TIDSSKRIFTET
GRØNLAND
NR. 4/DECEMBER 2014 62. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB
INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 Danske Bank konto: 9570-6403476 E-mail dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28 Redaktion/redaktør: Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar. Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter. Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse. Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Frimodt-Heineke Fonden, Juullip Nipitittagaa/ Grønlands Julemærkefond, Skibsreder Kraemer og hustru Mathilde Kraemers Grønlandsfond, Bladpuljen, Antikvar Carl Julius Petersens Hjælpefond, Augustinus Fonden, Carlsen-Langes Legatstiftelse.
2 2 8
2 4 2 TOVE SØVNDAHL GANT OG k I R S T E N T H I S T E D : Jens 2 4 9
Tryk PE offset A/S Forsidebillede: Blog P i Nuuk tømt for beboere inden nedrivningen i 2011 - 2012. (Foto: Ulla Willumsen).
Dahl får Rink-medaljen
J E N S DA H L :
Er Grønland noget særligt? 2 5 9
E L E O N O R A J O H A N S E N:
Qivittoq’ens stok i Qaqortoq Museum
2 6 2
J E S P E R S T O R M LY E N E VO L D S E N:
Danskerne kommer – en beretning om dansk imperialisme i Grønland 2 70
H A N S T H O R A N D E R S E N:
Perspektiver på Nuuk – 2005-2015 I: Hjemløshed/boligløshed i Grønland 2 7 7
H A N S T H O R A N D E R S E N O G I VA L U RO S I N G :
Perspektiver på Nuuk – 2005-2015 II: Blok P – forkætret boligbyggeri i Nuuk
2 8 2
H A N S T HOR A N DE R S E N , J A N E B U U S S Ø R E N S E N O G
U LL A W ILLU MSEN
Perspektiver på Nuuk – 2005-2015 III: Nuuk – fra handelsstation til hovedstad
2 9 2
JOHN N Y F R EDER ICI A OG NAJA MIK K ELSEN
Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus
2 9 4
DET GRØN L A N DSK E SELSK A B
DGS forårsprogram
297
DET GRØN L A N DSK E SELSK A B
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Grafisk udformning Uffe Wilken
M IKKEL SØRENSEN OG BJARNE GRØNNOW:
På sporet af de første grønlændere i Melville Bugt – en beretning om en arkæologisk opdagelse under NOWprojektets feltarbejde, sommeren 2014
af HANS THOR ANDERSEN
Perspektiver på Nuuk – 2005-2015 I: Hjemløshed/boligløshed i Grønland Hans Thor Andersen er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet og dr. scient. Han arbejder med byudvikling, boligsociale forhold og regionaludvikling, og har bl.a. medvirket ved en større undersøgelse af hjemløshed i Grønland. Jane Buus Sørensen. Studielektor ved Ilinniarfissuaq. Cand. mag. i historie og geografi. Har en bred forskning i grønlandske forhold.
Ulla Willumsen. Studielektor, cand. scient i fysik og kemi, Ilinniarfissuaq. Ansat siden 2003. Nu Ilinniarnermik Ilisimatusarfik/Institut for læring. Beskæftiger sig bredt med forskellige emner vedrørende Grønland.
Ivalu Rosing er stud. scient. soc. og specialestuderende på uddannelsen By, Bolig og Bosætning, hvor hendes speciale behandler de sociale og bymæssige konsekvenser af Blok P’s nedrivning.
270
Tidsskriftet Grønland 4/2014
RESUMÉ Nuuk er Grønlands hovedstad og har dermed stor politisk, kulturel og økonomisk indflydelse på Grønlands nutid og fremtid. Nuuk er samtidig en magnet for mange af landets indbyggere, hvor allerede ¼ af befolkningen bor. Nuuk er blevet Grønlands storby med alle de fordele og ulemper, det giver. De følgende tre artikler forsøger dels at give en teoretisk ramme om byudvikling i Arktis med udgangspunkt i det specifikke, nemlig Nuuk, og dels at belyse de underprivilegeredes situation i en arktisk by under kraftig udvikling.
I oktober 2007 fandt brandmændene i Nuuk liget af en 35 årig mand, der havde sovet i et skur i Nuussuaq; manden formodes død af røgforgifning som følge af branden. Brandmyndigheden vurderede, at branden formentlig er opstået af tobaksrygning (Sermitsiaq, 6. oktober 2007). I en artikel i Grønlandsposten (15. marts 2012) omtaltes en konsekvens af hjemløsheden i Nuuk: Hjemløse bryder ind i den rømmede blok P for at overleve i den strenge kulde. Til trods for at blokken skal nedrives er der fortsat varme på, og derved er det fristende for hjemløse at forsøge at bryde
HANS THOR ANDERSEN
ind for at få varmen. Boligselskabet fjerner personer, der opholder sig ulovligt i bygningen, men der kommer hele tiden nye til. Der eksisterer ikke et ordentligt alternativ, og mange steder er de opvarmede opgange blevet aflåst. Dette er blot to eksempler på mediernes behandling af problemstillingen; indtil Hjemmestyret i 2008 udarbejdede en rapport om hjemløshed og dens karakteristika var der ingen reel viden om det konkrete omfang, baggrund eller årsager. Rapporten, som Departementet for Familie og Sundhed offentliggjorde i 2008 (”Hjemløs i Grønland”), vurderede, at godt 500 grønlændere kunne betragtes som hjemløse, idet enkelte af kommunerne ikke havde svaret (før kommunalreformen). Rapporten konkluderede, at der var to hovedgrupper; dels unge og yngre, der ikke havde fået rigtig fodfæste på boligmarkedet, dels marginaliserede borgere, der typisk havde mistet deres bolig. Sidstnævnte omfattede langtidsledige, førtidspensionister, misbrugere mm. Det er alvorligt at være uden tag over hovedet, og i Grønland er det direkte livsfarligt; meget få mennesker kan overleve udendørs i længere tid. Alligevel er der en del grønlændere, der står uden bolig. Det er derfor forståeligt, at Grønlands Selvstyre tog emnet op til nærmere undersøgelse. Det var baggrund for, at SBi (Statens Byggeforskningsinstitut under Ålborg universitet) gennemførte en undersøgelse i foråret/ sommeren 2012. Med afsæt i tilgængelige oplysninger og samtaler med kommunale og statslige embedsmænd, boligselskaber, frivillige mm. gennemførtes en interviewrunde med hjemløse i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Assiaat, Ilulissat og Uummannaq. I alt 50 personer deltog. Det primære formål var ikke den statistiske opgørelse, men at opnå forståelse for hvorfor de pågældende var blevet hjemløse, hvad det betød at være hjemløs, og hvad der kunne gøres for at få dem ud af denne situation.
Begrebet hjemløshed Hjemløshed opfattes af de fleste som et spørgsmål om at have tag over hovedet, og det er selvfølgelig også et centralt element i begrebet, men der er flere aspekter af hjemløshedsbegrebet: •
•
•
Det fysiske aspekt: Det at have ly for vejr og vind og at have et sted at opholde sig Det sociale aspekt: Boligen som grundlag for privatliv og ramme for sociale kontakter Det juridiske aspekt: Det at have rettigheder til boligen
Det meste af faglitteraturen er skrevet i den vestlige verden og forholder sig derfor ikke overraskende til forholdene dér: Der er store forskelle land og land imellem blot indenfor Den Europæiske Union, der tydeliggør, at fx. danske resultater ikke uden videre kan bruges til at forstå forudsætningerne for hjemløshed i eksempelvist Italien eller Polen. Og selv indenfor Kongeriget Danmark er der forskel; Grønland ligner på mange punkter både Færøerne og Danmark, men der er også forskelle. Og dem skal man være opmærksom på for at forstå både problemerne og de mulige løsninger heraf. SBI’s undersøgelse ”Hjemløshed i Grønland” havde udgangspunkt i den almindelige forståelse af begrebet, men det blev hurtig klart, at det var nødvendigt at medtage andre forhold i en grønlandsk sammenhæng. En stor del af borgerne i de grønlandske byer er registreret uden bopæl, dvs. der er ikke oplysninger om deres opholdsadresse: Denne gruppe har nemlig ikke nogen bolig. Det betyder imidlertid ikke, at de alle er uden tag over hovedet. En meget stor del bor hos familie, venner og bekendte. Omfanget af registrerede uden fast adresse udgør godt 600 (2013), men antallet af ikkeregistrerede kendes i sagens natur ikke. Der viste sig at være en tredie, helt særlig grønlandsk variant af hjemløshed: Genhuste. Tidsskriftet Grønland 4/2014 271
HANS THOR ANDERSEN
Hjemløsedemonstration i Nuuk d. 18. marts 2013. (Foto: Leiff Josefsen).
Personer, der af den ene eller anden grund var blevet udsat af deres bolig, helt typisk på grund af manglende huslejebetaling, og som derfor havde fået tilbudt en ’nødbolig’ af boligselskabet. Omtrent halvdelen af de udsatte tog mod dette tilbud: De genhuste skal i henhold til retsplejelovens §633 tilbydes tag over hovedet, eftersom det er livstruende at stå uden bolig. Boligselskaberne er derfor forpligtet til at tilbyde opsagte lejere en sådan mulighed. Det er som ofte et værelse i en lejlighed, hvor de øvrige værelser bebos af andre udsatte familier; køkken og bad er derfor fælles for de genhuste, og det sammen med de trange boligforhold kan bevirke konflikter mellem de genhuste. I andre tilfælde er der tale om genhusning i en høj kælder
272
Tidsskriftet Grønland 4/2014
med forholdsvis primitive boligfaciliteter. Flere af de genhuste havde opholdt sig i årevis i genhusningsboligerne.
Hjemløshedens årsager Det er generelt ikke muligt at udpege en enkelt årsag til, at personer rammes af hjemløshed – bortset fra at udsatte ikke får betalt huslejen. Det er typisk de nære og umiddelbare forhold, der resulterer i hjemløshed, og derved mister en person sin bolig. Disse forhold opfattes forskelligt; for nogle er det personens karakter og livsforløb, eksempelvis er skilsmissebørn, børn anbragt i institution eller børn med omsorgssvigt som voksne klart overrepræsenteret blandt de hjemløse. Men det gælder ikke alle. En anden type forklaringer lægger vægten på samfundsmæssige forhold;
HANS THOR ANDERSEN
arbejdsløshed, et stramt boligmarked eller familiemæssigt opbrud, der bringer den enkelte i en vanskelig situation. Undersøgelsen viste, at den typisk udløsende årsag for hjemløshed var ledighed og skilsmisse, men også dødsfald og sygdom var af betydning. Endelig var vold (især mod kvinder), alkohol og stofmisbrug og passivitet blandt årsagerne til hjemløshed hos de interviewede i undersøgelsen. De fleste udsatte og hjemløse havde haft et almindeligt liv med arbejde og bolig, indtil de blev ramt af en social begivenhed, fx. ledighed, skilsmisse eller et nært familiemedlems alvorlige sygdom/død. For nogle førte situationen videre ud i et alkohol- eller stofmisbrug, men for mange betød det en periode med håbløshed og usikkerhed med nedsat indtægtsgrundlag, hvor økonomien ikke hang sammen. En del kunne have fået hjælp fra kommunen, men fik ikke gjort noget ved det i tide. Generelt synes mange at miste overblikket i situationen og lade rudekuvertene hobe sig op uden at reagere. Endelig var der en gruppe af hjemløse, der typisk var flyttet til en af de større byer uden at have en bolig på forhånd. Boligmarkedet i først og fremmest Nuuk, men også Sisimiut og Ilulissat er ganske stramt, og den almindelige venteliste er lang (officielt siges 28 år). Det gør det vanskeligt at finde en bolig, med mindre flytningen sker i forbindelse med arbejde med tilhørende personalebolig eller at ens personlige økonomi kan finansiere en ejer- eller andelsbolig.
•
•
Genhusede, dvs. personer der er udsat af egen bolig og i henhold til gældende retspraksis har fået tilbudt og accepteret en nødbolig indtil de finder anden bolig. Boligløse, personer der typisk er registreret uden fast adresse og formodes at bo hos familie, kæreste, venner eller lignende.
Det er ikke alle former for hjemløshed, der er lige alvorlige: At bo hos familie og venner kan fungere rigtig godt, især når forholdene tillader det, men kan også være en belastning på langt sigt. De genhuste har umiddelbart ly for vejrliget, men generelt er det vanskeligt at fastholde en ’normal’ tilværelse, dvs. passe arbejde, skolegang mm. under de særlige vilkår. Endelig er de egentlige hjemløse, som udover at skulle leve med en konstant usikkerhed vedrørende overnatning og mad, også er fysisk meget udsatte. Mens det var forholdsvis enkelt at få oplyst antallet af genhusede via boligselskaberne, viste det sig nærmest umuligt at opgøre antallet af boligløse eftersom samboende kan være både frivilligt og ufrivilligt, dvs. tvunget af omstændighederne. Endelig er omfanget af hjemløse usikkert, men gennem samtaler med kommunale embedsmænd, lokalkendte og nogle af de hjemløse er det lykkedes at få et kvalificeret bud på omfanget.
Boligforhold i Grønland Tre typer af hjemløshed Undersøgelsen fra SBi opdelte de hjemløse i tre hovedkategorier på baggrund af dels faglitteraturen, dels erfaringerne fra interviewene i Grønland: •
Hjemløse, personer uden fast opholdssted/tag over hovedet. Mange synes at have skiftende overnatningssteder, nogle overnatter i skure, opgange eller nu og da hos familie og bekendte
Boligmarkedet i Grønland er endnu præget af perioden før Hjemmestyrets indførelse, hvor en meget stor del af boligerne blev tildelt som personaleboliger. Denne ordning fortsætter, selvom der er tegn på en vis opblødning. Godt halvdelen af de 23.000 boliger ejes af stat og kommune og tildeles i henhold til Landstingsforordning nr 2 af 12. maj 2005, idet eksisterende beboere prioriteres højere end nye. Men forordningen angiver også, at stat eller kommune kan udtage en del af boligerne til fx. personaleboliger og det finder Tidsskriftet Grønland 4/2014 273
HANS THOR ANDERSEN
i høj grad sted i de store byer med pres på boligmarkedet, bl.a. Nuuk. Resultatet er, at ventetiden på den almindelige venteliste kan være meget lang (i Nuuk op mod 28 år). En samlet opgørelse af de to offentligt ejede boligselskabers boliganvisninger i perioden 2005-12 viser, at den største kategori trods alt er den almindelige kategori, der udgør godt 40 % af boliganvisningerne, mens personaleboliger udgør omkring en fjerdedel. I de seneste år, dvs. efter 2010, er antallet af anvisninger efter den almindelige venteliste blevet reduceret med godt en femtedel. Personaleboliger udgør mere end halvdelen af anvisningerne i Nuuk mod 10 15 % i mange byer. Boligbestanden i Grønland er generelt præget af små boliger; godt 40 % er mindre end 60 m² og kun ca. 20 % større end 90 m². Boligbyggeriet er droslet markant ned siden starten af 1990’erne og udgør nu omkring 2-300 boliger årligt mod det dobbelte omkring 1990. Det skal her tilføjes, at befolkningen samlet set ikke vokser, men der sker en omfordeling i retning af de store byer. Omkring hver tredie husstand i Grønland omfatter kun én person, i Nuuk er andelen oppe på ca 40 % (2013). Omvendt er den traditionelle kernefamilie, dvs. forældre plus børn, reduceret til kun at udgøre omkring en sjettedel af alle husstande – meget lig den danske situation. Størstedelen af boligerne er opført med offentlige tilskud og beboerne, uanset om de er ejere eller lejere, betaler ikke den reelle omkostning. Huslejen har længe været betragtet som element i socialpolitikken. Den lave husleje medførte samtidig, at private ikke kunne bygge i større omfang og desuden at der ikke har været afsat tilstrækkelige midler til løbnde vedligeholdelse. Endelig betyder den ’kunstigt’ lave husleje i kombination med vanskelighederne med at komme ind på boligmarkedet, at mange, der er flyttet i kortere eller længere perioder fx. i forbindelse med uddannelse, opretholder deres lejemål evt. gennem fremleje. Sker
274
Tidsskriftet Grønland 4/2014
dette uden om boligselskabet, er det ulovligt; det menes at have et vist, men ukendt omfang. Boligselskaberne må imidlertid ikke kontrollere om der finder ulovlig fremleje sted.
Udsættelser og genhusninger En central årsag til hjemløsheden er de mange udsættelser, der finder sted i Grønland. Undersøgelsen så derfor nærmere på, hvordan udsættelserne praktiseredes, og i hvilket omfang de effektueredes. Ved manglende huslejebetaling fremsender udlejer et rykkerbrev ca. 14 dage efter fristen for rettidig betaling. Brevet advarer om, at manglende indbetaling medfører at lejemålet ophæves. Det er muligt at få lavet en afdragsordning hos boligselskabet, såfremt lejeren henvender sig og/eller få råd og vejledning til at få hjælp fra kommunen. Såfremt der ikke sker en huslejeindbetaling eller anden reaktion fra lejerens side, følger en 2. rykker cirka tre uger efter den første. Denne anden rykker fungerer samtidig som ophævelse af lejemålet. Lejeren kan dog ved at indbetale sin restance sikre sig fortsættelse af lejemålet. Såfremt dette ikke sker inden for en uge, afsender boligselskabet et såkaldt politibrev, en meddelelse til lejeren om at lejemålet er ophævet, og at restancen vil blive inddrevet ved hjælp fra fogeden. Det er politiets opgave at effektuere udsættelsen, der starter med et møde mellem udlejer og politiet, hvor restancelisten gennemgås med henblik på at undgå at urimeligt små restancer får drastiske følger. Listen over de forestående udsættelser sendes herefter til kommunens socialforvaltning for at give denne en mulighed for at undersøge, om der er grundlag for at yde hjælp til at forhindre udsættelsesforretningen. Herved forhindres husstande i socialt vanskelige situationer at blive boligløse. Selve udsættelsesforretningen foregår omhyggeligt for at sikre at reglerne overholdes. Såfremt lejeren i sidste øjeblik har betalt restancen, standses udsættelsesfor-
HANS THOR ANDERSEN
Rykkere, ophævelser, udsættelser og genhusninger i perioden 2005-12 1. rykker 2. rykker Udsættelsesbrev Realiseret Genhusning udsættelse 22.345 4.067 1.336 147 55
Opgørelser fra boligselskaberne INI og Iserit.
retningen, ellers gøres lejeren bekendt med situationen og anmodes om at underskrive et dokument om, at reglerne er fulgt, og at denne har forstået situationen. Udlejer skal herefter kunne tilbyde en ’nødbolig’ til den udsatte lejer. Denne bestemmelse skyldes retsplejeloven, der slår fast, at fogeden ikke kan gennemføre en udsættelsesforretning, såfremt dette betyder, at en lejer eller dennes husstand derved kommer til at stå uden bolig. Denne bolig kan kommunen eller andre sørge for, men i praksis er det boligselskaberne, der stiller den dårligste del af deres boligbestand til rådighed: De tidligere lejere betaler jo ikke husleje, og deres ophold skal betales af selskabernes øvrige lejere. Desuden er selskaberne ejet af stat og kommune. Det fremgår af tabellen herover, at hver lejer i INI og Iserits boliger i gennemsnit får to rykkerbreve årligt, og at dette medfører at en femtedel heraf – svarende til en trediedel af lejemålene – rent faktisk ophæves (2. rykker). Det betyder dog langt fra, at de alle effektueres; mange synes at få hjælp eller selv kunne betale i sidste øjeblik, og selv på selve dagen for udsættelsesforretningen finder omkring 90 % en løsning. Tilbage er så knap 150 udsættelser, hvor lejeren tvinges til at forlade sin bolig. Fordelt på byer er der en betydelig variation, idet Nuuk, Manitsoq og Sisimiut topper listen; det skyldes imidlertid befolkningskoncentrationen. Når udsættelserne gøres op i forhold til boligbestanden, er billedet noget anderledes: Ittoqortoormiut, Tasiilaq, Nanortalik og
Narsaq har 2 -3 gange så mange udsættelser som landsgennemsnittet, mens Sisimiut ligger på linie med gennemsnittet, og Nuuk og Ilulissat ligger klart under. Fordelingen antyder en vis sammenhæng med erhvervsudviklingen og dermed lejernes privatøkonomi i de pågældende byer. Endelig viser tabellen, at ca. hver tredie udsatte lejer tager mod tilbuddet om genhusning. Der er ikke oplysninger om de øvrige udsatte, ca. 100 årligt, og deres videre skæbne.
Registrerede uden fast bopæl En del borgere er som nævnt uden fast bopæl; de kan dog blive registreret med tilknytning til en by. Frem til 2001 var antallet af borgere uden fast adresse forholdsvis beskedent, omkring 150-200. Men herefter er tallet stigende frem til 2009, hvor det topper med over 700 og nu (2013) er reduceret til godt 600. Det er mændene, der dominerer gruppen: Tidligere med 90 % af alle, men efter 2003 er andelen reduceret – dog kun til 80 %. Et andet vigtigt træk ved personer uden fast adresse er den markante koncentration i Nuuk, jf. figuren på næste side. I gennemsnit har Nuuk haft 280 borgere registreret uden fast adresse i perioden 2009-13; Sisimiut og Ilulissat er nr 2 og 3 på listen med henholdsvis 83 og 58 borgere. Igen spiller størrelsesforholdet ind; målt pr 1000 indbyggere er andelen af borgere uden fast adresse på niveau med landsgennemsnittet. Samlet set er antallet af personer registreret uden fast bopæl stigende frem til Tidsskriftet Grønland 4/2014 275
HANS THOR ANDERSEN
2010, hvorefter det stagnerer. Dette dækker over, at antallet er mindsket i Nuuk, men stigende i alle andre byer under ét. En særlig opgørelse for Nuuk viste en betydelig dynamik i gruppen af personer uden fast adresse; knap halvdelen af de, der i 2009 var uden fast bopæl, havde i 2013 fået en sådan i Nuuk. Omkring 30 % var flyttet fra byen, heraf en ganske stor del til Danmark, mens en fjerdedel fortsat ikke havde fast adresse. Desuden var der kommet nye til listen, men det samlede antal var alligevel halveret.
Sammenfatning Grønland har et problem med hjemløse i lighed med de fleste andre lande. Problemet skærpes af det arktiske klima, og det er derfor nødvendigt at finde muligheder for at kunne tilbyde husly. Presset på boligmarkedet, fremfor alt i Nuuk, gør det vanskeligt at sikre den bolig-sociale anvisning. Kombineret med boligmarkedets organisering giver det en række ekstra udfordringer. SBi-undersøgelsen viste, at den almindelige, vestlige forståelse af hjemløshed skal modereres for at kunne anvendes på grønlandske forhold. Der er reelt tale om tre hovedformer; den ’traditionelle’ hjemløshed, hvor individet ikke har sikkerhed for ly; de udsatte og genhusede, der ofte befinder sig i en slags gråzone i længere tidsrum (bl.a. pga. den lange venteliste); og så individer, der er uden fast adresse og opholder sig hos familie og venner. En stor del af de hjemløse havde mistet egen bolig pga. manglende huslejebetaling, der igen skyldtes en eller flere sociale be
276
Tidsskriftet Grønland 4/2014
givenheder som arbejdsløshed, skilsmisse, alvorlig sygdom eller død i familien. En anden gruppe havde et klart misbrug (alkohol eller stoffer). Alligevel var det slående, at det ofte var tilfældigheder, der gjorde, at en lejer mistede sin bolig og pludselig blev sat ud. I mange tilfælde var lejerne fremmede overfor at kontakte boligselskabet for at få en ordning eller søge hjælp hos kommunens socialforvaltning. Generelt bruger boligselskaberne mange ressourcer på dårlige betalere; når hver lejer i snit modtager to rykkerbreve årligt og hver femte brev om lejemålets ophævelse for så i sidste øjeblik at betale restancen, så anvendes mange ressourcer på de dårlige betalere – ressourcer, der kunne have været anvendt på de egentligt ’tunge’ lejere. Hjemløshed og genhusning rammer en uforholdsmæssig stor andel af befolkningen, og derved hindres de i at deltage i samfundet, ligesom det må formodes at have en indvirkning på deres børn. Litteratur Andersen, H. T. & Hansen, K. E. (2013): Hjemløshed i Grønland. SBi2013:13. København.