Henriette Egedes dagsbog by The Greenlandic Society (CPH)

REDIGERET AF INGE HØST SEIDING

HENRIETTE EGEDES DAGBOG 1832-1833

Dette er den unge Henriettes beretning om hendes rejse til Grønland og livet ved et udsted i Nordgrønland i 1830´erne. Dagbogen giver et sjældent indblik i en ung, dansk kvindes møde med Grønland, et meget lille udstedssamfund og livet som udstedsbestyrerhustru langt væk fra familien i Danmark. Det er både en personlig beretning og en fortælling om kulturmøder, der satte deres spor i både mennesker og samfund i Grønland. Den foreliggende, transskriberede udgivelse er suppleret med oplysninger om steder, personer og hændelser baseret på en række utrykte kilder fra arkiverne i Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk.

HENRIETTE EGEDES DAGBOG 1832-1833

DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Henriette Egedes dagbog 1832-1833 Redigeret af Inge Høst Seiding Det Grønlandske Selskab copyright © 2017 Det Grønlandske Selskab ISBN 9788740945317 1. udgave Enhver hel eller delvis kopiering på tryk, elektronisk eller på anden måde, må kun ske efter udtrykkelig forudgående aftale med forfatteren.

REDIGERET AF INGE HØST SEIDING

HENRIETTE EGEDES DAGBOG 1832-1833

DET GRØNLANDSKE SELSKAB

FORFATTERENS FORORD Denne bog er en udgivelse af en original dagbog, der næppe holder til megen håndtering af nysgerrige læsere fremover. Derfor er det en glæde at kunne præsentere teksten i en letlæselig og gennemarbejdet version til gavn for alle, der interesserer sig for Grønland og landets – og måske især dets menneskers – historie. I min søgen efter kilder skrevet af kvinder, europæiske såvel som grønlandske, i 1800-tallet fandt jeg denne lasede og gnidrede, men helt fantastiske lille perle i Arktisk Institut i 2010. Her lod arkivchef Lisbeth Valgreen mig arbejde med den og forsøge at tyde indholdet. Inden jeg nogle måneder senere rejste hjem, blev den skrøbelige bog varsomt fotograferet, så jeg kunne fortsætte arbejdet med læsningen i Nuuk. Denne udgivelse er blevet til for at give så mange som muligt adgang til dette meget fine lille tidsbillede af en af kolonitidens kulturmødesituationer i et hverdagsperspektiv. Jeg ledte efter et sjældent, kvindeligt perspektiv på den historie, og det var ret overraskende at det lykkedes. I de mange kilder, jeg hidtil havde arbejdet med, havde de, der førte pennen, været embedsmænd – med tryk på ’mænd’. For den europæiske kolonihandel og mission i Grønland var, som i de fleste andre kolonisamfund, en meget maskulin affære. Det perspektiv, dagbogen tilbyder, præsenterer et andet samfund. Dagbogen er skrevet af en ung kvinde med et helt andet sigte end koloniernes betjente og missionærers tekster. Der er for den første del af dagbogens vedkommende tale om en afskrift foretaget af modtageren, Henriettes søster, Sophie, i Danmark. Den anden del er Henriettes original. Hvorfor søsteren har valgt at afskrive den første del, vides ikke; men et gæt kunne være, at dagbogen har været svær at tyde eller er blevet beskadiget. Omstændighederne omkring dens tilblivelse undervejs på skibsrejsen giver i hvert fald indtryk af, at det ikke altid var nemt at skrive pænt og læseligt. Jeg har ladet stavemåde og tegnsætning/kursivering stå som i Sophies og Henriettes originaltekster og kun indsat forklaringer, hvor det er nødvendigt for forståelsen. Derfor står der også ’Niakornak’ i stedet for ’Niaqornat’, som i dag er navnet på bygden, der ligger nær Uummanaq. Enkelte passager er ulæselige og derfor markeret med (…?); men det er lykkedes efter adskillige gennemlæsninger og en afsluttende, uvurderlig korrektur-transskribering at gøre langt størstedelen af teksten læselig. Det skylder jeg tidligere arkivar ved Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu – Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Niels H. Frandsen, en stor tak for. Jeg er også Lisbeth Valgreen stor tak skyldig for hendes store hjælp med at udgive Henriette Giøe Egedes dagbog i så fuldstændig en stand som muligt. Nuka Godtfredsen har på fantastisk vis givet historien liv med sine fine tegninger og dermed givet dagbogen nyt liv for nutidens læsere. Intet af dette havde været muligt uden opbakningen fra Det Grønlandske Selskab og direktør ved Arktisk Institut Bent Nielsens uvurderlige hjælp med alt muligt – tusind tak! Ordforklaringer i fodnoter, personoplysninger og supplerende oplysninger generelt er alle samlet gennem en grundig krydsreferenceforskning i Ordbog over det Danske Sprog, Ostermanns bio-

grafier over ansatte i Grønland samt trykte og utrykte kilder, som alle fremgår af litteratur- og kildelisten. Ikke mindst er der hentet mange og væsentlige supplerende oplysninger i Nunatta Katersugaasivia Allagateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum og Arkivs samlinger i arkivet i form af kirkebøger, mandtalslister, skiftesager og embedsdagbøger. Dette arbejde samt min introduktion til Henriettes dagbog gør forhåbentligt læsningen af selve kilden lettere, mere spændende og oplysende. Jeg håber mange vil unde sig selv denne tur over Atlanten til Grønland med flere stop langs nordvestkysten fulgt af et ophold i den lille bestyrerbolig i Niaqornat i 1832-1833. Nuuk, september 2015, Inge Høst Seiding

HENRIETTE GIØE/EGEDES DAGBOG 1832-1833 1.del, sommeren 1832: Rejsen over Atlanten, langs den vestgrønlandske kyst, bryllup og ankomst til Niaqornat. Afskrevet i Danmark af Henriettes søster, Sophie. Vores elskede Sødster Henriettes Dagbog Under seil i Strad-Davis2 den 27 Junii 1832 Kjære Sophie! Ved Overbevisning om at det vil være Fader dig og alle kjært at høre fra mig griber jeg med Glæde den første Leilighed som tilbyder sig for at kunde underrette eder om hvorledes jeg til Dato har haft det, jeg vilde forsøge paa nogle faae Dage efter at jeg tiltraade min Reise at føre en kort Journal; men dette blev mig nægtet thi jeg blev som jeg ventede mig Søesyg og var det i 5 paa 6 Uger, Gud skee Tak, at denne slemme Tid er forbi, som og Skilmissen fra dig, min dyrebare Fader, Sødskende og Venner, jeg tømte aldrig nogen bittere Skaal end denne, det gjør saa smertelig ondt ved Tanken, om at jeg daglig fjernes mere og mere fra Eder, tak du Gud, at en lignende Skjæbne ei venter dig og bed du, som jeg vil bede Forsynet om, at jeg atter en gang i dette Liv, maae samles tilfreds og lykkelig med Eder alle, ja paa dette skal al min Stræben gaae ud, det er og skal være mit inderligste Ønske og Gud vil sikkert bønhøre mig ; thi mine fleste Ønsker faa jeg opfylded, hvorom jeg ret af Hjertet henvente mig til Forsynet, stedse vil klage over at Skjæbnen handlede saa grumt med mig og revet mig bort fra en elsket Familie, hvad jeg led ved at skilles fra dig og Eder alle kan og vil jeg ikke beskrive dig og det er jo heller ikke til nogen Nytte; du var den eneste til hvem jeg villde sagte hvor ulykkelig jeg var, ved Skilsmissen fra Eder; men du var ogsaa den jeg mindst mente at saare, jeg blev derfor taus og nøiedes med, at sige dig et almindeligt Farvel, men aldrig vil Erindringen om hiin Tid svinde af min Sjel, du var og vil stedse være min kjærlige gode Søster, lad ei den lange Afstand, som nu bliver imellem os forminske din Godhed for mig, kast et Blik tilbage paa vores Ungdoms-Aar, de vil da minde dig om vor kjær jeg havde dig, og saa kjær du var! saa kjær er du mig og skal stedse blive det; O! at du maae vorde lykkelig

Davidsstrædet.

som og mine andre Søskende, inderlig vil jeg herved glædes! – Jeg skriver til dig kjære Sophie, da jeg ei vil tilskrive Fader førend jeg naaer mit Bestemmelses Sted, og kan underrette ham noget mere fuldstændigt om alting, jeg har maaske da ei overkommen, at skrive til dig, da Skibet kun ligger der 5 a 6 timer og han vil jo saavel som du læse disse Linier, jeg skal endnu tilbagelægge 100 Miil førend jeg kommer hvor jeg skal, men over de 700 ere vi da lykkeligen komne, vi har i Dag seet Landet og hører jeg , vis vi faar lidt god Vind, at vi da kun har et Par Dages Reise til Godhavn, vores første Ladningsplads, og Capitainen siger at det er muligt, at det Skib, som Major Fasting gik over med, mulig er ved Godhavn naar vi kommer der og med ham har jeg da bestemt, at sende disse linier, jeg vil derfor, skjønt vi nok er en 40 Miil derfra endnu, begynde saa smaat at skrive på disse 3de Breve som jeg vil sende Hjem og slutte dem ved Godhavn. O! gid vi vare der, hvor det vilde være kjært at sette Foden paa Land. Dette Skib som jeg har bestemt at sende disse Linier med vil komme nogle Maaneder hjem førend briggen3 Freden vis alt da gaaer godt. – Jeg skriver til Farbroder Christopher, Madame Egede og dig, da de jo saa alle kan høre Lidet fra Mig. – Du vil, saa snart du og de der hjemme har læst dette, sende til vores Sødster Julie, lad hende ikke slutte heraf eller for det jeg ikke skriver hende til, at jeg har hende mindre kjær, men hun kan jo see, at jeg ikke een Gang skrive til Fader; at skrive til flere, vilde være naragtig, da det ene vilde blive en Gjentagelse af det andet jeg ligger her mit Søen og ved ei stort andet at sige en Klage over min Skjæbne. Det er nu snart 9 Uger siden jeg blev fra Eder, at Tiden har været så lang som jeg ventede den skulde blive, det har den ikke. Jeg har læst, syet, strikket og gaaet en Tour hver Dag paa Dækket i den Tid jeg har været rask, vores Reise har været langvarig, men heldig, vi har intet ondt Veier havt, dog 2de Dage eller det var 3die Nat, det erindrer jeg ikke, efter vores Afreise, blev jeg vaagnet ved et Raab om Hjelp, det gjalt Capitainen og Styrmanden, som sov, det var nemlig vores Makker (du erindrer nok at de var 2de Grønlands-Farer som skulde følges ad) som blev eller overseilede en Engelsk-Seiler, hvorledes det gik den arme Engelsmand vides ikke, vi hørte Folkene hyle og jammere sig om bord, men kunde ingen see, dee formoder her, at han enten er sunken straks eller og nogle af Folkene ere slagne ihjel af den sønderbrudte Takkelage4 . Capitain Schvennesen slap dog taalelig derfra, han breggede Klyverbommen5 , saaledes troer jeg den heder, og fik et Hul i Skibet, men da han, saavel som vi, var nær ved Norge, saa søgte de Havn, vi deels for at være ham behjelpelig og deels for at undgaae et haardt Veier, som det truede med; her laae vi fra

Tomastet skib. Briggen Freden var i grønlandsfarten fra 1809 til 1843. Et skibs master og tovværk. 5 En del af den forreste mastkonstruktion. 3 4

den 4de Maii til den 9de, at jeg saae og blev helt forundret ved at see Norge kan du jo let tænke dig. Jeg som har seet saa lidet i mine Dage, hvor jeg ønskede at vi maatte kommet i Land her, da vi dog skulde opholde os her alligevel, men Capitainen havde ingen Sundhedspas6 og vi maatte blive om Bord, vi havde en norsk Lods om Bord for at passe paa, at vi ikke gik i Land, han var meget skikkelig, han hørte en dag, at de talte om, at Jomfruen holdt nok meget af Mjelk og Fløde, og en Morgen roede han i Land og bragte os et deiligt Kruus Fløde, O! hvor det smagte godt, ofte har jeg i denne Tid ønsket mig en Spølskaal7 kogt Mælk af den du om Morgenen bragte mig sidst da jeg var hjemme, dog jeg maatte være dig nær naar den skulde være mig kjærkommen, hvad gav jeg ikke for at vide om denne skjønne Tid atter skulde komme, jeg mener om jeg en Gang igjen skulde komme til at leve i din Nærhed, i dette Øieblik, ved Tanken herom kommer mig en Taare i Øiet: du maa være mig meget kjær; thi det er den første, som frembryder sidenden 2 Maii, ofte har jeg ønsket mig at kunde græde, men det har været mig næktet i disse 8te uger, jeg har ofte undret mig herover, men desdo smerteligere har mit Indre lidt, men havde endog Hjemveen grændset til Fortvivlelse, saa kunde det jo og maatte det jo blive som det var. Familien troede naar man drog til sin Kjæreste, saa maatte alt andet glemmes, af samme Mening burde jeg vel være, men nei det er ikke saa, skjønt jeg agter og elsker Egede og vil sikkert blive lykkelig naar jeg først er hos ham, saa vil savnet af min dyrebare Familie stedse smerte mig, ingen vil skatte sig lykkeligere end jeg, dersom Forsynet vil forunde mig een Gang at komme tilbage til Eder. At tænke over hvad her hører til, vil jeg ikke; thi saa synes mig de 2 Aar som en Umulighed, Ængstelse for Reisen skal ei holde mig, vel Leed jeg meget i den Tid da jeg var syg, jeg brugte en heel Deel Medicin, Capitainen maatte saagar sende bud om Bord hos sin Broder, for at købe meget mere, omsider hjalp Naturen sig selv. – I de Dage vi laae i Norge var jeg rask og skjønt vi ikke maatte gaae i Land der, saa vi roede vi dog en Dag over paa en Side hvor vi ingen Boliger saae, gik til Fjelds for at see Udsigt, vi laa saa nær ved Land, saa jeg talte hver Dag med en gammel Nordboe8 vis Huus laae lige ved Strandbreden. Mændene her saae taalelig ud, men Quinderne saae meget sjudskede ud. Christensen har vel fortalt dig, at jeg saa ham ved Anholdt det var mærkeligt, at vi saaledes skulde følges ad, jeg troer ogsaa at vi paa en Gang lettede Anker fra Kjøbenhavn. Senere da vi kom ud fra Norge saa vi Havfruen men ei Nymphen9 , nu

En erklæring om at en skibsbesætning og eventuelle passagerer er smittefri. Erklæringen giver adgang til at gå i land. Stor kop, skylleskål. 8 Nordmand. 9 Både Havfruen og Nymphen var fregatter i den danske flåde. Ifølge navalhistory.dk var de på besejlingstogt sammen fra april til juni 1832. 6 7

har han jo gudske lov overstaaet sin ene Tour (vel har du atter følet Skilsmissens tunge Time) men saa kan du ogsaa snarligen Glæde dig til Gjensyn jeg glæder mig paa dine Vegne og vil jeg ønske at C ei behøver, at gjøre flere saadanne Toure. Reisen over den af mig meget frygtede Spanske Søe10 og Nord-Søe og hertil er gaaet heldig. Storm som jeg var saa bange for har vi været fri for, her vor vi nu seiler vi imellem utallige Iisfjelde, saa uhyre store, mange af dem, saa man maa rædes ved at see paa dem og helst naar man hører hvor farlige de ere; støtte Skibet paa saadant Et, saa var vores Undergang vis, jeg undrer over, hvor det kan lade sig gjøre at seile saaledes imellem dem uden at berøre dem, tænk nogle af dem kan være 400 Alen høie og ¼ Miil i Omkreds, det er et rædsomt men stolt Syn i klart Veier, at see dem, de har forskjellige Former, nogle ligner kirker andre hele Byer, Taarne, Slotte, Skibe etc: og dog frygtes disse uhyre Masser ikke saa meget som en saakaldt flad Iis; thi denne kan nok ikke sees i Afstand, tænk, det er saa koldt her, at vi maatte legge i Kaminen 2nden Pintsedag, jeg er saa fuld af Frost i mine Hænder, hvilket jeg ikke ret kan begribe, thi saa koldt synes mig dog ikke at det har været, men de siger: at Vinteren her er langt skarpere her en hjemme og det fryser saa der hænger store Iistappe ved Tovværket , at Folkene maa hugge ned paa det med Kjøller, og flere Nætter har jeg hørt dem skuffe Snee paa Dækket, de tror at de i Grønland har havt en meget stræng Vinter; thi i flere Aar har de nok ikke mødt saa megen Kulde og Snee, som i Aar; Iisen er de jo vant til at see, det vil sige Fjeldene. Ja, vor langt forskjellig er dette Klima for vores blide Sommer, som nu fryder alle der hjemme: Faders lykkelige Tiid, O! at han maatte frydes ved mange Sommere endnu, saa vil jeg med Taalmod finde mig i, at leve fjernet fra Eder naar jeg kun ved lever og er nogenlunde lykkelig. (Intet videre mærkværdigt ved jeg, at fortælle dig om vores Reise) Jeg har seet en Mængde uhyre store Fiske, hvoiblandt en Hvalfisk naar jeg ei vidste at de ingen Skade kunde gjøre os, saa vilde jeg frygte disse Uhyrer. Det har dog været lidet morsomt at Skibet Disco har fulgt os; Capitainen derfra har flere gange baade i Norge i Spanske Søe og her i Strædet været om Bord hos os, vores Capitain har været én gang om Bord hos ham, der blev spurgt om jeg vilde med, men da jeg ei var ganske rask, saa blev jeg her om Bord, den seer noget ængstelig ud, naar man saaledes seer dem roe med en Slup hvor der er saa stærk Søe, et Øieblik seer man dem, og et andet skjules de af Bølgerne. – En Gang i tykt Veir blev Skibet Disco borte fra os og var borte i 6 á 7 Dage, dette sørgede vi meget over; thi her var saa eensomt og vi troede ikke at treffe ham mere, men en Dag troede de at see et Isfjeld, men da de saa til, saa var det ham som de saae langt borte; nu følges vi atter ad, men naar vi kommer Egentlig en betegnelse for havet ud for Spanien, Biscayen, men betydningen her må være en anden. Betegnelsen anvendtes nogle gange generelt om farvande som var kendt for uvejr. 10

noget nærmere Godhavn, saa skulde han en anden Vei, og vi langt nordligere, tænk jeg skal langt nordligere end Egede er, paa Grund af noget Huustømmer som skal med os fra Godhavn til den nordlige Colloni Upernavich. Med dette om Bord kan Skibet ikke indtage Lasten paa Stædet hvor Egede er, førend han har lodset Tømmeret af ved Upernavik; er dette ikke drøit, det vil da have have lange Udsigter end jeg naar mit Bestemmelsessted. Nu intet førend vi kommer til Godhavn, Gud give vi var der, det vil være kjært at sætte Foden paa Land, dog nær havde jeg glemt at fortælle dig lidet om Landet som vi i Dag har øinet, jeg blev ei bange ved at see det, hvilket Capitainen havde forberedt mig paa; thi det pleier nok hans Passagerer at blive ved første Øiekast, vel blev jeg underlig tilmode da jeg saae det, men jeg kunde ikke blive mæt af at betragte det undrende Guds Storhed, i mine Øine var det et stolt Syn, jeg vidste jo i forveien det skulde bestaa af Iis og Snee, vi var nok end 8te Miil fra det, og det var saa kort vi saae det, saa naar jeg seer det igjen maaske jeg vil finde det mere rædsomt; et par Timer havde vi det i sigte, da svøbte det sig atter i sin Taage af hvilken det nok er meget plaget af paa denne Seilads, i klart Veier havde vi nok kundet seet det for flere Dage siden, det vil sige det er ikke den Deel af Landet, som vi skal til.

Den 30de. Junii Endnu har vi ikke naaet Havn, Gud vor jeg længes herefter; vi har Taage og ingen Vind, saa vi maa ligge og krysse11. I Nat skal det have været saa Taaget saa de har kunnet hørt Iisfjeldene bruse forbi, uden at det var dem mueligt at see dem, de var belavet paa at skulle have Sluppen ud for at hjelpe til at dreie Skibet i paakommende Farer, og man kalder det Nat og Dag og dog gives her ingen; thi Solen gaar ei mere ned. D.29de fortalte Capitainen at det var første Aften at den ikke gik ned: Capitainen, som du veed jeg ikke yndede, har jeg nu al mulig grund til at rose, han er ganske imod mig, som jeg ønsker, han skal være det, bedømme ham forresten kan jeg jo ikke, for at omgaaes ham i 8te uger, men dette er efter mit Omdømme, en jevn brav Mand, man kan vist sige om ham, at han passer sin Dont12, han er vist yderst forsiktig og paapassende. Styrmanden som du veed, støtte mig sine Ord (vi bliver nok bedre bekjendt) kan jeg ikke sige andet om, end havde vi ikke ham her om Bord, saa fik vi os aldrig en Latter; thi jeg maae lee om jeg saa er nær ved at græde, han er utrættelig i at fortelle og lader til at være en dannet Mand (saa jeg kan ikke begribe hvor disse Ord kom fra thi senere har han aldrig yttret et lignende). Sejle med skiftende kurs for at udnytte den vind og strøm der kan skabe fremdrift. Passer sit arbejde og sine pligter.

11 12

Det var min bestemmelse at ville skrive disse Linier saa pæne som jeg kunde, men nu seer jeg de er baade krumme og skjæve, men nu skal jeg sige hvoraf dette kommer, Skibet slingrer, mit Skrivebord er et Stolesæde paa mit Skjød, mit Blækhus er et Fingerbølle, sadt ned i undervindselet13 paa et Nøgle uldgarn, bedre har vel Capitainen tilbudet mig det, men jeg som holder saa meget af at sidde i mit eget Lukaf14, kan godt hjelpe mig paa denne maade. Du min kjære Søsdter Sophie vil nok undskylde Skriften og blodt fryde dig ved Tanken om, at det er Brev fra mig, ikke sandt det vil du?

Godhavn den 6. Julii 1832 Min Dyrebare Kjære Fader! Til dig vil jeg slutte disse maadelig skrevne Blade (det var dog saa underlig for mig ikke at tale et skriftlig Ord med dig, du seer af ovenstående til Sophie hvad jeg giver til Grund hvorfor jeg ikke vilde skrive dig til denne Gang) Vi naaede Havn i Grønland d.3die Julii Kl. 12 Nat; første Skue af Grønland fandt jeg forunderligt, men langt fra rædsomt, den Deel af Norge som jeg saae, ligner det meget. Vel har jeg ikke seet et eneste Træe, men dog en heel deel Blomster, meget smukke. Jeg vil i Korthed fortælle dig, kjæreste Fader, hvorledes disse 4re Dage af mig er tilbragt her i dette fra Eder fjerne Land. Strax vi vare komne ind paa Havnen kom 2de Assistenter, en Kjøbmand en Præst danske Folk med 4re Grønlændere om Bord til os, da det var stille skulde de nok buxeres os ind saa vi kunde kaste Anker. En af disse havde et Bud fra Major Fasting, Indspekteuren her i Norden15 , om jeg vilde tage i Land til dem og blive saalænge Skibet laae her; og til Capitainen om han vilde komme i land og spise Fisk, han gik, men dog Kl. var 2 Nat saa blev jeg til næste Dag; her nyder jeg den venligste Omgang og kan ei forestille mig at jeg er i Grønland; thi her er saa hærligt i et og alt, de savner næsten intet af hvad vi har hjemme og sjelden seer man Folk leve saa lykkelige som disse Mennesker. Her er et Huus to Etager høit af Bræder med 5 Værelser underneden, 3de oven, Loft, Kjøkken, Kjelder, Spisekammer alt meget stort; Rullestue16, Brændehuus og øvrige udvendige

Den genstand hvorom garnet er viklet. Opholdsrum for mandskab eller passagerer på et skib. 15 Kongelige Grønlandske Handels øverste embedsmand i det Nordre Inspektorat der fra 1782 strakte sig fra Egedesminde (i dag byen Aasiaat) til Upernaviks kolonidistrikter. Inspektøren i det Nordre Inspektorat havde hovedsæde i Godhavn (i dag byen Qeqertarsuaq). Inspektøren i det Søndre Inspektorat med samme beføjelser havde hovedsæde i Godthaab (i dag Grønlands hovedstad, Nuuk). Se mere om Major Ludvig Fasting i personregisteret. 16 Rum beregnet til at ordne vasketøj, herunder også rulningen, dvs. glatningen af det vaskede tøj. 13 14

REDIGERET AF INGE HØST SEIDING

HENRIETTE EGEDES DAGBOG 1832-1833

DET GRØNLANDSKE SELSKAB