TIDSSKRIFTET
GRØNLAND
NR. 1/APRIL 2012 60. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB
INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND
2*
lill r as tad bjørs t:
Udgivet af Det Grønlandske Selskab Strandgade 102 1401 København K Telefon 61 60 53 31 Danske Bank konto: 9570-6403476 E-mail dgs@groenlandselskab.dk www.groenlandselskab.dk www.tidsskriftetgronland.dk IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28
Politiske positioner og skift i den grønlandske klimadebat fra 2001 til 2011
Redaktion/redaktør: Dette nummer er redigeret af Martin Appelt og Einar Lund Jensen Det Grønlandske Selskab Strandgade 102 1401 København K Telefon 61 60 53 31 E-mail dgs@groenlandselskab.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det grønlandske Selskabs synspunkter Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse Tidsskriftet ”Grønland” er udgivet med støtte fra bl.a. Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks fond, Antikvar Carl Julius Petersens Hjælpefond og Juuliip Nipitittagaa/Grønlands Julemærkefond
20*
søren rud:
Forskellens roller: Identitet og ledelsesteknik i 1800-tallets grønland og København
Niel s fr andsen: Omkom i kajak
42
eric s teen hansen:
32
Hvad fortæller laverne om klimaet ved Zackenberg? 52*
andreas o tte:
Populærmusik fra Nuuk – Alternativer til en essensbaseret grønlandsk idenditet
62*
kirs ten this ted:
Al Jazeera Greenland Special
Grønlandsk spillefilm på det globale marked
Grafisk udformning Urs Gjerding Tryk Gullanders Bogtryk A/S
Artikler markeret med * er fagfællebedømt. Dette er sket, hvis artiklen er forskningsbaseret, og forfatteren har ønsket en bedømmelse. Yderligere om fagfællebe dømmelse kan læses på Det grønlandske Selskabs hjemmeside www.groenlandselskab.dk under linket »Retningslinjer til forfatterne« under fanen Tidsskriftet Grønland.
af andreas otte
Populærmusik fra Nuuk – Alternativer til en essens- baseret grønlandsk identitet Prolog: Det golde knudrede lava-landskab suser forbi os, mens firhjulstrækkerens speedometer krydser 100 km/t. Den fimsede lugt af svovl rammer ind imellem mine næsebor. Vores chauffør, en ung lyshåret fyr, som næppe er ret meget over 18, kigger i bakspejlet og bry der tavsheden. »So you are from Greenland?« Hans en gelsk er ubesværet, men med en syngende is landsk accent. Mads og jeg kigger nervøst ud ad ruden. Frederik tager som forventet ordet. »Well, I’m from Greenland«, siger han og tilføjer »Nanortalik«. Vores chauffør ser ikke ud, som om speci fikationen har gjort ham klogere. Der følger et øjebliks tavshed, hvor det går op for mig, at før Christian og Martin ankommer, er vi et grønlandsk band, som er kommet for at re præsentere Nuuk til festivalen Bergen-Reyk javik-Nuuk, med kun ét grønlandsk medlem. »I live in Copenhagen«, siger Mads så fra bagsædet. »But he’s born in Nuuk«, får Frederik hur tigt tilføjet. Jeg fanger tråden og fortæller, at jeg også bor i København, men at jeg har boet i Nuuk. Vo res chauffør virker tilfreds med forklaringerne, piller lidt ved bilradioen for at skifte program og retter så igen øjnene imod vejen foran os.
52 Tidsskriftet Grønland 1/2012
RESUMÉ Grønlandiseringen under Hjemmestyret har resulteret i forestillinger om en essensbaseret ’rigtig’ grønlandsk identitet i identitetsdiskursen i Grønland. Igennem mit feltarbejde i populærmusikscenen i Nuuk har jeg oplevet en anden identitetsdiskurs baseret på forestillinger om grønlandsk identitet som noget mere inkluderende, komplekst og erfaringsbaseret. Med fokus på rockbandet Chilly Friday og sangerinden Nina Kreutzmann og med referencer til anden forskning indenfor området forsøger jeg her at identificere denne diskurs, for at påvise, at essensbaserede forestillinger om grønlandsk identitet bliver udfordret i populærmusikscenen i Nuuk.
Andreas Otte er ph.d.-studerende på Minoritetsstudier, Københavns Universitet, med projektet »Musikken i Grønland og Grønland i Musikken«. Projektet er finansieret af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG). Artiklen er en revideret udgave af paperet »Popular Music from Nuuk – Challenging Essence-based Greenlandic Identity«, som første gang blev præsenteret på International Council for Traditional Music’s (ICTM) konference i St. John’s i Canada i juli 2011. Det er siden blevet præsenteret på Eskimologis Forskningsseminar i september 2011. Forfatteren takker for input i disse fora, samt fra hovedvejleder Kirsten Thisted, Minoritetsstudier.
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
Atlantic Music festivalen i Nuuk 2008. Fra venstre: Julie Berthelsen, Martin Zinck, Andreas Otte og Nina Kreutzmann. Foto: Iben Andersen.
Jeg ånder lettet op og kigger igen ud på landskabet. Trafikken bliver tættere, og det golde landskab forandrer sig gradvist til par celhuse og indkøbscentre i takt med, at vi nærmer os Reykjavik centrum.
Populærmusik i Nuuk Den nationale litteratur er en af de væsentlige medspillende faktorer, der til enhver tidsepoke er med til at skabe idéen om en fælles-hed. (Pedersen 2004: 63) Dette citat er taget fra artiklen »Unge og lit teratur - 25 år efter« af Birgit Kleist Peder sen, lektor på Grønlands Universitet - Ilisi matusarfik. Jeg har valgt at indlede med ci tatet, fordi det er min oplevelse, at man kan sige noget lignende om musik, der optræder
i en national kontekst. Jeg har igennem flere år nu erfaret, at ’fælles-hed’ er et omdiskute ret emne i Grønland, og jeg mener, at grøn landsk populærmusik er en vigtig faktor i konstruktion og forhandling af fælles identi tet i det nationale og lokale samfund. I denne artikel vil jeg diskutere forestil linger om grønlandsk identitet i dag med fo kus på populærmusik i hovedstaden Nuuk. For at klargøre min egen position i denne diskussion vil jeg først redegøre kort for mit feltarbejde. Jeg vil også komme ind på dele af populærmusikkens historie i Grønland for at berøre den måde, hvorpå grønlandsk populærmusik har bidraget til den politiske diskurs, især i den såkaldte grønlandise rings-periode. Denne periode har, ifølge Ul rik Pram Gad, ført til en dominerende fore stilling om grønlandsk identitet som essens baseret, dvs. noget eksklusivt man er og der-
Tidsskriftet Grønland 1/2012
53
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
for vel per definition bliver nødt til at udleve (Gad 2009: 138). Selvom jeg er enig i, at denne essensbase rede forestilling fylder meget i den grøn landske nationale identitetsdiskurs i dag, altså den måde hvorpå der tales, skrives og tænkes om dét at være eller ikke at være grønlænder, vil jeg vise, at disse forestillin ger om essensbaseret identitet bliver udfor dret i populærmusikscenen i Nuuk, og at al ternativer i form af en mere inklusiv, kom pleks identitetsdiskurs, vinder frem. Dette vil jeg gøre ved at bruge eksempler fra mit eget feltarbejde og ved at bruge andre forske res betragtninger på området.
Mit feltarbejde Jeg kom første gang til Nuuk i sommeren 2008 sammen med min kollega og samlever Iben Andersen for at lave feltarbejde til vo res fælles speciale på Afdeling for Musikvi denskab. Den lille storby Nuuk viste sig at være et spændende sted at lave feltarbejde. Der var en aktiv populærmusikscene og adgang til ri geligt med informanter, som oftest reagerede positivt på muligheden for at fortælle os om deres semiprofessionelle aktiviteter som mu sikere. Desuden fik jeg mulighed for at spille koncerter og tage med på små turnéer med nogle af byens kendte kunstnere, og Iben fik mulighed for at arbejde på forskellige musik institutioner i Nuuk på baggrund af sine kompetencer som underviser og dirigent. Jeg har i nogen grad opretholdt en positi on i populærmusikscenen i Nuuk, da jeg er blevet inviteret til at deltage yderligere i kon certer og turnéer i Danmark, Island og Grøn land med nogle af de musikere, jeg lærte at kende i Nuuk, selvom vi flyttede tilbage til København i sommeren 2009. Desuden har muligheden for at arbejde med musikpro duktion over internettet gjort det muligt for mig at bidrage i det små til nogle musikpro duktioner i Nuuk. Jeg er fortsat med at have en feltarbejdsmæssig tilgang til disse aktivi teter i forbindelse med mit ph.d.-stipendium.
54 Tidsskriftet Grønland 1/2012
Populærmusik i Grønland – Politik, sprog og genrer Siden missionæren Hans Egede ankom til Grønland i 1721, har dansk indflydelse på virket landet i forskellig grad. Den danske kolonimagt effektuerede en strategi, som in debar, at Grønland var relativt isoleret fra resten af verden frem til Tysklands besæt telse af Danmark i 1940. Besættelsen betød, at Grønland havde brug for nye forbindelser for at kunne importere de varer, der var nød vendige for at opretholde befolkningens le vestandard. Der blev lavet et samarbejde med USA, som til gengæld fik mulighed for at oprette militærbaser i Grønland. Med disse militærbaser fulgte adgang til at lytte til guitarbaseret amerikansk musik i store dele af Grønland (Lynge 1981: 24, 31). Der med var de første brikker lagt til den tradi tion, som jeg anser for at være grønlandsk populærmusik. Efter 2. Verdenskrig genoptog Danmark rollen som kolonimagt i Grønland. Det var dog nu et fremherskende ønske blandt frem stående grønlændere om, at Grønland ikke længere skulle være isoleret fra omverde nen. Dette førte i første omgang til, at Grøn lands kolonistatus blev ophævet og erstattet med amtsstatus i Danmark. I forbindelse med disse ændringer fulgte koncentrations politik og hurtig udbygning af infrastruktu ren i Grønland. Det betød også, at dansk blev det mest brugte sprog i det grønlandske sko lesystem og i mange grønlandske hjem, hvil ket resulterede i, at dele af flere generatio ner af grønlændere ikke taler grønlandsk (Lynge 1981: 35; Jensen 2001: 88). Denne peri ode bliver ofte omtalt som daniseringen, og den blev efterfulgt af ønsker om højere grad af selvstændighed i Grønland, hvilket leder os frem til årstallene 1979, hvor Hjemmesty ret blev indført, og 2009, hvor Selvstyret blev effektueret. Denne periode bliver ofte om talt som grønlandiseringen. Den helt grund læggende teori bag denne periode, som jeg ikke umiddelbart vil sætte en udløbsdato på, er, at Grønland skal være et samfund så
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
grønlandsk som mulig og så dansk som nød vendigt (Kjær Sørensen: 1995, 101). Rockbandet Sume havde stor betydning for denne periode med deres åbenlyse kritik af dansk kolonialisme i Grønland, men de spillede også en afgørende rolle i at genind føre grønlandsk som et komplekst og auto nomt litterært sprog (Langgård 2004: 104). På den grønlandske musikscene skabte Sume grundlaget for en tradition for at spil le rockmusik med grønlandske sangtekster. Denne tradition blev ikke for alvor udfor dret igen før i slutningen af 1990-erne, hvor udgivelser som Century Schoolbook og Nanu Disco var henholdsvis helt og delvist på en gelsk. Et af de første eksempler på en virke lig populær musikudgivelse i Grønland med delvist engelske tekster var Chilly Fridays grunge-rock album »Inuiaat 2000« (»Folket år 2000«), som blev udgivet efter årtusindskif tet. Efterfølgende er der kommet en støt strøm af grønlandske udgivelser på engelsk, men grønlandsk er stadigvæk det foretruk ne sangsprog på musikudgivelser i Grøn land. Temaerne i disse sangtekster er blevet spredt ud i takt med udbredelsen af en deci deret grønlandsk musikindustri. Bandet Liima Inui har fortsat Sume’s kritiske tone mod dansk indflydelse i Grønland, men grønlandsk populærmusik i dag dækker også mere intime temaer som kærlighed og ulykke, samtidig med at en del tekster itale sætter tidligere tabubelagte sociale proble mer som f.eks. omsorgssvigtede børn og selv mord (Andersen og Otte 2010: 132-136). Der er også kommet flere genrer ind i Grønlands populærmusik. Alene i Nuuk kan man finde bands indenfor genrekategorier ne pop, rock, indie, rap, electronica og heavy metal. Disse genrers tilkomst kan anskues i direkte relation til globale tendenser, men jeg mener alligevel, at det fortsat giver god mening at tale om en grønlandsk musiktra dition, fordi de fleste grønlandske kunstne re fortsat synger på grønlandsk og/eller be handler lokale temaer i deres tekster. De
kommunikerer i høj grad fra et lokalt stå sted, samtidig med at de bygger videre på en grønlandsk musiktradition. Et sjovt og illu strativt eksempel på dette er musikeren Lu Berthelsen fra Nuuk. Han har været med til at arrangere de sidste par års ’Gay Parade’ i Nuuk og optræder ind imellem som drag. Som musiker optræder han bl.a. under nav net Uyarakq og laver syret elektronisk mu sik, men hans produktioner inkluderer også et remix af Sumes nummer »Pivît nutât« (»Nye tider«) fra 1973, som var det første nummer på gruppens debutalbum.
Alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet Produktionen af grønlandsk populærmusik kan ses som en del af grønlandiseringspro cessen, der har ført til en eksklusiv essensba seret forestilling om national identitet i den grønlandske identitetsdiskurs. Jeg vil des uden her diskutere en alternativ, mere in klusiv og kompleks identitetsdiskurs, som jeg mener, kan spores mindst ti år tilbage i populærmusikscenen i Nuuk.
Essensbaseret grønlandsk identitet Lill Rastad Bjørst skriver i sin debatbog »En Anden Verden«, at fordi de hurtige foran dringer i det grønlandske samfund efter 2. Verdenskrig blev indført gennem dansk ind flydelse, bliver modernitet i Grønland i høj grad anskuet som danisering. Derfor er der under grønlandiseringen sket en etnifice rings-proces i Grønland, hvor fortiden er ble vet valoriseret i en sådan grad, at den grøn landske ungdom er blevet marginaliseret, fordi de ikke har følt sig så ’grønlandske’ som deres forældre og bedsteforældre (Bjørst 2008: 23-24). I sin behandling af denne dis kurs stiller Bjørst spørgsmålstegn ved, om det så overhovedet er muligt at leve i en mo derne verden og være grønlænder på samme tid? Indenfor den eksisterende litteratur om grønlandske forhold kan man spore denne diskurs i en tendens til at ophøje det simple
Tidsskriftet Grønland 1/2012
55
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
og ’grønlandske’ liv i bygderne, samtidig med at byerne bliver associeret med sociale problemer og forfald (Sørensen et. al. 2003: 25). Denne diskurs har været medvirkende til at skabe et billede af en ’rigtig grønlæn der’, som én der lever i en isoleret bygd. Byg derne bliver her fremstillet som et lukket rum af originalkultur, mens byerne er præ get af elementer, der er danske og kunstige (Rygaard 2006: 156). Denne fremstilling kan være med til at skabe identitetsproblemer for indbyggere i Nuuk og andre byrum i Grønland. I tilfældet med Nuuk reflekteres denne identitets-dis kurs i udtryk som, at Nuuk er: »en forstad til Danmark«, »lille Danmark«, eller bare ikke er »det rigtige Grønland«, på trods af at den største koncentration af grønlændere i ver den findes i Nuuk. Associationer imellem Nuuk og ’dansk hed’ kan ses i modsætning til ’grønlandsk hed’, fordi danskere, ifølge Ulrik Pram Gad, er de primære ’andre’ for grønlandsk identi tet og den primære trussel (Gad 2009: 140). Gad nævner sprog som et vigtigt element i grønlandsk identitetsdiskurs og som et ak tivt emblem for eksklusion og inklusion i ka tegorien (Gad 2009: 140). Han advarer om, at den høje grad af fokus på at kunne tale grøn landsk i den nationale identitetsdiskurs eks kluderer de primært dansktalende grønlæn dere fra at kunne påtage sig grønlandsk identitet og deltage i det grønlandske sam fund, til trods for at Gad ser denne gruppe af ofte veluddannede personer som en af Grønlands vigtigste ressourcer på vejen mod selvstændighed (Gad 2009: 146-149). Om vendt kommenterer Gad på, at den essensba serede identitetsdiskurs i Grønland har væ ret effektiv i forhold til at opnå en højere grad af suverænitet under Hjemmestyret (Gad 2009: 149). Gad anerkender altså diskur sens betydning som ’strategisk essentialis me’ med en klar funktion (jf. Spivak 1987: 205). Gads fokus er dog på de problematiske aspekter i denne diskurs, og han konklude rer sin artikel ved at stadfæste, at den domi
56 Tidsskriftet Grønland 1/2012
nerende del af den grønlandske identitets diskurs stadigvæk er essentialistisk (Gad 2009: 138). Jeg er hverken uenig med Gad eller Bjørst i, at forestillinger om en essensbaseret grøn landsk identitet er stærke i identitets-diskur sen i Grønland, men det er min oplevelse, at en alternativ mere inklusiv kompleks grøn landsk identitetsdiskurs uden et stærkt mod sætningsfyldt skel mellem ’grønlandskhed’ og ’danskhed’ er ved at vinde frem, og at denne diskurs kan spores mindst ti år tilba ge i populærmusikscenen i Nuuk.
Chilly Friday – Unge, urbanitet og inklusion i det nye årtusinde Jeg har allerede nævnt rockbandet Chilly Friday som et af de første bands, der udfor drede brugen af grønlandsk som sangsprog i den grønlandsk populærmusikscene, men jeg mener også, at gruppen udfordrede fore stillinger om en essensbaseret eksklusiv grønlandsk identitet i den nationale identi tetsdiskurs igennem bandets aktiviteter. I en artikel i Politiken i 2001 blev Chilly Friday’s forsanger Malik Kleist citeret for at sige: »Indtil nu har vi kunnet undskylde et hvert problem med, at danskerne smadrede vores fangersamfund og tog de gamle erhverv fra os. Kolonise ringen er blevet et påskud for alt lige fra druk til børnemishandling. Det holdt måske engang, men vi kan ikke bruge den undskyldning længere i det moderne Grønland. Unge grønlæn dere vil videre med livet i stedet for at være ynkelige. Vi vil ikke arve de dår lige undskyldninger fra vores foræl dre.« (Lenler 2001) I kraft af sin rolle som forsanger i Grønlands mest populære rockband på det tidspunkt var Malik Kleist i en stærk position til at de battere disse emner, og det er han i øvrigt stadigvæk igennem sit fortsatte virke som
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
musiker og filmskaber. Men det var ikke kun i interviews, at han dengang debatte rede sådanne spørgsmål. Chilly Friday’s mu sik kan også læses som forsøg på at dreje op mærksomheden væk fra fortiden og hen imod nutiden og fremtiden. Sangteksterne på bandets første album handlede i høj grad om oplevelser, som var forbundet med det at være ung i en grønlandsk kontekst med te maer som kærlighed, sex, fester og oplevel sen af at føle sig usikker på sig selv. I nummeret »Ataaseq« (»En«) fra »Inuiaat 2000« udtrykker Chilly Friday nogle af me ningerne fra citatet meget eksplicit i tek sten, som tilsyneladende også ønsker at gøre op med dikotomiske modsætningsforhold i identitetsdiskursen. Sangen bliver sunget på grønlandsk, og der bliver brugt en metafor med en ravn. Det vir ker derfor ikke, som om Chilly Friday er i færd med at gøre op med deres egen grønlandske identitet, men nærmere som om de ønsker mindre fokus på forskellighed og mere fokus på nutiden.
Nina og Allstars – Komplekse erfaringsbaserede identiteter Nina Kreutzmann Jørgensen er en sangerinde fra populærmusikscenen i Nuuk, som efter min mening længe har udfordret forestillinger
Siunigssangâ nivdliavoq Inûnerit qangâjungnaerput Tulugkáme qaqortíput Pivfigssardlo atarqitigo Assigîngíssuserpagssuit Soqutaujungnaerdlutik Atausiulerpugut ila Uvdlutsivne inoqatigut Qalipauterpagssuit akôrdlugit Ingmíkôrnerdlo aperqutâtínago Inûneq nuánârdluta Erqarsautit pierêrsípâtigut
Chilly Friday. Med uret fra kl. 9: Malik Kleist, Alex Andersen, Henrik Møller Jensen og Angunnguaq Larsen. Foto: Inuk Media.
om en essensbaseret eksklusiv grønlandsk iden titet igennem sine aktiviteter og sin position. Jeg blev tilbudt at spille med i Ninas live band i vinteren 2009, hvor hun havde travlt med at spille koncerter efter udgivelsen af sit første soloalbum »Eqqissineq« (»Ro«). Det hele foregik sideløbende med hendes hver dagsrolle som folkeskolelærer, studerende og mor til to. For mig betød det at lære Nina at kende blandt andet, at jeg kom tættere på identitetsdiskursen i Grønland. Nina har oplevet at være ikke-grøn-
The future is screaming Lives, in the past no more The raven has turned to white Let’s worship the time we are living in All these differences Does not mean a thing no more We are becoming one, are we not? Our relations nowadays Blending all sorts of colors Not questioning being different Life… Having fun Thoughts has made us ready (Chilly Friday 2000: »Ataaseq«1)
Tidsskriftet Grønland 1/2012
57
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
Nine Kreutzmann. Foto: Andreas Otte.
landsktalende grønlænder. Hun er født og opvokset i Nuuk, men hendes forældre talte dansk til hende under hendes opvækst, og i folkeskolen kom hun i en af de såkaldte dan sker-klasser, som var et almindeligt fæno men indtil for nogle år siden. Nina har dog sunget på grønlandsk, lige siden hun be gyndte at udgive musik i 1997, og dette ser jeg som et bevidst valg fra hendes side om at fokusere på en grønlandsk kontekst og der ved positionere sig selv indenfor en national ramme. Det er således lykkedes Nina at blive en kendt grønlandsk sangerinde igennem en mængde populære musikudgivelser og kon certer. Hun er blevet omtalt som »Grønlands rock mama«, og hun har også optrådt som repræsentant for Grønland ved flere signifi kante lejligheder (greenland today no. 6 2009). F.eks. var Nina med den islandske san gerinde Björk på tourné i 2001 som en del af et ’grønlandsk kor’, og i efteråret 2010 repræ senterede hun Nuuk og Grønland i en række af tv-shows på TV2 med titlen Allstars. Ved at deltage i populærmusikscenen i Nuuk og Grønland viser Nina en måde at
58 Tidsskriftet Grønland 1/2012
være grønlænder på, samtidig med at hen des hovedsprog er dansk, og hun bor i storby en Nuuk og derfor ikke nødvendigvis passer ind i forestillinger om en essensbaseret ’rig tig’ grønlandsk identitet. Hvis det er nødvendigt at blive en popu lær national kunstner for at blive accepteret som grønlænder, bliver adgangen til denne identitetskategori ikke nødvendigvis nemme re for de fleste. Men min pointe er, at popu lærmusikscenen i Nuuk tilbyder en form for adgang til grønlandsk identitet til alle, som er villige til at deltage i denne kulturform. Ved at tilføje musik til grønlandske tek ster får oplevelsen forskellige grader af for ståelse, modsat f.eks. grønlandsk litteratur, hvor forståelsen er totalt afhængig af sprog lige evner2. Som lytter er det til gengæld mu ligt at sætte pris på oplevelsen af grønlandsk populærmusik, uden at man nødvendigvis forstår ordene. Ja, man kan endda komme til at synge med på et par linjer uden at kende betydningen af de ord, man står og synger, og jeg taler her ud fra mange års erfaring. Koncertoplevelser med grønlandske popu lærmusikkunstnere handler ifølge en grup pe gymnasieelever i Grønland, jeg for nylig interviewede, om at samles om noget musik, man kender, og dele oplevelsen af at hoppe og synge med til musikken (fokusgruppe-in terview, d. 5. september 2011). Denne form for sociale aktiviteter kan sammenlignes med det, historikeren William H. McNeill beskriver i bogen »Keeping together in time«. Ifølge McNeill er sociale aktiviteter, hvor en stor gruppe af individer bevæger sig synkront, i hans tilfælde primært gennem militærmarch, en effektiv måde at skabe en oplevelse af samhørighed blandt deltagerne (McNeill 1995, 2; Andersen og Otte 2010, 114). Umiddelbart behøver en sådan følelse af samhørighed ikke at have en national ka rakter, men fordi de populære grønlandske kunstnere oftest turnerer i Vest-, Syd-, og Østgrønland, og fordi deres musik distribue res gennem medier i hele Grønland, mener jeg, at grønlandsk populærmusik er noget,
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
Koncert med Nina Kreutzmann i Katuaq 2009. Fra venstre: Andreas Otte, Malik Olsen og Nina Kreutzmann. Foto: Iben Andersen.
man kan samles om nationalt på trods af fy siske og sociale afstande, og at der derfor ofte er et nationalt aspekt i at deltage i musikoplevelser, som positionerer sig indenfor en grønlandsk ramme. Hvis man deltager i en sådan stærkt emotionel oplevelse af kol lektiv samhørighed ved f.eks. at give sig hen til en lokalt og nationalt produceret popu lærmusik, mener jeg, at det er muligt for alle at deltage og få del i en form for grøn landsk identitet. Men hvilken identitetsdiskurs er så på spil her? Kulturteoretikeren Stuart Hall giver en historisk beskrivelse af, hvordan forestillin ger om essentiel identitet har været under be skydning fra Marx, Freud og lingvister som Saussure, hvilket har resulteret i en fortræng ning af essensbaserede identiteter og homo gene kollektive sociale identiteter (Hall 1991, 43-45). Men Hall understreger også, at folk har brug for at positionere sig (Hall 1991, 52). For mig at se virker det ikke, som om mu siknavne fra Nuuk som Chilly Friday og Nina negligerer behovet for at positionere sig selv indenfor en national ramme, men de åbner op for den mulighed, at én position ikke nødvendigvis udelukker en anden, at
identiteter er komplekse, og at det er muligt at indtage en position i populærmusiksce nen i Nuuk ved at samles og dele oplevelser i nuet. Disse komplekse forestillinger om identi tet blev tydelige under konkurrencen All stars, som kørte på TV2 i foråret 2010. All stars-koret, der repræsenterede Nuuk og Grønland i seriens 2010-udgave, var sam mensat og dirigeret af den grønlandske san gerinde Julie Berthelsen. Da hun skulle væl ge personer til at synge i sit kor, valgte hun Nina og Mads Lumholt som forsangere for koret, selvom de begge er personer med dansk som hovedsprog. Julie valgte også at søge om sangere med »tilknytning til Grøn land« i stedet for at ansøge om grønlandske sangere. Resultatet blev, at Julies kor var sammensat af personer, som identificerede sig med Grønland i meget forskellig grad. Denne tilgang, samt nogle velovervejede op trædener, gjorde, at Julie og hendes kor del tog i forhandlingen af en moderne grøn landsk identitet baseret på inklusion i stedet for eksklusion (Thisted 2011). Allstars var efter min mening et af de mest eksplicitte eksempler på, hvordan man kan fremme en kompleks, inklusiv og erfa-
Tidsskriftet Grønland 1/2012
59
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
ringsbaseret identitetsdiskurs i en grøn landsk populærmusikkontekst. Men, som jeg har prøvet at vise, kan denne type identitets diskurs findes andre steder og på andre tids punkter i populærmusikscenen i Nuuk.
Grønlænder i dag Ifølge Pedersen har unge grønlændere bekla get sig over, at den grønlandske nationale lit teratur hovedsageligt beskæftiger sig med fortidens jægersamfund, og at de savner at kunne identificere sig personligt med denne litteratur (Pedersen 2004: 74). Hendes kollega Karen Langgård følger udviklingen i grøn landsk litteratur ind i populærmusikscenen, hvor hun påpeger, at teksterne kan om handle lokale, individuelle og følelsesmæs sige emner, i stedet for at begrænse sig til at deltage i et nationalt og etnisk projekt (Lang gård 2004: 97). Jeg mener, at meget populær musik fra Nuuk stadigvæk deltager i projek tet med at bygge en grønlandsk nation, og jeg anser den grønlandske populærmusik tradition som et stærkt medie til at konstru
ere lokal og national identitet. Det, der er anderledes ved musikscenens identitetsdis kurs i forhold til nogle af de andre identi tetsdiskurser i Grønland, er, at denne kul turform er baseret på, og tilgængelig for, deltagelse og derfor udfordrer forestillinger om en essensbaseret grønlandsk identitet. I nutidens Grønland bor 84 % af befolk ningen i byer. Fra politisk side er der udtrykt ønske om, at befolkningen bliver bedre ud dannet (Redaktionen Sermitsiaq.ag 28. maj 2010). Derfor kan forestillinger om den ’ægte’ grønlandske identitet som noget, der skal fin des i jægersamfundet fra før koloniseringen, være en modvirkende strategi i forhold til at opnå en fælles bredt favnende national iden titet, som antageligt vil være en fordel i for hold til at opnå en højere grad af selvstændig hed i Grønland, og at dømme ud fra afstem ningen om selvstyre i 2008 er muligheder for en højere grad af selvstændighed noget, de fleste grønlændere ønsker for Grønland. For mig personligt er der et motiv bagved at påvise, at populærmusikscenen i Nuuk
På scenen med Nina Kreutzmann i Qaqortoq 2009. Foto: Andreas Otte.
60 Tidsskriftet Grønland 1/2012
andreas otte: populærmusik fra nuuk – alternativer til en essensbaseret grønlandsk identitet
udfordrer den essensbaserede identitetsdis kurs. Ud fra denne diskurs ville jeg aldrig selv kunne være andet end en dansker, og jeg kunne sågar blive anklaget for at være neo-kolonialist. Det var egentlig Nina, der reddede mig fra denne kranke skæbne en nat i Køben havn, efter at jeg havde spillet med det grøn landske band Nanook. Vi havde optrådt på Nordatlantens Brygge. Nina var i København på det tidspunkt for at indspille Allstars-pro grammerne, så hun var dukket op til koncer ten. Da vi var færdige med at spille, tog vi alle sammen ind til værtshuset REX i Pile stræde, der fungerer som et mødested for grønlændere i Danmark. Værtshuset var proppet, som det altid er ovenpå en stor grønlandsk begivenhed i København. Jeg stod ved baren i det bagerste hjørne sammen med Nina. Vi var blevet tiltagende fulde og nostalgiske, mens vi havde talt om de gode gamle dage, da vi turnerede sammen i Grøn land, selvom det kun var et års tid siden. På et tidspunkt kom vi til at tale om værtshu sets status som mødested for grønlændere, og jeg måtte indrømme, at jeg havde været der et par gange sammen med Iben, når vi havde savnet vores tid i Nuuk. Jeg begyndte at tale om, at det i grunden var en ynkelig adfærd, fordi jeg ikke var grønlænder, men Nina viftede anklagende med hånden og fik mig til at klappe i. »Du må da gerne have tilknytning til Grønland«, sagde hun. »Jeg har masser af til knytning til Danmark.« Så der på REX, mens forårsmorgenen sneg sig ind på os, fik Nina hevet mig væk fra den essentialistiske kurs, jeg selv var be gyndt at følge, og fik rettet mig ind på en al ternativ identitetskurs. En kompleks inklu siv kurs, hvor det var okay, at jeg identifice rede mig med Grønland.
Noter 1 Tekst og oversættelse som i album cover. 2 Eksemplet har jeg taget fra en samtale med Annemette Kirkegaard, lektor på Afdeling for Musikvidenskab.
Litteratur Andersen, Iben og Otte, Andreas 2010: »Populærmusik fra Nuuk – Forhandling og Konstruktion af Identitet i Populærmusikscenen i Nuuk«, (speciale) Afdeling for Musikvidenskab, Københavns Universitet. Bjørst, Lill Rastad 2008: »En Anden Verden – Fordomme og Stereotyper om Grønland og Arktis«, Forlaget BIOS, Denmark Chilly Friday 2000: »Ataaseq« , i Inuiaat 2000, (cd-udgivelse) Atlantic Music, Nanortalik Gad, Ulrik Pram 2009: »Post-colonial identity in Greenland? When the empire dichotomizes back – bring politics back in«, i Journal of Languages and Politics 8/1, John Benjamins Publishing Company Greenland today no. 6 2009: »Grønlands Rock Mama« Hall, Stuart 1991: »Old and New identities, Old and New Ethnicities«, i Culture, Globalization and the World-System (ed.) Anthony D. King, Macmilian, Basingstoke Jensen, Ernst 2001: »Langt Hjemmefra – Grønlandske Børn på Skoleophold i Danmark i 1960’erne og 1970’erne«, Atuagkat, Nuuk Langgård, Karen 2004: »Litteratur er folkets øjne, ører og mund«, i Grønlænder og Global, Ilisimatusarfik, Nuuk Lenler, Jens 2001: »Chilly Friday: Sælrock på en iskold fredag« i Politiken, 17. februar, kultur, København Lynge, Birgit 1981: »Rytmisk Musik i Grønland«, Publimus, Århus McNeill, William H. 1995: »Keeping Together in Time«, Harvard University Press, Cambridge Pedersen, Birgit Kleist 2004: »Unge og litteratur – 25 år efter«, i Grønlænder og Global, Ilisimatusarfik, Nuuk Redaktionen Sermitsiaq.ag 28. maj 2010: »3640 er i gang med en uddannelse«, http://sermitsiaq.ag/node/101684, Nuuk Rygaard, Jette 2006: »‘Proksemik Nuuk’ – By og ungdoms kultur i Nuuk«, i Grønlandsk Kultur- og Samfunds Forskning 2004/2005, Ilisimatusarfik/Forlaget Atuagkat, Nuuk Spivak, Gayatri Chakravorty 1987: In other worlds – Essays in cultural politics, Methuen, New York Kjær Sørensen, Axel 1995: »Greenland: from Colony to Home Rule«, in Ethnicity and Nation Building in the Nordic World, Ed. Sven Tägil, C. hurst & Co., London Sørensen, Bo Wagner; Lange, Hans og Holm, Hulda Zober 2003: »Nuuk: Fremmedgørelse i Storbyen?«, Tidsskriftet Grønland Januar, Charlottenlund Thisted, Kirsten 2011: » Nationbuilding – Nationbranding. Identitetspositioner og tilhørsforhold under det selvstyrede Grønland«, i Fra vild til verdensborger – Grønlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet, Red. Ole Høiris og Ole Marquardt, Aarhus Universitetsforlag
Tidsskriftet Grønland 1/2012
61
ØNSKER DU AT BLIVE MEDLEM AF DET GRØNLANDSKE SELSKAB?
Medlemskab af det Grønlandske Selskab Enlig Samboende Studerende
240 kr. 360 kr. 120 kr.
Medlemskab af DGS og abonnement på tidsskriftet »Grønland« Enlig Samboende Studerende
570 kr. 690 kr. 450 kr.
Grønland Enlig Samboende Studerende
550 kr. 670 kr. 430 kr.
Skandinavien Enlig Samboende Studerende
575 kr. 695 kr. 455 kr.
Resten af verden Enlig Samboende Studerende
650 kr. 770 kr. 520 kr.
Abonnement på tidsskriftet »Grønland« u/medlemskab af DGS Årligt (DK) Grønland Skandinavien Resten af verden
385 365 390 525
kr. kr. kr. kr.
Medlemskab af Kunstforeningen ARON Pr. medlem 100 kr. (forudsætter medlemskab af Det Grønlandske Selskab) Priserne er årlige og gældende for 2012. Abonnementprisen i Danmark er inkl. moms Ønsker du medlemskab og/eller abonnement, så skriv eller ring til: dgs@groenlandselskab.dk eller Det Grønlandske Selskab Strandgade 102, 1 1401 København K. Tlf.: 61 60 53 31 (onsdage/torsdage)