Grønland blev hans skæbne af Pia Rink by The Greenlandic Society (CPH)

Pia Rink (f. 1944) er journalist og har arbejdet inden for bogbranchen. Som niece i fjerde led efter H.J. Rink har hun altid gerne villet vide mere om hans liv og arbejde.

Biografien om Rink – udsendt i 200-året for hans fødsel – bygger på omfattende research i dokumenter og breve. Den er samtidig et stykke grønlandshistorie, der hidtil kun har været sporadisk fortalt.

Det grønlandske Selskab

Om H.J. Rink og hans tid

Men det var også en livsform, han oplevede som skrøbelig og måske truet som følge af den europæiske påvirkning. Som embedsmand i landet og direktør for Kgl. Grønlandske Handel satte han sig som mål at gengive grønlænderne deres selvbestemmelse og bevare og styrke deres oprindelige kultur og samtidig give dem mulighed for at udvikle sig i en ny tid og åbne landet mod verden omkring dem.

Pia Rink

Grønland blev hans skæbne

Både som videnskabsmand og som embedsmand kom H.J. Rink (181993) til at sætte sit præg på Grønland i anden halvdel af 1800-tallet – og Grønland til at præge hele hans liv. I 1848, hvor Grønland var en god forretning for Danmark, rejste han derop for at undersøge mineralforekomster. I stedet blev han grebet af landets særprægede og storslåede geografi og af beundring over indbyggerne og deres evne til at skabe sig en tilværelse under de ekstreme livsbetingelser i det kolde land.

29 år gammel og netop hjemkommet fra den første Galathea ekspedition rejste Rink i 1848 til Grønland for på den dansk stats vegne at undersøge grafitforekomster ved Disko Bugten. I stedet kastede han sig over studiet af gletcherne og de store isfjelde. Som en af de første beskrev han indlandsisen videnskabeligt, og det gav ham et navn i internationale forskerkredse.

Grønland blev hans skæbne

Mens han rejste rundt i landskabet på hundeslæde, overnattede han ofte hos grønlænderne. På den måde lærte han dem at kende, og da han nogle år senere blev embedsmand i landet, begyndte et langt liv med Grønland og grønlænderne i centrum. Gennem forstanderskaberne gav han grønlænderne medbestemmelse over lokale forhold og etablerede et socialt sikkerhedsnet, og gennem indsamling og trykning af deres gamle sagnhistorier var han med til at bevare og styrke deres oprindelige kultur.

Om H.J. Rink og hans tid

Han etablerede et bogtrykkeri og begyndte udgivelsen af en grønlandsk avis, alt i et tæt samarbejde med såvel grønlændere som europæere: Rasmus Berthelsen, Lars Møller, Aron, Samuel Kleinschmidt for blot at nævne nogle. Sideløbende fortsatte han sit videnskabelige arbejde med bøger og artikler om Grønland og grønlænderne. Et liv med mange glæder, men også med problemer og stridigheder, modstand der skulle overvindes. Undervejs giftede Rink sig med Signe Møller, der var dansk men født i Grønland som datter af en kolonibestyrer. Hun nærede lige så stor kærlighed til landet og dets indbyggere som han selv var kommet til. Som forfatteren Signe Rink skrev hun en række noveller, der foregår blandt grønlændere og kolonister.

Det grønlandske Selskab BIND 1

111589_cover_rink_bd1_cs6_r2.indd 1

20/09/2019 11.10

DET GRØNLANDSKE SELSKABS SÆRSKRIFTER XLVIII

Pia Rink

Grønland ”... da jeg under ingen omstændigheder kan lægge hænderne i skødet, så længe Gud levner mig kræfter til at virke for de mennesker og de egne, som jeg skylder så meget, for ikke at sige alt.”

blev hans skæbne Om H.J. Rink og hans tid

– Rink i brev til Kleinschmidt 8.3.1879

BIND 1

Det grønlandske Selskab KØBENHAVN 2019

DET GRØNLANDSKE SELSKABS SÆRSKRIFTER XLVIII

Pia Rink

blev hans skæbne Om H.J. Rink og hans tid

– Rink i brev til Kleinschmidt 8.3.1879

BIND 1

Det grønlandske Selskab KØBENHAVN 2019

Indhold Hvorfor en bog om Rink? 1 Familiebaggrund

Det Grønlandske Selskabs særskrifter XLVIII Grønland blev hans skæbne Om H.J. Rink og hans tid Bd. 1 (af 2) © 2019 Pia Rink og Det Grønlandske Selskab Grafisk tilrettelægning og omslag: Nikolaj Lyngbæk Bogen er sat med Garamond Trykt hos Narayana Press, Odder ISBN 978-87-989168-1-9 1. udgave, 1. oplag Omslagsillustration: Unsplash Omslagsillustration - inderside: Rinks håndtegnede kort over Upernavik distrikt 1848-49. Geologisk Museums arkiv på Rigsarkivet. Foto: Pelle Rink

Handelshus på Christianshavn – Krig og forretning – Eget firma og frierbrev – Ditmarsken – To ægteskaber – to familier – Andre familiemedlemmer

2 Opvækst, skolegang og studier

1819-45 Barndom – Livet på Lykkesholm – Skolegang – Sorø Akademi – H.C. Ørsted og naturvidenskaberne – Polyteknisk Læreanstalt – Guldmedaljeafhandling – Studier i Berlin

3 Geolog på Galathea-ekspeditionen

1845 En videnskabelig jordomsejling – Ekspeditionsdeltagerne udvælges – Vennerne træder til – Afrejse og besøg på Madeira – Nicobarerne

4 Nicobarerne 1

1845-46 Koloniseringen forberedes – Rink rapporterer – Første indtryk af øerne – 39 kinesiske immigrantarbejdere – Øerne tages i besiddelse – Ekspedition til det indre af Store Nicobar – Afsked med ”Galathea” – Nicobarfeberen slår til

5 Nicobarerne 2

1846 Grebet af tidevandet – Møder med de indfødte – Frygtelig hede og mangel på vand – Fest for de afdøde – Opium – Nicobarfeberen angriber – Afrejse fra øerne, Rink syg – Rekreation på bjerget

6 Den lange rejse hjem Udgivet med støtte fra:

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Aase og Jørgen Münters Fond Augustinus Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

1846 Fanget i Penang – Afrejse med dampskib – Ophold på Ceylon – Gennem ørkenen til Cairo – Turist i Egypten – Europæere i Alexandria – Karantæneramt på Malta – Napoli og Vesuv, samvær med landsmænd – Afsejling fra Napoli – Med diligence og tog gennem Frankrig og Tyskland

7 Tilbage i København

1847-48 Rejseindtrykkene bearbejdes – Nordisk naturforskerkongres – “Galathea”s hjemkomst – Rink ansøger om penge til Grønlandsrejse – Christian 8. dør, enevælden afskaffes

8 Første rejse til Grønland

1848-1851 Afrejse og første indtryk – Videre nordpå – Solens genkomst – Hundeslædekørsel og korttegning – Ansøgning om forlængelse – Bidende kold sommer – Indlandsisen og de store isfjorde – Rinks isbræ – Den såkaldte sovepose – Hjemme hos grønlænderne – Disko og Nuussuaq – Sørgeligt nyt fra København – Bataillonskirurg Rudolph

9 Grønland før Rink. Historisk resumé

1851 Menneskenes Land – Nordboerne – Europæiske hvalfangere og opdagelsesrejsende – Mission og handel: Hans Egede og Bergenskompagniet – Første store koppeepidemi – Kolonisationen udbygges – Missionen efter Egede – Herrnhuterne eller Brødremenigheden – Monopolets nye aktører – Forlig med hollænderne og den store skibskatastrofe – Handelen, Instruxen og de to inspektører – Børn af blandede forhold – Monopolet og 1788-kommissionen – Hjælpekasse og Generaltaxt – De grønlandske kateketer – Nye epidemier – Englandskrigen – Genopbygningen – Grønlands kommissionen 1835-40 – Sult og sygdom – Endnu en grønlandskommission

11 15

Indhold Hvorfor en bog om Rink? 1 Familiebaggrund

Handelshus på Christianshavn – Krig og forretning – Eget firma og frierbrev – Ditmarsken – To ægteskaber – to familier – Andre familiemedlemmer

2 Opvækst, skolegang og studier

1819-45 Barndom – Livet på Lykkesholm – Skolegang – Sorø Akademi – H.C. Ørsted og naturvidenskaberne – Polyteknisk Læreanstalt – Guldmedaljeafhandling – Studier i Berlin

3 Geolog på Galathea-ekspeditionen

1845 En videnskabelig jordomsejling – Ekspeditionsdeltagerne udvælges – Vennerne træder til – Afrejse og besøg på Madeira – Nicobarerne

4 Nicobarerne 1

5 Nicobarerne 2

6 Den lange rejse hjem Udgivet med støtte fra:

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Aase og Jørgen Münters Fond Augustinus Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

7 Tilbage i København

1847-48 Rejseindtrykkene bearbejdes – Nordisk naturforskerkongres – “Galathea”s hjemkomst – Rink ansøger om penge til Grønlandsrejse – Christian 8. dør, enevælden afskaffes

8 Første rejse til Grønland

9 Grønland før Rink. Historisk resumé

11 15

10 2. rejse til Grønland. Rink bliver embedsmand

1851-1852 Første grønlandsskrifter– Kommissionsmedlem på afbud – Kommissionens forslag – Kryolitten ved Ivittuut – Julius Thomsens opfindelse – Dansk-engelske mineinteresser – Josvas kobbermine – Kampen om Grønlands undergrund – Forlovelse, giftermål og et fast embede

11 Signe

1835-53 Bryllup – Signes familie – Barndom i Holsteinsborg – Hansemands hus – “Det nationale” – Fangeren vender hjem – Hvalfangst – Jul i Grønland – Skolegang i København – Familien Møller samles, og skilles 2 Kolonibestyrer i Julianehåb 1 1853-54 Bryllupsrejse til Grønland – Ankomst til Frederikshåb – Med konebåd til Julianehåb – Orgelfest – På rejse i distriktet – Den strenge vinter – De mange dødsfald – Endelig forår og fangst – Sektdannelse i brødremissionen – Besøg ved Josvas kobbermine – en dejlig sommerudflugt – Fangst og folkeliv på øerne

13 Et samfund i krise

1854-55 Om armodens årsager – Uddeling af nødhjælp urealistisk – Hvad kan der gøres? – Førstehjælpskasser og islandsk mos – Dårlige boliger – Blandede reaktioner fra København – Rink forflyttes til Godthåb – De første sagnfortællinger – Kryolitten

14 Godthåb

1855 Hvorfor flytning? – Kaptajnløjtnant Holbøll – Holbøll og Rink – Brev til ministeren – Janssen, Kleinschmidt og Lindorff – Et samfund i krise – Sultetid

15 Forstanderskaberne

1855-56 Ideen undfanges – Forstanderskaber I Danmark og på Færøerne – Repartitionen – Oplægget rundsendes – Skibet der aldrig nåede frem – Kommissionsarbejdet afsluttes – “Holbølls testamente” – Forstanderskaberne debatteres i Folketinget – Resolution af 13. maj 1857 – Besøg hos Ingemann – Prins Napoleon

16 Indlandsisen og Jordens istider

1855-57 Franklin-ekspeditionerne – Elisha Kent Kane – Den store gletcher og “the open polar sea” – Rink versus Kane – Amerikansk nationalhelt – Teorien om Europas istider – Franklingåden løst – Den globale opvarmning

17 De første forstanderskaber

1857-58 Tilbage til Godthåb – Forstanderskaberne, planlægning – Med konebåd til Julianehåb – Det første forstanderskab – Fragmenter af en runesten – Gensyn med McClintock – Besøg i Ivittuut – Signes erindringer om rejsen

18 Bogtrykkeriet og de gamle sagn. Sulten ved Napasoq

1857-58 Godthåb og inspektørboligen – Inspektørens Bogtrykkeri – Rasmus Berthelsen – Indsamling af sagnfortællinger – Døde af sult og kulde – Udskrift af forhørsprotokollen

19 De første reaktioner fra København

1858 En grønlandsk indkomstskat – Modstand i Nordgrønland – Kleinschmidt hjemkaldes – International finanskrise – “at se livet opstå af så godt som intet”

114

126

138

153

164

0 Årsberetning og beslaglæggelse. 2 Julesalme, sagnfortællinger og Aron fra Kangeq

1858-59 De første årsberetninger – Hvad mente grønlænderne? – Forsøgsperiodens udløb – Forstanderskabernes kasser beslaglægges – Brev til ministeriet – Kleinschmidt afskediges – Julesalmen Guuterput – Aron fra Kangeq – Fælles arvegods – De første træsnit – Den første sagnsamling trykkes

21 Fanget i storisen

1859 Afrejse mod syd – Fanget i is og tåge – Julianehåb forstanderskab : Alt afhang af europæerne – Forøgede aktiviteter omkring kryolitten – Til middag hos Tayler – Smeltevand fra gletcheren – Endnu et år til forstanderskaberne

22 Telegrafforbindelse til Grønland? Folkesagn og forstanderskaber

1859-60 Det nye kommunikationsmiddel – Stort rykind af udenlandske skibe – C.F. Hall i Holsteinsborg – Høring om telegrafekspeditionerne – Ny samling af folkesagn – En selvstændig grønlandsk poesi – Tolkning af sagnene – Kampen for forstanderskaberne – Forsøgsordningen forlænges

23 Grønlændernes første avis. Rink’erne på orlov i København

1861-62 Forkølelsesepidemi med mange døde – Atuagagdliutit, grønlændernes første avis – Den tredje sagnsamling – Konflikt mellem Rink og Kleinschmidt – Forstanderskaberne sættes i stå – Problemer i Frederikshåb – Lars Møller rejser med til København – Kontakt til Orla Lehmann – Endelig sker der noget – Om årsagen til grønlændernes materielle tilbagegang – Krarup Smith og de “Forløbige Bestemmelser” – Familieliv og kongelig audiens – Peter og Karoline – Fotografiapparatet

173

24 Tilbage til Grønland

186

25 Søkortopmåling og engelsk koloniseringsforsøg

195

204

215

1862-63 Rink og Berthelsen til Julianehåb – Forstanderskabet genetableres ved stor folkefest – Festen fortsatte i Frederikshåb – Udstykning af kryolitten – Kleinschmidt forsøgt udelukket – De første fotografier – Et hus til trykkeriet – Grønlandsdebat i Rigsdagen og ny kommission – Strengeste vinter i 100 år – De nye regler – Rink syg – Fjerde sagnsamling – Forliste engelske søfolk 1863-64 Søkortopmåling ved Bluhme & Falbe – To læger på rundrejse – Nye aktører ved Ivittuut – Engelsk forsøg på kolonisering af østkysten – Tidlig vinter og knappe ressourcer – Jul i Godthåb

26 Hinrich og Signe. Livet i Godthåb og på rejse

1850-65 De herlige fredage ved Godthåb – Den sky Rink? – Sommerdage ved kolonien – Vinter ved kolonien – Rejser i inspektørens vidtstrakte distrikt – I tilfælde af dårligt vejr – Fotografering og sommerferie ved Kobbe Fjorden – Våd-kollodiumteknikken – Den medbragte musik – Et ørnepar

27 Forstanderskaber i Nordgrønland

1864-1865 Kulde, skørbug og skisport – Danmark atter i krig – Påskønnelse af de stræbsomme – Kvindernes betydning – Trykkeriets fremtid – Problemer ved Ivittuut – Forstanderskaber i Nordgrønland – En ny rolle for inspektørerne? – Mange syge og døde trods godt vejr og god fangst – Grønlænderne del af et større kulturelt fællesskab

28 Frihandelskommissionens betænkning. Røre i forstanderskaberne

1865-66 1863-Kommissionens betænkning – Rinks kritik af betænkningen – Rekordstor produktion – Fremgang i Julianehåb – Større ansvar til de grønlandske forstandere – Påtale til Godthåb forstanderskab – Rink ansøger om hjemrejse

221

236

247

258

275

290

303

315

330

10 2. rejse til Grønland. Rink bliver embedsmand

11 Signe

13 Et samfund i krise

14 Godthåb

1855 Hvorfor flytning? – Kaptajnløjtnant Holbøll – Holbøll og Rink – Brev til ministeren – Janssen, Kleinschmidt og Lindorff – Et samfund i krise – Sultetid

15 Forstanderskaberne

16 Indlandsisen og Jordens istider

17 De første forstanderskaber

18 Bogtrykkeriet og de gamle sagn. Sulten ved Napasoq

1857-58 Godthåb og inspektørboligen – Inspektørens Bogtrykkeri – Rasmus Berthelsen – Indsamling af sagnfortællinger – Døde af sult og kulde – Udskrift af forhørsprotokollen

19 De første reaktioner fra København

1858 En grønlandsk indkomstskat – Modstand i Nordgrønland – Kleinschmidt hjemkaldes – International finanskrise – “at se livet opstå af så godt som intet”

114

126

138

153

164

0 Årsberetning og beslaglæggelse. 2 Julesalme, sagnfortællinger og Aron fra Kangeq

21 Fanget i storisen

22 Telegrafforbindelse til Grønland? Folkesagn og forstanderskaber

23 Grønlændernes første avis. Rink’erne på orlov i København

173

24 Tilbage til Grønland

186

25 Søkortopmåling og engelsk koloniseringsforsøg

195

204

215

26 Hinrich og Signe. Livet i Godthåb og på rejse

27 Forstanderskaber i Nordgrønland

28 Frihandelskommissionens betænkning. Røre i forstanderskaberne

221

236

247

258

275

290

303

315

330

9 Fremgang og nye konflikter 2 1865-66 Rekordår og svagt stigende fødselstal – Nyvalg: Handelens ansatte repræsenteres – Retssager afgjort – Offensiv fra Kleinschmidt og Jørgensen – Syv nye paragraffer – Produktion og salg af vandskindsklæder – Bøger af Rink og Bluhme provokerer – Ny stor folkefest i Julianehåb – Aasiviik ved Taseralik

30 Sidste år i Grønland

1866-68 Ny instrux efterlyses – Nye tider ved kryolitbruddet – Sidste år i Grønland – Rejse til Skt. Petersborg – Afskedsansøgning – Grønlændernes afskedsbrev og gave – Sidste indberetninger – Ny inspektør i Sydgrønland

31 Grønlændernes gamle tro og oprindelse

1868-71 Om grønlændernes gamle tro – Scenen var sat – Mytologien – Rink skriver til Kleinschmidt – Stor litterær virksomhed – Møde med Nordenskiöld – Om eskimoernes herkomst – Den nye sagnsamling

344

356

364

Bind 2 1870-72 Godt nyt om forstanderskaberne – Et dampskib til Grønland? – Ikke for ”grønlændernes penge” – To dødsfald – Embedet opslås – Fire ansøgere, hvorfor Rink? – Dampskibssag afsluttes – To ekspeditioner til indlandsisen – Kommission vedrørende missionens fremtid – Indfødte præster – Fællesskole – Det grønlandske bogvæsen – Handelen var Egedes initiativ

33 Sidste rejse til Grønland

1872 Revision af “Foreløbige Bestemmelser” – Grønlændernes egne penge – Stormfuld rejse til Grønland – Seks dage i Godthåb – Gensyn med Jakobshavn – Med hvalfangerslup i Diskobugten – Efter ny storm til Ritenbenk – Sørgelig nyt fra Julianehåb – Carl Hagen – Ny epidemi ramte også østgrønlændere

34 Status efter rejsen

1872 Tilbagegang i Nordgrønland – Forstanderskaberne fungerede ikke efter hensigten – Sammenligning mellem nord og syd – Husenes opvarmning – Planløst byggeri – Grønlændere i Handelens tjeneste – For mange udsteder – Penge, varer og transport – Lægevæsenet

35 På kontoret 1

1872 - Endelig en ny Instrux – De to kontorer – Ny pakhusforvalter – Instrux for personalet på Handelens Plads – Flere skibe? – Barken ”Thorvaldsen” og briggen ”Hvalfisken” – Hæder til skibsførerne – Licitationer – Trannens konkurrenter – Skibsfart og postbesørgelse

36 På kontoret 2

1872 - Flere grønlændere i Handelens tjeneste – 60 forskellige lønsatser – Nyt rekrutteringsmønster – Vanskeligt efterår – Ministeriets nidkærhed – Rink siger op – Ny mand i ministeriet – Nok at se til

37 Uden for kontortid

1872- Nordenskiöld og Nordøstpassagen – Det sociale liv på Platanvej – Fornyet fokus på indlandsisen – Oversættelser til engelsk – Robert Brown – Hans Hendrik: The Arctic Traveller – Foredrag – Signe debuterer som forfatter

1875-79 En permanent Grønlands-kommission – Grønlands fremtid som dansk biland – Illusionen om den øgede produktivitet – Et overforstanderskab – Forespørgsel i Folketinget – Kommissionen etablerer sig – De første møder – Et pensionat for unge grønlændere i København – Kleinschmidts kritik og Rinks forklaring

39 Nye initiativer 2

1876-78 Statslige midler til videnskabelige undersøgelser – De første ekspeditioner – Meddelelser om Grønland, en videnskabelig skriftserie – Carl Hagenbecks Völkerschau

40 Grønlænderhjemmet

Noter 376

32 Direktør for Handelen

38 Nye initiativer 1

1879-81 En grønlandsk middelklasse – De nødvendige uddannelser – Rinks vemod – Et midlertidigt hjem på Amager – Grønlænderhjemmets indretning og brug – Bøger og billeder – De første beboere flytter ind – Arrangementer i hjemmet – Rinks ændrede holdning til Missionen

41 Tranpriserne falder

1878-80 Tranmarkedet overfyldt – Skærpet konkurrence – Det uundgåelige underskud – Handelen ikke bare handel – Kommissionsmøder med ministeriel deltagelse – Alt afhang af grønlænderne – Kommissionsarbejdet fortsætter – Løn- og ansættelsesforhold – Forargeligt samliv – Mission, skole- og sundhedsvæsen – Færre danskere til Grønland – Grønlandske skikke og vedtægter

42 Afsked og offentlig debat 9

1881-82 Margrethe forlover sig – Rinks mindre heldige ejendommeligheder – Det krænkende brev – Afskedsansøgning til kongen – Man tager sit parti – Rinks udspil – Hørrings svar

43 Debatten fortsætter

1882-84 Rinks pjece: Om Grønlænderne – Brev fra Kleinschmidt – Grønlændernes genfødsel – Von Havens provokation – Rosens svar – Frisind og civilisation – Hørring versus Rink – Ansættelse af grønlændere i administrationen – Rosen rystet – Rinks anden pjece – Nyt skrift fra Hørring – Bluhmes lange artikel – To dødsfald, to giftermål og to nye inspektører

44 Opbrud og kongres

1882-83 Margrethe og Ludvig gifter sig – Ekspedition til Østkysten – Flittig skribent – Nordenskjölds nye Grønlands-ekspedition – Arktiske møder – Tilbage til Norge – Amerikanistkongres med Grønland i front – Folk og sprog – Sprog og migration – Middag hos de kongelige og udflugt i Nordsjælland – Første kongelige besøg i Grønland

45 Det nye liv i Norge 41

1883-85 Skientusiaster – Nordenskiölds samer – Nansens drømme – Franz Boas – Familien Undset – Grønlænderne og deres stammefrænder – De eskimoiske dialekter – Et avanceret og rigt facetteret sprog – Den allersidste Franklin-ekspedition

46 Eskimologi 52

1885-88 Møde med Boas – Østkystekspeditionen vender hjem – Et hidtil uberørt stammefolk – Afsked med Kleinschmidt – Grønlændernes stammefrænder i øst og vest – Udbredelse, kultur og sprog – Kajakkens udvikling – Vigtigste værk om eskimoernes historie – Veteranerne – Grundlægger af den moderne eskimologi – Kajakken i det 21. århundrede

47 Kronen på værket

1888-91 Nansen, Peary og indlandsisen – Nansen & co. drager af sted – Kronen på værket – Hjemkomst i triumf – 70 år – kræfterne svinder – Ventende opgaver – Alaska eller Asien? – Synoptisk vokabularium

103

117

127

141

155

168

182

30 Sidste år i Grønland

31 Grønlændernes gamle tro og oprindelse

344

356

364

33 Sidste rejse til Grønland

34 Status efter rejsen

35 På kontoret 1

36 På kontoret 2

37 Uden for kontortid

39 Nye initiativer 2

1876-78 Statslige midler til videnskabelige undersøgelser – De første ekspeditioner – Meddelelser om Grønland, en videnskabelig skriftserie – Carl Hagenbecks Völkerschau

40 Grønlænderhjemmet

Noter 376

32 Direktør for Handelen

38 Nye initiativer 1

41 Tranpriserne falder

42 Afsked og offentlig debat 9

1881-82 Margrethe forlover sig – Rinks mindre heldige ejendommeligheder – Det krænkende brev – Afskedsansøgning til kongen – Man tager sit parti – Rinks udspil – Hørrings svar

43 Debatten fortsætter

44 Opbrud og kongres

45 Det nye liv i Norge 41

46 Eskimologi 52

47 Kronen på værket

103

117

127

141

155

168

182

48 Til sidst

1891-93 Ved fælles hjælp – Et gæstfrit hjem – Det uundgåelige – Begravelse og eftermæle – Et nyt liv i cyberspace – Johnstrups død og kommissionen

194

49 Signe alene

1894-1909 Sorgen og arven – En årlig mindeaften – Kajakmænd – Kontakt til Vilhelm Thomsen – Hanseeraqs dagbog – Novellerne – Arons billeder udstilles i New York – Korrespondance med William Thalbitzer – Kryolit-rygte – Brud med Rinks Alaska-teori – Fortsatte studier og en anmeldelse – Thalbitzer forlover sig – Sorg i familien – Et kærkomment besøg – Eftertale og sidste brev – Mindeord

50 Tiden der fulgte

1919-26 Et mindesmærke – Grønland efter Rink – Rasmus Berthelsens død – Den nye stemme fra Godthåb – Det politiske systemskifte – Grønland på den politiske dagsorden – Første rigtige lov om grønlandske forhold – Flere stemmer i debatten – Den fremtidige styrelse – Handelskommission – Indenrigsministeren rejser til Grønland – Handel og administration skilles, men... – Endnu en koloni – Nye erhverv – ny kultur – Styrelsesloven revideres – Kongens og telegrafiens ankomst – 200-året for Hans Egede – Lars Møllers sidste hilsen

201

221

Noter 244 Kilder

Breve og dokumenter – Litteratur

Rink-bibliografier

Bibliografier for H.J. Rink og Signe Rink

257 262

Stikordsregister til begge bind 280

Hvorfor en bog om Rink? Beskæftiger man sig med den dansk-grønlandske historie, vil man før eller senere støde på navnet Rink og det i så mange sammenhænge, at man kunne tro, det drejede sig om flere forskellige personer med dette navn. Det er dog én og den samme, Hinrich Johannes Rink (1819-93) eller H. Rink, som han gerne underskrev sig i sine mange indberetninger som embedsmand i Grønland og senere som direktør for Den Kgl. Grønlandske Handel, men han var også videnskabsmand. I naturvidenskabelige kredse er Rink kendt for sin udforskning af indlandsisen, glaciologien, der har fået stor betydning i den moderne klimaforskning, men det er for sit engagement i grønlændernes samfund, kultur og skæbne, han har fået en plads i dette folks historie. Internationalt er han også kendt som pionér inden for eskimologien, udforskningen af grønlænderne og deres stammefrænders fælles kultur og sprog udbredt over det enorme arktiske område fra Grønland i øst til Beringstrædet i vest. De folkeslag, som Knud Rasmussen besøgte på sin store slæderejse 1921-24, og som i 1977 etablerede sig i organisationen Inuit Circumpolar Council. Ved Rinks 100-årsdag i 1919 blev der rejst et mindesmærke for ham i Godthåb/Nuuk. Direktøren for det der dengang hed Grønlands Styrelse, Jens Daugaard Jensen, sagde ved den lejlighed, at Rink som inspektør i Sydgrønland “havde udført størstedelen af det arbejde, der endnu står efter ham som grundlag for, hvad der senere er udrettet og fremtidigt vil blive udrettet til gavn for den grønlandske befolkning.” – På Rinks “trofaste arbejde begrundet i kærlighed til grønlænderne hviler vor fremgang indtil denne dag,” sagde grønlænderen Niels Egede ved samme lejlighed. Egede var formand for det lokale kommuneråd, der da havde afløst Rinks gamle lokalråd kendt som ”forstanderskaber”. Egede sagde, at forstanderskaberne og avisen Atuagagdliutit var “de vigtigste frugter af Rinks virksomhed.” Forstanderskaberne fungerede som en slags grønlandsk øvrighed og socialvæsen og inddrog befolkningen i forvaltningen af deres egne anliggender. Avisen Atuagagdliutit, der stadig udkommer, var med til at samle de spredte indbyggere til ét folk, udvikle sproget og åbne landet mod omverdenen. Op til 100-årsdagen skrev grønlandshistorikeren Louis Bobé, at der nok snart ville komme en biografi om Rink. Bobé mente, at Rink var den vigtigste person i Grønlandshistorien siden Hans Egede, som Bobé netop da havde skrevet en biografi om, men der kom til at gå mange år, inden den tidligere direktør for Grønlands Styrelse, Knud Oldendow i 1955 udgav den knap 50 sider lange Grønlændervennen

48 Til sidst

1891-93 Ved fælles hjælp – Et gæstfrit hjem – Det uundgåelige – Begravelse og eftermæle – Et nyt liv i cyberspace – Johnstrups død og kommissionen

194

49 Signe alene

50 Tiden der fulgte

201

221

Noter 244 Kilder

Breve og dokumenter – Litteratur

Rink-bibliografier

Bibliografier for H.J. Rink og Signe Rink

257 262

Stikordsregister til begge bind 280

Hinrich Rink, som er den kilde, der oftest henvises til, når det gælder Rink og hans arbejde. Oldendow håbede senere at kunne udsende en større bog men nåede det ikke. Dog har han skrevet om Rink og Grønland i flere andre sammenhænge bl.a. en bog om Bogtrykkerkunsten i Grønland, som Rink var med til at igangsætte i forbindelse med indsamling og trykning af de gamle grønlandske sagnfortællinger og udgivelsen af avisen Atuagagdliutit. Da Rink kom til Grønland som kolonibestyrer og inspektør i begyndelsen af 1850erne, fik han en oplevelse af, at det oprindelige grønlandske fangersamfund var under opløsning som følge af den europæiske påvirkning, og at der ikke tegnede sig nogen ny, alternativ samfundsstruktur. De udsendte danskere inden for Handel og Mission levede efter danske love afpasset danske forhold, mens grønlænderne befandt sig i et lov- og retningsløst ingenmandsland, der virkede nedtrykkende og demoraliserende og havde som konsekvens, at mange levede fra hånden og i munden og ofte led nød: Sult og sygdom var i perioder udbredt – måske også på grund af periodens vanskelige klimatiske forhold. Med etableringen af forstanderskaberne håbede Rink og hans danske og grønlandske samarbejdspartnere, at der kunne skabes en ny samfundsorden afpasset en ny grønlandsk virkelighed og på grønlandske betingelser. Forstanderskaberne har i de senere år været udsat for kritik, men det er nok trods alt ikke helt forkert at sige, at der historisk set går en – om ikke lige så i hvert fald ubrudt – linje fra 1800-tallets forstanderskaber til indførelsen af Grønlands Hjemmestyre i 1979 og Selvstyre i 2009. En lang uddannelse til selvforvaltning og demokrati. Og derfor kan det måske være spændende nok at se tilbage på den tid og de personer, der satte udviklingen i gang. Men Grønlandshistorien er vel for længst skrevet? Ja og nej. Historikeren Finn Gad skrev i mange år på den store, detaljerede, kildenære grønlandshistorie, men nåede kun til 1808 (i alt tre bind). Han udsendte en samlet grønlandshistorie i 1984. Det samme gjorde Mads Lidegaard i 1991, men i disse findes kun få sider om Rink-perioden. Det samme gælder den grønlandske grønlandshistorie redigeret af H.C. Petersen: Grønlændernes Historie fra urtiden til 1925 (1987, da. udg. 1991). En samlet historie om det 20. århundredes Danmark og Grønland udsendte Axel Kjær Sørensen i 1983 (eng. udg. 2007), men bortset fra Henrik Wilhjelms tre store bøger om Samuel Kleinschmidt og om Missionens rolle er den dansk-grønlandske historie i det 19. århundrede kun sporadisk beskrevet. Denne bog bygger på dokumenter og indberetninger fra Rigsarkivet i København suppleret med samtidig litteratur og personlige breve. Meget materiale gik desværre tabt ved grønlandsskibet ”Hans Hedtoft”s forlis i 1959. Direkte citater fra de forskellige 1800-tals kilder har jeg valgt at bringe med moderne retskrivning, selvom jeg erkender, at noget af den originale sprogtone derved er gået tabt. Til gengæld letter det læsningen – og sandt at sige også skrivningen!

De fleste udenlandske citater har jeg oversat. Et problem har været de grønlandske stednavne, der har gennemgået så mange ændringer siden dengang, men museumsinspektør Einar Lund Jensen har læst manuskriptet igennem og korrigeret både stednavne og andre grønlandske ord og vendinger, og det skal han have tusind tak for. Bogen er inddelt i 50 kapitler med mange underrubrikker. Den skulle således kunne læses lidt på kryds og tværs ikke nødvendigvis fra begyndelsen til slutningen. Tids- og steds-kolorit er tilført med uddrag af Rinks hustru, forfatteren Signe Rinks ikke tidligere udgivne erindringer, der opbevares på Arktisk Institut i København. Med Signe ved hånden er det som at være der selv. Signe blev født i Grønland af danske forældre og boede i landet til sit 8. år. Med lokalkolorit bidrager også Rinks landkort, tegninger og håndkolorerede fotografier. Teknisk set er fotografierne primitive, men de rummer en egen poesi, der afspejler fotografens store kærlighed til landet og befolkningen. – Min egen tilknytning til Rink er et fjernt slægtskab. Han var bror til min tipoldefar. Jeg vil gerne takke lektor Ole Marquardt, der har gennemlæst manuskriptet, vurderet det og foreslået nyttige rettelser. Og tak til Birgit Christensen, der har transskriberet flere af de vanskeligst læsbare gamle tekster og holdt mig med selskab på Rigsarkivet. Tak til nu afdøde advokat Jørgen Hertling, der har hjulpet med oversættelse fra grønlandsk og gjort mig opmærksom på nyttige kilder. Tak til H. Rinks direkte efterkommere, brødrene Arnstein Arneberg og Ingar Bruff Arneberg i Oslo, der har hjulpet med billeder og stor gæstfrihed. Tak til de mange venlige arkivarer og bibliotekarer, der har hjulpet med at finde materiale. Og tak til min tålmodige familie, ikke mindst min bror Stefan, der har vist en aldrig svigtende interesse for projektet og stor hjælpsomhed og konstruktiv kritik med hensyn til både billeder og tekst, min bror Philip der har læst med fra Canada, min søn Jakob, der har stået bi med det digitale og skubbet på, når jeg var ved at opgive. Og tak til Søren Koustrup, der foreslog mig at skrive bogen og for mange inspirerende mail-korrespondancer. Tak også til Peter Rietz for digital assistance og til Nikolaj Lyngbæk for tålmodigt arbejde med layoutet. Tak for korrekturlæsning til tidligere afdelingsleder Birte Møller Haastrup. Sidst men ikke mindst: Tak til Det Grønlandske Selskab der har haft mod til at udgive bogen og til de fonde, der så venligt har støttet den. København sommeren 2019 Pia Rink

Familiebaggrund Handelshus på Christianshavn – Krig og forretning – Eget firma og frierbrev – Ditmarsken – To ægteskaber, to familier – Andre familiemedlemmer

Hinrich Johannes Rink blev født den 26. august 1819 på Kongens Nytorv i København som den mellemste af tre brødre i en velsitueret borgerfamilie med holstenske rødder. Hans forældre stammede fra Ditmarsken i det dengang endnu danske Holsten. Hans far Johannes Rink (1783-1865) var præstesøn og kom til København allerede som 14-årig, hvor han havde fået læreplads hos Andreas Buntzen på Christianshavn, et af byens driftige handelshuse. Buntzen havde skibe på langfart til Middelhavet, Ostindien, Kina og Vestindien foruden til Østersøhav-

nene og Island, og som i andre af byens store handelshuse blev der tjent gode penge i de år, der er gået over i danmarkshistorien som ”den florissante handelsperiode”. En periode hvor der også blev etableret nye industrivirksomheder, hvor et nyt selvbevidst borgerskab voksede frem, og hvor nye ideologiske strømninger fra udlandet skabte grobund for reformer af betydning for alle samfundslag.

Kongens Nytorv i København i første halvdel af 1800-tallet, hvor H.J. Rink kom til verden i en ejendom lige bag rytterstatuen. Tegning af H.G.F.Holm, Nationalmuseet.

Krig og forretning Baggrunden for opsvinget var en urolig udenrigspolitisk situation. 15

Familiebaggrund Handelshus på Christianshavn – Krig og forretning – Eget firma og frierbrev – Ditmarsken – To ægteskaber, to familier – Andre familiemedlemmer

Kongens Nytorv i København i første halvdel af 1800-tallet, hvor H.J. Rink kom til verden i en ejendom lige bag rytterstatuen. Tegning af H.G.F.Holm, Nationalmuseet.

Krig og forretning Baggrunden for opsvinget var en urolig udenrigspolitisk situation. 15

Johannes Rinks ejendom på Kongens Nytorv 18, hvorfra han og hans svoger drev mæglervirksomheden Rink & Matthiessen. Her boede også de to familier i de første år.

Stormagterne var i krig, Den nordamerikanske frihedskrig 1775-83, Revolutionskrigene 1792-1802 i kølvandet på den franske revolution og Napoleonskrigene 1804-15, hvori de fleste af Europas lande i kortere eller længere tid var involveret. Danmark forsøgte at holde sig neutral, og derfor kunne købmændene hente store fortjenester ved at fragte varer hjem til Europa fra de krigsførende landes kolonier: The, kaffe, vin, krydderier, bomuld, silke, porcelæn, sydfrugter m.m. Men det var en farlig trafik. Handelsskibene blev stadig oftere kapret i rum sø og lasten beslaglagt, og købmændene begyndte at kræve beskyttelse fra den danske flåde. Så længe A.P. Bernstorff var udenrigsminister var svaret nej; militær beskyttelse var ikke foreneligt med neutralitet, men efter Bernstorffs død 1797 var det ikke muligt for hans søn at modstå presset, og konvojering blev indført. For englænderne betød det et brud på neutraliteten, og i 1801 angreb de København i Slaget på Rheden, efterfulgt i 1807 af Københavns bombardement, der foruden omfattende ødelæggelser af byen og mange døde og sårede førte til tabet af hele den danske flåde, verdens dengang sjettestørste. Københavns bombardement kom Hinrichs far til at opleve på nærmeste hold. Han var 24 år, og både han og den yngre Andreas Buntzen på 26 var med i Det Kongelige Livjægerkorps, et af tre frivillige ”hjemmeværn”, der forsøgte at forsvare byen. Hovedparten af den regulære danske hær befandt

sig sammen med Kronprinsen ved Danmarks sydgrænse i Holsten, fordi man frygtede et angreb fra landsiden af krigens anden hovedrolleindehaver, Napoleon. Eget firma og frierbrev Under den fortsatte krig 1807-14 opbragte englænderne flere værdifulde skibsladninger fra Andreas Buntzen & Søn, der samtidig ved forlis mistede flere skibe, der ikke var tilstrækkeligt assurerede. I 1813 gik den danske stat bankerot, og i 1820 måtte Andreas Buntzen junior erklære kompagniet konkurs. Det samme måtte mange andre af Københavns store handelshuse, men inden da havde Johannes Rink forladt selskabet. I 1811 havde han løste næringsbrev som grosserer1 og for egen regning overtaget Buntzens mæglerforretning, som han som fuldmægtig havde stået for.2 Senere fik han en kompagnon, Fritz Matthiessen, der også blev hans svoger, og Rink & Matthiessens forretninger kom til at gå i andre retninger end Buntzens, nemlig via Hamborg, Nordeuropas stærkt voksende nye handelscentrum. Forretningen førte ikke eget varelager, men formidlede kontakt mellem købere og sælgere og kunne også tilbyde finansiering i samarbejde med et hamborgsk vekselererfirma. I 1813 købte Rink – for 70.000 rdl. – den smukke ejendom Limes Gaard på Kongens Nytorv 18, hvor han indrettede kontor i underetagen og bolig på 2. sal. Han var da 30 år og følte, at tiden

Grosserer Johannes Rink (1783-1865) og Agnese født Hedde (17931865), H.J. Rinks forældre, der kom fra Ditmarsken i det dengang danske Holsten.

var inde til at gifte sig; nu kunne han forsørge en familie. Den 30. marts 1813 skrev han og friede til den 20-årige gårdejerdatter Agnese Hedde (1793-1865), som han kendte hjemme fra Ditmarsken – efter dog først at have bedt sin far om at ”sondere terrænet”. Ditmarsken Agnese Hedde var vokset op på en af de store ditmarskergårde, som man kan se eksempel på på Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby med et stort stråtækt tag ud over både bolig, stald og lade. På det tidspunkt, Rink friede, havde hun mistet sin far, der foruden landmand også havde været sognefoged i Albersdorf. Sognefoged eller kirchspielvogt som det hed i bonderepublikken Ditmarsken, hvor samfund og kirke var tæt forbundet, og som i århundreder havde været decentralt styret af landets frie, velhavende marskbønder gennem disse kirchspiele. Kirchspielvogt

blev man valgt til, men i familien Hedde var hvervet nærmest gået i arv. Der var en forventning på egnen om, at familiens overhoveder påtog sig det. Agneses bror Peter blev familien Heddes sidste kirchspielvogt; det var han til gengæld i 50 år og nåede at blive både justitsråd og Ridder af Dannebrog, inden Ditmarsken efter Danmarks nederlag i 1864 blev en del af det tyske forbund. Ditmarskens bønder var ligesom Slesvigs ”selvstændige og selvbevidste folk, meget forskellige fra de sjællandske og lollandske fæstebønder med deres levende erindring om hoveri og ufrihed”, som historikeren Claus Bjørn har formuleret det.3 To ægteskaber – to familier Da Johannes Rink friede til Agnese, var der gået fire år siden hendes fars død, og hun var bekymret for, om hun derved svigtede sin 17

Johannes Rinks ejendom på Kongens Nytorv 18, hvorfra han og hans svoger drev mæglervirksomheden Rink & Matthiessen. Her boede også de to familier i de første år.

Grosserer Johannes Rink (1783-1865) og Agnese født Hedde (17931865), H.J. Rinks forældre, der kom fra Ditmarsken i det dengang danske Holsten.

mor i hendes vanskelige situation, men måske endnu mere bekymret over at skulle bo i en fremmed by, hvor hun ingen kendte ud over sin mand, men her fandt Rink på råd. Hans yngste søster Adelheit, der var en god veninde af Agnese, skulle rejse med og bo hos dem det første år. Til sidst sagde hun ja, og Rink rejste til Albersdorf, hvor hans far viede parret. Mange gæster var inviteret og ”det kom af sig selv, at landsbyboerne forsamlede sig. Der blev skaffet en landsbymusikant, og aftenen gik med munter dans af gamle og unge.”4 Året efter var der atter bryllup i familien. Rinks søster Adelheit og Rinks kompagnon Fritz Matthiessen havde forlovet sig og rejste også hjem til Albersdorff for at blive gift. Efterfølgende bosatte de sig i lejligheden oven over Rinks, så det var Rink & Matthiessen både forretningsmæssigt og privat, og de to familier blev tæt knyttet til hinanden. I dette miljø, i lejligheden på 2. sal med to altaner ud mod Kgs. Nytorv, var det, at Hinrich Johannes Rink kom til verden den 26. august 1819, fire et halvt år efter sin ældre bror Johan Jacob og fire år før sin lillebror Daniel. Der taltes tysk i hjemmet, og familien hørte til Københavns tyske menighed omkring Sct. Petri Kirke på

hjørnet af Sct. Pedersstræde og Nørregade. Her blev Hinrich fulgt til dåben af sine forældre og flere slægtninge fra hjemegnen.5 Andre familiemedlemmer Johannes Rink havde endnu en søster foruden Adelheit, Margaretha Dorothea Rink. 18 år gammel blev hun gift med den velhavende Flensborg-købmand og kgl. agent Christian Jensen, der havde en meget stor købmandsgård ved fjorden og egne skibe på langfart. Til købmandsgården hørte sukkerfabrik, oliemølle, pakhuse, hestestald m.m. foruden en rigt møbleret bolig, blomsterhave med pavillon og terrasse med udsigt over den skovomkransede Flensborg Fjord. Ægteparret fik tre døtre, men nåede ikke at se dem vokse op, da de begge døde tidligt. Dette slesvig-holstenske højborgerskab befinder sig kun i udkanten af historien om H.J. Rink, men ægteparrets ældste datter Anna og hendes danskfødte ægtemand dr. Baumann og deres tre børn, der boede i garnisonsbyen Rendsborg, var ofte gæster hos familien Rink i København, især efter oprøret i Holsten i 1848, hvor familien måtte flygte over hals og hoved, og et af børene har skrevet erindringer om den tid.

Opvækst, skole og studier 1819-45 Barndom – Livet på Lykkesholm – Skolegang – Sorø Akademi – H.C. Ørsted og naturvidenskaberne – Polyteknisk Læreanstalt – Guldmedaljeafhandling – Studier i Berlin

I huset på Kongens Nytorv tilbragte Hinrich Rink sin tidligste barndom. Han har ikke selv skrevet erindringer, men hans storebror Johan fortæller i en et kort tilbageblik, at forældrene var kærlige og hjemmet harmonisk og i høj grad præget af det land, Ditmarsken, som de kom fra, og som de altid talte meget om og talte på tysk.6 I ferier besøgte familien ofte slægtninge i Holsten og Ditmarsken, men foretog også udflugter på Sjælland, til Møn eller i Nordsjælland, og grosserer Rink havde på et tidspunkt et lille landsted ved Esrum sø. Men storebroren beklager sig også over

den indelukkede by med dens beklumrede luft. København var endnu ikke kloakeret. Til byens ejendomme hørte latriner, og især om sommeren har lugten været slem, og alle, der havde råd og mulighed, søgte uden for murene. Således købte Rinks kompagnon og svoger Fritz Matthiessen i 1820erne ejendommen Wesselsminde i Søllerød, hvortil han og hans familie flyttede. Det tilhørende landbrug blev drevet af en forvalter, mens Matthiessen selv fortsatte sine forretninger på Kgs. Nytorv. De to familier var tæt knyttet til

Gården Lykkesholm på grænsen mellem Frederiksberg og Brønshøj, i dag 5. Juni Plads. Grosserer Rink købte gården i 1829, og hertil flyttede familien, da Hinrich var 10 år. Tegning af H.G.F. Holm. Privateje.

Pia Rink (f. 1944) er journalist og har arbejdet inden for bogbranchen. Som niece i fjerde led efter H.J. Rink har hun altid gerne villet vide mere om hans liv og arbejde.

Det grønlandske Selskab

Om H.J. Rink og hans tid

Pia Rink

Grønland blev hans skæbne

Om H.J. Rink og hans tid

Det grønlandske Selskab BIND 1

111589_cover_rink_bd1_cs6_r2.indd 1

20/09/2019 11.10