Tidsskriftet Grønland nr. 3, 2016

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 3/SEPTEMBER 2016 64. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB

INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 Danske Bank konto: 9570-6403476 E-mail dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28 Redaktion: Uffe Wilken, Einar Lund Jensen Det Grønlandske Selskab Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med ­kildeangivelse.

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Aage V. Jensens Fond, Aase og Jørgen Münters Fond, Juullip Nipitittagaa/ Julemærkefonden, Kong Christian den Tiendes Fond, Det Kongelige Grønlandsfond, Skibsreder Kraemers Grønlandsfond

Grafisk udformning Uffe Wilken Tryk PE offset A/S Forsidebillede: Flytninger, boliger og tendenser.

(Grafik: Hannah Rasch).

1 2 6

H A NNA H R ASCH:

Det beboede Grønland 141

T O R B E N B AC K S Ø R E N S E N:

Bevar

historien – betænk arkiverne

14 8 T E M A :

Rigsfællesskab og grønlandsk selvstændighed 1 5 0 ” T A K S Ø E - R A P P O R T E N ”:

Grønlands placering i et fremtidigt dansk diplomati og forsvar

1 5 6

U LR IK PR A M GA D:

Hvad Danmark skal forstå om Rigsfællesskabet

160

JAKOB JANUSSEN:

Selvstændighed – jura og realiteter

16 6

E L I N E L O R E N Z E N:

Hvordan isbjørnen lever det fede liv

1 70

DET GRØN L A N DSK E SELSK A B:

Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab

AF HANNAH RASCH

Det beboede Grønland Hannah Rasch er nyuddannet arkitekt, der i sommeren 2016 afsluttede kandidatprogrammet Architecture and Extreme Environments på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK. Hun er derefter ansat i Tårnby Kommune. Hannah Rasch besøgte Grønland første gang i 2010 og rejser og arbejder periodisk i Grønland.

RESUMÉ I et tidligere nummer (1/2016) bragte Tidsskriftet Grønland en artikel om ’En stedsspecifik adgang til arkitektonisk uddannelse’. Et af eksemplerne var Hannah Raschs kandidatprojekt, der dels tog udgangspunkt i hendes egne erfaringer fra flere års arbejde i Grønland, dels byggede på inddragelse af brugere, hvorved disse fik mulighed for at præge udformningen af boligerne og det omgivende miljø. Udfordringen var at skabe en arkitektur, der var tilpasset de grønlandske forhold, og som kunne præsentere en både teknisk og socialt bæredygtig løsning.

Hannah Raschs artikel beskriver den metode og de tanker, der blev anvendt, og som ligger bag Det Beboede Grønland, samt de forslag til boliger, der er det konkrete resultat af projektet.

126 Tidsskriftet Grønland 3/2016

For mig er Grønland et komplekst kulturelt og historisk fænomen. Ydermere er min position som dansker i Grønland lige så kompleks, både for mig selv, men også for grønlændere. Jeg vidste tidligt, at jeg ville lave mit afgangsprojekt med udgangspunkt netop i Grønland, og jeg begyndte derfor allerede år forinden at interessere mig for at finde den rigtige indgangsvinkel og havde en kontinuerlig indre diskussion omkring det at undersøge, fortolke og sidenhen videreformidle et projekt i Grønland – som dansk arkitektstuderende.

Når folk sidenhen har spurgt mig, må jeg erkende, at der især har været to uofficielle parametre, der var essentielle for projektet.

Jeg var for det første helt fra starten af nødt til at inddrage hele Grønlands historie og geografi for derigennem at tydeliggøre de teser og problemstillinger, som jeg arbejdede med. Det andet parameter var mit forhold til Grønland. Det at være dansker og skulle analysere en problemstilling i Grønland kunne hurtigt gå hen og blive en forsigtig og overfladisk affære, eller i det modsatte hjørne; blive ekstremt, bombastisk og i sidste ende for fordomsfuldt. Alle undersøgelser, teser og herunder også feltturen har været en konstant balancegang i at opleve arkitektur og mit projekt ud fra et grønlandsk perspektiv, og ikke blot en dansk/ vestlig oversættelse. Jeg fokuserede på, at det ikke skulle ende med at blive en dansk holdning til den grønlandske levestil, men

HANNAH RASCH

derimod en arkitektvidenskabelig diskussion om arkitektur i Grønland og den moderne grønlænders levevis og boformer.

Projektets fortælling er inspireret af lokale og stedspecifikke opdagelser såvel som kulturelle og klimatiske faktorer, som alle har været afgørende for det endelige projektdesign. I dag er Grønland i en overgang mellem gamle traditioner og det moderne Vesten. Kulturen har tråde langt tilbage i historien, hvorimod koloniseringen af Grønland er sket for relativt nylig og enormt hurtigt. Oven i dette lægger klimatiske parametre uundgåeligt et ekstra lag af kompleksitet, når man skal forstå den arktiske kultur og livsstil. Disse faktorer har hele tiden påvirket designløsninger undervejs i processen.

Livsstilen for inuit har ændret sig drastisk i kontakten med Vesten, men alligevel vil jeg mene, at det traditionelle grønlandske hus ikke har set de store forandringer siden 1950’erne, i nogle tilfælde heller ikke siden sin introduktion i 1700-tallet.

Min egen forbindelse med Grønland går tilbage til 2010, hvor jeg siden er flyttet til Grønland om sommeren for at arbejde med turisme. Her har jeg forsøgt at forstå og anerkende denne kompleksitet. Og det var også det, der skabte lysten til at angribe en arkitektonisk problemstilling i Grønland ud fra et koncept om lokal brugerinddragelse.

I forberedelserne til min kandidatopgave brugte jeg et helt semester på et projektforløb med udgangspunkt i brugerinddragelser.

Jeg brugte den første halvdel af semesteret til at udarbejde et design til et analyseværktøj (figur 1), samt metode. Dernæst satte jeg mig på en Grønlandsflyver mod Diskobugten for at udføre feltarbejdet. I Ilulissat fandt jeg nogle hjælpsomme individer og familier, der inviterede mig ind i deres hjem. Jeg inddrog fire forskellige familier (som jeg kalder ”cases”), som accepterede, at jeg i nogle tilfælde i dagevis kunne snuse rundt og registrere præcis, hvordan de indtog deres hjem – med speciel interesse i den hjemlige struk

tur i det grønlandske hus. Jeg afsluttede semesteret med en analyse af de erfaringer, jeg havde med hjem, og derudfra udtænke indgangsvinklen til mit afgangsprojekt.

Hovedudfordringer Baseret på feltturen angreb jeg altså projektet ud fra udførte case-studier i hjemlige og sociale strukturer, personlige refleksioner såvel som kortlægning af nuværende grønlandske statistikker og fænomener. Det kom der tre hovedudfordringer ud af: Permanens: En stor del af den grønlandske befolkning bor i udlejningsejendomme og ejer ikke selv deres hjem. Det betyder, at de ikke ændrer den basale struktur eller opbygningen af deres boligmiljø, da indsatsen ikke vil blive gengældt den dag, de flytter.

Demografi: Mange grønlændere flytter ofte indenfor landets grænse og endda indenfor samme distrikt på grund af arbejdsmuligheder eller skiftende levevilkår. Det betyder, at der er mange ubrugte kvadratmeter bolig nogle steder, mens der tilsvarende er mangel på kvadratmeter bolig andre steder.

Sæson: Den grønlandske levevis inkluderer enorme variationer og skift i sæsonbetonet adfærd, aktivitet og bevægelsesmønstre både indendørs og udendørs. Det betyder i nutidens Grønland, at folk med en ikkestatisk levevis bor i traditionelle statiske boligstrukturer.

Mit mål var at skabe et design, der udfordrede det grønlandske hjem til at blive lydhør overfor brugernes sæsonafhængige sociale konstellationer, som interagerede med det alsidige vestgrønlandske klima og var tilpasningsdygtigt overfor de moderne grønlænderes forskelligartede behov.

For at sikre, at det blev en undersøgelse, der har den alsidige brugerprofil for øje, placerede jeg mit projekt i Ilulissat, som er en relativt moderne og hurtigt voksende by med en befolkning nogenlunde ligeligt fordelt på fiskere, funktionærer og forretningsmænd.

Tidsskriftet Grønland 3/2016 127

HANNAH RASCH

Figur 1: Spillet i sin helhed. Spilkassen var med undervejs på hele feltturen. (Alle illustrationer: Hannah Rasch).

Jeg valgte en placering i den nordlige del af byen, hvor de nyeste udvidelser bestående af traditionelle grønlandske enfamiliehuse på nuværende tidspunkt bliver opført. Muligheden for at koble projektet på den eksisterende infrastruktur i overensstemmelse med kommunens byplanlægning og placeringen mellem hav, fjeld og det kuperede terræn gjorde det til et udmærket sted at placere et fiktivt projekt med udgangspunkt i en virkelig situation (figur 2).

128 Tidsskriftet Grønland 3/2016

Tre grundprincipper I min tilgang til undersøgelsen af de førnævnte fænomener fokuserede jeg på tre grundprincipper, nemlig brugerkomfort, termiske principper og konstruktionsmæssige principper.

Brugerkomfort opstod fra den tidlige start tilbage ved analysen af mine casestudier og den viden, jeg havde samlet om den grønlandske levevis og kulturelle baggrund. Det manifesterede sig langsomt som en vigtig del af projektet, at projektets formål skulle være at designe en hustype

HANNAH RASCH

og ikke et typehus. Her blev tanken om en forbindelse mellem mere end ét hus klart – både socialt og fysisk gennem deling og zoneinddeling i enhederne.

De fire huse er designet til de specifikke brugere, jeg inddrog på min felttur, og det endelige projekt er derfor tilpasset til at imødekomme disse meget virkelige mennesker og baseret på de oplysninger, jeg indsamlede hos dem.

Termiske principper førte mig til en inddragelse af det lokale klima og dermed til at indarbejde og udfordre sæsonernes skiften og de klimatiske ressourcer, der er til rådighed på en given sæson. Jeg koncentrerede mig om luftstrømme, der forekommer i løbet af vinter- og sommermånederne, samt varmetransmission, både akkumulering af varme og generering af varme.

Konstruktionsmæssige principper blev en vigtig projektfaktor, da byggebranchen i Grønland er temmelig statisk. Det blev en del af processen at udfordre de foruddefinerede faktorer for husbyggeri, men på en måde, der stadig var realistisk og hele tiden holdt sig de lokale ressourcer samt den dyre import af varer for øje. Min forskning drejede sig om genbrug af materialer, der allerede findes på stedet samt nytænkning indenfor nye strategier for råvarer, der allerede er mangfoldigt til stede i Grønland.

Felttur og brugerinddragelse Jeg vil beskrive min tilgang til undersøgelsen som en metode indrettet til den konkrete lokalitet. Jeg undersøgte en bymæssig struktur gennem feltarbejde og personlige relationer for at opnå en dybdegående viden om demografiske processer i en lokal kontekst og indenfor lokale traditioner med det endelige mål for øje ikke at designe et typehus, men at designe en hustype, der var tilpasset til de lokale forhold.

Jeg forsøgte at kortlægge tendenser og sammenhænge, samt identificere dem som enten kollektive fænomener eller som enkeltstående parenteser. Ved på den måde at

afdække og analysere de enkelte fænomener fik jeg et værktøj til at kategorisere såvel som til at definere attributter – for at skabe en gensidig dialog med det formål at se potentiale og ressourcer frem for svagheder, og at samle disse i en afsluttende bæredygtig løsning.

Jeg indledte brugerinddragelsen med en fotografisk registrering af brugerens hjem.

Et rum eller værelse er i mine og sikkert også mange andre arkitekters øjne ikke blot fire vægge, en dør og et vindue, men vil automatisk, når en person har indtaget det, have en hierarkisk opdeling af rumligheder, udsmykninger, funktioner eller manglen på samme. Disse inddelinger vil typisk være direkte proportionelle med den bruger, som bebor rummet/rummene. Affotografering som registreringsmetode er almindelig praksis, når man analyserer et rum arkitektonisk, men det har sine begrænsninger, eftersom et foto ikke tager forbehold for objekters forhold til hinanden, men blot gengiver et stilleben repræsenteret af lyssætning, farver og skygger. Det fremgår derimod ikke tydeligt af fotografiet, hvilke af de affotograferede elementer, der af den ene eller den anden grund dominerer i rumlighedens opbygning, men giver blot en idé om, hvordan det visuelt opfattes. Som eksempel vil en højrød lænestol fylde og virke enormt dominerende på et foto, hvor det måske i virkeligheden var den dybe kommode, som på billedet fremstår flad og todimensionel, der skabte en problemstilling i rummets funktionalitet.

Derfor introducerede jeg yderligere et registreringsværktøj. Jeg havde hjemmefra sammensat en scanner udviklet til konsolspil med en software, der kunne bruge scannerens registreringer til at danne tredimensionelle punkter, som jeg derfra kunne oversætte til en 3D-model i mit skitseringsoftware. Fordelen ved at bruge scanneren er, at den kan registrere det modsatte af, hvad kameraet kan. Den forholder sig ikke til farver, lys, mørke, skygge, tekstur mv., Tidsskriftet Grønland 3/2016 129

HANNAH RASCH

Figur 2: Forår – der er liv mellem de fire enheder, der er placeret med udsigt over Diskobugten (øverst). Vinter – de store sydve

130 Tidsskriftet Grønland 3/2016

HANNAH RASCH

– de store sydvendte vinduer udnytter den smule sol der skulle være i løbet af dagen (nederst).

Tidsskriftet Grønland 3/2016 131

HANNAH RASCH

Figur 3: Et eksempel på en scanning. Her ser man et arbejdshjørne i stuen.

men derimod blot objekters umiddelbare rangering og placering i forhold til hinanden. På en måde genoplevede jeg 3D-scanningerne som meget objektive registreringer af rummenes karakter (figur 3), og det satte mig nemt på sporet af boligernes styrker, men endnu mere iøjnefaldende blev de individuelle hjems svagheder eller relevante problemstillinger. Eksempelvis fremgik det eksceptionelt tydeligt på en scanning, hver gang der var et vindue, fordi der typisk som en naturlig konsekvens af vinduets placering skete en ophobning af objekter i, under og omkring vinduet.

Eller omvendt, at en relativt stor radius omkring vinduet var fuldstændig tom for objekter – et symptom på, at vinduet i sidste ende fylder meget mere på den væg, hvor det er placeret, end blot hullet i væggen.

Ud fra det registrerede materiale brugte jeg en dags tid på at bearbejde det og derudfra tegne planer af husene, som jeg kunne bruge til selve interviewdelen. Det gav brugerne mulighed for at udpege specifikke steder for mig og også at diskutere

132 Tidsskriftet Grønland 3/2016

forhold, som jeg måske i første ombæring ikke selv havde opfanget.

Jeg interviewede derefter brugerne ud fra tre væsentlige punkter valgt ud fra et sociologisk perspektiv om menneskets opfattelse af sig selv, herunder også deres hjem: 1: Hvordan bruger de huset, rummene, uderummene og objekter – med fokus på, om der er forskellige sæsonafhængige adfærdsmønstre og lignende?

2: Hvad synes brugerene er fordelene ved deres hjem; hvad fungerer, hvilke områder eller nicher er de specielt glade for og hvorfor – med fokus på at bemærke, hvad der blev sagt mellem linjerne. En teenager kan f.eks. være glad for badeværelset, men hænger det sammen med, at rummet er velindrettet til brugerens aktivitet, eller er det en konsekvens af, at man kan låse døren og være alene?

3: Hvis I kunne ændre noget på jeres hjem, hvad skulle det så være? Her lagde jeg fokus på, at det kunne være alt fra en rumlig opdeling, en geografisk placering f.eks. i forhold til lysindfald, og at en eventuel forandring ikke behøvede at være permanent (figur 4).

HANNAH RASCH

Figur 4: Bruger viser med modellen, hvordan han har et ønske om at udvide.

Case-studierne Boligerne i de fire case-studier har en gennemsnitlig registreret størrelse på 68 m2 og er dermed sammenlignelige med gennemsnittet for en bolig i Grønland, der i følge Grønlands Statistiks oplysninger om den demografiske sammensætning er på 66 m2, og arkitektonisk betyder det, at grønlændere ikke er uvante med at bo i relativt små hjem. Her er ”relativt” nøgleordet, da undersøgelsen også viser, at det gennemsnitlige boligareal per person varierer fra 8 m2 til 100 m2 per person.

I tre af de fire casestudier forventer beboerne overnattende gæster på et eller andet tidspunkt i løbet af året, som regel i sommermånederne. Det betyder, at hjemmenes struktur i disse perioder ændres radikalt for at kunne rumme de ekstra, midlertidige beboere. Det er kun case A, der har den nødvendige ekstra plads til de forventede

eller uventede gæster. Dette medfører et spørgsmål om, hvordan det er løst internt, da ingen af de andre huse har ekstra plads til sådanne besøgende, selv om det er et almindeligt forekommende sæsonbestemt fænomen. I de aktuelle tilfælde blev det løst ved at lade de besøgende overnatte på sofaen eller ved omstrukturering af fordelingen af værelser og senge blandt hjemmets fastboende beboere. Dette forventes tilsvarende også i den omvendte situation, hvor personerne fra case-studierne midlertidigt opholder sig hos andre husstande.

Det giver mening i forbindelse med den arkitektoniske tilgang at bemærke, hvor mange kvadratmeter hver bruger har i gennemsnit (21 m2), men endnu mere de intime sociale konstellationer, der fremkommer som konsekvens af de relativt små boligstørrelser (figur 5). Eftersom boligens dagligstue ikke kan tælles med som værelse, betyder Tidsskriftet Grønland 3/2016 133

HANNAH RASCH

det, at der i gennemsnit i case-studierne bor 2-3 mennesker på hvert værelse. I case B er der ni familiemedlemmer, der deles om to værelser og en dagligstue.

Ud over hovedboligen er nogle ekstra boligordninger tilgængelige i tre af de fire casestudier: i case A er en arbejdsrelateret overnatningsmulighed til rådighed, i case B statsligt udpegede kollegierum for de unge voksne og i case C et sommerhus. Det giver et billede af, hvordan den dynamiske livsstil i øjeblikket behandles med tre forskellige tilgange.

Et specialdesignet analyseværktøj Hoveddelen af mit feltstudie og samtidig også den del, der krævede mest deltagelse af brugerne, var mit medbragte analyseværktøj. Kort forklaret udviklede jeg et spil bestående af hundredvis af dele. Jeg havde selv designet og lavet hver lille del i ugerne op til undersøgelsen. Og jeg havde formuleret og skrevet en slags regler for spillet, som jeg havde fået hjælp til at oversætte til grønlandsk, således at det ikke var en betingelse, at mine brugere talte dansk eller engelsk.

Spillet virker som et kommunikationsværktøj, der giver folk, som ikke er arkitekter eller i byggeindustrien, en metode til først at vise og sidenhen forstå indretningen af deres hjem. Samtidig er det også et værktøj, der giver modelbygning en anden tilgang til analyse.

Det fungerer som en fysisk repræsentation af en brugers hjem. Boligen bygges op i skalaen 1:10, og alle værelser er repræsenteret i modellen. I stedet for at snakke om sin bolig, og indirekte om arkitektur, konstruktion og urelaterbare størrelsesforhold, kan brugeren vise og ændre direkte i modellen ved egen hånd. Der kan opbygges ekstra vægge ved at sætte nogle flere dele på, eller en væg, et gulv, et loft eller lignende kan forskubbes eller modificeres ud fra en simpel teknik ved at fæstne og løse små skruer i et gevind. Jeg havde udarbejdet skalaproportionelle møbler og mennesker, således at

134 Tidsskriftet Grønland 3/2016

Figur 5: Diagram over de fire brugerinddragelser og hjemmets sammensætning

brugeren også undervejs kunne forholde sig til kroppens størrelse i forhold til eksempelvis sengens placering og lofternes højder.

Leddene er skåret, filet og svejset manuelt i stål. Pindene er skåret og malet med streger, der viser en meters opdelinger.

Desuden er i modellerne monteret små magneter for at fastholde magnetpapir, der er anvendt til at markere gulve, vægge og lofter mv.

Jeg introducerede spillet for fire forsøgspersoner/-familier i fire forskellige slags boligtyper for at indsamle oplysninger om, hvordan moderne grønlandske familier indtager deres hjem. De indsamlede oplysninger brugte jeg til programmering og kortlægning.

Demografisk analyse Under kortlægningen af den grønlandske levevis eller rettere levestruktur ligestillede jeg ikke de forskellige fænomener, men behandlede dem i stedet alle som en del af en kompleks kulturel, social, infrastrukturel,

HANNAH RASCH

historisk og økonomisk symbiose.

Under mine ophold i Grønland har jeg observeret og været fascineret af mange af disse fænomener, som jeg har forsøgt at fortolke (figur 6, næste side). Jeg har således erfaret, at der på årlig basis er registreret 22.701 flytninger mellem 23.112 boliger (en flytning udgør mindst to måneder, jf.

Grønlandsk Statistik). Det betyder, at der på et år er næsten ligeså mange mennesker, der flytter fra en boligsituation til en anden, som der er boliger i Grønland!

Det betyder ikke, at alle skifter hus en gang om året, men afspejler et billede af en befolkning, der har tilpasset sig et kulturelt klima, som kræver af den enkelte, at han eller hun er villig til at flytte i kortere eller længere perioder ad gangen, efterladende eller medbringende sin familie. Det viser, at der på ethvert givet tidspunkt er nogen, der efterlader kvadratmeter for at optage nogle et andet sted i landet. Det indikerer ydermere, at boligkonstellationerne på en eller anden måde skal være meget elastiske for at kunne opfylde behovet for et skiftende antal mennesker i løbet af året.

Denne situation fremgår blandt andet af de tilgængelige statistikker vedrørende beskæftigelsen. Antallet af ansatte i offentlig administration samt arbejdsløse er relativt fast i de enkelte byer og bygder, mens der er stor mobilitet indenfor hovedparten af de øvrige erhverv. Så beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af årstiderne, der igen påvirker behovet for boliger.

En anden ting, man noterer sig, er den ulige fordeling af kønnene. Det er f.eks. hovedsageligt mænd, der flytter til og i Grønland for at arbejde i mandsdominerede beskæftigelsesområder som eksempelvis minevirksomhed og byggeri. Dette påvirker statistikkerne over flytninger, da de pågældende er mere tilbøjelige til at flytte rundt midlertidigt og ofte efter arbejde.

Min vision for projektet var at udfordre den indoktrinerede idé om, hvad et grønlandsk hjem skulle kunne rumme af

beboere, og i endnu højere grad, hvornår og for hvor længe ad gangen.

Projektets boliger Selve boligprojektet består af fire boliger, der står i forbindelse med hinanden. De er hævet over jorden og forbundne med en beton-plint, som både fungerer som en sti mellem husene, men også som et delingsorgan, hvori der løber rør og ledninger. På denne måde er det meningen, at husene kan være fleksible i forhold til forandringer i eksempelvis beboerantal og kan dele f.eks. overskudsvarme eller kulde med hinanden.

Jeg har arbejdet med at indarbejde sociale rum imellem husene. Steder, hvor naboer kan samles i godt vejr eller have kort kontakt på kolde vinterdage. Områderne er til dels defineret af de to ikke isolerede enheder til opbevaring samt ved et solrigt cementeret område, foruden læ for vinden. Disse sociale parametre var ikke kun vigtige for designaspektet i projektet, men afspejler et reelt kulturelt fænomen, idet grønlændere ofte samles for at fejre også mindre begivenheder. Områderne er defineret fysisk med betonstier og belægning, men også socialt af muligheden for at anvende dem som arbejdsområder til udskæring og rensning af fisk og vildt, samt reparationer af f.eks. motorer eller slæder.

Husene er designet ud fra et add-on princip. Det vil sige, at de som udgangspunkt er ens, men da de er designet til at yde total fleksibilitet, er det tesen, at de til hver en tid vil fremstå unikke og afspejle den aktuelle bruger af boligen.

Opbygningen består af almindelige stilladsspær, som kan findes og genbruges i den eksisterende lokale byggebranche.

Desuden er stilladsspær simple at opsætte, reparere samt udskifte i forbindelse med vedligeholdelse. Imellem spærrene er der såkaldte programmatiske funktioner; alt lige fra sovepladser til bordplads samt Tidsskriftet Grønland 3/2016 135

HANNAH RASCH

23.112 homes per 2010 Incl. houses and apartments

Average home 3-4 people

66m2

22.701 annual relocations

Government-owned homes Municipally owned homes

Private homes Partially private homes NB: 84% are local relocations

ILULISSAT

+2066 -2500

Gre e

SISIMIUT

84% of all housing is located in the cities.

ndic nla

her Ot

NUUK Fishing, hunting & agriculture**

en om

Public administration

**Employment rate is seasonal dependant.

60% w

Tourism & transport**

Outside workforce**

Figur 6: Diagram over tendenser og fænomener baseret på tal fra Grønlands Statistik.

136 Tidsskriftet Grønland 3/2016

Unemployed**

Other** Construction**

HANNAH RASCH

Figur 7: Et kig ind af et af de store sydvendte vinduer, hvor man kan se granitkernen, der er boligens omdrejningspunkt.

arbejdsstationer eller opbevaring kan indrettes imellem spærrene, alt efter den specifikke families behov.

Uden på spærrene er der opsat 2-3 lag europaller. Disse er fyldt med isolering og fungerer dermed som husets frakke.

Europaller er et billigt byggemateriale, der findes efterladt overalt i Grønland, da de er for dyre at sende retur med skibene, og de har standardstørrelser og kan derfor nemt udskiftes. Under opbygningen af huset beslutter man, hvor man gerne vil have et vindue, og lader blot være med at anbringe paller i den del. Uden på pallerne afsluttes med plader af polykarbonat som klimaskærm.

Boligen er inddelt i zoner, som starter udendørs med terrasse og et uopvarmet skur til opbevaring. Herfra bevæger man sig ind til boligens yderste isolerede zone, som er entreen, derfra til næste zone, som er badeværelset, og videre til næste zone, som er opholdsrum, der kan omdannes til værelse. Derfra kommer man ind i boligens indre opbygning bestående af et åbent rum med fleksibel ruminddeling; alrummet, der praktisk talt består af en klynge af domæner, der, når alle er inaktive, bliver ét stort fællesrum. For enden af boligen findes et stort sydvendt vindue, hvorigennem så meget sol, lys og varme som muligt kan trænge ind i vintermåne-

Tidsskriftet Grønland 3/2016 137

HANNAH RASCH

Figur 8: De fire enheder og betonplinten der forbinder dem.

138 Tidsskriftet Grønland 3/2016

HANNAH RASCH

Figur 9: Et indblik i alle de modelforsøg der udarbejdes inden det endelige design.

derne og opvarme den granitenhed, der er placeret i midten af boligen. Granitenheden består af køkken, sofa/lounge samt soveværelse, det eneste statiske værelse i boligen, og al overskudsvarme opfanges af granitten og bliver afgivet via varmetransmission, når temperaturen falder (figur 7).

Gardinerne er lavet af sælskind, der tilbyder domæneinddeling og midlertidig rumlig struktur, når det er nødvendigt.

I en sovesituation tilbyder de privatliv til

domænerne, og i løbet af dagen kan de lagres og har så et udseende som bløde møbelelementer. På somrenes ekstremt solrige dage tjener gardinet til at kontrollere lysindtag og direkte sollys.

Kontrolleret manuelt af brugerne dækker de hele den sydlige facade gennem hele alrummet til de ydre zoner af enheden.

Om foråret/efteråret og om vinteren udgør de en del af zoneinddelingssystemet med deres isolerende egenskaber, hvor

Tidsskriftet Grønland 3/2016 139

HANNAH RASCH

de opvarmede områder kan reguleres af gardinerne. De er fastgjort til et skinnesystem monteret på spærrene og forbundet med et spor i gulvet.

Det Beboede Grønland Med projektet Det Beboede Grønland var det målet at diskutere og udfordre den traditionelle statiske hustype, der i øjeblikket forhindrer brugerne i at påvirke rumligheder i deres eget hjem.

Formålet var at undersøge, på hvilken måde arkitektur kunne blive lydhør over for de dynamiske beboere. Derfor var det interessant at skabe og bygge på en idé om, at et hjem kunne være baseret på viden om, hvordan befolkningen i Grønland rent faktisk bruger deres rum på forskellig vis afhængig af sæsonen eller særlige omstændigheder, såsom variationer i antallet af beboere.

Projektet bygger på et ønske om at gøre de årlige grønlandske flytninger til en ressource og et potentiale ved at designe en struktur, der kan opløses og fraktioneres og på den måde tilbyde en alternativ type arkitektur for dem, der ofte flytter til en anden lokalitet eller inden for det lokale område.

140 Tidsskriftet Grønland 3/2016

Projektets ambition var at undersøge, hvordan arkitektur kunne krympe og udvide sig i overensstemmelse med de demografiske bevægelser i løbet af året.

Det udforskede en tilgang, hvor projektet kunne blive fysisk elastisk. Undersøgelserne omfattede håndteringen af en sådan elasticitet – hvordan det påvirkede den sociale og territoriale struktur af indbyggerne – og ideen om et hjem (figur 8 og 9).

Desuden undersøgte projektet, hvordan arkitektur kan tilpasse sig og være fleksibel over for det ekstreme grønlandske klima, og dermed teste og inddrage vindspecifikationer, lysparametre, temperaturer og stedspecifikke byggeproblematikker, hvor det sigtede mod en bæredygtig løsning, både teknisk og socialt.