2013 # 2 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

k e e p e r e n

no.2 // 2013

Får på golfbanen // Læs side

TEMA

Madopskrifter på ukrudt // Læs side

Mos i greens // Læs side

// Ukrudt og konkurrenceevne

Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele

John Deere er din totalleverandør till golfbanen

Salg og Service Øst for Storebælt A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44, Fax: 46 18 50 43 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

899

Vest for Storebælt Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86 99 55 41, Fax: 86 99 55 47 osm@ommc.dk www.ommc.dk

ndhold 2

Greenkeeperen nr.

KOLOFON

no. 2 // 27. årgang

REDAKTØR

Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Asbjørn Nyholt Bente Mortensen

TRYK & LAYOUT Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE NÆSTE NUMMER 5. august 2013

FORSIDEN: Fra Odder Golfklub. Dobbeltgreen hul 9 og 18. Foto: Herluf Vestergaard.

2013 //

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

// TEMA: Ukrudt og konkurrenceevne

Får på golf banen .............................. Får som ukrudtsbekæmpere ........... Madopskrifter på ukrudt ............... Ukrudt er føde for får ..................... Udtynding af rough ........................ Landskabsukrudt ............................. Mos i greens ...................................... Ukrudt i græsfrø .............................. Danmark står for ukrudt ................ Miljøstyrelsens nye regneark ..........

// FAGLIGT Pesticider på golf banen .................. Eftersåning i Norge ......................... Græskonference på vej til DK ....... Proline og gravide ............................ Store vinterskader ............................ Bekendtgørelse om plantebeskyttelsesmidler ................. Greenens mikrobiologi ...................

// ØVRIGE Eventyr Golf i Odense ................... Formandens Klumme ......................

6 10 24 32 46 54 58 62 64 74

Toro Student of the Year 2012 .... Minimér pesticideforbruget ........... Carsten Juhl Jensen .......................... Lely Turfcare ..................................... Hold chefgreenkeepere afsluttet RTS – Vilvorde ................. Kolding Golf Club .......................... Duften af nyslået græs ....................

// PRESSE Lely Turfcare ..................................... Kubota-titel til nyt firma ................ Stiga ....................................................

20 28 37 44 56 60 72

14 22

ÅR

DGA

1963-2013

26 36 38 48 52 66 75

35 42 50

Spis dit ukrudt Læs mere side 24

LEDER Af // Jacques Borggild & Karsten Bjergø

Golf er en mærkelig størrelse

a, og så dog. Egentlig har udviklingen i den danske golfandedam fulgt samfundsudviklingen ganske tæt i de forløbne 20-25 år. Først var der de brølende 90’ere, efterfulgt af de første år af 00’erne. Dengang gik det stærkt. Thomas Bjørn effekten var umiskendelig, det stadig større antal af efterlønnere greb til golfkøllerne og flokkedes om tilmeldingsskrankerne i stort set alle danske golfklubber, ja selv Audi-drengene indså, at det var et vist image omkring det at spille golf, så der var rigtig gang i sagerne, medlemstallet boomede helt op til omkring 180.000 – golf var faktisk med et slag blevet det næststørste specialforbund under Danmarks Idræts Forbund, DGU’s ledelse sukkede af begejstring, hvad skulle det dog ikke ende med? Men med 1 golfslag ændrede udviklingen sig markant i negativ retning. Den økonomiske verdenskrise greb også fat i det ellers så sunde, danske samfund, i 2008 var det at vore græske venner – efter et årelangt overforbrug, og kun med en hånlig hovedrysten til overs for de fælleseuropæiske samfundsregler, pludselig opdagede, at de kiggede ned i en gabende tom statskasse, og snart fulgte Portugal, Spanien og Italien efter. Den Europæiske økonomiske krise var en realitet, med stigende arbejdsløshed, høje renter og spareplaner til følge. Og krisen skulle vise sig at få fatale følger – også for den danske golfbranche. En lang række nye golfprojekter måtte skrinlægges, særligt de store professionelle projekter, branchen rystedes af adskillige konkurser – størst var Proark Golf Plus' økonomiske nedsmeltning, en lang række golfklubber opdagede pludseligt, at man nok havde sat større brød i ovnen, end man kunne bage, sparekniven blev taget frem, og der blev skåret hårdt i omkostningerne – alt for hårdt efter vores mening. Vi forstår simpelthen ikke, at man tror at man kan spare sig ud af golfkrisen, når det nu engang er de golfbaner, som passes bedst, som også stadig formår at holde på medlemmerne, og endda få nye til. Tror man mon virkelig på, at det at fyre greenkeeperen, skære ned på medarbejderstaben og spare på udgifterne til at passe og pleje golfbanen, og lade medlemmerne selv stå for pasningen af golfbanen, får nye medlemmer til at melde sig ind? Nej vel?

Man kunne selvfølgelig også forsøge sig med fjernmedlemskaber, flexordninger, aftaler med nabogolfklubber, men mon det dog forøger omsætningen på den enkelte golfbane? Mon det ikke i stedet for belaster golfbanen i unødig grad – den golfbane, som medlemmerne måske delvist selv passer! Efter vor mening er det skruen uden ende, vel at mærke den negative skrue. Og det med at ”golf er en mærkelig størrelse”, det var egentlig også møntet på de enkelte golfere. Hvorfor er det så uendelig svært at få golfspillerne til at lade være med at kaste cigaretskod på golfbanen, hvorfor vil golfspillerne ikke rette deres nedslagsmærker på greens op, hvorfor vil de ikke rive i bunkeren efter sig, hvorfor vil de ikke lægge opslået tørv på plads? Mærkeligt ikke? For slet ikke at tale om tempoet på golfbanen, hvorfor er det så svært at lukke igennem, når der er plads foran og holdet bagved er væsentlig hurtigere spillende? Ja der er mange spørgsmål og desværre er de forfærdeligt svære at besvare. Nå men lad os nu ikke fortvivle helt. Der er da heldigvis masser af golfklubber, som har lugtet lunten, som har forstået, at det naturligvis stadig kan svare sig at passe golfbanen ordentligt med professionelle greenkeepere og som har forstået, at frivilligt arbejde kan være godt nok, hvis man altså indskrænker det til at samle sten, rive i bedene omkring klubhuset og lignende aktiviteter, og lader greenkeeperstaben tage sig af den professionelle pleje af golfbanen. Golfsæsonen er vist nok kommet lidt sent i gang i år på grund af den lange vinter, men Greenkeeperens redaktion ønsker jer alligevel en rigtig god golfsæson og et rigtigt godt jubilæumsår. //

TEMA Ukrudt og konkurrenceevne

Hvorfor får

Får på golf banen

på golfbanen Det startede med, at vi skulle bekæmpe roughen, fordi den var for tæt

Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject

er går allerede får i området, som bliver brugt til naturpleje og der for var det en løsning, som lå lige for, fortæller chefgreenkeeper Erling Ravn fra Lemvig Golfklub. Golfbanen ligger på en god lerjord og de våde somre har medført, at roughen er vokset for meget og blevet for tæt. Det betyder, at spillerne ikke kan finde deres

bolde og bliver straffet uhensigtsmæssigt. Vi har en åben bane uden forhindringer og så forventer man måske ikke så mange udfordringer, som den tætte rough giver. Det handler selvfølgelig at spille banen som den er, men vi oplevede, at spillerne begyndte at vælge banen fra fordi man bliver straffet spillemæssigt, når man ikke kan finde sin bold. Resultatet er, at spil-

lerne lidt mister lysten til at spille en bane med en tæt rough. Nogle baner har derfor valgt at klippe roughen helt ned en gang om ugen. Men klubben har valgt, at vi stadig skal have en rough, der er med til at forme banen og give den karakter. De nye regler er blevet lagt frem fra Miljøstyrelsen og Dansk Golf Union betyder også, at vi skal finde nye løsninger på at bekæmpe ukrudt i roughen, så tidsler og mælkebøtter ikke opformeres. Mange baner tænker, er det noget for os og flere spillere har da også været skeptiske. Derfor har vi afholdt 2 oplysningsmøder, hvor vi har forklaret spillerne om, hvad der kommer til at ske og svaret på de spørgsmål, så spillerne forstår hvad baggrunden og får at vide hvilke konsekvenser det får for spillet og mulighederne for at tiltrække nye potentielle spillere til klubben, siger Erling.

// fortsættes side 8 //

Greenkeeperen // no. 2 2013

Eksempel på frø af rødsvingel i Masterline kvalitet

Rent frø

Affald

Andre frø

Eksempel på frø af rødsvingel i EU kvalitet

Rent frø 90,0%

Affald 8,5%

Andre frø 1,5%

Ren kvalitet... - hvad vælger du? Prodana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

Ann. Greenkeeper 181x267 04.2013.indd 1

25/04/13 10.07

Ukrudt og konkurrenceevne

Foto Bente Mortensen

TEMA

Hvem har ansvaret?

Får på golf banen

Vi har samarbejdet med en forening af kvinder det hedder “Får til kanten”, hvor flere af medlemmerne er professionelle fårehyrder. Vi har også lænet os på af, hvad de har gjort i Hørsholm Golfklub og haft glæde af hvad greenkeeper Antoine har fortalt os om pleje af deres bane ved brug af får. Det er os greenkeepere, der har det daglige opsyn med fårene og vi har også ansvaret for at flytte hegn. Klubben er også stærkt interesseret i, at få udbredt budskabet. Der går en natursti gennem banen og vi håber, at det kan give en ekstra oplevelse – også for folk, der ikke spiller golf, men bare gerne vil ud og se fårene. På sigt er der også mulighed for at få et rigere fugleliv. Håber, at der er en synergieffekt, så flere kan blive inspirerede til at spille golf. Kommunen har stillet et stykke jord til rådighed, hvor fårene kan være hele året. Lokale borgere fra boligerne i nærområdet også været involveret i projektet og sammen med stisystemet, har de lokale større mulighed for at komme tættere på fårene og få en god naturoplevelse. Vi skal have sat 30 moderfår ud først i maj måned på 4-5 større områder på golfbanen. Vi har 3 folde, hvor der skal gå får i de 2 og det tredje har vi mulighed for at flytte rundt. Efterhånden som vi får erfaringer, kan vi lukke fårene ud på de mindre arealer på golfbanen. Fordelen er, at helårsfolden ligger lige op til golfbanens arealer, så der er mulighed for at tilpasse mængde af får til behovet for afgræsning i løbet af sæsonen. Vi glæder os til sæsonen og til at opsamle vores erfaringer

med brug af får til at holde roughen nede og spillernes tilbagemeldinger.

Andre golfbaner med får Foruden Hørsholm Golfklub har også Hornbæk Golfklub har glæde af de firbenede til at holde rough og ukrudt nede. I Smørum Golfcenter blev fårene i sin tid løsningen på problemer med bjørneklo, hvilket de har klaret fint og er blevet en naturlig del af banens naturpleje. På Värpinge Golfklubs baner i Skåne går fårene frit på hele banen. Banen har været plejet uden brug af pesticider de sidste 10 år og her er fårene er med til at holde ukrudtet nede, læs herom i // artiklen andet sted i denne udgave af Greenkeeperen.

Husk

Græs, pleje - ajourføring Roskilde Tekniske Skole • www.rts.dk

13. juni 2013 Kl 8.30 – 15

Sandmoseskolen

FåredriFt på golFbaner 47239, Græs, pleje - ajourføring

Få ny viden om hold af får på golfbanernes arealer, og hvilken positiv effekt det har på banen. Kurset er et tredages kursus målrettet greenkeepere og baneudvalgsmedlemmer, kurset afholdes af bl.a. Bente Mortensen samt underviser og fåreholder Tove Rasmussen.

Årets sto re branch eudstillin • Nye ma g • Grønn skiner ti e nyhede l in novativ g r ne mask ræspleje iner m/s • E o ld lc re e ll v epanel • Græsklip Akkumas ningskon kiner • kurrence baner • P r • Tilbehø ølser på r til golf grillen • Skønne o 8. år i træ mgivelse k! r• Følg prog ram og u dstillerlis

www.gro

enfagme

te på

sse.dk

Kurset bliver aFholdt den 9., 10. og 11. september

tilmelding på www.rts.dK Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Greenkeeperen // no. 2 2013

Roskilde Tekniske Skole

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året. Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.

For os er det også en sport at være bæredygtig Vi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier og reparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solum er som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke. Læs mere på www.solum.dk eller kontakt: Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde Entreprenørydelser Maskinløsninger Vækstmedier

Jan Juellund Thomas Petersen Claus Svenstrup Knud Hvid Petersen

tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161

Produktsortiment n GreenMix® n TeestedMix® n BoldMix® n Topdres Kvartssand n Vækstlag n Bunkersand n m.m. Maskinløsninger n Vertikalskæring

3049 3047 3045 3040

n Verti-drain n Topdresning n Eftersåning n Omlægning n Høvling

Solum er landsdækkende leverandør

n Oppretning

med laser af rough

n Klipning

Entreprenørydelser Solum er Guldsponsor i Dansk Greenkeeper Forening

n Neddeling n Sortering

TEMA Får som ukrudtsbekæmpere

ukrudtsbekæmpere Erfaringer med fritgående får på Värpinge Golfbane

Rasmusson. Fårene elsker ukrudt som kløver og mælkebøtte og de giver den mest naturlige og fine, tynde rough man kan forestille sig. Der anvendes forholdsvis små arter af får for at hindre trampeskader på greens. Gotlandske pelsfår vejer kun halvdelen af de tunge racer af kødfår og risikoen for skader er derfor mindre. Fårene er udlånt til golfklubben og greenkeeperne står for den daglige pasning. Det er ejeren af fårene, der har

ansvar at klippe dem og sørge for dem i løbet af vinteren. Spillerne er også gode til at fortælle, hvis der eksempelvis er et får som halter. Når der er får mange golfspillere eller for stor koncentration af får, så flyttes fårene ved hjælp af fårehunden Peg, som er en Border Collie. Det samme sker i forbindelse med konkurrencer. Der er lokale regler for spillet på banen for at imødegå de udfordringer, der kan være med de fritgående dyr på golfbanen.

Foto: Håkan Rasmusson.

Hortonom Bente Mortensen, GreenProject

ärpinge Golfbane ligger i Skåne lige uden for Lund. Banen blev etableret i 1998 af Håkan Rasmusson, har 9 huller og tæller i dag 700800 medlemmer. Jorden, hvor banen ligger, har tidligere været brugt til konventionelt landbrug med intensiv brug af pesticider. Golfbanen har siden etableringen været plejet helt uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler og der har været brug for at tænke alternativt, når ukrudtet skulle bekæm-

Foto: Håkan Rasmusson.

Ukrudt og konkurrenceevne Af

Firbenede

Fårenes ekskrementer er største årsag til irritation fra spillerne.

pes. En af de store udfordringer har været mælkebøtter og kløver og derfor har der været brug for fårene på græsarealerne. Siden 2010 har fårene græsset frit på hele golfbanen både fordi de er fantastiske til at bekæmpe ukrudt og pleje græsset og fordi det er meget mere enkelt end at hegne dem inde, siger Håkan 10

Greenkeeperen // no. 2 2013

Fårene bevæger sig frit rundt på hele golfbanen – ikke kun i roughen.

Fordele

nemlig at holde ukrudtet nede i rough og semirough. Kombiner får og vertikalskæring på fairway, da fårene ikke kan klare arbejdet alene.

Ukrudt på fairway Fårene spiser de nye spæde blade og blomster, men har ikkelyst til at spise gamle blade. Det betyder ikke så meget i roughen, men kan være et problem på fairway. Derfor arbejder vi her med intensivt med vertikalskæring for at mindske mængden af to-kimbladet ukrudt. Fotos: Håkan Rasmusson.

Fårene producerer en lav, tynd og fin rough. De spiser ikke græs, som er gået i frø, men kun den tykke, frodige undervegetation, hvilket giver en sparsom og smukt vejende rough. Den tynde rough giver en bedre og mere jævn rough, der gør det betydelig lettere for spillerne, at finde fejlslagne bolde. Fårene er effektive til at bekæmpe ukrudt og der er ingen problemer med hverken kløver eller mælkebøtter i roughen, se billede. De elsker især blomster-

Greens kan få svidninger på grund af urin. Det er dog ikke et problem på greens med krybende hvene, men rødsvingel og enårig rapgræs kan være mere ømfindtlige. Värpinge Golfbane har ingen trampeskader. Det kræver, at greens er tørre og faste og det er de her, fordi der vandes ganske sjældent og greens er bygget op med et sandbaseret vækstlag efter USGAs anbefalinger. Den største årsag til irritation hos spillerne er ekskrementer på tees, fairway og

Billedet er taget i maj 2010. Der har ikke været anvendt pesticider på hele arealet de sidste

Värpinge “Weedmaster” – en modificeret

10 år. På venstre side af hegnet har fårene ikke græsset. På højre side af hegnet har fårene

fairway vertikalskærer.

græsset. Her er ikke længere problemer med kløver og mælkebøtte.

ne og spiser dem alle, hvorfor spredningen af ukrudtet bliver langt mindre, da planterne ikke har mulighed for at sætte frø og sprede dem rundt på banen. Der er stadig mange mælkebøtteplanter i roughen, men det har ikke betydning for spillet. Sidste år havde vi pludselig en stor bestand af hvid okseøje, men dem klarede fårene også. Fårene plejer roughen både bedre og betydelig billigere end den dyre maskinelle klipning. Roughklipperen er ofte den største, dyreste og mest dieselkrævende klipper og den maskine, som kører i flest timer på det største areal samtidig med, at det er den græsflade, som vi prioritere lavest. Der er stor og positiv opmærksomhed fra medierne.

Ulemper Vi gør alt hvad vi kan for at mindske de negative effekter fra fårene og vælger nogle gange at flytte fårene, når der er meget spil på banen og fjerne deres efterladenskaber på greens tees og fairway.

greens. At fjerne disse er det, som giver den største arbejdsbyrde. Hver morgen bliver der taget en runde og samlet op fra greens. De fleste fårelorte findes, hvor fårene rejser sig op lige efter, at de har sovet. Derfor lukker vi dem i fold lørdag eftermiddag, så undgår vi “problemer” søndag formiddag. Fårene bliver lukket ud igen i løbet af eftermiddagen. Fårene vælter markeringspæle, når de klør sig og selv flagene på greens får en tur, når de ikke er nyklippede. De kan være meget aggressive mod buske som fx hyld.

Anbefalinger Det er vigtigt med mange får tidligt i sæsonen, så de kan holde ukrudtet nede fra starten af sæsonen og indtil juni/juli måned. Det er næsten lige så vigtigt, at de får lov at bide hårdt og intensivt i slutningen af sæsonen i september/oktober måned. Antallet af får varieres alt efter græssets væksthastighed i løbet af sæsonen fra 2 får/ha til 6 får/ha. Anvend fårene til det de er gode til,

Fairway vertikalskæres mindst 4 og op til 7 gange på en sæson. Vi starter i slutningen af april og fortsætter efter behov i løbet af sæsonen, når græsset er i god vækst. Der anvendes en modificeret fairway-vertikalskærer, hvor afstanden mellem skærene er 3 cm, hvilket er tættere end normalt, så den virker som en modificeret groomer.

Natur og miljø Värpinge golfbane ligger i et naturfølsomt område i den vestlige Lund mellem by og land. Ambitionen er, at være ekstra påpasselige med, hvordan vi påvirker naturen og miljøet. Vi arbejder på, at golfbanen skal bidrage positivt til omgivelserne og her er fårene et vigtigt redskab i den daglige drift, siger Håkan Rasmusson, der afslutter med at fortælle, at de lige har indkøbt en lille vindmølle, som skal stå på golfbanens areal og bidrage til den daglige drift. Du kan se mere om får og ukrudt samt klubbens natur- og miljøarbejde på www.varpingegolfbana.se. // no. 2 2013 // Greenkeeperen

Kom til DGA Jubilæumsarrangement i Zirkus Nemo i Odense ! Lørdag d. 14. september Jubilæet afholdes på Dyrskupladsen i Odense Kl. 11.30 Teltet åbner Kl. 12.00 Jubilæumsforestilling i Zirkus Nemo’s telt

Bager Jørgen

og... !? !? !?

Pause med bar ( for egen regning ) Forestillingen slutter ca. kl. 14.30 Kl. 15.00 Gratis Jubilæums-reception - 17.30 med øl/vin/vand. Afholdes i de nærliggende selskabslokaler ved Fyens Væddeløbsbane: Prins Haralds Alle 51 5250 Odense SV

Kære Publikum! Så er det tid til at byde velkommen til dette års gæstestjerne i Zirkus Nemo: Tag godt imod Patricia Schumann, mine damer og herrer! Patricia Schumann er ud af den største danske cirkusslægt nogensinde, og jeg er meget stolt af, at hun har sagt ja til at være med i Zirkus Nemo, og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med hende. Hun er en fremragende skuespiller med savsmuld og cirkusblod i årerne. Vi har en god kemi, så vi skal nok få det sjovt, og det skal I - publikum - også! Patricia har det hele; talent, humor og sødme. Og så ser hun bedre ud end sin oldefar, den verdensberømte klovn, Charlie Rivel!

Lørdag d. 14. september

Gratis !

Husk at tilmelde dig ! Senest d. 1. august 2013 Bindende tilmelding er nødvendig, efter først til mølle-princippet, da der kun er 530 pladser i Zirkus Nemo’s telt ! Du skal også huske at tilmelde dig/jer om I vil deltage i receptionen bagefter !

!? !? !? !? !?

Smadre-manden

Tilmelding skal ske til Vibeke Jensen på DGA’s sekretariat dgf@greenkeeper.dk Hvert medlem må medtage max. 1 gæst.

Jeg glæder mig til at byde jer allesammen velkommen i teltet, og jeg kan fortælle, at det som altid er den gode kapelmaestro Frans Bak og hans skarpe drenge, der sørger for musikken. Og så har jeg fundet landets, nej, Europas, nej VERDENS aller-allerbedste artister til jer.

Gratis Zirkus-og receptionsbilletter tilsendes ultimo august.

Jeg er forfærdelig stolt over at kunne præsentere den uforlignelige fuglemagiker, Marko Karvo, som lagde Tivoli ned, da han gæstede min varieté derinde for nogle år siden. Jeg har også været en tur i Kina for at sikre mig de smukke og smidige kvindelige artister, der udgør Duo YingLing, og så er det endelig lykkes mig at få verdens dygtigste jonglør, Picaso Jr., med i år. Og endelig bliver det til et gensyn med de forrygende muskelmænd, Die Sorellas, der er tilbage i Zirkus Nemo med et nyt fantastisk nummer og stramme bukser!

ØV R I G E Eventyr Golf i Odense Af Jacques Borggild 14

Eventyr Golf fylder 20 år I

ndtil 1993 sov det let kuperede område i Sanderum Tørhave Tornerosesøvn, idet området var ejet af en række landmænd, som nok vidste, at deres fortrinlige landbrugsjord – med sin fine beliggenhed tæt på Odense Centrum – nok kunne blive mange penge værd. Men i 1993 skete der ting og sager i Sanderum Tørhave, og det skyldtes initiativer taget af iværksætterparret Gerda – og Niels Ibsen. De to havde allerede – på Gerda’s barndomsgård ved Hjarbæk Fjord igangsat et stort golfprojekt, tegnet af den Århusianske banearkitekt Michael Tradsdal Møller, så erfaringer og idégrundlag var tilstede. En dag blev Niels Ibsen kontaktet af daværende direktør i Odense Congress Center Jan Hansen, som kunne fortælle om problemer med hotelgæster, som gerne ville spille en runde golf, men som havde svært ved at få spilletid i områdets dengang eneste golfklub, Odense Golfklub. “Hvorfor starter du ikke et nyt golfprojekt her i Odense” spurgte Jan Hansen og Greenkeeperen // no. 2 2013

denne opfordring satte Niels Ibsen i gang. Han kontaktede Odense Kommune, hvor man var positive overfor tanken om at starte et nyt golfcenter i kommunen og man anviste 4 muligheder, hvor det nye golfanlæg kunne placeres. Niels udvalgte straks området i Sanderum Tørhave som det perfekte sted for den nye golfbane og Odense Kommune startede med at stille et stykke jord ved 1000-Årsskoven til rådighed for kr. 10 pr. kvadratmeter. Men der var stadig 7 lodsejere, som skulle være parate til at sælge jord for at projektet kunne realiseres og dette skulle vise sig at blive en endog meget svær opgave.

1993. Den første green fee i OEG.

Vi lader Niels Ibsen selv fortælle, om hvordan han greb denne opgave an: – Ja, det skulle vise sig at blive en meget vanskelig sag. For det første skulle forhandlingerne gennemføres i hemmelighed for at de enkelte lodsejere ikke skulle snakke sammen og sætte priserne for højt.

1992 For det andet skulle det gå hurtigt, da jeg Her skal jo nok var klar over, at der på et tidspunkt klubhuset ligge. ville blive snakket om jordsalget. – En anden ting var, at jeg jo på dette tidspunkt slet ikke kendte lokalplanen, som først skulle udarbejdes, hvis jeg kunne købe jorden.Jeg vidste med andre ord ikke, hvor meget jord jeg ville få brug for og dette faktum viste sig at være godt argument for at bede lodsejerne om ikke at tale med naboerne om jordsalget. – Jeg arrangerede derfor en række aftenmøder indenfor 1 uge, hvor jeg simpelthen besøgte de enkelte lodsejere. – Det var en meget svær uge, og jeg var ved at opgive projektet flere gange. Landmændene var meget sindige, r. Ibsen klippe hvad skulle jorden bruges til?, og hvor meget ville jeg betale for jorden. – Jeg besluttede mig for, efter Odense Kommunes Tekniske Forvaltat have regnet baglæns på hele projektet ning, med Rådmand Lennart Larsson i – jeg vidste med andre ord præcist, hvor spidsen udarbejdede herefter, i expresmeget jeg kunne tillade mig at byde for fart, lokalplan for området, der var injorden – at tilbyde kr. 10 – pr. kvadratgen indvendinger mod projektet, som meter, (kr. 100.000,- pr. hektar, red.) nu kunne realiseres. altså ca. det dobbelte af landbrugsværGolfbanearkitekt Michael Tradsdal dien for jorden og dette skulle vise sig at Møller kunne herefter lave detailtegninger være en god disposition. Det betød, at for anlægget, som blev til vi kom i realitetsforhandet 27-hullers anlæg med linger med de enkelte 3 x 9 hullerssløjfer samt lodsejere og – med visse en 6-hullers par 3 bane forsinkelser, særligt fra en beliggende ved greenkeelodsejer, – lykkedes det pergården. faktisk at få købet af jorAllerede på et tidligt den på plads. Min advotidspunkt kom Niels Ibkat, Erik Ellebye Ågesen sen i kontakt med pensihavde på forhånd udaronsselskabet PENSAM, bejdet slutsedler, som var via sit selskab GOLFbetinget af, at kommunen SAM på daværende udarbejdede lokalplaner tidspunkt havde luftet for området og at golfprointeresse i at investere i jektet blev en realitet. Harry Pape H.

1993

skovbrug og fritidsprojekter og der blev hurtigt lavet aftale om, at Golfsam købte Gerda og Niels Ibsens to golfanlæg, Hjarbæk Fjord Golfcenter og Odense Eventyr Golf Center. Der blev udarbejdet kontrakter, som indebar, at Gerda og Niels skulle leje og drive de to golfprojekter. Det var Det Danske Hedeselskab, som i øvrigt var medejer af Golfsam, der blev valgt som hovedentrepenør for anlægget af de 3-9-hulssløjfer og snart gik man i gang med anlæg af sydbanen. Entrepenør Helge Ågren blev valgt som totalentrepenør for bygning af det flotte klubhus, som efter en del besværligheder blev placeret højt beliggende med udsigt ind mod Odense Centrum, i nærheden af den kommunale vandforsyning.

// fortsættes side 16 //

no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

1993

Eventyr Golf i Odense Det er skam græs.

Men der var stadig en lang række opgaver, som skulle løses, inden de første golfslag på Sydbanen kunne slås. Der skulle oprettes en golfklub, indkaldes til stiftende generalforsamling, Vælges formand og bestyrelse, udarbejdes spilleretsdokumenter for de nye medlemmer, vedtægter for den nye golfklub, aftaler mellem driftsselskabet og den nye golfklub, som skulle være acceptable for Dansk Golf Union, ansættes banepersonale og folk i administrationen, samtidig med at anlæg af golfbanen og klubhusbyggeriet skulle inspiceres, og der skulle ansættes en forpagter af “Eventyr Restauranten” i det nye klubhus. Det var på dette tidspunkt, at man kom i forbindelse med en del klubmedlemmer i Odense Golfklub, som mente, at klikedannelsen i den gamle, hæderkronede golfklub i Odense havde taget overhånd og som derfor kunne være interesserede i at melde sig ind i den nye golfklub, Et af disse medlemmer blev Harry Pape Henriksen, som indvilligede i at blive den nye golfklubs første formand, et tillidshverv, som han trofast har bestridt lige siden og frem til skrivende stund. Som chefgreenkeeper valgte man en uddannet anlægsgartner, men det Niels Ibsen. 16

Greenkeeperen // no. 2 2013

skulle snart vise sig, at dennes erfaringer med golfbaner var ret begrænset, roughen var tyk og uigennemtrængelig og mange golfspillere mistede endnu flere golfbolde. Man måtte derfor skille sig af med chefgreenkeeperen og det var på dette tidspunkt, at en murer fra Vestfyns Golfklub i Glamsbjerg kom i kontakt med Niels Ibsen og de to blev hurtigt enige om et fremtidigt samarbejde, som skulle vise sig at holde gennem hele Niels Ibsens tid i Eventyr Golf og endog videre frem. Denne murer hed Bendy Sørensen og det skulle vise sig, at han – forbavsende hurtigt og selvlært – satte sig ind i greenkeeper-hvervets mange mysterier og – sammen med dygtige medarbejdere– fremtryllede et golfanlæg, som frem til dags dato går for at være et af Danmarks mest velplejede golfanlæg. Som det har været for stort set alle de professionelle golfanlæg i Danmark, så var startperioden vanskelig at komme igennem. Medlemsantallet var – selvom det steg fra år til år – begrænset, men det lykkedes for Gerda og Niels Ibsen at komme igennem denne tid, omend de måtte spæde til af deres personlige formue. Heldigvis havde Niels, samtidig med fuldtids-

FA K TA Om 3C koncernen • 3C koncernen er ejet af Direktør Niels Thorborg, som anses for at være Fyns rigeste mand. • Niels Thorborg startede virksomhed i 1985 med firmaet VaskRent, som i 1992 skiftede navn til L’easy. • Gennem en stærk markedsføring har L’easy opnået betydelige markedsandele i Danmark, Sverige, Norge og Holland. • L’easy beskæftiger sig primært med salg/leasing af langvarige forbrugsvarer og har hovedkontor i Odense. • Niels Thorborg er bestyrelsesformand for OB’s professionelle afdeling, som efter fusionen med Odense Congress Center har dannet koncernen Odense Sport & Event, hvor Niels Thorborg ligeledes er bestyrelsesformand. • 3C koncernen ejer ligeledes 50 % af internet-salgsfirmaet Wupti.com, 25 % af detailvarekæden Inspiration, samt D:E:R. • Niels Thorborg var i 2004 medstifter af Kapitalfirmaet CAPIDEA sammen med dynekongen Lars Larsen og Asger Åmund.

hvervet i Eventyr Golf, andre virksomheder, som var indtægtsgivende, og så er han dygtig og stædig og giver ikke så let op.

På et tidspunkt blev samarbejdet med Pensam dog for belastende og Gerda og Niels valgte at opsige samarbejdet, hvorefter Pensam, under ledelse af Direktør Thomas Lauritsen selv drev de 6 golfanlæg, som selskabet dengang ejede (dog ikke Fredensborg Golfcenter, som klubben selv drev). Efter en del kritik og stor medieopmærksomhed valgte Pensam så i 2006 at sælge de 6 golfanlæg til ejendomsmatadoren Michael Kaa Andersen’s selskab Proark Golf . Dette selskab blev reorganiseret få år efter i Proark Golf Plus, som fik tilført ny kapital, og som indgik aftaler om driften af yderligere 5 golfanlæg og havde meget store planer om

Den sidste, meget behagelige udvikling, kom så her for få dage siden (i skrivende stund), da den Fynske koncern 3C, som ligeledes ejer OB, Odense Sport & Event, delvist Wupti.com, D:E:R, L’easy samt delvist Inspiration, har købt Odense Eventyr Golf Center (for et ikke oplyst beløb) og indehaveren af 3C, Direktør Niels Thorborg oplyser, at Odense Eventyr Golf snarest mulig vil blive en del af Odense Sport & Event og at han glæder sig voldsomt til samarbejdet med én af landets mest veldrevne golfklubber. Niels Thorborg har hidtil – på grund af sin tæt besatte kalender ikke kunnet finde tid til selv at spille golf, men han

Formandens 20 år

forsikrer, at det vil der snarest blive ændret på. Bestyrelsen med Formand Harry Pape Henriksen fortsætter som hidtil og glæder sig ligeledes til samarbejdet med de nye ejere. Chefgreenkeeper Bendy Sørensen fortsætter som chef for baneplejen, ligesom de administrative medarbejdere og kontrakten med restauratørparret Jeanette & Jørn Kühn fortsætter. Odense Eventyr Golf er altså igen på fynske hænder, hvilket de ca. 1.650 medlemmer af én af Danmarks største golfklubber naturligvis kun kan være glade over og tilfredse med.

Har der ikke været tilfælde, hvor du har tænkt: “Nu kan det være nok”.

2002

Tropisk entre.

fremtiden. I efteråret 2012 måtte Proark Golf Plus dog sande, at den investerede kapital var opbrugt og da der ikke fandtes muligheder for tilførsel af ny kapital eller financiering gik selskabet konkurs. Siden da har Odense Eventyr Golf Klub’s bestyrelse analyseret situationen grundigt og afgivet købstilbud til kurator i konkursboet efter Proark Golf Plus, et tilbud, som kurator dog ikke kunne acceptere. Der blev i den mellemliggende tid afgivet garanti for, at alle golfanlæg, med undtagelse af Hjarbæk Fjord Golfcenter ville holdes åbne i 2013, således at de ca. 6.000 medlemmer i de involverede klubber ikke blev berørte på deres muligheder for at spille golf.

Vi har mødt klubbens formand Harry Pape Henriksen og talt med ham om hans tid som formand i Odense Eventyr Golf Klub. Harry hvordan – generelt set – har tiden som formand været? – Lad mig først sige, at det jo ikke er et – i golfklubmæssig forstand – traditionelt set, almindeligt formandshverv, jeg har haft. Det har jo fra starten i 1993 været en opgave, hvor bestyrelserne og jeg har skullet lede en golfklub og samtidig repræsentere medlemmernes interesser overfor ejerne / driftsselskabet i klubben. Vi har altså ikke kunnet beslutte f.eks ændringer på golfbanen, i klubhuset, af kontingenter osv. uden først at skulle forhandle med driftsselskabet, idet det jo er driftsselskabets udgifter/indtægter, som det drejer sig om. Når det så er sagt, så vil jeg gerne slå fast, at de forskellige driftsselskaber, som vi har haft, altid har været lydhøre og positive overfor vore ønsker. Vi er ikke altid kommet igennem med det, som vi gerne ville, men vi har altid fået enderne til at nå sammen – Vi har naturligvis haft vanskelige forhandlinger igennem tiden, men der er stort set altid kommet fornuftige løsninger ud af det. – Ellers vil jeg gerne sige, at jeg jo har været med helt fra den spæde begyndelse, hvilket har været en stor fordel. Det har været udfordrende og spændende at være formand i OEGK, derom ingen tvivl. Hvis ikke havde jeg nok ikke holdt ud så længe.

– Jo selvfølgelig har der været det, men jeg har altid haft en stor støtte i min kone og hun har altid fået mig til at besinde mig og tænke rationelt.Det, som det drejer sig om, er jo at bevare roen og overblikket i ophedede situationer og jeg føler selv, at det har jeg været rimeligt god til. – Jeg husker tydeligt en generalforsamling, hvor et medlem foreslog vedtægtsændringer, som havde til formål at

// fortsættes side 18 //

no. 2 2013 // Greenkeeperen

2006 ØV R I G E

“kuppe mig ud”. Det var ubehageligt og det gjorde ondt, når man nu føler noget for den sag, som man bruger en stor del af sin fritid på – ubetalt.

Eventyr Golf i Odense

Forholdet til Odense Golfklub har i mange år været anstrengt, hvorfor det? – Ja bare jeg vidste det. Det var bestemt ikke populært, da vi forlod Odense Golfklub for at starte i Eventyr Golf, vi mistede faktisk mindst 6 gode venskabspar i den anledning. Jeg ved ikke om der har været en vis misundelse over, at vi holdt banen åben hele året og over, at vore medlemstal hele tiden voksede og over, at vi altid har haft fuldt styr på vores økonomi. Odense Golfklub var jo “klubben” her i området og så kom der pludselig sådan en opkomling, som man skulle konkurrere med. Men det er rigtigt, det har i perioder været vanskeligt at samarbejde med Odense Golfklub. Jeg synes dog, at det i de seneste år er blevet bedre. Jeg tror, at de har indset, at vi er kommet for at blive og at man når længst med et godt samarbejde.Vi afholdt jo LET (Ladies European Tour) på vores bane, et arrangement, som i øvrigt forløb fantastisk for os, og som vi har fået megen ros for, og i den anledning forhandlede vi faktisk med Odense Golfklub om skiftevis afholdelse af LET hvertandet år. Disse forhandlinger gik desværre i sig selv, men jeg håber da, at vi kan tage dette op igen. Vi har haft LET, Challenge Tour og Amatørernes individuelle Europamesterskaber på vores bane, hvornår skal vi opleve mændenes Europatour på Odense Eventyr Golf? – Ja, jeg håber da, at det sker i overkommelig fremtid. Jeg ved jo, at vores nye baneejer, Niels Thorborg har en vis kontakt til Lars Larsen, som har ombygget Himmelands Golf & Country Klub for millioner, nok med det formål at kunne afholde europatouren. Måske var et samarbejde muligt her. Det er jo ganske betragtelige pengebeløb, som skal rejses for at afholde en Europatour-turnering af passende størrelse. Jeg tror, at vore medlemmer er positive overfor tanken og vi sagtens kan skaffe de mange frivillige som er nødvendigt.Vi har golfbanen

Greenkeeperen // no. 2 2013

Thomas Bjørn på Eventyr marts.

til det, vore greenkeepere kan levere en golfbane i super-velplejet stand og golfbanen kan sættes op i en passende sværhedsgrad. Jeg håber bestemt da, at det lykkes i min formandstid. Hvor lang tid fortsætter du som formand? – Det er svært at sige, der er jo også noget, som hedder helbred, men så længe, som jeg synes at det er sjovt, spændende og udfordrende og så længe, som vore medlemmer ønsker det, så har jeg da tænkt mig at fortsætte. Lad mig for øvrigt sige, at vi for øjeblikket har den bedste bestyrelse, som vi har haft i meget lang tid. Når tingene fungerer, som de gør lige nu, så er det jo nemt at være formand. – Den dag, hvor det ikke mere er sjovt, så stopper jeg øjeblikkeligt. Hvad har de bedste øjeblikke været i din tid som formand for OEGK? – Det bedste – set over en længere periode – har været at vi har fået “Eventyr-ugen” op at stå og til at fungere så godt som den gør.Det har udviklet sig til Danmarks størstge golfturnering og der kommer – år efter år – golfere fra hele landet, ja sogar fra udlandet for at nyde turneringen og det sociale liv, som er omkring turneringen. – Det er et stort arrangement, men det fungerer fantastisk. Lad mig for øvrigt lige minde vore medlemmer om, at det er på tide at tilmelde jer til Eventyr Ugen, hvis I vil være sikre på at få plads. – Hvis jeg skal nævne et enkeltstående arrangement, så må det blive LET-arrangementet. Vore medlemmer

var meget fine til at huse de kvindelige professioneller golfere fra stort set hele verden, spillerne var meget tilfredse med golfbanen og med hele afviklingen af arrangementet og vi modtog stor ros for hele arrangementer. Det var virkelig en oplevelse, som jeg sent glemmer. – Og at der så var danskere med helt fremme og at det var en dansk pige, som vandt turneringen, det gør jo bestemt ikke oplevelsen mindre. – Jeg vil også gerne nævne det fortræffelige arbejde i vores elite-afdeling.Vi oplever stor interesse for elite-afdelingen, ja vi må faktist advare lav-handicapspillere, som ønsker at melde sig ind om, at det nok bliver meget svært at tilkæmpe sig en plads på førsteholdet. Hvem skulle have troet for få år siden, at vi skulle blive danske mestre i holdgolf det ene år og komme i finalen det næste år. Hvordan ser fremtiden ud for Odense Eventyr Golf, de seneste år har jo været noget turbulente? – Jeg er helt sikker på, at fremtiden tegner meget lys for Odense Eventyr Golf, på trods af krisen i den danske golfverden. Vi har naturligvis – som de fleste golfklubber en del ældre medlemmer, som vi skal sige farvel til på et tidspunkt, men vi har en stor og sund juniorafdeling og vi har stadig fin tilgang af nye medlemmer, når vi har behov for det. – Jeg kunne tænke mig, at klublivet var lidt mere intenst, men vi er en stor golfklub, og der er plads til alle kategorier af medlemmer, også dem, som blot spiller golf, men som ikke har tid til et besøg i restauranten efter spillet. Det eneste, som jeg ikke bryder mig om, er når nogle medlemmer står og drikker øl ved bagagerummet på deres bil efter golfrunden. 19-hul er nu engang 19-hul og det foregår – efter min mening – i restauranten eller på terrassen. – Jeg forventer mig også et rigtigt godt samarbejde med den (de) nye baneejere. Jeg har allerede hørt en fugl synge om en gennemgribende restaurering af klubhus-faciliteterne, vi har spændende planer om selve golfbanens udvikling i de kommende år, og jeg er sikker på, at vi og Odense Sport & Event kan få stor glæde af hinanden. //

"Jeg ønsker Svendborg, Nexø og Bornholms golfklubber tillykke med deres nye såmaskiner"

Niels-Peter udtaler: Naturpynt er nu blevet sølvsponsor i DGA og ser frem til godt samarbejde med de danske greenkeepere. Jeg kan levere alle slags træer, buske, hæk og haveplanter, i god kvalitet og til konkurrence dygtige priser. Kontakt mig gerne for rådgivning og plantepleje. Derudover har jeg også forhand-

lingen af en række gode maskiner til græspleje bla. Rotadairons skivesåmaskine og deres dybde vertikalskærer med opsamler. Jeg kan også nævne Kioti´s arbejds bil som er et helt unikt køretøj med lad og til en meget fornuftig pris Maskinerne importeres af HA Fog i Brøndby.

Rotadairon RGD 140, skivesåmaskine. Til alle frø størrelser

Kontakt mig venligst for information eller ønske om maskindemonstrationer på tlf. 2427 1787

NATURPYNT · Hastrupvej 10 B · 4621 Gadstrup · Tlf.: 4619 0066 · E-Mail: Post@naturpynt.dk

Sølv

Vi er 30 engagerede medarbejdere med mange års erfaring og er stolte over at være kendt for god service, troværdighed, høj kompetence og stabilitet. Vores målsætning er, at skabe værdi for vores kunder ved altid levere miljørigtige og pålidelige kvalitetsmaskiner til den rigtige pris. Vi importerer maskiner fra hele verden og producerer det meste af tilbehøret selv, fordi det er vigtigt, at det færdige produkt er konstrueret til Nordiske forhold og tilpasset vores kunders ønsker og behov. I Brøndby har vi en salgsafdeling, et værksted med servicebiler, samt et stort reservedelslager og vi sælger nyt og brugt direkte til slutbrugeren. Vi sælger også igennem et nøje udvalgt professionelt forhandlernet i hele Danmark samt i Sverige, Norge og på Færørene og en betydelig del af vores egen produktion af redskaber bliver eksporteret, primært til EU.

spons

or DG

Se mere på www.hafog.dk

Henrik A. Fog A/S Lyngager 5-11 · 2605 Brøndby Tlf. +45 96 66 11 · www.hafog.dk

no. 2 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Pesticider på golf banen

Lovlig anvendelse af pesticider på golf baner Det er lovligt, men er det forsvarligt? Et middel, der er godkendt til mindre anvendelser (tidligere off-label), har en særlig godkendelse fra Miljøstyrelsen. Denne gør det lovligt at anvende midlet i en afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etikette. Anvendelsen sker dog på eget ansvar

Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject og Asbjørn Nyholt, Hortonom og græskonsulent

ansk Golf Union har godkendel se fra Miljøstyrelsen til brug af pesticider til mindre anvendelser (off-label) for en række produkter: Folicur EC 250, Proline EC 250, Express ST og Hussar OD. Bemærk, at der er knyttet en særlig brugsanvisning til et produkt, som er godkendt til mindre anvendelser. Du kan finde de forskellige brugsanvisninger på ww.turfgrass.dk

Hverken DGU eller kemikaliefirmaet kan gøres ansvarlige for eventuelle sprøjteskader eller udeblevet virkning.

Forskel på anvendelse I en tid med stort fokus på golfbanernes pesticidforbrug og ny lovgivning med krav om at reducere forbruget af hensyn til natur og miljø, virker det besynderligt, at Miljøstyrelsen fx i brugsanvisningen for Proline, anbefaler golfklubberne

Tabel 1: Forskellen mellem informationer på midlets etikette og DGUs brugsanvisning skaber usikkerhed.

Hvad står der om Proline EC 250

På etiketten (godkendt af Miljøstyrelsen)

DGUs brugsanvisning (godkendt af Miljøstyrelsen)

Personlige værnemidler

Opblanding • Åndedrætsværn, helmaske. Filtertype A2P3 • Beskyttelsesdragt uden hætte. • Handsker og støvler

Sprøjteføreren skal bruge handsker ved opblanding og udsprøjtning.

Udbringning • Åndedrætsværn, halvmaske. Filtertype A2P3 • Beskyttelsesdragt uden hætte. • Handsker og støvler Virkning/effekt

Vær opmærksom på, at midler til mindre anvendelser (off-label) ikke er testet så grundigt, som normalt godkendte midler. Man må derfor – alt andet lige – gå ud fra, at der er større risiko for skader forbundet med anvendelse af midlerne. Anvendelsen af midler til mindre anvendelser/off-label sker på eget ansvar. Ansvaret for anvendelsen af midlerne, herunder eventuelle sprøjteskader eller udeblevet virkning, påhviler dig selv.

Greenkeeperen // no. 2 2013

Midlet virker, når temperaturen er minimum 6oC og planterne er i vækst. Midlet virker optimalt ved 15-18oC, når planterne er i god vækst.

Sprøjtningen gennemføres fra oktober til marts og kan udføres, som en morgensprøjtning på frossen jord, blot planterne tør op i løbet af dagen.

at sprøjte midlet ud på frossen jord uden effekt og med risiko for forurening af vandmiljøet. Proline er et systemisk virkende pesticid og det fremgår klart af etiketten, at midlet først virker ved 6oC, når græsset er i vækst.

Forskel på værnemidler Det giver også anledning til eftertanke, at hvis en landmand bruger Proline, skal han iføre sig hel/halvmaske, gas– og partikelfilter, beskyttelsesdragt samt handsker og støvler ved opblanding og udbringning af midlet. En greenkeeper kan ifølge brugsanvisningen (off-label) nøjes med at tage et par handsker på, når han anvender samme middel i den samme dosering. Vi spurgte Camilla Meyer fra Miljøstyrelsen om dette kunne være rigtigt. Hun svarede: “at Miljøstyrelsen vurderer de miljømæssige og sundhedsmæssige risici, der kan være ved de mindre anvendelser (off-label) og de ting som MST vurderer

skal med til den konkrete anvendelse fx på golfbaner, fremgår af brugsanvisningen.”

delse, hvis arbejdet skal udføres sikkerheds– og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdspladsens ansvar

Hold dig til etiketten

Miljøstyrelsen vurderer altså, at Proline virker på frossen jord på golfbaner men ikke på en frossen kornmark. Det er også Miljøstyrelsens vurdering, at midlet er langt mindre farligt at bruge for en greenkeeper end for en landmand. Dog henviser Camilla Meyer til: “at arbejdsgiveren har pligt til, at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, herunder en præcis beskrivelse af hvilke værnemidler og sikkerhedsmæssige tiltag, der skal sikres ved den konkrete anvendelse.” Det er med til at skabe forvirring og usikkerhed og i værste tilfælde kan det gå ud over både menneskers sikkerhed og miljøet, når det udarbejdes brugsanvisninger til mindre anvendelser, der strider mod oplysningerne på etiketten og hvor man i øvrigt henviser til, at arbejdsgiverens skal udarbejde APV ved den konkrete anven-

Vi kan kun anbefale, at for at beskytte greenkeepere og miljøet, bør man altid anvende etikettens forholdsregler om brug af personlige værnemidler. Det er også en god ide, at holder sig til de minimumtemperaturer, som er angivet på etiketten for at få en virkning af det udbragte middel og undgå unødig forurening af miljøet. Husk at der er særlige forholdsregler for gravide – især hvor der er R-sætninger om at det kan skade fosteret, se www. barjordtilbord.dk Bemærk, at godkendelserne til mindre anvendelse kun gælder for det produkt, som er nævnt i godkendelsen/vejledningen. Godkendelsen gælder ikke parallelprodukter, uanset at disse er identiske med det i godkendelsen nævnte produkt. En godkendelse af Proline gælder ikke for fx Agros Prothio (Proline). //

Biologiske løsninger:

Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• • • • • • •

Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren.

E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 info@emarker.dk

www.emarker.dk

no. 2 2013 // Greenkeeperen

FORMANDENS Af // Martin Nilsson

KLUMME

ør påske var denne formand og foreningens kasserer ude på en rutsjetur. Ikke på min golfbanes veletablerede skiløjper, men på DGU’s repræsentantskabsmøde. Et møde som vi havde store forventninger til fordi der var en del DGA kæpheste, der så ud til at ville lykkes. Fortsat sikring af forskningsmidler til STERF, indstiftelse af en fælles miljøpris og velfortjent hæderstegn til Karsten Bjergø for hans 20 år som uvurderlig chefredaktør på Greenkeeperen. Samarbejdet med DGU så ud til at bære frugt. Men nej. Svig og bedrag fra talerstolen. Troede vi. Hvis episoden havde foregået på Island i sagaernes tid havde der ikke været meget tilbage af DGU efter påsken. Hver eneste sten af Idrættens hus ville være blevet kastet rundt og grædende børn ville sidde alene tilbage på de rygende tomter. Så skulle jeg så bagefter gå rundt at undskylde fordi vrede greenkeeperhorder var gået lidt for rask frem. Per Sørensen fra Sydsjællands GK og jeg har hygget os de sidste par år med at deltage på repræsentantskabsmødet. Vi får talt med en masse repræsentanter fra landets golfbaner. Vi har DGA bannerreklamer opstillet og gratis eksemplarer af Greenkeeperen med og hvert år får vi på den konto hvervet nogle nye klubmedlemmer. Det er godt for foreningens økonomi, men bedst fordi, at vi får spredt budskabet om god forskningsbaseret greenkeeping med vægt på det miljøansvarlige. Men hvorfor var det, at Per og jeg

Greenkeeperen // no. 2 2013

blev så vrede? DGU havde i deres budget varslet en nedskæring af deres forskningsbidrag til STERF fra 500.000 kr. til 400.000 kr. og det havde en stor gruppe greenkeepere og DGA kæmpet imod. Der var blevet mobiliseret mange golfklubber i forsvaret for forskningen. Sydsjællands GK stillede selv modforslaget om en bibeholdelse af forskningsbidraget, men dette var ikke nok for på dagen blev forslaget stemt ned. Klart. Dansk golf har åbenbart ikke brug for en intensiveret forskning i ukrudtsbekæmpelse og overvintringsskader. DGU havde solgt deres nedskæring godt med skarpe formuleringer som “forskningsprojekterne var ikke gode nok”. Kig på jeres tilsendte sortsguide fra sidste nummer af Greenkeeperen. Er det ikke god forskning? Det der blev dråben var, at DGU’s formand Søren Clemmesen fik afsluttet debatten med at tage DGA til indtægt for at vi støttede nedskæringen. Telefonsamtaler med Morten Backhausen og Søren Clemmesen og aflytning af lydbånd fra mødet skulle der til før DGA’s krigsøkse var begravet. Han sagde det ikke, men det lød sådan i salen. Og resultatet udeblev ikke. Sådan gik det for sig. DGU fik sin nedskæring på forskning igennem. Samtidigt med, at de plager Miljøstyrelsen om forskningsmidler til at løse udfordringerne efterladt af den nye pesticidlovgivning. Forskning er hjerteblod for DGA. Uden forskning hvordan skal vi så kunne bevæge os fremad? Vi har per 15. marts i år verdens strammeste miljølovgiving og DGU satser på erfaringsopsamling blandt greenkeeperne. “Løsningerne er derude” siger de! Denne formand ser frem til de kommende numre af Greenkeeperen hvor DGU-konsulenternes

guldkorn fra deres mange erfaringsopsamlingsmøder vil bliver bragt i artikelform og klargjort til præsentationer ved årets DGA uge. Nu vil vi have “valuefor-money”. Lad os se om deres erfaringsopsamling kommer frem i banebesøgsrapporterne. Kommer der ny viden frem eller bliver det produktbrugsanvisninger på Express, Hussar og Proline? Det tager mange år at opbygge en forskningskultur med masser af succes. Jeg sidder selv med i STERF’s styregruppe og ser alle de forskellige forskningsansøgninger og bevares, der er også dårlige imellem. Men at der forekommer dårlige ansøgninger er for DGA ikke nok til at motivere en nedskæring i bevillingen. Støt de gode projekter i større grad, måske med et større fokus på formidling af resultaterne. For der er afledte positive effekter af at havde en nordisk forskningskultur. Alle de 130 greenkeepere, der hvert år deltager i DGA Ugen i november har glæde af direkte formidling af forskningsresultaterne, da STERF forskerne bliver brugt som foredragsholdere. Ligeså formidles deres forskningsresultater i dette blad til gavn for alle medlemmer af foreningen. Vores europæiske greenkeeperkollegaer ser misundeligt til. De mangler fuldstændigt deres egen regionale forskningskultur og har kun den amerikanske at trække fra. DGA er glade for, at samarbejdet med DGU kan fortsætte og at det ikke sluttede i påsken. For vi har gode initiativer på vej sammen med DGU. Vi skal sammen opbygge en chefgreenkeeperuddannelse og vi lancerer en miljøpris sammen. Men lad det være helt klart for DGU, at DGA vil kæmpe for at få de STERF penge på budgettet igen. Og mere til. Med rentes rente. //

Din maskinleverandør - året rundt!

Greensklipper GP400 Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Markedets mest driftsikre greensklipper - til den rigtige pris

Legendarisk Jacobsen klippekvalitet, forbedret ergonomi og vægtfordeling Den nye GP400 har bevaret mange af funktionerne fra sin berømte forgænger G-Plex III, herunder: Sving-ud centerenhed for nem vedligeholdelse og justering Legendariske klippeaggregater med et udvalg af 7, 9 eller 11- blads cylindre Kubota 3-cylindret dieselmotor 17,7 HK ved 3200 rpm

GRUNDLAGT 1861

Kastrup Tlf.: 32 50 29 02 Salgskonsulent Ole Knuth tlf.: 40 30 12 12 Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11 Salgschef Boye Thomsen tlf.: 40 30 12 12

Leveres som standard med Trueset® kliksystem på klippeled

TEMA

Spis dit ukrudt

Ukrudt og konkurrenceevne Madopskrifter på ukrudt

Hvordan kommer du af med dit ukrudt? Det nyeste indenfor madmode er at spise sit ukrudt. Det er hipt at finde sit eget ukrudt og tilberede det i køkkenet. Mange ukrudtsarter er rige på vitaminer og mineraler og har været brugt som lægeplanter igennem tiden. Her kommer enkle og velsmagende opskrifter, som enhver golfspiller, greenkeeper eller baneudvalgsformand med lethed vil kunne fremtrylle i sit eget køkken. Opskrifterne tager udgangspunkt i ukrudtsarter, som du nemt finder på golfbanen. God appetit!

Af Karin Normann Petersen og Asbjørn Nyholt, Asbjørn Nyholt, ApS

Gulerodsmos med Bellis Smagen af Bellis er mild og let syrlig. Både blade og blomster kan spises. Bellis er god i både frugtsalat og fløderand, men er også fin i det salte køkken f.eks. i salater eller som pynt på frisk gedeost.

kraftigere. Mælkebøtter kan være meget forskellige. Faktisk er der ikke kun tale om én art, men op mod 1000 småarter med hver deres udseende. Hvis man skal spise den er det nok at vide, at det er en mælkebøtte.

Du skal bruge: En håndfuld bellis 2 store gulerødder 2 spsk. cidereddike 3 spsk. koldpresset rapsolie 1 tsk. honning Havsalt og friskkværnet peber

Du skal bruge: 200 g små friske mælkebøtteskud 4 radiser 1 lille rødløg 2 spsk. cidereddike 2 spsk. koldpresset rapsolie Havsalt og friskkværnet peber

Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i vand – det tager ca. 20 min. Hæld vandet fra og hæld dem op i en blender. Tilsæt eddike, olie, honning, salt og peber. Blend det hele til en mos. Smag evt. mosen til med lidt ekstra eddike og honning. Drys bellis ud over mosen, inden du serverer den til lyst kød, stegt fisk eller som snack til et stykke ristet brød.

Vask mælkebøttebladene grundigt og lade dem dryppe af i et dørslag. Pil løg og nip top og rod af radiserne og skær begge dele ud i helt fine strimler. Bland mælkebøtter, rødløg og radiser sammen i en skål. Vend med rapsolie og eddike og krydr med havsalt og friskkværnet peber. Salaten er et frisk pust til f.eks. stegt eller braiseret kød.

Omelet med fuglegræs og parmesanost Mælkebøttesalat Smagen er behagelig bitter, så længe bladene er unge – ældre blade smager 24

Greenkeeperen // no. 2 2013

Før i tiden blev fuglegræs brugt som plaster på sår og bylder og hvis man drak en suppe kogt på fuglegræs, skulle feberen

falde. Saften af den friske urt blev også smurt på sår og naturlæger anbefaler stadig fuglegræs mod mavesår. Du skal bruge: 8-10 æg Salt og peber 2 løg Smør 4 spsk. friskrevet parmesanost En håndfuld fuglegræs Pisk æggene sammen med lidt salt og peber. Skær løgene i skiver. Smelt smørret på to pander og steg løg heri. Hæld halvdelen af æggemassen i hver pande. Lad omeletterne stivne lige så stille. Drys ost og fuglegræs henover. Servér straks, når omeletterne er stivnet.

Uhm ... så er der serveret!

Kilder: Frit efter Claus Mayer, Almanak, 2011, Lindhardt og Ringhof forlag A/S Anemette Olesen og Maria Meldgaard, Spis dit ukrudt, Haven, nr. 4. april 2013

no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

Fra

Toro Student of the Year 2012

“Toro Student of the Year 2012”-vinder til ledende greenkeeper

Finn Nielsen fra Golfklubben Storstrømmen giver i forbindelse med dette års ”Toro Student of the Year” gode råd til de kommende finalister samt beretter om, hvad titlen medførte ham af oplevelser og gode erfaringer

Af AMU Nordjylland, Roskilde Tekniske Skole, DGA og Lely Turfcare DK A/S 26

inn Nielsen blev den første danske greenkeeper elev, der vandt Lely Turfcare DKs igangsatte projekt “Toro Student of the Year” i samarbejde med Danish Greenkeepers Association samt de to grønne skoler Vilvorde og Sandmosen. Med titlen som “Toro Student of the Year 2012” fulgte der et fire ugers praktikophold på St. Andrews i Skotland, hvilket sidenhen medførte at Finn Nielsen har fået jobbet som ledende greenkeeper på Golfklubben Storstrømmen.

Forbered jer godt Deadline for tilmeldingen til dette års “Toro Student of the Year” lød den 17. maj og til de greenkeeper elever, der har ansøgt, har Finn Nielsen et godt råd til at klare finaleeksaminationen. – Mit råd til de fem finale kandidater vil være, at de skal forberede sig godt og grundigt. Hav en plan klar for hvordan du vil styre eksaminationen, og så er der ingen grund til at være nervøs. Gør det bedste du kan og se om det rækker. – Vi er vant til at fremlægge på skoleopholdene, så det var bare at bruge de redskaber, man lærer under uddannelsen. Generelt var der en meget afslappet stemning i lokalet, uddyber Finn Nielsen om det at være nervøs til eksaminationen. Greenkeeperen // no. 2 2013

Pleje og gødningsplan Selv havde Finn Nielsen lagt en stor del arbejde i jagten på at få oplevelsen på “The Home of Golf ” med sig hjem. Korrekt pleje og brug af gødning på golfbanen er meget vigtig for ham, hvilket han heller ikke ligger skjul på. – Jeg valgte et emne, som jeg har en meget stor indsigt i. Jeg skrev en større

rapport understøttet af en pleje- og gødningsplan, som blev udleveret til dommerkomiteen på finaledagen. Jeg havde øvet mig på fremlæggelsen inden da, så det passede med tiden, der var mig til rådighed. – Selve rapporten ville have taget over en time og 15 minutter at fremlægge, så der måtte skæres lidt til, men det endte jo med at gå rigtig fint.

Et fantastisk sted at arbejde Finn Nielsen ikke bare endte med at få sig en god oplevelse, men lærte også en del, som han har taget med sig hjem til Danmark. – Udover at vinderen kan se frem til en oplevelse, der er ud over det sædvanlige, så er det også et fantastisk sted at arbejde. Har man indgangsvinklen om, at man er kommet for at lære, så er der rig mulighed for at få et indblik i, hvad der kræves for at holde den standard, som The Old Course har. – Efter at have været på S.A.L.T. er jeg bl.a. begyndt at bruge AlgaeGreen på greens. Det er et koldpresset tangalge produkt, som skal hjælpe imod svampesygdomme. Bruget af AlgaeGreen er en udløber af en af de mange gode samtaler, som jeg havde med personalet, b.la. Simon Connah, på St. Andrews. – I hverdagen prøver jeg at indføre så mange af de ting, som bliver gjort på S.A.L.T. for at golfspillerne får en så god oplevelse som muligt. En anden ting, der for mig virkelig var tankevækkende, var at de under ingen omstændigheder vil have organisk materiale i deres jord/ sand. Det punkt har jeg ligeledes taget til mig. Finn Nielsen knytter ligeledes en kommentar til, at hans køb af slibema-

skiner hos Lely Turfcare DK også grunder i hans ophold. – Det handler kort og godt om at kunne levere en bedre oplevelse for vores golfspillere på Golfklubben Storstrømmen.

Et personligt boost At vinde “Toro Student of the Year” giver ikke kun noget rent fagligt, i hvert fald ikke hvis man spørger Finn Nielsen. – Personligt har jeg udviklet mig som menneske; jeg har fået meget mere selvtillid og tro på, at de retninger jeg mener en golfbane skal udvikle sig i, er de rigtige. – Der er også kommet meget mere opmærksomhed omkring min person, når jeg deltager i arrangementer DGA eller andre i branchen arrangerer, hvilket jeg intet har imod. Det er nødvendigt, at vi alle påtager os et ansvar og bliver bedre til vores job, hvilket bl.a. sker via dialog. Foruden “Toro Student of the Year” titlen tilbage i 2012 kan Finn Nielsen se frem til et spændende 2013, der byder på en afsluttende prøve på Vilvorde i slutningen af maj, mens jobbet som ledende greenkeeper på Golfklubben Storstrømmen er i hus. Sammen med Leo Jensen, der er ansvarlig for maskiner,

FA K TA • Finalen afvikles den 5. september hos Lely Turfcare DK på Fyn, Agedrup. • Chefgreenkeepere, greenkeepere og elever er alle velkomne til at møde op, hvor der foruden finalerunden vil være foredrag, maskinfremvisning og pølser samt vand/øl til alle fremmødte. • Yderligere information om finaledagens program samt tilmelding udsendes i løbet af sommeren.

hegn, dræn og vandledning, har Finn Nielsen det daglige ansvar for anlægget. – Jeg er dog ikke blevet bedre til golf efter mit ophold på St. Andrews. Jeg havde et bedre handicap inden jeg startede på uddannelsen, men sådan er det, når fokus ligger på golfbanen frem for selve spillet, smiler Finn Nielsen i hans // afsluttende kommentar. no. 2 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Eftersåning i Norge Af Trygve, S. Aamlid, Trond Pettersen, Lars Nesheim, Per Vesterbukt og Frank Enger, Bioforsk · Oversat af Karin Normann Petersen, Asbjørn Nyholt ApS 28

Engrapgræs som basis og rajgræs til eftersåning Hvordan får man det bedste græstæppe ved nyanlæg af en boldbane? Er det bedst at bruge rullegræs eller at så med en græsfrøblanding? Dette undersøgte Bioforsk i perioden 2008-2011. Frøblanding og såtidspunkt havde indflydelse på mængden af enårig rapgræs. På golfbanen kæmper vi også mod enårige rapgræs. Derfor er resultaterne værd at skele til. I denne artikel vil jeg gengive nogle af konklusionerne fra projektet “Engrapgræs eller rajgræs til naturgræsbaner i forskellige landsdele”. Den ivrige læser kan finde artiklen i sin fulde længde på www.sterf.golf.se

Greenkeeperen // no. 2 2013

Figur 1: Eftersåning i ren engrapgræs – rullegræs 60.000

Skud pr. m2

50.000

Enårig rapgræs

40.000 30.000

Rajgræs

20.000 10.000

Projektets mål 1. Hvilken etableringsmåde “Rullegræs bestående af engrapgræs” eller “Direkte såning af rajgræs” giver bedst banekvalitet ved nyetablering af naturgræsbaner.

Engrapgræs

Gns. af opgørelse i 2010

Rajgræs efterår

Rajgræs sommer

Engrapgræs efterår

Rajgræs forår

Engrapgræs sommer

Ingen eftersåning

Engrapgræs forår

Rajgræs efterår

Engrapgræs efterår

Rajgræs sommer

Engrapgræs sommer

Rajgræs forår

Engrapgræs forår

0 Ingen eftersåning

e mest brugte græsarter til fodboldbaner er engrapgræs og rajgræs. I Norge har man oftest brugt engrapgræs, da engrapgræs overvintrer bedre end rajgræs. Erfaringer viser dog, at enårig rapgræs udgør en større og større andel af græstæppet på baner alene baseret på engrapgræs. Da engrapgræs er sen til at spire og etablere sig har nogle baner valgt at bruge rullegræs. Det giver en hurtigere og mere effektiv etablering, men det medfører større omkostninger til indkøb og udlægning af græsset og til efterfølgende topdressing, luftning og /eller vertikalskæring. Forsøg i Rogaland i Norge i 2001-2003 viste, at de fik de en bedre banekvalitet med mindre enårig rapgræs efter etablering af en boldbane fra rajgræsfrø end efter frø af engrapgræs (Andersen, 2004). Men valg af græs til fodboldbaner er ikke kun et spørgsmål om nyetablering. De fleste er enige om, at eftersåning med nyt frø mindste en gang om året bør være en del af den almindelige pleje på fodboldbaner, men der er uenighed om, hvornår på året det skal gøres og om man skal bruge en ren rajgræsblanding eller en blanding af rajgræs og engrapgræs. Andre har hævdet at engrapgræs etablerer sig så sent fra frø, at eftersåning i et etableret græstæppe er at smide penge væk. I vinterudsatte områder har mange været skeptiske overfor eftersåning med rajgræs, da de mener det vil ændre banens karakter og gøre græstæppet mere udsat for vinterskader. Der var mange uafklarede spørgsmål, som mundede ud i følgende mål for projektet:

Gns. af opgørelse i 2011

Effekten af eftersåning med engrapgræs eller rajgræs i rullegræs af ren engrapgræs for året 2010 og 2011. Effekten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af enårig rapgræs, rajgræs og engrapgræs.

2. At dokumentere dækningsgrad, botanisk sammensætning (herunder forekomst af enårig rapgræs) og slidstyrke efter eftersåning med rajgræs eller engrapgræs på forskellige tider af året (herunder overvintring af græsarterne).

Eftersåning i rullegræs af ren engrapgræs Figur 1 viser resultaterne for eftersåning med frø af enten engrapgræs eller rajgræs i et eksisterende rullegræstæppe af engrapgræs for året 2010 og 2011. Effekten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af engrapgræs, rajgræs og enårig rapgræs. En sammenligning af kontrolparcellerne (ingen eftersåning 2010 og 2011) viste, at der naturligt hen over tid kom mere enårig rapgræs ind i græstæppet. Overordnet set var forekomsten af enårig rapgræs størst i kontrolparcellerne, hvor der ikke var blevet eftersået og i parceller eftersået med engrapgræs om foråret. Da engrapgræs kræver en høj jordtemperatur for at kunne spire og etablere sig kan luftning og eftersåning med engrapgræs tidligt om foråret virke mod hensigten. Resultatet bliver, at man får etableret flere nye planter af enårig rapgræs end af engrapgræs, når jorden er kold.

Eftersåning med rajgræs i rullegræs bestående af engrapgræs førte til en klar forbedring af kvaliteten af græstæppet. Græstæppet blev tættere, jævnere og så mere indbydende ud. I gennemsnit for alle såtidspunkter og tællinger på forsøgsstation Landvik udgjorde det isåede rajgræs 33 % af plantebestanden i 2010 og 62 % i plantebestanden i 2011. På grund af et langt og mildt efterår var bestanden af rajgræs særligt stor om efteråret 2011.

Overvintring Et vigtig spørgsmål var om eftersåning med rajgræs ville føre til dårligere overvintring af engrapgræs? Resultaterne viste, at der kun var relativt beskedne forskelle i levende plantedække om foråret mellem kontrolparceller og parceller eftersået med rajgræs. Tidligt om foråret kunne man dog tydeligt se, at engrapgræs eftersået med rajgræs var lidt svagere end kontrolparcellerne (billedet side 30), men denne forskel udjævnede sig i løbet af 2-3 uger. Engrapgræsset blev altså ikke udkonkurreret af det isåede rajgræs, men lå som et basisdække i bunden af græstæppet.

// fortsættes side 30 //

no. 2 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Eftersåning i Norge

100 % rajgræs Engrapgræs eftersået med rajgræs

Engrapgræs uden eftersåning eller eftersået med engrapgræs Billedet er taget d. 7. april 2011 på forsøgsstation Landvik i Norge. Tidligt om foråret kunne man tydeligt se, at engrapgræs eftersået med rajgræs var lidt svagere end kontrolparceller (længst til højre i billedet), men denne forskel udjævnede sig i løbet af 2-3 uger.

Fordelene med et tættere, jævnere og mere indbydende græstæppe efter eftersåning med rajgræs er langt større end ulempen med en moderat reduktion af plantedækket af engrapgræs tidligt om foråret.

Hvornår er det bedst at efterså med rajgræs? Forsøgene gav ikke nogen entydige svar på, hvornår det er bedst at efterså med rajgræs. Etableringen af rajgræs var god, hvad enten det blev sået om foråret, om sommeren eller om efteråret. I modsæt-

50.000 Enårig rapgræs

Skud pr. m2

40.000 30.000

Rajgræs

20.000 10.000

Engrapgræs Rajgræs efterår

Rajgræs sommer

Engrapgræs efterår

Rajgræs forår

Engrapgræs sommer

Ingen eftersåning

Engrapgræs forår

Rajgræs efterår

Rajgræs sommer

Engrapgræs efterår

Rajgræs forår

Engrapgræs sommer

Ingen eftersåning

Engrapgræs forår

Gns. af opgørelse i 2011

Effekten af eftersåning med rajgræs eller engrapgræs i ren rajgræs anlagt ved såning 2010 og 2011. Effekten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af enårig rapgræs, rajgræs og engrapgræs.

Greenkeeperen // no. 2 2013

Eftersåning i ren rajgræs anlagt ved såning Figur 2 viser, at der naturligt kom mere enårig rapgræs ind i græstæppet i kontrolparcellerne, som var anlagt ved såning med rent rajgræs (Ingen eftersåning 2010 og 2011). Eftersåning med engrapgræs i rajgræs gav som forventet en langt dårligere etablering end eftersåning med rajgræs i engrapgræs. Et gennemsnit for alle såtider og målinger på forsøgsstation Landvik viste, at 15 % af skuddene var engrapgræs både i 2010 og 2011.

De fleste af skuddene var dog små og bukkede under i konkurrencen fra rajgræsset. At få introduceret engrapgræs i en eksisterende bestand af rajgræs er derfor mere vanskeligt.

Figur 2: Eftersåning i ren rajgræs – anlagt ved såning

Gns. af opgørelse i 2010

ning til engrapgræsset spirede rajgræsset godt og konkurrerede måske lige så godt med den enårige rapgræs om det blev sået ved lav jordtemperatur om foråret eller ved højere jordtemperaturer om sommeren. Med hensyn til vinterhårdførhed viste resultaterne, at rajgræsset døde i hårde vintre uanset om det var sået om foråret, sommeren eller efteråret. I områder, hvor der er stor sandsynlighed for at rajgræsset vil gå ud om vinteren, anbefaler Bioforsk, at eftersåning foretages om foråret, for at man kan drage nytte af rajgræsset igennem hele vækstsæsonen.

Slidstyrke Græstæppets modstandsevne mod skrid og vrid var gennemgående lige gode i parceller etableret med rullegræs af ren engrapgræs som i parceller med ren rajgræs anlagt ved såning. På grund af filten som fulgte med rullegræsset var græstæppet noget blødere i starten på parceller med engrapgræs end på rajgræsparcellerne, men denne forskel udjævnede sig efter nogle runder med dressning og luftning. // Kilde: Andersen, O. 2004. Engrapp og raigras i frøblandinger til fotballbaner. Bioforsk Særheim forskningssenter. 4. s.

Kort Nyt

Giv golfen fair vilkår “Kunne man forestille sig, at boldbanerne i kommunen skulle købes af de klubber, som benyttede anlæggene

og at klubberne selv skulle stå for vedligeholdelsen? Nej vel?” skriver Søren Clemmensen, formand DGU i debatindlæg Gengivet af Asbjørn Nyholt, græskonsulent Søren Clemmesen formand for Dansk Golf Union rejser debatten i en kronik lørdag d. 20. april i Fyens Stiftstidende. Her spørger Søren Clemmesen, hvorfor golfsporten ikke skal have samme vildkår som andre idrætsklubber? I 1977 meldte han sig ind i Odense golfklub, som på daværende tidspunkt lå på kommunalt ejet jord og kommunen tog sig af pasningen samt løn til greenkeeperne og indkøb/ vedligehold af maskinellet. Den gang havde Odense

golfklub næsten samme vilkår som andre idrætsklubber i byen. Sidenhen flyttede golfklubben til området ved Hollufgård. Kommunen lejede jorden af staten og klubben betalte ikke leje af jorden til kommunen, men klubben måtte selv afholde alle udgifter til anlæg af golfbanen og det var mange millioner. Da golfklubben senere blev tvunget til at erhverve hele arealet af kommunen blev golfklubbens økonomiske rammebetingeler ændret radikalt på ganske få år.

Ikke så underligt at folk får opfattelsen af, at det ikke er billigt at spille golf. Det er ganske enkelt politikernes skyld, fordi golfspillet ikke behandles på samme måde som fodbold, håndbold, badminton, svømning med videre. Kunne man forestille sig, at boldbanerne i kommunen skulle købes af de klubber, som benyttede anlæggene og at klubberne selv skulle stå for vedligeholdelsen? Nej vel? Og hvorfor denne forskel? Det mangler vi svaret på // argumenterede Søren Clemmesen.

Få et godt tilbud på scorekort, baneguides, bagtags, magnetskilte, baneskiltning, pyloner, plakater... Idé & Layout · Digital print · Offset tryk Udskåren vinyl · Serigrafi · Webdele Masser af fleksible muligheder...

Freelance grafisk produktion med masser af prisbevidst service og know-how

Birger Bromann · Sagavej 2 · 5210 Odense NV · 6616 0506 · www.SportSign.dk

no. 2 2013 // Greenkeeperen

TEMA Ukrudt og konkurrenceevne Ukrudt er føde for får

Ukrudt i golfbanen er føde for får Ukrudt skal bekæmpes eller forebygges, undertrykkes eller overskygges, slås eller ædes. Golfbanerne er områder med masser af lys og vand og mange planter vokser godt i de betingelser. Heldigvis er de fleste af golfbanens mest problematiske ukrudtsarter meget attraktiv føde for får

Af Agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult* 32

år er veludviklede krudtsbekæmpe re på Golfbanen. Fårets græsnings adfærd er specielt egnet til at finde de mest interessante urter såsom kløver, mælkebøtter og andet golf-ukrudt. Får vil derfor være udsøgte til biologisk bekæmpelse af ukrudtet på Golfbanerne.

Spiser mange plantearter Hvidkløver vokser i roughen, fordi denne ikke gødes så stærkt. Kløver og andre bælgplanter er meget mineral– og proteinholdige og derfor attraktive for får, der skal bruge ekstra protein og mineraler

* Sheep and Goat Consult v. Annette Rosengaard Holmenlund Mobil 2485 8817 Telefon 8697 9717 www.hyrdetimer.dk Greenkeeperen // no. 2 2013

til at danne uld og mælk til lammene. Humlesneglebælg er i familie med kløver og fårene tager dem også meget gerne. Et system, hvor får kan græsse rougen vil altså være en løsning for at undgå udbredelsen og frøspredning fra kløver.

Enårig rapgræs ædes gerne af får og deres frøstande ædes først, så spredningen undgås fra roughen. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er et af fårenes specialer. Især hvis fårene har

Billede 1: Får har som andre drøvtyggere ingen tænder i overmunden. De har en hård tandplade(gumme) uden tænder.

lært at æde den i forvejen. Får æder tidligt på sæsonen de unge skud, men er de løbet i stok kan fårene hjælpes ad med at nedlægge en blomstrende kæmpebjørneklo. Bjørnekloens saft er farlig at få på huden for mennesker, fordi den fremkalder fotosensibilitet, som medfører slemme brandsår ved sollys. Men fårenes uld i beskytter dem imod dette problem. Skræpper og tidsler kan får også æde– især hvis de er sultne. Brændenælder er kun spiselige for får på visse årstider og en slåning kan anbefales – Tørrede brændenælder er et kærkomment mineraltilskud for fårene.

Menukor t til får Æder meget gerne

Æder gerne

• • • • • • •

• Alm. Røn • Gyvel (kun op til bidhøjde) • Bjørneklo (især hvis nogle i flokken kender den) • Bævreasp • Elm • Pil • Blåtop • fløjlsgræs • Lav ranunkel (giftig, kan irritere mundslimhinder) • Hindbær (blade tidligt) • Ramsløg (helst tidligt, der dannes blåsyre i bladene med alderen) • Brændenælder (i et afblomstret stadie)

• • • • • •

Ahorn (blade og bark) Ask (blade og bark) Alm. hvene Miliegræs Hundegræs (tidligt på året) Tagrør (unge stadier) Bidende ranunkel (giftig irriterer mundslimhinder) Ager snerle Gråbynke (parasithæmmende) Gederams Mælkebøtte Hybenroser (rynket rose, Rosa Ragusa)– især blade Vild Kørvel

// fortsættes side 34 //

no. 2 2013 // Greenkeeperen

TEMA Ukrudt og konkurrenceevne Ukrudt er føde for får Billede 2: Fåret æder nemt bladene af glansbladet hæg.

Tidspunkt for græsning er afgørende Får bekæmper ukrudt mest effektivt, når de er tidligt ude. De nipper bladene af de lækre urter og disse bliver svækket betydeligt. Allerede i april kan fårene med fordel komme ud på rough og semirough, hvor mælkebøtterne og kløveren meget hurtigt bliver en udvalgt spise. Græsset er naturligvis også lækkert på dette tidspunkt, men får har evnen til at gå efter specialiteterne. Får har som andre drøvtyggere ingen tænder i overmunden. De har en hård tandplade(gumme) uden tænder (se billede 1, side 33), men får har evnen til at bruge deres spaltede overlæbe til at tage fat om netop det de, gerne vil æde. Får kan lige gå ned og vælge enårig rapræs frem for svingel eller sneglebælg og kløver frem for græsset, fordi deres overlæbe tillader dem at vælge.

Menukort til får En oversigt fra et forsøg med naturpleje med får i pyntegrønt i 80-erne har givet følgende liste over ukrudtet på fårs favorit34

Greenkeeperen // no. 2 2013

tallerken (se faktaboks side 33). Det vil selvfølgeligt altid være planter, som fårene kender i forvejen, de først vil forsøge at æde. Planter som kløver og enårigt rapgræs er ikke nævnt i denne oversigt for kløver regnes som foderplanter og ikke ukrudt. Billede 2 viser, hvordan fårene lystigt afbider blade af glansbladet hæg. Det væsentligste grund til at æde en ukrudt er, at fårene kender den i forvejen, og at den er mere velsmagende end de øvrige planter i området. Erfaringer med får på roughen viser, at fårene æder ukrudtet og holder rougen tynd. Denne egenskab hos fårene gør det attraktivt at få får ind på roughen i vækstsæsonen. Sheep and Goat Consult kan hjælpe med at etablere et fårehold eller skabe kontakt til en hyrde, der vil passe roughen med får. //

PRESSE Lely Turfcare

Golf klubben Storstrømmen går efter det bedste resultat Billede taget ved Golfklubben Storstrømmen. Fra venstre ses Finn Nielsen, ledende greenkeeper på Golfklubben Storstrømmen, Ian Fear fra Foley samt ledende greenkeeper/ mekaniker Leo Jensen fra Golfklubben Storstrømmen.

golFklUbben storstrØmmen HAr valgt at forbedre kvaliteten på sine allerede velplejede greens. Siden opstarten af golfklubben i 1969 har der været konstant fokus på at give spillerne en god oplevelse. Denne opgave er Golfklubben Storstrømmen nu gået skridtet videre med ved investeringen i slibning af deres klippeled med en netop anskaffet Foley slibestation. Ledende greenkeeper Finn Nielsen, der vandt Toro Student of the Year 2012, har med sit ophold på St. Andrews og plejen af The Old Course, fået et større indblik i, hvor vigtigt det er at klippe græsset korrekt, så det bedste resultat for golfspillet opnås. Med det i baghovedet har Golfklubben Storstrømmen valgt at tage Foley til sig, hvilket Finn Nielsen ikke ligger skjul på: – Vi har længe ønsket at slibe vores klippeled i løbet af sæsonen. Et ordentligt klip af græsset er ekstremt vigtigt for græssets sundhed og dermed også for golfspillernes oplevelse. Salgschef for Lely Turfcare DK A/S

Lars Rævsager er glad for, at yderligere en golfbane i Danmark vælger at tilføje Foley til deres produkt port folio: – Foley er kendetegnet ved høj kvalitet til overskuelige priser, samtidig med en uovertruffen nøjagtighed og let betjening. Golfklubben Storstrømmen går en ny tid i møde, hvor golfspillerne tydeligt vil kunne mærke en forskel. Ledende greenkeeper Finn Nielsen fortsætter: – Netop muligheden for både at kunne rundslibe og gradslibe på samme maskine gjorde reelt valget nemt – samtidigt med at vores samarbejde med Lely Turfcare DK A/S er yderst tilfredsstillende. Nu glæder vi os bare til at kunne starte sæson 2013 med maskiner i abso// lut topform.

Mere information kan bestilles ved at kontakte Lely Turfcare DK på tlf. +45 6610 9200 lelyturfcare@lelyturfcare.dk eller ved at besøge www.lelyturfcare.dk

FA K TA Om Lely Turfcare DK Siden 1966 har Svend Carlsen A/S, nu Lely Turfcare DK A/S, været enedistributør af Toro i Danmark. Lely Turfcare DK varetager Toros enorme produktpalet af kvalitetsudstyr til “turfcare” (vedligeholdelse af græs). Lely Turfcare DK, der har bosted i Agedrup, udkanten af Odense, leverer foruden salg og service af Toros produkter præget af en exceptionel høj standard, slibere fra Foley og græsplejeudstyr fra SISIS.

Om Foley Foley, der er et amerikansk produkt, har lavet slibere fra starten af 1900-tallet. Foley har længe udmærket sig ved at tilbyde maskiner, der både kan rund– og gradslibe. En fremgangsmåde Toro anbefaler. Foley er kendt for deres høje kvalitet og lange holdbarhed.

no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Minimér pesticideforbruget

Minimér dit pesticidforbrug ved at få det til at strække længere

Af Jordbrugstekniker Knud Høeg Rasmussen Garta 36

igtig mange ting kan forebygges på banen. Ved rettidig omhu af drift kan brugen af pesticider minimeres. Men der kan komme et tidspunkt, hvor det kniber med det rette værktøj i værktøjskassen og brug af pesticider er eneste udvej. I sådanne tilfælde gælder det om at få indsatsen til at strække så langt som muligt. Ved at tage stilling og følge de 5 følgende tips er der skabt basis for gode resultater af en eventuel behandling med et pesticid.

uønsket vækst i form af ukrudt. Vælg et produkt, der er specifik målrettet problemet. Ved at bruge midler, der ikke belaster så hårdt, kan man behandle flere hektar. Her er et lille tip til at holde øje med om ens behandling har haft den ønskede effekt: Lav et “sprøjtevindue” ved at overdække et mindre areal på fx 1 m2 med en plade eller lignende, så kan man let se, om ens behandling har haft ønsket effekt.

3. Syrer og additiver

Et lille vindue på få uger er ofte det tidsrum man har for, hvornår det er optimalt at behandle med herbicider for ukrudt. Det er vigtigt, at ukrudtsplanten er i god vækst uden at vokslaget (kutikula) på bladoverfladen bliver for kraftigt. Hvis dette vindue ikke rammes, forringes effekten og det uønskede ukrudt vil kun blive sat lidt tilbage. Anderledes er det med fungicider, hvor en “mindre” effekt ikke tolereres. De fleste af os kender konsekvensen af ikke at have haft muligheden for at behandle rettidigt. Behandling skal sættes ind, når skadevolderen er mest sårbar/modtagelig.

En del pesticider er svage syrer, som bliver nedbrudt ved et højt pH. Når vandet som bruges i sprøjtevæsken, har et pH over 7, kan disse midler blive udsat for en hurtig nedbrydning. Processen kaldes hydrolyse og opstår ved at OH– -ioner binder sig til de aktive sider af pesticidet, som derved bliver nedbrudt. Ved at sænke pH til 5,5 i tankblandingen, vil stabiliteten derfor kunne øges ganske væsentligt. En pH-måling gøres ganske enkelt med fx pH-strips – efter omrøring, men før tilsætning af pesticidet. Udover syrer, findes der en lang række additiver fx midler til at bryde overfladespænding, klæbe og penetreringsolier til at bryde gennemtrænge vokslaget (kutikulaen).

2. Produktvalg

4. Præcision

Det er vigtig at kende sin udfordring, om det er et insekt, en svamp eller anden

At være nøjagtig kan være mange ting. For at få succes med nye midler med me-

1. Timing

Greenkeeperen // no. 2 2013

get lav dosering, helt ned til 30 ml. (svarende til 2 spisesker) pr. ha, er præcision et nøgleord. Nogle af os kender til, at lave en “helligdag”, et mindre areal, der ikke har fået behandling. Det modsatte, overlap, er i bedste fald straks sværere at se, i værste fald fører en dobbeltdosering til svidning. Skum-markører har været kendt i årevis. En uheldig sidevirkning er, at skummet kan forveksles med en bold. Flere og flere gør brug af et farvestof, der nedbrydes af UV-lys efter få timer. Det sikrer maksimal præcision. Et sådant farvestof vil også kunne bruges ved gødskning.

5. Teknik Hvis alle de ovenstående parametre er i top og udstyret ikke er, så er det en ´ommer´. Udover at sprøjten selvfølgelig skal være lovlig, så skal der være styr på fremkørselshastighed, sprøjtetryk og at alle dyser yder det samme. Er disse 5 parametre i hus, kan man strække sine midler lidt længere ved at bruge lavest mulige dosering til gavn for miljø og pengepung. //

relevante lokaliteter hvor anvendelsen af græs vil blive diskuteret. Det foreløbige program til turene indeholder eksempelvis både golf– og fodboldbaner, park– og slotsplæner samt græsanvendelse i forbindelse med klimatilpasning. Det overordnede tema for konferencen bliver ”bæredygtig græspleje”, der selvsagt er knyttet tæt sammen med STERF´s formålsparagraf.

Konferencen forventes at forløbe over 5 dage med en lang række indlæg fra hele verden, hvor især USA forventes at være stærkt repræsenteret. Under konferencen vil der desuden være indlagt ture til

At få samlet græsforskere fra hele verden vil være en fantastisk mulighed for at især de danske greenkeepere, der vil kunne få direkte adgang til nyeste viden. Derfor ligger der også i forslaget til kon-

ferencen, at der skal være en seance specielt rettet mod greenkeeperne og andre praktikere der beskæftiger sig med græs. Om STERF og Danmark får konferencen vil blive afgjort på dette års konference i Beijing til sommer. Herefter vil den endelige planlægning kunne påbegyndes. //

Af Torben Kastrup Petersen, Kommunikations– og banechef, Dansk Golf Union

en nordiske forskningsfond STERF er ved at forberede et bud på afholdelse af en stor international græskonference med deltagelse af forskere fra hele verden. Det handler om “the International Turfgrass and Research Conference” i 2021. Der er tale om et fælles nordisk bud fra STERF, hvor Danmark og København er valgt som vært.

Græskonference på vej til Danmark

på vej til Danmark i 2021

FA G L I G T

Stor international græskonference

I 2021 kan Danmark måske blive vært for den store internationale græskonference ”The International Turfgrass and Research Conference” fortæller Torben Kastrup Petersen, DGU

no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E

Formand Carsten Juhl Jensen

Carsten Juhl Jensen

I vores profilserie omhandlende de sidste 4 formænd i DGA er vi i dette nummer nået til Carsten Juhl Jensen, som var formand i perioden fra 1994-1999 og som i øvrigt fortsatte i bestyrelsen frem til 2001

Af Jacques Borggild

i har besøgt Carsten i hans og fruens dejlige villa i Hundslund ved Horsens for at høre lidt om Carstens formandstid i DGA – og naturligvis også lidt om tiden derefter.

"... jeg finder den nuværende “sparerunde” på danske golfbaner meget problematisk. Samtidig med at vi har lagt meget stor vægt på greenkeeperuddannelsen og på pasningskvaliteten af golfbanerne, så må vi desværre se på, at der fyres greenkeepere, som følge af spareplaner og at en del golfklubber forsøger sig med frivilligt arbejde blandt medlemmerne.

Carsten, du fik en noget turbulent start som formand i DGA, hvad var der galt? – Ja, jeg ønsker ikke at nævne navne her, det har ligesom ikke noget formål, men sagen er den, at der havde været visse uregelmæssigheder i foreningens regnskaber, og det var faktisk et fallitbo, som vi overtog. – Jeg måtte, sammen med Karsten Bjergø en tur til Sparekassen Østjylland for at kautionere for et lån til greenkeeperforeningen, således at vi kunne betale trykkeriet for trykning af “Greenkeeperen” samt løn til Vibeke Jensen. – Men det lykkedes da heldigvis at få lånet, således at vi kunne svare enhver 38

Greenkeeperen // no. 2 2013

sit, og lånet er da også for længst betalt tilbage. – Jeg var i øvrigt redaktør på “Greenkeeperen”, da jeg blev valgt som formand, men det lykkedes mig da heldigvis at få Karsten Bjergø til at overtage dette vigtige job, og det har han jo klaret med bravour lige frem til dags dato. Hvad var det første, som I i bestyrelsen arbejdede med, da du blev formand? – Ja, det var greenkeeperuddannelsen, som ubetinget havde førsteprioritet den-

gang. Der var allerede sat noget i gang i min forgængers tid, og jeg følte – og føler i øvrigt stadig, at uddannelsen af vore greenkeepere var det vigtigste, som vi overhovedet kunne beskæftige os med. – Husk på, at det jo i mange år havde været således, at mange golfklubber valgte en pensioneret landmand i det lokale område, måske ham, som man havde købt jorden til golfbanen af, og det var jo

// fortsættes side 40 //

no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Carsten Juhl Jensen

desværre ret begrænset, hvad disse landmænd vidste om greenkeeping, selvom deres deres indsats uden tvivl var stor, og selvom de ville det bedste. – Det at passe et golfanlæg er faktisk et ret kompliceret og vanskeligt job. Det er levende organismer, som man har med at gøre, og de teer sig ikke altid som “præsten prædiker”. Man skal vide meget om, hvordan græsset har det bedst, have kendskab til en lang række sygdomme, man skal have et godt kendskab til, hvad golfspillerne forventer af banepasningen, man skal vide hvordan man sætter banen op til større og mindre turneringer, man skal være entrepenør i forbindelse med baneændringer, der er faktisk ret meget, som man gerne skulle have styr på. – Vi fik dengang hurtigt sat et tæt og godt samarbejde i gang med AMU-skolen i Sandmosen og jeg tror faktisk, at det er det bedste, som er sket for dansk greenkeeping og dermed for kvaliteten på de danske golfbaner i det hele taget. – Vi fik startet en uddannelse som anlægsgartner med specielt henblik på greenkeeping og denne uddannelse har jo da også udviklet sig kolossalt gennem årene, så godt, at jeg faktisk mener, at vi i Danmark i dag har én af de allerbedste greenkeeper-uddannelser overhovedet. – En anden ting, som vi arbejdede meget med var foreningens generelle økonomi, og vi fik den idé at oprette guld – sølv og bronze sponsorater, som vore leverandører så kunne tegne og på denne måde støtte greenkeeperforeningen. Denne klub af sponsorer har jo eksisteret lige siden og den har været af stor betydning for foreningens økonomi, ligesom den har betydet meget for sammenholdet i branchen. – Noget, som vi også beskæftigede os med var det internationale samarbejde. FEGGA startede bl.a. dengang, ligesom vi havde et udmærket samarbejde med SGA, den svenske greenkeeperforening. Vi arrangerede ture til svenske udstillinger, f.eks i Norkøbing og vi besøgte også tyske greenkeepere, et samarbejde, som vi havde megen glæde af. Du stoppede som formand i DGA i 1999, hvorfor? – Ja, det var faktisk et samvittighedsspørgsmål. Der går meget tid med at

Greenkeeperen // no. 2 2013

være formand for DGA og jeg følte, at min arbejdsplads, Horsens Golfklub hav de ydet nok på dette tidspunkt. Derudover mente jeg, at det er vigtigt, at man ikke fastlåser sig i et sådant job, der skal nye kræfter til med jævne mellemrum, folk, som ser på tingene med friske øjne. – Jeg fortsatte dog i bestyrelsen indtil 2001 og jeg har faktisk siddet i det lokale uddannelsesudvalg på Sandmoseskolen lige indtil 2012.

Uddannet væksthusgartner Carsten Juhl Jensen, som er 66 år gammel, blev færdiguddannet som væksthusgartner i 1991 og arbejdede dengang som frugtavler. Han fik derefter tilbudt jobbet som chefgreenkeeper i Horsens Golfklub, et job, som han havde helt frem til 2007. På dette tidspunkt indgik Horsens Golfklub aftale med Hedeselskabet om pasning af hele golfanlægget, og Carsten stor faktisk uden job i 2007. Det varede

dog ikke længe, idet Hedeselskabet tilbød ham en 5-årig kontrakt med opbygningen af et netværk, som havde til formål at tilbyde særopgaver og banepasning til Danske golfklubber over hele landet. Carsten hvad er fordelene ved at Hedeselskabet overtager banepasningen? – De umiddelbare fordele er , at de enkelte klubber slipper for personaleansvaret, maskinindkøb, maskinpleje samt indkøb af forskellige råvarer til pasning af golfbanen.Man må dog ikke tro, at der er økonomiske fordele ved at uddelegere banepasningen, Hedeselskabet er jo også en forretning, som skal skabe overskud, og det har jo vist sig at de stordriftsfordele, som Hedeselskabet mente at kunne tilbyde, ikke er blevet aktuelle, på grund af de ganske få golfbaner, som har indgået aftale med Hede Danmark. – Man må jo heller ikke glemme, at der stadig er mange opgaver at arbejde med, selvom man har aftaler med Hede-

selskabet, f.eks indkøb af forskellige artikler til golfbanens daglige vedligehold. – Jeg havde jo en 5-årig kontrakt med Hede Danmark, som er udløbet i 2012. Jeg har dog lovet at arbejde med ad hoc opgaver i indeværende sæson. Derefter må vi så se hvorlænge lysten – og helbredet holder.

DGA i dag? Hvordan ser du på DGA’s arbejde i dag. – Lad mig starte med at sige, at jeg ingen mening har om tidligere, nuværende eller kommende formænds arbejde. Man skal acceptere udviklingen og nye tider. – En ting, som jeg imidlertid godt kunne tænke mig, er at bestyrelsen arbejder mere med det Nordiske og det internationale samarbejde. Vi bør ikke have nok i os selv og jeg finder det vigtigt at følge den internationale udvikling, selvom jeg erkender, at de nuværende og kommende miljøkrav til golfbaner stiller store krav til bestyrelsens arbejde.

NYHET

SP05

– Lad mig i øvrigt tilføje, at jeg finder den nuværende “sparerunde” på danske golfbaner meget problematisk. Samtidig med at vi har lagt meget stor vægt på greenkeeperuddannelsen og på pasningskvaliteten af golfbanerne, så må vi desværre se på, at der fyres greenkeepere, som følge af spareplaner og at en del golfklubber forsøger sig med frivilligt arbejde blandt medlemmerne. – Jeg har intet imod frivilligt arbejde, men det skal begrænses til f.eks at samle sten og grene, rydde op i skove osv. Selve banepasningen skal udføres af professionelle folk, såfremt man ønsker at fastholde pasningskvaliteten. Carsten Juhl Jensen har fastholdt familiens traditioner omkring frugtavl – sådan da, han har i dag en større produktion af juletræer, som ligeledes kræver sin pasning. Imidlertid er priserne på juletræer for øjeblikket så gode, at det nok er værd // at ofre tid på og arbejde med.

LM315

LM56/66

GM2800

Baroness – japanen med det lilla extra! Under våren levereras de första fairwayklipparna Baroness Fairwayklippare LM2700 har tack vare sin effektivitet och klippkvalitét blivit en stor framgång. Det är den snabbaste klipparen i sin klass och den japanska stålkvalitén ger perfekt klippresultat och lång livslängd på såväl cylinder som understål. Under våren levereras de första maskinerna till Danmark...

Baroness marknadsförs i Danmark och Sverige av:

LM2700

www.golfmaskiner.se l info@golfmaskiner.se Malmö: 0372-88511 l Huvudkontor: 0372-88500

no. 2 2013 // Greenkeeperen

PRESSE Kubota-titel til nyt firma

Nyt firma snuppede flot Kubota-titel Fredensborg Skov & Have kåret som Årets Forhandler

Svenningsens 42

Al begyndelse er svær. Tilsyneladende bare ikke for Henrik Brunholm, der driver firmaet Fredensborg Skov & Have med forhandling af en lang række maskinmærker. Det er kun et par år siden, Henrik Brunholm overtog virksomheden. Alligevel blev det ham, der løb med titlen Årets Kubota-forhandler 2012 i Danmark. Kort efter, at Henrik Brunholm overtog firmaet i begyndelsen af 2011, blev han også forhandler for Svenningsens Maskinforretning med hovedbase i Kastrup. Svenningsens kunne bruge en forhandler til at sælge ikke mindst Kubotatraktorer i Nordsjælland. – Der havde tidligere været en Kubotaforhandler i området. Da Svenningsens overtog Kubota-importen i 2009, kom vi imidlertid til at mangle en forhandler. En dag ringede en af Henrik Brunholms bekendte til mig og fortalte, at Henrik godt kunne tænke sig at blive Kubota-forhandler. Det fandt vi så ud af, fortæller salgskonsulent Lars Pedersen hos Svenningsens. – Henrik Brunholm blev forhandler for Svenningsens næsten samtidig med, at han overtog Fredensborg Skov & Have. Og han er virkelig gået til den, ikke mindst med salget af Kubota-traktorer. Og det er meget imponerende, at han tager titlen som Årets Kubota-forhandler blot et par år efter, at han blev selvstændig maskinhandler. Det var fjerGreenkeeperen // no. 2 2013

de gang, vi kårede årets forhandler, siger salgskoordinator Martin Hvidesten hos Svenningsens Maskinforretning.

Et utroligt skulderklap Den fornemme titel og pokalen får ikke Henrik Brunholm til at hvile på laurbærrene. – Jeg ser et stort potentiale for Kubota-traktorer i Fredensborg-, Humlebæk– og Espergærde-området. Her er rigtig

mange anlægsgartnere og hestefolk, som kan finde helt ideelle løsninger i Kubotas traktorprogram. Jeg har da også allerede fået kunder til at skifte fra andre mærker til Kubota. Det handler om en kombination af rigtige priser og god service. Og så sætter mange pris på, at Kubotas traktorer fungerer logisk og enkelt, fortæller Henrik Brunholm. – Titlen Årets Kubota-forhandler er et utroligt skulderklap. Det fortæller mig,

Landets Kubota-forhandlere samlet til forhandlermøde hos Svenningsens i Kastrup.

at det nytter noget at klø på. Så jeg satser da på også at snuppe titlen næste år, fastslår den nordsjællandske maskinhandler.

Fokus på løftekraft Kåringen foregik i forbindelse med et landsdækkende møde for Kubota-forhandlere i Svenningsens hovedkvarter i Kastrup. Foruden at hædre topsælgeren fra 2012, satte de mange forhandlere fokus på Kubotas L4240-traktor, som ikke mindst imponerer ved sin store løftekapacitet. – L4240’eren vejer selv 1700 kg, og bagliften har en løftekapacitet på 1750 kg. Traktoren har en særdeles stærk foraksel, som giver mulighed for at køre også med tunge redskaber. Motoren er en 44 hk diesel-Kubota, og L4240 har hydrostat med tre gearområder, forklarer salgskoordinator Martin Hvidesten. Med vinteren frisk i bakspejlet havde landets Kubota-forhandlere også god anledning til en snak om SneKUB programmet til de forskellige traktor-modeller. SneKUB Maxi de Luxe med netop Kubota L4240-HST i en komplet vinterpakke har fået en rigtig fin modtagelse og vil naturligvis også være en vigtig del af SneKUB-programmet til næste vinter. Forhandler-træffet for de danske forhandlere og kåringen af Årets Kubota-forhandler blev i øvrigt fulgt op af et salgstræningskursus for landbrugstraktorer i Kubotas M-serie. Her samlede Svenningsens sine forhandlere fra både Danmark, Sverige og Norge til en direkte indsprøjtning til den nye sæson. Der var hentet ekspertise fra Kubota i England, og forhandlerne fik også // lejlighed til selv at teste maskinerne af i Kastrup.

Årets Kubota-forhandler 2012, Henrik Brunholm fra Fredensborg Skov & Have, flankeret af salgskoordinator Martin Hvidesten (til venstre) og salgskonsulent Lars Pedersen. Pokalen satser Henrik Brunholm også at tage med til Fredensborg næste år.

Ædle råstoffer til en ædel sport! NCC Roads leverer de fi neste råstoffer direkte fra den danske undergrund, hvad enten det drejer sig om sand til bunkers, topdressing til greens eller stigrus/stenmel til golfbanens stier. Alle produkter leveres fra vore egne søpladser eller grusgrave. Smukke søer eller vandløb, der bryder fairwayens grønne fl ade, er visuelle topscorere hos de fleste golfnydere. En vandtæt og holdbar løsning er NCC’s Dantonit fra Tåsinge, der er 100 % naturmateriale. Læs mere på www.dantonit.dk Find din lokale afdeling på www.raastoffer.dk og www.dantonit.dk eller kontakt NCC Roads på tlf. 79 96 23 23.

ncc.dk/roads

no. 2 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T

Advarsel!

Proline og gravide

Banen er midlertidigt lukket for gravide Svampemidlet Proline EC 250 er forsynet med to risikosætninger, der er værd at bemærke sig. R63: Mulighed for skade på barnet under graviditeten og R61: Der dannes et nedbrydningsprodukt (desthio-prothioconazol) af produktet som er fosterskadende. I landbruget skal der gå 35 dage inden en sprøjtet afgrøde må bruges som foder/fødevare. Spørgsmålet rejser sig derfor: Kan vi sende gravide golfspillere ind på greenen 10 minutter efter, vi har sprøjtet med Proline?

Af Hortonom Bente Mortensen, GreenProject & Asbjørn Nyholt, hortonom og græskonsulent 44

Miljøstyrelses nye regneark tildeles Proline en langt mildere risikovurdering end Folicur. Et tydeligt signal til erhvervet om, at vi først og fremmest skal bruge Proline frem for Folicur for at agere miljøbevidst. Det er til at forstå. Det er derimod ganske uforståeligt, at hensynet til golfspillerne tilsyneladende slet ikke er indregnet i denne risikovurdering. R 61 er særdeles tydelig i sit ordvalg. Et nedbrydningsprodukt ER fosterskadende. Kan du se det for dig. Greenkeeperen sprøjter med Proline en efterårsmorgen iført de anbefalede værnemidler, men kort tid efter kommer den gravide kvinde ind på banen og tager den våde bold op i sin ubeskyttede hånd, klør sig i øret og holder hånden

Greenkeeperen // no. 2 2013

forbavset op for munden. En ko må først spise det 35 dage efter sprøjtning – tankevækkende.

Flere pesticider i golfspillere Undersøgelser fra Lunds Universitet fra årene 2004-2005 og fra 2005-2007 viser, at golfspillere har et lidt højere indhold af pesticider i deres morgenurin sammenlignet med resten af befolkningen. Spillerne kan altså være mere udsatte end andre til at få pesticider på sig fx på hænderne, hvor de optages via huden. I både Danmark og Sverige tages der stikprøver af fødevarer for at overvåge, hvor stor

risiko vi har for at indtage pesticider gennem kosten. Lunds Universitet har gennem en årrække suppleret disse stikprøver med undersøgelse af indholdet af pesticider i morgenurin for at få et samlet billede af befolkningens eksponering for pesticider. Dette har givet et godt overblik over den totale belastning fra både kosten og fra andre kilder. Med andre ord, så er der tydelige indikationer på, at golfspillerne får nogle af de sprøjtemidler i sig, som der bruges på banerne.

Venter på svar Vi har derfor stillet en lang række spørgsmål til Anita Fjeldsted,

Er det forsvarligt at sende gravide golfspillere på greenen 10 minutter efter der er sprøjtet med Prolne?

Miljøstyrelsen for at skaffe vished inden faget igen står i en ny sprøjtesæson. Usikkerheden kan have stor betydning ikke mindst for de gravide golfspillere, men også for de medarbejdere, som i ugerne efter en sprøjtning håndterer græsafklip mm. //

Referencer Uppskattning av befolkningens exponering för kemiska bekämpningsmedel 2004-2008/2009. Rapport till Naturvårdsverket 2009. Margareta Littorin, Christian Lindh, Åsa Amilon, Gunvor Johannesson, Eva Assarsson, Bo AG Jönsson. www.middeldatabasen.dk

no. 2 2013 // Greenkeeperen

TEMA Ukrudt og konkurrenceevne Udtynding af rough

Udtynding

af rough

Flere og flere klubber er begyndt at udtynde roughen. Roughen spiller en meget vigtig rolle i banens design og må ikke ændres grundlæggende. Det gør en udtynding heller ikke, men sikrer, at man undgår den meget tætte og tykke rough, hvor boldene ikke kan findes

Af Per Lindhold, Lindholm Maskiner A/S 46

oughen på danske golfbaner hånd teres meget forskelligt fra golf bane til golfbane, og årsagerne til dette er mangeartede. Dels er der stor variation i vegetationen rundt om i Danmark, og dels kan der være praktiske og økonomiske hensyn at tage stilling til. Definitionen af rough er: områder på en golfbane udenfor fairways, hvor græsset typisk er højt og tykt eller består af naturlig og uplejet vegetation. Roughen er designet til at være straffende for spillere, der misser fairways. Den kan variere i højde og tykkelse afhængig af området på banen og findes ofte omkring bunkers og greens i tillæg til fairways.

Greenkeeperen // no. 2 2013

Der har ikke rigtigt været tradition for at pleje roughen på golfbaner i Danmark, men det er så småt ved at ændre sig, og årsagerne til det er bl.a.: • Bedre flow i spillet hvis man hurtigt kan finde sin bold. Man bliver straffet fordi bolden stadig skal være svær at spille ud. • Mindre frustration for green-fee spillere, der ikke kender banen. Nærbillede af udtyndet rough gjort med

Det man efterhånden ser er, at flere og flere klubber er begyndt at udtynde roughen. Roughen spiller en meget vigtig rolle i banens design og må ikke ændres grund-

den nye TRILO C15. Kun hver anden kniv er monteret på maskinen, og det afklippede materiale er opsamlet i samme arbejdsgang.

Hver anden kniv kan nemt afmonteres. De kraftige blæsevinger bevares for at opsamle mest muligt materiale. Typen af kniv, man vælger, afhænger af opgaven. Ved udtynding af rough er de viste Y-knive med vertikalskærekniv i midten det bedste valg. Det er denne løsning, der er kørt med på billedet side 46.

De større TRILO feje- og sugevogne kan også monteres med slagleaksel, så de kan benyttes til udtynding af rough. På denne måde får man større udnyttelse af maskinen, som typisk benyttes til vertikalskæring og opsamling på fairways m.m.

Den nye TRILO C15 er her monteret med slaglekniv, som afklipper rough’en uden der står striber tilbage. Klipning og opsamling i én arbejdsgang.

læggende. Det gør en udtynding heller ikke, men sikrer, at man undgår den meget tætte og tykke rough, hvor boldene ikke kan findes. Andre steder ser man, at roughen klippes helt ned. Det har dog den betydning, at det både ændrer på designet og gør banen helt anderledes at spille i vinterperioden i forhold til i vækstsæsonen, og det er reelt ikke det, man ønsker. Der er endvidere en del golfbaner, hvor det afklippede materiale får lov at blive liggende, og udover et mindre kønt re-

sultat for spillerne at se på, så giver det en endnu tættere rough efterfølgende. Dette skyldes dels, at frøene fra de afklippede græsplanter og ukrudtsarter får mulighed for at etablere sig og dels, at det afklippede materiale giver god næring til den eksisterende vegetation. Såfremt man vælger at udtynde roughen og opsamle det afklippede materiale, kan dette foregå på flere måder. Vigtigst er det dog, at man så vidt muligt klipper og opsamler det afklippede materiale i én og samme arbejdsgang. Alternativt at

roughen klippes/udtyndes, og materialet umiddelbart herefter opsamles. På denne måde undgår man, at frøene spredes og giver næring og grobund for ny og endnu tættere rough. I praksis kan man eksempelvis fjerne hver anden kniv fra klipperen for derved at opnå, at der stadig vil stå uklippet rough tilbage. Før man for alvor ser resultatet af udtyndingen, skal man forvente, at der vil gå 2-3 år, forudsat at der foretages to klipninger og opsamlinger pr. sæson. // no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Lely Turfcare

Greenspro 1200 fra Toro Jævne greens sikrer tilfredse spillere!

fter en lang og kold vinter trænger mange greens til en kærlig hånd. Frosten har skabt en ujævn overflade, mens manglende temperatur har hindret en ordentlig græsvækst.

Rul dine greens i form Gode råd kan være dyre og løsningerne mange, men en relativ billig og enkel måde hvorved en jævn overflade opnås er ved at stryge / rulle greens.

Trueness Golfklubben Lillebælt har i hele sæsonen 2012 benyttet sig af et strygejern fra Toro. – Vi er særdeles tilfredse med maskinen, som virkelig gør en forskel, udtaler Chefgreenkeeper Jesper Hjort og uddyber, vi oplever at spilleoverfladen bliver mærkbart mere jævn, hvilket er tydeligt at se på boldrullet. En sidegevinst hos os er en højere boldhastighed.

Spar greenklipperen Optimal spilleoverflade – At bevæge sig ind i diskussionen om spilleoverflade og boldhastighed, kan være et farligt emne, udtaler Lars Rævsager og fortsætter, men et er sikkert og det er at rulning / strygning jævner overfladen med eksempelvis højere hastighed som positiv sideeffekt. – Vi har set en stigende interesse for strygejern og med introduktionen af Toro Greenspro 1200 er jeg sikker på, at efterspørgslen fortsætter. 48

Greenkeeperen // no. 2 2013

Ved at rulle greens opnås endvidere en mulighed for at springe over klipninger.

Eksempelvis er det ofte ikke nødvendigt at klippe regelmæssigt i ydersæsonerne, hvor en rulning vil kunne erstatte klipningen. – Vi har indarbejdet strygejernet i vores daglige arbejde og bruger det tre gange om ugen, forklarer Jesper Hjort og slutter, tiden der bruges på rulning spares på klipning, som betyder, at det rent tidsmæssigt ikke koster ekstra. Jeg mener faktisk, at vi sparer penge, når regnestykket gøres op grundet mindre slitage på greenklipperen. //

Kontaktinformation kan findes på hjemmesiden www.lelyturfcare.dk eller ved at kontakte personalet på telefon 6610 9200 for yderligere oplysninger.

Nyhed 2013 - Toro Greenspro 1200 - Selvkørende greensrulle m. integreret vogn - To uafhængige ruller sikrer optimal følgning af konturer - Arbejdsbredde på 120 cm - Hastigheden styres af fodpedaler - Lavt tryk (0,26 bar) / stor effekt - Honda benzin motor på 6,5 hk - Justerbar luksussæde

LELY TURFCARE DK A/S Lunden 10, Aasum, 5320 Agedrup - Tel. +45 6610 9200 E-mail: info@lelyturfcare.dk - www.lelyturfcare.dk partners in turfcare

Tidligere SC Svend Carlsen A/S

Kontakt for demo: Lars Rævsager lr@lelyturfcare.dk +45 4016 9200

PRESSE Stiga

Stiga klar med Titan-opgradering Øget trækkraft, en mere støjsvag kabine og et nyt kølesystem er blandt forbedringerne på den ny generation Titan-modeller til det professionelle segment

Arbejdspladsen er kommet i centrum på den opgraderede Titan, som svenske Stiga netop har sendt på markedet. For selvom maskinen til forveksling ligner den tidligere model, så er der en lang række praktiske ændringer, der både øger komfort, kapacitet og køreegenskaber. Den dieseldrevne Titan findes i fire varianter – 540 D og 740 D er åbne modeller med sikkerheds-bøjle, mens 740 DC og 740 DCR er med kabine. Sidstnævnte har desuden fabriksmonteret aircondition og trafiklys. Den ny generation af Stigas topmodel udmærker sig blandt andet ved at have lav vibration og en særdeles støjsvag kabine. Kabinen på den nye model er nemlig 100 % gummiophængt, og dette tiltag har betydet, at det har været muligt at sænke støjen markant. Desuden er klimaanlægget blevet forbedret, så komforten for føreren er endnu højere. Samtidig kan alle redskaber betjenes fra førersædet, der i sig selv er en ergonomisk arbejdsplads, hvor komforten gør det nemt for føreren at arbejde hele dagen uden problemer. Titan-modellen er forbedret på en lang række områder, der alt i alt gør det lettere at arbejde med maskinen. Den er blevet lettere at gå til i forbindelse med service og tilkobling af redskaber, og den generelle komfort er øget væsentligt, forklarer distriktschef Ulrick Havndrup fra GGP Denmark A/S, virksomheden der bl.a. står for salget af Stiga i Danmark. 50

Greenkeeperen // no. 2 2013

Lettere serviceadgang Et optimeret kølesystem forhindrer øgede temperaturer under varme vejrforhold. Den ny Titan kan klare at arbejde i temperaturer op til 50 grader. Og så er der lettere adgang til blandt andet luftfilter, elektriske komponenter og hydrauliske udtag – i det hele taget er det nu væsentligt lettere at servicerer maskinen. Titan 740 er en fuldvoksen maskine med stor kapacitet og hydraulisk transmission som retter sig mod det professionelle marked. Kunderne er for eksempel kommuner, boligselskaber, kirker, anlægsgartnere campingpladser. Takket være Titans kapacitet og brede tilbehørssortiment kan den arbejde dag

ud og dag ind – hele året. Klippeaggregater kan udskiftes med for eksempel transportskovl, sandspreder, kost og sneplov eller sneslynge. Der er masser af muligheder. Og udskiftning af redskaber foregår let uden brug af værktøj, fortæller Ulrick Havndrup.

For yderligere information: GGP Denmark A/S Priorparken 878 2605 Brøndby Tel: +45 4343 7766 Fax. +45 4343 7765 Email: info.dk@ggp-group.com www.stiga.dk

En kompromisløs maskine Titan har permanent hydraulisk firehjulstræk og har i denne udgave fået et harmoniseret hydrauliksystem med lavere olietryk. Især på skrånende og glat underlag kommer firehjulstrækket til sin ret. Den hydrauliske knækstyring betyder samtidig, at man selv under trange forhold med lette manøvrer kan opnå rigtig gode klipperesultater, siger han. Distriktschefen forklarer, at rigtig mange af de forbedringer, som på forhånd var ønsket fra dansk side, er blevet implementeret på den nye model. Den nye Titan er kompromisløs. Den skal kunne arbejde under mange forskellige forhold, f.eks. i særdeles høje temperaturer i Sydeuropa og også levere et perfekt snerydningsresultat i det kolde nordlige Sverige. Med den nye generation har vi af Titan lancerer vi en stærk og kompromisløs maskine, fastslår Ulrick Havndrup. //

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

En grøn frEmtid... GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough... Siden 1934 har STIGA været et af de førende mærker til vedligeholdelse af grønne områder. Innovativ teknologi, miljøvenlig og med løsninger, der har været ledende i branchen. GGP (Global Garden Products) er Nordeuropas førende producent af plæneklippere og udstyr til haven. De har 1.100 ansatte og en omsætning på mere end EUR 430 mio. GGPs brands er Stiga, Alpina, Mountfield, Atco og Castelgarden. GGP Denmark har kontor i Brøndby – og sælger og markedsfører Stiga, Castelgarden og Alpina plæneklippere, ridere, trimmere, hækkeklippere, kompostkværne, fræsere og kædesave.

Bliv grEEnkEEpEr hos os EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Hold chefgreenkeepere afsluttet RTS – Vilvorde Den 28. februar 2013 blev 9 Greenkeeper og Groundsman færdig med mellemlederuddannelsen på Vilvorde – Roskilde Tekniske Skole.

Et hold chefer afsluttet på RTS – Vilvorde Formål på uddannelsen er at blive bedre til ledelse og økonomi og derved skabe værdi for medarbejdere og golfklubben

Af Roskilde Tekniske Skole 52

lle kender det, vi går ind og ud af kommunikation med hinanden, vi skal bringe en besked videre og forstå nytte af opgaven. Pludselig kommer der et kraftigt udfald “hvad skete der lige her tænker man”. Der er mange situationer fra vores dagligdag, hvor vi har brug for at blive bedre til kommunikation og til at forstå kommunikationsprocesser. På uddannelsen har vi brugt meget tid på at koble teori og øvelser sammen, sådan at man bliver bedre til at forstå og få kommunikeret rigtig. Greenkeeperen // no. 2 2013

Forstå sig selv først Det har været gennemgående på uddannelsen, at man hele tiden arbejder med sig selv. Vi kalder det at komme ud af ens komfort zone. Vi har været så privilegerede at rammerne var til stede for at kursisterne turde lukke op for nogle af de svagheder/udfordringer alle går med i deres dagligdag. At forstå sig selv giver grundlaget for bedre ledelse.

kan man frigøre og bruge uanede ressourcer og potentiale i ens medarbejdere. Som coach har du ukuelig tro på det andet menneskes potentiale. Denne tilgang gør, at man giver medarbejderen mulighed for, at forøge deres arbejdsglæde og præstationer. Typisk var undervisningen en blanding af oplæg og øvelser. Ved at træne med øvelser kan den lærte teori få fæste som læring.

Økonomi i praksis Ledelsesbaseret coaching Ved at bruge coaching i måden at lede på,

Mange falder for tanken, at man i økonomi skal sidde og regne teoretiske opga-

Anders Mortensen – Kalundborg Golf Klub får overrakt uddannelsesbevis af Claus Egede Cornelius – Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole.

Dele viden og skabe kontakter har været en styrke.

ver, den ene efter den anden. Vi vendte det om og sagde, hvad har vi af opgaver og maskiner i dag, som påvirker vores økonomi. Vi tager udgangspunkt i hverdagen, så man kan bruge viden og kundskaber her og nu. Typiske opgaver i hverdagen er overvejelser som – er det billigere at leje mandskab ind her, skal vi have en entreprenør til denne opgave, skal vi eje eller lease. Spændende opgaver der motiverer en greenkeeper. Vi kom frem til forskellige svar afhængige af klubbens størrelse, økonomi og valg af mandskab. Sjovt er det, når der bliver diskuteret og man får indsigt I den økonomiske teori der ligger bag. Vi har haft gennemgang af golfklubbers regnskaber med beregning af nøgletal. Det er i de her år utrolig givtigt. Der er store forskelle, og det giver indsigt og forståelse for hvilke udfordringer den konkrete golfklub har.

Maskinanalyse I starten var der en faglig skepsis: kan en maskinanalyse på en golfklubs maskinpark bruges til noget? Der var alligevel en

stor åbenhed i at gå ind i arbejdet, med at få vurderet klubbens maskiner, anvende egen viden om forventet vedligehold og få regnet på de renteomkostninger og værditab som maskiner har. Efterfølgende blev chefgreenkeeperen inviteret ind på skolen, hvor de enkelte grupper fremlagde beregningerne, som hele tiden understøtter, at det er viden der skal anvendes i driften.

Afsluttede med speciale I den sidste uge fik greenkeeperne en case opgave, med etablering af fælles drift af 5 golfbaner. Det blev løst i grupper, hvor de skulle svare på hvordan de vil organisere driften med ledelse og medarbejdere og svar på maskinsammensætning, med de økonomiske kalkulationer det giver. På den sidste dag var hver enkelt greenkeeper inde hos de to gennemgående lærere på uddannelsen hvor de fremlagde den del af projektet de hver især særligt vil fremhæve. // no. 2 2013 // Greenkeeperen

TEMA

Landskabsukrudt

Ukrudt og konkurrenceevne Landskabsukrudt Af

Invasive plantearter som fx bjørneklo findes på flere danske golfbaner og nyt besværligt ukrudt kan være på vej til at etablere sig

Hortonom Bente Mortensen, GreenProject · Fotos Bente Mortensen

nvasive plantearter kaldes også landskabsukrudt. Landskabsukrudt er en betegnelse for plantearter, der i løbet af de sidste 100-150 år er kommet til Danmark og har vist sig at være så aggressive og konkurrencedygtige, at de fortrænger den naturlige danske flora. Samtidig kan de være svære at bekæmpe. Nedenfor er et overblik over nogle af de planter, som kan være på vej til at give problemer på de danske golfarealer og en

beskrivelse af, hvordan de kan bekæmpes uden brug af pesticider. Vær opmærksom på, at hvis arealet, man påtænker at bekæmpe ukrudtet på arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, kræver detforudgående tilladelse fra kommunen.

Indberetning af de invasive arter Hvis du ser en af arterne markeret med en*, beder Naturstyrelsen om at indberette

dem og på den måde hjælpe med at følge udviklingen i arternes udbredelse, se www. naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Plantearter/Plantearter.htm • Almindelig vandpest (Elodea canadensis)* • Bjergfyr (Pinus mugo) • Butblæret sargassotang (Sargassum muticum)* • Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)*

Invasive arter

Udbredelse

Bekæmpelse

Sildig Gyldenris (Solidago gigantea)

De 2 gyldenris arter udkonkurrerer stort set alle andre plantearter i deres nærhed. De kan vokse på stort set alle jordtyper.

Oprykning Nyspirede planter kan trækkes op, da de endnu kun består af et enkelt skud.

og Kanadisk Gyldenris (Solidago canadensis)

Forekommer i store dele af Danmark. Sildig Gyldenris udgør det største problem som landskabsukrudt. Kanadisk Gyldenris er ikke nær så almindeligt og optræder ikke nær så talrigt som Sildig Gyldenris.

Opgravning Er meget arbejdskrævende. Slåning Det er mest effektivt at slå gyldenris omkring Sankt Hans. Slåning i starten af juni er også effektivt, mens slåning i starten af september har en ringe effekt. Græsning Afgræsning alene er ikke tilstrækkeligt til at kontrollere etablerede bestande. Hård græsning i kombination med forudgående slåning eller afbrænding kan dog kontrollere arterne.

Greenkeeperen // no. 2 2013

Invasive arter

Udbredelse

Bekæmpelse

Glansbladet hæg (Prunus serotina)

Glansbladet hæg invaderer især heder, overdrev og plantager og tåler stærk vind og tørke

Oprykning Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men effektiv

Etablerer sig let i skygge under andre træer. Her kan den vegetere i mange år som en dværgform, indtil den kommer frem i lyset og skyder i vejret. Arten er næsten fast inventar i de moderne flerrækkede løvtræshegn. Fugle er glade for frugterne, som spredes til nye lokaliteter, bl.a. hedeområder på lette jorder, hvor opvækst af glansbladet hæg giver store problemer for hedelyng, revling og andre hedeplanter. Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg (Prunus padus ), som er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Japansk Pileurt (Fallopia japonica)

Japansk pileurt danner flere meter høje, meget tætte bestande, hvor under der er meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle trives. I Danmark findes de store pileurter på forskellige jorder sure som basiske Japansk pileurt kan blive 1-3 m høj og danner ofte meget tætte bestande med ca. 80 skud pr. m2. De nøgne stængler og det rigt forgrenede netværk af jordstængler overvintrer. Planternes underjordiske dele kan nå 2 m ned i jorden og ud til 7 m fra centrum. I Danmark findes to arter af store pileurter: japansk pileurt og kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis), samt hybrider af disse. Den største forskel på de to arter er, at bladenes midtribbe hos kæmpe-pileurt ofte er rød, mens den hos japansk pileurt er lys grøn.

• Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis)* • Contortafyr/Klitfyr (Pinus contorta) • Engelsk vadegræs (Spartina anglica) • Glansbladet hæg (Prunus serotina)* • Gul kæmpekalla (Lysichiton americanus) • Gyldenris (Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og Sildig gyldenris (Solidago gigantea))* • Japansk pileurt (Fallopia japonica)*

• Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera)* • Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)* • Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis)* • Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus)* • Pastinak (Pastinaca sativa) • Rød hestehov (Petasites hybridus)* • Rynket rose (Rosa rugosa)*

Opgravning Er dyrt og arbejdskrævende. Slåning Fældning af glansbladet hæg kan efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slåning en gang hvert år. Græsning Kan tilsyneladende holde planten i skak, men ikke udrydde den, da den skyder igen fra stødende. De visne blade er giftige.

Al bekæmpelse bør starte tidligt om foråret. Den bedste bekæmpelse er konstant nedskæring i et par år eller gentagen slåning Oprykning Egner sig kun til nyetablerede planter - ikke til etablerede bestande. Opgravning Er svær at bekæmpe ved opgravning da der kun skal være ca. 1 cm lang stump tilbage af rod- eller stængeldele, for at planten kan skyde igen. Slåning Bør foretages hyppigt, og bør fortsætte mindst 10 år. Græsning Da dyrene ikke æder de store planter kan græsning kun anvendes til at holde japansk pileurt nede – den bliver ikke udryddet.

Du kan finde oversigter og mere uddybende beskrivelser af de invasive og hjemmehørende plantearter på linkene her: www.fugleognatur.dk Forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter, Hans Nielsen 2007, www.ecocouncil.dk 40 danske træer og buske, www.naturstyrelsen.dk no. 2 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Store vinterskader

Landets tilstand

2013 I skrivende stund lader foråret vente på sig! Ifølge DMI var årets første forårsmåned faktisk også den koldeste måned

denne vinter og såmænd også koldeste marts i 26 år. Og ikke nok med det! Marts 2013 var faktisk den solrigeste marts i 70 år og samtidig den nedbørsfattigste i 17 med blot 9 mm nedbør

Thomas H. Jepsen og Allan Brandt, Banekonsulenter, Dansk Golf Union 56

u er marts overstået og vi har be væget os langt ind i april. Men det er som om, at vinterens kulde ikke rigtigt vil slippe sit tag i Danmark og det sætter sine tydelige spor på vores golfbaner. Fra nord til syd og øst til vest er meldingen den samme. Græsset er grundet kulden endnu ikke i vækst og mange golfbaner døjer kraftigt med sneskimmel på især greens samt skader fra vinterspil og sne– og isdække.

Foto Allan Brandt.

Proline godkendt til brug på golfbaner Med til historien hører det sig også, at der kun er begrænsede muligheder for at bekæmpe og forebygge svampeangreb på golfgreens. Gennem målrettet og korrekt pleje kan der oparbejdes en sund jordbund og dermed sundt og modstandsdygtigt græs. Men desværre er det ikke altid nok til at holde svamp fra døren, hvorfor der også benyttes beGreenkeeperen // no. 2 2013

Sneskimmel kan, som det ses på billedet, efterlade greens i næsten uspillelig tilstand. Skaderne, som er fra i år, vil utvivlsomt kunne ses og mærkes langt ind i sæsonen.

FA K TA kæmpelsesmidler i denne kamp. Indtil nu har det kun været Folicur, som kunne benyttes på golfbaner ift. sneskimmel og det med resultater, der spænder fra gode til udeblivende. Nu er også Proline blevet godkendt til brug på golfbaner og forsøg taler sit tydelig sprog. Proline er både mere effektivt mod sneskimmel end Folicur og har samtidig en lavere miljøbelastning.

Store vinterskader Mange greenkeepere melder dog tilbage, at der blandt klubbernes medlemmer er stor forståelse for banernes tilstand i marts og april, der ellers betragtes som

en del af sæsonen. Mange klubber har aflyst eller udskudt den traditionelle åbningsmatch for ikke at skade banen yderligere – og det med god grund. For der er ikke tvivl om, at vinterens skader vil række langt ind i sæsonen og for nogle klubber måske helt ind i juni!

Kommuniker med medlemmerne Hvordan klubbernes medlemmer vil forholde sig til banernes tilstand på det tidspunkt, vides naturligvis ikke. Men vi kan kun anbefale klubbernes personale til at prioritere kommunikation til medlemmerne højt, så de får forståelse for årsagen til situationen. //

• Mange skader, som ses i dette forår, er forårsaget af den meget lange vinter med snedække i meget af tiden. • Fjende nr. 1 er sneskimmel. Den forårsager ofte meget store skader på greens. • Der er ingen 100 % garanti for at klare sig skadesfri igennem sådan en vinter. Men en rigtig god løsning er eftersåning om efteråret i kombination med et biologiske program fra din gødningsforhandler. Ligeledes vil en sprøjtning med kemi omkring uge 44 være at foretrække. Forebyggelsen skal afsluttes med sprøjtning omkring uge 51 eller før snedække. Så skulle man være 80 % sikret mod svampeskader i vintersæsonen. Banekonsulent, Allan Brandt

Have & Landskab

2013

SLAgeLSe 28.-30. AUgUSt 2013

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

a r r a n gø r e r:

Danske Anlægsgartnere Skov og Landskab Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg Danske Planteskoler

Følg os på Facebook.com/HaveogLandskab

Læs alt om udstillingen på

www.hl13.dk

HAVE & LANDSKAB

Udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, Slagelse

2 013 no. 2 2013 // Greenkeeperen

TEMA Ukrudt og konkurrenceevne Mos i greens

Hvorfor har vi fået mere mos i greenen?

Af Mikael “Bobban” Frisk, Banekonsulent, SGF · Oversat af Karin Normann Petersen, Asbjørn Nyholt ApS

I 2012 havde jeg glæden af at lytte til et foredrag med professor Jack Fry, Kansas State University, hvor han delte ud af sin viden om blandt andet Sølvbryum (Bryum argenteum). Han sagde, at over hele verden er det uden tvivl Sølvbryum, som er den mest almindelige mos på greens. Efter foredraget var jeg så heldig at diskutere emnet nærmere med ham. Her kommer et sammendrag af samtalen

ølvbryum har ikke som andre planter et ledningsvæv (xylem og phloem), som transporterer vand og næring, men mosset optager vand og mineraler direkte gennem hele overfladen. Alle forsøg viste, at mosset kun har brug for meget lidt vand og næring for at overleve og det trives allerbedst under meget næringsfattige forhold.

Spredning af Sølvbryum Sølvbryum kan formere sig både med sporer (kønnet formering) og med plantedele (ukønnet formering). Den kan altså sprede sig uden at få kønsceller fra andre indivi-

Greenkeeperen // no. 2 2013

der. Det er uden tvivl den sidste måde, hvorpå mosset spreder sig på greens. Både i laboratoriet og i markforsøg havde Jack Fry set, at mosset som oftest opstod fra plantedele og i mindre udstrækning fra sporer. Mosset kan spredes med maskiner, redskaber og på golfspillernes fødder. Jeg stillede spørgsmålet: Er det rigtig at antage, at stigningen i mos de sidste år skyldes, at vi er begyndt at bruge flydende gødning med små kvælstofmængder, at vi ofte vander med små vandmængder og at vi er begyndt at klippe betydeligt lavere? Jack Fry svarede, at det afgjort var kraftigt medvirkende til at mosset havde

vundet frem. På denne måde hjælper vi mosset med at overleve, for den har ingen rødder, som tager vand og næring op fra vækstlaget. Før vi afsluttede vores samtale fortalte han, at i forsøg med ren urea havde mosset spredt sig med op til 200 % nogle steder. Der hvor de havde brugt granuleret gødning, havde de set en nedgang på op til 50 % i forhold til kontrollen. Den bedste måde at undgå Sølvbryum på er ved sund og god greenkeeping med meget topdressing (gerne 10-12 mm i løbet af sæsonen for at holde toplaget tørt), luftning, vertikalskæring og

behovstilpasset vanding og gødning. Samtidig trives mosset ikke, hvor der er meget trafik.

denskabelig rapport, men kun vil være baseret på visuelle bedømmelser.

Forsøg med bekæmpelse af mos

Foreløbige resultater

Sammen med Henrik Wissinger, Hooks Golf Klub og Hasse Karlsson, Ekerum Golf Klub fik jeg midler fra STERF til at lave et demonstrationsforsøg fra 2011-2013. Formålet med forsøget var at finde ud af, om nedenstående produkter havde nogen indvirkning på forekomsten af Sølvbryum på greens: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Forsøget har nu kørt i to år og de foreløbige resultater viser, at jernsulfat kan reducere mængden af mos. Resultaterne fra Växjo GK viser, at greens behandlet med 24 kg jernsulfat havde det bedste udseende. Lige efter lå parcellerne, som blev behandlet med afspænSølvbryum trives allerbedst under meget næringsfattige forhold. dingsmiddelet Ekovett og ammoniumklorid (Pronto). På parceller som blev behandlet med 32 kg jernsulfat var Jernsulfat 16 kg græsset kraftig stresset og planterne meget Vi behandlede forsøgsparcellerne igenJernsulfat 24 kg dårlige. Parcellen, som fik 3 kg N, var nænem hele sæsonen fra midt i maj til slutJernsulfat 32 kg sten 100 % angrebet af sneskimmel. ningen af oktober måned, ca. hver 14. Afspændingsmiddel Ekovett 10 l dag. Sidste vækstsæson blev parcellerne Mangansulfat (32 %) 15 kg I forsøget så vi også på, hvordan parcelsprøjtet 9 gange. Greens blev plejet norMangansulfat 15 kg + jernsulfat 16 kg lerne klarede sig mod angreb af svampe. malt, som alle andre greens, og der blev Ammoniumchlorid (8 % opløsning) Både i 2011 og 2012 havde vi store annaturligvis ikke brugt nogen form for også kaldet Mos Buster greb af Dollar Spot (Sclerotinia homoeosvampemidler i forsøget. Der blev lavet 300 kg N som en blanding af urea, carpa). Næsten samtlige parceller klarede en visuel vurdering af forsøgsparcellerne ammonium og nitrat sig godt mod dette angreb og i øvrigt og læseren bør huske på, at forsøget ikke // Bensaltensid (mos og algefjerner) også mod andre svampe. munder ud i en egentlig traditionel vi-

Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

d til golf bare sand...

DAnsA

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand er nordens førende specialist og du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ........... pro. Så

– næsten for god til G

E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V

pReMIuM goLfpRoDukTeR

no. 2 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Bekendtgørelse om plantebeskyttelsesmidler

Ny bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Miljøstyrelsen kunne fredag den 15. marts fremlægge den nye bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Der er lagt op til stramninger, og flere klubber kan blive udfordret ved at skulle overholde de nye belastningstal, er konklusionen fra Dansk Golf Union

“V

Torben Kastrup Petersen, kommunikations– og banechef, Dansk Golf Union 60

i er enige med Miljøstyrelsen om formålet med bekendtgørelsen, men der vil være golfklubber, som kan blive hårdt ramt af de nye krav, da bekendtgørelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de meget forskelligartede forhold, som golfklubberne har. Vi er derfor også glade for, at der kommer en tilhørende vejledning, som uddyber den endelige bekendtgørelse. Der påhviler Dansk Golf Union en stor opgave i den kommende tid, hvor vi skal rådgive og vejlede de danske klubber i, hvordan de skal håndtere og efterleve de nye krav, fortæller Søren Clemmensen, formand i Dansk Golf Union.

Bekymring hos Greenkeeperforeningen I Greenkeeperforeningen er de også bekymrede for, hvad de nye krav fører med sig: – For mange klubber bliver den største udfordring at tilpasse plejestrategien til de nye krav. Tidligere havde vi en frivillig aftale om minimering af brug af pesticider, og der er mange baner, der allerede lever op til de nye bestemmelser, men hvis en klub ikke tidligere har Greenkeeperen // no. 2 2013

arbejdet med at mindske afhængigheden af svampemidler eller optimeret brugen af ukrudtsmidler, bliver den kraftigt udfordret fremadrettet, forklarer Martin Nilsson, formand for Greenkeeperforeningen. – Greenkeeperne står med en kolossal stor opgave i at forventningsafstemme med de altid krævende golfspillere. Det er vigtigt, at vi får klædt især chefgreenkeeperne på til at møde og kommunikere med spillerne på banen, men også via hjemmesider, medlemsmøder og i bestyrelseslokalet. Jeg kan godt være bekymret for greenkeepernes arbejdsmiljø, som helt sikkert kommer under mere pres, pointerer Martin Nilsson, men etablering af en chefgreenkeeperuddannelse i Danmark er et fokusområde for Greenkeeperforeningen. – Fremtidens succesrige golfbane starter i klubbernes bestyrelseslokaler. Hvis ikke bestyrelser og baneudvalg står fuldt bag greenkeeperen i tilpasningen til den nye virkelighed, vil de opleve, at de kommer til at stavre rundt mellem politianmeldelser, miljøbøder og fyringer af nedslidte chefgreenkeepere og med en

konstant dalende spillekvalitet på deres anlæg til følge, slutter Martin Nilsson.

Pleje under skrappere forhold Golfspillerne kommer altså med stor sandsynlighed til at møde nogle andre baner i Danmark, end de er vant til. – Vi skal til at finde os i, at græsset ikke er så rent. Vi skal måske finde os i mere ukrudt såsom mælkebøtter. Men dermed ikke sagt, at banerne ikke kan være i god stand, eller at det går ud over spilkvaliteten. Det er dog sindssygt vigtigt, at klubberne får kommunikeret ud, at banerne må plejes under nye skrappere forhold, siger Kristian Nielsen, professionel golfspiller i Furesø Golfklub.

Miljøkampagne 2013 Som en konsekvens af de udfordringer, den nye bekendtgørelse bringer med sig, vil Dansk Golf Union i golfsæsonen 2013 udfolde en miljøkampagne i samarbejde med Miljøstyrelsen, som har til formål at informere de danske golfspillere om, hvordan de skærpede krav kan påvirke golfbanens udseende. //

Kort Nyt

De økologiske køer venter også på foråret Normalt skal økologiske køer på græs den 15. april. Men de meget kolde måneder, som vi har haft indtil nu, betyder, at køerne må vente med at komme ud, indtil jorden er frostfri og græsset i vækst Af Hortonom, Bente Mortensen, GreenProject Efter reglerne skal økologisk kvæg normalt have adgang til græsarealer i perioden fra 15. april til 1. november, hvis vejrforholdene og dyrenes fysiske kondi-

tion tillader det. Som det ser ud nu, betyder den kolde start på året, at markerne formentlig ikke er klar til afgræsning den 15. april. Derfor kan de økologiske

landmænd vente med at sætte dyrene ud til temperaturen er stigende, og der er vækst i græsset. //

Minimer dit pesticidforbrug - få det til at strække længere! Til fælles glæde for miljøet og din bundlinje. Hos Garta er der altid fokus på den optimale løsning for dig. I et stærkt samarbejde mellem plantesundhedsklinikken og vores salgsmedarbejdere hjælper vi med det rette produktvalg i.f.t. udfordringen. Vi har den faglige viden og stiller os gerne til rådighed. Altid nyeste pesticider på lager:

Dicotex, Hussar, Express, Proline, etc.

Additiver og sikker syreteknologi: Exchange (syre), Renol, AlgaeGreen, etc. Præcisionsmarkører:

Direktion Blue (midlertidigt farvestof) pH Strips

Kontakt Garta Knud Høeg Rasmussen, mobil: 6010 5289 og Evan Visby, mobil: 2010 5068

www.garta.dk

no. 2 2013 // Greenkeeperen

TEMA

Er dit græsfrø

Ukrudt og konkurrenceevne

fyldt med ukrudt?

Ukrudt i græsfrø

Når du køber græsfrø, er det ikke altid kun græsfrø, du får leveret. 1 kg Græsfrø må ifølge EU-normerne nemlig indeholde op mod 33.000 frø af eksempelvis enårig rapgræs. Dertil kommer, at det må indeholde mellem 0,5-1,0 % frø af andre ukrudtsarter eksempelvis kløver, ærenpris eller mælkebøtte. Derfor er det vigtigt også at spørge ind til den tekniske kvalitet af dit græsfrø

Af Agronom Henrik Agerskov Romme, Prodana Seeds

krudt på golfbaner er kommet for at blive – ikke mindst med fortsat færre muligheder for at bekæmpe problemet kemisk. Det betyder at alternative strategier må tages i anvendelse. Eftersåning er en effektiv metode til at styrke kulturgræssernes konkurrenceevne overfor ukrudtet, men er du ikke opmærksom på hvilken kvalitet frøet har, risikerer du i stedet at tilføre mere ukrudtsfrø til arealet. Det skyldes, at græsfrø ifølge EU´s mindstekrav må indeholde en del ukrudt. I tabel 1 ses uddrag af mindstekravene for de almindeligste golfgræsser.

Over 100.000 ukrudtsfrø pr. kg græsfrø I tabel 1 er det især kolonnerne med “mindste renhed” og “største indhold af frø af andre plantearter”, der er interessante. En mindste renhed på 85 % betyder, at der for engrapgræs må være 15 % bestanddele der ikke er græsfrø. Så længe

Vær opmærksom på frøkvaliteten. Her ses rent frø af rødsvingel.

Greenkeeperen // no. 2 2013

der kun er tale om tomme frøskaller, små klumper jord og stængelstykker gør det i sig selv ingen skade, men man betaler jo reelt så for urenhederne også. Kigger vi nærmere på hvor meget frø af andre plantearter, der må være i græsfrøet, ses det, at der af én enkelt art må

Tabel 1 Art

Mindste spireevne (antalsprocent)

Mindste renhed

Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent)

I alt

En enkelt art

Alm. kvik

Andre hvenearter*

2,0

1,0

0,3

Rødsvingel

1,5

1,0

0,5

Alm. rajgræs

1,5

1,0

0,5

Rapgræs, øvrige arter**

2,0

1,0

0,3

*Herunder krybhvene og alm. hvene; **Herunder engrapgræs

være op til 1 %. Det lyder måske ikke af så meget, men hvis vi antager, at den ene procent udgøres af enårig rapgræs, betyder det, at den må indgå med over 33.000 frø pr kg græsfrø. Dertil kommer, at der samtidig må være mellem 0,5 og 1 % frø af andre ukrudtsarter. Hvis dette “andet frø” er f.eks. mark-ærenpris, vil det svare til yderligere mellem 40.000 og 80.000 ukrudtsfrø pr. kg.

Selv ved en beskeden udsædsmængde på 1,0 kg pr 100 m2 vil det resultere i, at du sår 330 frø af enårig rapgræs og op til 800 frø af mark-ærenpris pr m2. Dermed opnår du langt fra den ønskede effekt af din eftersåning – nemlig at øge andelen af kulturgræsser på bekostning af ukrudtet. Stil derfor krav om at få en bedre kvalitet end de minimumskrav for // græsfrø, der defineres af EU.

Lindholm

Kilde: Bekendtgørelse om markfrø (www.retsinformation.dk)

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Maskiner a s

Progressive TD65 rotorklipper

Selvkørende Verti-Drain

Driftssikker og solid klipper til semi-rough og andre større arealer. Høj knivhastighed som sikrer flot klipperesultat.

Letvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskiftningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning.

Tour-Brush Rink DS Topdressere Solide og brugervenlige topdressere, som spreder både tørt og fugtigt materiale med godt resultat.

Nyhe

Den helt nye TourBrush er med sine 2 børster, der roterer hurtigt modsat kørselsretningen, særdeles effektiv til nedmåtning af topdressing. Overfladen efterlades ren og spilbar.

Rekvirér produktkatalog på tlf. 7244 1112 lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112 Lindholm Ann greenkeeperen_181x131_januar2013.indd 1

17/01/13 20.39

no. 2 2013 // Greenkeeperen

TEMA Ukrudt og konkurrenceevne

Danmark står for ukrudt

STERF

Af Asbjørn Nyholt, hortonom græskonsulent 64

et er Danmark med Anne Mette Dahl Jensen i front, som står for de forskningsprojekter, der har med kontrol af ukrudt at gøre. Her er der fokus på biologien i de enkel ukrudtsarter og konkurrencekraften mellem ukrudt og græs. Der laves forsøg med gødning, eftersåning, mekanisk behandling og timing af behandlinger mm. Det bliver spændende at se de endelige resultater.

Det er Danmark, der går i front når det gælder forskning om kontrol af ukrudt på fairway med Anne Mette Dahl Jensen i spidsen.

Prioriteret forskning 2012

Prioriteret forskning 2011

• • • •

• • • • •

IPM (integreret plantebeskyttelse) Det multifunktionelle golfanlæg Bæredygtig omgang med vandressourcer Styring af vinterstress

Greenkeeperen // no. 2 2013

Forædling og afprøvning af plænegræs Styring af vinterstress Kontrol af sygdomme, skadedyr og ukrudt Effektiv brug af energi, vand og gødning Økosystemer, biodiversitet og kulturarv

A. M. D. Jensen 2.072.000 SEK

Årbogen 2012 fra STERF er netop udkommet. Her er det værd at bemærke, at de prioriterede forskningsområder er justeret. Nu er IPM (integreret plante-

beskyttelse) for alvor kommet på dagsordenen; en gruppe, der samler hidtidige fokuspunkter omring sortsafprøvning, kontrol af skadedyr og ukrudt mm. Det

2014

Development of methods for non-pesticide weed control on golf fairways

2013

A. M. D. Jensen 140.000 SEK

2012

Weed Control on fairways

2011

A. M. D. Jensen 956.000 SEK

2010

Overseeding of fairways – a strategy for fine turf with less broadleaved weeds and Poa annua

2009

Ansvarlig Budget totalt

2008

Forsøg med ukrudt i regi af STERF Du kan følge med i projekterne på http://sterf.golf.se

multifunktionelle golfanlæg er nu blevet ophøjet til af have sit eget punkt. //

no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Kolding Golf Club Af Jens Christensen 66

En kort fornøjelse har varet i 80 år Kolding Golf Clubs 18 hullers-bane er stadig en nydelse, selvom scorekortet ikke indikerer de store udfordringer rent længdemæssigt

Greenkeeperen // no. 2 2013

n 18 hullers golfbane med par 69, uden backtee og på beskedne 5419 meter fra herretee og 4770 meter fra dametee afskrækker ikke umiddelbart på scorekortet, men alligevel hører en sådan til klassikerne blandt danske baner. Dét gælder banen i Kolding Golf Club, i Danmarks syvende ældste, som blev stiftet helt tilbage i marts 1933, og som altså fornylig har rundet sin 80 års fødselsdag. Dét skete i forholdsvis stilhed den 23. marts, hvor alle klubbens medlemmer og sponsorer var inviteret til kaffe og lagkage i klubhuset. Senere på året følger så en sommerfest for medlemmerne. I mange år – helt nøjagtigt 45 – havde Kolding Golf Club kun en forholdsvis

kort 9 hullers bane, men det forhindrede ikke, at banen alligevel nød et godt ry blandt greenfeespillere, som var begejstrede for både dens udfordrende skovhuller og smukke beliggenhed i kanten af Marienlundskoven. Og begejstringen er vel at mærke ikke blevet mindre med årene, idet banen i disse krisetider stadig formår at tiltrække mellem 5000 og 6000 greenfeespillere om året – flot for en kort fornøjelse rent længdemæssigt. Det er ikke for meget sagt, at begrebet fornøjelse karakteriserer Kolding-banen, fordi de første ni huller, som blev omlagt og forlænget i forbindelse med udvidelsen til 18 huller i 1978, primært excellerer i traditionelle, flade udformninger med brede fairways, mens de sidste ni

huller til gengæld byder på ganske andre udformninger som store højdeforskelle og smalle fairways. Det generelle indtryk bliver derfor stor hulvariation og vidt forskellige udfordringer.

Flytteplaner Da de første ni huller blev anlagt i 1933, lå Kolding Golf Club temmeligt afsides et godt stykke udenfor Kolding, men siden er byen vokset så meget, at klubben i dag faktisk ligger klods op ad byens nordlige erhvervsområde – med bl.a. Bilka og Elgiganten. Dét medfører

// fortsættes side 68 //

En tværgående sø sørger for en smuk afslutning på 9. hul, par 5, hvor de langtslående som regel går efter greenen med andetslaget. Foto: Jens-Erik Wind-Friis.

no. 2 2013 // Greenkeeperen

Foto: Jens-Erik Wind-Friis.

ØV R I G E Kolding Golf Club Klubhuset og driving rangen ligger perfekt for hinanden i Kolding Golf Club. Kombinationen af overdækkede udslagssteder og bagrum er i øvrigt belønnet med en kommunal arkitektpris.

en særdeles trafikeret, blind adgangsvej (Egtved Allé) til både disse lavprisvarehuse og golfklubben – samt planer om at flytte golfbanen til Drejens Odde i Kolding Fjord. Selvom en sådan flytning efterhånden er diskuteret i årevis mellem Kolding Kommune og golfklubben, synes udsigterne i den retning ikke længere at være nært forestående – primært fordi den økonomiske krise i 2008 kom på tværs. (Læs nærmere andetsteds). Dermed ser det ud til, at golfklubbens mange medlemmer og greenfeegæster i en årrække fortsat kan hygge sig på den intime, korte 18 hullers-bane og på den særskilt 9 hullers-bane, der blev åbnet i 1995. 68

Greenkeeperen // no. 2 2013

9 hullers-banen har dog slet ikke den gamle banes intimitet, hvilket også illustreres af, at den faktisk ikke benyttes så meget som forventet af klubbens mange ældre medlemmer. De vil hellere stå i kø for at spille den gamle bane, hvor historik og følelser stadig påvirker og tiltrækker dem. Netop seniorerne var ellers tænkt som de mest flittige brugere af den kortere og mindre anstrengende 9 hullers-bane. Mest bruges den faktisk i vinterhalvåret, hvor den, i modsætning til 18 hullers-banen, opererer med sommergreens.

Uharmonisk hulforløb Den gamle banes store popularitet er lidt overraskende i betragtning af, at hulfor-

løbet ikke kan siges at være særligt harmonisk. F.eks. ligger banens to eneste par 5-huller lige efter hinanden – som 9. og 10. hul – ligesom tre af banens sidste fire huller alle er par 3. Derfor spekulerer et nyvalgt baneudvalg i at etablere et nyt par 3-hul over en sø mellem mellem 9. og 10. hul og nedlægge et andet par-3, 17. hul, så banen ikke slutter med to par 3-huller. Det nye par 3-hul kræver, at 10. hul forkortes til et par 4, men til gengæld skal 12. hul så forlænges fra par 4 til par 5. Dét ændrer ikke banens par, som fortsat vil være 69, men hulforløbet vil i givet fald blive bedre end det nuværende. Det var den svenske banearkitekt Jan Sederholm, som stod for ombygningen

Kolding Golf Club

Mange talenter De forholdsvis små greens har altid kendetegnet Kolding-banen og bidraget til at skabe masser af elitespillere, der har præget dansk amatørgolf. Det begyndte allerede i 1960’erne, da trioen John Jacobsen, Kjeld Fricke og Klaus Hove dominerede både de danske mesterskaber, det danske landshold og klubmesterskaberne. Klaus Hove gjorde det også i 1970’erne, inden en ny generation med talenter som Per Søgaard Jensen, Vicente Danielsen, Ole Eskildsen og Gert Meeske tog over. Meget betegnende er det to lokale eliteamatører, Gert Meeske og Martin Glavind Krogh, der deler banerekorden på 62 slag, syv under par, med professionelle Danny Sejer. Meeske og Krogh har dermed bevist, at deres lokalkendskab til de enkelte huller betyder kolossalt meget. Mange andre professionelle end Danny Sejer har i tidens løb spillet Kolding-banen uden at være i nærheden af en 62’er. Det er først og fremmest banens 6. hul, par 4 med handicapnøgle 1, der afgør, om runden bliver fejlfri for selv den

bedste spiller. Fra herretee er distancen 399 meter, og skovkant langs hele højre side af fairway gør både drivet og andetslaget svært at placere rigtigt, og at begge slag skal være lange. To fairwaybunkers foran green plus tre greenbunkers betyder, at man skal være lykkelig for en par. Til gengæld har man gode chancer for at slutte for-9 med to birdier, idet 8. hul, par 4, kun måler 319 meter fra gul tee og 9. hul, par 5, kun 445 meter.

To farlige huller Væsentlig mere tricky, bliver banen på bag-9, hvor det først og fremmest gælder om at slippe helskindet fra det korte 13. hul, par 4, 306 meter. Trods den beskedne længde har hullet handicapnøgle 4, og dét må først og fremmest skyldes, at teestedet ligger i læ af høje træer, så man ikke fornemmer vindretningen og -styrken. De modigste slår driver i håb om at ramme greenen, mens de forsigtige slår Foto: Jens-Erik Wind-Friis.

af de gamle ni huller og udvidelsen til 18 huller i 1978, og det er overordnet stadig hans design, der består, selvom 18 hullers-banen blev grundigt renoveret op til klubbens 75 års jubilæum i 2008. Denne opgave blev pålagt den anerkendte danske banearkitekt med bopæl i Skotland, Line Mortensen, som i 1990’erne var elitespiller og derfor kendte Koldingbanen fra mange eliteturneringer. Hun blev bedt om at udarbejde en banerapport, der skulle belyse mulighederne for en generel optimering af banen, og hun kom frem til, at primært de gamle greens og teesteder skulle omlægges, fordi de henholdsvis var for nedslidte og for små. Desværre var det ikke muligt for hende at forlænge banen, men til gengæld gennemførte hun en opstramning af spilstrategien med hensyn til bunkers og gav hele anlægget en kosmetisk ansigtsløftning – uden at det gik ud over banens alderstegn. Det er dog primært to lokale ildsjæle, græseksperten Per Gundtoft og klubbens chefgreenkeeper Jesper Enggaard, der har “finpudset” banen, så den ser bedre ud end nogensinde.

BANEN Åbnet: 1933 Arkitekter: Jan Cederholm/ Line Mortensen 18 huller, par 69 Herretee: 5.419 meter Dametee: 4.770 meter Handicapgrænse: 42 9 huller, par 31 Herretee: 2065 meter Dametee: 1735 meter Handicapgrænse: 54.

GREENFEE: 18 hullers-banen: Hverdage, 18 huller: 350 kr. Weekend, 18 huller: 400 kr. 9 hullers-banen: Alle dage, 18 huller: 200 kr. Træningsbolde inkluderet. Rabat på tidlige og sene starttider.

Den 80 år gamle klub er velsignet med et moderne og arkitektonisk elegant klubhus, der blev indviet ved 70 års-jubilæet i 2003.

KLUBBEN: et behersket 5-jern for med sikkerhed at holde bolden på fairway. Der er tæt skov langs venstre side og out of bounds mellem træerne i højre side, så en skævert fra teestedet koster med stor sandsynlighed en katastrofe på scorekortet. Lige så farligt lever man livet med drivet på det smalle 14. hul, par 4, 315 meter. Et hooket teeslaget sender formentlig bolden out of bounds, mens et slicet drive havner i skoven til højre for fairway. Out of bounds-pæle til venstre for en lille, aflang green gør også indspillet nervebetonet.

Indskud: 5.500 kr. Kontingent: 5.600 kr.

KONTAKT: Tlf. 7552 3793 kgc@koldinggolfclub.dk

OVERNATNING: Hotel Koldingfjord www.koldingfjord.dk Tlf. 7551 0000 Comwell Kolding www.comwellkolding.dk Tlf. 7634 1100

// fortsættes side 70 //

no. 2 2013 // Greenkeeperen

ØV R I G E Kolding Golf Club Flotte efterårsfarver i Marienlundskoven gør en runde på Kolding-banen til en ekstra dejlig naturoplevelse. Her er 4. green smukt indrammet.

16. hul, par 4, 382 meter og handicapnøgle 2, betragtes af de fleste som Kolding-banens bedste hul. Det skyldes dels et svært drive til en fairway, der skråner fra højre mod venstre og har to solitære træer i spil. Hullet doglegger en smule mod venstre, og det betyder, at en drive i venstre side skal efterfølges af et hooket, blindt andetslag. En bæk krydser fairway foran green og gør 16. hul til et “nøglehul” – ligesom 6. hul. Birdie-mulighederne på bag-9 ligger helt klart på 12. hul, par 4, 281 meter, og 14. hul, par 4, 315 meter, fordi de langtslående kan nå greenen med driveren. Desværre slutter man af med to ordinære par 3-huller, men 18. hul, 148 meter, vil alligevel altid være interessant for både spilleren og det nysgerrige publikum på klubhusterrassen umiddelbart bag 18. green. Et godt teeslag vil under den store bevågenhed formentlig redde en del af dagen for spilleren, mens et dårligt til 70

Greenkeeperen // no. 2 2013

gengæld vil mindske spillerens begejstring for “den korte fornøjelse.” Men et dårligt spillet afslutningshul glemmer man som regel hurtigt, når man kort efter selv sidder på klubhusterrassen og overvåger andre dårligdomme ... Det er i øvrigt lidt underligt, at 9 hullers-banen ikke har særlig stor tiltrækningskraft, for 9 hullers-banen byder f.eks. på fire spændende huller med vand i spil,

Foto: Jens-Erik Wind-Friis.

Nyt “nøglehul”

Drivet på 16. hul kræver stor præcision, fordi det skal placeres i højre side af den skrånende fairway. Ellers blive andetslaget blindt.

henholdsvis to par 3-huller og to par 4-huller. 9 hullers-banen har par 31 i kraft af fem par 3-huller og fire par 4-huller og måler 1735 meter fra rød tee og 2065 meter fra gul.

Fire klubhuse Til Kolding Golf Clubs popularitet blandt både medlemmer og greenfeegæster hører et velfungerende og rummeligt klubhus, der blev indviet i forbindelse med klub-

Foto: Jens-Erik Wind-Friis.

bens 70 års jubilæum i foråret 2003. Klubhuset kostede sammen med et bagrum i kombination med overdækkede udslagssteder på driving rangen 6,3 millioner kroner, en nødvendigt udgift, fordi klubhusforholdene for tredje gang i klubbens historie var blevet for små i forhold til medlemstallet. Den første klubhus, et lille charmerende træskur, hvor medlemmerne kunne nyde deres medbragte madder og drikkevarer, så dagens lys i 1934 og kostede 3900 kroner. Disse beskedne rammer forblev klubben i helt indtil 1966, hvor man opførte et Tjæreborg-typehus på 150 kvadratmeter med kælder til en pris af 150.000 kroner. I 1990 blev Tjæreborg-huset udbygget med forskellige faciliteter for 2,6 millioner kroner, men denne udgave blev allerede for lille umiddelbart efter årtusindeskiftet, hvor golfklubben for første gang måtte oprette en venteliste for nye medlemmer. Ved 75 års jubilæet i foråret 2008 var ventelisten stadig på 250 medlemmer, men den økonomiske krise i efteråret samme år fik ventelisten til at skrumpe hurtigt og kraftigt ind. I dag er den tom, fordi tilgangen af nye medlemmer kun udligner den naturlige medlemsafgang på grund af alder.

Formandsskifte Udover 80 års jubilæet får Kolding Golf Club også national opmærksomhed rent turneringsmæssigt i løbet af 2013. Det sker, når klubben for tredje år i træk afvikler eliteturneringen BMW

Masters, hvor klubbens juniorer optræder som hvidklædte US Masters-caddier for de deltagende spillere. BMW Masters har hurtigt udviklet sig til en populær afløser for en anden eliteturnering i Kolding Golf Club, EGAF-mesterskabet, en årlig begivenhed fra 1987 til 2003 – med Thomas Bjørn, Anders Hansen og Søren Kjeldsen blandt vinderne. I øvrigt har Kolding Golf Club netop fået ny formand i skikkelse af Flemming Jakobsen, som til daglig er direktør for Hotel Vejlefjord. Han blev direkte opfordret til at overtage formandsposten af bestyrelsen, hvor to medlemmer, heriblandt formanden William Bredholt, faldt for klubbens regel om, at ingen må sidde i bestyrelsen i flere end seks år. Flemming Jakobsen er holdleder for klubbens talenthold og kender derfor den generation, der skal fortsætte med holde klubbens udvikling af nye elitespillere i hævd. Med hensyn til Drejens-projektet (omtalt andetsteds) har Flemming Jakobsen klart meldt ud, at han håber den nuværende bane vil blive liggende, som den gør. Uklarheden om en eventuel flytning til Drejens får ham foreløbig til udelukkende at fokusere banen og klubhuset, som man kender disse for klubben så store aktiver i dag. Der vil ikke blive sparet, fordi man – måske – skal flytte. Denne udmelding huer sikkert både medlemmer og greenfeegæster, som håber, at “den korte // fornøjelse” fortsætter mange år endnu. no. 2 2013 // Greenkeeperen

FA G L I G T Greenens mikrobiologi

Greenens mikrobiologi Mikroorganismer løsner ikke op i et kompakt vækstlag! Budskabet var kort og præcist da ph.d. Doug Soldat fra universitetet i Wisconsin fortalte om mikrolivet i vækstjorden: “Fremdyrker vi stærke planter, med sunde rødder får vi et rigt mikroliv forærende og et meget robust og stabilt dyrkningssystem, men vi kan ikke gå den anden vej rundt”

Af Asbjørn Nyholt, hortonom græskonsulent 72

et Svenske Golf Forbund invite rede i marts til en seminardag, hvor vækstjordens mikrobiologi var på dagsordenen. En dag hvor vi gik på opdagelse i de mindste kringelkroge i vækstjordens porøse tredimensionelle struktur. En vandring i et stort kompleks med få gange, men med et utal af adskilte rum – lige fra store sale til de mindste kamre. Der var kun undtagelsesvis kontakt mellem disse hulrum i vækstjorde. Når du er indlogeret på et hotelværelse, har du nødvendigvis heller ikke ’kontakt’ til personen i naboværelset blot 0,5 meter fra dig. På denne måde lærte vi at betragte vækstjorden som et øhav med små isolerede øer, hvor der kun sjældent Greenkeeperen // no. 2 2013

var færgeforbindelser eller broer imellem. Organismerne bor på overfalden af jordpartiklerne typisk i vandfilm. I en sandjord er det kun ca. 3,5 ‰ af jordpartiklernes overfalder der er beboet. Så vi er virkeligt kommet til øde egne.

Vi kender dem ikke Frem til midt i 1990’erne har der kun været forsket meget lidt i mikrolovet i jorden, men nu er interessen kraftigt stigende. Man kan sige, at vi står overfor tærskelen til en ny forståelse, som vi først vil se rulle sig ud om måske 20-50 år fra nu. Mangfoldigheden af organismer er ufattelig stor. Doug fortalte at der i 10 g jord var fundet 8.3 millioner forskellige arter af

bakterier. Til sammenligning er der 1,0 million kendte insekter på hele kloden eller blot 4.500 arter af pattedyr i verden. Det er dokumenteret, at der er en form for kommunikation (kemisk, elektrisk?) mellem disse mikroorganismer. Det betyder, at vi ikke blot skal kende til de enkelet arters egenskaber, men også til deres interaktion – god arbejdslyst! Lægevidenskaben står over for den samme udfordring, da menneskekropAnbefalingen var klar fra ph.d. Doug Soldat. Det er traditionel god greenkeeping som tæller. Det altafgørende er, at der er tilstrækkeligt med ilt nede i vækstlaget. Her er rigelig topdressing en nøgleopgave.

pen består af 10 gange så mange bakterieceller om menneske celler!

Ingen analysemetoder

handelsprodukterne har en vis effekt overfor stress – vel at mærke sommerstress. Det vil sige, i perioder med en nattemperatur på over 220C og en dagtemperatur på over 280C.

Den stærke kriger Der blev opstillet detaljerede beregninger for, hvor mange ny bakterier og eventuelt ‘gode’ bakterier der tilføres med kompost-the. Facit blev, at der tilføres én ny bakterier for hver af 250 milliarder bakterier, som er i jorden i forvejen. Det skal være en stærk lille kriger, for at han slår igennem. Den samme beregning blev lavet med en lang række handelsvarer og med et resultat af samme størrelsesorden. Der var dog en undtagelse. Mange af

Anbefaling Anbefalingen var klar. Det er traditionel god greenkeeping som tæller. Det altafgørende er, at der er tilstrækkeligt med ilt nede i vækstlaget. Her er rigelig topdressing en nøgleopgave. Doug talte ihærdigt for rigelig topdressing – gerne en årlig udlagt lagtykkelse på 15 mm. Hertil kommer naturligvis regelmæssigt løsning for at bevare overfladen af vækstlaget så porøst, at ilten kan komme ned i // jorden og kuldioxid op.

Foto Lindholm Maskiner A/S

Doug trak en parallel til analyse af jordprøver til brug for gødskningsvejledning. Her 120 år efter det store gennembrud med viden om næringsstoffer stridens de lærte forsat om så grundlæggende ting som: Hvordan udtager man en repræsentativ prøve? Hvilken analysemetode skal man vælge? Er metoden rationel og billig til stordrift? Hvordan skal vi tolke resultaterne? Et eksempel var, at fosforindholdet i en jordprøve var mere afhængig af, hvor dybt prøven var taget i vækstlaget, end af hvordan der havde været gødsket! I forhold til mikroorga-

nismerne, står vi forsat på det nederst trin på trappestigen og tror vi kan røre månen. Der er en spændende, men der er lang vej at gå endnu.

no. 2 2013 // Greenkeeperen

TEMA Ukrudt og konkurrenceevne Miljøstyrelsens nye regneark Af

Ukrudtsmidler og belastningspoint Du kan sprøjte alle fairways mod ukrudt med minimidlet Express ST, men kun 10 % af arealet, hvis du vælger at bruge Dicotex. En af de mange informationer vi skal til at forholde os til i Miljøstyrelsens nye regneark

Asbjørn Nyholt, hortonom græskonsulent

år du ind på Miljøstyrelsens hjem meside www.mst.dk under 'Virksomhed & Myndighed’ over ’Bekæmpelsesmidler’ og ’Pesticider’ under ’Strategi og aftaler’ finder du ’GOLFBANER’ – enkelt! Når først du er fremme på den rigtige side, ligger alt til gengæld klar til dig, med hele regelsætte og oversigt over de midler vi må bruge på golfbaner og ikke mindst det omfattende regneark med belastningstallene. Jeg kan varmt anbefale at bruge lidt tid på at sætte sig ind i, hvordan regnearket fungerer. Der er faktisk mening med galskaben.

Den største udfordring med ukrudt er altid kløverplanter, fordi vi generelt gødsker meget lidt. Efter en sprøjtning kommer kløverne ofte igen. De olieholdige frø kan overleve mange år i jorden og spirer frem ved bar jord. Forsøg derfor at undgå, at kløverne blomstrer og sætter

Inden du sprøjter Inden du skal sprøjte mod ukrudt, kan du gå ind i regnearket og med det samme se, hvordan den behandling du har tænkt dig at lave, vil påvirke banens samlede belastning. Hvis du plejer at sprøjte med Dicotex med de tilladte 10 l/ha og du taster det ind i skemaet, lyser den røde advarselslamper med det samme. Det tilladte belastningstal er langt overskredet, faktisk kan du kun sprøjte 10 % af arealet. Vælger du derimod Express med 2 tabletter pr. ha kan du sprøjte hele arealet. Det samme gør sig gældende med maksdosis af Hussar 74

Greenkeeperen // no. 2 2013

frø. Frøsætningen begunstiges betydende ved bestøvning med bier.

OD. Med Hussar skal du huske på, at midlet også har en vis virkning på f.eks. rajgræs og hvener. Så ønsker du at rajgræs og hvene står tilbage, skal du vælge et andet middel.

Express skal blive på planten For at sikre dig, at du få det fulde udbytte af en sprøjtning med Express, skal planterne være i god vækst – også ukrudtet. Det vil sige inden de væsentligste ukrudtsarter blomstrer. Det er oftest

først til midt i maj. Midlet skal optages i bladene. Der er ingen effekt hvis midlet render af bladene. Det er derfor godt at sprøjte om morgenen, så snart duggen er tørret op. Husk at tilsætte et klæbemiddel som Lissapol eller Citrowett i tanken for at forbedre fordelingen og vedhæftningen på planterne. Der skal være sikkert tørvejr også mindst 4 timer efter sprøjtningen. Det giver tid til, at planterne kan nå at optage midlet. Den fulde effekt ser du først efter ca. en måned. //

Duften af nyslået græs

ØV R I G E

Lykken er:

Top 10 over de dejligste dufte ENGLAND

Nybagt brød

Nyslået græs

Friskbrygget kaffe

Aftershave

Blomster

Nyrengjort hus

Nyslået græs

Nybagt brød

Havluft

Søndagsmiddagen

Rent tøj

Friske blomster

Sæbe

Nyvasket sengetøj

Eksotiske krydderier

Hårspray

Babyer

Bacon

Parfume

Læder

lere have kildet næseborene af kaffe og nyslået græs end parfume. I Danmark bager mange mennesker selv. Desuden er Danmark en nation af kaffedrikkere, så den duft vokser næsten alle småbørn op med. Og de indbydende græsplæner hjemme, i parker og på sportsanlæg er også en del af danskernes hverdag. Efter friskbagt brød og friskbrygget kaffe ligger blomster, nyslået græs og duften af havet i top fem på danskernes favoritliste. I England har man lavet tilsvarende undersøgelser over de mest populære dufte. Her kommer duften af nyslået græs helt til tops på top ti listen. Det menes, at dufte associeres positivt med gode minder fra ens hjem og fra ens barndom og opvækst. Faktisk begynder vi allerede at udvikle lugtesansen, inden vi fødes.

Græsforædler Niels Roulund fra DLFTRIFOLIUM arbejder med plænegræs til daglig. ”Når vi slår græsplænen udskilles en række letfordampelige stoffer fra græsstråenes snitflader. Græssets sammensætning har indflydelse på de dufttoner, som man registrerer,” oplyser han. Så er du græsnørd eller bare fan af dejligt naturligt grønt græs, så husk at snuse godt ind, næste gang du kommer forbi en smuk grøn og nyslået græsplæne. //

Af DLF Trifolium

yslået græs er duften af forår, en fodboldkamp, der fløjtes i gang, eller en solrig lørdag morgen på villavejen. Så spil næseborene ud, tip hovedet tilbage og tag en dyb indånding af græsduften og nyd det! Duften af friskbrygget kaffe, nybagt brød og nyslået græs får de flestes næsebor til at vibrere frydefuldt. For danskerne vil langt hellere snuse til naturlige dufte end kunstige af slagsen. Duften af nybagt brød tiltrækker os mere end parfume. Også kaffe og nyslået græs er blandt vores yndlingsdufte. Det viser en stor undersøgelse med over 1.000 deltagere, som Søndagsavisen.dk omtaler. Seks ud af 10 danskere mener, at duften af nybagt brød er en af de bedste dufte, mens under 10 procent synes det samme om parfume. Vi vil altså hel-

DANMARK

Kilder: http://sondagsavisen.dk/2013/09/vikan-bedst-lide-duften-af-brod.aspx www.dailymail.co.uk/femail/ article-2157519/Our-favourite-smellsCut-grass-aftershave-freshly-cleanedhouse-baking-Sunday-roast.html no. 2 2013 // Greenkeeperen

FIRMAGUIDE

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

2013

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Knud K. Nielsen Mobil 2012 8912 kkn@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Niels-Peter Jensen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 npj@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

www.cmate.eu cmate ApS Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Greenkeeperen // no. 2 2013

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

• Træflyttere • Udstyr til frontlæssere • Tipvogne

Tipvogne og udstyr til frontlæssere tilpasset behovet på golf baner. Ombygning af eksisterende læssere til hurtigskift.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

•

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

• Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: f.eks. Kryb-Hvene 007, Mackenzie og TYEE. Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, green og rough.

• Plænæegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst! • Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet. • Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

• Golf biler: Nye og brugte • ALT til golf banen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

www.golfname.com

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

E. Marker A/S Tlf.: 7467 0808 Fax: 7467 0890 www.emarker.dk

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Lely Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.lelyturfcare.dk info@lelyturfcare.dk

Kontor: Salgschef: 6610 9200 Brian Kjær info@lelyturfcare.dk 4016 9211 Salg: Lars Rævsager bk@lelyturfcare.dk 4016 9200 lr@lelyturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 cb@lelyturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golf baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Ole Knuth Salgskonsulent, Golf Mobil 4030 4000 okn@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Knud Bro Allé 9 • 3660 Stenløse Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

no. 2 2013 // Greenkeeperen

Guld medlemmer

Greenkeeperen // no. 2 2013

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

Sølv

OPa SvLAl Ge Sn

medlemmer

Helms TMT A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB

fødselsdage

Agrometer A/S Thode Erhverv FSH Machines

Tommy Ebeling Fredensborg Golfklub 40 år den 23. juli

X3Mgolf Golfmaskiner Landscaping AB Naturpynt

Bo Rubæk Hansen Copenhagen Golfcenter 50 år den 27. juli

Henrik A. Fog A/S

Erik M Jensen Hørsholm Golfklub 70 år den 29. august Knud Erik Sørensen Skærbæk Mølle Golfklub 60 år den 19. september

Bronze medlemmer

ÅR

DGA

1963-2013

Lyngfeldt A/S Hauna Golf GolfbaneProdukter ApS MP Motorservice

DGA er snart kommet igennem de første 50 år, med ned- og opture, og egentligt går det jo ganske godt. Vi skal i år mødes i Zirkus NEMO’s store telt på Dyrskuepladsen i Odense og fejre denne store begivenhed. Og bagefter er der stor reception i Fyns Væddeløbsbanes dejlige lokaler fra kl. 15.00-18.00, hvor der bydes på lidt til ganen og maven. Det bliver en stor dag. Husk nu at tilmelde jer, max. 2 stk. deltagere pr. medlem, i DGA’s sekretariat i god tid.

no. 2 2013 // Greenkeeperen

Info

Næstformand: Michael Sandberg Odense Golfklub Mobil: 4296 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet

Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: greenkeeperjbg@ live.dk Jacob Arnkvist Lyngbygård Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Kenneth Rungsted Svendborg Golfklub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com Suppleanter Niels Kvist Sørensen Randers Golfklub Mobil: 5360 2452 E-mail: nk@randersgolf.dk

René Juel Andersen Storådalen Golfklub E-mail: greenkeeper@storaadalen.dk

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com

Bornholm P.t. ingen Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jens Peder Lilholt Bionutria Danmark ApS Telefon: 8645 2888 Mobil: 4037 9086 E-mail: jp@bionutria.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

regionsledere

BESTYRELSE

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Greenkeeperen // no. 2 2013

Ja, tak

Medlemskab …

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane). • Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse i nformationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer: By: Mobil.: Arb. tlf.: Golfklub:

Greenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 545,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 845,-, 5 pers. kr. 1.070,- eller 8 personer til kr. 1.345,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By

Greenkeeperen, Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedg책rd

GREENKEEPEREN + + + 19728 + + + 7993 Sydjylland - Fyn USF B

Golfrelateret træpleje Beplantningsplaner Hugstplaner Plejeplaner

Konsulentbistand Vurdering af risikotræer Planlægning af vindsluser Sundere græs via træpleje

Torben Lorentzen Nielsen

tlf. 40 51 95 31 tlf torben@toloni.com www.toloni.com

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i uSA. derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med dårlige lavt timetal til gode undgå rygge

nye og brugte golfbiler sælges

Boldvasker normal kr. 1200,nu Kun kr.

900,-

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i uSA. derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med lavt timetal til gode

nye og brugte golfbiler sælges

% –10 nye yamaha golfbiler

nye yamaha golfbiler

% 0 1 –

er på lag

golfbil 50 brugte

Boldvasker Alle

MÆrKe

normal kr. 1200,nu Kun kr.

900,-

Vertikalskærer med opsamler ny ca. 1/2 pris

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

2 stk. Toro

4500 sælges

ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt Vertikalskærer med opsamler ny ca. 1/2 pris

Jysk Golf Import

Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

BEMÆRK

RK! Fusarium BEMVinÆ r, te BioGolf

OGSÅ...

at vi tilbyder at øge den sv ampehæmmen effekt af gød de ningerne ved at sænke pH på flere af vo re produkter.

Golf BioFosfit, Bio ioStar Artic Star Classic, B io B r, o it b hi In nks har... og BioStar Li T!

ENDE EFFEK

MM SVAMPEHÆ

TIDlIgT FOrÅr

FOrÅr

SOmmEr

TIDlIgT EFTErÅr

EFTErÅr

VInTEr

BioGolf Quick Start eller BioGolf PreStart

BioGolf Start BioFosfit BioCalcium

BioCalcium

BioGolf NK-gødning f.eks. 7-0-9 eller anden BioGolf-gødning i kombination med BioStar Classic eller BioStar Links Undgå tørkepletter tilsæt 6 liter BioFlow / ha

Ultimo juni - primo juli Meget vigtig med BioFosfit-behandling Husk tørre græsser og våd jord giver bedst effekt. BioGolf Fusarium Inhibitor

BioGolf Vinter, BioFosfit BioFlow, BioCalcium

BioGolf Fusarium Inhibitor

BioGolf Fusarium Inhibitor Hvis vejrforholdene tillader det

BioGolf startGødninGer BioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt. BioGolf KMG, bladgødning Den næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse. soMMerproGraMMet Sommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger BioStar Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links. Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og farven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.

Specialister anvender BioGolf Fusarium Inhibitor gennem hele sommeren

efterårsproGraMMet Formålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvintring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kommende sæson. et optimeret efterårsprogram er sammensat af: BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. BioGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket. fairwayGødninGer BioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstoffer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · jp@bionutria.dk eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · npj@bionutria.dk Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14