I 3 år skal Himmerlands ny-renoverede golfbane, der har modtaget så mange roser fra spillerne, lægge turf til begivenheden. Måske vil denne begivenhed være den løftestang, der endeligt trækker vores branche ud af hængedynget. I hvert fald må vi alle håbe på, at den medieinteresse, begivenheden vil udløse hvert år, vil få flere til at spille golf og derved forbedre den økonomiske situation i landets golfklubber. Klubberne, vores arbejdsgivere, har brug for luft – luft der bør bruges til renoveringer af nedslidte og umoderne anlæg og til at indhente det vedligeholdelsessvigt, som krisen udløste. Men det kunne også være fantastisk hvis de tre år i Himmerland blev brugt

til at vise Danmark frem som eksemplet på moderne bæredygtig greenkeeping på tour-niveau. Der findes ikke et land i Europa som Touren besøger, der kommer i nærheden af at havde så hård en miljølovgivning som den danske og Europa-touren har netop forsikret offentligheden om deres støtte til bæredygtig pleje af golfbaner ved at underskrive en aftale med GEO. Hvilken ”showcase” vil det ikke være for Danmark hvis en perfekt afholdt Europa-tour event kan skabes indenfor rammerne af den danske miljølovgivning. Jeg ved ikke om DGU selv har tænkt den tanke endnu, men hvis Himmerland er friske, så synes jeg at det ville være en god ide for DGU at tilbyde sig selv som konsulenter til sikring af opfyldelse af vores skærpede rammevilkår indenfor miljø. Til sidst et lille ”øf ” om bestyrelsesarbejdet i DGA. Omsætningshastigheden af bestyrelsesmedlemmer er for høj. René fra Storaadalen havde knapt nok sat sig i suppleantstolen før, der blev sagt ”holdt” hjemmefra og nu har Michael Sandberg, foreningens næstformand, skiftet branche og bliver formentlig nødt til at forlade bestyrelsen. Det er en skam, men desværre en naturlig del af bestyrelsesarbejdet i disse år. Så giv det en tanke derhjemme om hvorvidt bestyrelsesarbejdet kunne være noget for dig og om du har tid til det. Der er pladser ledige ved generalforsamlingen til november. Vi ses til DGA Ugen.

Din maskinleverandør - året rundt!

Jacobsen Eclipse 322 green

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

yt CE el n – an ED NYH ndt solp citet e a godk ger kap ø som p til 20% o med

GRUNDLAGT 1861

Kastrup Tlf.: 32 50 29 02 Salgskonsulent Ole Knuth tlf.: 40 30 12 12 Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11 Salgschef Boye Thomsen tlf.: 40 30 12 12

Leveres med Trueset® kliksystem på klippeled u Markedets mest miljøvenlige og driftsøkonomiske greensklipper u Ingen olie, ingen lækage u Reduceret brændstofforbrug med over 50% u Vælg energikilde, diesel-/benzin -hybrid eller batteri med solpanel

ØV R I G E Risikotræer

Risikotræer – kend dit ansvar, kend dine træer Som om der ikke var nok at se til! Skal vi nu også til at vurdere, hvorvidt træerne på golfbanen kan udgøre en risiko? Ja, er det korte svar. Man har som “træejer” et erstatningsansvar, og hvis man ikke kan dokumentere at have ført et rimeligt tilsyn med sine træer, vil man få meget svært ved ikke at blive dømt i en evt. erstatningssag i forbindelse med nedfaldne grene eller væltede træer

Af Torben Lorentzen Nielsen, Træplejekonsulent, Toloni

vad gør så et træ til et risiko træ, vil mange så spørge. Et hvert træ kan vælte omkuld i en storm og udrette skade. Dette faktum må dog ikke afholde os fra at få fundet de træer, som er deciderede risikotræer. Tegn og signaler fra træerne er med til vise os vejen. Ved en vurdering af et træ eller en bevoksning ses b.la efter træets stabilitet, sygdomstegn, svampeangreb, råd, skadedyrsangreb, svage kronestrukturer, huller i stammen, udflåd, rodskader, fejlbeskæringer, træernes udvikling fra år til år osv. Helt åbenbare tegn kan være døde grene eller helt udgåede træer. Mindre synlige tegn kan f.eks. være barkens struktur, som vil kunne indikere eventuelle svækkelser i veddet. I et tidligere nummer af Greenkeeperen blev bogen “Risikotræer” anmeldt. Der er masser af god information at hente om det rent tekniske i forbindelse med risikovurdering, og den kan varmt anbefales. // fortsættes side 26 //

Egetræet til venstre i billedet blev i 2010 beskåret for ca. 2 m3 døde grene og er i dag ikke længere et risikotræ.

Greenkeeperen // no. 3 2013

TrĂŚerne omkring greens og teesteder skal der holdes ekstra Ă¸je med.

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

Pas på de specielle og anderledes træer

Risikotræer

Det er rigtig godt, at der er kommet fokus på risikotræer. Det får forhåbentligt også flere til at interessere sig for træer i al almindelighed. Hvordan vi plejer dem, hvad de tåler og ikke tåler, hvilken værdi de har for det pågældende sted osv. Men jeg oplever desværre også en trist tendens til, at gamle fine træer unødigt fældes, fordi de fejlagtigt bliver vurderet som risikotræer. At sunde gamle træer bliver voldbeskåret pga. et par visne grene hist og her. Jeg har set sunde træer blive forvandlet til risikotræer, fordi man har villet beskære lidt døde grene og så lige så godt har kunnet give træet en ordentlig omgang – nu hvor saven var i gang. Dette med efterfølgende virkning, at beskæringssårene baner vejen for nedbrydende svampe, som for alvor gør træ-

erne til risikotræer. Jeg har hørt “fagfolk” argumentere for, at alle spidstveger med indgroet bark bør fældes, ligesom træer, der hælder lidt til den ene eller anden side også er farlige og bør væk. Det fokus, der er kommet på risikotræer, indebærer altså også en fare for, at vi mister mange af vores lidt specielle og anderledes træer, samt de gamle og døende, som bestemt også har deres berettigelse visse steder. Vær forsigtig med at få vurderet et eventuelt risikotræ af ikke kyndige eller af nogen som har et incitament til at stemple et træ som risikotræ.

Andre udveje end fældning Når et træ vurderes som værende en risiko, skal vi ikke kun tænke i fældning. En beskæring kan i nogle tilfælde være løsningen. Måske er det ikke det store

Roughklipperen kom for tæt på, og et potentielt risikotræ er skabt. Måske klarer den det, måske ikke.

Greenkeeperen // no. 3 2013

problem at lede færdslen uden for risikozonen. Bænken under risikotræet kunne måske stå et andet sted, og stien fra green til næste teested kunne måske ledes uden om risikotræet ved lidt beplantning eller andet. Ind imellem står man over for træer med meget værdifulde egenskaber f.eks. i kræft af deres udseende, alder, historie, sjældenhed eller placering, og i disse tilfælde må man især være kreativ for at finde andre løsninger end fældning.

Risikovillighed Vi skal være opmærksomme på, at både svampeangreb, dårlige grenstukturer osv. ikke nødvendigvis gør træet til et risikotræ. Der kan være masser af steder på golfbanen, hvor der stort set aldrig er mennesker, og disse steder kan vi bedre tillade træerne at forfalde, tabe grene mv.

Færdslen omkring træerne skal altså indgå i vores vurdering af, hvorvidt vi skal gribe ind med beskæringer og fældninger.

Viden Skov & Landskab under Københavns universitet og Jordbrugets Uddannelses Center Århus afholder forskellige kurser i træpleje. Igen er bogen “Risikotræer” samt diverse udenlandsk litteratur ligeledes at anbefale. Sammen med passende erfaring og trækendskab vil man på rimelig vis kunne udfærdige en handlingsplan, vurdere hvilke træer der udgør en fare og levere den nødvendige dokumentation for udført tilsyn.

Ny teknologi Firmaet Soft Design A/S har i samarbejde med forfatterne til publikationerne

“Risikotræer” og “Praktisk Vurdering Af Risikotræer” udviklet app’en “Synchronicer Tilsyn”, som bygger på disse udgivelser. App’en har til hensigt at lette arbejdet for gartnere, forstfolk og andre træforvaltere, som fører tilsyn med træer. Via sin smartphone (android styresystem) indsamles foto samt data om træernes placering, art og alder. Derefter prioriteres indsatsen ud fra, hvor megen færdsel der er omkring træet, og kommende tilsyns hyppighed og omfang fastlægges. Næste punkt i app’en vurderer træets stabilitet ud fra svampeangreb, skader, struktur mv. og et andet væsentligt punkt får brugeren til at overveje og bedømme træets æstetiske, landskabelige, historiske, biologiske, økonomiske og affektionsmæssige værdi. Til sidst bestemmes tiltag som f.eks. et nyt rutine-

mæssigt tilsyn, beskæring, fældning eller noget helt andet. Alle indsamlede informationer sendes fra smartphone til kontoret, hvor afviklingen af den praktiske indsats koordineres via Synchronicers opgaveadministration. Dokumentation for tilsyn og udført arbejde er ligeledes på plads.

Ingen garanti Selv om vi vurderede alle træer over 3540 år, kunne vi aldrig eliminere enhver risiko for ulykker forsaget af træer. Selv de mest erfarne og garvede fagfolk, med netop træer som speciale, kan umuligt forudse enhver ulykke. Men vi må leve op til vores forpligtigelse og føre det nødvendige tilsyn for, vigtigst af alt, at kunne give golfspillerne, de ansatte og de besøgende af banen en rimelig sikkerhed. //

Jysk Golf Import

Alt i

ring

Brug

te m

bane

udst

for p

aski

ner f

ris

ra US

ye o golfb g brug te iler s ælge s

TORO 4500 Rotor klipper sælges

Chusmann Truckster sælges

Kraftige plastik boldkurve (40 bolde) kun

Kr. 32,- + moms

St æng e r ve j 3 0 · Ha ns te d · 8700 Ho r se n s · Tlf. 7565 6009 no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

Toro Greenkeeper Student of the Year

Toro Greenkeeper Student of the Year 2013

2013

De fem finalister dyster i starten af september om et fire ugers betalt praktikophold på St. Andrews, Skotland Af AMU Nordjylland, Roskilde Tekniske Skole, DGA og Lely Turfcare DK A/S

e faglige kompetencer sættes på en prøve, når fem af Danmarks bedste greenkeeper elever mødes til finalen i starten af september, hvor et fire ugers praktikophold på selveste “The Home of Golf ” er hovedpræmien i Toro Student of the Year 2013. Et praktikophold der er etableret og sponsoreret af Lely Turfcare DK A/S. Den heldige vinder sendes i oktober til St. Andrews og bliver en del af greenkeeperteamet på The Old Course. Her er der rig mulighed for at opnå uvurderlig vi-

den og erfaring i drift samt vedligeholdelse af den mest kendte golfbane i verden – viden og erfaring, som kan hjælpe vores danske Toro Student of the Year med at accelerere sin karriere. Fem danske greenkeeper elever er af komiteen blevet udpeget til at deltage i finalen, hvor vinderen findes ved en individuel interviewrunde. Dommerkomiteen er sammensat af medlemmer fra Danish Greenkeepers Association, de to grønne fagskoler Vilvorde og Sandmosen samt golfjournalist Frank Undall. Toro Student of

De finalister

Michael Jørgensen

MiChAeL har siden 2009 været i lære i Vennebjerg Golf. Han er 26 år og afslutter sin uddannelse med svendeprøve på Sandmoseskolen her til efteråret. Fra marts 2012 og et år frem var Michael udstationeret som greenkeeperelev på to golfbaner i USA, hhv. i Ohio og i Texas. Opholdet i USA, som var formidlet gennem ordningen “Praktik i udlandet”, var meget lærerigt og spændende for Michael. Udover greenkeeperfaget er Michael også interesseret i golfbanedesign.

Greenkeeperen // no. 3 2013

the Year 2013 vinderen vil blive offentliggjort på selve dagen, hvor alle inden for golfbranchen er velkomne til arrangementet, der finder sted i forbindelse med finalerne. Nærmere information om selve finalearrangementet udsendes snarest. På opholdet ved St. Andrews Links Trust vil “director of greenkeeping”, Gordon Moir, byde Toro Student of the Year vinderen velkommen og sikre at op-

Mikael Henriksen

MiKAeL har siden 2010 været i lære i Mariagerfjord Golf Klub. Han er 37 år og afslutter sin uddannelse med svendeprøve på Sandmoseskolen her til efteråret. Mikael har tidligere kørt som eksportchauffør og har arbejdet med entreprenørarbejde. På Sandmoseskolen laver Mikael i denne sommer forsøg med forbedrede metoder til udlægning af svovlgranulat på greens. Mikael vil bruge “Toro student of the year”-prisen som et springbræt til at søge nye karrieremuligheder indenfor greenkeeperfaget i udlandet.

Jesper Bentsen

Rune Knabenhans

Jesper er en habil golfspiller med et handicap på 1,7 og er tidligere playing pro. Jesper startede som greenkeeper på Skjoldenæsholm Golfklub i 2008, en stilling der senere er blevet til en uddannelsesaftale, hvor Jesper ca. er halvejs i uddannelsesforløbet på Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole. Jesper er 32 år gammel og bruger bl.a. sin baggrund som pro i forbindelse med banens pleje. Jesper brænder for greenkeeping samt golfen og har f.eks. i sin fritid med stor succes arrangeret turneringer for klubbens juniorer. Et af Jespers mål for fremtiden er at blive chefgreenkeeper på et anlæg, hvor der er muligheder for at holde internationale golfturneringer.

Rune startede som sommerafløser på Hjortespring golfklub i 2008, et job der blev til fastansættelse og siden en uddannelsesaftale. Rune er 28 år gammel og er ca. halvejs i uddannelsesforløbet på Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole. Rune spiller golf med et handicap på 22 og går meget op i, at naturen også skal være en del af golfbanen. Rune holder f.eks. bier på golfbanen, går ind for en pesticidfri golfbane og er også optaget i gruppen af treekeepere fra forskellige golfbaner, der har sigte på, at sikre en god træpleje af golfbanens træer. Rune har rødder i det schweiziske alpeland og ønsker på sigt at blive chefgreenkeeper på en bane i Schweiz.

holdet bliver en faglig og personlig oplevelse samt udfordring. Gordon Moir udtaler i den forbindelse, hvad den heldige vinder kan se frem til: – Although the winner is arriving after the main golfing season is finished I hope the student has the opportunity to learn

and understand how a golf course is prepared and presented to stage large events and to satisfy the many people who visit and play here, for some it is a once in a lifetime game or visit so their expectations are high as they have seen the Old Course on television so often. – They will also have the chance to understand what the best maintenance practices are to maintain a Links course where the dominant grass is fine fescue and brown top bent and that the fertilizer program does not have to be high input.

Theis Kristensen

Theis er 22 år gammel og er nyudlært greenkeeper på Dragør Golf Klub, hvor han har været ansat siden 2009. Theis er opvokset på den gård, som golfbanen er udstykket fra. Hans morfar var klubbens første greenkeeper og han har altid været interesseret i livet ved greenkeepergården. Theis spiller golf fra et handicap på 15,8 og tog sin uddannelse på Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole. Theis brænder for greenkeeperfaget og ønsker sig en karriere, der også går over udlandet. Derfor er “Toro Student of the Year” et godt springbræt for Theis.

I 2012 var det Finn Nielsen fra Storstrømmen Golfklub, der vandt Toro Student of the Year og opholdet på St. Andrews. Efterfølgende har Finn Nielsen fået jobbet som ledende greenkeeper på Storstrømmen Golfklub og han garanterer, at vinderen kan se frem til en god og faglig oplevelse: – Udover at vinderen kan se frem til en oplevelse, der er ud over det sædvanlige, så er det også et fantastisk sted at arbejde. Har man indgangsvinklen om, at man er kommet for at lære, så er der rig mulighed for at få et indblik i, hvad der kræves for at holde den standard, som The Old Course har. – Personligt har jeg udviklet mig som menneske; jeg har fået meget mere selvtillid og tro på, at de retninger jeg mener en // golfbane skal udvikle sig i, er de rigtige.

no. 3 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Differentieret pleje af fairways

Hvad er målsætningen for dine fairways? Omkring 1/3 af en golfbanes areal er fairways. Her fra har en golfspiller minimum 1, 2 eller 3 slag på hvert hul. En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt nordiske golfspillere, viser hvilke kvalitetsparametre spillerne finder vigtige på fairways og der er stor forskel mellem elitespilleren og motionsspilleren

Af Seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, IGN, Københavns Universitet

Spillekvalitet Hvad er det som har størst betydning for golfspillernes golf-oplevelse og hvilke 30

Foto: Jens Peter Nielsen.

år kvaliteten på en golfbane dis kuteres, er det oftest greens der er fokus på blandt golfspillere, og i greenkeeperens daglige arbejde er det nok derfor golfbanernes greens får rigtig meget opmærksomhed og greens der udarbejdes målsætninger for. Det samme gælder i høj grad når midler prioriteres til forskning i kvalitetsforbedring. Men den nye pesticidlov på golfområdet formodes i høj grad at influere på plejen af fairways. Med den nye pesticidlov og resultatet af den omtalte spørgeskemaundersøgelse, er det for fremover at kunne opretholde en god kvalitet på fairways, vigtigt og meget relevant at spørge greenkeeperen eller golfklubben; • Hvad er målsætningen for jeres fairways? • Hvilke spillere tilgodeser i? • Hvor stærk skal fairway være i forhold til tørke og sygdomsangreb? • Udvikler fairways sig mod de opstillede mål?

Greenkeeperen // no. 3 2013

Golf spilles også på fairways.

parametre på banen påvirker deres spil? Det er hvad en nordisk spørgeskemaundersøgelse spurgte ca. 2.000 golfspillere om for nogle år siden. Flere af spørgs-

målene var relateret til fairways og svarene viste, at når det gælder fairways så har græssets bæreevne stor betydning for spilleoplevelsen, men svarene viste også,

Foto: Anne Mette Dahl Jensen.

Såning på Hornbæk golfbane, foråret 2011. Der sås med en BLEC Disc seeder som Prodana har stillet til rådighed for projektet.

at der er stor forskel på spillernes ønsker til netop græssets bæreevne. Hele 87 % af de adspurgte spillere foretrækker at græsset på fairway er i stand til at bære bolden oppe. Der er en hel klar kor-

Foto: Anne Mette Dahl Jensen.

Vertidræning af fairway på Furesø golfbane.

relation mellem spillernes svar og deres handicap samt deres alder. Lavhandicappere og unge golfspillere vil helst have, at bolden ligger tæt på jorden, mens de ældre og højhandicapperne vil have at bolden bæres oppe. Dette er måske ikke overraskende da en god spiller har bedre kontrol over slaget og kan lave spin, når bolden ligger tæt på jorden. Ældre spiller derimod, bruger oftere en kølle på fairways end et jern, og de mener det er lettere at ramme med en kølle, hvis boldene er løftet lidt op af græsset. Bæreevnen af græsset på fairway er en parameter, som meget få klubber eller greenkeepere har fokus på i dag. Normalt er fokus på græsdækning og ukrudt. Det er nok også de færreste greenkeepere, der spørger deres græsfrøsælger om græssets bæreevne inden det sås ud på fairways. Heri ligge så også at det er de færreste klubber og greenkeepere der har gjort sig tanker om hvorvidt banens fairways er anlagt eller plejes for højhandicapperne (langt de fleste klubspillere) eller for lavhandicapperne i forhold til græssets bæreevne. Internationalt er der ved at være fokus på hvordan græsserne bærer golfbolde og forskelligt udstyr er udviklet i forhold til at kunne måle bæreevnen – desværre er dette udstyr ikke kommercielt tilgængeligt endnu.

// fortsættes side 32 //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

Differentieret pleje af fairways

I hovedparten af de danske golfklubber er pleje af fairways ensbetydende med at de klippes 1-2 gange om ugen måske 3 gange, hvis græsset vokser meget og så gødes der 1-2 gange pr år og der sprøjtes måske mod ukrudt. På nogle baner er denne grundlæggende pleje med baggrund i et lokalt problem, suppleret med vertidræning, vanding, måske strigling eller topdressing og i sjældnere tilfælde eftersåning. I de klubber hvor der arbejdes med udvikling af fairways, er det oftest et konkret problem man forsøger at håndtere over en 1, 2 eller 3 årig periode. Det er meget sjældent at der foreligger en langsigtet målsætning for fairways eller en gennemgribende analyse og moniteringsplan for udviklingen, og det kan godt undre. For når man kigger ud over de danske golfbaner en varm sommerdag, ser man mange afsvedne fairways. Det skyldes til dels, at meget af det græs der står på fairways er Poa annua. Fairways er ikke tilsået med dette græs, men mange års brug af banen, slid fra spillere og opslåede ”turfs” i kombination med at der ikke systematisk er eftersået, har gjort at rigtig mange fairways i Danmark i dag er domineret af Poa annua. En græsart med et kort rodnet, der kræver vand og næring og let angribes af sygdomme – hvilke vi også har set efter nogle vintre med svære angreb af fx sneskimmel.

Ukrudt og pesticidanvendelse Den nye pesticidlovgivning, der trådte i kraft i marts 2013, har strammet forbruget af pesticider på fairways så meget, at det nu er bydende nødvendigt, at der kommer mere fokus på pleje af fairways. Ukrudt er/vil blive et betydeligt problem på fairways og det er ind til nu blevet behandlet med en relativ stor mængde herbicid. Denne behandling er ikke længere mulig i samme omfang, hvorfor fokus nu må flyttes hen på, hvordan vi gennem systematisk pleje, kan få etableret en sund græskvalitet og et godt græsdække af kulturgræsser, der kan holdes med et reduceret pesticidforbrug. Dette vil kræve opstilling af konkrete målsætninger for fairways, systematisk pleje og løbende monitering af effektiviteten af de igangsatte tiltag. Men det vil til gen32

Foto: Per Sørensen.

FA G L I G T

Pleje af fairways

Greenkeeperen // no. 3 2013

Sneskimmel på en Poa annua domineret fairway.

gæld give os en fairway med de egenskaber og det udseende som vi har besluttet at den skal have. Angående ukrudt og pesticider så er det værd at notere, at de 2.000 golfspillere også blev spurgt om ukrudt på fair-

ways har betydning for deres spil. Her svarede 60 %, at de i nogen eller stor grad godt kan acceptere noget ukrudt på fairways. Det vil sige at over halvdelen af de danske golfspillere godt kan leve med at der rent faktisk kommer mere

Tabel 1: Behandlinger i forsøget. Græsart

Så-tidspunkt

P-holdigt gødning

Alm.rajgræs

Forår

Gødning ved såning

Alm.rajgræs

Forår

Ingen gødning ved såning

Alm.rajgræs

Efterår

Gødning ved såning

Alm.rajgræs

Efterår

Ingen gødning ved såning

Rødsvingel

Forår

Gødning ved såning

Rødsvingel

Forår

Ingen gødning ved såning

Rødsvingel

Efterår

Gødning ved såning

Rødsvingel

Efterår

Ingen gødning ved såning

Engrapgræs

Forår

Gødning ved såning

Engrapgræs

Forår

Ingen gødning ved såning

Engrapgræs

Efterår

Gødning ved såning

Engrapgræs

Efterår

Ingen gødning ved såning

Ingen såning

Forår

Gødning

Ingen såning

Efterår

Gødning

Ingen såning

Ingen gødning

* Alt frø brugt i projektet er sponsoreret af Prodana

ukrudt på fairways, uden at det væsentligt går ud over deres golfoplevelse. Det er som forventet lavhandicap-spillere der mindst tolererer ukrudt og en stor del af dem svarer, at ukrudt også har betydning, når de skal vælge en bane at spille greenfee på. En anden interessant sammenhæng er, at golfspillere der ser meget golf på TV, har de højeste forventninger til kvaliteten af fairways. De forventer at banerne her i Norden skal være som dem de ser på TV. Det tyder på at spillerne har meget lidt forståelse for, at disse baner ligger i lande, hvor der bl.a. ikke er samme fokus på anvendelsen af pesticider og vand, så her er en gennemgribende holdningsændring nok nødvendig. Spørgsmålet er derfor igen; Er din målsætning opstillet, så den tilfredsstiller de få lavhandicap spillere eller er den målrettet den store gruppe af golfspillere?

Hvordan kan kvaliteten på fairways øges? En god og greenkeeper kontrolleret kvalitet af vores fairways kræver en god og stærk bestand af kulturgræsser. De græsser som bør forefindes på fairways, skal være slidstærke, konkurrencedygtige og sygdomsresistente. De kommer ikke naturligt ind på fairways og deres bestand reduceres, hvis ikke plejen målrettes forbedring af vilkår for dem. Den nye pesticidlov mindsker vores muligheder for at kontrollere ukrudtet og fokus må derfor naturligt flyttes hen på at bedre forholdene for kulturgræsserne. Et vigtigt redskab i arbejdet med at opnå en stærk bestand af kulturgræsser kan være eftersåning. Den viden der i dag er omkring eftersåning stammer primært fra USA og er på bermudagræs fairways. Resultater af denne forskning er naturligvis svær at overføre til nordiske forhold.

Eftersåning under nordiske forhold I øjeblikket er der i STERF regi et projekt i gang netop omkring fairways og forbedring af kvaliteten ved eftersåning med kulturgræsser. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Universitet og BioForsk i Norge. Her fokuseres på eftersåningsstrategier og hvordan disse kan tilpasses til Nordiske forhold.

I projektet undersøges hvilke græsser der etablerer sig bedst i en 3-årig eftersåning. Tre af de arter der oftest findes i eftersåningsblandinger undersøges. Det er almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. Desuden ses på hvilke forhold der har betydning for, hvor god etableringen bliver. Det er bl.a. såtidspunkt, hvor der sås enten forår eller efterår samt om der er nogen effekt af at tilføre en fosfor-rig gødning ved såning. Forskning har vist at fosfor kan fremme etableringen. Tre danske golfbaner deltager i projektet – henholdsvis, Korsør, Skovbo og Hornbæk. Græsbestandens sammensætning samt forekomsten af tokimbladet ukrudt følges gennem projektet, med registreringer før forsøget blev startet, samt tællinger hvert forår i maj/juni. Registreringerne fra før forsøgene startede viste tydeligt, at der på alle tre baner var meget få kulturgræsser på fairways. Projektet er nu på tredje års eftersåning og i tabel 1 ses de forskellige behandlinger. Alle behandlinger er gentaget 4 gange og udføres med en parcelstørrelse på 14 x 2 meter på en fairways. Forsøget udføres også i mindre målestok på Bioforsk, Landvik i Norge, men her følges parcellerne lidt mere intensivt. Forsøget bliver først gjort op efter sidste registrering i foråret 2014, men allerede nu er det helt klart, at der ses en øgning i tilstedeværelsen af kulturgræsser ved at praktisere eftersåning. Efterhånden som resultaterne bliver behandlet vil de blive offentliggjort.

Økonomien i eftersåning Øget fokus og pleje af fairways vil være forbundet med ekstra omkostninger og nogen bruger det som undskyldning for at der ikke gøres mere ud af fairwayplejen i dag. Men de øgede omkostninger skal holdes op mod den kvalitetsforbedring som man på sigt vil opnå, samt de miljørestriktioner som golfbanerne nu lovmæssigt er pålagt. Omkostningerne i forbindelse med en eftersåning er primært indkøb af frø samt de mandetimer der bruges til såningen og evt. indleje af maskiner. Den reelle omkostning for den enkelte bane vil dog variere rigtig meget. Om-

kostningerne er naturligvis afhængige af den målsætning man har opstillet samt udgangsbetingelserne og forudsætninger (hvilket græs er der, jordbundsforhold etc.), hvilken pleje der er mulig samt hvornår skal man kunne se resultatet.. Det første man skal gøre, er nøje at overveje hvilken type græs man skal efterså med. Hvad har vi, hvad er det vi ønsker og hvad er realistisk under de forhold vi nu har? Det er en faktor der har betydning for prisen. En gennemgang af de blandinger der anbefales til eftersåning på fairway varierer i forhold til hvilke græsarter de indeholder og derfor er der selvfølgelig også en variation i prisen. Typisk koster de mellem 30-40 kr. pr kg frø. Derefter skal man evaluere hvilken udsæds-mængde der skal sås med. Anbefalingerne varierer og ligger typisk fra 1,5 g/m2 til 30 g/m2. Desuden skal man vurdere om det er nødvendigt at efterså flere gange for at få opbygget en god frøbank. Dette har også stor betydning for prisen. Ikke mindst skal man overveje om det overhovedet er nødvendigt at efterså alle fairways. At efterså hele banen vil for mange være økonomisk urealistisk og er langt hen af vejen formentligt heller ikke nødvendigt. En gennemgang af ens bane vil formodentlig vise, at der både er områder på fairways som ser fornuftige ud og områder som er af dårlig kvalitet og som kunne have godt af en eftersåning. Fokuser indsatsen her. Det er økonomisk mere overskueligt og samtidig kan man få dokumenteret om den eftersåningsstrategi man har valgt virker på ens bane og giver en kvalitetsforbedring.

Fremtiden Den nye pesticidlov vil få synlig betydning for kvaliteten af vores fairways. Vi må derfor have mere fokus på fairways i fremtiden, men da forholdene på banerne er meget forskellige må vi begynde med at lave konkret målsætninger for deres langsigtede udvikling. Fokus og målsætninger kræver viden og håbet er, at det i fremtiden vil blive muligt sammen med engagerede samarbejdspartnere at fremskaffe og formidle viden gennem artikler og nye projekter. // no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Lely Turfcare

Da salgschefen blev lærling – en fortælling fra den virkelige verden

Et gammelt ønske Tiden er gået usandsynligt stærkt. To år er fløjet af sted og jeg har i denne periode mødt en masse søde og spændende mennesker. Mennesker der alle brænder for en ting – nemlig græs. I mit tidligere erhverv arbejdede jeg meget med at få græsset til at gro og pudsigt nok, så består mit job nu i at hjælpe greenkeeperne med at klippe det. Dette gør jeg ved at kunne tilbyde nogle højtydende maskiner, der sikrer et flot resultat – hver gang. I efterhånden en del tid har jeg ønsket at prøve kræfter med mine egne maskiner, og et super sted for dette er Korsør Golf. Et super sted af flere årsager, men tungtvejende er naturligvis farven på deres maskinpark, beliggenhed i forhold til hjemmeadressen og sidst men ikke mindst Chefgreenkeeper Niels Andersen.

Mødet med nye kollegaer Tidlig opstart må være synonymet med det at være greenkeeper, så jeg fik set solopgangen i bilen på vej til Korsør. Første dag er altid spændende – for hvad skal man lave og sammen med hvem? Naturligvis kender jeg personalet på Korsør Golf, men arbejdet sammen havde vi jo aldrig. Umiddelbart synes jeg selv, at jeg kom i god tid, men jeg var alligevel den sidst ankomne – ikke til den store overraskelse blandt de ansatte. Dagens opgaver blev uddelt og jeg endte – nok ikke tilfældigt – sammen 34

Greenkeeperen // no. 3 2013

med Niels Andersen. Første opgave lød på at vertikalskære de ni “nye” greens, hvorefter de skulle krydsklippes. Lettere overrasket over den enorme mængde materiale blev opgaven løst og næste proces var topdressing samt nedmåtning. Det skal for god orden skyld siges, at Niels tog sig god tid hele dagen, hvorfor jeg reelt nok har været en sinkende faktor for arbejdet. Det sikrede dog at min sparsomme erfaring ikke kostede menneskeliv – ej heller uoprettelige fejl!

En del af sammenholdet Det er faktisk utroligt, så hurtigt man lærer andre mennesker at kende. Allerede på anden dagen virkede det som om, at alle mine nye kollegaer så på mig med den største selvfølgelighed. Arbejdsopgaverne blev endnu engang fordelt, og da jeg dagen forinden havde ønsket et par opgaver, havnede jeg atter sammen med Niels. Første projekt var klipning af greens på 18 huls banen samt flytning af huller. Sikkert en meget enkel opgave for en greenkeeper, men når man aldrig har flyttet et hul før, så er det faktisk ikke helt enkelt. Det lykkedes dog – til fuld tilfredshed for Niels – og opgaven lød derefter på en klipning af rough med en Groundsmaster 3500. Jeg har altid ment, at denne type maskine burde være allemandseje, og dette blev jeg bekræftet i. Yderst fleksibelt og ret hurtigt blev de anviste area-

ler klippet og igen uden nævneværdige fejl. Dagen blev afsluttet i selskab med Niels, der – med begrundet stolthed – viste mig nogle af banens varemærker.

Et stærkt team Ud over at have oparbejdet en lille smule erfaring i kørsel med maskiner, har jeg også indset vigtigheden i at have et velfungerende team. Ordet team siger det rent faktisk meget godt. Man hjælper hinanden og sørger for at alle arbejdsopgaver bliver løst – også efter fyraften. Et sådan team er der hos Niels i Korsør. En god stemning og en stor kampånd.

Korsør Golf Golfbanen ligger smukt placeret i kanten af Korsør med Korsør Nor som nabo. Det bevirker, at der fra adskillige huller er en flot udsigt ud over Noret samt kig til Storebæltsbroen. 18 huls banen byder på et let kupperet terræn, mens den nyere 9 huls bane er mere almindelig tilgængelig.

Kvalitet gennem mange år Toro er absolut ingen ny spiller på golfbanen i Korsør. Et hurtigt kig i maskinhuset vidner da også om en utrolig stor loyalitet. Seneste skud på Toro-stammen i Korsør er den netop leverede GM 4700 med SmartPower. En maskine der for øvrigt lever fuldt op til alles forventninger og på alle områder er absolut markedsledende. //

FÅ DEL I FREMTIDEN! Toro TriFlex 3420 - Hybrid

* Ny type dæk, nedsætter trykket på græs * Udstyret med diesel motor fra Kubota * Reduceret brændstofforbrug * Lav risiko for oliespild * Yderst servicevenlig * Ingen smørrenipler * Super førerkomfort * Lavt støjniveau Ring 4016 9200 og få del i fremtiden.

R RK INE SK ANMA MA 12 DE I D EN ØR

Fleksible klippeled

Markedes mest fleksible klippeled

Overskueligt infocenter

Kontrolpanal placeret i armlæn

Batteripakke

LELY TURFCARE DK A/S Lunden 10, Aasum, 5320 Agedrup Tel. +45 6610 9200 - Fax +45 6610 7694 www.lelyturfcare.dk - info@lelyturfcare.dk partners in turfcare

Justerbar rat

Yderst fleksibel førerplads

TEMA Gødning og græssets vækst

Lovlig brug af gødninger og pesticider

Lovlig brug af jordforbedringsmidler

Efter Markedsføringsloven og Miljøministeriets regler, må der ikke ske vildledende markedsføring af et kemisk stof eller produkt

FA K TA Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject

disse tider, hvor fokus er rettet mod lovlig brug af pesticider på golfbaner og flere greenekeepere skriver under på, at de ikke vil foretage sig noget ulovligt, kan der alligevel være tvivl om et middel er lovligt eller ej. Det er især gråzonen mellem pesticider og gødning/ jordforbedringsmidler, der kan give anledning til usikkerhed.

Er du i tvivl? Hvis du er i tvivl om et middel er en

Dette produktet er omfattet gødningsloven.

Greenkeeperen // no. 3 2013

gødning, et jordforbedringsmiddel eller et pesticid, så start med at spørge leverandøren om midlet er godkendt som pesticid af Miljøstyrelsen eller anmeldt som gødning eller jordforbedringsmiddel hos Naturerhvervsstyrelsen. Listen over godkendte pesticider kan du finde i www.middeldatabasen.dk NaturErhvervsstyrelsen udarbejder hvert år en fortegnelse over producenter og importører af gødninger og jordforbedringsmidler, som har foretaget an-

Foto Bente Mortensen.

Plantebeskyttelsesmidler Ved plantebeskyttelsesmidler forstås produkter, der består af eller indeholder aktivstoffer til et af følgende formål: 1. At beskytte planter eller forebygge mod alle skadegører. 2. At påvirke planters livsprocesser- på anden måde end som næringsstof. 3. At ødelægge uønskede planter eller plantedele (ukrudt). 4. At bremse eller forebygge uønsket vækst af planter (vækstregulering).

meldelse efter NaturErhvervsstyrelsens bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler. Listen over gødninger m.m. er lang, er svær at finde rundt i og er ikke opdateret (sidste udgave er fra 2011). Derfor kan der godt være midler der er anmeldte, men som ikke fremgår af listen. Du kan undersøge om midlet er lovlig anmeldt hos Naturerhvervsstyrelsen på tlf. 3395 8000 eller send en mail på miljo@naturerhverv.dk

FA K TA Da både pesticider, gødninger og jordforbedringsmidler skal have en dokumenteret virkning, kan det være en god ide at efterspørge efter denne dokumentation hos leverandørerne. Husk også at bede leverandørerne om et sikkerhedsdatablad ved køb af både gødninger og pesticider. Det skal bruges til udarbejdelse af den lovpligtige Arbejdspladsbrugsanvisning (www.at.dk).

Godkendelse, markedsføring og anvendelse af pesticider Et plantebeskyttelsesmiddel må ikke markedsføres eller anvendes, medmindre det er godkendt i den pågældende medlemsstat i henhold til forordningen for plantebeskyttelsesmidler. Miljøministeren godkender plantebeskyttelsesmidler/pesticider efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

Gødning og jordforbedringsmidler Produkter, der er omfattet af gødningsloven er beregnet til: 1. At fremme planters vækst, hvor virkningen skyldes plantenæringsstoffer (Gødninger). 2. At fremme omsætning af organisk stof i komposteringsmateriale (Komposteringspræparater). 3. At ændre jordens eller voksemediers fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvor virkningen ikke skyldes et indhold af plantenæringsstoffer (Jordforbedringsmidler) 4. At anvendes som voksemedie for planter (Vækstmedie). 5. At fremme optagelsen af næringsstoffer ved podning på frø, planter, jord eller voksemedier (Podekulturer).

Regler om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Produkter, der er omfattet af gødningsloven lov skal opfylde de bestemmelser, der er fastsat i loven. Gødninger og jordforbedringsmidler m.v., der sælges her i landet, skal anmeldes til Plantedirektoratet. Det enkelte produkt skal • Have en dokumenterbar virkning. • Være af god handelsmæssig kvalitet.

Det enkelte produkt må ikke • Have en skadelig virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet. • Udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed. //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

PRESSE Svenningsens

El giver fuldstændig præcision på green Odense Golf Klub har sagt farvel til striber efter hydraulikolie med nye Jacobsen hybrid-maskiner

Chefgreenkeeper Jack Rasmussen i Odense Golf Klub behøver ikke en lang hukommelse for at mindes, hvordan striber efter lækket hydraulikolie ser ud på en green. Han kan bare gå ud og se på den green, der blev plettet som følge af en sprængt hydraulikslange inden sæsonstarten. I 2012, vel at mærke. – Jeg kan stadig se striben efter hydraulikolien derude. Hydraulikolien er så varm, at man uundgåeligt får striber i græsset på green, når det går galt. Jeg kan så glæde mig over, at det er den sidste af slagsen, siger Jack Rasmussen. Årsagen er, at han og hans mandskab i greenkeepergården i Neder Holluf i Odenses sydøstlige del, simpelthen er holdt op med at putte hydraulikolie på greenklipperne. – Vi kan ikke finde tanken. Det er måske fordi, den ikke er der, konstaterer chefgreenkeeperen med et grin. De to nye greenklippere hos Odense Golf Klub hedder begge Jacobsen Eclipse 322. Det er den danske Jacobsenimportør og forhandler, Svenningsens Maskinforretning, der har leveret dem. To identiske maskiner, som både eliminerer oliestriber, kun bruger den halve mængde brændstof, og samtidig giver Jack Rasmussen og hans greenkeepere helt optimal præcision på green. Ikke 38

Greenkeeperen // no. 3 2013

når de selv går 18 huller og skal putte. Så hænger præcisionen stadig sammen med træning og talent.

Kun muligt med el – Men vi kan simpelthen klippe med fuldstændig præcision. Hvis vi ønsker

at klippe 250 klip pr. meter, så laver maskinen ikke 249 eller 251. Den laver præcist 250. Hvis jeg ønsker 3,5 millimeter mellem klippene, så indstiller jeg maskinen til det. Og får nøjagtig 3,5 millimeter. Det lader sig kun gøre, fordi klipningen er el-styret. Det er ikke mu-

Det er slut med risiko for striber efter tabt hydraulikolie på Odense Golf Klubs 30 greens. Chefgreenkeeper Jack Rasmussen i en af de nye Jacobsen Eclipse 322.

ligt på en hydraulisk maskine, forklarer Jack Rasmussen. Jacobsen Elipse 322 er en hybridmaskine. En dieselmotor sørger for at generere elektrisk strøm til alle funktioner. Styretøj, fremdrift, klippeled op og ned, cylindrene – alt er elektrisk. Bortset altså fra motoren, der skaber elektriciteten. – Den har så til gengæld reduceret vores forbrug af dieselolie til greenklipperne med ret præcist 50 procent. Vi har tjekket forbruget en del gange, og det viser sig hver gang, at vi kun bruger den hal-

toren går selv op eller ned i omdrejninger, når maskinen kører op eller ned ad bakker. Den har et 48 Volt-system, og hvis effekten går under 45 Volt, justerer den automatisk op. Tilsvarende justerer den ned, hvis den når over 51 Volt. En computer sender konstant oplysninger til klipperens elmotorer med controller. Der er blandt andet en elmotor til hvert af klippeleddene, fortæller Boye R. Thomsen. Odense Golf Klub har 30 greens. Foruden to baner på henholdsvis 18 og 9 huller også tre puttinggreens.

Chefgreenkeeper Jack Rasmussen går hybrid på en af sine greens. Jacobsen Eclipse 322-dieselmotoren laver strøm til maskinens batterier. El-driften giver mulighed for ekstremt præcis klipning med lynhurtig og helt nøjagtig indstilling af klipningen.

De nye Jacobsen-klippere giver også greenkeeperne i Odense mulighed for at variere klipningen i æresrunden ved at klippe med det ønskede klippeled. Hjultrykket flyttes, og det ene klippeled hæves.

ve mængde diesel i forhold til de gamle greenklippere, siger Jack Rasmussen.

Justerer selv Hos Svenningsens Maskinforretning er salgschefen for golf-maskinerne, Boye R. Thomsen, ikke overrasket. – Dieselmotoren genererer strøm til fire batterier. Maskinen styrer så selv gas og strøm i forhold til klipningen. Dieselmo-

– Vi bruger 4,5 liter dieselolie til at nå rundt og klippe samtlige greens. De to tidligere greenklippere brugte 9 liter. Så jeg håber da, at Jacobsen også på et tidspunkt kommer med hybridsystemet på fairwayklippere. Så kan vi virkelig spare store penge, siger chefgreenkeeper Jack Rasmussen.

Sparer også tid

// fortsættes side 40 //

Besparelsen på dieselolien gør naturligvis no. 3 2013 // Greenkeeperen

PRESSE Svenningsens

og ti minutter for to mand på hydraulisk drevne greenklippere, siger Jack Rasmussen. Forklaringen ligger i den avancerede computer, som også løbende fører logbog over alle funktioner. Hvis maskinen melder fejl, kan greenkeeperen eller en montør direkte aflæse, hvor fejlen er. – Jacobsen Elipse 322 bliver ikke forældet i teknologi, selv om fabrikken udvikler videre på modellen. Vi tilslutter bare maskinen en computer og laver en opdatering af programmerne. Siden første version af Elipse 322 kom, har Jacobsen lance-

Det midterste klippeled under maskinen skal naturligvis også tjekkes og serviceres. Det gøre nemt ved simpelthen at vippe det ud. Svenningsens golf-salgschef Boye R. Thomsen demonstrerer den enkle feature for chefgreenkeeper Jack Rasmussen.

golfklubben en lille smule mere miljørigtig med mindre CO2udledning. Men der er også besparelser på andre fronter ved de nye hybridklippere. – Når vi skal indstille det ønskede antal klip pr. meter, tager det cirka 20 sekunder. Til gengæld går det hurtigt, når vi skal tjekke kontakter på Elipse 322’erne. Det tager højst 10 sekunder for en enkelt mand, hvor vi skulle regne med mellem fem Service på værkstedet i Odense Golf Klubs store greenkeepergård. Klippeledenes konstruktion og høj turbulens i klipningen sikrer rene

Vejen til en grøn fremtid

klip på green.

www.rts.dk

ret en 15 blads knivcylinder. En opdatering gør maskinen klar til også at køre med den nye cylinder, forklarer Svenningsens golf-specialist Boye R. Thomsen.

To maskiner i ét hug

En grøn frEmtid... GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Greenkeeperen // no. 3 2013

Roskilde Tekniske Skole

De to hybride greenklippere er det første grej, Jack Rasmussen har købt ind fra amerikanske Jacobsen. – Jeg var nu ikke mere nervøs ved projektet, end at vi godt kunne tage to klippere med det samme. Jacobsen har altid haft ry for at klippe ekstremt godt. I virkeligheden er der for mig ikke tvivl om, at Jacobsen klipper suverænt bedst, fordi de klipper mere aggressivt end konkurrenterne. Klippeleddenes konstruktion og bedre turbulens i klipningen giver de rene klip, siger Jack Rasmussen. Odense Golf Klub er Danmarks femte ældste golfklub. Den er stiftet i 1927 og har i tidens løb ligget tre forskellige steder i den fynske hovedstad. Siden 1980 har adressen været på Hestehaven 200 i Neder Holluf. Tilsyneladende en placering, der passer de cirka 1350 medlemmer udmærket. I hvert fald er banen kendt for høj aktivitet stort set altid. Ind imellem bliver der dog også plads til, at chefgreenkeeperen går en runde. Jack Rasmussen holder et handicap på 4,8 og præsterer ganske fin præcision på green. Om end knapt så høj med putter som med Jacobsen Eclipse 322. //

Kort Nyt

50 års

Jubilæumsskrift Af Karin Normann Petersen, Hortonom, Asbjørn Nyholt, ApS Dansk Greenkeeper Forening kan i år fejre 50 års jubilæum. Dette fejrer greenkeeperforeningen bl.a. med jubilæumsarrangementet i Zirkus Nemo i Odense d.14. september. Der ud over har greenkeeperforeningen også besluttet at udgi-

ve et jubilæumsskrift. Fokus i tidsskriftet vil ligge på mennesket - greenkeeperen-, udviklingen som er sket i jobfunktion og ansættelses- og arbejdsforhold og den faglige og tekniske udvikling indenfor greenkeeping. Vi har kigget i de gamle

annaler og fundet billeder og historier frem fra de sidste 50 år. Med en fast forankring i historien kan nutidens praksis sættes i perspektiv. Jubilæumsskriftet udkommer lige før årsskiftet. //

Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

d til golf bare sand...

DAnsA

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand er nordens førende specialist og du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ........... pro. Så

– næsten for god til G

E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V

pReMIuM goLfpRoDukTeR

no. 3 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T

Workshop

Nyt om robotter

omkring græsklippe robotter

Med den øgede fokus på reduktion af anvendelsen af pesticider bliver det i fremtiden mere udfordrende at pleje græsarealer. Tidligere afprøvninger har indikeret at græsklipperobotter kan være med til at styrke græsset og der igennem reducerer ukrudtsmængden

Af Seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, IGN, Københavns Universitet 42

På Ålborg stadion bruges i dag klipperobotter til pleje af fodboldbanen.

Greenkeeperen // no. 3 2013

kan dække de forskellige behov for græspleje og om man kan tænke nye og mere kreative anvendelsesmuligheder ind når robot teknologien i fremtiden skal udvikles yderligere. Helt konkret vil der være en workshop, hvor man i forskellige grupper prøver at afdække hvilket behov der er i plejen af grønne områder og hvad skal robotterne kunne i fremtiden. Du har altså her muligheden for at give producenter af robotter dit input i forhold til, hvad det er du har brug for, hvis klipperobot teknologien skal kunne hjælpe dig i din pleje af græsarealer.

Workshoppen finder sted den 7. oktober i Middelfart. – for program og tilmelding se Roboclusters hjemmeside: www. robocluster.dk Dagen vil være en blanding af oplæg, gruppe diskussion og panel debat/dis// kussion.

Foto: Morten Thrysøe.

år man ser ud over det danske land ser man græsarealer med meget forskellig form og anvendelse med deraf følgende forskellig behov for pleje. Samtidigt er udviklingen og anvendelsen af klipperobotter inde i en rivende udvikling og teknologien er nu i langt højere grad inden for rækkevidde for langt flere brugere. Innovationsnetværket Robocluster samt Københavns Universitet er gået sammen om at arrangere en workshop omkring anvendelsen af klipperobotter til pleje af græsarealer. Et af de spørgsmål som vi stiller på workshoppen er, om en klipperobot

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Hammel Golf Klub

Kunstigt åndedræt til rødderne i

Hammel Golf Klub Den kronjyske golfklub har som den første i Danmark testet en helt ny teknologi, der skåner græsset, optimerer greens, mindsker tidsforbruget og afløser prikning. Firmaet Dan Jord har hentet den første Top Charger i England

e fleste golfspillere har prøvet at spille til en green, der netop er blevet priklet og strøet med sand. Det er en tvivlsom fornøjelse, der opleves flere gange i sæsonen, men en nødvendighed. De store huller skal nemlig sikre, at græsrødderne kan ånde og slubre vand og gødning i sig. En splinterny metode kan imidlertid skubbe prikling helt ud. Metoden benytter en såkaldt Top Charger til at sende

Greenkeeperen // no. 3 2013

en kombination af vand og sand ned i vækstjorden. Arbejdet skåner græsset og mindsker tidsforbruget. Det sparer penge. For golfspillere og greenkeepere bliver perioden, hvor græsset ikke må benyttes, endnu kortere. Det sparer også penge og hæver niveauet. – Top Charger løfter græsarealerne til et højere niveau med jorden som fundament. I stedet for den traditionelle prikning, hvor stålspikes prikker hul-

lerne i jorden, bliver vækstjorden med Top Charger optimeret ved lufttryk, der sender en kombination af vand og sand ned i vækstjorden, siger direktør for Dan Jord, Stef Heykoop.

Stribevis af fordele Resultatet er jævnere græsarealer, forbedret dræning, nedbrydning af filt og blacklayer, optimering af vækstmedie, udførelse af flere arbejdsgange på én

gang, hvilket sparer tid og penge. Desuden giver metoden en luftning af jorden med mere langvarig effekt, der opstår ingen skader på sprinklere / vandslanger / ledninger, græssets vækstbetingelser forstyrres minimalt og der er mulighed for at tilføje næringsstoffer direkte. – Vi har i uge 28 behandlet samtlige 18 teesteder i Hammel Golf Klub med Top Charger, og det er sket med stor succes. Om 14 dage vil samtlige greens få samme behandling. Målet er at optimere Hammel Golf Klubs bane yderligere, og samtidig minimere forbruget af maskintimer på banen. Det giver grøn energi, et sublimt resultat, og Hammel Golf Klub løfter de naturskønne udfordringer yderligere, siger Poul Ditlev, klubbens honorære sekretær.

måneden – og flere gange, hvis det muligt. Prikling hjælper på vandgennemtrængning i overfladen, så der kommer næring ned til rødderne. Med den helt nye teknologi bliver vækstjorden optimeret ved lufttryk med Top Chargeren. Metoden sender en kombination af vand og sand ned i vækstjorden. Arbejdet skåner græsset og mindsker tidsforbruget, hvilket løfter græsarealerne til et højere niveau med jorden som fundament. //

Jordluftens betydning for græsset For at græs kan trives optimalt, skal der være såvel vand som gødning tilstede. Lige så vigtigt, men ofte overset ér, at der også er ilt tilstede. Åndingen er en konstant proces, som finder sted i alle planternes organer, altså også i rødderne. Det kaldes rodåndingen. For at rodånding kan finde sted er det vigtigt, at jorden er porøs i hele rodzonen, så jordluftens ilt kan komme i kontakt med græssets rødder. Traditionelt prikles greens i løbet af sæsonen eller om vinteren med 6 eller 8 mm spyd. Det skal gøres mindst en gang om

Hammel Golf Klub er etableret i 1992. Banen er beliggende i naturskønne omgivelser i Østjylland, med Frijsenborg Skov og Slot som naboer. Pt. har klubben 1000 medlemmer, og forventer ca. 5000 greenfee gæster p.a. Klubben råder over flot 18 huls anlæg samt 6 huls par-3 bane, moderne maskinpark, klubhus med alle faciliteter, blandt andet hyggelig Café, velassorteret ProShop – og således rammen om et hyggeligt miljø til glæde for klubbens medlemmer og gæster samt medarbejdere.

TOLONI

Træplejekonsulent Rådgivning og konsulentarbejde i forbindelse med golfrelateret træpleje. 30 års praktisk og teoretisk erfaring med træer, er kun et opkald eller en e-mail væk fra dig og din golfbane.

Kontakt Torben Lorentzen Nielsen på tlf. 40 51 95 31

torben@toloni.com

www.toloni.com no. 3 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Park golf

Park golf – Både traditionel- og minigolf på én gang Så er en ny og anderledes form for golf kommet til Danmark. Det drejer sig om sportsgrenen “Park golf ”, der måske bedst kan beskrives som minigolf på en stor bane

Af Torben Kastrup Petersen, Kommunikations- og banechef i Dansk Golf Union 46

ørdag den 22. juni blev det første “Park golf ” anlæg i Danmark indviet på Sydvestfyn. Omkring 200 mennesker var mødt op til præsentationen af den nye 36-hullers park golfbane tæt på Ungersbjerge, hvor initiativtager Nicolai Agger har investeret i det 3,5 ha. store område. Efter at den røde snor var klippet over, blev de mange fremmødte sluppet løs på den fine bane, og det viste sig, at en runde “Park golf ” på 9 huller kan spilles på blot en halv time med mange fornøjelige oplevelser undervejs.

Udenlandsk inspiration “Park golf ” er egentlig ikke en ny sportsgren, selvom det er første gang, at det ses i Danmark. Der er således park golfbaner i Sydkorea, Kina, Taiwan, Japan, Brasilien og Canada. At sportsgrenen er stor på andre kontinenter ses blandt andet ved, at store golf- og sportsproducenter er gået ind på markedet og producerer alverdens udstyr til de mange spillere. En park golf bane ser ved første øjekast ud som en almindelig golfbane, blot i miniformat. Der er således alle de traditionelle baneelementer, som man finder i golf, eksempelvis teesteder, fairway, rough osv. Men hullerne er væsentlig Greenkeeperen // no. 3 2013

kortere og udstyret er markant anderledes. Man må kun anvende en kølle til alle slag, og denne minder i sin udformning mest om “en driver med putteegenskaber”. Køllen fås i forskellige materialer og længder, men udformningen er ens. Bolden i “Park golf ” er noget mere fyldig end i almindelig golf. Den kan med et godt slag slås ca. en meter op i luften de første 20 meter og herefter trille yderligere 60, hvis den rammes godt. Selvom der er mange ligheder med golf, er teknikken til at flytte bolden anderledes. Man kommer ikke langt med et traditionelt golfsving, men efter nogle træningsslag på drivingrangen begynder fornemmelsen for fart og afstand at indfinde sig, inden runden kan begynde.

hvor en ny stor målgruppe kan stifte bekendtskab med en sportsgren, der er tæt knyttet til det traditionelle golfspil og herigennem for øje på golfspillets fortræffeligheder. Det bliver spændende at følge, om flere vil finde sportsgrenen interessant, og anlæg med tiden vil skyde op rundt omkring i Danmark, måske i tilknytning til allerede eksisterende golfbaner, der har et par hektar i overskud. Nu findes der i hvert fald et flot demonstrationsanlæg på Sydvestfyn, som interesserede kan besøge og blive inspireret af. Det forventes, at anlægget kan åbnes for offentligheden til næste år, når // alle tilladelser er på plads.

Supplement til golfsporten En “Park golf ” bane er væsentlig mindre pladskrævende end en traditionel golfbane, og kræver mindre at spille både fysisk og tidsmæssigt. Ved sin lille størrelse er økonomien ved både anlæg og vedligeholdelse markant mindre, og anlæggene kan i princippet placeres midt i byens park, hvor der er stor tilgængelighed for mange brugere. “Park golf ” kan derfor potentielt blive en ny fødekæde til golfklubberne,

I ”Park golf” er der alle de traditionelle baneelementer, som man finder i golf, eksempelvis teesteder, fairway, rough osv. Men hullerne er væsentlig kortere og udstyret er markant anderledes.

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Praktikophold i USA

for livet

oplevelse

Af Greenkeeperelev Michael Jørgensen, Vennebjerg Golf. Eftermiddagsarbejde på hul 1 under Shell Houston Open. Der var nok at se til før og under turneringen, hvor vi nærmest arbejdede i døgndrift.

Greenkeeperen // no. 3 2013

Greenkeeperelev Michael Jørgensen er vendt tilbage til Sandmoseskolen og lærepladsen hos Vennebjerg Golf efter et års praktikophold på golfbaner i Ohio og Texas. Her følger sidste del af hans beretning om et både oplevelsesrigt og lærerigt år på de store baner i USA

et er snart fire måneder siden, jeg fløj over det nordatlanti ske hav tilbage til Danmark – en kæmpe oplevelse rigere. Da jeg skrev til Greenkeeperen i november 2012, var jeg lige ankommet til Redstone Golf Course i Houston, Texas efter syv spændende måneder på den flotte Double Eagle Golf Course i Ohio. Det var en smal sag for mine to udenlandske kolleger og jeg at blive en integreret del af den allerede store arbejds-

styrke på omkring 40 medarbejdere på Redstone Golf Course. De fleste af dem var mexicanere, og det er nok et af de mest flinke og arbejdsomme folkefærd, jeg nogensinde har mødt. Hvis der er noget, jeg i den grad kommer til at savne, er det at arbejde med de flinke mennesker, jeg lærte at kende i Ohio og i Texas.

mens greens var blevet eftersået med hvene, almindelig rapgræs og rajgræs. I de første uger efter min ankomst var banen lukket for spil, og sammenlignet med arbejdet hen over sommeren i Ohio var det den rene afslappelse. Fokus lå i denne periode på at få de nye græsser etableret bedst muligt. Alle

Nye græsser til Shell Houston Da jeg kom til Redstone, var turneringsbanen blevet eftersået med rajgræs,

// fortsættes side 50 //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Praktikophold i USA

områder, hvor skudtætheden ikke var al for tæt, blev eftersået, hvor det var nødvendigt. Efterhånden som de nye græsser begyndte at bane sig vej op gennem Bermudagræsset, sænkede vi gradvist klippehøjderne for på den måde at stresse Bermudaen ud og få banen til at fremstå flot til PGA-turneringen Shell Houston Open, der blev afviklet i marts.

Vores dage begyndte også at blive længere og længere i takt med, at turneringen nærmede sig. Der blev igangsat rigtig mange projekter, f.eks. blev der lagt nyt træflis på alle stier og nye nåletræsnåle i alle bede. Størstedelen af alle beplantninger omkring klubhuset og pumpehuset blev udskiftet, og den store hazard på hul 17 blev fyldt op med grus og store sten.

Op mod turneringen blev klippehøjden på greens langsomt stillet ned. I løbet af en lille uge gik vi fra en klippehøjde på 3.2 mm. ned til 1.9 ved turneringens start. Derudover blev greens tromlet. Op til og under turneringen blev greens håndvandet, og vi gik fra at holde dem på 25 procent til 17-18 procent. Greenens stimpmeter lå omkring 12 om mor-

På vores roadtrip inden hjemrejsen blev der tid til en runde golf på Seven Canyons banen ved Grand Canyon i Arizona. En dyr, men fantastisk flot oplevelse.

Travlhed før PGA-turneringen Redstone Golf Course været hjemsted for Shell Houston Open, siden banen åbnede i 2003. Det var en utrolig oplevelse at følge forberedelserne og afviklingen af turneringen. Det er ufatteligt, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på en begivenhed, der reelt kun varer tre-fire dage. Allerede to måneder før begyndte lastbilerne at komme med de mange materialer til tv-tårne, medie-telte, toiletter, tilskuertelte, VIP-rooms osv. Hurtigt herefter begyndte utallige bygningsarbejdere at arbejde dagen lang frem til turneringen, hvor der stod en mindre by bag hul 18 og utallige store telte ude på banen. 50

Greenkeeperen // no. 3 2013

Et af de største projekter var nok at få alle de mange bunkers gjort klar til turneringen. Sanddybden på samtlige bunkers blev kontrolleret, og der blev kørt nyt sand i om nødvendigt. Alle sider på bunkerne blev komprimeret med en almindelig sandvibrator, som blev skubbet med håndkraft og holdt op ad siderne med tove.

På arbejde døgnet rundt I dagene op til turneringen arbejdede vi stort set døgnet rundt. Alle normale vedligeholdelsesopgaver blev udført dagligt. Greens, fairways, og rough blev klippet hver eneste dag, og græsset rundt omkring bunkers blev klippet med flymowers. Udover klipningen blev alt græsafklip blæst af fairways og rough.

genen. Hen på dagen, når greens var tørret lidt ud, lå den på ca. 13. Under turneringen arbejdede vi alle ca. 40 mand på turneringsbanen. Vi startede kl. 5 og havde alle hver sin opgave – den samme opgave hver morgen, så der ikke var nogen forvirring. Jeg klippede greens sammen med min svenske kollega Simon. Vi klippede hul 18, og det var en fed oplevelse at se de sidste hold, heriblandt vinderen D. A. Point, spille færdig søndag aften. Det var fedt at vide, at hele golfverdenens fokus var på den green, jeg havde klippet samme morgen.

Workman med lystårn-trailer Jeg klippede som sagt greens, men mens Simon kørte fra hul til hul med green-

klipperne, kørte jeg af sted på en workman med en lystårn-trailer bagpå, da det stadig var kulsort, når vi startede. Når vi var færdige, og spillerne var gået i gang, havde vi fri til 15-16 tiden, hvor vi begyndte at gøre os klar til eftermiddags/ aftenarbejdet. Om eftermiddagen kom der også hjælp fra andre golfbaner, der ejes af Redstone-firmaet. Vi kom således op på omkring 80 medarbejdere i alt. Det var om aftenen, det meste skulle laves. Alt græs blev klippet, greens blev singleklippet igen, inden morgenens doubleklip, og når vi var færdige med vores arbejde, begyndte vi at håndvande alle tørre områder på fairways. Vi var som regel ikke færdige før kl. 23-24.

Roadtrip inden hjemrejsen Mandag efter turneringen var det så småt ved at være tid til at sætte kurs mod Danmark. Men først stod den på roadtrip med kollegaen Mike, der skulle arbejde et halvt år på Cypress Point Golf Club i Monterey i Californien.

Turen gik til Californien gennem Texas, New Mexico, Arizona og Nevada. Det var fedt efter et år i USA endelig at få tid til rent faktisk at se lidt af det store land. Vi var på et berømt steakhouse i Texas, hvor man kunne få en 2 kg steak gratis (hvis man vel at mærke kunne spise den og tilbehøret på under en time). Vi var dog bange for at prøve, da menuen kostede 72 dollars, hvis man ikke spiste færdig. Dernæst gik turen til et af verdens vidundere, Grand Canyon, og videre til Las Vegas. Hvad der skete i Vegas, snakker jeg naturligvis ikke om. Vi fik i øvrigt tid til lige at spille lidt golf oppe i bjergene nær Grand Canyon. En dyr fornøjelse, men alle pengene værd. Efter et par nætter ved pokerbordene i Las Vegas gik turen nordpå mod Monterey, hvor jeg fik set lidt af Cypress Point Golf Club ved den flotte Pebble Beach. Hernæst stod den på San Fransisco og flyveren hjem til Danmark. Det var så slutningen på mit greenkeeper-eventyr i USA. Jeg håber, mine beret-

ninger har inspireret andre unge greenkeepere til at prøve kræfter i udlandet. Det er vildt spændende og lærerigt! //

Tilskud til praktikophold PIU-ordningen (Praktik i Udlandet) giver greenkeeper– og groundsmen-elever mulighed for at gennemføre en eller flere praktikperioder i udlandet efter bestået grundforløb. AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) yder støtte til opholdene. Læs mere på atp.dk under AUB, Praktik i udlandet, Udstationering, eller kontakt Sandmoseskolen, tlf. 9633 2626, for yderligere information.

DANMARKS STØRSTE Med mere end 200 gødningsprodukter på lager - finder vi også den gødning, du skal bruge! Garta er sammen med DLG Danmarks suverænt største importør og forhandler af gødninger. Til den kommende sæson udvider vi sortimentet yderligere med en række interessante kvalitetsprodukter.

Det giver en lang række fordele: Branchens bredeste sortiment:

Flydende, mineralsk og organisk.

Branchens sikreste levering:

Sikker levering i hele sæsonen.

Branchens bedste priser:

Vores størrelse gør en forskel.

Kontakt Garta Knud Høeg Rasmussen, mobil: 6010 5289 og Evan Visby, mobil: 2010 5068

www.garta.dk

no. 3 2013 // Greenkeeperen

TEMA

Tolkning af jordprøver

Gødning og græssets vækst Jordprøver

Når du skal vurdere om græsset har tilstrækkelig adgang til næringsstoffer, er det altid godt at bruge dine øjne, erfaringer og sunde fornuft. Det næste skridt er at udtage en jordprøve og lade den analyserer på et laboratorium. Så langt så godt – for herefter melder forvirringen sig. Internationalt er forskerne ikke enige om, hvordan man skal trække næringsstofferne ud af jordprøven og hvilke analysemetoder, der skal bruges

Af Hortonom Asbjørn Nyholt, Asbjørn Nyholt ApS

over 100 år har man i Danmark brugt analysemetoder, der beskriver den mængde næringsstoffer som vækstlaget stiller til rådighed for planterne. Analyseresultatet får vi præsenteret som et tal. Det kan være Kt (kaliumtal), hvor én enhed svarer til 25 kg kalium (K) plantetilgængelig på en ha ved en roddybde på 25 cm. Alle grønne fagpersoner i Danmark er oplært gen-

nem skolesystemet til at forstå og beregne planterens (græssets) næringsbehov med afsat i disse tal. For at styrke det faglige overblik, mener jeg, vi skal holde fast i denne tradition.

Hvor er EU? Det ville være rart med et fælles analysesystem

for hele EU, så de oplysninger vi får om vækstlagets evne til at forsyne græsset med næringsstoffer, var det samme uanset på hvilket laboratorium og i hvilket land prøven blev analyseret. Manglen på et fælles system kan jeg kun se, som et resultat af, at de lærde strides om metoden, og at hensynet til at den nationale faglige forståelse og tradition vægter tungt. Hvis dine jordprøver bliver analyseret efter andre metroder, skal du være op-

Vækstlaget skal helst være let surt. Husk at Rt er det samme som pH, blot at vi slipper for årstidsvariationen ved at bruge Rt.

Greenkeeperen // no. 3 2013

mærksom på, hvad analysen beskriver. Det kan være alt fra jordvæskens aktuelle indhold af næringsstoffer (kulturkontrolanalyser) til jordens samlede indhold af næringsstoffer, både de plantetilgængelige og ikke plantetilgængelige.

Samme prøvedybde I Greenkeeperen 2, 2010 skrev jeg om fosfors puljer i jorden, bl.a. med fokus på hvor lidt fosfor bevæger sig i vækstlaget. Billedligt talt får man en skorpe af fosfor liggende i toppen af vækstlaget, hvis man gødsker regelmæssigt med fosfor, men mængden af fosfor er langt mindre længere nede i vækstlaget. Når du udtager en jordrøve til analyse vil prøvedybden have afgørende betydning for den samlede prøves indhold af fosfor. Tager du en overfladisk prøve ned til f.eks. 6 cm vil indholdet af fosfor være højt, men tager du prøven ned gennem hele vækstlaget til 30 cm’s dybde bliver indholdet lavt. Du skal derfor beslutte dig for hvilken dybde du vil bruge f.eks. 12 cm, og

afsætte et mærke på dit jordbor så alle prøver tages ned til samme dybde – også når du gør det i de kommende år.

Sand og ler Alle de næringsstoffer der er positivt ladet som for eksempel K+ (kalium med en positiv ladning) eller Mg2+ (magnesium med to positive ladninger) kan binde sig til jordpartiklernes overflader, som er negativt ladet – smart. I princippet som små magneter. Sandkorn er store i forhold til de små ler-partikler. Samtidigt har ler en lagdelt struktur – lidt som skiffer – og overfladerne inde i partiklen kan også bruges til at holde på næringsstoffer. Så selv om dit vækstlag består at 99 % sand og 1 % ler så vil 99 % af vækstlagets evne til at tilbageholde næringsstoffer, komme fra den lille mængde ler. Det jeg vil sige er, at des mere rent sand du har i vækstlaget, des mere afhængig er du af, at tilføre alle de nødvendige næringsstoffer i afstemt balance, hver eneste gang du giver gødning.

Rt og pH Vækstlaget skal helst være let surt for at alle næringsstoffer er plantetilgængelige i jorden. I princippet kan man måle pH i vækstlaget ved at opslæmme 1 del jord med 2,5 del destilleret vand og stikke et indikatorpapir ned i væsken. Papiret måler mængden af brint-ioner i væsken. Når rødder ånder, udskiller de kuldioxid, som i reaktion med jordvæsken danner brint-ioner. Med andre ord er jorden mere sur når rodvæksten er høj, end når der ingen rodvækst er. For at undgå denne årstidsvariation bruger vi i Danmark reaktionstallet (Rt). Ved at opslæmme jorden i calciumklorid får man den samme surhed året rundt. Calciumklorid har en mild kalkvirkning i væsken, så målingen bliver 0,5 enhed for lav. Det skal du heldigvis ikke bekymre dig om, da laboratoriet har lavet denne korrektion inden du får oplyst dit Rt. Den korte version bliver hermed; at Rt er det samme som pH, blot at vi slipper for årstidsvariationen ved at bruge Rt. //

Phone: +46 372 885 11

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Blomstrende rough

Genopliv din rough Vilde blomster i roughen kan være andet end mælkebøtter og tidsler. Med en forholdsvis beskeden indsats kan de ekstensive arealer omdannes til et bugnende spisekammer for både insekter og fugle. Det giver spilleren ekstra oplevelser og øger biodiversiteten på banen. I Prodanas Vildengblanding indgår 33 vilde danske blomster og græsser

Af Henrik Agerskov Romme, Agronom, Prodana Seeds A/S

n stor artsrigdom på golfbanen gi ver den en vigtig ekstra funktion som levested for en lang række plante- og dyrearter, som ellers er under pres i det åbne agerland. Men det er ikke helt ligegyldigt hvilke arter der er tale om – listen over invasive og dermed uønskede arter bliver fortsat længere i takt med klimaforandringerne og øget handel med plantemateriale over grænserne. Blandt de mere kendte eksempler er: bjørneklo, japansk pileurt og rynket rose (hybenrose). Hjemhørende arter er derfor klart at foretrække, når man vælger hvilken blanding der skal sås.

Vildeng – et boost til biodiversiteten Her er Prodanas vildengblanding enestående, da den indeholder hele 33 54

Greenkeeperen // no. 3 2013

forskellige vilde urter og græsser indsamlet og produceret i Danmark. Flere af frøkilderne i blandingen er indsamlet

Vildeng kan have mange udtryk. Her ses primært tjærenellike Lychnis viscaria og nikkende limurt Silene nutans.

på gravhøje fra bronzealderen, som må betragtes som stort set uforstyrrede landskabselementer. Dermed repræsenterer blandingen nogle af de mest oprindelige

danske arter. Dette gælder for eksempelvis blåklokke, tjærenellike, blåhat og dagpragtstjerne. Vildengsblandingen indeholder også græsser – bl.a. vellugtende gulaks, kamgræs og hjertegræs. De er alle tuedannende og sikrer dermed god plads til de blomstrende urter. Dette giver et smukt og varieret udseende. Den brede artsvariation giver samtidig blandingen en stor tilpasningsevne til forskellige vækstforhold. Samtidig betyder det, at blandingens udseende vil variere en del over tid og byde på forskellige oplevelser ikke kun indenfor sæsonen men også over årene.

// fortsættes side 56 //

BlĂĽklokke Campanula

rotundifolia bliver 10-40 cm hĂ¸j og blomstrer fra juli til oktober.

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Blomstrende rough

Artsrigdom. I dette fine lille parti ses bl.a. blåhat Knautia

arvensis, prikbladet perikon Hypericon perforatum, farve-gåseurt Anthemis tinctoria, blæresmælde Silene

vulgaris, blåklokke Campanula rotundifolia og tjerenellike Lychnis viscaria.

Kom godt fra start En god etablering af vildengen afhænger først og fremmest af et godt såbed, der er frit for især rodukrudt som mælkebøtter, bynker og kvikgræs. Ønsker man ikke at sprøjte, vil en afskrælning af tørven være effektivt, når der er tale om mindre arealer. På større arealer kan det være en stor hjælp, hvis området inden klargøring af såbedet har været klippet tæt i nogle måneder, så de mest aggressive ukrudtsarter er svækkede. Et falsk såbed reducerer effektivt frøbanken i jordoverfladen. Det opnås ved at lade jorden hvile nogle uger efter jordbearbejdningen og så fjerne det fremspirede ukrudt med flammebehandling. Det er vigtigt

ikke at vende jorden rundt igen herefter. En tredje mulighed er helt at undgå at vende jorden. I stedet gives blot to flammebehandlinger med et par ugers mellemrum. Det er ofte tilstrækkeligt til at svække den eksisterende vegetation, men det er vigtigt at græsset ikke brændes af – det skal kun blancheres. En god måde at undersøge om det er flammebehandlet med den rette intensitet, er at trykke græsbladet mellem fingrene og se om det får et mørkegrønt trykmærke. Ukrudt der er flammebehandlet med den rigtige intensitet vil forsøge at reparere skaden og vil på den måde bruge en masse ressourcer og bliver derved svækkede.

FA K TA

Sulten jord er bedst

SÅDAN FÅR DU EN FLOT VILDENG Det gode såbed • Fjern den eksisterende tørv (mindre arealer) eller • Vend jorden og benyt falsk såbed, hvor ukrudtet snydes til at spire frem og derefter fjernes eller • To flammebehandlinger med et par ugers mellemrum. Alternativt nedsprøjtes området.

Såning • Bland frøet med vermiculit eller sand for tynd såning.

Greenkeeperen // no. 3 2013

Det optimale såtidspunkt for blandingen er august-september, da mange af arterne i blandingen kræver en periode med kulde over vinteren, før de kan spire. Såningen lettes ved at blande frøet op med vermiculit eller sand. Det sikrer at det kan sås tilpas tyndt. Mange af arterne er ekstremt småfrøede – nærmest støvagtige, hvilket betyder at rækkeevnen er rigtig god, hvis man formår at så det tyndt nok. Frøet må endelig ikke sås for dybt. Efter såning direkte på jordoverfladen er et lag på 10 mm topdres helt optimalt. Det sikrer en god ilttilgang til de små frø, samtidig med at det beskytter mod udtørring.

• Såning direkte ovenpå jorden efterfulgt af topdresning med 10 mm groft sand er optimalt. • August september såning er bedst.

Pleje • Fjern kraftigere ukrudtsarter manuelt (- især på lerjord). • Én årlig slåning i august – fjern halmen. • Al gødning er bandlyst.

Vildeng fungerer fint på kraftigere jorde, men man må regne med at skulle fjerne de mere voldsomme ukrudtsarter manuelt af og til. Vildengen har det bedst under mere næringsfattige forhold, da de små fine urter her kan konkurrere bedre mod de kraftige ukrudtsarter. Det betyder at alle former for gødning er bandlyst og at den næringsrige “urtehalm” fra den årlige slåning i august altid skal fjernes fra arealet. Aftal eventuelt med en lokal landmand at få det presset. Det er en perfekt til næringsrig vinterfodring til vildtet og kan sættes i læhegn mv. En veletableret vildeng vil give gode oplevelser for brugerne og være til gavn for naturen mange år frem. //

1700 kilometer og Den Engelske Kanal skiller dem. Men i bund og grund vil de det samme: Producere store græsklippere til store arealer. Tysk og britisk forenes nu hos danske Svenningsens Maskinforretning i Kastrup på Amager. Svenningsens har truffet aftale om import af de britisk producerede Wessexklippere. I forvejen havde Svenningsens tyske Wiedenmann på importlisten. Og med et helt nyt Wiedenmann-klippebord supplerer de to maskinmærker hinanden på fornemste vis på de store plæner. – Wiedenmann har et meget tæt samarbejde med Kubota, som vi også er importør af. I fællesskab har Wiedenmann og Kubota nu udviklet det nye klippebord med arbejdsbredde på 230 cm. Det er specielt beregnet til at køre med Kubotas klipper F3680, forklarer salgskoordinator Martin Hvidesten hos Svenningsens. – Kubota-klipperen med Wiedenmannklippebordet er udviklet til større arealer. Med de 230 cm klipper den cirka 30 procent mere end Kubota-klipperens originale klippebord, siger Martin Hvidesten.

Op til 6,80 meter Hvor Wiedenmann slipper, tager de britiske traktormonterede triplex rotorklippere Wessex RMX 560 og RMX 680 over. På begge modeller klipper den bageste af klipperne 240 cm. Med vingerne nede når maskinerne ud på arbejdsbredder på henholdsvis 560 og 680 cm. – Vi kender jo allerede både Wiedenmann og Kubota, som Svenningsens overtog importen af i 2009. Japanske Kubota producerer både landbrugstraktorer, kompakttraktorer, transportkøretøjer og en bred vifte af græsklippere. Wiedenmann har specialiseret sig i græs

Svenningsens

Store klippere til store arealer fra to producenter

PRESSE

Svenningsens klipper stort med både tysk og britisk

Kubota og Wiedenmann har sammen lavet den skræddersyede løsning til klipning i en arbejdsbredde på 230 cm. Det nye Wiedenmann-klippebord er konstrueret specielt til montering på Kubota F3680, som derved øger kapaciteten med cirka 30 procent.

med blandt andet dybdeluftere, vertikalskærere, traktormonterede løvblæsere og redskaber til vedligeholdelse af kunstgræs. Og altså også klippeborde til samspil med Kubota, fortæller salgskoordinator Martin Hvidesten.

Til de store arealer – Vi har store forventninger til det nye samarbejde med britiske Broadwood International, som producerer Wessexmaskinerne. De nye Wessex ProLine RMX rotorklippere er helt ideelle for kommuner, entreprenører og andre, der skal klippe de helt store græsarealer på sportspladser og andre rekreative områder, siger Martin Hvidesten. Svenningsens aftale om import af de

britiske maskiner er ganske ny, selv om Wessex faktisk har været produceret siden 1962. Til gengæld er det gået lynhurtigt for Svenningsens med at få de første Wessex-rotorklippere ud at køre. De første maskiner er solgt både i Danmark og Sverige. I Danmark har både Odsherred Kommune og Københavns Idrætsanlæg købt en RMX 560. Wessex-klipperne kræver ingen elektronisk hydraulik. De tre klippere-enheder kan styres individuelt, og maskinen kan klippe med en, to eller tre vinger nede. RMX 560 med op til 560 cm klippebredde arbejder perfekt sammen med en traktor med 70-80 hk. Den store RMX 680 klipper sine op ti 680 cm, hvis den får 100 hk foran. // no. 3 2013 // Greenkeeperen

Tema: Innovation FA G L I G T DGA Ugen

DGA-

Ugen

2013

Af Hortonom, Asbjørn Nyholt, Asbjørn Nyholt ApS

Programmet for uge 45 er ved at falde på plads. I år udbydes der tre forskellige linjer, men vi starter alle samlet hele mandagen. Tirsdag sker den første opsplitning, hvor agronom Annemette Holmenlund tager jer med interesse for får med i stalden. Onsdag og torsdag fordeler vi os yderliere i to linjer. AMU-Nordjylland huser os alle traditionen tro

n ny hverdag har meldt sig på mange golfbaner. Pengene ruller ikke på samme vis som i den økonomiske boble i nullerne. Tøjlerne er blevet strammet op og ny veje skal betrædes. Det er derfor, vi har valgt INNOVATION som det overordnede tema for ugen.

det store antal kursister, der kommer, får vi også brug for nabofaciliteter. Ugen er tilrettelagt, så den samlede gruppe på forskellig vis brydes op i mindre grupper. En vekselvirkning mellem at høre nyt, bidrage med egne erfaringer og bearbejde dette til måske ny viden eller nye ideer.

Nordjylland

Det der sker i uge 45, skal røre dig – flytte dig – og blive til ændrede handlinger, når du er hjemme igen.

Rønnes Hotel, Slettestrand danner kernen for kursusugen, men med

Greenkeeperen // no. 3 2013

Mandag til torsdag Undervisningen begynder mandag morgen den 4. november, så alle indkvarterer sig på hotellet søndag aften. Selve undervisningen slutter torsdag om eftermiddagen, men forsætter med DGA’s generalforsamling og efterfølgende middag. Fredag morgen er der brunch inden hjemrejsen.

De 3 linjer

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Chefgreenkeepere

Vidensdeling og vidensindsamling Fælles for alle. Ved: Teamsupport Bente Mortensen og Asbjørn Nyholt

Differentieret pleje af græs Gruppen deles i to, hvor alle skifter over middag – to moduler.

Innovation og kommunikation Med afsæt i dine forhold guides du frem mod din forandringsplatform. Hvordan får du dem i tale, som ikke vil høre? Ved: Teamsupport og Asbjørn Nyholt

Greenkeepere og assistenter

Speciel linje: Får

Aften

6 temaer: • Greenkeeperens image • Trivsel på arbejdspladsen • Strategi for indvintring • Opstart i et koldt forår • Kontrol af mos • Lovlig brug af pesticider Visualisering Ved: Teamsupport

Ved: Anne Mette Dahl Jensen, Bente Mortensen og Asbjørn Nyholt Husk: Bærbar pc eller iPad.

Den svære samtale Hvordan afværges en svær samtale gennem dialog? Ved: Teamsupport og Bente Mortensen

Torsdag

Græspleje med få resurser Gødskning, klipning, vanding, robotter, økonomi mm. Ved: Bente Mortensen og Karin Hesselsøe

Fårets røgt og pleje Et år med får i teori og praksis. Håndtering, fodring og meget mere. Ved: Annemette Holmenlund Husk: Staldtøj og gummistøvler Sponsorer

Hygge

Generalforsamling Middag og hygge

Tilmelding På www.greenkeeper.dk finder du de detaljerede informationer om de tre udbudte kursuslinjer og vejledning om, hvordan du tilmelder dig elektronisk til AMU-Nordjylland. Vi glæder os til at kunne samle branchen, inspirere og lade alle de gode initiativer rundt om i landet gro og sprede sig. Kom og vær med – mød dine kolleger og bak op om din forening! //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Øland Golf klub

Øland har sit eget

Alcatraz-fængslel Af Jens christensen 60

18. hul på Øland Golfklubs bane ved Limfjorden har en speciel ø-green, der ødelægger mange scorekort

Greenkeeperen // no. 3 2013

Foto: GolfFotografen.dk

Greenen på 5. hul ligger højt i terrænnet – med Limfjorden og Aalborg

Foto: GolfFotografen.dk

som fascinerende baggrundskulisser.

Den frygtede Alcatraz-green på 18. hul ligger på en ø omgivet af vand. Her sker daglige, scoremæssige katastrofer.

vad har fængselsøen Alcatraz i San Francisco-bugten til fæl les med moræneknuden Øland på Limfjordens nordkyst en halv times kørsel nordvest for Aalborg? Næppe noget, vil de fleste mene, men nordjyderne har altid haft deres egen form for ironi, og derfor er 18. hul på Øland Golfklubs bane af vittige klubmedlemmer døbt “Alcatraz.” Det skyldes, at 18. hul har en forholdsvis lille ø-green – Danmarks første i øvrigt – med form som en omvendt dyb tallerken, så vildfarne indspil som regel triller ud af greenen og i vandet – eller flyver direkte i vandet. Ja, så svært opfatter mange spillere dette sidste indspil, at de simpelthen føler, de slipper ud et fængsel, hvis de kommer fra hullet med både bolden og scoren i behold. Katastrofer sker dagligt på Alcatraz-hullet – til stor ærgelse for både klubmedlemmer og green-

feespillere, der ellers har været tilfredse med deres spil og scores på de første 17 huller. Det rigtige Alcatraz-fængsel, der husede USA’s farligste fanger i årene 19341963, heriblandt gangsterchefen Al Capone, er forlængst nedlagt og gjort til en velbesøgt turistattraktion. Det er lige før, man kan sige, at Øland Golfklub har en golfattraktion med sit Alcatraz-hul – et decideret “fangehul,” som de fleste spillere taler om både før, under og efter runden. Længdemæssigt afskrækker hullet ikke med sine kun 295 meter fra rød tee og 320 meter fra gul tee, men til gengæld indgyder denne lille knold af en green frygt og bæven, når man står overfor indspillet, der på grund af greenens aflange form og beskedne størrelse skal være både præcist og lande blødt. Det er egentlig meget passende, at hullet har handicapnøgle 4 trods de beskedne

længder. To søer i højre side af fairway og to trægrupper i roughen i begge sider gør nemlig heller ikke strækningen fra teestederne til ø-greenen særlig let. Det højner desuden sværhedsgraden, at den fremherskende vestenvind ofte kommer ind fra højre i hele hullets længde.

Den hyggeligste klub Trods sammenligningen med det uhyggelige Alcatraz-fængsel markedsfører Øland Golf Klub sig faktisk som “Danmarks hyggeligste golfklub” – med rette, fordi det nærmest emmer af hygge i det gamle landsbrugsejendom, der fungerer som klubhus, og samme stemning hersker på klubhusterrassen ud mod 1. hul. Der er ingen fine fornemmelser i denne klub, hvor det er tilladt såvel med-

// fortsættes side 62 //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

Det er svært at finde en smukkere skovhul end 15. hul, par 3,

Øland Golf klub

Foto: GolfFotografen.dk

hvor en langstrakt skovsø skærer ind foran greenen.

lemmer som greenfeespillere at medbringe og nyde egen madpakke. Kun drikkevarer skal/kan købes i klubhuset. Skal der være større arrangementer i klubben, finder de sted i et stort telt, der i højsæsonen er permanent opstillet mellem landbrugsejendommens tre længer – ud mod parkeringspladsen og dermed i læ for vestenvinden. 10 frivillige køkkenmedarbejdere forestår serveringen, og andre frivillige passer kontoret, så klubben kun har én person fuldtidsansat hele året, chefgreenkeeperen Kurt Larsen, der får hjælp af to flex-jobbere og tre frivillige i sæsonen. Den store stab af frivillige blev en nødvendighed, da klubben var i store økonomiske vanskeligheder i 2009 med en gæld på 5,9 millioner kroner. Det lykkedes heldigvis en ny bestyrelse at finde en ordning med Finansiel Stabilitet, der ville eftergive gælden, hvis klubben selv kunne finde en million kroner. Den afskrevne gæld betød sammen med de mange frivillige hænder, at klubben allerede i 2011 kunne generere 62

Greenkeeperen // no. 3 2013

et overskud på 335.000 kroner og i 2012 på 255.000 kroner. Oprindelig var Øland-anlægget kun en 9 hullers-bane, designet af Flemming Andreasen fra AMU-skolen i Brovst, der uddanner greenkeepere. 9 hullers-baner åbnede i 2002 med far og søn, Jens Martin og Claus Nielsen, fra den lokale virksomhed Scantool som de økonomiske bagmænd og ejere. To år senere overtog klubben anlægget til kostprisen på 5,1 million kroner.

For store forventninger Det gik imidlertid galt økonomisk i 2005 og 2006, da den daværende bestyrelse udvidede 9 hullers-banen til 18 huller og åbnede en 9 hullers pay & play-bane med forventninger om, at medlemstallet så ville stige til 700 og resultere i 4000 årlige greenfeegæster. Udvidelsen kostede omkring fire millioner kroner, selvom Brovst kommune købte jorden til udvidelsen og overdrog den til golfklubben kvit og frit. Hverken medlems– eller greenfeeantallet rokkede

sig i positivt retning med det resultat, at økonomien langsomt, men sikkert begyndte at falde sammen. Den kollapsede så helt i 2009, men heldigvis tog ildsjælene over, at stumperne blev reddet. I dag har klubben – ligesom dengang – 400 medlemmer, og den forventer ikke den store tilgang, når den skal hente nye medlemmer byer som Brovst, Vadum, Nørre Halne og Nørresundby i konkurrence med golfklubberne i Aabybro og Fjerritslev (Jammerbugten). Heldigvis holder man altså nu skindet på næsen rent økonomisk. Hertil hjælper, at stadig flere greenfeespillere finder til den hyggelige bane, der har Herregården Oxholms bøgeskov som hyggelig baggrundskulisse og som lægiver for vestenvinden. Fra flere af de højtliggende huller er der panoramaudsigt over Limfjorden til Aalborg, og generelt varierer den frodige terræn meget – med gamle træer, store og små søer samt en dige. Èt af teestederne, på 4. hul, er ganske udsigt anlagt på toppen af en fredet bronzealder-boplads – i øvrigt ét af ban-

ens bedste huller, par 3, 191 meter fra gul tee og 177 fra rød.

Mange arrangementer På en eller anden måde var udvidelsen af klubbanen fra 9 til 18 huller fornuftig nok, for dels blev 18 hullers-banen en bedre og mere varieret oplevelse rent spillemæssigt end 9 hullers-banen, og dels tiltrækker en 18 hullers-bane flere greenfeegæster end en 9 hullers-bane. Det skorter f.eks. ikke på klubber-iklubben, der gæster Øland-banen. Foreløbig er 30 af sådanne arrangementer forhåndsbooket i denne sæson, og der kommer med garanti flere til, fordi alle hygger sig både i klubhuset og på banen – ikke mindst fordi man opererer med rimelige priser. Et lokalt medlem, Christian Mose, tegnede de ni nye huller på 18 hullers-banen, heriblandt Alcatraz-hullet. Det er hul 1, hullerne fra 10 til 15 samt 17 og 18. hul, som udvidelsen bestod af. Udover “Alcatraz” skal han roses for et godt 1. hul, par 3, på 170 meter fra gul og 151 meter fra rød tee, men endnu bedre er 15. hul, ligeledes par 3, hvor en langstrakt sø skærer ind foran greenen. Et smukkere skovhul er svært at finde. Derudover skal fremhæves 11. hul, par 4, med en sø i venstre side foran og på venstre side af greenen.

Af Flemming Andreasen-hullerne udmærker – ud over 4. hul – sig især 2. hul, par 4, på 416/368 meter – en lang sag med en tværgående bæk, hvor hullet knækker mod venstre. På 3. hul, par 5, skal et langt drivet helst passere et tværgående dige, hvor fairway svinger mod højre, ét af banens sværeste slag. Endelig skal nævnes, at 16. hul, par 3, er forbedret i denne sæson med en sø mellem tee og green.

FA K TA Øland Golfklub Rolighed 5, 9460 Brovst. www.oeland-golfklub.dk

Gammel klosterkirke

Greenfee: Hverdage, 18 huller: 250 kr. Weekend, 18 huller: 300 kr. Helligdage, 18 huller: 300 kr. 10 greenfeebilletter: 2000 kr. Ugekort: 800 kr.

Med seks par 3-huller er der tale om en forholdsvis kort bane, 5097 meter for herrer, 4669 meter, men på grund af par 69 tester banen alligevel sine udfordrere rigeligt, hvis blæsten går frisk over Limfjordens vande – ikke mindst når man spiller de åbne huller, der ikke ligger i læ af Oxholms bøgeskov. Lidt usædvanligt sælger golfklubben flex-medlemsskaber til pay & playbanen, der i øvrigt er ratet af DGU, selvom de ni par 3-huller kun tilsammen måler 922 meter. En del ældre mennesker starter på pay & play-banen, men skifter senere til 18 hulles-banen, når de føler sig sikre på, at at de vil fortsætte som golfspillere. Helt nøjagtigt ligger Øland Golf ved Hammershøj ca. syv kilometer syd for Brovst. Ganske passende hedder

adressen Rolighed 5 – passende, fordi netop ro kendetegner på golfklubben og hele Øland-området, en bakkeknude på fire kvadratkilometer, som lanfgt tilbage i tiden – i 1200 – tallet – var mest kendt for benediktinernonneklosteret Ø Kloster. Ved reformationen overgik klosteret til kronen og videreførtes senere som herregården Oxholm. I dag er klosterkirken én af Danmarks få private kirker, men den fungerer også som sognekirke. På vej til golfklubben kører man forbi den smukke Oxholm kirke, hvor man f.eks. kan bede en bøn til golfguderne om hjælp til at klare mødet med // det lokale Alcatraz-fængsel.

Få et godt tilbud på scorekort, baneguides, bagtags, magnetskilte, baneskiltning, pyloner, plakater... Idé & Layout · Digital print · Offset tryk Udskåren vinyl · Serigrafi · Webdele Masser af fleksible muligheder...

Freelance grafisk produktion med masser af prisbevidst service og know-how

Birger Bromann · Sagavej 2 · 5210 Odense NV · 6616 0506 · www.SportSign.dk

no. 3 2013 // Greenkeeperen

TEMA Gødning og græssets vækst Støtte til alternative beskyttelsesmidler Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject. 64

Tilskud til godkendelse af alternative plante beskyttelsesmidler Formålet er at øge udbuddet af alternative plantebeskyttelsesmidler, der har en bedre sundheds- og miljøprofil end traditionelle syntetiske midler

t af initiativerne i Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015 er tilskudsordningen til fremme af alternative plantebe skyttelsesmidler. Der er tale om en videreførelse af indsatsen under Grøn Vækst-aftalen. I 2013 er afsat 2,2 millioner kroner til støtte af ansøgninger, der opfylder dette formål.

Hvem kan ansøge? Alle der ønsker at opnå en godkendelse af et alternativt plantebeskyttelsesmiddel kan søge om tilskud. Det er muligt at få tilskud på indtil 60 % af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskudsprocenten kan hæves med op til 20 % til små- og mellemstore virksomheder, der er omfattet af EU’s definition af mikrovirksomheder.

Sådan vurderer vi ansøgningen Der lægges vægt på, om ansøgningen • har potentiale for sundheds- eller miljøforbedringer i forhold til den eksisterende plantebeskyttelsespraksis, der f.eks. udøves i jordbruget og på rekreative arealer, • har teknologisk nyhedsværdi, • forventes at kunne øge det økologisk dyrkede areal, eller • bidrager til at sikre eller øge økologiske land- og have-brugsproducenters konkurrenceevne. Tilskud gives kun i det omfang, det skønnes nødvendigt, for at en ansøgning om godkendelse af et alternativt plantebeskyttelsesmiddel kan indsendes.

Hvad kan du søge tilskud til?

Hvornår og hvordan ansøger du?

Det er muligt at opnå tilskud til projekter, som har et eller flere af disse hovedformål: • at fremskaffe krævede data fx restkoncentration eller effektivitetsforsøg i Nordzonen • at erhverve databeskyttede data, • at vejlede mindre erfarne ansøgere i ansøgningsprocessen, herunder udgifter til ekstern konsulentbistand, • at fremme øvrige tiltag vedrørende godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler.

Ansøgningsrunden i 2013 har ansøgningsfrist fredag den 30. august 2013 kl. 15:00. Der vil blive nye ansøgningsrunder de følgende år. //

Greenkeeperen // no. 3 2013

Yderligere oplysninger om ordningen se www. mst.dk Referencer: Bekendtgørelse om tilskud til ansøgninger om godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler af nr. 447 af 09. maj 2011.

Kort Nyt

Kort nyt fra Sverige Af Asbjørn Nyholt, hortonom plænekonsulent

ELMIA 24. og 25. september

• Maskiner – vedligehold og indstilling ved Jan Rydblad, Stockholms GK • Vandingsstrategier ved Trygve Aamlid, Bioforsk • Renovering af bunkers ved Niclas Hedlund, Lyckornas GK • Måleinstrumenter – en del af baneplejen ved Jan Stavås, Golf Equipment

Sensommeren er udstillingernes tid. Det gælder også i Sverige, hvor Swedish Greenkeeperes Association sammen med Senska Golfförbundet inviterer til ELMIA PARK 2013 i Jönköping den 24.og 25. september. I forbindelse med udstillingen er der en række seminarer. For detaljer og tilmelding se www.elmia.se/park, prisen er 400 SEK for en halv dag og 800 SEK for at følge seminarer en hel dag.

ningstekniske spørgsmål frem for vurdering af midlets virkning og miljøpåvirkning. Boel Sandström, SGF udtaler: – SGF anser det for vigtigt med adgang til et antal effektive plantebeskyttelsesmidler overfor de sygdomme vi har på golfbanerne. // Kilde: Greenbladet: 2013 nr. 3.

Proline afvist i Sverige Kemikalieinspektionen i Sverige har givet afslag på det Svenske Golfförbundets ansøgning om ’off label’ godkendelse af svampemidlet Proline. Tilsyneladende skyldes afslaget bureaukratiske ansøg-

Uddrag af programmet • Vinterforberedelser ved professor Brian Hurgan

Lindholm Maskiner a s Lindholm

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør reservedele Stort varelager ogog hurtig levering af tilbehør og reservedele

Maskiner a s

Progressive TD65 rotorklipper Progressive Driftssikker ogTD65 solid klipperrotorklipper til semi-rough

Selvkørende Verti-Drain Selvkørende Letvægts Verti-Drain Verti-Drain med motor til greens

og andre Driftssikker ogstørre solid arealer.tilHøj knivhasklipper semi-rough tighedog som sikrer flot andre større klipperesultat. arealer. Høj knivhastighed som sikrer flot klipperesultat.

Rink DS Topdressere Rink DS Solide og brugerTopdressere venlige topdressere,

som spreder både Solide og brugertørt og fugtigt venlige topdressere, med sommateriale spreder både godt tørt ogresultat. fugtigt materiale med godt resultat. Rekvirér produktkatalog

d Nyhe d Nyhe

og andre følsomme Letvægts Verti-Drain områder – udskiftmed motor til greens ningsmulighed af og andre følsomme Verti-Drain enhed til områder – udskiftvertikalskæringaf og ningsmulighed eftersåning. Verti-Drain enhed til vertikalskæring Speed-Brush og eftersåning. Den helt nye SpeedSpeed-Brush Brush er med sine 2 børster, Den heltder nyeroterer Speedhurtigtermodsat Brush med sine 2 kørselsretningen, børster, der roterer særdeles effektiv hurtigt modsat til nedmåtning af kørselsretningen, topdressing. Oversærdeles effektiv fladen efterlades til nedmåtning af ren og spilbar. topdressing. Overfladen efterlades ren og spilbar.

på tlf. 7244 1112

Rekvirér produktkatalog på tlf. 7244 1112

lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112 lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112

Lindholm Lindholm Greenkeeperen_181x131_august2013_High.indd Ann greenkeeperen_181x131_januar2013.indd 1 1 Lindholm Ann greenkeeperen_181x131_januar2013.indd 1

06/08/13 17/01/13 20.49 20.39

no. 3 2013 // Greenkeeperen 17/01/13 20.39

FA G L I G T Greenkeepere står sammen

Danske

Greenkeepere står sammen

Langt de fleste golfklubber har travlt med at få deres baner i god stand efter en lang og hård vinter med mange skader. Men på Passebækgård Golf Center er skaderne langt værre. Tidligt om morgenen tirsdag d. 14. maj fik Passebækgård uventet besøg. En 49-årig lokal mand fik efter tumult med den lokale chefgreenkeeper udleveret nøglerne til en rendegraver og nåede i løbet af 20 minutter at grave store huller i otte ud af ni greens samt at smadre klubbens proshop

Af Thomas Jepsen, Banekonsulent i Dansk Golf Union 66

ilbage stod Passebækgård Golf Center med en tilskadekommen chefgreenkeeper, et vandaliseret golfanlæg, udsigten til tabte indtægter samt udgifter til renovering i millionklassen. Men når nøden er størst, er hjælpen nærmest.

Konkurrenter og kollegaer Det er ingen hemmelighed, at der er hård konkurrence mellem golfklubberne i dagens økonomiske klima. Derfor kom det også som en endnu større overraskelse, at 14 golfklubber fra Nordsjælland og Storkøbenhavn var klar på at indstille konkurrencen et par dage og hjælpe PasGreenkeeperen // no. 3 2013

sebækgård – og endnu flere tilbød deres hjælp. Onsdag d. 22. maj kl. 05 stod 40 greenkeeper klar med deres kollegiale opbakning. Selvom regnen silede ned hele dagen, lykkedes det at renovere samtlige 8 greens. Dårlige og beskadiget turf omkring de ødelagte huller blev skåret fri og fjernet. Hullerne blev fyldt op med vækstjord doneret af Solum, hvorefter der blev lagt rullegræs ovenpå. Rullegræsset blev hentet fra klubbens egen 9. green, som til lejligheden blev skrællet af. Torsdag d. 23. maj kom yderligere 15 greenkeepere og hjalp med at lægge rullegræs på 9. green. Efter den lange og kolde

vinter måtte Passebækgård helt til Østrig for at finde et brugbart produkt. Begge dage blev der stillet køretøjer og materiel til rådighed for klubben fra Havdrup Maskinforretning og JVC Materieludlejning og Bio Nutria sponserede gødning. Det har fra Dansk Golf Unions side været en fornøjelse at se de danske greenkeepere stå sammen som faglige eksperter og kollegaer, når en klub virkelig ryger i uforskyldte problemer, som det skete for Passebækgård. Og med indsatsen fra kollegaer samt den store indsats fra klubbens egne medlemmer går der ikke lang tid før, der igen kan spilles til almindelig greens på Passebækgård. //

Ta k Passebækgård ønsker at sige tak for hjælpen til deres kollegaer fra: Asserbo Golf Club Brøndby Golfklub Drive In Golf Fredensborg Golf Club Frederikssund Golfklub Furesø Golfklub Gilleleje Golfklub Greve Golfklub Helsingør Golf Club Hornbæk Golfklub Ishøj Golf Ree Golf Smørum Golfcenter The Scandinavian

Passebækgård ønsker at sige tak for hjælpen til leverandører fra: Bio Nutria Havdrup Maskinforretning JVC Materieludlejning Solum

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Gødning

At arbejde med naturen giver mulighed for at give vejret skylden for manglende resultater

Nu er biologi heldigvis en komplex størrelse og der findes ingen facitliste for dette område. Jeg har ved flere lejligheder udtrykt følgende: “hvis man gerne ville kunne slå op i en “fejlfindingsmanual” og/eller sætte to streger under et facit, så er man i den forkerte branche.” Det giver selvfølgelig også en “kattelem”, da det giver muligheden for at give vejret skylden

ødskning bliver til tider uret mæssigt gjort til “religion”. Hvilken form gødningen skal have, er i bund og grund et spørgsmål om temperament.

Flydende vs. Fast vs. Organisk

Root mass after 100 days

Fresh weight clippings in 100 days 9 8

Lidt groft så er nogen til moderen, andre til datteren, resten tør jeg ikke skrive ... Gødningen skal have en fysisk form der kan spredes tilfredsstillende (fx flow i sprederen og opløselighed). Dog er der nogle parametre der skal være på plads. Der er 16 essentielle nærringsstoffer, som græsplanten SKAL bruge for at kunne opretholde vækst. En lang række findes i overflod i forvejen, andre er mindre tilgængelige og nogen bruges fx primært til at farve med. Det korte eller lange om man vil, så

Greenkeeperen // no. 3 2013

Fresh weight in g

Knud Høeg Rasmussen Områdechef Garta 68

Rodkasseforsøg – Uni Hohnenheim

Fresh weight in g

8 6 4

6 5 4 3 2

2 0

1 Nitrate Repair & Marathon Preseed Spring

Nitrate Repair & Marathon Preseed Spring

Billedet viser et forsøgsareal, hvor forskellige produkters evne til at levere kvælstof måles (Nitrogen delivery capacity).

skal de rette næringsstoffer være til stede i jorden i en form, der kan optages i planterne, på det rigtige tidspunkt. Skal jeg nævne den ovenstående manual igen, så skal den tage højde for alskens mulige vækstlagsopbygninger og jordtyper. Jeg har haft fornøjelsen af at lytte til Agner Kvalbein ved flere lejligheder, der har gjort rede for 30 års forskning med at bruge den samme type flydende gødning ugentligt i løbet af hele sæsonen. Jeg vil dog som gødningspusher gerne gøre rede for, at der er forskelle og betragter mest Agners oplæg, med glimt i øjet som værende en smule provokerende.

Mere frisk rodmasse Melspring har fx sammen med et Tysk universitet påvist at med rette gødning kan op til 50 % mere frisk rodmasse

måles efter blot 100 dage efter såning. Det er den forholdsvis høje andel af fosfor i forhold til N og K, sammen med at kvælstoffet kun findes på ammonium form, der bevirker den store rodudvikling i forhold til blad-massen. Melspring har også med deres Marathon serie påvist at ved at gøde vedvarende med deres organiske program, kan de stimulere mikrobiologien og få en bedre udnyttelse af næringsstofferne. Derved kan der spares op imod 30 % på den udbragte mængde gødning. Forsøgene er lavet i Holland og der bliver i skrivende stund lavet parallelforsøg i samarbejde med Roskilde kommune og Vilvorde tekniske skole. Rodkasseforsøg. Figuren til venstre viser mængden af frisk rodmasse målt 100 dage efter tilførsel af forskellige

gødningskilder. Figuren til højre viser mængden af afklip ved brug af forskellige gødningskilder.

Mere gennemsigtighed I ingen anden branche er der så stort et udbud af gødningstyper som i golfbranchen. Det bevidner om mangel på gennemsigtighed. Jeg har ved flere lejligheder ønsket et forum hvor forskellige produkter kunne testes og måles op imod hinanden. Bevis for at udsagn fra en gødningspusher holder vand fx i vores klimazone. Indtil den bevis-byrde foreligger, vælger man sådan set gødningstype på basis af tro, gode historier og held med vejret, mere end på basis af facts. //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Vidensdeling på Facebook

Følg

DGU´s

banekonsulenter – Vidensdeling på Facebook

Dansk Golf Union har oprettet gruppen “Turfgrass” på Facebook, hvor der kan udveksles praktisk erfaring om bæredygtig greenkeeping. Greenkeeperne vil her kunne følge de erfaringer, som Dansk Golf Unions konsulenter gør sig på deres besøg rundt i hele landet Af Torben Kastrup Petersen, Kommunikations- og banechef i Dansk Golf Union

ansk Golf Unions banekonsulenter opnår rigtig mange praktiske erfaringer i løbet af de næsten 140 banebesøg, de har om året. Denne viden bliver systematisk delt på interne møder hver 3. uge og mere uformelt i dagligdagen. Denne viden er indtil videre primært blevet formidlet via den personlige rådgivning, der foregår ved klubbesøgene og via artikler. Desuden har erfaringerne været delt på årlige ERFA-møder, på turfgrass. dk, i klubnyt og andre af DGUs medier. Det har længe været vores klare indtryk, at der findes en masse nyttig viden blandt greenkeeperen. Kommunikationen kan selvfølgelig hele tiden udvikles og med de sociale medier er der i dag en oplagt kanal, hvor viden kan deles. Mange greenkeepere er i dag på Facebook, og der findes flere både danske og udenlandske grupper, hvor der udveksles billeder, videoer og andet materiale. Der findes imidlertid ikke et sted, hvor man kan følge de praktiske erfaringer som de danske banekonsulenter gør sig, og som kan være med til at bibringe ny viden til branchen.

Turfgrass på Facebook Dansk Golf Union har derfor oprettet gruppen “Turfgrass” på Facebook, hvor 70

Greenkeeperen // no. 3 2013

der kan udveksles praktisk erfaring om bæredygtig greenkeeping. Greenkeeperne vil her kunne følge de erfaringer, som Dansk Golf Unions konsulenter gør sig på deres besøg rundt i hele landet. Hver gang en af banekonsulenterne oplever en god praktisk løsning på et problem, vil dette blive delt via billeder, video eller anden dokumentation i gruppen. På den måde vil informationen nå en masse brugere på en hurtig og overskuelig måde, og det vil efterfølgende være muligt at tage kontakt for yderligere information om løsningen. Gruppen giver selvfølgelig også mulighed for, at hver enkelt greenkeeper kan dele sine bedste erfaringer om greenkeeping med sine kollegaer og få igangsat en god faglig diskussion. Via denne vidensdeling af konkrete praktiske løsninger er målet blandt andet at finde frem til praktiske metoder, der kan hjælpe golfklubberne med at håndtere de udfordringer, som begrænsningerne i pesticidforbruget medfører. Vi ser denne

vidensdeling af praktiske løsninger som et vigtigt supplement til den forskning, der foregår i STERF-regi, og der vil givet være en synergi mellem indsatserne og masser af inspiration at hente til nye forskningsforsøg. Vil man som greenkeeper være opdateret på den nyeste viden og de nyeste trends inden for bæredygtig greenkeeping, bør man derfor hurtigst muligt tilmelde sig gruppen “Turfgrass” på Facebook. //

PRESSE

– Så er det en aftale. Direktørerne Lasse Lindholm – til venstre – og Ole Mathiesen giver hånd på, at Ole Mathiesen MaskinCenter nu også har Lindholm-programmet med i salgsmapperne.

Mathiesen og Lindholm

Mathiesen & Lindholm i visionært samarbejde To markante maskinleverandører til den grønne sektor finder sammen

– en John Deere. Ja, så gerne! Var det noget med en Verti-Drain samtidig? John Deere-forhandler Ole Mathiesen MaskinCenter i Hornslet på Djursland vil fremover være leveringsdygtig i både det hidtidige sortiment af grøn-gule maskiner til have, park og vej. Men også i maskineri fra Redexim til vertikalskæring, dybdeluftning, overfladeluftning, topdressing og eftersåning. Samt feje- og sugevogne fra Trilo, store Progressiverotorklippere til traktormontering og en række andre maskiner til pleje og vedligeholdelse af græs. Ole Mathiesen MaskinCenter har netop signeret en visionær samarbejdsaftale med Lindholm Maskiner i Vissenbjerg på Fyn. Aftalen medfører, at Ole Mathiesens salgsstab fremover folder produktpaletten voldsomt ud og også byder på Lindholm Maskiners store importprogram. – Vi har lavet en aftale om, at Ole Mathiesen MaskinCenter også forhandler hele Lindholms store produktprogram til vej, park og have i postnummer-områderne 8000 og 9000. Det vil i praksis sige hele Midt- og Nordjylland. Tillige samarbejder vi om salg til golfbaner i hele Jylland og på Fyn, hvor vi har hele John Deere-forhandlingen af golf-maskiner, fortæller direktør Ole Mathiesen.

Sortiment og kemi – De to maskinsortimenter passer fantastisk fint sammen. Vi får en langt bredere vifte af maskiner at tilbyde kunderne både inden for have, park og vej samt altså også golf. Vi har så konstateret, at kemien mellem de to firmaer også er helt perfekt, siger Ole Mathiesen. For brødrene Lasse og Per Lindholm, der sammen står bag Lindholm Maskiner, er aftalen med Ole Mathiesen MaskinCenter ensbetydende med en kraftig forøgelse af salgsindsatsen. – Vi vil naturligvis også selv fortsat komme i det midt- og nordjyske område, hvor vi har mange faste kunder. Både Per og jeg har hele tiden mange bolde i luften, og det har knebet med muligheden for at komme ordentligt ud til potentielle kunder. Vi har simpelthen manglet timer i døgnet, forklarer direktør Lasse Lindholm. – For kunderne bliver der tale om godt og vel en fordobling af mulighederne for at komme i kontakt med Lindholm Maskiner i over halvdelen af Jylland. Med Ole Mathiesens salgsorganisation i ryggen kan vi sammen nå rundt til kommuner, boligselskaber, stadions, anlægsgartnere og en række andre kundegrupper både i Midt- og Nordjylland. Både med maskiner til traditionel græspleje og med

grejet til kunstgræs både sommer og vinter. Og Lindholm-programmet vil også være med, når Ole Mathiesens folk besøger golfbanerne, forklarer direktør Lasse Lindholm.

Fordel for alle – I virkeligheden har samarbejdet allerede fungeret uofficielt i et stykke tid, hvor Ole Mathiesen ind imellem har solgt maskiner for Lindholm. Nu har vi bare fået papir på hinanden, siger Lasse Lindholm. – Det er vanskeligt at sige, hvem der har taget initiativet. Var det hønen eller ægget, der kom først? Men det er helt oplagt, at samarbejdet vil være til fordel for alle parter, vurderer Lindholm-direktøren. – Ole Mathiesen MaskinCenter får en væsentligt større produktpalette og bliver dermed stærkere og mere interessant for kunderne. Lindholm Maskiner får en stærkere salgsstyrke og mulighed for, at vi kan profilere os meget bredere. Og ikke mindst får kunderne et samlet sortiment af markedets mest markante maskiner til pleje og vedligeholdelse af græs samlet under én hat. De kan fortsat handle med Lindholm Maskiner, men de kan nu også handle Lindholm-produkter gennem deres faste John Deereleverandør, fastslår Lasse Lindholm. // no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Dansk golfdirektør på "Lille Augusta"

Dansk golfdirektør på

"Lille Augusta"

Silkeborgenseren Henrik Simonsen er havnet som golfdirektør i én af USA’s mest eksklusive, private golfklubber med superbanen The Honors Course Af Jens christensen 72

elvom en drøm om at blive succesfuld professionel golfspiller aldrig gik i opfyldelse for ét af de største danske amatørtalenter i 1980’erne, Henrik Simonsen fra Silkeborg, har han alligevel skabt sig en drømmetilværelse i den største golfverden, der findes: USA. Den i dag 46-årige silkeborgenser bestrider nemlig ét af de bedste klubpro-jobs i “Guds eget land” – nærmere betegnet på The Honors Course i Chattanooga Golf Club i Tennessee, hvor filantropen Jack Lupton har anlagt en bane, der af magasinet Golf Digest rangeres som nr. 29 i USA. Greenkeeperen // no. 3 2013

Jack Lupton arvede som enebarn en gigantisk formue efter sin far, Cartter Lupton – en formue, som bedstefaderen John Thomas Lupton skabte, da han i årevis på kontrakt tappede cola i flasker for Coca-Cola Company i Atlanta. Da Cartter Lupton døde i 1977, blev Jack Lupton ejer af verdens største Coca-Cola-tapperi, JTL Bottling, som Coca-Cola Company købte af ham formedelst 1,2 milliarder dollars! Indtil sin død som 83-årig i maj 2010 finansierede Jack Lupton adskillige projekter, der skabte både respekt, op-

mærksomhed og eksklusivitet over ellers ringeagtede Chattanooga. Mest kendt blev han for etableringen Tennessee Riverwalk, Tennessee Aquarium – og The Honors Golf Course.

“Amatørbane” I 1983 hyrede golfglade Jack Lupton én af USA’s bedste golfbanearkitekter, Peter Dye, til at tegne en superbane i Ooltewah en halv times kørsel fra Chattanooga. Prisen var underordnet, og resultatet blev da også en bane, der matcher de allerbedste i USA – som f.eks. Augusta

The Honors Course hører til USA’s bedste og smukkeste golfbaner.

Titleist brugte i 2010 Henrik Simonsen som fotomodel i en større annoncekampagne. Det skete med dette foto af ham på 17. hul på The Honors Course.

I Titleist-annoncen i 2010 blev Henrik Simonsen også foreviget i færd med at undervise sønnen Oliver.

National i Georgia, Seminole, Lake Nona og Isleworth i Florida, Wade Hampton i North Carolina samt verdens måske bedste bane, Pine Valley i New Jersey. “Lille Augusta” kaldes The Honors Golf Course også – og tættere kommer en bane ikke på maksimal anerkendelse. Jack Lupton var bestyrelsesmedlem i amatørorganisationen USGA (United States Golf Association). Derfor byggede han The Honors Golf Club til ære for amatørgolfen, og derfor huser banen de største amatørturneringer i USA, heriblandt det amerikanske mesterskab hvert femte år. I 1991 deltog en danskamerikaner, Rene Budde, i US Amateur Championship på The Honors Golf Course – med vennen Søren Bjørn (storebroder til Thomas Bjørn) som caddie. Ved den lejlighed røg både Tiger Woods og Phil Mickelson ud efter anden runde (hulspil).

Til gengæld vandt Tiger Woods i 1996 det individuelle amerikanske collegemesterskab (NCAA) på The Honors Golf Course som afslutning på sin amatørkarriere. Den nyprofessionelle dansker på European Tour, Morten Ørum Madsen, oplevede The Honors Golf Course, mens han spillede universitetsgolf i Oregon, og han rangerer banen som én af de allerbedste, han nogensinde har spillet.

// fortsættes side 74 //

no. 3 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

Kun for inviterede

Dansk golfdirektør på "Lille Augusta"

Det er primært eliteamatørspillere, der får lov at spille “ærens bane” i de store amatørturneringer uden at at være medlem af klubben. Alle andre skal kende et medlem, som inviterer dem til en runde. Ellers er banen forbeholdt klubbens velbeslåede medlemmer, som alle er godkendt og inviteret ind i klubben af bestyrelsen. Medlemmerne er fortrinsvis travle, rejsende forretningsfolk, som også er medlemmer af andre, eksklusive private golfklubber. Efter 20 år er medlemstallet ikke nået højere end 380, der til gengæld uden at kny betaler, hvad

kun 40 daglige runder. Dét giver mig masser af muligheder for selv at spille, dels min talentfulde søn, Oliver, dels med medlemmerne og dels i regionale og lokale proturneringer.

På seniortouren? I en alder af 14 år spiller Oliver fra scratch, og han er den eneste “freshman” på Baylor High Schools golfhold, d.v.s. den fra den yngste af fire årgange. Holdet vandt vel at mærke det seneste Tennessee-mesterskab. Oliver er også en talentfuld, venstrehåndet pitcher i baseball, men har til faderens store tilfreds-

trivsel og service, for 60 caddier, for mine to trænerassistenter og for mine to medarbejdere i proshoppen, hvor vi omsætter for mellem 600.000 og 700.000 dollars om året. I højsæsonen underviser jeg kun tre-fem timer om dagen, men da jeg også spiller med medlemmer to gange om ugen, strækker min arbejdsdag sig ofte fra kl. 7.30 til 19.30, idet jeg også holder mange møder, afvikler turneringer og står for alle indkøb til proshoppen.

Titleist-model Henrik Simonsen har altid været dedikeret til Titleist-udstyr i både sit spil og

Til Henrik Simonsens golfdirektørjob på The Honors Course hører denne smukke bolig på 2. hul. Indsats hans amerikanske kone, Tamara.

det koster at drive én af USA’s mest eksklusive golfklubber med seks gæstehuse med tilsammen et halvt hundrede sengepladser. Henrik Simonsen: – Vores medlemmer kan invitere op til syv gæster til en golfrunde, d.v.s. to 4-bolde, og gæsterne har som regel to eller tre overnatninger i gæstehusene. Kun omkring 40 af 125 lokale medlemmer spiller jævnligt, så der er sjælden den store travlhed på banen. Vi lukker faktisk banen i tre måneder, fra midt i december til midt i marts, fordi vejret er for koldt. Om sommeren er det derimod for varmt og fugtigt, så foråret og efteråret er vores mest travle perioder – men vi har sjældent over 120 spillere i løbet af én dag. Ofte spilles 74

Greenkeeperen // no. 3 2013

hed valgt at satse på golfen – og måske skabe sig en karriere som professionel golfspiller. Selv hører Henrik Simonsen til de bedst spillende klubproer i USA. Han har spillet i de amerikanske klubpro-mesterskaber flere gange og kun været et par slag fra at nå den afgørende kvalifikation til majorturneringen US PGA Championship. Som regel ligger han i toppen i både lokale og regionale klubpro-turneringer – Jeg elsker stadig at spille turneringsgolf og vil prøve at spille mig ind på så mange Champions Tour-turneringer – på seniortouren – som muligt, når jeg er fyldt 50 år. Men foreløbig nyder jeg min nuværende tilværelse, hvor jeg som director of golf har ansvar for medlemmernes

sin proshop, og dét førte – sammen med hans altid eksemplariske opførelse både på og udenfor golfbanen – i efteråret 2010 til, at Titleist brugte ham som fotomodel i en helsidesannoncekampagne i magasinerne GolfWeek, Golf World og PGA Magazine. I annonceteksten hed det bl.a. om den venlige og sympatiske dansker: “Hans passion for spillet er enestående overfor enhver, som er så heldig at omgås ham. Dét betyder, at medlemmer, der booker en runde med Henrik eller hans assistenter, véd, at der venter dem en udsøgt fornøjelse og en unik dedikation til spillet.” Henrik Simonsen – som i dag sidder som medlem af Titleist’s senior advice

board – var i annoncerne fotograferet med sin Titleist-bag og i Titleist-sweater på 17. hul på The Honors Course, mens et andet mindre foto i samme annonce viste ham i gang med at instruere sin søn. Hans gentleman-manerer spillede formentlig også ind, da han i 2007 blev valgt til jobbet som golfdirektør i The Honors Course.

Valgt blandt 400 – Jeg var dengang ansat som headpro i Spanish Oaks Golf Club i Austin, Texas, men søgte en ny udfordring, da klubben fik økonomiske problemer og ny ejer, som fokuserede mere på at sælge byggegrunde på golfbanen end at drive denne optimalt. En gammel kollega og ven fra Nashville, Tennessee, foreslog mig at søge direktørstillingen i Chattanooga, da han så den opslået på PGA’s hjemmeside. Jeg fløj ned for at se The Honors Course og var ikke det mindste i tvivl om, at både banen og klubben var noget for mig. Blandt de 400 blev 20 udvalgt til samtale med bestyrelsen, og efter disse samtaler blev ansøgerfeltet skåret ned til seks. Selvom 1. assistenten fra Augusta National var blandt mine fem konkurrenter, blev den heldige efter en middag med bestyrelsen, som jeg ved samme lejlighed præsenterede min amerikanske kone, Tamara, for. Hun arbejder i øvrigt netop nu med at indrette en nyt gæstehus i golfklubben og med at nyindrette min proshop. Til direktørjobbet hører en smukt beliggende bolig på 2. hul, men samtidig ejer ægteparret Simonsen en lejlighed i downtown Chattanooga, hvor Oliver går på high school. Bilturen mellem Chattanooga og golfklubben tager nemlig en time, hvis den finder sted i rush hour-tiderne, og det er samtidig rart at bo i byen i de tre måneder, hvor golfbanen er lukket. I den kommende sommer besøger Henrik Simonsen sine forældre i Silkeborg sammen med konen og sønnen, og han håber, at Oliver ved den lejlighed kan komme ind i én eller flere danske eliteturneringer.

Kendt træner Det er efterhånden 25 år siden, Henrik Simonsen forlod Silkeborg til fordel for et frit golfscholarship på Houston Baptist University på anbefaling fra en an-

den dansker, Jan Frej Pedersen, og, ikke mindst fra Colin Montgomerie, som han havde spillet i bold til et EM. Planen var, at fire års universitetsgolf skulle udvikle midtjyden til at blive playing pro på den amerikanske PGA-tour. Betingelserne syntes gode, fordi universitetets træner hed Butch Harmon, som senere blev personlig træner for Tiger Woods, men allerede dengang var træner for Greg Norman og Davis Love III. Som amatør lykkedes det Henrik Simonsen at kvalificere sig til PGA-turneringen Houston Open, den første af fem PGA-turneringer, han har deltaget i. Men ind på PGA-touren som fuldt medlem kom han aldrig, og han havde heller ikke succes på de mindre, professionelle tours, Nike og Hooters. Han forsøgte sig siden, uden held, med én sæson på både den sydamerikanske og den asiatiske tour, inden han i 1993 gav sig selv den sidste chance på den europæiske Challenge Tour – med bysbarnet Thomas Bjørn som rejsefælle. Efter halvandet år – da Thomas Bjørn lå suveræn nr. 1 på Challenge-pengelisten – opgav han playing pro-tilværelsen, da økonomien ikke kunne hænge sammen og vendte tilbage til Houston og sin amerikanske kone for at uddanne sig til PGA-klubpro.

I stjernefelt Han startede som fjerde-assistent i Serrano Country Club i Sacramento, Californien, men arbejdede sig i løbet af tre år op som første-assistent, hvorefter hans chef, Bruce Kaiser, anbefalede ham til én af tre ligestillede assistenter hos Butch Harmons bror, Dick Harmon, i den celebre River Oaks Country Club i Houston – med eks– præsident George Bush (Senior) som medlem. Dick Harmon kendte ikke Henrik Simonsen dengang, men det var tilstrækkeligt, at broderen Butch sagde god for danskeren. Efter to år i River Oaks foreslog et klubmedlem Henrik Simonsen som headpro i Spanish Oaks Golf Club i Austin, Texas, overfor klubbens ejer, millionæren Daniel Porter – med en spillerfortid på University of Houston, som Henrik Simonsen også spillede for i sine to sidste universitetsår. – Jeg kan først og fremmest takke Butch og desværre nu afdøde Dick Harmon for,

at jeg er havnet i klubber, der stort set åbner alle døre for mig rent spillemæssigt. Jeg har spillet en række af de bedste baner i USA, incl. Augusta National, fordi jeg inviteres af Chattanooga-medlemmer med andre eksklusive medlemsskaber. Så sent som den 4. marts spillede jeg med i en turnering for Seminole Pro-Members, et felt af både gamle stjerner som f.eks. Arnold Palmer, Greg Norman, Raymond Floyd, Jerry Pate og David Frost samt nye stjerner som Luis Oosthuizen, Luke Donald, Graeme McDowell, Lee Westwood og Justin Rose. På The Honors Course kan Henrik Simonsen jævnligt studere to af de største professionelle talenter i USA, Brooke Pancake og Harris English, som begge er vokset op på amatørbanen og derfor har fået lov at bevare deres medlemskab uanset deres nuværende pro-status. Ingen andre professionelle er medlemmer af klubben.

Gamle venner I forbindelse med US Masters på Augusta National i næste måned går endnu en drøm i opfyldelse for Henrik Simonsen, idet han har engageret én af USA’s største trænerguruer, Dave Stockton, til at forstår en trænerseminar på The Honors Course for 40 af klubbens medlemmer. Stockton har bl.a. trænet Rory McIlroy, Phil Mickelson og Nicolas Colsaerts. Tid levner Henrik Simonsen sig også til med jævne mellemrum at møde sine gamle venner og klubkammerater fra amatørtiden i Silkeborg, brødrene Søren og Thomas Bjørn. Søren bor i dag i Californien og Thomas spiller hvert år en del turneringer i USA, og det er som regel i forbindelse med én af de tre amerikanske majors, US Masters, US Open eller PGA Championship, at de tre silkeborgensere ses og opfrisker amatørtiden, hvor de vandt mesterskaber på stribe. Henrik Simonsen blev således skandinavisk slagspilmester i 1988 og den første og hidtil eneste danske vinder af det det åbne franske amatørmesterskab i 1989, en bedrift, der i øvrigt indbragte ham “Den Gyldne Golfbold.” Desuden vandt han det danske hulspilmesterskab i 1990. Succes fik han derimod aldrig som professionel spiller, men en drømmetilværelse blev det altså til alligevel til – på “Lille Augusta.” // no. 3 2013 // Greenkeeperen

FIRMAGUIDE

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o c I AT I o N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o c I AT I o N

Firmalogo

2013

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Knud K. Nielsen Mobil 2012 8912 kkn@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Niels-Peter Jensen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 npj@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

www.cmate.eu cmate ApS Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Greenkeeperen // no. 3 2013

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

• Træflyttere • Udstyr til frontlæssere • Tipvogne

Tipvogne og udstyr til frontlæssere tilpasset behovet på golf baner. ombygning af eksisterende læssere til hurtigskift.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

•

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o c I AT I o N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o c I AT I o N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

• Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: f.eks. Kryb-Hvene 007, Mackenzie og TYEE. Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, green og rough.

• Plænæegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst! • Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet. • Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

• Golf biler: Nye og brugte • ALT til golf banen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

www.golfname.com

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

E. Marker A/S Tlf.: 7467 0808 Fax: 7467 0890 www.emarker.dk

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Lely Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.lelyturfcare.dk info@lelyturfcare.dk

Kontor: Salgschef: 6610 9200 Brian Kjær info@lelyturfcare.dk 4016 9211 Salg: Lars Rævsager bk@lelyturfcare.dk 4016 9200 lr@lelyturfcare.dk Direktion: carsten Brandt 4016 7374 cb@lelyturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golf baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Ole Knuth Salgskonsulent, Golf Mobil 4030 4000 okn@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Knud Bro Allé 9 • 3660 Stenløse Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

no. 3 2013 // Greenkeeperen

Guld medlemmer

Greenkeeperen // no. 3 2013

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

Sølv

OPa SvLAl Ge Sn

medlemmer

Helms TMT A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S

fødselsdage

Thode Erhverv FSH Machines X3Mgolf

Knud Erik Sørensen Skærbæk Mølle Golfklub 60 år den 19. september

Golfmaskiner Landscaping AB Naturpynt Henrik A. Fog A/S

Henrik Jensen Trelleborg Golfklub 40 år den 24. september

GolfbaneProdukter ApS

Jack Rasmussen Odense Golfklub 40 år den 26. oktober

Bronze medlemmer

Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub 40 år den 3. november Martin Perthen Ørnehøj Golfklub 40 år den 10. november Jens Henrik Uhd Varde Golfklub 50 år den 24. november

Lyngfeldt A/S Hauna Golf MP Motorservice PAC – Dæk & Udstødning

no. 3 2013 // Greenkeeperen

Info

Næstformand: Michael Sandberg Odense Golfklub Mobil: 4296 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: greenkeeperjbg@ live.dk Jacob Arnkvist Lyngbygård Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Kenneth Rungsted Svendborg Golfklub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com Suppleanter Niels Kvist Sørensen Randers Golfklub Mobil: 5360 2452 E-mail: nk@randersgolf.dk

Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com

Bornholm P.t. ingen Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jens Peder Lilholt Bionutria Danmark ApS Telefon: 8645 2888 Mobil: 4037 9086 E-mail: jp@bionutria.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

regi o nsledere

BESTYRELSE

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Greenkeeperen // no. 3 2013

Ja, tak

Medlemskab …

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane). • Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse i nformationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer: By: Mobil.: Arb. tlf.: Golfklub:

Greenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 545,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 845,-, 5 pers. kr. 1.070,- eller 8 personer til kr. 1.345,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By

Greenkeeperen, Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedg책rd

GREENKEEPEREN + + + 19728 + + + 7993 Sydjylland - Fyn USF B

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

BEMÆRK

RK! Fusarium BEMVinÆ r, te BioGolf

OGSÅ...

at vi tilbyder at øge den sv ampehæmmen effekt af gød de ningerne ved at sænke pH på flere af vo re produkter.

Golf BioFosfit, Bio ioStar Artic Star Classic, B io B r, o it b hi In nks har... og BioStar Li T!

ENDE EFFEK

MM SVAMPEHÆ

TIDlIgT FOrÅr

FOrÅr

SOmmEr

TIDlIgT EFTErÅr

EFTErÅr

VInTEr

BioGolf Quick Start eller BioGolf PreStart

BioGolf Start BioFosfit BioCalcium

BioCalcium

BioGolf NK-gødning f.eks. 7-0-9 eller anden BioGolf-gødning i kombination med BioStar Classic eller BioStar Links Undgå tørkepletter tilsæt 6 liter BioFlow / ha

Ultimo juni - primo juli Meget vigtig med BioFosfit-behandling Husk tørre græsser og våd jord giver bedst effekt. BioGolf Fusarium Inhibitor

BioGolf Vinter, BioFosfit BioFlow, BioCalcium

BioGolf Fusarium Inhibitor

BioGolf Fusarium Inhibitor Hvis vejrforholdene tillader det

BioGolf startGødninGer BioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt. BioGolf KMG, bladgødning Den næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse. soMMerproGraMMet Sommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger BioStar Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links. Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og farven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.

Specialister anvender BioGolf Fusarium Inhibitor gennem hele sommeren

efterårsproGraMMet Formålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvintring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kommende sæson. et optimeret efterårsprogram er sammensat af: BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. BioGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket. fairwayGødninGer BioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstoffer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · jp@bionutria.dk eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · npj@bionutria.dk Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14