TIDSSKRIFTET
GRØNLAND
NR. 4/DECEMBER 2021 69. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB
Mange fly har fløjet til og fra Grønland. Her præsenteres et lille udvalg af fotos fra Arktisk Instituts arkiver.
PBY Catalina, Jørgen Brønlunds Fjord, 1948
F7F Tiger Cat, Narsarssuaq, 1983
DC3, Station Nord, 1953
Heinkel, Eskimonæs, 1932
Tiger Moth S-15, Nordøstgrønland, 1938
De udvalgte fotografier er taget af: J. Svensson, B.I. Haagensen, G. Seidenfaden , B. Fristrup og ukendt fotograf.
Se flere fly-typer på: www.arktiskebilleder.dk eller gå på opdagelse på: www.arktiskinstitut.dk. Arktisk Institut stiller sine historiske samlinger til rådighed for alle – og modtager løbende nye samlinger af arkivalier vedrørende Grønland og det øvrige Arktis. Arktisk Institut, Strandgade 102, 1401 København K 3231 5050 / arktisk@arktisk.dk
INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgives af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ SE nr. 19 04 29 28 Spar Nord: 6506 - 3062474369 IBAN: DK 4965 0630 6247 4369 SWIFT/BIC: SPNODK22 Redaktion Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar. Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter. Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse. ISBN 0017-4556 Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.
Augustinus Fonden, Skibsreder C. Kraemer og Hustru Mathilde Kraemers Grønlandsfond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Aage V. Jensens Fonde, Carlsen-Langes Legatstiftelse, Aase og Jørgen Münters Fond, Kong Christian Den Tiendes Fond. Grafisk udformning Uffe Wilken Tryk Narayana Press Forsidebillede: Jørgen Brøndlund mindestenen. Ilulissat, juli 2021 (foto: Naja Carina Steenholdt).
2 3 0 T I D S S K R I F T E T G R Ø N L A N D S R E DA K T I O N:
Academicus Arcticus 2021 232
R E N É E M I E F R E D E N S B O RG H A N S E N:
Havisen reduceres og udtyndes – hvordan satellitobservationer benyttes til at beskytte Arktis 237
K A R L - P E T E R K R I S T E N S E N:
Organisationsforandring i den grønlandske offentlige sektor
240
SØR EN RU D:
Afkolonisering og den glemte kolonitid *
249
L I S B E T H VA L G R E E N:
Juullip Nipitittagaa – Grønlands julemærke NAJA CARINA STEENHOLDT 252 Covid-19 Kalaallit Nunaallu – Indsigt i pandemiens betydning for liv og livskvalitet i Grønland 2 6 5
RO S A N N G UAQ RO S S E N:
Kvinderne der rejste sig og ændrede mandeverdenen: Den grønlandske kvindes synlighed gennem litteratur og medier 2 7 7
M A R T I N S K R Y D S T R U P & K A R I N B U H M A N N:
Vært for UNESCO Verdensarv. Borgerinddragelse mellem nordboruiner og åbne ressourcehorisonter
2 9 1
U F F E W I L K E N:
Arctic Hub i Nuuk skal bygge bro mellem forskning og samfund
2 9 4
A N N IE L ASZIG:
Et halvt århundrede med Grønlandskalenderen 2 9 6
MEDDELELSER F R A DET GRØN L A N DSK E SELSK A B
FAG FÆ L L E B E D Ø M T E A R T I K L E R E R M Æ R K E T
M E D E N *.
AF TIDSSKRIFTET GRØNLANDS REDAKTION
Academicus Arcticus 2021 Arktisk Instituts formidlingspris Academicus Arcticus blev i år uddelt i forbindelse med Arktisk Festival på Nordatlantens Brygge d. 30. oktober. Prisen uddeles til unge akademikere, som kan formidle forskning med almindelige ord til almindelige mennesker. Formålet er dobbelt: at opmuntre unge forskere til god formidling og at åbne forskningen i det arktiske område for et større publikum. Direktør for Arktisk Institut Bent Nielsen fortalte kort om baggrunden for årets uddeling:
(Fotos: Stig Rasmussen, Arktisk Institut).
230 Tidsskriftet Grønland 4/2021
”Forskning er vigtig – forskning giver indsigt og skaber resultater! En del forskning har intern karakter og er ikke velegnet til at præsentere for et større publikum; men rigtig meget forskning er forståelig, meningsfuld og spændende for mennesker i almindelighed. Derfor er forskningsformidling vigtig! Og derfor er det vigtigt, at kommende forskere er opmærksomme på at kunne og ville formidle den forskning, de selv er involveret i, til et større publikum. Og derfor er det så meget mere skuffende for os som arrangører
af Forskningsformidlingsprisen Academicus Arcticus, at der i år kun er indkommet to artikler. Men det skal ikke forhindre, at de to unge skal fejres, for de har skrevet flotte artikler.”
Årets prisvindere Academicus Arcticus’ førstepris gik til Renée Mie Fredensborg Hansen med artiklen Havisen reduceres og udtyndes – hvordan satellitobservationer benyttes til at beskytte Arktis. Andenprisen gik til Karl-Peter Kristensen med artiklen Organisationsforandring i den grønlandske offentlige sektor.
Om Academicus Arcticus Academicus Arcticus uddeles i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Det Grønlandske Selskab og Avisen Sermitsiaq, og efterfølgende bliver artiklerne publiceret i Sermitsiaq og Tidsskriftet Grønland. Bedømmelsesudvalget er sammensat af: - Bestyrelsesformand Johnny Fredericia, Det Grønlandske Selskab, - Mikrobiolog Aviaja Lyberth Hauptmann, Ilisimatusarfik, - Redaktør Uffe Wilken, Tidsskriftet Grønland - Chefredaktør Poul Krarup, Sermitsiaq, - Direktør Bent Nielsen, Arktisk Institut.
Begge artikler kan læses på de følgende sider.
Tidsskriftet Grønland 4/2021 231
AF RENÉE MIE FREDENSBORG HANSEN
Havisen reduceres og udtyndes – hvordan satellitobservationer benyttes til at beskytte Arktis RESUMÉ Der er intet nyt i, at klimaforandringer har og forsat skaber store ændringer i verden omkring os. Det ses bl.a. ved, at lufttemperaturen og havniveauet stiger, gletsjere trækker sig tilbage, og samtidigt er vi vidner til hyppigere oversvømmelser, skovbrande og ekstreme vejrfænomener. Den del af Jordens klimasystem, som påvirkes kraftigst og hvor man tydeligst kan se effekten af klimaforandringer, er kryosfæren – det af vandet på Jorden som er frosset eller forekommer i fast form (som is og sne). Det indebærer blandt andet gletsjere, indlandsisen og havisen, hvoraf alle områder smelter og/eller trækker sig tilbage i stigende grad. Via et positivt feedback loop (kaldet is-albedo-effekten), bidrager havisen til at øge temperaturen på jorden (både luft- og havtemperaturen), hvilket kan accelerere indskrænkningen af kryosfæren yderligere. Men et reducerende havisdække medfører også en stigende tilgængelighed af Arktis – dette gør sig især gældende for skibsfarten og andre aktører, der kan se muligheden i at sejle igennem det Arktiske Hav i stedet for at tage den lange vej udenom.
232 Tidsskriftet Grønland 4/2021
Renée Mie Fredensborg Hansen (f. 1996) er uddannet civilingeniør i geofysik og rumteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt cand. scient. fra Aalto University i Finland. RMFH arbejder med satellitobservationer af havis og har udgivet flere videnskabelige artikler, som har fokuseret på nye metoder til at bestemme havis-typer og graden af deformation ved brug af elevationsmålinger fra rummet. Indtil september 2021 har RMFH arbejdet som Young Graduate Trainee hos det Europæiske Rumagentur (ESA) på deres jordobservations-center, ESRIN, i Rom, Italien. I oktober 2021 startede RMFH som ph.d.-studerende ved DTU’s Institut for Rumforskning og Rumteknologi (DTU Space) og Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), hvor hun undersøger ekstreme havisforhold ved brug af satellit- og flyobservationer.
Maritime muligheder Det reducerende og tyndere havisdække præsenterer nye muligheder, som før har været utænkelige på grund af det dominerende havisdække – nemlig muligheden for at sejle over det Arktiske Hav (enten ved at anvende de
RENÉE MIE FREDENSBORG HANSEN
perifere have eller ved at sejle på tværs af det hele). Figur 1 viser Nordøst Passagen, der sammenlignet med ruten igennem Suez Kanalen, resulterer i en reduktion af den sejlede afstand på ~9.000 km samt Nordvest Passagen, som sammenlignet med ruten igennem Panama Kanalen, er ~4.500 km kortere1. Samtidig viser figur 1, at der i løbet af de seneste par år er sket en stigning i sejladser via de polare ruter. Disse tal forventes fortsat at stige i takt med, at havisen reduceres og udtyndes yderligere, hvilket også betyder, at der er et mindre behov for ledsagelse af isbrydere om vinteren (da isen vil være nemmere at navigere igennem), og det vil blive endnu nemmere om sommeren, hvis det Arktiske Hav bliver isfrit. Det forventes ydermere, at hvis vi får somre med isfrie have, så vil skibe måske kunne sejle tværs over det Arktiske Hav (benævnt den Transpolare Passage)2. Men hvordan kan vi beskytte det uberørte arktiske miljø i takt med, at eksporten og skibsfarten stiger?
Satellitobservationer af isdækkede vande og deres bidrag til skibsfarten Satellitter, som observerer Jorden, findes der mange af, og disse satellitter bærer på en masse forskellige sensorer. Alle disse sensorer (såfremt de flyver over de polare egne) kan bidrage med information om og observationer af havisen3. At navigere i isfyldte farvande er behæftet med mange risici, der kan være til fare for mennesker og det skrøbelige arktiske miljø. For at minimere disse risici kan satellitobservationerne bidrage med afgørende informationer til skibene. Det vigtigste er at kende udstrækningen af havisen, så man så vidt muligt undgår den. Hertil kan bruges radiometre, der måler temperaturforskellen mellem Jordens naturlige udstråling over hhv. havisen og havet. Baseret på de forskellige geofysiske processer, der forekommer i isen efter at have overlevet flere smeltesæsoner, kan man desuden kende
Figur 1. Trans-arktiske skibsruter er kortere end de konventionelle skibsruter, der bruges i dag, og de forventes at blive brugt mere i fremtiden1.
Tidsskriftet Grønland 4/2021 233
RENÉE MIE FREDENSBORG HANSEN
Figur 2. To isbrydere i den arktiske havis i løbet af MOSAiC-ekspeditionen (© Jan Rohde)8.
forskel på, om der er tale om flerårs-is (tyk is >2m), som overlever minimum en smelte-sæson, eller førsteårs-is (<2m). Det giver en indikation af, hvor tyk og deform isen er. Ydermere kan tykkelsen af isen indikere, hvor svært det vil være at navigere igennem den, da tykkere is ofte kræver en kraftigere isbryder. Deformations-observationer som overfladeruhed eller havisskruninger er også væsentlige for isbrydere, for det er endnu sværere for isbrydere at sejle igennem deform havis. Samtidig kan driften af isen (hvordan havisen bevæger sig) også forudsige, hvordan skibene bør færdes for at undgå større områder dækket af tyk eller deform is. Satellitmålinger kan også bidrage med en indikation af tilstedeværelsen af en anden potentiel fare; nemlig isbjerge, som skibe i
234 Tidsskriftet Grønland 4/2021
isdækkede vande ikke ønsker et sammenstød med. Isbjerge er dele fra en gletsjer, der er kælvet ud i havet, og kan være flere kilometer brede. Radarbilleder giver mulighed for at registrere disse potentielle farer. Med alle disse forskellige sensorer kan man, udover at give informationer omkring klimaet og klimaforandringer, også bidrage med vigtige informationer, som kan hjælpe skibe til at navigere sikkert igennem isdækkede farvande, og dermed beskytte den hidtil næsten uberørte natur, der er i Arktis.
Hvad bringer fremtiden? Baseret på klimamodeller (figur 3) forventes det, at selv med de bedste antagelser for fremtiden (RCP2.6) vil der ske en reduktion af havisen i Arktis. Dog viser
RENÉE MIE FREDENSBORG HANSEN
Figur 3. Arktisk og antarktisk havis’ koncentrations-tendens for 1982−2017 og isdække inklusive klimascenarie-projektioner 9.
Tidsskriftet Grønland 4/2021 235
RENÉE MIE FREDENSBORG HANSEN
nye observationer af nutidens klima en markant forværring af det fremtidige klima (RCP8.5). Klimascenariet, der er kendt som ”business-as-usual”, viser tydeligt, at isdækket i september ikke eksisterer i år 2100, og at der i marts vil være et væsentligt mindre udbredt isdække end nu4. Med andre ord: såfremt vi lever som ”business-as-usual”, viser projektioner, at den tykke flerårs-is ikke længere vil være til stede, og at isen i det Arktiske Hav kun vil være sæson-baseret, hvilket forventes at øge skibsfarten i det Arktiske Hav. Men hvordan kan vi passe på Arktis, hvis skibsfarten øges? I modsætning til Antarktis, som har den Antarktiske Traktat, der dikterer at al affald og nationale territoriale krav på området er forbudt, er dette ikke tilfældet i Arktis5. Derfor er Arktis yderligere sårbart i fremtiden – for hvem skal så passe på Arktis? Forhåbentlig kan satellitobservationer bidrage endnu mere til at beskytte det arktiske miljø i takt med at flere og bedre satellitter opsendes, så man bedre kan monitorere havisen og lede den øgede skibsfart udenom det sårbare arktiske miljø6,7. Referencer
1. Atkisson, A., Arnbom, T., Tesar, C., Christensen, A., 2018. Getting it right in a new ocean: Bringing Sustainable Blue Economy Principles to the Arctic. The WWF ARCTIC PROGRAMME http://arcticwwf/ ocean [online] Tilgængelig på: https://arcticwwf. org/site/assets/files/2050/report_arctic_blue_economy_web.pdf (sidst tilgået 21 september 2021) 2. Østreng, Willy; Eger, Karl Magnus; Fløistad, Brit; Jørgensen-Dahl, Arnfinn; Lothe, Lars; Mejlænder-Larsen, Morten; Wergeland, Tor, 2013. Shipping in Arctic Waters: A Comparison of the Northeast, Northwest and Trans Polar Passages. Springer. doi:10.1007/978-3-642-16790-4. ISBN 978-3642167898. 3. Haykin, S., Lewis, E. O., Keith Raney, R., Rossiter, J., 1994: Remote Sensing of Sea Ice and Icebergs. Wiley Series in Remote Sensing, Canada, ISBN 0-471-55494-4.
236 Tidsskriftet Grønland 4/2021
4. Meredith, M., M. Sommerkorn, S. Cassotta, C. Derksen, A. Ekaykin, A. Hollowed, G. Kofinas, A. Mackintosh, J. Melbourne-Thomas, M.M.C. Muelbert, G. Ottersen, H. Pritchard, and E.A.G. Schuur, 2019: Polar Regions. In: IPCC Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate [H.-O. Pörtner, D.C. Roberts, V. Masson-Delmotte, P. Zhai, M. Tignor, E. Poloczanska, K. Mintenbeck, A. Alegría, M. Nicolai, A. Okem, J. Petzold, B. Rama, N.M. Weyer (eds.)]. In press. 5. The Antarctic Report. 2015. [online] Tilgængelig på: https://www.antarcticreport.com/articles/ the-antarctic-treaty (sidst tilgået: 21 september 2021). 6. Jex, C., 2017: Her er 4 trusler i Arktis – og løsningerne på dem. [online] Videnskab.dk. Tilgængelig på: https://videnskab.dk/naturvidenskab/arktisklima-udfordringer-loesninger (sidst tilgået: 21 september 2021). 7. Ding, Y., Mu, C., Wu, T., Hu, G., Zou, D., Wang, D., Li, W., Wu, X., 2021. Increasing cryospheric hazards in a warming climate, Earth-Science Reviews, 213, 103500, doi:10.1016/j.earscirev.2020.103500 8. McKay, R. MOSAIC Ambassador’s Blog. They’re so cute! – Blogpost 03/10/2019, tilgængeligt hos: APECS [online]: https://apecs.is/outreach/ mosaic-school-outreach/mosaic-ambassadorsprojects/mosaic-ambassador-s-blog-rosaliemckay.html?start=12 (sidst tilgået: 21 september 2021). Billede. Credit til Jan Rohde. 9. Adapted from Figure 3.3, Panels (b), (d), (f), and (h) from Meredith, M., M. Sommerkorn, S. Cassotta, C. Derksen, A. Ekaykin, A. Hollowed, G. Kofinas, A. Mackintosh, J. Melbourne-Thomas, M.M.C. Muelbert, G. Ottersen, H. Pritchard, and E.A.G. Schuur, 2019: Polar Regions. In: IPCC Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate [H.-O. Pörtner, D.C. Roberts, V. MassonDelmotte, P. Zhai, M. Tignor, E. Poloczanska, K. Mintenbeck, A. Alegría, M. Nicolai, A. Okem, J. Petzold, B. Rama, N.M. Weyer (eds.)]. In press. (https://www.ipcc.ch/site/ assets/uploads/sites/3/2020/03/Figure_Chapter_3_3_errata-scaled.jpg)
AF KARL-PETER KRISTENSEN
Organisationsforandring i den grønlandske offentlige sektor RESUMÉ I dette speciale belyses, hvordan samarbejdspraksisser ændrer sig ved en organisationsforandring. Specialet tager udgangspunkt i den grønlandske kommunale sektor, nærmere bestemt Kommune Qeqertalik. I disse år gennemgår kommunen en strukturel forandring efter kommunedeling af Qaasuitsup Kommunia. Kommune Qeqertalik har valgt at decentralisere deres organisation, noget som er en modsætning til andre kommuner i Grønland. Udover det gennemgående tema har specialets kvalitative empiri vist indikationer på, hvilke konsekvenser centraliseringen i 2009 har haft for medarbejdere i de byer, der mistede administration.
Den offentlige administration vokser for hvert år Specialet udspringer af en nysgerrighed omkring den udvikling, der er i den grønlandske offentlige sektor; nemlig at den offentlige administration vokser for hvert år. Grønlands offentlige administrationssystem har i adskillige år været et tema i den grønlandske befolkning. En kommission beskriver, at den grønlandske offentlige sektor er inspireret af den danske model, og de gældende love og regler
Karl-Peter Kristensen er født og opvokset i Aasiaat. Som 17-årig flyttede han til Norge for at følge drømmen som langrendsløber. Ved siden af dette tog Karl-Peter Kristensen en uddannelse ved Norges Arktiske Universitet i Tromsø og fik en bachelorgrad i studiet Ledelse, Innovasjon og Marked i 2016. Efter 10 år i Norge flyttede han tilbage til Aasiaat for at arbejde i Kommune Qeqertalik, der åbnede op for hans interesse indenfor organisationsforandring. Interessen for emnet blev endnu større, da Karl-Peter Kristensen begyndte på kandidatstudiet Virksomhedsstudier ved Roskilde Universitet i 2019, hvilket gav ham fagligt indsigt i emnet fra forskellige perspektiver. I januar 2022 bliver Karl-Peter Kristensen færdiguddannet kandidat.
bliver kopieret fra Danmark (Skatte & Velfærdskommissionen, 2011). Fra et demografisk synspunkt er dette en interessant problemstilling, i og med at Grønland har en anden kultur, befolkningstal og ikke mindst infrastruktur. Hvis man ser på situationen i den offentlige sektor i disse år, har Grønlands Økonomiske Råd gjort Inatsisartut opmærksom på, at den offentlige sektor ”er blevet meget stor” (Økonomisk Råd, 2020).
Tidsskriftet Grønland 4/2021 237
KARL-PETER KRISTENSEN
Figur 1. Kilde: Grønlands Statistik.
Hvis man for eksempel ser på den kommunale sektor, viser statistikken på figur 1, at antallet af fuldtidsbeskæftigede er blevet flere for hvert år fra 2016 til 2020. Selvom formålet med kommunesammenlægningen var at skabe mere service og mindre administration, er tallet steget for hvert år undtagen i 2016 (Skatte og velfærdskommissionen, 2011). De offentlige finanser har fremtidige udfordringer. Økonomisk Råd har nævnt i sin rapport, at den aldrende befolkning generelt i hele landet vil udfordre de offentlige finanser i fremtiden. Derfor mener eksperterne, at den demografiske udvikling bør løses via effektiviseringer i den offentlige sektor for at kunne modstå de offentlige udgifter i fremtiden (Økonomisk Råds rapport, 2019). I en anden rapport nævnes det, at de offentlige udgifter vil vokse, hvis det offentlige system forbliver uændret. Dette vil betyde øget pres for gennemførelse af besparelser, samtidig med at det bliver nødvendigt at skaffe yderligere indtægter
238 Tidsskriftet Grønland 4/2021
for at sikre en holdbar offentlig økonomi (Holdbarheds og Vækstplanen, 2014). Rapporterne peger tydeligt på bekymringspunkter i den grønlandske offentlig sektor; men begge rapporter peger også i retning af, at der bør nytænkes og udføres forandringer i den offentlige sektor for at sikre en bæredygtig offentlig økonomi i Grønland.
Organisationsforandring i kommuner kan effektivisere samarbejdet Resultatet af specialet er, at nye samarbejdspraksisser er opstået, efter at kommunen har implementeret en ny organisationsstruktur. Samarbejdspraksisserne har ændret karakter i form af, at flere deltager i beslutningsprocesserne i byerne. Ud fra empirien kan det konkluderes, at afskaffelsen af topchefer har gjort, at ledelsesstilen opfattes mere uformel af medarbejderne. Blandt andet udtaler flere medarbejdere, at de inddrages i beslutningsprocesserne, og
KARL-PETER KRISTENSEN
deres ledere optræder mere som sparringspartnere. Den nye struktur har skabt rum for at etablere nye samarbejdspraksisser. Medarbejderne udtrykker, at den nye organisationsstruktur har givet dem mulighed for at skabe samarbejde og tænke kollektivt i beslutningsprocesserne. Ligeledes har det resulteret i, at medarbejderne føler, at de har et medansvar for at løfte sager og opgaver i hver deres decentrale administrationer. Empirien viser, at Kommune Qeqertalik har tildelt byerne et større ansvar i forbindelse med decentraliseringen. Medarbejderne udtrykker, at kommunen har givet byerne tillid, og dette har haft positive effekter for medarbejderne i kommunens forskellige byer. Udover de positive effekter har forandringen blandt andet skabt forvirring i organisationen om, hvor ansvaret er placeret. Dette er et udtryk for, at organisationen er ny og stadigvæk i proces med at implementere den nye struktur.
Indikationer på centraliseringens konsekvenser I 2009 gennemgik den grønlandske kommunale sektor en transformation til fire nye storkommuner. Og man argumenterede blandt andet for, at kommunerne ville få bedre fagligt samspil (Skatte og velfærdskommissionen, 2011). Hvis man ser på centraliseringens formål og sammenligner med situationen i dag, så vækker det naturligvis opsigt, at der er blevet mere administration i form af flere ansatte i den offentlige sektor. Centraliseringen i 2009 har haft forskellige konsekvenser for byerne i den daværende Qaasuitsup Kommunia. Specialet viser indikationer på, at centraliseringen i 2009 har haft negative konsekvenser for de byer, der mistede deres kommunale administration til fordel for de fire største byer i Grønland. Empirien viser, at det faglige samspil er blevet mangelfuldt i de byer, der mistede en
administration. Dette kommer til udtryk gennem interviews, hvor medarbejdere fortæller, hvordan deres arbejde blev ændret, da man centraliserede beslutningerne. Medarbejdere fortæller, at de havde en følelse af at miste et ansvar i deres arbejde. Den overordnede fortolkning af empirien er, at medarbejdere i de byer, der mistede en administration, ikke har været særligt begejstrede for centraliseringen. Empirien viser også, at centralisering ikke kun har positive effekter. Tværtimod kan centralisering have store konsekvenser for byerne i et land med store afstande.
Litteraturliste Skatte og velfærdskommissionen, 2011: https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/ Attached%20Files/Finans/DK/Betaenkning/ Skatte20og%20Velfærdskommissionens%20 betænkning%20Marts%202011.pdf Holdbarheds og Vækstplanen, 2014: https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/ Attached%20Files/Finans/DK/Politisk%20 Oekonmisk%20Beretning/HVP%20da.pdf Økonomisk Råds rapport, 2019: https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/ Attached%20Files/Finans/DK/Oekonomisk%20 raad/GOR_ny/GØR%20rapport%202019%20da.pdf Økonomisk Råd, 2020: https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/ Attached%20Files/Finans/DK/Oekonomisk%20 raad/GOR_ny/GØR%20rapport%202020%20da.pdf
Tidsskriftet Grønland 4/2021 239
AF NAJA CARINA STEENHOLDT
Covid-19 Kalaallit Nunaallu – Indsigt i pandemiens betydning for liv og livskvalitet i Grønland RESUMÉ
Artiklen undersøger, hvordan pandemien har påvirket grønlænderes livskvalitet og hverdag. Studiet udspringer af en mindre online undersøgelse af mænd og kvinder mellem 18 og 70 år, bosiddende i byer og bygder i Syd-, Øst-, Nord- og Vestgrønland, samt opfølgende online interviews med en række af deltagerne. Studiet stiller skarpt på den enkeltes hverdag og arbejdssituation, og på de individuelle ændringer pandemien har medført. Herudover analyserer artiklen hvordan der generelt forholdes til pandemien ved at anvende diskurs- og kontekstanalyse af debatter på online-medierne Sermitsiaq.ag, KNR.gl, samt i de offentlige udmeldinger fra grønlandske myndigheder. Studiet påpeger, at selvom der er en tendens til, at der kan spores afmagt og frygt i de virtuelle debatter, også er andre og mere positive aspekter ved pandemien. Af interviewene fremgår det, at pandemien primært har haft betydning for folks arbejdssituation og rejsemuligheder, og at der især har været udtrykt bekymring om covid-19 pandemien i ydre områder, såsom Tasiilaq i Østgrønland.
252 Tidsskriftet Grønland 4/2021
Naja Carina Steenholdt er uddannet samfundsvidenskabelig ph.d. i Arktiske Studier ved Ilisimatusarfik og Aalborg Universitet i 2021. I sin afhandling undersøgte Naja Carina Steenholdt subjektiv livskvalitet blandt 70 grønlændere mellem 18 og 65 år i fire regioner i Grønland. Artiklen her er bl.a. udarbejdet på baggrund af besvarelser fra interviewpersoner, som oprindeligt blev rekrutteret i forfatterens ph.d.-projekt.
Indledning Mens covid-19-pandemien har haft uoverskuelige konsekvenser for mange lande, er befolkningen i Grønland indtil videre sluppet med et relativt få antal smittede på landsplan. Økonomisk har pandemien kun genereret små udsving, hvor det især er fiskeriet, der har oplevet faldende priser og efterspørgsel, samt turismen der har oplevet et fald i antallet af turister (bank.stat.gl). Arktisk Råd udgav i 2020 en rapport, der fokuserer på covid-19 pandemiens betydning for samfundene, og heriblandt psykisk velbefindende,
NAJA CARINA STEENHOLDT
som peger på, at der er en udbredt frygt for smitte, og for at miste nære relationer blandt arktiske samfund, men at pandemien også udløser angst i forbindelse med de traumer, der er oplevet historisk med tidligere pandemier, som f.eks. tuberkulose (Ferguson 2020). Covid-19 pandemiens alvor har blandt andet vist sig og viser sig gennem myndighedernes håndtering af pandemien. Restriktioner i forhold til ind- og udrejse i landet, nedlukning af forskellige erhverv, såsom restaurationer og kulturelle tilbud, samt anbefalinger til hvordan befolkningen skal agere socialt, er blandt de mest anvendte løsninger for at forebygge spredning af pandemien. Disse restriktioner er pålagt for at beskytte befolkningen, men det sætter også befolkningen i en form for afmagt, både når det kommer til at vide, hvad der sker, hvis smitten spredes, og man selv bliver ramt af virus, men også til at leve det liv, man kender, samt pleje de sociale relationer man er vant til. Sidstnævnte er særligt knyttet til grønlænderes forståelse af livskvalitet, og hvordan grønlændere opfatter et godt liv (Steenholdt 2019). Pedersen & La Cours krisestudie af covid-19 fandt, at pandemiens første nedlukning medførte, at 25% af danskerne oplevede eksistentiel krise, og at dette var ”negativt korreleret med mentalt helbred” (2021). Med udsigt til at der kommer flere bølger af covid-19, samtidigt med at der kommer flere lempelser på restriktioner i takt med flere og flere vaccineres i Grønland, vokser spørgsmålet om, hvilken betydning pandemien har haft for grønlændernes liv og livskvalitet.
Baggrund I slutningen af 2019 dukkede de første tilfælde af en ny type lungebetændelse op i millionbyen Wuhan i Kina, og i starten af januar 2020 blev virusset identificeret som en ny coronavirus-variant, kaldet covid-19 (WHO 2020). På ganske få måneder spredte virusset sig fra et par hundrede tilfælde i
Asien i januar til at konstatere flere millioner af tilfælde i løbet af april, spredt over hele verden (Worldometers 2021). Op til i dag er mere end 221 millioner konstateret smittet med covid-19, og mere end 4,5 mio. mennesker er døde, mens de har været smittet med covid-19. Spredningen af den ukendte virus har medført, at lande verden over har lukket deres samfund helt eller delvist ned for at bekæmpe og forebygge yderligere spredning af virusset. I Grønland blev det første covid-19-tilfælde konstateret i Nuuk den 16. marts 2020 (Naalakkersuisut 2020a), men nedlukningen af samfundene i udlandet havde på det tidspunkt allerede fået konsekvenser for det grønlandske samfund. Især forretningslivet i Grønland mærkede nedsat aktivitet, hvilket fik regeringen i Grønland til at drøfte hjælpepakker til erhvervsmarkedets implicerede parter allerede før det første covid-19-tilfælde kom til landet (Naalakkersuisut 2020b). Det første covid-19-tilfælde medførte, at der blev indført restriktioner i forhold til afstand mellem folk og forsamling, men da det andet tilfælde hurtigt blev konstateret i Nuuk, lukkede myndighederne yderligere ned for fritidstilbud, restauranter og alle uddannelser, samt for lufttrafik fra Nuuk (Naalakkersuisut 2020c). I månederne efter blev der konstateret flere covid-19-tilfælde, ikke kun i Nuuk, men i andre større byer, men gennem stramme restriktioner for borgere samt indrejsende, og en omfattende informationskampagne fra Epidemikommissionen lykkedes det at inddæmme virusset og begrænse smitten i 2020. ”[F]å steder har klaret det lige så godt, som man kan sige om Grønland”, sagde statsminister Mette Frederiksen i sin julehilsen til Grønland (Frederiksen, 2020), og da den anden covid-19 bølge som forventet ramte Danmark i slutningen af 2020, og der igen begyndte at dukke grønlandske smittetilfælde op, reagerede myndighederne med at begrænse al lufttrafik ind og ud af landet til myndighedsflyvninger (Naalakkersuisut 2021a). I slutningen af 2020 startede de danske myndigheder Tidsskriftet Grønland 4/2021 253
NAJA CARINA STEENHOLDT
vaccineprogrammet, og umiddelbart efter kunne den første grønlænder blive vaccineret mod covid-19. Kort tid efter blev der imidlertid konstateret en ny og mere smitsom covid-19-variant, delta-varianten, og således startede den anden covid-19 bølge i juli 2021, som medførte det højest antal registrerede smittede på landsplan i Grønland. Antallet af færdigvaccinerede stiger støt, og parallelt med det lempes restriktioner. Meget er altså sket siden Epidemikommissionen udmeldte at ”[s]andsynligheden for at sygdommen kommer til Grønland (…) anses for meget lav.” i februar 2020 (http:// https://sermitsiaq.ag/node/219065), og selvom pandemien ikke har haft samme fatale og omfattende konsekvenser som i andre lande, er det denne artikels formål at finde ud af, om og hvad det har betydet for grønlændernes liv og hverdag.
I artiklen udføres kvalitativ analyse af primære data fra en online undersøgelse samt online interviews. Analysen af de primære data føder specifikt ind i artiklens hovedspørgsmål i forhold til, hvilken betydning covid-19 pandemien har haft for den enkeltes liv og livskvalitet. Artiklen anvender begrebet livskvalitet i den betydning, at livskvalitet er den enkeltes subjektive vurdering af kvaliteten af enten hele livsoplevelsen eller af kvaliteten af forskellige domæner i livet, som f.eks. kvaliteten af ens arbejdsliv, familieliv, sociale liv, mv. (Veenhoven 2014). I diskussionen medtages et par refleksioner om begrebet livskvalitet i en grønlandsk kontekst.
(Bryman 2016). Spørgeskemaet består af 10 spørgsmål, der indledende spørger ind til deltagerens demografiske oplysninger, som f.eks. køn, alder, arbejdssituation og bosted. De øvrige spørgsmål er overvejende af evaluerende karakter, hvor deltagerne blev bedt om at vurdere forskellige aspekter af covid-19 pandemien i forhold til deres egen trivsel og livskvalitet. Artiklen fokuserer særligt på besvarelserne til spørgsmålene illustreret på figur 1. Deltagerne blev bedt om at besvare de evaluerende spørgsmål med en 11-trins skala (fra 0 til 10), hvor 0 var svarmuligheden med negativ værdi, og således var svarmulighederne i den negative ende f.eks. fuldstændigt utilfreds, meget utryg og overvejende negativt i de respektive spørgsmål. I den anden ende af skalaen var værdien 10 svarmuligheden med en positiv værdi, hvor de fremsatte svarmuligheder var enten fuldstændig tilfreds, meget tryg eller overvejende positivt i de respektive spørgsmål. Middelværdien 5 gav deltageren mulighed for at stille sig neutralt til spørgsmålet, og de mellemliggende værdier gav deltageren mulighed for at vælge til hvilken side, vedkommende hældte mest til, i forhold til om svaret var mere negativt eller mere positivt. I spørgeskemaet havde deltagerne mulighed for at uddybe de enkelte spørgsmål i et kommentarfelt. For at få mere kvalitative data ud af undersøgelsen, blev alle deltagerne i undersøgelsen spurgt, om de ville uddybe via et efterfølgende online interview. Her meldte fem sig, og interviewene blev udført enten via mail eller chat via onlineplatformen Messenger.
Primære data
Sekundære data
Artiklens primære datamateriale stammer fra 13 besvarelser på et online spørgeskema (på dansk) udarbejdet via platformen SurveyMonkey, og er indsamlet i perioden 10.29. marts 2021. Deltagerne er rekruttereret via sociale medier, navnlig via Facebook og Messenger, samt enkelte via ’mund-tilmund-metode’ også kaldet snowball-sampling
Ud over analyse af primære data, analyseres der i artiklen på udtræk af diskurselementer fundet på online medier, primært fra online artikler på nyhedsmedierne, Sermitsiaq.ag samt KNR.gl., samt i kommentarfelterne på artikler der vedrører covid-19, hvori der har været debatter blandt grønlandske borgere i perioden mellem marts 2020 og juli 2021.
Metode
254 Tidsskriftet Grønland 4/2021
Figur 1 Uddrag af spørgsmål i online-undersøgelse
NAJA CARINA STEENHOLDT
Spg. 1) Alt taget i betragtning, hvor tilfreds eller utilfreds du er med dit liv generelt for tiden? På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er fuldstændig tilfreds og 0 er fuldstændig utilfreds Spg. 2) Overordnet set, på hvilken måde har covid-19-pandemien påvirket din livskvalitet? På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er overvejende negativt og 10 er overvejende positivt Spg. 3) Overordnet set, hvor tryg eller utryg er du ved covid-19-pandemien? På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er meget utryg og 10 er meget tryg Spg. 4) I forhold til covid-19-pandemien, hvor vigtig er den daglige udvikling af pandemien for dit humør? På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke vigtig og 10 er meget vigtig Figur 1. Uddrag af spørgsmål i online-undersøgelse.
Analysen af det sekundære materiale er en systematisk kontekst- og diskursanalyse, som har til formål at analysere, hvordan befolkningen forholder sig til, og taler om, covid-19 og pandemien i de enkelte debatter. I forlængelse heraf vil artiklen vurdere, hvorvidt denne diskurs stemmer overens med de besvarelser og interviews, der er indsamlet i undersøgelsen. Tesen hviler her på, at diskurser, og med andre ord den måde vi taler om fænomener på (og her er fænomenet covid-19 som en krisebegivenhed i samfundet) har indflydelse på hinanden (negativt og positivt), og kan udvikle sig til nye diskurser og dermed forme virkeligheden på nye måder (Gee 1999). Kriterierne for udtræk og analyse af relevante data var udelukkende på, at det centrale emne var covid-19 pandemien i forhold til det grønlandske samfund. Dette kriterie afgrænser således datagrundlaget i forhold til både befolkning, periode og overordnede tema (covid-19). Artiklens øvrige sekundære datamateriale er primært statistikker fra Grønlands Statistikbank (bank.stat.gl) eller fra udgivelsen Grønland i tal 2020 (Grønlands Statistik, 2020), samt pressemeddelelser fra de grønlandske myndigheder. På http://naalakkersuisut.gl blev der søgt med søgeordene ”covid-19” og ”corona”, og på http://sermitsiaq.ag og http:// knr.gl blev der søgt på ”covid-19”,”corona” og ”grønland”.
I artiklen inddrages der anonymiserede kommentarer fra kommentarfelter på sociale onlinemedier, såsom Facebook, samt fra nyhedsmediers debatplatforme. Anonymitet er valgt på baggrund af, at der ikke er indhentet tilladelse til at bringe de offentligt tilgængelige kommentarer fra de involverede parter i nærværende artikel, og at der ikke er et ønske om at udstille de pågældende mennesker. Brugen af debat-kommentarer der er delt på sociale medier, hvad enten det er på nyhedsmedier eller Facebook, er stadig en relativt ny disciplin i forskningen. De anvendte kommentarer er medtaget ud fra et princip om vurderet relevans, og ikke nødvendigvis med kontekst til de specifikke spørgsmål der stilles i artiklen. Det betyder, at kommentarerne først og fremmest gengives som udtryk for den diskurs, der præger de specifikke online debatter. I den sammenhæng kan der så videre analyseres på, om diskursen stemmer overens med artiklens primære datamateriale. I denne henseende er det vigtigt at påpege, at der altid er et menneske bag kommentarerne, og i forlængelse heraf anerkendes det, at kommentarer på online platforme ofte er skrevet spontant, og i sammenhæng med et antal ukendte individuelle faktorer (og udefinerbare bias), som der ikke kan redegøres for og som tages ud af en sammenhæng, der ligger uden for artiklens formål. Artiklens brug af disse kommentarer skal derfor forstås som forfatterens umiddelbare konkrete fortolkning af indholdet i kommentaren. Tidsskriftet Grønland 4/2021 255
NAJA CARINA STEENHOLDT
Afslutningsvis skal det nævnes, at data til nærværende studie blev indsamlet i perioden januar-marts 2021, i en periode hvor der var få eller ingen smittede, før pandemien krævede sit første dødsfald, og før delta- og omikron-varianterne kom til Grønland. Med al sandsynlighed ser de adspurgte anderledes på pandemien i dag, og hvis data havde været indsamlet i f.eks. juli-august 2021 hvor pandemiens anden bølge (og den nye og mere smitsomme delta-variant) ramte Grønland, ville det måske/måske ikke have haft en betydning for artiklens udformning og konklusion. Artiklen skal derfor ses i lyset af, at de adspurgte svarede på et tidspunkt, hvor covid-19 var en mindre trussel for dem selv, og hvor diskursen mest af alt var præget af, hvornår der f.eks. kom vacciner til de enkelte steder.
”Corona-alarm” Som det fremgår af indledningen, har covid-19 pandemien kort sagt haft indgribende konsekvenser for flertallet, hvis ikke alle i Grønland. Turismen har været lukket ned, og der har været ind- og udrejseforbud for alle foruden myndigheder. Dette har haft betydning for de mange grønlændere, der plejer at tage på ferie eller besøge familie og venner, både i og uden for Grønland. Periodevis har der ligeledes været lukket ned for andre dele af samfundet, og myndighederne har pålagt befolkningen restriktioner eller anbefalinger til den måde, man socialiserer sig og begår sig i samfundet, meget lig det man har set i andre lande.
Men der har ikke været mange registrerede tilfælde af covid-19 i Grønland, hvis man sammenligner med øvrige lande i f.eks. Europa. Det samlede antal af registrerede smittede i Grønland var den 16. september 2021 på 433 personer, altså knap 1% af befolkningen (beregnet ud fra befolkningstallet 1. januar 2021, Grønland i tal 2021). Til sammenligning har der i forhold til befolkningstallet på Færøerne været registreret knap 2% smittede i alt (http://coronoa.fo/statistics) og i Danmark godt 6% smittetilfælde. Ikke desto mindre har man i online debatterne på sociale medier Grønland kunne spore både bekymring og frygt, når der har været konstateret nye smittetilfælde. For eksempel var der blandt 36 kommentarer frygt og afmagt at bemærke i kommentarfeltet til online-artiklen ”Corona-alarm: Par blæste på karantæne og gik til fest” (https://sermitsiaq.ag/node/227461) på Sermitsiaq.ag, hvor det fremgik, at et ungt par valgte at bryde karantænen for at gå til fest i Qaqortoq; heriblandt følgende kommentar (figur 2). Kommentatoren mener, at det vil være nemmere at kontrollere smitten, hvis der indføres karantæne i atlantlufthavnen i Kangerlussuaq, og vedkommende udtrykker samtidig en mistillid til sine medmenneskers fornuft med baggrund i tidligere eksempler. I kommentaren ses det endvidere, at 39 Facebook-profiler markerer sig enige med kommentaren. Eksemplet er blot et ud af talrige lignende eksempler på de sociale medier, og det fremkalder et spørgsmål om,
Figur 2. Udvalgt kommentar: "Corona-alarm: Par blæser på karantæne og gik til fest”.
256 Tidsskriftet Grønland 4/2021
NAJA CARINA STEENHOLDT
hvorvidt den samme frygt og bekymring også findes i det virkelige liv, og hvad det er, der gør befolkningen særligt udsat i forhold til covid-19.
Er Grønland særligt udsat, når det kommer til covid-19? Grønland er en stor ø, men idet ingen af de omkring 15 byer og ca. 60 bygder på øen er forbundet med veje, kan man ligeledes betragte disse som mindre isolerede øsamfund. Dette gør Grønland mere udsat, hvis covid-19 finder vej til især de små og afsidesliggende steder. Sygehuse findes i byerne, og en række af bygderne har sygeplejestationer med ofte blot en enkelt sundhedsfaglig medarbejder (Steenholdt 2021). Disse forhold bevirker, at der er nogle reelle logistiske udfordringer, når der f.eks. er folk, der er alvorligt syge og kræver speciel sundhedsfaglig lægehjælp og pleje. Siden det første covid-19 tilfælde dukkede op i Nuuk i marts 2020, har der ikke overraskende været bekymring for, at smitten ville sprede sig til øvrige dele af landet, som f.eks. Østgrønland, hvor befolkningen ikke alle steder har rindende vand, kloakering eller adgang til sundhedsydelser (Steenholdt 2021). Manglen på rindende vand giver nogle hygiejnemæssige udfordringer i forhold til, at mange henter vand de samme steder i bygderne. Bekymringen omkring vandforholdene i Grønland har også været at spore i medierne. I en online version af sin kronik i avisen Sermitsiaq argumenterer lektor Kåre Hendriksen: ”Med de store hjælpepakker, der for øjeblikket sendes ud i det danske samfund, vil det være helt rimeligt, at rigsfællesskabet også tager hånd om vandforsyning og sanitet i Grønland og dermed sikrer den nødvendige hygiejne, der blandt andet kan bidrage til at forebygge spredningen af pandemier som covid-19.” (Hendriksen 2020). I mange bygder bor befolkningen også tæt med flere under samme tag set i forhold til de større byer. I 2021 er der f.eks. 18% af husstandene i bygderne med fem personer eller mere i husstanden, mod 11%
i byerne (bank.stat.gl) Derudover er der nogle bygder, som proportionelt set har flere borgere i risikogrupperne, f.eks. ældre borgere, i forhold til de større byer. Eksempelvis er 30% af befolkningen i Avannaata Kommunias bygder over 65 år, hvilket er en del mere end f.eks. i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder, hvor den tilsvarende andel af borgere over 65 år er godt 13% (Grønlands Statistik, 2021). Disse forhold kan være med til at forklare, hvorfor diskursen i de offentlige debatter er præget af udbredt bekymring for, at smitten spredes til disse områder. Det betyder dog ikke, at det kun er folk i yderområderne, der er bekymrede for smitten. Da den anden covid-19 bølge ramte landets hovedstad i slutningen af maj 2021, fremskyndte myndighederne vaccinationsplanen i Nuuk med fokus på de mest udsatte grupper (Naalakkersuisut 2021b). Her beroede argumentet på, at der er mange, der rejser ind og ud af Nuuk, og på den måde kan smitten brede sig hurtigt inden for landets grænser. Men det er her ikke utænkeligt, at det også har haft en betydning, at der reelt set kun har været en håndfuld intensiv-pladser (med respirator) på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk (Breum 2020).
Covid-19 og livskvalitet i Grønland I online undersøgelsen blev deltagerne spurgt om forskellige spørgsmål, der relaterer sig til livskvalitet. Til spørgsmålet om tilfredshed med eget liv, angav 13 deltagere deres svar i den positive ende af skalaen, og med andre ord, at de var tilfredse eller meget tilfredse med deres liv i det store hele. I forhold til hvordan pandemien overordnet set har påvirket deltagernes livskvalitet, er der ligeledes en overvægt af svar, der markeres i den positive ende af skalaen, som illustreret på figur 3. En ung kvinde fra Nuuk valgte værdien 8 til spørgsmålet om livskvalitet og uddybede med følgende svar: Tidsskriftet Grønland 4/2021 257
NAJA CARINA STEENHOLDT
Figur 3. Pandemiens overordnede betydning for den enkeltes livskvalitet.
”Hvis der for mit vedkommende er noget godt at sige om pandemien. Så er det lidt held i uheld da jeg har mulighed for at studere hjemme fra Nuuk da alt er online”. Pandemiens betingelser i form af restriktioner påvirkede altså ikke denne kvindes situation, og ser positivt på, at hun har mulighed for at passe sit studie under nedlukningen. Anderledes var det for en midaldrende mand fra Nuuk, som valgte værdien 4, og tilføjede følgende til spørgsmålet om livskvalitet: ”Mulighederne for at rejse ud af landet er meget begrænset. Da jeg normalt rejser ud om sommeren, gør at jeg bliver træt af bare at blive i Grønland.” En anden jævnaldrende mand fra Nuuk angav ligeledes spørgsmålet med værdien 4, og uddybede på samme vis, at han følte sig begrænset, fordi han ikke kunne rejse ud af landet. Med de valgte værdier og de uddybende svar har pandemien således haft en relativt negativ påvirkning på livskvaliteten for disse to.
258 Tidsskriftet Grønland 4/2021
Livskvalitet er et sammensat begreb, der er vanskeligt at måle og analysere på, og samfundsvidenskaben har gennem tiden forsøgt at komme det nærmere, ved at anvende eller indføre begreber, der til forveksling minder om det samme, såsom f.eks. tilfredshed med eget liv, lykke, velfærd og trivsel (Steenholdt 2020; Veenhoven 2014). Man kan ikke være lige tilfreds eller lykkelig hele tiden. Det er derfor ofte et umiddelbart øjebliksbillede, man får, ved at spørge ind til disse begreber. Derfor kan der være mange forskellige udfald, alt efter om man spørger den ene eller anden dag, og alt efter hvad den pågældende har oplevet den dag eller den periode. Svaret kan altså ændre sig alt efter informantens humør, der kan korreleres med disse forudsætninger, og på den måde kan man koble de to begreber – humør og livskvalitet – sammen. Livskvalitet (her og nu) kan altså kobles til et menneskes humør, i den udstrækning humøret siger noget
NAJA CARINA STEENHOLDT
Figur 4. Pandemiens betydning for det daglige humør.
om, hvordan den pågældende har det på et specifikt tidspunkt (Steenholdt 2021). I undersøgelsen blev deltagerne spurgt, hvor vigtig den daglige udvikling af pandemien var for den pågældendes humør (figur 4). Her svarede fem, at det ingen betydning havde for deres humør, og fem svarede i feltet, som pegede hen imod, at det var meget vigtigt for deres humør. Tre af deltagerne markerede sig i den halvdel af skalaen, som pegede hen imod, at det ikke var vigtigt for humøret. Med andre ord har pandemiens udvikling betydning for, hvordan nogle af deltagerne har det i hverdagen. Deltagerne havde her mulighed for at uddybe sine svar, men da ingen valgte at gøre det, kan man i en videre fortolkning drage den logiske slutning, at en negativ udvikling i pandemien (f.eks. stigende smitte eller flere restriktioner) med al sandsynlighed må medføre til f.eks. et dårligere humør, end hvis pandemien var i positiv udvikling, og vice versa.
Lokalsamfundets styrke Når det kommer til befolkningens evne til at håndtere covid-19 pandemien, står den grønlandske befolkning med nogle styrker og svagheder, som indbyrdes spiller ind i hinanden. Der har i ganske nylig tid været flere sygdomsepidemier i Grønland, som mange stadig kan huske og lever med eftervirkninger af (Breum 2020). Dette kan muligvis forklare, at nogen bliver mere bekymrede i forhold til de samfund, hvor der ikke har været epidemier i længere tid. Men den erindringsfriske erfaring med smitsomme sygdomme må også antages at være en styrke i forhold til, at man i befolkningen har en viden om, hvad der skal til for at undgå smitte, og hvordan man passer på hinanden. På figur 5 fremgår det af svarene til spørgsmål 3 på figur 1, at de fleste af deltagerne placerer sig i den positive ende af skalaen, når det kommer til, hvor trygge de føler sig ved pandemien overordnet set.
Tidsskriftet Grønland 4/2021 259
NAJA CARINA STEENHOLDT
Figur 5. Deltagernes oplevede tryghed i forhold til covid-19 pandemien.
Iblandt svarene fra online-undersøgelsen beskriver en midaldrende kvinde fra Uummannaq en vis lettelse over, at bo i Grønland under pandemien, og ser en styrke i lokalsamfundets parathed i forhold til at hjælpe hinanden. ”Alle vil hjælpe med det de kan, på de basale områder, at der skal være mad.” og beskrev endvidere at, ”kunne koble fra (lukke arbejdet ned) og opleve hvor stort et hjælpeorgan der er i vores lille samfund, var overvældende.” På trods af at kvinden bor afsides og i en mindre by, mener hun, at Grønland er et ”rart sted at bo” under pandemien, og nærer stor tiltro til velfærdssystemet.
Pandemiens betydning for folks arbejdssituation I mange lande har covid-19 pandemien haft betydning for folks arbejdssituation. Mange har skulle arbejde hjemmefra og omstille sig til at møde medarbejdere, kunder og netværk online frem for fysisk. Men hvor pandemien nogen steder har betydet tab
260 Tidsskriftet Grønland 4/2021
af arbejdspladser og flere ledige, er der statistisk set ikke sket de store ændringer i Grønland. Gennem en mail-korrespondance med Grønlands Statistik blev det oplyst, at der ikke var registreret stigninger i antallet af arbejdssøgende i Grønland, og at tallene for 2020 og 2021 ligger på niveau med 2019. Nyeste tal viser, at der i midten af 2021 er registreret færre arbejdssøgende (bank.stat. gl). Selvom der var mange, der skulle vænne sig til at arbejde hjemmefra på de grønlandske arbejdspladser, var det for nogen ikke en mulighed for hjemmearbejde. Særligt de selvstændige har måtte omstille sig og finde nye muligheder for at fastholde en lønindtægt. En ung mand fra Qaqortoq uddybede eksempelvis i onlineundersøgelsen: ”[Jeg] blev nødt til at finde et fast arbejde, da indtægter som selvstændig erhvervsdrivende ikke var nok.” De selvstændigt erhvervsdrivende har været blandt de mest udsatte grupper under pandemien, og de offentlige myndigheder indførte også relativt hurtigt økonomiske
NAJA CARINA STEENHOLDT
hjælpepakker til virksomheder, som bl.a. kunne være med til at dække faste udgifter, og delvist dække dokumenterbar tabt omsætning (Naalakkersuisut 2020b). Turismen har, som nævnt, været blandt de erhverv, som har mærket pandemien tydeligst. I et online interview med en ung kvinde fra Tasiilaq der arbejder med turisme, fortæller hun: ”Jeg arbejder i turisme. Så det er ekstremt stille nu.” I et opfølgende spørgsmål hvori kvinden bliver spurgt, hvad covid-19 pandemien konkret har betydet for hende, svarer hun ”Det har betydet, at jeg har holdt orlov i 3 måneder, at jeg gik frivilligt ned i tid for at spare og få mine kollegaer tilbage, der blev fyret da krisen ramte. Det betyder, [at] butikken jeg arbejder i har haft det hårdt, og at den primære kundegruppe er væk, og har været det et helt år nu. Jeg savner helt sikkert nye mennesker, og jeg savner at snakke engelsk.” Ud over de personlige konsekvenser det har haft for kvinden i Tasiilaq, reflekterer hun videre på, hvad det kan have betydet for andre. ”Jeg tror flere har det som jeg. Hundeslædeførerne og kunsthåndværkerne især. Jo. Man finder løsninger og får “andre jobs”. Men det er jo ikke den hverdag de har “valgt” at have før i tiden. De valgte jo at arbejde med turister.” Kvinden påpeger, at pandemien har haft betydning for hverdagen og friheden til at vælge at beskæftige sig med det, man ønsker, og selvom hun ligeledes påpeger, at de pågældende ’finder løsninger’, viser nylige studier, at friheden til at vælge det, man ønsker at arbejde med, er afgørende for livskvaliteten (Steenholdt 2019). I Nuuk havde pandemien også betydning for en mand, der arbejder selvstændigt med turisme. ”Ingen anede noget om konsekvenserne, og slet ikke på langt sigt. På kort sigt måtte jeg aflyse en masse sejladser som var planlagt for udenlandske gæster. Det var jo ikke så godt for forretningen. Samtidig var der kommet flere bådoperatører på banen, så konkurrencen blev skærpet betragteligt. Nu havde vi oven i købet kun de samme lokale kunder. Tonen blev hård, der blev erklæret priskrig.”
De manglende turister fra udlandet medførte altså dels, at forretningen tabte omsætning, og at der blev skabt konkurrence om de lokale kunder. Men som det fremgår af følgende afsnit, var der mere og andet end negative konsekvenser forbundet med pandemien for manden fra Nuuk, samt fra de andre informanter.
Positive aspekter ved pandemien I interviewet med den selvstændige turistoperatør fra Nuuk fremgår det af ovenstående, at pandemien har haft negative konsekvenser for forretningen. Men som han fortsatte interviewet fremgår det endvidere, at pandemien har haft positive konsekvenser for privatlivet. Han skrev: ”Jeg har haft mere tid til personlige interesser” og fortsætter: ”Jeg er glad for at vi er C19-fri her i landet. At vi ikke lider og dør som vi ser det andre steder. Jeg er glad for at vi ikke er begrænsede i vores frihed, at vi kan sammen med familie og venner, og at vi har mulighed for f.eks. at boltre os i naturen.” Selvom de påbudte covid-19 restriktioner de facto har grebet ind i den enkeltes frihed, ser manden fra Nuuk stadig sig fri til at gøre de ting, der i privatlivet giver ham livskvalitet. Men arbejdsfrihed kan være en bekostelig affære, og i en videre refleksion på hvad de faldende indtægter og den øgede konkurrence på turisme-området betød, skrev han: ”Jeg bryder mig ikke om krig, så jeg deltog ikke. Det gav ikke mening at have aktiviteter for aktiviteternes skyld når indtjeningen var lig nul, og for nogen endda under nul. Jo, jeg kan da godt lide at sejle, men når det nu er det jeg lever af, så skal jeg da også helst tjene lidt. Og hvis ikke jeg tjener noget, så kan jeg jo lige så godt foretage mig alt muligt andet. F.eks. noget af alt det jeg normalt ikke kan foretage mig når jeg er optaget af sejlads. Jeg tager simpelt hen et “pensionsår” på forskud. Det passer mig rigtig godt, for jeg er stadig i fuld fysisk vigør. Og så er det at coronapausen pludselig bliver positiv.” Turistoperatøren fra Nuuk var altså i en situation, hvor det ikke var nødvendigt at deltage i konkurrencen om de lokale kunder, og havde mulighed for i stedet Tidsskriftet Grønland 4/2021 261
NAJA CARINA STEENHOLDT
at tage et års pension på forskud, hvorfor pandemien blev vendt til noget positivt i hans liv.
Hvordan har covid-19 pandemien påvirket folks liv og livskvalitet? Det er ikke nogen videre overraskelse, at der er nogen, der føler en vis utryghed ved pandemien, og at pandemien har haft negativ betydning for livskvaliteten for en del af deltagerne i undersøgelsen. I de opfølgende interviews har der været mulighed for (og været nødvendigt), at gå nærmere ind i, hvad det konkret har betydet for den enkeltes hverdag, for at spore sig ind på hvad der f.eks. menes med begrebet livskvalitet for den enkelte. Livskvalitet som begreb er komplekst, og kan forstås forskelligt fra individ til individ. I Grønland bliver det ikke mindre kompliceret af, at begrebet efter alt at dømme står uden for almen anvendelse i hverdagssproget, og i bedste fald forstås som tanken om det gode liv (Steenholdt 2020). Det kan måske være del af forklaringen på, hvorfor ingen ønskede at uddybe yderligere ved dette spørgsmål, men under alle omstændigheder giver det den akademiske analyse nogle forbehold i forhold til, hvordan svarene skal fortolkes og analyseres på. De opfølgende interviews har imidlertid vist, at mens pandemien har medført utryghed for nogen, har den også haft positive konsekvenser for andre. Nogen udtrykker ligefrem, at pandemien har haft positiv påvirkning på deres overordnede livskvalitet, og i det hele taget er det tankevækkende, at der lader til at være en mere afmålt bekymring blandt deltagerne i interviewene i forhold til den ofte højstemte og til tider polemiske diskurs, der kan spores i online debatterne. Som analysen viser, så har pandemien haft betydning for de fleste deltageres liv og livskvalitet, men den måde, hvorpå deltagerne forholder sig til pandemien, synes mere pragmatisk og løsningsorienteret end præget af panik og frygt.
262 Tidsskriftet Grønland 4/2021
I forhold til diskursanalysen af de online debatkommentarer er der flere faktorer i spil, som er nødvendige at forholde sig til, for at forstå, hvorfor der tales om covid-19, som der gør, og hvad der er med til at påvirke diskursen. Der er ingen tvivl om, at den måde, nyheder bliver præsenteret på, har betydning for, hvordan folk reagerer. Så når nyhedsmedierne laver overskrifter med ord som ”Corona-alarm”, så har det med al sandsynlighed en betydning for, hvordan læseren har det efter at have læst artiklen, og hvordan denne eventuelt kommenterer. Dette er også i tråd med diskursteoriens præmis om, at diskurser påvirker hinanden indbyrdes. Mediernes skarpe overskrifter er til, for at få folk til at klikke på deres links, men det har flere og måske utilsigtede konsekvenser. Blandt andet kan man forestille sig, at den anvendte retorik tages med ud i virkeligheden, bevirkende at ’panik-diskursen’ ikke alene forbliver på det online medie, men udbreder sig i den måde, grønlænderne taler om covid-19 derhjemme og på arbejdspladserne. Hertil skal der medregnes den yderligere omstændighed, at pandemien er noget, der sker for os alle globalt set. Det betyder, at der qua de manglende geografiske grænser på f.eks. Facebook, Instagram og Twitter og den mængde af blandede indlæg fra hele Europa og andre steder i verden, er en nærmest uendelig strøm af covid-19 relaterede indlæg og debatter, som også præger diskursen, og den måde pandemien opfattes for den enkelte. Pandemiens (endnu) forholdsvis milde konsekvenser for den grønlandske befolkning kan forklare, hvorfor pandemien har optrådt mere som en mental pandemi end decideret fysisk. Det kan muligvis også forklare, hvorfor nærværende studie viser, at pandemiens betydning for den enkeltes liv og livskvalitet hovedsageligt bunder i de ydre påvirkninger i form af f.eks. restriktionerne, og de konsekvenser det har for f.eks. arbejdsmarkedet, mere end det bunder i frygt for smitte eller konsekvenserne ved at blive smittet.
NAJA CARINA STEENHOLDT
Et større studie af covid-19 pandemiens konsekvenser for grønlænderes levevilkår og livskvalitet er nødvendigt for at få et mere generelt billede af covid-19 pandemien betydning for grønlændernes liv og livskvalitet.
Refleksioner I analysen blev der fremført forskellige aspekter af covid-19 pandemiens påvirkning på en mindre gruppe grønlændere i aldersgruppen 18-70 år. Den kvalitative metode gør det muligt at nuancere analysen i højere grad, end hvis man f.eks. alene trak statistiske data om udsving i samfundsøkonomien. Den kvalitative metode kommer imidlertid også med en del usikkerheder, særligt i forhold til de kriterier som data er indsamlet ud fra, som den kvantitative metode gør sig mere fri af. Ikke desto mindre er det i artiklen forsøgt at argumentere ud fra flere vinkler, uden alene at skele til den åbenlyse hypotese om, at covid-19 pandemien skulle have påvirket grønlændernes liv negativt. At skrive en kvalitativ artikel baseret på online data og interviews viste sig at være mere udfordrende end først antaget. Processen blev både nemmere og sværere af, at samtalen mellem informanten og mig selv udelukkende foregik ’over nettet’. Online-aspektet gjorde det nemmere, fordi jeg kunne fange deltagerne spontant eller få svar, når de havde tid. Men det blev også sværere, idet online-interviewene udelukkede muligheden for interaktion, og at afkode humør og respons på informantens kropssprog. I det fysiske interview har dette den tilsigtede effekt for interviewer, at vide hvor det giver mening at grave dybere, og hvor man skal holde afstand (no pun intended). Det er ikke sikkert, at det ville have genereret nogle mere nuancerede samtaler at mødes med folk fysisk, men metoden kommer med nogle forbehold i forhold til det kvalitative aspekt, der er værd at nævne. For det første er onlineundersøgelsen envejs kommunikativ
og dermed svær at analysere på. I forhold til de opfølgende interviews på mail og via messenger så varede korrespondancen over flere dage, hvilket formentligt har haft betydning for resultatet. Kvalitative data er i forvejen svære at arbejde med, fordi man konstant skal holde argumenterne oppe imod de ustadige og flygtige aspekter ved folks subjektive holdninger og tanker. Dette ikke mindst når det skal sættes i kontekst med covid-19 pandemien som dagligt genererer ny viden, nye artikler og diskussioner.
Konklusion Denne artikel har stillet skarpt på, hvilken betydning covid-19 situationen i Grønland har haft for grønlændere i både store og mindre byer, fordelt over hele Grønland. Artiklen har endvidere forsøgt at give et overblik over pandemiens overordnede udvikling, samt myndighedernes håndtering af pandemien. Hvis man analyserer på de relativt få smittetilfælde i Grønland set i forhold til nedlukningerne og restriktionerne, kan man diskutere om covid-19-pandemien mere har været en mental pandemi end en fysisk en af slagsen i Grønland. Baseret på en online undersøgelse, opfølgende interviews og en diskursanalyse på online medier, påpeges det ikke overraskende i artiklen, at der er og har været udtrykt nogen bekymring og utryghed i forhold til covid-19 pandemien. Men det fremgår samtidigt, at de fleste af deltagerne overordnet set er trygge ved covid-19 pandemien, og at nogen ligefrem oplever at have fået forbedret deres livskvalitet under pandemien. Der findes ikke megen evidensbaseret litteratur om, hvad covid-19 pandemien har betydet for befolkningen, og eftersom det lader til, at virusset fortsætter med at mutere og skabe nye og potentielt stærkere varianter, vil det formentligt fortsat være relevant og af samfundsmæssig gavn, at undersøge nærmere, hvilke konsekvenser pandemien har for det grønlandske samfund i et godt stykke tid endnu. Tidsskriftet Grønland 4/2021 263
NAJA CARINA STEENHOLDT
Litteratur
Bryman, A. (2016) Social Research Methods. Fifth edition. Oxford University Press. Breum, M. (2020). Breum: Corona-krisen viser, hvorfor Grønland aldrig vil slå sig sammen med USA. Debatindlæg. Arktis. 22. April 2020. Hentet den. 16. September 2021 fra https://www.altinget.dk/ arktis/artikel/breum-corona-krisen-viser-hvorfor-groenland-aldrig-vil-slaa-sig-sammen-medusa Ferguson, G. (2020). Impacts on Physical Well-being and Mental Health, Section 2.1 in: Covid-19 in the Arctic. Briefing Document for Senior Officials, Senior Officials’ executive meeting, Iceland, 24-25 June 2020 Frederiksen, M. (2020). Statsminister Mette Frederiksens julehilsen til Grønland den 18. december 2020. Tale, hentet fra https://www.stm.dk/statsministeren/ taler/statsminister-mette-frederiksens-julehilsen-til-groenland-den-18-december-2020/ Gee, P. J. (1999). An introduction to discourse analysis: theory and method. Routledge, London 1999. Grønlands Statistik (2021). Grønlands befolkning. Oversigt 2: Befolkningen i kommunerne 2021. Hentet den 11. marts 2021 fra https://bank.stat.gl/bedstb Grønlands Statistik (2020). Grønland i tal 2020. Hentet den 11. marts 2021 fra //stat.gl/publ/da/GF/2020/ pdf/Grønland i tal 2020.pdf Hendriksen, K. (2020). I corona-virussens skygge. Online- artikel i avisen Sermitsiaq, hentet den 11. marts 2021 fra https://sermitsiaq.ag/ node/221948 KNR (2021). Online artikel ”Delta-variant blev spredt på f ly fra København 6. juli”, hentet den 13. september 2021fra https://knr.gl/da/nyheder/delta-variantblev-spredt-p%C3%A5-fly-fra-k%C3%B8benhavn6-juli Naalakkersuisut (2021a). Pressemeddelelse. Ny corona-strategi: Alle udrejste skal hjem. 8. januar 2021. Hentet den 11. marts 2021 fra https:// naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/ Nyheder/2021/01/0801_Corona-pillugu Naalakkersuisut (2021b). Pressemeddelelse. Vaccinationer i Nuuk samt Ilulissat og bygder. 31. maj 2021. Hentet den 15. september 2021 fra https:// naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/ Nyheder/2021/05/3105_vaccinationer Naalakkersuisut (2020a). Pressemeddelelse. Første tilfælde af smitte med ny Corona virus i Grønland. 16. marts 2020. Hentet den 11. marts 2021 fra https:// naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/ Nyheder/2020/03/1603_foerste Naalakkersuisut (2020b). Pressemeddelelse. Naalakkersuisut og arbejdsmarkedets parter drøfter hjælpepakker til det grønlandske erhvervsliv og arbejdsmarked i forbindelse med COVID-19-situationen, 17. marts 2020. Hentet fra https://naalakkersuisut.gl/da/ Naalakkersuisut/Nyheder/2020/03/1703_hjaelpepakker Naalakkersuisut (2020c). Pressemeddelelse. Beredskabsmeddelelse fra Epidemikommissionen og Naalakkersuisut om tiltag til begrænsning af smitte med COVID-19 i Nuuk, 18. marts 2020. Hentet fra https:// naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/ Nyheder/2020/03/1803_tiltag_begraensninger
264 Tidsskriftet Grønland 4/2021
Pedersen, H. F., & la Cour, P. (2021). Livsmening, krise og optimisme under COVID-19-epidemiens første nedlukning: Artikel 6. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, (72), 99–115. https://doi.org/10.7146/ rt.vi72.126502 Steenholdt, N.C. (2021) Subjective Well-being in East Greenland. Polar Geography. DOI Steenholdt, N.C. (2020) Subjective Well-being and Quality of Life in Greenland. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet og Ilisimatusarfik. Steenholdt, N. C. (2019). Livsformer og livskvalitet i Grønland: Et indblik i sammenhængen og den potentielle udvikling. Politik, 22(1). https://doi. org/10.7146/politik.v22i1.114840 Veenhoven, R. (2014). Quality of life: An Overview. I: Encyclopedia of Quality of Life and Well-being Research (pp. 5265-5269). doi.org/10.1007/978-94007-0753-5_103345 WHO (2020). Novel coronavirus (2019-nCoV) Situation Report – 1, 21 January 2020. World Health Organization. Hentet fra https://www.who.int/ docs/default-source/coronaviruse/situationreports/20200121-sitrep-1-2019-ncov.pdf
Peqataagit, siunissap ilusilerniarnerani Polar Seafood ilinniagaqarnissamik taamallu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit pingaarnersaannut atatillugu suliffinnik pilersitsiortornissamut pingaartitsisuuvoq, tulluusimaarluta aalisakkanik, raajanik saattussanillu pitsaanerpaanik pilersuisinnaaniassagatta.
Vær med, når fremtiden formes Polar Seafood sætter en ære i at uddanne mennesker og skabe arbejdspladser i Grønlands vigtigste erhverv, så vi med stolthed fortsat kan levere fisk og skaldyr af fineste kvalitet.
Et stærkt brand over hele verden
Greenland, Nuuk • polar@polarseafood.gl • Denmark, Vodskov • polar@polarseafood.dk • www.polarseafood.gl
KALAALLIT NUNAANNI NIOQQUTINIK ILLIT PILERSUISUT DIN LOKALE LEVERANDØR I GRØNLAND
LOKALE BUTIKKER
LOKALT ENGAGEMENT
PROJEKT LØSNING
LOGISTIK LØSNING
• Lokale lagre • Lokale muligheder • Lokale løsninger
• Grønlandsk aktieselskab • Medlem af CSR Greenland • Bæredygtig udvikling
• Professionelt back up • Grønlandsk erfaring • Sparringspartner
• Professionelt håndtering • Optimal emballering • Fragtoptimering
STARK Nuuk
Box 140 • 3900 Nuuk Telefon 38 37 70
STARK Qaqortoq
Box 339 • 3920 Qaqortoq Telefon 38 37 30
STARK Aasiaat
Box 99 • 3950 Aasiaat Telefon 38 37 50
STARK Ilulissat
STARK Ilulissat
Box 507 • 3952 Ilulissat Telefon 38 37 60
STARK Aasiaat
STARK Tasiilaq
Box 1 • 3913 Tasiilaq Telefon 38 38 10
STARK Sisimiut
Box 469 • 3911 Sisimiut Telefon 38 37 40
BESØG OS PÅ FACEBOOK STARKKALAALLITNUNAAT
STARK Sisimiut
STARK Tasiilaq
STARK Nuuk
STARK Kalaallit Nunaat A/S
Medlem af CSR Greenland
STARK Grønland STARK Qaqortoq
Langerak 17 • 9220 Aalborg Ø Telefon 82 52 23 00
Tidsskriftet Grønland 4/2021 301
Kalaallit nunaannut iluaqutaasumik Til gavn for Grønland
I GrønlandsBANKEN arbejder vi aktivt med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling www.banken.gl · Tlf. 701234
KØBES
MALERIER – BILLEDER M.M. MED RELATION TIL GRØNLAND. KONTAKT KUNSTHANDLER
Roar Christiansen Box 348, 3900 Nuuk Telefon +299321393 www.galleri.gl email: roarc.gl@gmail.com
302 Tidsskriftet Grønland 4/2021
Design: Refleksion.info
GrønlandsBANKENimi FN-ip Nunarsuarmi anguniagai suliniutaalu aallupparput
Læs om den nyeste forskning fra Ilisimatusarfik Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 2020-21 o grønlandsk teater o fotokunst og fællesskab i grønlandske byer og bygder o grønlandske modeinfluencere o færøske holdninger til Grønland og grønlændere o grønlandsk grammatik o politiske opfattelser af gamle mennesker i Grønland o det gode liv som gammel i Grønland o det grønlandske sundhedsvæsen
Pris: 200 kr.
Bestil bogen i Danmark hos Det Grønlandske Selskab: +45 61 60 53 31 www.greenland.bigcartel.com Bestil bogen i Grønland hos Ilisimatusarfik: +299 38 56 00 www.webshop.uni.gl
Tidsskriftet Grønland 4/2021 303
Publicering hos Det Grønlandske Selskab? Send din artikel eller bogmanus til DGS, hvor redaktøren for Tidsskriftet Grønland eller selskabets litterære udvalg læser, vurderer og kommenterer.
Det Grønlandske Selskab udgiver typisk en bog om året og udsender 4 numre af Tidsskriftet Grønland om året. Artikler i tidsskriftet når ud til dets mange abonnenter i både Danmark, Grønland og andre lande og selskabets bøger bliver præsenteret for selskabets mange medlemmer, som har stor interesse for Grønland og Arktis i almindelighed. Bøger bliver også præsenteret til salg ved selskabets møder, festival-deltagelse og lignende. Redaktøren og det litterære udvalgs medlemmer besidder stor ekspertise og viden om Grønland og det arktiske område, så du kan se frem til kompetent sparring forud for publicering. Selskabet sørger for trykning, distribution til boghandlere, online-salg samt PR og en markedsføringsplan. Henvend dig gerne til Det Grønlandske Selskabs sekretariat: dgls@dgls.dk / 6160 5331 / Felicia Lensborn.
304 Tidsskriftet Grønland 4/2021
Strandgade 91 Christianshavn, 1401 Kbh. K nordatlantens.dk
28.8 2021 2.1 2022 En installation af Shoplifter/ Hrafnhildur Arnardóttir
Grønlandsbilleder fra IVIGTUT 1916-1919 af Gunnar Solvang. Fotograferet af Harald Johansen
Harald Johansen rejste i 1916 til Grønland sammen med Jens Jepsen. De to sønderjyder var rømmet fra tysk krigstjeneste og arbejdede tre år i kryolitminen i Ivigtut. Bogen skildrer i tekst og billeder det arbejds- og fritidsliv, som Harald og Jens oplevede i den barske grønlandske verden: Den lange farefulde rejse til Ivigtut, Arsuk Fjord, oplevelser på ekskursioner samt jagt- og sejlture langs kysten til bl.a. nordboruinerne – i et fællesskab med kammeraterne. Bogen rummer en samling af unikke fotografier, der her udgives samlet for første gang.
168 sider Pris: 175 kr. Medlemspris: 125 kr. Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com
dgls@dgls.dk 61 60 53 31
Protektor: H.K.H. Kronprins Frederik L.E. Bruuns vej 10 DK-2920 Charlottenlund Tlf.: +45 61 60 53 31 dgls@dgls.dk www.dgls.dk