Tidsskriftet Grønland, nr. 3, september 2017. Gratis artikel.

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 3/SEPTEMBER 2017 65. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB

Nordøstgrønland Et af verdens største ubeboede områder. Og alligevel fyldt med steder og navne, som vækker genklang. Og erindring for de få, der har været der.

Pearyland

Station Nord

79’ Fjorden Danmark-Ekspeditionens deltagere var de første (1906-08) til at kortlægge og tegne den nordøstlige del af Grønland. Kortet er fra Danmark-Ekspeditionen.

Danmarkshavn Dr. Louises Land

Daneborg

Ella Ø Mestersvig

Ittoqqortoormiit/Scoresbysund

Arktisk Instituts historiske samlinger stilles til rådighed for alle – og instituttet modtager gerne nye samlinger af arkivalier vedrørende Grønland og det øvrige Arktis.

3231 5050 / arktisk@arktisk.dk / arktiskinstitut.dk / Strandgade 102, 1401 København K

INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 Danske Bank konto: 9570-6403476 E-mail dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28 Redaktion: Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med ­kildeangivelse.

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Aage V. Jensens Fond, Aase og Jørgen Münters Fond, Juullip Nipitittagaa/ Julemærkefonden, Kong Christian den Tiendes Fond, Det Kongelige Grønlandsfond, Skibsreder Kraemers Grønlandsfond

1 8 6 DAV I D B O E R T M A N N:

Den varme kilde ved Knightton Fjord 1 9 7 P OUL KLITGAARD:

Forestillingen om Grønland i danske skolebøger. Et billede på en magtrelation 2 16 *

Tryk PE offset A/S Forsidebillede: Måtte af cyanobakterier i en af Østgrønlands varme kilder. (Foto: David Boertmann).

U LR IK PR A M GA D:

Sex, løgn og landingsbaner: Thule set relationelt 2 4 2

B J A R N E G R Ø N N OW O G M I K K E L M Y R U P :

Droner og fortidsminder i Grønland

– en ny teknologi i arkæologiens tjeneste

254

KAREN EDELVANG:

Hvordan undervandsdroner og robotter kan hjælpe med at monitere det arktiske marine miljø

264

LOUISE SANDBERG SØRENSEN, SEBASTIAN B. SIMONSEN

OG ANNE SOLGAARD:

Indlandsisen set fra rummet

270

JESPER BOJE:

Sæler og småfisk som naturlige måleplatforme

2 7 8

DET GRØN L A N DSK E SELSK A B

Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab

Grafisk udformning Uffe Wilken

Artikler med * er peer-reviewed

AF JESPER BOJE

Sæler og fisk som naturlige måleplatforme RESUMÉ

Ilulissat Isfjord, Kangia, har den mest produktive isbræ i Grønland og samtidig rige fiskeressourcer, der udnyttes af fiskeriet. Data omkring de fysisk-biologiske forhold er derfor væsentlige for dels at bidrage til viden om afsmeltning fra indlandsisen og isstrømmen mod isfjorden, og dels for at kunne relatere de biologiske forhold for fiskebestandene til de fysiske forhold i fjorden. Fjorden er meget vanskelig tilgængelig på grund af is og isfjelde året rundt, og der kan derfor ikke anvendes konventionelle metoder, f.eks. fra skibe, til at måle i vandmasserne i fjorden. Udviklingen af elektroniske dataloggere, der kan påmonteres fisk og havpattedyr, muliggør at bruge fjordens naturlige fauna som platforme til dataregistrering i vandmasserne.

Ringsæler og hellefisk er almindeligt forekommende i Ilulissat Isfjord. De to arter udnytter forskellige habitater i fjorden; ringsælerne opholder sig mest i de øvre vandlag fra overfladen til 500 m dybde, mens hellefisken forekommer i de dybere vandmasser fra bunden (ca. 1.000 m) og op til 200-300 m dybde.

Elektroniske dataloggere monteret på de to arter kan derfor indsamle fysiske data, såsom temperatur og saltholdighed i hele vandsøjlen fra overflade til bund. Sådanne dataserier er yderst unikke og brugbare til både beregning af afsmeltning og afstrømning fra isbræer og til at få vigtig information om de to arters adfærd i fjorden. Konceptet vil med fordel kunne anvendes i alle svært tilgængelige områder.

270 Tidsskriftet Grønland 3/2017

Jesper Boje er seniorforsker ved DTU Aqua og har i en lang række år været tilknyttet og tidligere ansat ved Grønlands Naturinstitut og det tidligere Grønlands Fiskeriundersøgelser. De primære opgaver har været rådgivning omkring fiskeriressourcer ved Grønland og forskning relateret til dette, herunder særligt omkring hellefisks udbredelse, adfærd og bestandssammenhænge.

Baggrund Den globale opvarmning forårsager voldsomme ændringer i de arktiske økosystemer med stigende havtemperaturer, øget afsmeltning fra indlandsis og bræer og følgende potentielt store konsekvenser for dyreliv og for fiskerimuligheder for lokalbefolkningen. Arktis og Grønland er store områder at overvåge omkring klima og ændringer i dette, og kravene til udstyr er ligeledes store på grund af de fysisk ekstreme forhold. Især isfjorde, hvori afsmeltningen er koncentreret, er vigtige for at kunne følge, hvorledes den øgede ferskvandsafsmeltning påvirker vandmasserne i fjorde og omkring Grønland. Samtidig er isfjorde ofte meget biologisk produktive områder, som er associeret med rige fiskeforekomster.

JESPER BOJE

Figur 1. Kangia, Ilulissat isfjord og byen Ilulissat ved mundingen (fra Google Earth 2017).

Isfjorde er oftest vanskeligt tilgængelige året rundt på grund af kælvet is fra bræer, hvilket stiller krav til moniteringsudstyr til at måle det fysiske/biologiske miljø i vandmasserne.

Almindeligvis anvendes nedsænkede instrumenter fra skibe, men da isfjorde ikke er sejlbare på grund af is, er alternative muligheder dyre og besværlige såsom anvendelse af undervandsfartøjer. Men forekomsten af større isfjelde i en isfjord er også en udfordring for denne slags instrumenter. Derfor er der ved et studie i isfjorden Kangia ved Ilulissat i Vestgrønland anvendt et mere utraditionelt koncept. Fjordens naturlige fisk og havpattedyr bevæger sig rumligt i vandmasserne. Sæler søger oftest føde i de øvre vandlag, mens hellefisk foretrækker de dybere vandlag. Ved at montere måleinstrumenter på disse dyr, kan de indhente data og dermed give et billede af forholdene i isfjorden såvel som unik information om dyrenes adfærd.

Ilulissat isfjord – et unikt område Ilulissat Isfjord, Kangia, er beliggende i Disko Bugt i Vestgrønland og har Grønlands mest produktive isbræ som udløb inderst i fjorden (figur 1). Isstrømmen bag bræen bevæger sig 19 m i døgnet, og den kælver derfor gigantiske mængder af is ud i fjorden. Selve fjorden er ca. 50 km lang og op imod 1.000 m dyb. Ved fjordmundingen er en banke med en dybde på ca. 200 m, der fungerer som tærskel for isfjelde (Bennike et al., 2004). Større isfjelde strander her for en tid, inden de skubbes ud over kanten af det bagvedliggende is. Fjorden er derfor normalt fyldt med tætpakket is og isfjelde året rundt. Disko Bugt udenfor isfjeldsbanken er karakteriseret ved dybder på mellem 300 og 400 m og uden tætpakket is, og der er således markant forskel på de fysiske forhold i Kangia og i Disko Bugt (figur 2).

Tidsskriftet Grønland 3/2017 271

JESPER BOJE

Figur 2. Dybdeforhold i og omkring Ilulissat Isfjord (fra Mernild et al., 2015).

Ved mundingen af fjorden ligger byen Ilulissat, hvorfra der drives et unikt intenst fiskeri umiddelbart foran byen. Fiskeriet er efter hellefisk, en art som er særdeles hyppig i området, men også er udbredt i det meste af Grønland på dybder større end 200300 m. I området ved Ilulissat fiskes der fortrinsvis foran byen, men også inde i Kangia om vinteren, når isen er frosset sammen, og fiskerne er i stand til at køre hundeslæder på den sammenfrossede is, selvom dette er yderst farefuldt.

Alene i umiddelbar nærhed af Ilulissat fiskes der årligt 5.000-6.000 tons hellefisk, hvilket gør dette fiskeri unikt med sådanne mængder på et så lille område (Nygaard 2016). Selve fiskeriet foregår med langliner, om sommeren med mindre kuttere og åbne joller og om vinteren fra huller i isen, hvor fiskeren benytter sig af hundeslæder til transport (figur 3). Der fiskes fortrinsvis på

272 Tidsskriftet Grønland 3/2017

dybder fra 300 m i Disko Bugt foran Ilulissat, og til næsten 1.000 m dybde inde i isfjorden.

De biologiske og fysiske forhold, der får hellefisk til at opholde sig i isfjorden fremfor i det lavere mere åbne vand foran Ilulissat, har været undersøgt af biologer gennem mange årtier. Biologen Erik Smidt (1969) konkluderede, at hellefisk med alderen søgte mod dybere vand, hvilket forklarer, at de største hellefisk i området fiskes inde i isfjorden. Mærkninger af hellefisk med små plastikmærker (T-mærker) forsynet med unikt nummer foretaget af Grønlands Naturinstitut siden 1980’erne viser, at voksne hellefisk i fjorden er meget residente og forbliver i fjordsystemet gennem hele voksenlivet (Boje, 2002). Dog synes hellefisk at udføre sæsonvandringer ind i isfjorden ved Ilulissat om vinteren (Boje et al., 2014). Men årsagssammenhængen til det fysiske miljø i

JESPER BOJE

Figur 3. Vinterfiskeri efter hellefisk i Ilulissat Isfjord (foto: E. Smidt 1969).

isfjorden mangler, da der gennem tiderne er meget få målinger af forholdene i Kangia på grund af det konstante isdække. Kun enkelte meget kostbare målinger foretaget fra helikopter gennem sprækker og huller i isen er tilgængelige til dato. Derfor er nu indledt undersøgelser, der benytter sig af isfjordens naturlige fauna som måleplatforme, nemlig hellefisk og ringsæler.

Dataloggere og satellittransmitterende sendere Der er gennem de seneste år sket en markant teknologisk udvikling i mærker, der kan fastgøres på dyr, og som logger data fra det omgivende miljø. Elektroniske dataloggere til fisk er selvsagt små. De har typisk en tubeform på 5 x 1,5 cm, kan tåle dybder ned til 1.000 m og kan akkumulere op til 100.000 observationer (figur 4). Loggerne er udstyret med et batteri, der gør dem i stand

til at måle i op til fire år. Foreløbig er på hellefisk kun anvendt loggere, der måler dybde og registrerer tid, men loggere fås også til at måle saltholdighed. For dataloggere på marine pattedyr som sæler kræves ikke samme minimalisme og lethed til loggeren; sæler udstyres typisk med loggere på størrelse med en knytnæve og forsynet med antenne (figur 5). Data fra sælens logger transmitteres via satellit, når sælen tager luft, og loggeren er oven vande. Derved sikres, at data kommer forskerne i hænde i modsætning til loggere på fisk, hvor forskerne er afhængige af genfangst af fisken, hvilket som regel er fra fiskeriet.

Brug af sæler og hellefisk Ringsæler lever fortrinsvis af fisk, krebsdyr og blæksprutter i de øvre vandlag, men kan dog dykke med til 500 m dybde under fødesøgningen (Mernild et al., 2015).

Tidsskriftet Grønland 3/2017 273

JESPER BOJE

Figur 4 (øverst). Hellefisk mærket med konventionelt gult T-mærke samt datalogger (den hvide tube).

Mens de konventionelle T-mærker koster under 1 kr/stk, er datalogger-mærkerne dyre: 4.000 kr - 5.000 kr/stk afhængigt af hvad de skal kunne logge (dybde, temperatur, saltholdighed etc.), og hvilken dybde de er i stand til at modstå (ned til mere end 1.000 m) (foto: J. Boje).

Figur 5. Ringsæl med satellitsender monteret på ryggen (foto: A. Rosing-Asvid).

Ringsæler har i mange hundrede år været fangstdyr til lokal konsum, og sælernes tilstedeværelse i fjorden er således godt kendt. Mærkninger af ringsæler har vist, at sæler ligesom hellefisken er meget resident

274 Tidsskriftet Grønland 3/2017

i Ilulissat Isfjord, hvilket gør den egnet som måleplatform for det fysiske miljø i isfjorden (Mernild et al., 2015). Hellefisken lever fortrinsvis på dybder større end 300 m og er registreret at opholde sig på bunden af

JESPER BOJE

Figur 6. Oversigt over observationer fra ringsæler udstyret med satellitsendere i isfjorden i månederne august til december. Tv: positioner i isfjorden hvorfra uddykkede sæler har sendt. Th: Tilsvarende temperaturprofiler i midten af isfjorden (fra Mernild et al., 2015).

isfjorden på dybder omkring 900 - 1.000 m.

Ringsæler og hellefisk forekommer derfor tilsammen i alle dybder i fjorden, fra overflade til bund.

De satellittransmitterende sendere på sæler kan geolokaliseres, dvs. spores til en geografisk position, og data fra vandsøjlen i fjorden kan derfor tilknyttes denne position. Dette er væsentligt, da fjordens udstrækning på ca. 50 km antages at have en vis variabilitet i de fysiske forhold gennem fjordens forløb. Med en position kan man således få et rumligt indtryk af fjordens fysiske egenskaber. Dataloggerne på hellefisken derimod kan ikke udveksle position med satellitter, da fisken bestandigt er under vand, og derfor er det nøjagtige sted for observationerne på loggeren ukendt. Dog kan genfangststedet sammen med dybdedata være informative til at knytte en lokalitet til observationerne.

Forskelligheden i dybderne i Disko Bugt og i Kangia (figur 2) kan udnyttes ved lokalitetsbestemmelse; ophold af fisken på dybder større end 500 m kan kun være inde i isfjorden, mens længere ophold ved

300-400 m formodes at være i Disko Bugt foran Ilulissat. Genfangststeder for hellefisk udstyret med dataloggere har alle bekræftet denne antagelse.

Figurerne 6 og 7 giver et indtryk af temperaturmålingerne i isfjorden med sæler og hellefisk; temperaturen stiger med dybden på grund af afsmeltningen fra isbræen samt den manglende udveksling af fjordens vandmasser i dybden med det åbne ocean, da udvekslingen er hindret af banken ved mundingen. Bemærk at selvom de to datakilder er foretaget med næsten 10 års mellemrum, er der en god overensstemmelse mellem de målte temperaturer i det dybdeinterval, hvor de overlapper (200 - 500 m).

Hvilke perspektiver har disse målinger?

Anvendes de to komplementerende arter, som f.eks. ringsæler og hellefisk, i et samtidigt mærkeeksperiment, vil man kunne få et samlet billede af de fysiske forhold i isfjorden og over en årlig tidshorisont. Dette vil kunne anvendes til at forbedre viden og beregninger omkring afsmeltning af Tidsskriftet Grønland 3/2017 275

JESPER BOJE

Figur 7. Temperaturobservationer fra isfjorden i 4. kvartal baseret på dataloggere fra hellefisk. De tre farver er observationer i tre forskellige år, hhv. 2001, 2002 og 2003 (fra Boje et al., 2014).

isbræer og ferskvandsudstrømning fra isfjorde og dermed bidrage væsentligt til mere nøjagtige modeller omkring konsekvenser af klimavariationer (Gladish et al., 2015).

Endvidere giver sådanne individuelle målinger fra fisk og havpattedyr en vigtig biologisk forståelse omkring arternes adfærd.

De foretagne undersøgelser på hellefisk har allerede bidraget med vigtig viden om daglig fødesøgningsadfærd samt sæsonmæssige vandringer i fjordsystemerne. Sådanne biologiske informationer er væsentlige for at kunne yde en kvalificeret rådgivning for fiskeriressourcerne og dermed sikre en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet.

276 Tidsskriftet Grønland 3/2017

Referencer Bennike O, Mikkelsen N, Pedersen HK and Weidick A. 2004.

Ilulissat Icefjord - A world heritage site. GEUS report. 28th September, 2004, ISBN 87-7871-136-3.

Boje J. 2002. Intermingling and seasonal migrations of Greenland halibut populations in the Northwest Atlantic determined from tagging studies. Fish. Bull. 100:414-422.

Boje J, Neuenfeldt S, Sparrevohn CR, Eigaard OR, Behrens J. 2014. Seasonal migration, vertical activity and winter temperature experience of Greenland halibut Reinhardtius hippoglossoides (Walbaum) in West Greenland waters.

Marine Ecology Progress Series. Volume 508, pp.

211-222.

Gladish CD, Holland A, Rosing-Asvid A, Behrens J, and Boje J. 2015: Oceanic boundary conditions for Jakobshavn Glacier.

Part I: Variability and renewal of Ilulissat Icefjord Waters, 2001–14. J. Phys. Oceanogr.,45, 3–32, doi:https://doi. org/10.1175/JPO-D-14-0044.1.

Mernild SH, Holland DM, Holland D, Rosing-Asvid A, Yde JC, Liston GE and Steffen K. 2014. Freshwater Flux and Spatiotemporal Simulated Runoff Variability into Ilulissat Icefjord, West Greenland, Linked to Salinity and Temperature Observations near Tidewater Glacier Margins Obtained Using Instrumented Ringed Seals. https://doi.org/10.1175/ JPO-D-14-0217.1 Nygaard R. 2016. An assessment of Greenland Halibut Stock Component in NAFO Division 1A Inshore. NAFO SCR Doc. 16/037.

POLARFRONTEN

Et gratis, populærvidenskabeligt e-magasin om polarforskning, udgivet af Det Grønlandske Selskab.

Hent alle numre mellem nr. 1, 2012 til nr. 1, 2017 på www.issuu.com/polarfronten

Følg POLARFRONTEN på www.polarfronten.dk og på Facebook www.facebook.com/polarfronten/

Tidsskriftet Grønland 3/2017 277

Det Grønlandske Selskabs nyeste publikation:

Forfatteren, Jan Løve, har ligesom bogens hovedperson, Hans Hendrik, berejst store dele af Grønlands kyster, herunder Hans Ø. Desuden har han har gravet sig gennem alle kendte kilder, hvor Hans Hendrik og Hans Ø på nogen måde er omtalt.

Resultatet er en gennemillustreret bog, hvor læseren følger Hans Hendrik fra ungdom til alderdom og introduceres til de mange forskellige ekspeditioner, hvori han deltog. Læseren får også forklaring på og baggrund for det fænomen, at to forskellige øer er opkaldt efter Hans Hendrik.

Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for Grønlands historie og Rigsfællesskabets geografi.

Jan Løve: Hans Hendrik og Hans Ø. Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer.

95 sider / rigt illustreret / 225 kr. / medlemspris: 200 kr.

Bogen kan købes via Det Grønlandske Selskabs hjemmeside eller ved henvendelse til sekretariatet: www.dgls.dk / L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund / 6160 5331 / dgls@dgls.dk