TIDSSKRIFTET
GRØNLAND
NR. 1/MARTS 2017 65. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB
- fotografier, dokumenter, kort, bøger og genstande … … som fortæller Grønlands historie og præsenterer et mylder af grønlandske og danske personer til fest og til hverdag, på ekspedition eller embedsrejse, i forretning, i skole, i kirke, i sorg og i glæde.
To eksempler fra Arktisk Instituts samlinger: A. Fotografiet er taget i Tasiilaq i 1902 af botanikeren Christian Kruuse. På billedet ses bagerst fra venstre Søren, Oline, Malene Lund, Henrik Lund, Ellen Marie Kruuse, Helga Rüttel med Ebba Kruuse, Ane Petersen, Christian Kruuse og J. Petersen (foto ID: 07946). B. Første side i Niels Egedes "En kort og enfoldig beskrivelse over Grönland" fra 1769.
Arktisk Institut modtager store og små samlinger af historisk materiale vedrørende Grønland og det øvrige Arktis. De modtagne arkivalier registreres, digitaliseres, arkiveres og stilles til publikums rådighed via instituttets hjemmeside:
www.arktiskinstitut.dk
Kontakt: 3231 5050 / arktisk@arktisk.dk / Strandgade 102, 1401 København K
INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 Danske Bank konto: 9570-6403476 E-mail dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28 Redaktion: Uffe Wilken, Einar Lund Jensen Det Grønlandske Selskab Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar. Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter. Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse. Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Aage V. Jensens Fond, Aase og Jørgen Münters Fond, Juullip Nipitittagaa/ Julemærkefonden, Kong Christian den Tiendes Fond, Det Kongelige Grønlandsfond, Skibsreder Kraemers Grønlandsfond
Grafisk udformning Uffe Wilken Tryk PE offset A/S Forsidebillede: Søkonger fanges med ketcher ved Nordvandet. (Foto: A. Mosbech).
T id s sk r i f te t G r øn l a nd v i l f r e move r i k ke l æ ng e r e v æ r e e t p e e r -r e v ie we d t id s sk r i f t . F or at k u n ne le ve op t i l k r ave ne t i l e t f ag fæ l leb e dømt t id s sk r i f t , sk a l de t v æ r e l i s te t p å Udd a n ne l s e s - o g F or sk n i ng s m i n i s te r ie t s l i s te (’de n bi bl iome t r i ske k l a s s i f i k at ion’) . He r h a r T id s sk r i f te t G r øn l a nd e n de l å r f ig u r e r e t i G r upp e 1 (’de n n æ s t f i ne s te’) s om e t a f de g a n ske f å d a n sk s pr o g e de t id s sk r i f te r p å l i s te n . K r ave ne for at l ig g e he r e r bl . a ., at m i n i mu m 2 / 3 - 3/4 a f s a mt l ig e a r t i k le r e r f ag fæ l leb e dømte . D e t h a r v i s t s ig at v æ r e yde r s t a rb ejd sk r æ ve nde o g v i l ove r s t ig e, hv ad S e l sk ab e t k a n k l a r e r e s s ou r c e m æ s s ig t . I n æ r v æ r e nde t id s sk r i f t t r yk ke s de r for de n s id s te p e e r -r e v ie we d a r t i ke l , me n v i holde r n at u rl ig v i s f a s t i k v a l ite te n a f a r t i k le r ne b åde v ide n sk ab e l ig t o g for m id l i ng s m æ s s ig t .
2
M A R I A A L B Ø G H J E S P E R S E N:
Grønlands medier under lup 1 1
ANDERS MOSBECH OG KASPER LAMBERT JOHANSEN:
Om
Nordvandet og NOW-projektet
1 3
A N D E R S M O S B E C H , K A S P E R L A M B E R T
J O H A N S E N , T H O M A S A L E X A N D E R DAV I D S O N O G
P E T E R LY N G S:
Søkongerne ved Nordvandet – en lille fugl med stor økologisk betydning 2 6
RU N E DIETZ , A N DER S MOSBECH OG IG OR
E U L A E R S:
Fangstdyr ved Nordvandet og den globale kviksølvforurening
37
KIRSTEN THISTED:
”En plads i solen” – historiske perspektiver på debatten om udvikling og modernitet i Grønland
58
AAGE JØRGENSEN:
Johannes V. Jensen og Grønland
66*
MIKKEL NOHR JENSEN:
Opsparing i Grønland 1882-1910
8 7
DET GRØN L A N DSK E SELSK A B:
Meddelelser
Artikler med * er peer-reviewed
MARIA ALBØG JESPERSEN
AF MARIA ALBØG JESPERSEN
Grønlands medier under lup
RESUMÉ ’Overfladiske, ukritiske og partiske’. I den grønlandske offentlighed skorter det ikke på kritik af landets nyhedsmedier. Kritik, som ofte er negativ, men sjældent underbygget. For første gang har en akademisk undersøgelse set på omfanget af kritisk journalistik i den landsdækkende grønlandske presse, og den tegner et billede af en presse, som er upartisk, og som evner at gå til stålet i mødet med sine kilder, men som kun i ringe grad formår at sætte dagsordenen egenhændigt.
Maria Albøg Jespersen, cand. comm., forsvarede i efteråret 2016 sit speciale på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet. Specialet har haft til formål at etablere et ideal for kritisk journalistik i Grønland med henblik på at undersøge, hvorvidt den landsdækkende grønlandske presse lever op til sit eget ideal i praksis. Resultaterne i specialet ligger til grund for denne artikel. Maria Albøg Jespersens interesse for Grønland udspringer af et personligt forhold til landet, hvor hun tidligere har boet og fortsat har tæt tilknytning til.
2
Tidsskriftet Grønland 1/2017
Fremtiden fordrer en kritisk presse De seneste par årtier har det grønlandske samfund udviklet sig med stormskridt. Hvor Grønland indtil for 63 år siden var en dansk koloni uden suverænitet, danner landet i dag rammen for en lang række storpolitiske forhandlinger, hvilket blandt andet fiskerilicenser, royalties, storskalaloven og nultolerancen over for uran er eksempler på. Grønland er med andre ord blevet centrum for ”high politics”. Netop dette faktum øger behovet for en national presse, der kan holde magthaverne op på deres ansvar og udbrede kendskabet til de folkevalgtes beslutninger, så befolkningen kan danne sig meninger på et oplyst grundlag. Et behov, der er særlig vigtigt i et samfund som det grønlandske, hvor størstedelen af økonomien er offentligt styret, hvor mange bestyrelser er udpeget politisk, og hvor landets politikere ofte anklages for nepotisme. Udover en håndfuld lokale medier og en række magasiner eksisterer der fortsat tre landsdækkende nyhedsmedier i Grønland: de to uafhængige papiraviser Sermitsiaq og Atuagagdliutit, AG samt det statsfinansierede, trimediale nyhedsmedie Kalaallit Nunaata Radioa, KNR. Med tre landsdækkende
nyhedsmedier, hvoraf KNR får tildelt omkring 70 millioner kroner i driftstilskud om året, skulle man mene, at der i Grønland er rimelige betingelser for, at landets godt 56.000 indbyggere kan blive forsynet med en tilpas mængde kritisk journalistik. Alligevel bliver landets journalister ofte klandret for at være ukritiske, overfladiske og for ikke at være nysgerrige nok i deres dækning af især det politiske stofområde. Desuden bliver medierne med jævne mellemrum beskyldt for at tage parti for visse politiske standpunkter, og særligt er KNR ved flere lejligheder blevet bebrejdet at favorisere oppositionen gennem ensidige og unuancerede dækninger af flere sager, blandt andet i forbindelse med urandebatten. Af samme årsag foretog jeg i foråret 2016 en stikprøvebaseret undersøgelse af medieindholdet i de tre landsdækkende
nyhedsmedier i Grønland med henblik på at vurdere omfanget af kritisk journalistik. Med undersøgelsen ønskede jeg desuden at kaste lys over de eventuelle udfordringer, den grønlandske mediebranche arbejder under, således at branchens vilkår kan forbedres på sigt.
Hvad er kritisk journalistik? I den journalistiske terminologi anvendes ’kritisk journalistik’ ofte synonymt med pressens rolle som ’samfundets fjerde statsmagt’, der blandt andet har til opgave at sikre, at magthavere ikke misbruger deres embeder. Begrebet eller genren ’kritisk journalistik’ er imidlertid ikke en statisk størrelse, da begrebet kan variere på tværs af landes styreformer, historier og kulturer. Kritisk journalistik udgør derfor ikke nødvendigvis det samme i Grønland, som det gør i eksempelvis Danmark.
Undersøgelsens konklusioner baserer sig på 171 artikler og indslag, som er udvalgt fra en stikprøve på i alt 381 artikler og indslag fra én uge i den grønlandske mediedækning i 2016. Stikprøven består af materiale fra samtlige journalistiske produktioner i de landsdækkende aviser og på de landsdækkende nyhedssites samt tre daglige radioaviser (henholdsvis klokken 7, klokken 12 og klokken 18) og én daglig tv-avis i den undersøgte uge. (Foto: Privateje).
Tidsskriftet Grønland 1/2017
3
MARIA ALBØG JESPERSEN
Forud for selve undersøgelsen tilbragte jeg derfor to måneder i Nuuk med henblik på at udarbejde en grønlandsk definition af begrebet. Her interviewede jeg en række personer med tilknytning til den grønlandske mediebranche, blandt andet ansatte og chefredaktører fra de tre nyhedsmedier samt personer, hvis professionelle funktioner fordrer hyppig kontakt med branchen, heriblandt repræsentanter fra den grønlandske journalistuddannelse og Grønlands Selvstyre. Selvom begrebet ’kritisk journalistik’ kan være præget af regionale karakteristika, minder den grønlandske definition af genren ikke desto mindre meget om den definition, der også kendetegner det journalistiske normsæt i Danmark. På baggrund af interviewene kunne jeg i hvert fald konkludere, at den landsdækkende presse – også i Grønland – skal ses som en positiv garant for tilstedeværelsen af et demokratisk styre. Ydermere fremhævede de adspurgte interviewpersoner tre forudsætninger, som pressen i Grønland bør leve op til, såfremt den kan siges at leve op til sit eget ideal om kritisk journalistik. For det første bør pressen være grundig i sin research. Hermed forstås, at pressen formår at grave skjult viden frem og selv sætte dagsordenen med historier, der er veldokumenterede. Kort sagt bør pressen have en selvstændig tilgang til sit stof frem for blot loyalt at videreformidle politikeres budskaber. Formanden for Inatsisartut, Lars Emil Johansen, formulerer det således: ”Kritisk journalistik handler om, at man er i stand til at komme bagved. Når Inatsisartut [Landstinget, red.] kommer med et lovforslag, bør man kigge på styrkeforholdene i det i stedet for bare at meddele – ja, nærmest læse op, hvad den pågældende minister eller ordfører siger”. Som en forudsætning for pressens kritiske funktion lagde de adspurgte desuden vægt på, at landets journalister ikke blot agerer
4
Tidsskriftet Grønland 1/2017
MARIA ALBØG JESPERSEN
mikrofonholdere, men at de formår at stille skarpe, vedholdende spørgsmål og forlange klare svar. Ydermere er det essentielt, at pressen formår at medtage alle nuancer af en given sag, så modtagerne får et bedre grundlag at bedømme den på. Med andre ord bør pressens kritiske sans være rettet mod begge sider af det politiske spektrum. Pressen bør altså hverken please eller udøve kritik mod nogle bestemte. Paornánguaq Kleist, informationschef i Grønlands Selvstyre, beskriver det således: ”Set med mine øjne som journalist er det vigtigt, at alle parter bliver hørt, og at vi som journalister ikke er farvede af, at vi holder med det ene eller det andet. Og det er nok den største udfordring her i Grønland, synes jeg. At det mange gange skinner igennem, hvem man holder med”. Om medieindholdet Med afsæt i de tre forudsætninger som beskrevet ovenfor gennemførte jeg efterfølgende en stikprøvebaseret indholdsanalyse med udgangspunkt i medieindhold fra én uge af den grønlandske mediedækning i 2016. Helt konkret valgte jeg uge 17, fordi der var tale om en ”normaluge”, dvs. at der ikke var nogle helligdage i den valgte uge, ligesom at perioden heller ikke dannede rammen for nogle ekstraordinære begivenheder. Dermed kunne nyhedsproduktionen i den valgte uge antages at være relativt stabil. Ud fra devisen om, at ikke al journalistik hverken kan eller skal være kritisk, opstillede jeg indledningsvis nogle bestemte kriterier for udvælgelsen af medieindhold i den undersøgte uge. Blandt andet var det et krav, at medieindholdet var produceret af journalistiske medarbejdere og bragt i et nyhedsmedie. Med andre ord undlod jeg at analysere eksempelvis debatstof og kronikker. Dernæst besluttede jeg, at undersøgelsen udelukkende skulle tage udgangspunkt i såkaldte ”hard news”, dvs. journalistiske produktioner,
der, som navnet antyder, omhandler de lidt tungere stofområder, såsom fiskeri, Grønlands erhverv og politiske emner i al almindelighed. Ud af en stikprøve på 381 artikler og indslag i den undersøgte uge var der 171 journalistiske produktioner, der levede op til disse kriterier.
Flere spændende fund For at kunne vurdere objektivitetsniveauet i den grønlandske presse foretog jeg blandt andet en totaloptælling af kilder i de 171 produktioner. Optællingen viste ikke overraskende, at der var en overrepræsentation af politiske kilder, cirka 41 procent af det samlede antal. I den uge, hvor det anvendte materiale stammer fra, bestod Naalakkersuisut (Landsstyret, red.) af en koalition mellem Siumut, Atassut og Demokraterne. På trods af utallige beskyldninger tegner undersøgelsen imidlertid ikke et billede af en presse, der taler oppositionens sag i særlig grad. Tværtimod var Siumut det
mest citerede parti, idet partiet repræsenterede 55 procent af den samlede mængde politiske kilder. Til sammenligning udgjorde politikere fra det største oppositionsparti Inuit Ataqatigiit blot 15 procent af de citerede kilder. En konklusion, der altså afviser antagelsen om, at oppositionen oftere kommer til orde i medierne. Dette hænger dog formentlig sammen med, at Siumut sidder i regering og derfor skal stå til regnskab for magtbesiddelsen. Dog skal man være opmærksom på, at optællingen udelukkende viser forekomsten og fordelingen af politiske kilder, og at konklusionen hviler på et beskedent datagrundlag. Ikke desto mindre viste en optælling af taletiden mellem de to politiske fløje, at begge sider af det politiske spektrum opnåede jævnt lige meget taletid i den undersøgte uge. Indholdsanalysen tegner heller ikke umiddelbart et billede af en ”mikrofonholder-presse”, der har svært ved at forholde sig kritisk over for de kilder, der
I ovenstående søjlediagram ses den procentvise fordeling af politiske kilder (N = 98) fordelt på tværs af mediernes respektive platforme, dvs. de trykte aviser Sermitsiaq og AG, www.sermitsiaq.ag, Radioavisen, Qanorooq og www. knr.gl. Som det fremgår af figuren, dominerer koalitionspartierne Siumut, Atassut og Demokraterne (de orange farver). Optællingen gør dermed op med den kritik, der ad flere omgange harværet rettet mod de grønlandske medier, om at oppositionspartierne oftere kommer til orde. (Grafik: Maria Albøg Jespersen).
Tidsskriftet Grønland 1/2017
5
MARIA ALBØG JESPERSEN
MARIA ALBØG JESPERSEN
Det private mediehus Sermitsiaq.AG, der er beliggende i Nuuk, udgiver aviserne Sermitsiaq og Atuagagdliutit/Grønlandsposten, som fusionerede i 2010. Udover de uafhængige papiraviser driver mediehuset også lokalavisen Nuuk Ugeavis, magasinerne Arnanut, Suluk og Oil & Minerals, mediehusets fælles nyhedssite www.sermitsiaq.ag samt det engelsksprogede netmedie Arctic Journal. (Foto: Privateje).
interviewes. Tværtimod er det kun i et fåtal af de journalistiske produktioner, at manglen på kritiske spørgsmål synes at være problematisk. Da det i størstedelen af de journalistiske produktioner ikke har været muligt at få journalistens spørgsmål at se, er omfanget af kritiske spørgsmål blevet vurderet på nogle parametre, der må antages at gøre det ud for det samme. For eksempel er det blevet vurderet, i hvilken grad kilderne bliver udfordret på de budskaber, de fremfører i de journalistiske produktioner, for eksempel om en kilde får lov til at udbasunere sine pointer, uden at vedkommende eksempelvis bliver bedt om at klarlægge, hvor vedkommende ved det fra. Med dette in mente viser undersøgelsen, at kilderne
6
Tidsskriftet Grønland 1/2017
bliver udfordret i 88 procent af de tilfælde, hvor det kan forlanges. Konklusionens gyldighed er imidlertid betinget af et i dette tilfælde meget lille datagrundlag (69 enheder). Det skyldes, at der i hovedparten af de journalistiske produktioner enten ikke optræder kilder eller udelukkende optræder skriftlige kilder, hvor det ikke umiddelbart er muligt at følge op med et kritisk spørgsmål. Dertil kommer, at der i mange af de undersøgte produktioner ikke kan stilles krav om, at journalisten forholder sig kritisk. Det være sig, hvis en forsker udtaler sig om en ny satellitopsendelse, eller hvis en kommunal medarbejder udtaler sig om åbningen af et nyt behandlingshjem. Dette forbehold taget i betragtning øger dermed behovet for yderligere forskning,
Det nationale radiohus Kalaallit Nunaata Radioa, der er beliggende i Nuuk, har siden 1958 forsynet den grønlandske befolkning med programmer, der omfatter nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst. Siden 1996 er KNR udkommet på tre medier: radio, tv og net. (Foto: Privateje).
hvor undersøgelsesperioden udvides med henblik på at generere flere cases, der kan øge forskningens troværdighed.
For lidt egenproduktion Selvom de landsdækkende medier i Grønland ikke umiddelbart udviser problemer med at høre begge sider af det politiske spektrum og med at forholde sig kritisk over for de kilder, der interviewes, er sagen imidlertid en ganske anden, når det kommer til mediernes dagsordenssættende funktion. Medieindholdet i den undersøgte uge bærer nemlig i høj grad præg af, at medierne i mange tilfælde gør brug af de historier, som politikere eller andre interessenter byder ind med. I hvert fald er der en del fællesstof og meget få unikke historier i den undersøgte uge.
For at anskueliggøre dette udgør nyhedstelegrammer, citathistorier og fælles historier godt 60 pct. af det samlede medieindhold, ligesom at yderligere 30 procent består af versioneringer, hvor fx radioindslag eller avisartikler er skrevet om til netartikler – oftest uden yderligere bearbejdning, end at historien er blevet forsynet med en ny overskrift. Med andre ord er det altså blot hver tiende produktion, som pressen enten selv har snuset op, eller som er forbundet til en større journalistisk satsning på mediet. Dertil kommer, at blot et fåtal af historier tager form af såkaldte researchtunge genrer. For eksempel udgør baggrundsartikler, nyhedsanalyser og interviews blot 14 procent af det samlede medieindhold. Til sammenligning udgør nyheds- og opfølgningshistorier 73 procent. Tidsskriftet Grønland 1/2017
7
MARIA ALBØG JESPERSEN
Det sker dog indimellem, at de grønlandske medier har held med at lave undersøgende journalistik, som faktisk forandrer vilkårene i samfundet. I marts 2016 opdagede Sermitsiaq eksempelvis, at Skattestyrelsen havde lavet en regnefejl i forbindelse med indførslen af den såkaldte slikafgift, hvilket betød, at der efterfølgende blev ændret nogle betingelser i loven til gavn for landets mindre erhvervsdrivende. I det hele taget udgør aviserne en større leverandør af den undersøgende journalistik end det statsfinansierede public service-medie KNR, viser undersøgelsen. For eksempel kan det konstateres, at Sermitsiaq står bag 80 procent af den samlede baggrundsjournalistik i den undersøgte uge.
MARIA ALBØG JESPERSEN
tur”, der i større grad går ud på at hænge politikere ud for at lyve frem for at producere konstruktiv journalistik, der kan være med til at forandre vilkårene i samfundet. Selv vedkender mediecheferne, at det journalistiske indhold til tider mangler tyngde, og at kritisk og undersøgende journalistik indimellem er en mangelvare i den grønlandske mediedækning. Ikke desto mindre argumenterer de alligevel for, at medierne leverer kritisk journalistik i det omfang, deres respektive ressourcer tillader. I hvert fald er det ikke et manglende ønske om at lave kritisk journalistik, der betinger forekomsten af genren i den grønlandske mediedækning, forsikrer mediecheferne.
Økonomien – en hæmsko Grønlandske medieudfordringer Ovennævnte gennemgang er imidlertid betinget af undersøgelsens gyldighed. Blandt andet skal man være opmærksom på, at konklusionerne udelukkende beror på udvalgt medieindhold fra én uge i 2016, og undersøgelsen giver således kun udtryk for et øjebliksbillede af den grønlandske mediedækning. Der er derfor utvivlsomt brug for at udvide undersøgelsestidspunktet og eventuelt følge op med mere kvalitative studier, såsom tekstanalyser eller observationsstudier, for at øge troværdigheden af ovennævnte konklusioner. På trods af det peger undersøgelsen ikke desto mindre på nogle tendenser i den grønlandske mediedækning, som også bliver fremhævet af de adspurgte interviewpersoner. Det er blandt andet mediernes flittige brug af pressemeddelelser, der ifølge enkelte interviewpersoner gør, at Grønlands mediedækning ofte fremstår overfladisk og ukritisk. Som eksempel påpeger Mariia Simonsen, der er professionsfaglærer på Ilisimatusarfik og tidligere formand for Grønlands Presseforening, at mediernes fremstilling af især politiske emner tit er meget rodet. Hun mener tillige, at medierne ofte er præget af en såkaldt ”fejlfindingskul
8
Tidsskriftet Grønland 1/2017
I den grønlandske debat er diskussionen om journalistisk praksis ofte forfladiget til at omhandle mediernes respektive ressourcer. Nærværende undersøgelse er ingen undtagelse, da omfanget af kritisk journalistik i høj grad må siges at afhænge af mediernes økonomiske rammevilkår. Førhen blev Grønlands trykte aviser hvert år tildelt et driftstilskud, den såkaldte portostøtteordning, til dækning af avisernes omkostninger til distribution. Men ordningen blev i 2015 erstattet af en mediestøtteordning, hvor medierne én gang årligt skal søge om penge til konkrete projekter, som det efterfølgende er op til et tildelingsudvalg at vurdere. For mediehuset Sermitsiaq. AG har det imidlertid været magtpåliggende at forblive uafhængig af politiske interesser. Da den såkaldte portostøtteordning blev afløst af en mediestøtteordning i 2015, undlod mediehuset derfor at søge om midler, fordi direktionen ikke ønskede, at en politisk udvalgt komité skulle tage stilling til avisernes redaktionelle linjer. Dette faktum har kombineret med et fald i annonceindtægter betydet, at mediehuset Sermitsiaq.AG er hårdt ramt på økonomien, og det begrænser mediehuset i at lave kritisk journalistik i det omfang, der
kunne være ønskeligt. Mediehusets direktør og chefredaktør for Sermitsiaq, Poul Krarup, udtrykker situationen således: ”Det er vores opgave at lave kritisk journalistik, men det er også den dyre form for journalistik. Til at starte med havde vi jo alle annoncer i landet. Vi behøvede ikke engang en salgsafdeling, for de kom helt af sig selv. Men det er blevet sværere. Dels er der kommet mange flere medier, og dels går annoncørerne alle mulige andre steder hen end til os. Så vi skal ud og slås for at tjene pengene, og vi skal også slås for, at folk overhovedet vil betale for at læse nyheder. Det begrænser mulighederne for at lave den væsentlige journalistik, vi skal”. Dertil kommer, at avisernes væsentligste historier ifølge mediehusets ledelse ofte bliver citeret af eksempelvis KNR i dét øjeblik, aviserne kommer på gaden. Det mindsker mediehusets indtægter, da læserne til en vis grad kan få varen ”gratis” andetsteds. I praksis medfører det, at aviserne ofte er nødt til at publicere en del ”pligtstof” for at kunne frigøre ressourcer til kritisk journalistik. Det er blandt andet årsagen til, at ”bløde historier” fylder en ret stor andel i de trykte aviser. Ved for eksempel at bringe konfirmationsbilleder eller andet identifikationsskabende indhold i avisen eller på nettet kan mediehuset mønstre en større læserskare og derigennem højne antallet af annoncører.
Pressens akilleshæle Mediernes økonomiske udfordringer er imidlertid ikke en unik problemstilling. Tværtimod er det en universel udfordring, der er gældende for stort set alle medier verden over. I Grønland forstærkes problemstillingen ikke desto mindre af nogle særlige grønlandske vilkår, som forhindrer pressen yderligere i at lave kritisk, undersøgende journalistik. For det første er der store omkostninger forbundet med tolkning, da alle journalistiske produktioner både skal udkomme på grønlandsk og
dansk. Og da ingen byer eller bygder endnu er forbundet med veje, er der desuden betydelige omkostninger knyttet til distribution af de journalistiske produkter. Dernæst er den grønlandske pressestab generelt lille, ligesom relationen mellem journalister og kilder ofte er vævet tæt ind i hinanden. I Nuuk, hvor hovedparten af grønlandsk journalistik udgår fra, bor der kun omkring 17.000 borgere. Det medfører, at landets journalister ofte møder deres kilder i andre sammenhænge, fx i Brugsen eller til forældremøder, hvilket kan gøre det vanskeligt at forholde sig kritisk. Et fjerde vilkår, der betinger forekomsten af kritisk journalistik i Grønland, er, at landets journalister ifølge flere af de adspurgte interviewpersoner ofte møder forhindringer i det offentlige system. Dels kan processen med at skaffe oplysninger være tung og umedgørlig, og dels oplever pressen i perioder, at det er svært at få landets ministre i tale. I praksis medfører det, at oppositionen eller erhvervslivet indimellem har lettere ved at komme til orde. Flere af de adspurgte påpeger desuden, at Grønland fortsat er et ungt demokrati, og at mange af landets politikere ofte mangler forståelse for pressens funktion i et demokratisk samfund. Det betyder, at flere politikere opfatter pressens nysgerrig og kritiske spørgsmål som en personlig hetz. I Grønland begrænses muligheden for at bedrive kritisk journalistik også af, at det ofte skorter på kilder, der har den fornødne indsigt til at give historierne analyse og perspektiv. Dels er antallet af uafhængige kilder med kendskab til grønlandske forhold begrænset, dels står kilderne ikke i kø for at medvirke og i de tilfælde, hvor det lykkes at finde en kilde med den rette indsigt, er det ifølge de adspurgte interviewpersoner ofte svært at få kilden til at udtale sig – ikke engang til baggrund. Tidsskriftet Grønland 1/2017
9
92
Tidsskriftet Grønland 1/2017
Det Grønlandske Selskabs nyeste publikation:
Forfatteren, Jan Løve, har ligesom bogens hovedperson, Hans Hendrik, berejst store dele af Grønlands kyster, herunder Hans Ø. Desuden har han har gravet sig gennem alle kendte kilder, hvor Hans Hendrik og Hans Ø på nogen måde er omtalt. Resultatet er en gennemillustreret bog, hvor læseren følger Hans Hendrik fra ungdom til alderdom og introduceres til de mange forskellige ekspeditioner, hvori han deltog. Læseren får også forklaring på og baggrund for det fænomen, at to forskellige øer er opkaldt efter Hans Hendrik. Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for Grønlands historie og Rigsfællesskabets geografi. Jan Løve: Hans Hendrik og Hans Ø. Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer. 95 sider / rigt illustreret / 225 kr. / medlemspris: 200 kr.
Bogen kan købes via Det Grønlandske Selskabs hjemmeside eller ved henvendelse til sekretariatet: www.dgls.dk / L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund / 6160 5331 / dgls@dgls.dk