AF EINAR LUND JENSEN
Grønlands kamp for ligestilling – eller den røde tråd fra koloni til selvstændig nation RESUMÉ
Det grønlandske samfund har ændret sig markant gennem de sidste 100 år. Det gælder også forholdet til Danmark. Udviklingen er gået fra koloni over formelt ligestillet del af det danske rige til hjemmestyre og videre til selvstyre med mulighed for at tage den endelige beslutning om fuld selvstændighed. I denne proces har Grønland været den udfarende kraft, og det er i hovedsagen initiativer fra grønlandske politikere og samfundsgrupper, der har drevet udviklingen frem. Danmark og de siddende danske regeringer har ofte været passive eller ligefrem modstræbende. Denne historiske tendens synes stadig at præge det til tider komplicerede forhold mellem de to parter i Rigsfællesskabet.
Et samfund i forandring Tiden efter 1900 var præget af en række forandringer i det grønlandske samfund, der på længere sigt fik afgørende indflydelse også på det grønlandsk-danske forhold. Grønland var omkring 1900 et udpræget traditionelt fangersamfund primært baseret 62
Tidsskriftet Grønland 2/2022
Einar Lund Jensen (f. 1949 i Sisimiut), cand. mag. og ph.d. i historie og grønlandsk. Har undervist på skolen i Kuummiut og den gymnasiale uddannelse (GU) i Aasiaat, været leder af Det Grønlandske Hus i København og museumsinspektør på Nationalmuseet i Danmark.
på naturalieøkonomi med sælfangst som det helt dominerende erhverv. Hovedparten af fangsten gik til familiernes eget forbrug, mens overskuddet af sælskind og spæk blev solgt til den Kongelige Grønlandske Handel, KGH. Langt den største del af de omkring 15.000 indbyggere boede spredt på små bopladser med mindre end 100 beboere, der måtte tage til den nærmeste handelsstation for at købe ind eller sælge skind og spæk. På de færreste bopladser fandtes en uddannet kateket, og børnene på disse steder blev som regel undervist af en såkaldt læser, der havde fangsten som hovedindtægt, og som ud over børneskolen ikke havde nogen boglig uddannelse.
