TIDSSKRIFTET
GRØNLAND
NR. 3/SEPTEMBER 2019 67. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB
27/09/2019 08.25
Omslag TG3-2019.indd 5
KORTARKIVET Arktisk Instituts unikke samling af historiske kort er nu sorteret, registreret og gjort tilgængelig for interesserede. I løbet af 2019-20 forventes alle relevante kort at være skannet og uploadet til instituttets hjemmeside.
Eksempler fra Arktisk Instituts kortarkiv: A. K0009-008: Kort over Nordamerika med 5. Thule-Ekspeditions rejseruter indtegnet, 1924(?). B. K0006: Pearys kort over der nordligste Grønland og de canadiske øer, 18921906. Håndtegnede ruter over 1. og 2. Thule-Ekspedition. C. K0183-001: Samuel Kleinschmidts håndtegnede kort fra 1860 over Godthåbsfjorden og omliggende egne.
Arktisk Institut modtager store og små samlinger af historisk materiale vedrørende Grønland og det øvrige Arktis. De modtagne arkivalier registreres, digitaliseres, arkiveres og stilles til publikums rådighed via instituttets hjemmeside:
www.arktiskinstitut.dk
Kontakt: 3231 5050 / arktisk@arktisk.dk / Strandgade 102, 1401 København K
Omslag TG3-2019.indd 2
27/09/2019 08.25
INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 E-mail dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ SE nr. 19 04 29 28 Bank: BankNordik: 6506 - 3062474369 IBAN: DK 4965 0630 6247 4369 SWIFT/BIC: BANODKKK Redaktion: Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar. Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter. Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse. Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Aase og Jørgen Münters Fond, Kong Christian den Tiendes Fond og Augustinus Fonden Grafisk udformning Uffe Wilken
1 1 2 N I N A L U N D :
Nanu – bjørnen fra bagsiden 1 2 1 P ETER SCHMIDT MIKKELSEN & SØREN RYSGAARD:
Fangstmandsperioden trækker fortsat spor i Nordøstgrønland
1 3 6 I VA L O K A T R I N E B I R T H E F O G E T O L S V I G :
Hvem var de to inughuit Arnarulunnguaq og Qâvigarssuaq Miteq? 14 5
T I L O K R AU S E :
Atâ i Diskobugten – fra fangerudsted til vildmarks-lodge. En bygdehistorie
169
MININNGUAQ KLEIST:
Grønlands udenrigspolitik og internationale relationer: Nuværende rammer og mulig udvikling i et selvstændighedsperspektiv
184
ASTA MØNSTED:
Når forventningens glæde møder virkeligheden. Brudstykker af en feltjournal – Ilimanaq juli 2019
189
DET GRØNLANDSKE SELSKAB:
Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab
Tryk Narayana Press Forsidebillede: En isbjørn hilser på isbjørnepatruljen i Hvalrosbugten (foto: Nina Lund).
Index-3-2019.indd 167
27/09/2019 08.24
AF NINA LUND
Nanu – bjørnen fra bagsiden Nina H. S. Lund blev færdig som antropolog fra Aarhus Universitet i sommeren 2017, med speciale i menneske-dyr forhold og resource mangement i Grønland. Efterfølgende har hun arbejdet som kommuneantropolog i forbindelse med byplanlægning. Er pt. på barsel.
RESUMÉ Denne artikel er baseret på et antropologisk feltarbejde i Ittoqqortoormiit – Østgrønland fra juli til-og-med november 2017. Med udgangspunkt i den østgrønlandske isbjørn (Nanu) belyses det, hvordan de invasive isbjørne og håndteringen af dem er blevet et hverdagsfænomen. Artiklen fremstiller, hvorledes det er i kontrast til den vestgrønlandske isbjørn (Nanoq). Med reference til Ittoqqortoormiits kolonihistorie, fremhæves det, hvordan forskellen på de to bjørne og livet med dem bidrager negativt til forholdet mellem Grønlands Vest- og Østkyst.
Livet med Nanu Hundene larmer, er du klar? Sms’en tikker ind 5:30, mens jeg spiser morgenmad. Jeg sender en thumbs up tilbage og pakker mig ind i de sidste lag tøj. Vi kører direkte til hundene. Normalt patruljerer vi op til lossepladsen og gennem byen, før vi når hertil. Der har været isbjørn
netop her de sidste tre dage. Den har spist hundefoder og såret en af hundene. Her til morgen glammer de af fuld hals. Når der er bjørn, har de en specifik måde at gø på, så vi er ikke i tvivl, da vi kører afsted med sneen faldende omkring os. Vinden gør det til en kold morgen, og da vi drejer om hjørnet, tænder jeg lommelygten og begynder at lyse. Manu1 styrer ATV’en og har derfor ingen hænder fri. Den manglende gadebelysning gør, at mørket er pakket tæt omkring os, hvilket gør vores sigtbarhed begrænset til ATV’ens forlygte og min lommelygte. Jeg lader lyskeglen glide fra opildnet hundespand til opildnet hundespand, indtil jeg opdager store isbjørnespor i sneen. Med den mængde sne, der falder omkring os, ved jeg, at dyret må være tæt på. Jeg prikker Manu på skulderen, og han bremser ATV’en, mens jeg lader lyskeglen følge sporet. DER! Mindre end 10 meter fra os. Nanu! udbryder jeg og peger. Midt i det yderste hundespand står den store hvide skikkelse. Dens øjne lyser mod os i mørket, mens den lægger an til at angribe endnu en hund. Manu er ikke i tvivl, det er den samme isbjørn vi to gange tidligere har jaget på flugt og én gang – med nød og næppe – undgået at aflive på grund af snestorm. Det er nu fjerde gang, den er her, og vi bliver derfor nødt til at aflive den. (Uddrag fra feltnoter 8/11-17).
1 Alle navne ændret af forfatteren.
112 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 112
27/09/2019 08.23
NINA LUND
En invasiv isbjørn på vej hjem efter nattebesøg (alle fotos: Nina Lund)
Denne artikel bygger på det feltarbejde, jeg lavede om livet med invasive isbjørne og isbjørnepatruljen i Ittoqqortoormiit i efterårssæsonen 2017. Byen ligger langt mod nord på Grønlands østkyst (70°30’N). I dag er det områdets nordligste beboelse med nationalparken som nabo. Byen blev etableret i 1924 af den danske kolonimagt som selveste manifestationen på Danmarks krav på Østgrønland. Dog var det allerede i 1822, at hvalfangerne William Scoresby Senior og Junior navngav fjorden efter deres familienavn (Mikkelsen 1994). Allerede dengang var området kendt for sit rige dyreliv og gode fangstmuligheder. Området blev da også flittigt besøgt i fangstmandsperioden (19081960), hvor fangstmænd blev ‘udstationeret’ langs Grønlands østkyst for at fange dyr, hvis skind kunne sælges i Europa (Ibid.). Netop det rige dyreliv var da også en del af beslutningsgrundlaget, da man valgte den nye
TG-3-2019-1209.indd 113
kolonis beliggenhed. 71 grønlændere, fortrinsvis fra Angmagssalik, blev de første beboere i kolonien med det danske navn Scoresbysund (Arke 2003). Således er Ittoqqortoormiits historie skabt, dels af kolonipolitik og dels af fangsten. I dag er samfundet stadig præget af fangst, og selv om man kan købe chips og færdigretter, er maden man spiser, oftest noget værten selv har fanget. Omkring byen består fangsten primært af fiskeri og sælfangst. De store dyr som moskusokse og isbjørn må man ud i det omkringliggende landskab for at fange. Således har mennesker og fangstdyr altid været rumligt adskilt. Indtil for et par år siden da isbjørnen begynde at blive invasiv.
Nanoq og Nanu Isbjørnen, Ursus maritimus, Nanoq eller på østgrønlandsk Nanu – kært barn har mange navne. I Grønland har de et stort habitat, der
Tidsskriftet Grønland 3/2019 113
27/09/2019 08.23
NINA LUND
estimeres til at være over to millioner km2, der dækker både øst- og vestkysten (Born 2008). Isbjørnen er tilpasset livet i det hårde arktiske klima og kan modstå temperaturer helt ned til -40 °C, før deres kropstemperatur begynder at falde. Det skyldes i høj grad deres pels, der består af fem centimeter langt uld, dækket af 10-20 cm langt hår, der isolerer kroppen så godt, at de kan svømme uden huden bliver våd (Ibid.). Deres kroppe er yderligere isoleret af et lag spæk på op til 10 cm, deres ører er små, hvilket forhindrer varmetab, og deres poter lader dem både stå fast på isen og holde varmen mod den kolde overflade (Ibid.). De er store rovdyr. Gennemsnitsvægten for en voksen han er 500 kg og maximum længden er 285 cm. Hunnerne er lidt mindre med 200 kg og 250 cm. Isbjørnes smalle hoved og krop gør dem til dygtige svømmere (ibid.), og de kan lugte kød på op til 20 km afstand (Pedersen 1945). Isbjørne kan have en varieret diæt bestående af både dyr og planter, dog lever de primært af sæl, hvis spæk de er afhængige af (Born 2008). Sælspæk indeholder nemlig vand og fedt. Isbjørnen absorberer op til 97% af det fedt, den indtager, hvilket er specielt vigtigt for de drægtige hunner. Når ungerne er født, vejer de kun 600 g og er afhængige af den fede modermælk, hvilket hurtigt dræner moderens fedtdepoter (ibid.). Inden for to år er ungerne vokset til deres mors størrelse, og efter 2,5 år forlader de deres mor og starter den voksne isbjørns solo-tilværelse. Disse unge isbjørne er “de sure teenagere”, som de ofte bliver kaldt i Ittoqqortoormiit. De har lige forladt deres mor og kan derfor have svært ved selv at fange mad nok. Deres manglende erfaring med både jagt og mennesker betyder, at de ofte bliver invasive. Den vestgrønlandske isbjørn (Nanoq) og den østgrønlandske isbjørn (Nanu) tilhører to forskellige bestande med seperate habitater. De to bestande er genetisk forskellige,
og Nanu-bestanden har aldrig været optalt, hvilket også ville være en dyr affære på grund af områdets størrelse og klimatiske forhold. Nanoq har en ‘home range’ på 135.000 km2, hvorimod Nanu har helt op til 200.000-450.000 km2 (Ibid.). I Østgrønland ses Nanu hele året, og de ældre i Ittoqqortoormiit fortæller, at byen ligger i en isbjørnekorridor, hvor dyrene altid passerer, når de vandrer op og ned langs østkysten. I Ittoqqortoormiit siges det, at ingen nogensinde er blevet slået ihjel af Nanu, dog er der hvert år angreb og skade på materiel og hunde. I 2017-sæsonen var der to angreb på mennesker og 21 invasive isbjørne, der besøgte byen. At Nanu er blevet invasiv er et nyt fænomen. Aviaja fortalte om det således: ”Det var efter jeg boede i Vestgrønland og flyttede tilbage… Efter jeg havde fået børn. Dengang [2007] skulle man pludselig til at have riffel med og holde øje, og jeg tænkte hvorfor? Folk sagde, at der kunne være isbjørn. Jeg spurgte, er der isbjørn? Det var mærkeligt at komme tilbage og pludselig skulle passe på, når man gik ud og have riffel med. Da vi var børn og teenagere, var vi aldrig forsigtige, og vi tjekkede aldrig, om der var isbjørn” (Aviaja, 06/10-17). Selv om Aviaja fortæller om det bratte skift, hun oplevede i frygten for Nanu, er de lokale ikke i et konstant stadie af panik. Snarere er bevidstheden om, at man altid kan møde Nanu blevet baggrundsstøj i de lokales liv. Forskellige hverdagspraksisser er blevet vigtigere, f.eks. at medbringe en riffel, når man går udenfor byen, og nye praksisser er kommet til for at nedsætte potentialet for angreb, f.eks. at børnene skal være hjemme, før det bliver mørkt. Når vi er på natfiskeri i Hvalrosbugten ved siden af byen, bliver vi tæt på ATV’en, så vi hurtigt kan køre fra en potentiel Nanu, og vi har altid riffel med, så vi kan affyre varselsskud
114 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 114
27/09/2019 08.23
NINA LUND
Nanu konfronteres af hundene, mens den stjæler deres mad.
og skyde i nødværge, hvis det er nødvendigt. Som min værtsfar sagde til mig en augustaften: “Du skal ikke gå for langt væk! Der kan være isbjørn alle steder. Den kan komme herfra, den kan komme derfra. Den kan klatre, den kan svømme, den kan løbe. Du skal bare huske isbjørne kan ikke flyve! Alle andre retninger er en mulighed” (Ataata, 04/08-17). På dage, hvor der er isbjørn i nærheden, eller byen har haft besøg af en isbjørn, er byen i forhøjet beredskab. Mange vælger at holde sig væk fra området, hvor isbjørnen blev set, og påbuddet om at medbringe riffel skærpes. Er isbjørnen set på lang afstand, kører man til tider ud og betragter den, men man bliver ved sit køretøj for en sikkerheds skyld.
TG-3-2019-1209.indd 115
For at håndtere den øgede risiko for angreb på mennesker, besluttede WWF i samarbejde med Departementet for Jagt og Fiskeri at etablere Isbjørnepatruljen. Det er patruljens job at holde byen isbjørnefri. Dette sker ved de daglige morgenpatruljer mellem kl. 6 og kl. 7. Her kører patruljen gennem byen. Først undersøges lossepladsen, hvor størstedelen af de invasive isbjørne kommer på besøg. Derefter cirkuleres der gennem byen, og til slut besøges Hvalrosbugten. Patruljen har faste stop langs ruten og er forøvrigt ekstra grundige de steder, der før har været isbjørn. Morgenpatruljen er til for at sikre, at byens børn selv kan gå i skole, uden at deres forældre skal frygte, at en isbjørn angriber. Desuden er de invasive isbjørnes rytme tilpasset byens. Da isbjørne generelt skyer mennesker og larm, kommer de ind til Ittoqqoortoormiit, når byen sover. Så når patruljen er på gaden som de første om
Tidsskriftet Grønland 3/2019 115
27/09/2019 08.23
NINA LUND
En syg og udsultet isbjørn er blevet nedlagt efter gentagene forsøg på at skræmme den ud af byen.
morgenen, sikrer de, at ATV’en har larmet eventuelle uvedkommende besøgende frem fra deres skjul. Møder man en isbjørn på morgenpatruljen, eller ses den i løbet af dagen, kører patruljen ekstra runder. Ved et møde vil patruljen først køre tættere på isbjørnen i et roligt tempo for at se dyrets reaktion. Hvis den ikke flygter, er næste trin at skyde varselsskud, enten ved at skyde i jorden tæt på isbjørnen eller affyre gummikugler direkte på isbjørnen, hvis den er meget arrogant (se senere afsnit). Hvis isbjørnen stadig nægter at forlade byen efter disse voldsomme advarsler, kontakter patruljemedarbejderen jagtbetjenten, der sørger for tilladelsen til at aflive isbjørnen. Afhængigt af situationen, f.eks. lokation og vejrforhold, kommer jagtbetjenten hen til stedet eller holder sig på stand-by, mens patruljen fortsat forsøger at skræmme isbjørnen
væk. Hvis isbjørnen ikke kan overtales til at forlade byen, vil jagtbetjenten ringe til Departement for Jagt og Fiskeri for at få tilladelse til at aflive isbjørnen. Når tilladelsen er givet, vil patruljemedarbejderen affyre nogle enkelte varselsskud, hvorefter aflivningen finder sted. Efterfølgende informeres WWF om forløbet, og der laves indberetning til Departementet. Det er yderst sjældent og kun som sidste udvej, at invasive isbjørne aflives. I 2017 sæsonen var det to ud af 21 invasive isbjørne, der mødte denne skæbne.
“De ser os som niggers” Udsagnet gav mig nærmest mattak galt i halsen. Jeg er hos et vennepar til middag. Rundt om bordet er grønlændere, herboende danskere, mænd, kvinder, unge og gamle. Samtalen havde handlet om infrastruktur og vejarbejdet på hovedgaden. Endelig var
116 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 116
27/09/2019 08.23
NINA LUND
det kommet i gang efter lang tids venten. “Det er jo bare os herovre i reservatet” (Eik. 22/10 -17), havde en af mændene sagt. En klar hentydning til den grundlæggende følelse af at blive set ned på af Vestkysten og administrationen. “Jojo”, svarede jeg, “men det er nok heller ikke helt nemt at lave administration over så store afstande”. En af de mere stille kvinder retter sig op, ser mig direkte i øjnene, og siger som sin første kommentar denne aften. “De ser os som niggers – for dem er vi ikke mennesker” (Mona, 22/10-17). Følelserne i denne samtale er langt fra enestående. I dag oplever mange forholdet til Vestgrønland som en form for neokolonialisme. Der er dels de strukturelle forhold, hvor mange føler, at Vestkysten tydeligt nedprioriterer at løse de problemer, der er på østkysten, og så er der også de mere personlige oplevelser. Mange har oplevet at føle sig talt ned til, når de er på besøg i f.eks Nuuk. Det lader til, at de har ret i denne opfattelse. I sin bog “Bamsip Utaqqinerani – Mens vi venter på bamse”, skriver Jørgen Chemnitz om østgrønlænderne: “Vi kalder dem Tunumiut, dem fra bagsiden. Ordet har også betydningen: tilbagestående” (side 109). Forholdet, hvor Vest er moderne og Øst gammeldags, kan spores tilbage helt til kolonitiden, hvor Jens Nielsen skriver, at der allerede under hans tid i Scoresbysund var kontroverser mellem de to landsdele. Han beskriver, hvordan gæster fra Vestkysten kom for at opleve det “gammeldags eskimosamfund” (Nielsen 2012, s.162). Den danske stat valgte at lægge sit grønlandske eventyr i Vestgrønland, der jo er tættere befolket og lettere fremkommeligt end Østgrønland. Derudover blev Vestgrønland koloniseret af Danmark allerede i 1721, hvorimod Østgrønland først blev ’opdaget’, da Gustav Holm etablerede en handelsstation i Ammassalik i 1894 (Hastrup 2015). Dette forhold betyder, at koloniens administrative infrastruktur med centrum på Vestkysten allerede var anlagt og blot kunne udbredes til Østgrønland. Således er det
TG-3-2019-1209.indd 117
et biprodukt af den danske stats ønske om en samlet grønlandsk koloni, at der nu eksisterer en administrativ skævvridning mellem den moderne Vestkyst, der udstikker love, administrerer og prioriterer politisk for Østkysten. For østgrønlænderne manifesteres dette i utallige hverdagsirritationer; fra dårligt internet eller kommunens lange sagsbehandlingstider til dårlige flyforbindelser til resten af landet.
Når Nanu er arrogant og aggressiv Det anstrengte forhold mellem Øst- og Vestgrønland kommer også til udtryk i forholdet til isbjørne. I Ittoqqortoormiit er isbjørnen mad, der spises med stor nydelse, modsat flere af mine og de lokales bekendte i Vestgrønland, der er bange for at få parasitter af at spise isbjørn. En kammerat fortalte mig om en tur til Nuuk, hvor han havde tilbudt nogle venner fra Vestkysten at lave isbjørn til dem. “De var bange for at få parasitten”. Han trak på skuldrene med et misbilligende ansigtsudtryk, “men jeg har spist isbjørn hele mit liv, og jeg har det fint” (Ataata, 07/11 -17). Mistanken om at han ville give sine venner dårligt kød var dels en fornærmelse, men også et udtryk for, at de ikke vidste, hvad de snakkede om. Samme følelse kom til udtryk, da jeg fortalte en veninde, at en biolog i Nuuk havde advaret mig mod at spise isbjørnekød. “Hvad ved han om isbjørne? Det skal bare koges ordentligt” (Maria, 07/09-17). Holdningen om, at de på Vestkysten ikke forstår sig på Nanu, bliver mere ophedet, når det drejer som at leve med de invasive isbjørne. De invasive isbjørne ses ofte udenfor jagtsæsonen og efter fangstkvoten er brugt op. Derfor er dyrene fredet og må kun skydes i nødværge. Isbjørnepatruljen gør en kæmpe indsats her. Først og fremmest skaber det tryghed for de lokale at vide, at patruljen hver morgen kører gennem byen og skræmmer en eventuel isbjørn væk. Desuden vurderer de isbjørnen Tidsskriftet Grønland 3/2019 117
27/09/2019 08.23
NINA LUND
En hvalros holder øje med vores tur fra Ittoqqortoormiit til Kap Tobin.
og dens tilstand. Da mandskabet kører hver dag, er det dem, der vurderer, hvorvidt der er tale om en førstegangsbesøgende isbjørn eller en tilbagevendende. De sidste kaldes problembjørne. De har oftest haft held til at finde mad i byen og kommer derfor tilbage til samme sted flere nætter i træk. Reglerne på området er, at en tredjegangsbesøgende isbjørn må aflives, da man ikke kan knække deres interesse i byen ved at skræmme dem væk. En anden faktor er isbjørnens vægt. Hvis en isbjørn er meget tynd og ser syg ud, kan der gives tilladelse til at nedlægge den, da man ikke ønsker at smitte andre dyr i området. Desuden opereres der med to termer: Aggressiv og arrogant. Begge refererer til isbjørnens reaktion på mennesker. En isbjørn reagerer aggressivt, når den forsøger at gøre skade på enten materiel eller
mennesker. Sker det, vil patruljen først forsøge at skræmme den væk, men oftest uden held, da Nanu vil angribe, fordi den er aggressiv. I sådanne tilfælde er der tale om nødværge og isbjørnen skydes. Hvis isbjørnen er arrogant, reagerer den ikke på menneskelig tilstedeværelse. Den vil ignorere ATV’er og varselsskud, indtil de kommer meget tæt på, eller den direkte bliver beskudt med gummikugler på kort afstand. I sådanne tilfælde udgør en isbjørn en stor risiko for de ansatte, der kører patruljen, da man skal meget tæt på isbjørnen, for at få dem til at flygte. Dette kræver mod og et sikker hold på riflen; at gå så tæt på en fuldvoksen isbjørn, at den kun er et par meter fra dig. Og dette er ikke en sjældenhed for en isbjørnepatrulje-medarbejder. Det er oftest disse isbjørne, der bliver klassificeret som problembjørne.
118 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 118
27/09/2019 08.23
NINA LUND
Isbjørnespor vidner om uvelkommet besøg fem minutter fra Ittoqqortoormiit.
I Ittoqqortoormiit er der delte mening om, hvorvidt man burde skyde alle invasive insbjørne på stedet. Dem, der argumenterer imod, mener, at ordningen, der er i dag, er den bedste. Med patruljen forsøger man at skyde så få dyr uden for kvoten som muligt, samtidig med at man beskytter byens indbyggere. Dem, der argumenterer for, italesætter det som selvforsvar, fordi der hvert år sker personangreb og stor materiel skade forvoldt af invasive isbjørne. Desuden er der det faktum, at den østgrønlandske isbjørnebestand ikke er optalt, og derfor er der flere der mener, at “den grønlandske fanger er mere truet end isbjørnen” (Malik, 12/10-17). Dog betyder det ikke, at de opponerer mod patruljen. Hvis den ikke kørte, ville fangerne blive presset til at nedlægge de invasive isbjørne, der ofte er tyndere end dem, de finder på fangsten – og derved få mindre ud af deres
TG-3-2019-1209.indd 119
kvote. For begge holdninger er der dog det tilfælles, at Vestkystens autoritet over den lokales vurdering af, hvornår en isbjørn bør nedlægges, er til stor frustration. Specielt er der problematikken om, hvor tæt en isbjørn skal være på byen for at være invasiv. Hvis patruljen opdager en isbjørn på vej mod byen, vil den køre isbjørnen i møde og forsøge at få den til at vende om. Men som flere lokale bragte på bane: “Hvis en isbjørn bliver opdaget 20 km fra Nuuk, og den bare kigger i den forkerte retning, bliver den skudt på stedet” (Svend 15/10-17). Der er altså tale om, at der gælder et regelsæt på Vestkysten og et andet på Østkysten. Kommentarer som denne udtrykker, hvordan isbjørnekonflikten ikke blot er en konflikt mellem mennesker og invasive isbjørne, men også et led i en større historisk sammenhæng, hvor østgrønlænderne altså føler sig som “niggers” i vestgrønlænderes øjne. Tidsskriftet Grønland 3/2019 119
27/09/2019 08.23
NINA LUND
Nanu – bjørnen fra bagsiden Når de lokale i Ittoqqortoormiit føler, at de i Vestgrønland ikke forstår, hvad det vil sige at leve i Østgrønland sammen med Nanu, er der nok noget om snakken. Der er netop forskel på at leve med Nanu og Nanoq. Hvor Nanu er et hverdagsfænomen, er Nanoq generelt et sjældent syn i byerne i Vestgrønland. Derfor skaber det stort postyr, når han dukker op, hvilket kan få ham til at gå i panik og gøre situationen farlig. For flere af vestgrønlænderne er Nanoq, som for resten af verden, kongen af Arktis. Nanoq, der flyder på et skrumpende stykke is, er ligefrem blevet symbolet i kampen for klimaet og har været yderst synlig i klimadebatten og til klimademonstrationer. Nanoq skal beskyttes, fordi vi mennesker med vores forurening og CO2 truer hans eksistens. Nanu – derimod – er så meget et hverdagsfænomen, at da jeg spurgte Inuk, om han så Nanu ved siden af hans hus dagen før, svarede han: “Jeg gad ikke at se efter, den slags har jeg set nok af” (Inuk, 03/11-17). Livet i Ittoqqortoormiit er på mange måde tilpasset Nanu og hans vane med at dukke op i byen. Han er et stort rovdyr, der udgør en risiko for børn, der leger ude, og han truer beboernes eksistensgrundlag, når han gør skade på deres huse og hunde. Han udgør en trussel, og mennesket har behov for beskyttelse mod ham. Nanoq og Nanu er således i denne henseende hinandens modsætninger, og det er ikke overraskende, at dem der lever med den ene ikke forstår dem, der lever med den anden. Det problematiske i denne situation er, at den administrative magt ligger på vestkysten. Derfor ekkoer Vestkystens forhold til Nanoq og de følgende konsekvenser for østgrønlænderne og Nanu kolonitiden og forværrer det i forvejen anstrengte forhold.
Bibliografi Arke, Pia. 2003. Scoresbysundhistorier: fotografier, kolonisering og kortlægning - Med kartografiske afsnit af Stefan Jonsson. 1. Copenhagen: Bogen Forlag. Born, Erik W. 2008. Grønlands hvide bjørne. 1. Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag. Chemnitz, Jørgen. 2011. Bamsip Utaqqinerani - Mens vi venter på bamsen. 1. NITZ publishing. Hastrup, Kirsten. 2015. Thule på tidens rand. Lindhardt og Ringhof Mikkelsen, Peter Schmidt. 2001 [1994]. Nordøstgrønland 1908-60: Fangstmandsperioden. 2. udgave (revideret og udvidet). Aschehoug. Nielsen, Jens (2012): Dagbogsbreve fra Scoresbysund 1957-59. Det Grønlandske Selvskab. 1. udgave, 1. oplag
120 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 120
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab FEJRING AF H.J. RINKS 200 ÅR FØDSELSDAG
Geocentret 1. oktober 2019 kl. 17.00 - 21.00 Året 2019 er 200-året for grønlandsforskeren og foregangsmanden H.J. Rinks fødsel. Dette vil blive markeret af Det Grønlandske Selskab med et festsymposium, som afholdes den 1. oktober 2019 på Geocentret i København. Symposiet indledes med to festforelæsninger, som efterfølges af præsentationen af en helt ny og spændende bog om H.J. Rink. Denne præsentation vil blive give af bogens forfatter Pia Rink. Herefter vil Det Grønlandske Selskabs Rink Medalje blive uddelt, og aftenen afsluttes med en festlig reception. Rink-symposiet finder sted på Geocentret, Øster Voldgade 10, i Auditorium B (skilte vil vise vej). Symposiet indledes kl. 17 - 17.30 med en sandwich og en øl/vand. Herefter følger foredragene og festsymposiet afsluttes med en reception kl. 20.00 - 21.00. Tilmelding og svar om deltagelse på e-mail dgls@dgls.dk eller på telefon +4561605331 senest d. 28. september er nødvendig af hensyn til arrangementet, da der er en begrænsning på deltagerantal. Ved overbooking sker deltagelse efter "først-til-mølle princippet".
TG-3-2019-1209.indd 189
Tidsskriftet Grønland 3/2019 189
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
ARKTISK FESTIVAL 2019
Lørdag og søndag 2-3. november, lørdag kl. 10-18.30 og søndag kl. 10-16. Sted: Nordatlantens Brygge og Det Arktiske Hus, Strandgade 91 og 102. Programmet spænder bredt med aktiviteter, konkurrencer og foredrag, der omhandler rejseoplevelser, kultur, historie. Det bliver to dage, hvor du får mulighed for at udforske alle sider af den arktiske verden! Nogle aktiviteter vil foregå udendørs (byvandring, besøg på Skibet Activ mm.), andre indendørs. Hør f.eks. om den geopolitiske situation i Arktis, mød Minik Rosing, hør om isbjørnene i en varm verden, lær grønlandsk på 20 minutter, mød arbejdende kunstnere, se verdens flotteste fotos fra det skønne nord og deltag i forfattercafé eller mød Eventyrernes Klub. Der vil blive særlige events for børn og barnlige sjæle. Festivalen finder sted midt i København på Kongelige Grønlandske Handels Plads, der gennem godt 200 år har været centrum for Danmarks relationer til Nordatlanten. Festivalen er arrangeret af arktiske ildsjæle fra Det Grønlandske Selskab, Afdelingen for Grønlandske og Arktiske Studier, KU; Arctic Friends og Nordatlantens Brygge og har derudover deltagelse af et bredt udsnit af organisationer med fokus på Arktis. Deltagelse er gratis, og der er ikke tilmelding, dog er der begrænset deltagerantal på enkelte events. Følg programmets udvikling og nyheder om festivalen på www.arktiskfestival.dk, og Arktisk Festival på Facebook eller via www. dgls.dk samt DGS’ Facebook side.
STUDENTERFORUM
Til efteråret lancerer Det Grønlandske Selskab et forum for studerende. Studenterforum er et tværfagligt mødested, hvis formål er at samle og inspirere studerende med interesse for Grønland og Arktis. Visionen er at skabe et forum, hvor studerende på tværs af forskellige videnskabelige retninger kan mødes til socialt samvær og fordomsfri debat om alt fra den nyeste forskning, fundraising, karrieremuligheder, opgaveskrivning, praktik og udenlandsophold med mere.
190 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 190
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Første torsdag i måneden afholdes der møde for de studerende, hvor der enten holdes oplæg, spilles spil eller blot debatteres forskellige emner på tværs af forskellige studieretninger. Møderne vil variere, og de studerende vil have mulighed for at påvirke deres indhold. Derudover kan der forekomme ekstraordinære møder i forbindelse med filmvisninger, koncerter, udstillinger eller lignende arrangementer, der relaterer sig til Grønland og Arktis. Ved hvert møde vil der være mulighed for spisning og et lille glas. Efter hvert møde vil Studenterforum tage på en nærliggende bar med studentervenlige priser, hvor der vil være mulighed for at lære hinanden bedre at kende. For studerende er det GRATIS at deltage, dog skal man registrere sig via en mailingliste én gang pr. semester. Som medlem af Studenterforum modtager man mails om aktiviteter og arrangementer i Studenterforum samt Det Grønlandske Selskab. Første møde finder sted: Torsdag d. 3. oktober 2019, kl. 17:00 -19:00, Strandgade 102, 2. sal, 1401 København K. Vel mødt! Elisabeth Sparst Kofoed, formand for Studenterforum For nærmere information kontakt Det Grønlandske Selskab: L.E. Bruuns Vej 10 2920 Charlottenlund Telefon: + 45 61 60 53 31 Mail: dgls@dgls.dk Besøg vores Facebook: Studenterforum DGS
TG-3-2019-1209.indd 191
Tidsskriftet Grønland 3/2019 191
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Efteråret 2019
Arrangementer Oktober
Klimaændringernes effekt på indlandsisen og havisen – aktuelle resultater fra satellit- og flymålinger v. professor René Forsberg, DTU-Space Torsdag d. 10. oktober kl. 18.30 GEUS Øster Voldgade 10 opg. N, 1350 København K Grønlands indlandsis og havisen i Arktis har i de sidste tyve år set store ændringer, der løbende moniteres fra både satellitter og fly. Ændringerne påvirker i høj grad levevilkår i Arktis, men har også globale effekter, specielt for det stigende havniveau. Rene Forsberg fortæller om de aktuelle ændringer, som de ses fra satellitter, og også fra DTU Space’s talrige flykampagner i Grønland, Det Arktiske Ocean og Antarktis. Der er mulighed for pizza og et glas vin inden mødestart – pris 40 kr. Pizza serveres én time før ordinært mødetidspunkt.
192 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 192
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
November
Situationen i Arktis og Arktisk Råd v. orlogskaptajn Jens Peter Holst-Andersen Torsdag d. 14. november 2019 kl. 18:30 GEUS Øster Voldgade 10 opg. N, 1350 København K Orlogskaptajn Jens Peter Holst-Andersen vil give et helt aktuelt indlæg om Arktis og Arktisk Råd. Jens Peter Holst-Andersen har siden 2017 været formand for Arktisk Råds arbejdsgruppe EPPR, som arbejder med det arktiske beredskab og SAR. Han har solid arktisk erfaring og har i løbet af karrieren sejlet med en række af søværnets skibe i Grønland og Nordatlanten. Desuden har Holst-Andersen arbejdet med arbejdsgruppen siden 2013, fra 2015 og frem til 2017 som næstformand. Der er mulighed for pizza og et glas vin inden mødestart – pris 40 kr. Pizza serveres én time før ordinært mødetidspunkt.
December
Arktiske bjørnedyr v. professor emeritus på Statens Naturhistoriske Museum Reinhardt Møbjerg Kristensen Torsdag d. 12. december 2019 kl. 18:30 GEUS Øster Voldgade 10 opg. N, 1350 København K
Bjørnedyr (Tardigrada) er nok ukendte for de fleste lægmænd. De har intet med bjørne at gøre, selvom de ligner dem lidt set forfra. Bjørnedyr er meget små, med en længde på kun 0,08-1,25 mm for de voksne bjørnedyr. De hører til de mindste flercellede dyr her på Jorden. Bjørnedyr er udbredt over hele Jorden, fra Mount Everest i Himalaya til varme kilder i Japan og i Grønland – til de dybeste dybhavsgrave. I modsætning til andre dyr bliver der ikke færre arter, når man bevæger sig fra tempererede egne til polarområderne.
TG-3-2019-1209.indd 193
Tidsskriftet Grønland 3/2019 193
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Faktisk er omkring halvdelen af de 1.200 beskrevne arter kendt fra Arktis og Antarktis. Jo mere ekstremt miljøet er, desto bedre klarer bjørnedyrene sig i konkurrencen med andre mikroskopiske dyr. Således findes der hjuldyr og rundorme i udkanten af gletsjere og indlandsisen, men kun bjørnedyr inde på selve indlandsisen. Helt enestående er der fundet nye arter af bjørnedyr i de radioaktive kilder både på Disko og i Uunartoq i Sydgrønland. De marine bjørnedyr er stadig dårligt undersøgt i Grønland, men de viser sig at være ekstremt tilpasset til årstiderne. Således ser det marine isbjørnedyr, Halobiotus crispae helt forskellig ud sommer og vinter. ---
Kunstudvalget ARON – Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund Program 2. halvår 2019 Siku ajorpoq!
Tirsdag d. 12. november kl. 15. Nordatlantens Brygge, Strandgade, Kbh. K En fotoudstilling af Ragnar Axelsson og Carsten Egevang som fokuserer på det barske og dominerende grønlandske landskab og udfolder det intime spil mennesker og natur imellem.”Siku ajorpoq” understreger med al tydelighed, at klimaændringerne i Arktis allerede er en realitet. Hvor resten af verden udtrykker forståelse for konsekvenserne af et varmere klima igennem komplicerede modeller og statistikker, er klimaændringerne allerede den barske virkelighed for inuit. Klimaændringerne sker nu! --I det omfang, hvor der ikke ovenfor er tilstrækkeligt med oplysninger om det enkelte arrangement, eller hvor der måske bliver tale om ændringer i programmet, henviser
194 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 194
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
vi til de informationer, der i så fald senere vil fremkomme i ARONs nyhedsbreve og/eller på Det Grønlandske Selskabs hjemmeside www.dgls.dk BLIV ARON-VÆRT FOR ET PAR TIMER! Må vi komme og besøge dig? ARON søger kontakt med medlemmer, hvis hjem er præget af grønlandsk kunst, og som har lyst til at fortælle lidt om det. Vi medbringer selv det fornødne til et lille traktement under besøget. Vi glæder os til at høre fra dig. Agitér blandt venner og bekendte for medlemskab i Det Grønlandske Selskabs fraktion Kunstudvalget ARON og deltag i den årlige udlodning af indkøbte kunstværker – indmeldelse kan ske på dgls@dgls.dk. Medlemskab af ARON forudsætter, at man i forvejen er medlem af Det Grønlandske Selskab. Det særskilte kontingent til ARON er p.t. 100 kr. pr. år pro persona, og kontingentet anvendes udelukkende til indkøb af kunst til udlodning blandt ARONs medlemmer. Bemærk! Alle medlemmer af Det Grønlandske Selskab er velkommen til ARONs møder – men man deltager kun i den årlige udlodning af indkøbt kunst, hvis man er registreret som medlem af ARON. ---
Det Grønlandske Selskab, Seniorklubben. Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund. Program 2. halvår 2019.
Om ARTEK og dets betydning for grønlandske anlægsarbejder v. professor emeritus Niels Foged, DTU Byg og ARTEK.
Torsdag d. 24. oktober kl. 19.30 i Kraemer Hus. Niels Foged fortæller om de lufthavnsanlæg i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, som han har arbejdet med som konsulent og forsker/underviser ved ARTEK, og han vil prøve at
TG-3-2019-1209.indd 195
Tidsskriftet Grønland 3/2019 195
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
give et sammenfattende indtryk af, hvorledes ARTEK og dets studerende har været involveret i tidligere og nuværende anlægsarbejder. ARTEK blev oprettet i år 2000 med det formål at uddanne arktiske ingeniører i et samarbejde mellem DTU og Grønlands Selvstyre.
Rejefiskeriet i Grønland v. Jørn Kristian Hansen Torsdag den 28. november kl. 19.30 i Kraemer Hus. Jørn Kristian Hansen har været ansat i rejefiskeriet i Grønland i årene fra 1991 til 2017 og vil fortælle om en række af de aspekter, der er tilknyttet denne branche, herunder generelt om fiskeriet, mandskabsforhold, livet ombord og fiskerikontrol. Og om en vurdering af fremtiden og de heri indeholdte spørgsmål, som bl.a. kan komme til at omfatte fiskeripolitik, livsvarige kvoter, spredning af ejerskab og nye unge fiskeres muligheder.
Til Seniorklubbens møder har alle medlemmer af Det Grønlandske Selskab gratis adgang. For ikke-medlemmer af entreen 40 kr. I det omfang, hvor der ikke ovenfor er tilstrækkelige oplysninger om det enkelte arrangement, herunder om eventuelle ændringer i programmet, henvises til Det Grønlandske Selskabs hjemmeside. ---
Møder i Aarhus i den nye sæson
Det Grønlandske Selskab satser på at kunne etablere en vestdansk afdeling her i efteråret 2019. Møderne er stadig i planlægningsfasen, men vi håber at kunne arrangere to møder henholdsvis efterår og forår. Vi kan allerede nu præsentere vores første arrangement: Foredrag om Camp Century v. Henry Nielsen
196 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 196
27/09/2019 08.23
DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Tirsdag d. 12. november kl 19.00 på GEUS Aarhus, bygning 1110, C. F. Møllers Allé 8 (lokale angives ved indgangen) Møderne vil blive afholdt på GEUS's afdeling i Aarhus i Universitetsområdet.
Vi håber meget, at dette initiativ vil få tilslutning fra medlemmerne. Så snart der er kommet navn og dato på disse foredrag, vil det blive offentliggjort på Selskabets hjemmeside, og der vil blive sendt mail til medlemmerne. Selskabet håber også med dette initiativ at kunne tiltrække nye medlemmer i det vestdanske. Har nogle af selskabets medlemmer gode ideer er disse velkomne. Henrik Dupont (bestyrelsesmedlem i det vestdanske) Tlf. 22482960. Mail: henrik@dupont.as
TG-3-2019-1209.indd 197
Tidsskriftet Grønland 3/2019 197
27/09/2019 08.23
198 Tidsskriftet Grønland 3/2019
TG-3-2019-1209.indd 198
27/09/2019 08.23
ARKTISK INSTITUTS FORSKNINGSFORMIDLINGSPRIS Forskning og formidling hører sammen! Derfor udfordrer Arktisk Institut unge akademikere til at formidle forskning med almindelige ord til almindelige mennesker. Formålet er dobbelt: at opmuntre unge forskere til god formidling og at åbne forskningen i det arktiske område for et større publikum. I samarbejde med avisen Sermitsiaq, Det Grønlandske Selskab og Styrelsen for Forskning og Uddannelse antager Arktisk Institut tre artikler, som publiceres i Sermitsiaq og Tidsskriftet Grønland. De tre artiklers forfattere modtager sammen med prisen et unikt dokument med bedømmelsesudvalgets kommentarer til artiklen.
1. pris: 10.000 kr. / 2. pris: 5.000 kr. / 3. pris: 2.500 kr. Bedømmelsesudvalgets sammensætning: Direktør Bent Nielsen, Arktisk Institut (formand), Chefredaktør Poul Krarup, Sermitsiaq Journalist Kirsten Rosing, Danmarks Radio Bestyrelsesformand Johnny Fredericia, Det Grønlandske Selskab Redaktør Uffe Wilken, Tidsskriftet Grønland Artiklerne skal skrives på dansk og indsendes til Arktisk Institut senest 16. september. Artiklerne indsendes elektronisk og må højst fylde 6.000 anslag inkl. mellemrum og forventes ledsaget af 1-3 illustrationer. Litteraturliste medregnes ikke i antal anslag. Artiklerne må ikke tidligere være publiceret. Alle yngre forskere kan deltage – dvs. aktive kandidatstuderende, ph.d.-studerende og personer, som har modtaget deres akademiske grad indenfor kalenderåret 2019. Tidligere vindere af Academicus Arcticus kan ikke deltage for anden gang. Alle akademiske discipliner accepteres, blot skal emnet have specifik arktisk relevans.
Læs detaljerede konkurrenceregler på hjemmesiden: arktiskinstitut.dk
Prisuddelingen finder sted 2. november 2019 i forbindelse med ARKTISK FESTIVAL (særskilt program)
www.arktiskinstitut.dk / arktisk@arktisk.dk / +45 3231 5050
Omslag TG3-2019.indd 3
27/09/2019 08.25
Omslag TG3-2019.indd 4
27/09/2019 08.25