Hand Hendrik og Hans Ø by The Greenlandic Society (CPH)

--- 240 mm ---

--- 205 mm ---

Hans Ø bliver i denne bog bogstaveligt talt set både fra oven og fra siden. Forfatteren, Jan Løve, og bogens hovedperson, Hans Hendrik, har begge berejst store dele af Grønlands kyster; men overraskende har ingen af dem sat deres fødder på netop Hans Ø. Hans Hendrik har lagt navn til øen, og Jan Løve har gravet sig gennem alle kendte kilder, hvor Hans Hendrik og Hans Ø på nogen måde er omtalt. Resultatet er en gennemillustreret bog, hvor læseren følger Hans Hendrik fra ungdom til alderdom og introduceres til de mange forskellige ekspeditioner, hvori han deltog. Læseren får også forklaring på og baggrund for det fænomen, at to forskellige steder er opkaldt efter Hans Hendrik.

www.dgls.dk

103317_cover_hans oe_.indd 1

--- 488.4 x 205 ---

glat afskaret

DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Bogen henvender sig til alle i Grønland og Danmark, som interesserer sig for Grønlands historie og Rigsfællesskabets geografi.

HANS HENDRIK OG HANS Ø

Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer

JAN LØVE

Hans Hendrik og Hans Ø

8,4

--- 240 mm ---

HANS HENDRIK OG

HANS Ø Jan Løve Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer Det Grønlandske Selskab

03-05-2016 09:51:34

HANS HENDRIK OG HANS Ø Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer

Oversigtskort over Nares Stræde Kortet er suppleret af kortet med detaljer omkring Hans Ø (syd) bagest i bogen. Kortet indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Grønland 1:250.000, marts 2016. Alle stednavnene er lagt ind i kortet af forfatteren og på dennes ansvar.

103317_hans-oe_4k.indd 1

03-05-2016 10:31:54

103317_hans-oe_4k.indd 2

03-05-2016 10:31:54

Jan Løve

HANS HENDRIK OG HANS Ø Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer

DET GRØNLANDSKE SELSKAB København 2016

103317_hans-oe_4k.indd 3

03-05-2016 10:31:54

Hans Hendrik og Hans Ø. Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer Jan Løve Det Grønlandske Selskabs særskrifter nr. XLV, 2016 © Jan Løve og Det Grønlandske Selskab 2016 Grafisk tilrettelægning og tryk: Narayana Press 1. udgave, 1. oplag 2016 Oplag: 600 ISBN 978‑87‑989168‑4-0 Forside foto: Hans Ø (Nord) set fra nordøst med Ellesmere Island i baggrunden. Foto: Forfatteren, august 2011. Bagside foto: Hans Ø (Nord) set fra luften. Med venlig tilladelse af Geodatastyrelsen 2016.

Bogen er udgivet med støtte fra: Carlsen-Langes Legatstiftelse Den Hielmstierne-Rosenkroneske Stiftelse Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond

103317_hans-oe_r1.indd 4

Læsevejledning Stednavne i Grønland/Kalaallit Nunaat skrives på dansk/grønlandsk. Danske stednavne skrives som på nyere danske kort. Grønlandske stednavne staves så vidt muligt som på Grønlands Topografiske Kort‑ værk og andre kort udgivet på NunaGIS. NunaGIS er et digitalt atlas, der viser kort over Grønland på nettet, og som udgives af Asiaq, Grønlands Forundersøgelser. En del af stednavnene i Nordgrønland/ Avannaarsua har et blandet dansk engelsk navn som for eksempel Kap Constitution. Stednavne i Canada skrives på engelsk som på nyere canadiske kort. Lokaliteter omtales med deres nuværende stednavn, uanset hvornår lokaliteten er navngivet. Navne på skibe skrives altid “Skibsnavn”. I citater bruges forfatterens stavemåde. Ekspeditionernes navne skrives sædvanligvis som ekspeditionens officielle navn efterfulgt af dens årstal og i () lederens efternavn. Der er i litteraturen en tilbøjelighed til at erstatte ekspeditionens navn med alene lederens navn eller skibets navn, og det kan gøre det vanskeligt at holde styr på ekspeditionerne. I denne bog bruges lederens navn af og til som ekspeditionens navn for at undgå gen‑ tagelser af det fulde ekspeditionsnavn.

04/05/16 10:21

Jan Løve og Hans Ø

Den skarpsindige læser vil straks påtale, at Hans Ø skrives med store forbogstaver. Det er naturligvis rigtigt – med mindre der er tale om en eller anden ø, der tilfældigvis er ejet af Jan Løve. Hans Ø er ikke ejet af Jan Løve; men når man som skribent kaster sig over – som den første – at blotlægge en geografisk lokalitets kartografiske pla‑ cering, udrede tidligere misforståelser og skabe historisk baggrund for den igangværende debat om stedets nationale tilhørsforhold, så opnår man en slags litterært ejerskab til stedet. Dét ejerskab har Jan Løve opnået til Hans Ø med sin grundige behandling af tilgængelige, historiske kilder og ved at præsentere forskningen i en flot sproglig ramme med gode og relevante illustrationer. Jan Løve er en hyppig gæst på Arktisk Institut og en værdsat frivillig medarbejder. Det begyndte med Løves og undertegnedes deltagelse i en turistekspedition til Nordøstgrønland. Dér afsløredes Løves omfattende viden om stednavne i Østgrønland, og i fortsæt‑ telse deraf etablerede han databasen ‘Østgrønlandske Stednavne’.

103317_hans-oe_4k.indd 5

Efterfølgende har Løve udvidet sin interesse til Grønlands nordlige kyster, og efter nye ekspeditioner til blandt andet Hans Ø har Løve nu vendt enhver sten på øen og studeret de tilgængelige historiske kilder med nærværende bog som resultat. I Det Grønlandske Selskab anser vi det for en ære at kunne udgive dette særskrift nummer 45, som falder fint ind i buketten af selskabets øvrige produktion af bøger med fokus på Grønland. Selvom bogen er et studium af historiske kilder, har den betydelig aktuel relevans, fordi Løve med bogen giver en faglig baggrund, som forventes at blive et brugbart redskab for embedsmænd, journalister, gymnasielærere og andre, som interesserer sig for Rigsfællesskabet, Grønlands historie og international grænsedragning. Bent Nielsen Direktør for Arktisk Institut Medlem af Det Grønlandske Selskabs bestyrelse

03-05-2016 10:31:54

103317_hans-oe_4k.indd 6

03-05-2016 10:31:58

INTRODUKTION

Denne beretning er skrevet efter en rejse til Nordvestgrønland/ Avanna i sommeren 2011. Rejsen var en turistrejse med skib, og rejsens nordlige mål var Hans Ø/Tartupaluk i Kennedy Kanal i den midterste del af Nares Stræde. Undervejs fik jeg lyst til at skabe overblik over grønlænderen Hans’ liv og oplevelser, for han var noget særligt. Det var meget sjældent i 1800-tallet, at ekspeditioner gav lokaliteter navne efter grønlændere, og så fik Hans endda to øer opkaldt efter sig. Hans var med på fem ekspeditioner mod nord, og han er måske den grønlæn‑ der, der i 1800-tallet har tjent flest forskellige ekspeditionsledere. Hans optræder i litteraturen under de europæiske navne Hans, Hans Henrik, Hans Hendrik, Hans Christian med flere. Berton (2001, 251) laver en helgardering ved at kalde ham Hans Christian Hendrik. Her bruges i det følgende navnet Hans Hendrik, fordi han selv har underskrevet sig sådan i kontrakten med C.F. Hall i forbindelse med deltagelsen i The United States North Polar Expedition 1871‑1873. På grønlandsk hed Hans Hendrik Suersaq. Kapitel 1 i beretningen er en summarisk beskrivelse af Hans Hendriks liv med særlig fokus på hans deltagelse i ekspeditioner. Kapitel 2 handler om de to øer, som blev opkaldt efter Hans Hen drik. Og i kapitel 3 er opsummeret, hvad der gjorde Hans Hendrik til noget så særligt, at han bør mindes. Beretningen afsluttes med et personregister, en oversigt over da‑ tabaser med kort og en litteraturliste. Denne publikation har kun set dagens lys, fordi Det Grønlandske Selskab fandt manuskriptet udgivelsesværdigt, og fordi det påtog sig at skaffe den økonomiske forudsætning – og det skal både selskabet og de medvirkende fonde have megen tak for.

En stor tak til staben på Arktisk Institut (AI) for hjælp og inspira‑ tion ved mine jævnlige besøg på og kontakter med instituttet. Tak til arkivchef Lisbeth Valgreen for tolkning af tekster på grønlandsk og for kommentarer, til projektleder Stig Søndergaard Rasmussen for utrættelig hjælp med at fremfinde arkivalier og fotos samt til direktør Bent Nielsen for vedvarende opbakning og hjælp. Tak til Peter R. Dawes, GEUS, der har kommenteret tidligere versioner og med stor velvilje og megen inspiration har stillet fo‑ tografier fra området omkring Nares Stræde til rådighed for denne beretning. De fleste af de anvendte fotografier er dog venligst stillet til rådighed af AI. Instituttets billeddatabases ældste fotografier er fra 1860-erne, så det har kun i få tilfælde været muligt at finde fotogra‑ fier fra Hans Hendriks tid, men det har været muligt at finde gamle fotos fra mange af de steder, der er nævnt i teksten, og som Hans Hendrik har besøgt. Denne bog var ikke blevet til noget, hvis vores fælles biblioteks‑ system ikke havde været så velfungerende, så det er muligt hurtigt at skaffe nye og gamle bøger og tidsskrifter frem fra depoter eller helt fra USA til Skagen – tak til alle de hjælpsomme bibliotekarer, som har hjulpet. Også tak til Camilla B. Løve der med fast hånd har tegnet det gennemgående grundkort over området omkring Nares Stræde. Også tak til Grete Hjort, Skagen, for at have læst korrektur på flere ver‑ sioner og til min hustru for vedvarende støtte og korrekturlæsning. Jan Løve Skagen april 2016

103317_hans-oe_4k.indd 7

03-05-2016 10:31:58

103317_hans-oe_4k.indd 8

03-05-2016 10:31:58

Indhold

Jan Løve og Hans Ø 5 INT ROD U K TI ON 7

1875 The Britis h A rctic Ex pedi t i on ( N ar es) 54 1876 Hans Hendrik i Godh avn/ Q eqer t ar suaq 69

H ve m va r Ha n s He n d rik ? 1 1

1883 Den andra Dicks ons ka Expedi t i onen till Grönland des s i nr e i söken och des s os tkus t (Norden ski öl d) 72

1834 Ha n s He n d rik i Fis k e n æs s et/ Q e q e rta rs u a ts ia a t 1 2

1883 Hans Hendrik tilbage i G odhavn/ Qeqertars uaq 7 5

1853 Th e S e c o n d Grin n e ll E x p e dition in S e a rch o f S ir Jo h n ‌ Fra n k lin (Kane) 1 4

KAP IT EL 2 HANS Ø – G E O G R A F I E N 77

KA P ITEL 1 H AN S H EN D R I K S LIV 1 1

1855 Ha n s He n d rik h o s p o la re s kim oerne 2 3

Hans Ø (Nord) 7 7 Hans Ø (Syd) 8 0

1860 Th e Ame ric a n A rc tic E x p e dition (Hayes ) 2 8 1861 Ha n s He n d rik i Up e rn av ik og i P røve n /K a n g e rs u a ts ia q 3 3

KAP IT EL 3 HANS HEND R I K / S U E R S AQ – T IL M INDE OG I RESP EK T 83

1871 Th e Un ite d S ta te s No rth Pola r E x p e d itio n (Ha ll) 3 5

EFT ERSKRIFT 8 7

1873 Ha n s He n d rik i US A 5 0 1873 E fte rs ø g n in g a f b e s ætn in g en fra “Po la ris ” 5 1 1873 Ha n s He n d rik i P røve n / K a n g e rs u a ts ia q – ig e n 5 2

P ERSONREGIST ER 8 9 WEB BASEREDE KORT OVE R G R Ø N L A N D / K A L A A L L I T NUNAAT OG CANADA ME D S TE D NAV N E 91 LIT T ERAT UR 9 3

103317_hans-oe_4k.indd 9

03-05-2016 10:31:58

Nares Stræde N

Ca. 200 km.

Polhavet

Hans Ø (Nord)

Hans Ø (Syd) Kap Alexander

Dette kort er tegnet til denne beretning på grundlag af danske og canadiske kort. Kortet bruges ved omtalen af hver af de ekspedi‑ tioner, som Hans Hendrik deltog i, i en version med de relevante stednavne. Kortet har alene til formål at give en idé om, hvor i området de omtalte lokaliteter ligger. Kortet kan ikke anvendes til at navigere efter. På alle kort optræder de fire stednavne, som er anført på dette kort, fordi de er vigtige referencepunkter i denne beretning. Af hensyn til overskueligheden medtages stednavne kun på et sprog. Nares Stræde strækker sig fra omkring Kap Alexander i syd og op forbi de to Hans Øer, til det slutter i Polhavet mod nord.

103317_hans-oe_4k.indd 10

03-05-2016 10:32:03

KAPITEL 1

Hans Hendriks liv Hvem var Hans Hendrik? Hans Hendrik har selv besvaret spørgsmålet, idet han efter sin fjerde ekspedition blev opfordret af inspektøren for Nordgrønland/Avanna‑ arsua, Sophus Theodor Krarup Smith, til at nedskrive sine oplevelser. Dette gjorde han på grønlandsk i 1877, og resultatet er trykt som “føljeton” i vinteren 1878‑79 i den grønlandske avis Atuagagdliutit (Hans Hendrik 1878a). Krarup Smith fandt beretningen så værdifuld, at han sendte manuskriptet eller en afskrift deraf til den tidligere inspektør for Sydgrønland/Kujataa, videnskabsmanden Hinrich Johannes Rink, der nu var direktør for Den Kongelige Grønlandske Handel. Rinks fornavn Hinrich skrives forskelligt som Hinrik, Heinrich og særligt i engelsksprogede tekster Henry. Her bruges Hinrich ligesom på mindestøtten i Godthåb/Nuuk og i flere leksika. Rink havde studeret fysik og kemi ved Den Polytekniske Lærean‑ stalt, og han havde i 1843 fået Københavns Universitets guldmedalje i kemi. I 1844 blev han dr.phil. ved universitetet i Kiel. I 1845‑47 deltog Rink i den første del af den 1. Galathea ekspedition 1845‑47 (Bille) som geolog. Han forlod ekspeditionen efter at have pådraget sig en ondartet tropisk sygdom, mens han foretog geografiske un‑ dersøgelser på Nicobarerne som led i et kolonisationsforsøg. I 1848‑51 var Rink i områderne omkring Upernavik og Uum‑

mannaq for at foretage mineralogiske og geografiske undersøgelser. I 1853 blev han gift med Nathalie Sophie Nielsine Caroline Møller, senere kendt som Signe Rink. Rink blev samme år kolonibestyrer i Julianehåb/Qaqortoq og konstitueret som inspektør for Sydgrøn‑ land/Kujataa. Rink tog sin afsked i 1868 og rejste til Danmark, hvor han i 1871‑82 var direktør for Den Kongelige Grønlandske Handel. Herefter bosatte familien sig i Kristiania, nuværende Oslo. Rink fandt Hans Hendriks beretning så interessant, at han næ‑ sten uforkortet oversatte beretningen til engelsk, fordi han mente, at beretningen kunne være af interesse for alle dem, der havde interesseret sig for de amerikanske og engelske ekspeditioner, som Hans Hendrik havde deltaget i. Rink fik beretningen udgivet som bog (Hans Hendrik 1878b) i London, og i en forkortet udgave i det engelske geografiske selskabs tidsskrift The Geographical Magazine (Hans Hendrik 1878c). Samtidigt oversatte Signe Rink beretningen til dansk, og den blev også udgivet i en lidt forkortet udgave (Hans Hendrik 1878d) i et månedsskrift for rejsebeskrivelser mv. Hans Hendriks beretning er grundlaget for nærværende tekst indtil 1877, hvor hans beretning slutter. Der henvises kun til hans beretning, når der er konkrete citater.

103317_hans-oe_4k.indd 11

03-05-2016 10:32:03

Hinrich Johannes Rink. Fotografi fra Budtz Mül‑ lers atelier i København. Atelieret blev oprettet i 1862. Rink flyttede fra Grønland til København i 1868, da han var 49‑50 år, og fotografiet er for‑ mentlig taget i 1870’erne, og inden familien flyttede til Oslo i 1883. Fotogra‑ fiet er formentlig taget ved samme lejlighed som fotografiet af Signe Rink, der blev taget i 1875. Foto: ©Arktisk Institut 21661.

Hans Hendrik i Fiskenæsset/ Qeqertarsuatsiaat 1834 Hans Hendrik blev født engang i 1834 og fik det grønlandske navn Suersaq, der ifølge Oqaasileriffik/Sprogsekretariatets navneguide på nettet ikke har en bestemt betydning nu, men navnet betyder noget i retning af den helbredte eller den, der befinder sig vel. Navnet bruges nu både som for- og efternavn. Han fik også en kristen dåb og navnet Hans Hendrik. Hans Hendrik var søn af Benjamin og hans 2. kone Ernestine. Forældrene var knyttet til den herrnhutiske menighed i Lichtenfels/ Akunnaat i Sydgrønland/Kujataa. De boede i Fiskenæsset/Qeqertar‑ suatsiaat, der ligger på øen Qeqertarsuatsiaq ligesom Lichtenfels/ Akunnaat, men fire-fem km længere inde i Fiskenæsfjorden/Qeqer‑ tarsuatsiaat Kangerluat. Benjamin tjente hos de tre præster, og han kunne lede gudstjenesten ved de andre pladser i distriktet, når der ved de store helligdage var travlt. Ernestine passede kirkelamperne. “Hun var kommet hertil Syd fra, fra Agdluitsok fra Landets Ende (Kap Farvel).” (Hans Hendrik 1878d, 274). Benjamin og Ernestine fik fem børn sammen, men den førstefødte døde som ganske lille, så Hans Hendrik voksede op som den ældste af fire brødre. Hans Hendrik fik en traditionel grønlandsk opvækst kombineret med nogen skolegang hos herrnhuter missionen i Lichtenfels/Akun‑ naat, hvor han lærte at læse og skrive grønlandsk, og hvor han fik indpodet religiøse værdier, som prægede ham resten af livet. Hans Hendrik havde ikke fået undervisning i at tale dansk. I 1852 døde Benjamin, og han efterlod Ernestine, Hans Hendrik på atten år og hans tre små brødre. I 1853 blev Hans Hendrik ansat af Elisha Kent Kane, og “Jeg forlod mine sødskende, medens de endnu vare Børn, og jeg var da lige ved at blive rigtig Kajakmand, eftersom jeg havde fanget et Par Sælhunde med Harpunen. Min næste Broder var da kun Kajaklær‑ ling; hans Navn var Simion; men næst efter ham kom Joel, som blev

103317_hans-oe_4k.indd 12

03-05-2016 10:32:05

’ Udsigt fra Fiskenæsset. Fo‑ tograferet af Marius Ib Nyeboe i 1908. Foto: ©Arktisk Institut 129598. – Denne udsigt har Hans Hendrik også kunnet op‑ leve, inden han forlod Fiskenæs‑ set/Qeqertarsuatsiaat i 1853.

‘ Lichtenfels. Præsteboligen og kirken med tilhørende have. Fotograferet tidligst i 1898. Foto: ©Arktisk Institut 147555. – Herrnhuternes missionsstation i midten af billedet indeholdt en lejlighed og en stor kirkesal. Herrnhuterne forlod Grønland i 1900. Missionsstationen stod formentlig som vist, da Hans Hendrik færdedes i Lichtenfels/ Akunnaat indtil 1853. oplært til Lærer ved Godthaab, og han forblev der 2 Aar. Vor yngste hed Nathaniel.” (Hans Hendrik 1878d, 275). Hans Hendrik efterlod ved sin afrejse Ernestine i en lidt ubeha‑ gelig situation, for Hans Hendrik var familiens forsørger, men Kane overlod Ernestine nogle tønder brød og noget svinekød, så familien havde noget at klare overgangen med. Hans Hendrik kom aldrig tilbage til Fiskenæsset/Qeqertarsuat‑ siaat eller til Sydgrønland/Kujataa.

103317_hans-oe_4k.indd 13

03-05-2016 10:32:07

The Second Grinnell Expedition in Search of Sir Joh‌n Franklin (Kane) 1853 The Second Grinnell Expedition var en af de mange ekspeditioner, der fra omkring 1847 blev sendt af sted for at lede efter The British Northwest Passage Expedition (1845‑48), der under Sir Joh‌n Franklins ledelse og i skibene HMS “Erebus” (commander James Fitzjames) og HMS “Terror” (kaptajn Francis Crozier) var sejlet fra England i maj 1845 med kurs mod Lancaster Sound for at finde Nordvestpassagen. Sidst i juli måned havde kaptajn Edward Dannett i hvalfangeren “Prince of Wales” og kaptajn Robert Martin i hvalfangeren “Enter‑ prise” kontakt med ekspeditionen i Baffin Bugt/Avannaata Imaa, og det var den sidste kontakt, der var med den. Joh‌n Franklins hustru – Lady Jane – gjorde alt, hvad hun kunne, for at få sendt eftersøgningsekspeditioner af sted. En af dem var The First Grinnell Expedition in Search of Sir Joh‌n Franklin 1850‑51 (De Haven). Denne ekspedition var hovedsageligt finansieret af den amerikanske handelsmand og filantrop Henry Grinnell med interesse for det arktiske og for geografi, og han havde tidligere støttet Lady Jane i hendes søgen efter Sir Joh‌n og hans besætninger og skibe. Ekspeditionen havde til formål at lede efter Franklin-ekspeditionen langs dens foreskrevne rute gennem Lancaster Sound, altså ind i det canadiske Nunavut. Planen for The Second Grinnell Expedition var at sejle så langt som muligt mod nord gennem Nares Stræde og eventuelt nå frem til Polhavet, som nogen antog dækkede Nordpolen, og som nogen også antog var helt eller delvist åbent og isfrit. Her skulle ekspeditionen lede efter Franklin og hans to skibe med besætninger. I betragtning af, at der nu var gået otte år siden Franklin-ekspeditionen sidst blev set, og at man havde fundet spor af denne ekspedition på Beechey Island i Lancaster Sound, så kan man godt få den tanke, at denne nye ekspedition reelt havde til opgave at nå frem til det åbne Pol‑ hav og eventuelt nå helt frem til Nordpolen, og at det erklærede eftersøgningsformål var en måde at tiltrække sponsorer på. Elisha Kent Kane blev leder af den nye ekspedition. Kane troede

på eksistensen af det åbne Polhav. Kane var læge i den amerikanske flåde, og han havde som læge ombord i De Havens skib “Advance” deltaget i The First Grinnell Expedition in Search of Sir Joh‌n Franklin 1850‑51 (De Haven). Nu var Kane ekspeditionsleder og dermed chef for officerer og mandskab i briggen “Advance” med i alt atten mand, hvoraf kun nogle få ved afrejsen fra New York havde arktiske erfaringer. To i besætningen nemlig styrmand Henry Brooks og ste‑ ward William Morton havde været sammen med Kane på The First Grinnell Expedition, og det var også det samme “Advance”, der efter en grundig istandsættelse var den nye ekspeditions skib. Første arktiske stop var Fiskenæsset/Qeqertarsuatsiaat, hvor Kane ville ansætte to grønlændere, der kunne skaffe frisk foder til de medbragte hunde, men Kane fandt kun en, der ville med. Efter anbefaling af købmand/bestyrer Frederik Lassen ansatte Kane Hans Hendrik – som Kane kalder Hans Christian – som fanger, hundekusk og kontaktperson til de inuitter, som de regnede med at møde. Kane var en habil tegner, som har leveret grundlaget for mange af illustrationerne i sin bog om ekspeditionen (Kane 1856), og han tegnede og beskrev Hans Hendrik som vist. Om den videre færd skriver Hans Hendrik “Ved Upernivik antog vi til ledsager en Kavdlunak (Europæer) ved navn Karl Petersen, som de indfødte kaldte Naparsisortak (den nye Bødker), og det var en rig‑ tig rar Kavdlunak, som tog sig af mig.” (Hans Hendrik 1878d, 276). Carl Petersen talte dansk, grønlandsk og engelsk, og han var kendt som en dygtig jæger, hundekusk og islods. Derfor havde han i 1850‑51 været headhuntet af den skotske hvalfangerkaptajn William Penny, der ledede en af det engelske admiralitet udsendt eftersøgning efter Franklin-ekspeditionen i skibene HMS “Lady Franklin” og HMS “Sophia” (kaptajn Alexander Stewart). Carl Petersen blev hyret til Pennys eget skib “Lady Franklin”. Ekspeditionen fandt Franklin-ekspeditionens vinterhavn i 1845‑46 ved Beechey Island i Lancaster Sound, og den overvintrede selv i Barrow Strait i Assistance Bay på sydøst kysten af Cornwallis Island. Vinteren 1850‑51 var helt usædvanlig livlig i Barrow Strait, for i denne vinter overvintrede ni engelske skibe her i nærheden af hin‑ anden, og de var alle udsendt for at lede efter Franklin-ekspedition.

103317_hans-oe_4k.indd 14

03-05-2016 10:32:07

{ “He was fat, good-natured, and except under the excitements of the hunt, as stolid and unimpressible as one of our own Indians. He stipulated that, in addition to his very modest wages, I should leave a couple of barrels of bread and fifty-two pounds of pork with his mo‑ ther; and I became munificent in his eyes when I added the gift of a riffle and a new kayak. We found him very useful; our dogs required his services as a caterer, and our own table was more than once de‑ pendent on his energies.” (Kane 1856, vol. I, 24).

Det engelske admiralitet havde som nævnt udsendt hvalfangeren William Penny som chef for to af flådens skibe, nemlig: HMS “Lady Franklin” og HMS “Sophia”, samt kommandør Thomas Austin med fire skibe: HMS “Resolute” (med Austin som kaptajn), HMS “As‑ sistance” (kaptajn Erasmus Ommanney), HMS “Intrepid” (kaptajn Joh‌n Bertie Cator) og HMS “Pioneer” (kaptajn Sherard Osborn). Den ældre Joh‌n Ross var på en privat finansieret ekspedition med “Felix” og med den lille jagt “Mary” på slæb, og endvidere var Charles C. Forsyth i “Prince Albert” finansieret af Lady Jane. Umiddelbart øst for Barrow Strait overvintrede den amerikanske First Grinnell Ex‑ pedition in Search of Sir Joh‌n Franklin 1850‑51 (Edwin de Haven) med “Advance” og “Rescue” (kaptajn Samuel P. Griffin). De mange ekspeditioner koordinerede eftersøgningerne og hjalp hinanden. Jag‑ ten “Mary” blev trukket op på land på Beechey Island ved Franklin-

ekspeditionens første vinterhavn, og de engelske skibe bidrog til, at den blev fyldt med proviant og udstyr således, at der blev efterladt et velforsynet depot til Franklin-ekspeditionen. I løbet af den mørke vinter besøgte man også hinanden, og det har sikkert gået muntert til ved højtiderne i vintermørket. I forårsmå‑ nederne blev der gennemført et omfattende og veltilrettelagt program af rejser hovedsagligt med trækslæder, så Clements Markham kan konkludere: “Never had there been such sledgetravelling. Of all the Arctic expeditions, Captain Austin’s expedition was the happiest, the healthiest, the best administered, and the most successful.” (1909, 133), men de fandt kun Franklin-ekspeditionens vinterhavn. Det var her i Barrow Strait, at Leopold Francis McClintock og Carl Petersen mødte hinanden første gang. Der er også en i hvert fald teoretisk mulighed for, at Elisha Kane og Carl Petersen kan have mødt hinanden i vinterens løb, altså inden Carl Petersen blev ansat af Kane i 1853 og i 1857 af McClintock. Carl Petersen mente selv, at årsagen til hans ansættelser hos Kane og McClintock var, at han var blevet omtalt i en indberetning fra hvalfangerkaptajn Joh‌n Parker fra Hull. Den engelske regering havde rundsendt en forespørgsel til autoriteter og eksperter om alt og alle, der kunne hjælpe til at Franklin-ekspeditionen blev fundet. Parker havde indberettet “… mit navn og omtalt min Brugbarhed som Tolk paa de mulig forestaaende Expeditioner, …” (Petersen 1860, 76). Da Carl Petersen i 1853 i Upernavik var blevet hyret af Kane, blev han hurtig noget betænkelig ved “Advance”, for “Allerede da man gik under Sejl, var det mig indlysende, at Skibet blev mindre godt

103317_hans-oe_4k.indd 15

03-05-2016 10:32:09

--- 240 mm ---

--- 205 mm ---

www.dgls.dk

103317_cover_hans oe_.indd 1

--- 488.4 x 205 ---

glat afskaret

DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Bogen henvender sig til alle i Grønland og Danmark, som interesserer sig for Grønlands historie og Rigsfællesskabets geografi.

HANS HENDRIK OG HANS Ø

Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer

JAN LØVE

Hans Hendrik og Hans Ø

8,4

--- 240 mm ---

HANS HENDRIK OG

HANS Ø Jan Løve Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer Det Grønlandske Selskab

03-05-2016 09:51:34