TIDSSKRIFTET
GRØNLAND
NR. 4/DECEMBER 2012 60. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB
INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND
250 jørgen junge busc h:
Udgivet af Det Grønlandske Selskab Strandgade 102 1401 København K Telefon 61 60 53 31 Danske Bank konto: 9570-6403476 E-mail dgs@groenlandselskab.dk www.groenlandselskab.dk www.tidsskriftetgronland.dk IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28
Redaktion/redaktør: Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Strandgade 102 1401 København K Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@polarfronten.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.
Til julefest hos Bingo og Røde
259 jakob walløe hansen:
Sirius Passet – et fossilt Bonanza Grønland på rette vej 272
jens heinric h:
280 leise johnsen :
Gay Pride i Grønland og historien om Ukuamaaq 286
niel s fr andsen:
Grafitminen ved Upernavik – et forsøg på minedrift i 1845-51
296
s t effen holberg:
Hvor endte Mylius-Erichsen og
Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.
Høeg Hagen deres dage på 79-fjorden i november 1907?
Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse.
308
Tidsskriftet »Grønland« er udgivet med støtte fra bl.a. Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks fond, Antikvar Carl Julius Petersens Hjælpefond og Juuliip Nipitittagaa/Grønlands Julemærkefond. Grafisk udformning Urs Gjerding Tryk Gullanders Bogtryk A/S Forsidebillede: Emma Hammarlund (Syddansk Universitet), Paul Smith (Oxford University) og ekspeditionsleder David Harper (Durham University) med Sirius Passet i baggrunden. Foto: Jakob Walløe Hansen, Statens Naturhistoriske Museum.
mads fægt eborg:
Hans danske Majestæt ønskede sig ... 324
ki tt e vinter-jensen:
Unik grønlandsk laksebestand
af leise johnsen
Gay Pride i Grønland og historien om Ukuamaaq
Det, man ikke taler om, findes ikke. Homoseksualitet har tidligere været et tabu i det grønlandske samfund. Igennem de sidste 10 år er der i Grønland sket en betydelig holdningsændring vedrørende homoseksualitet, idet synliggørelse og italesættelse af livet som homoseksuel har været sat på dagsordenen. Netop synliggørelse er en vigtig brik til at nedbryde fortidens tabuer, for derigennem at skabe accept og inklusion af bøsser og lesbiske i det moderne grønlandske samfund. Her spiller Gay Pride en meget vigtig rolle. I den grønlandske avis AG, Atuagagdliutit/Grønlandsposten kunne man d. 28. august 2012 læse et stort interview med den grønlandske operasanger Josef Lund Josefsen. Artiklen omhandler Josef Lund Josefsens liv og hans karriere som klassisk uddannet sanger fra Grønland. I artiklen fremgår det, at Josef Lund Josefsen lever sammen med en mand. Han omtaler kort familiens reaktion på dette. Han »springer ud«, som det hedder, at vedkende sig og fortælle åbent om sin homoseksualitet. I den anden grønlandske avis Sermitsiaq var der ligeledes en fotokonkurrence på nettet: »Mig og min kæreste«, hvor avisen opfordrede brugerne til at indsende deres private kærestefotos. Ud af de 123 par, der sendte ind, var der også to lesbiske par, der deltog i konkurrencen. Ville dette være sket for fire – fem år siden?
280 Tidsskriftet Grønland 4/2012
RESUMÉ Artiklen beskriver Gay Priden i Nuuk 2012 og giver samtidig et indblik i den politiske stemning vedrørende homoseksuelles rettigheder i dagens Grønland. Endvidere gives en kort beskrivelse af skabelsen af den første forening for bøsser og lesbiske, Qaamaneq. Homoseksualitet har traditionelt været et tabubelagt emne og kun meget sporadisk beskrevet. Trods dette faktum findes der i den store skat af grønlandske myter og sagn flere historier, der omhandler homoseksualitet. Ukuamaaq er en af dem.
Leise Johnsen er eskimolog og direktør i NAPA – Nordens Institut i Grønland.
leise johnsen: gay pride i grønland og historien om ukuamaaq
Gay Pride i Nuuk. Foto: Helle Nørregaard, NAPA.
Gay Pride i Nuuk 2012 Grønland har igennem de sidste tre år afholdt Gay Pride i Nuuk, alle tre gange med Nuka Bisgaard som primus motor. Gay Pride er en begivenhed, der bliver fejret i alverdens storbyer og har stor signalværdi til omverdenen. Den første Gay Pride i verden blev organiseret som reaktion på, at New York Police i 1969 ryddede en bar for homoseksuelle i New York. På baggrund af denne handling opstod der græsrodsbevægelser, der den dag i dag kæmper for homoseksuelles rettigheder og synlighed. Gay Pride handler om at nedbryde tabuer, være stolt og åben omkring sin seksualitet og vise sig, som den man er. Gay Priden i Nuuk d. 26. maj 2012 blev skudt i gang af Nuuk Byorkester, der spillede Katuaq op med tre numre lørdag eftermiddag. Dernæst åbnede borgmester Asii Chemnitz Narup Gay Priden med en tale, der favnede mangfoldigheden og kærligheden:
»PRIDE er en hyldest til kærligheden i al sin mangfoldighed. Regnbuefarverne på flagene, der svinges i Nuuks gader, er et stærkt symbol på mangfoldighed. En mangfoldighed, hvor kærlighed mellem mennesker er uafhængig af køn, alder, religion og kulturer. Derfor er PRIDE for alle mennesker – ligesom kærligheden er det.«
Borgmester Asii Chemnitz Narup holder åbningstale til Gay Priden i Nuuk. Foto: Helle Nørregaard, NAPA.
Tidsskriftet Grønland 4/2012 281
leise johnsen: gay pride i grønland og historien om ukuamaaq
Talen berørte endvidere de svære temaer vedrørende homoseksualitet som hate crimes og eksklusion. »Der er stadig mange steder i verden, hvor homoseksualitet er tabuiseret, bliver nedgjort og betragtet som en sygdom, der skal bekæmpes, er ulovligt eller bliver straffet med døden. Hate crimes mod homoseksuelle foregår desværre alt for ofte – også i nordiske og europæiske lande.« Talen sluttede med at slå fast, at Gay Priden var en vigtig del i at skabe respekt og viden om homoseksuelles liv i Grønland og derigennem nedbryde tabuer. Efter borgmesterens ord gik Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen på scenen og udtrykte sin støtte til Gay Priden og vigtigheden i at bekæmpe intolerance og hate crimes. Afslutningsvis gik arrangøren Nuka Bisgaard på scenen og takkede for opbakning og opfordrede alle til at have en fantastisk dag og aften. Gay Pride optoget med godt 500 – 600 mennesker gik derpå
gennem byen med balloner og bannere. Der blev vinket og smilet fra forbipasserende, og der var en god stemning. I Hans Lynge salen i Katuaq optrådte Nuka Tha Diva om eftermiddagen med forestillingen Fifty/Fifty – halvt kvinde/halvt mand – halvt grønlænder/halvt dansker. Forestillingen var en fortælling om Nuka Tha Divas liv, som blev udtrykt gennem en lydkulisse af store amerikanske ballader og med en billedside med klassiske grønlandsmotiver som isfjelde, stor natur, det grønlandske flag osv. Eftermiddagen i Katuaq bød også på forestillingen Lebbe Love af teatertruppen Hils din Mor og informationstand fra LGBT Danmark – Landsforeningen af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Der var masser af liv og opbakning fra byens borgere. Aftenens program blev indledt af NAIP, der underviste i kalattuut, grønlandsk polka, så alle fik sved på panden. Derefter blev
Nuka Bisgaard med sit Show Fifty/Fifty – halvt kvinde/halvt mand – halvt grønlænder/halvt dansker. Foto: Helle Nørregaard, NAPA
282 Tidsskriftet Grønland 4/2012
leise johnsen: gay pride i grønland og historien om ukuamaaq
Dagens og aftens konferencierer Mudi Kramer Berthelsen og Pipaluk Kreutzmann Jørgensen. Foto: Annika Nilsson, NAPA.
scenen indtaget af forskellige optrædende for at kulminere med gæsteoptræden af Las Vegas stjernen Derrick Barry, der optræder som Britney Spears imitator. Taget løftede sig, da Derrick Barry og Nuka Tha Diva optrådte sammen med et Lady Gaga nummer. Som sidebegivenhed havde NAPA – Nordens Institut i Grønland arrangeret fotosession med Jørgen Chemnitz, som havde sat et fotostudie op og sammen med undertegnede inviteret byens »ikke heteroseksuelle« til at lade sig portrættere og komme med et citat om deres seksualitet. Det var andet år, vi lavede denne dokumentation og har i alt fået 61 portrætter og citater. Projektet har vi kaldt Gay Greenland, og det er den første visuelle dokumentation i verden om homoseksualitet i Grønland. Der kommer ansigter og ord på en minoritet i Grønlands historie, der før har været tavs og usynlig. Gay Greenland udstillingen har verdenspremiere i Katuaq januar 2013. Simultant med udstillingen i
Katuaq sendes en mindre udstilling ud til borgerservicecentrene i Kommuneqarfik Sermersooq i Østgrønland og derefter til andre steder på vestkysten. »Sådan en fest vil vi gerne have en gang om måneden!«, var afslutningskommentaren fra en ung kvinde på vej ud fra Katuaq, da Gay Priden i Nuuk nærmede sig sin afslutning. Det vil vise sig, om succesen gentager sig i fremtidens Grønland.
»Ukuamaaq« – »Kvinden som ville være mand«. På trods af at have været et tabu, er homoseksualitet ikke noget ukendt begreb i den grønlandske kulturhistorie. I den store skat af grønlandske myter og sagn findes flere historier, der omhandler emnet. Et af disse sagn fortæller om kvinden Ukuamaaq, der begærer sin svigerdatter. Hun forfører hende og flygter ind i landet, hvor de slår sig ned og lever som mand og kone. Tidsskriftet Grønland 4/2012 283
leise johnsen: gay pride i grønland og historien om ukuamaaq
»Men da der var gået nogen tid, satte Ukuamaaq efter sin svigerdatter. Hun havde lavet sig en penis af en kajakstævn og syet den fast foran sig. Så kom hun frem til svigerdatteren, der allerede havde lavet sit hus færdigt. Hun tog hende derefter til kone og begyndte at fange«. Ukuamaaq søn sørger over tabet af sin kone. Da han under en åndeflugt ser hende, beslutter han sig for at finde hende. Sønnen finder huset, hvor de to kvinder bor, og undrer sig over alle de skind, der hænger på stilladset. Han tager fat i sin kone og vil vide hvem, der har fanget alle disse sæler. Hun siger, at han skal gemme sig i huset, og vente til hans mor kommer hjem med fangst. Da Ukuamaaq kommer ind i huset, siger hun: »Sælerne har jeg fået ved den søndre fangstplads. Jeg har røvet min søns kone.« Da hun har sagt dette, springer sønnen frem og slår sin mor ihjel. Da hans kone ikke vil følge ham, slår han også hende ihjel. Han lægger de to kvinder sammen og rejser hjem igen. Jeg er sikker på, at Ukuamaaq og alle hendes beslægtede ville juble højt, hvis de
»Sønnen ligger gemt under tørvene og ser til, mens moderen danser og synger.« Bag konen står der skrevet, at her er sønnens skjulested (eftersom han jo også er skjult for betragteren af billedet). Oversættelsen er fra Kirsten Thisteds udgivelse: ’Jens Kreutzmann: Fortællinger og akvareller.’ Kilde: Universitetets Etnografiske Museum, Oslo.
284 Tidsskriftet Grønland 4/2012
havde kunnet være med til Gay Pride i Grønland denne forsommerdag.
Homoklima i Grønland Klimaforandringer kan ramme andet end naturen. Der er afgørende forandringer undervejs i Grønland og har været det de sidste 10 år. Homoseksualitet har historisk været et tabubelagt emne i Grønland, og mediebilledet indeholder primært historier om mennesker, der er blevet udsat for hate crimes af fysisk og psykisk karakter som derfor har måttet forlade landet. I Sermitsiaq, Nr. 1. 2002 kunne man læse om Hans, der i artiklen optræder anonymt, berette om sit liv som bøsse i en lille by i Grønland, og som nu er flyttet til Nuuk, da betingelserne for at leve et liv som homoseksuel er langt bedre der end i en lille by. »Da jeg var yngre, følte jeg mig meget ensom. Jeg manglede tit nogen at snakke med, nogle der kunne forstå mig.« Han fortæller endvidere om det dobbeltliv, mange bøsser og lesbiske lever, og at dette ofte er forbundet med en ensomhedsfølelse. Den anonyme Hans er i virkeligheden Erik Olsen, initiativtageren til skabelsen af den første forening for homoseksuelle i Grønland, Qaamaneq. Qaamaneq betyder lyset, og det vakte stor opmærksomhed, da foreningen blev stiftet den 9. februar 2002. Foreningens arbejde omhandlede oplysning og rådgivning om homoseksualitet og derigennem en afmystificering, samt at danne rammen for samvær blandt ligesindede. Foreningen udgav nyhedsbrevet Tendens en gang om måneden, arrangerede fester og informationsrejser til landets uddannelsesinstitutioner. Qaamaneq fungerede i fem år, inden foreningen ophørte sit virke. Ikke fordi der manglede medlemmer, der var omkring 100 medlemmer med sympatisører, men fordi der manglede mennesker, der kunne indgå i bestyrelsesarbejdet. I en samtale med Erik Olsen fremhæver han de temaer, foreningen har været med til
leise johnsen: gay pride i grønland og historien om ukuamaaq
at skabe debat om, og som har ændret mange menneskers syn på homoseksuelles liv i Grønland. Qaamaneq har været en vigtig brik i synliggørelsen af homoseksuelles leveforhold og øget tolerancen gennem de sidste 10 år. Erik Olsen bliver stadig kontaktet af homoseksuelle fra hele landet og også af forældre til unge bøsser og lesbiske, der søger hans råd. Det bedste råd han kan give er, at man taler med hinanden og respekterer forskellighed. Det har været nævnt i forskellige sammenhænge, at aftabuisering af homoseksualitet i landet kan virke præventivt på selvmord begået af unge mennesker. Dette er indtil videre en udokumenteret påstand, men det er ikke utænkeligt, at det kan have en positiv virkning, når der er mere åbenhed og accept i samfundet overfor et emne, der før var tabubelagt. I dagens Grønland er det muligt at indgå registreret partnerskab og en kirkelig vielse er vedtaget enstemmigt i Inatsisartut på efterårssamlingen 2011. Lovgivningen er ikke endeligt på plads, og der bliver debatteret i kirkelige kredse, hvor der ikke er helt enighed. Det er naturligvis et vigtigt signal at sende fra den grønlandske regering, at man ønsker lige rettigheder for alle landets borgere uanset seksuel observans, og at dette vil have afsmittende effekt i hele landet.
taget et syvmileskridt i retning af åbenhed og tolerance for homoseksuelles ret til at være og leve i det grønlandske samfund.
Kilder: AG, Atuagagdliutit – Grønlandsposten. Nr. 35 d. 29. august 2012. Justitsmin.,/Famstyrelsen, j.nr. 2008-8010-00005, nr. 375 19. maj 2009. Rasmussen, Knud: »Ukuamaaq«, Inuit fortæller, grønlandske sagn og myter III, s. 45 – 46. Rasmussen, Knud: »Svigermoderen som giftede sig med sin svigerdatter«, Myter og Sagn fra Grønland, III, s. 152. Sermitsiaq, Nr. 1. d. 4. Januar 2002. www.sermersooq.gl – Gay Pride 2012 i Nuuk
Åbenhed og fremsyn Jeg møder Josef Lund Josefsen en eftermiddag i oktober, efter at artiklen i AG har været offentliggjort og spørger ham, om han har haft nogle reaktioner på, at han nu er åben bøsse. Han svarer, at der kun har været positive tilkendegivelser, og at hans familie og venner ved, at han lever som bøsse. Det har alligevel været en lettelse for ham, at fortælle åbent om sin seksualitet. »Det lettede«, som han udtrykker det. Det kræver stadig mod og overskud at fortælle åbent om sin seksualitet i nutidens Grønland. Men nu taler vi om det, skriver om det og viser det på forskellig vis. Der er
Tidsskriftet Grønland 4/2012 285