Tidsskriftet Grønland nr. 1, marts 2020

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 1/MARTS 2020 68. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB

04/03/2020 07.50 112519_cover_tidsskriftet groenland_.indd 1

Kommunikation

Historien om kommunikation i Grønland kan findes i Arktisk Instituts arkiver.

Se udstillingen, besøg arkiverne og bliv klogere på 150 års udvikling!

A. Prisoversigt for kajakpost, 1888. Arkivet A 015, 2 B. Eigil Knuth taler i telefon, ca. 1950. Ukendt fotograf.

C. Telestationen i Godthåb/Nuuk, 1958. Foto: G. Jensen.

D. To piger ved posthuset i Godthåb/Nuuk, 1958. Foto: G. Jensen

Primo marts 2020 åbner Arktisk Institut en særudstilling i Strandgade 102 om kommunikation i Grønland fra kajakpost over telegrafi og radio til moderne massekommunikation.

3231 5050 / arktisk@arktisk.dk / arktiskinstitut.dk / Strandgade 102, 1401 København K

INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 E-mail dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ SE nr. 19 04 29 28 Bank: BankNordik: 6506 - 3062474369 IBAN: DK 4965 0630 6247 4369 SWIFT/BIC: BANODKKK

2

Redaktion: Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@dgls.dk

Klimatiske scenarier for laverne ved Sisimiut

De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med ­kildeangivelse.

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Aage V. Jensens Fonde, Kong Christian den Tiendes Fond, Skibsreder C. Kraemer og Hustru Mathilde Kraemers Grønlandsfond og Augustinus Fonden.

Grafisk udformning Uffe Wilken Tryk Narayana Press Forsidebillede: Sermilik-stationen: Masterne rejses 1974 (foto: Børge Fristrup. Arktisk Instituts billedarkiv).

BENT HASHOLT:

Sermilik-stationen i Østgrønland: 1970- 2020

2 1

M I A S K I F T E LY N G E :

Udvikling af kulturlivet i Tasiilaq i samarbejde med ungdommen 28

RO L F G I L B E RG :

Selvfølgelig er Grønland – ikke til salg

34

E R I C S T E E N H A N S E N:

41

I VA L O K A T R I N E B I R T H E F O G E T O L S V I G :

Forsknings- og udviklingsprojekt om ældres liv og helbred i Grønland

47

ER IK TOR M:

Grønlandsbilleder af Rockwell Kent

58

G E OV I D E N , G E U S:

Turbogletsjer spiller hovedrolle i massebalancen 63 MEDDELELSER F R A DET GRØN L A N DSK E SELSK A B

AF ERIK TORM

Grønlandsbilleder af Rockwell Kent

RESUMÉ

For omkring 90 år siden besøgte den amerikanske eventyrer, forfatter og billedkunstner Rockwell Kent (1882-1971) Grønland tre gange.

Forfatteren til denne artikel har tidligere i Tidsskriftet Grønland1 fortalt om forholdet mellem Knud Rasmussen og Rockwell Kent1.

Denne artikel handler om Kents billedkunst og i særdeleshed hans grønlandske malerier, som i dag befinder sig på museer og i gallerier i Rusland, Ukraine, Armenien, USA og Canada. I USA findes desuden nogle af hans grønlandske værker i privat eje.

Forfatteren har sidste efterår udgivet en kunstbog om Kents grønlandsbilleder: Når farver ophører med bare at være farve – Qalipaat Qalipaataannaajunnaaraangat, Uummannaq Polar Institute, 20192. E-mail: upi@upi.gl.

For Rockwell Kent blev Grønland en både menneskelig og malerisk åbenbaring. Hans første møde med Grønland var dramatisk.

Sammen med to unge amerikanere forliste han med en sejlbåd på Grønlands vestkyst ca.

30 km syd for Nuuk i juli 1929. På forunderlig vis lykkedes det Kent til fods at nå frem til civilisationen. Han fik sendt hjælp til de to

Erik Torm, f. 1943. Læreruddannet, skoleudvikler, kulturarbejder, forfatter og fhv. skoleleder. Siden 2006 frivillig projektmedarbejder ved Uummannaq Polar Institute (UPI) under Børnehjemmet i Uummannaq. Har i dette regi organiseret udstillinger og skrevet bøger og artikler om mennesker og begivenheder relateret til det arktiske område.

I september 2019 udkom en ny udstilling og kunstbog om den amerikanske forfatter og billedkunstner Rockwell Kents grønlandske malerier og hans tre ophold i Grønland i perioden 1929 til 1935.

medrejsende og til at hæve det forliste sejlskib. Vel ankommet til Nuuk, det daværende Godthåb, rejste de to unge mennesker retur til USA så hurtigt som muligt, mens Kent valgte at blive i Godthåb på invitation fra kredslæge Peter Børresen. Det blev til et par måneders ophold her, før han i september tog båden til Danmark med henblik på hjemrejse til familien i USA Kent var et socialt engageret menneske, som havde et stort hjerte for samfundets svage og fattige. I 20’erne og 30’ernes USA støttede han den amerikanske arbejderbevægelses kampe for bedre økonomiske vilkår

Tidsskriftet Grønland 1/2020

47

ERIK TORM

48

Tidsskriftet Grønland 1/2020

ERIK TORM

for den jævne befolkning og tryghed i ansættelsen. Han var også præget af amerikansk transcendentalisme, der var en idealistisk og antiimperialistisk bevægelse i amerikansk filosofi, som handler om det, der ligger uden for bevidstheden og erfaringen. Transcendentalismens tilhængere dyrkede det simple liv i pagt med naturen. Mange slog sig ned i naturen og på isolerede steder, hvor de søgte ensomheden og en immateriel livsstil.

Den grønlandske åbenbaring Grønland åbenbarede sig for Kent som landet, hvor den oprindelige befolkning levede det enkle liv uden den ”hvide mands” overflod af materielle goder. Og et socialt liv, hvor man deltes om det nødvendige for at overleve i en til tider barsk arktisk natur.

Han oplevede også, at den arktiske natur i sin uberørte skønhed løftede ham mod nye transcendentale oplevelser. Derfor ønskede Kent efter disse måneder i Godthåb at vende tilbage til Grønland snarest muligt. Peter Freuchen, som han var blevet god ven med under opholdet i Godthåb, foreslog ham at slå sig ned i bygden Illorsuit, hvis han ville opleve en immateriel tilværelse i tæt samklang med en lokalbefolkning, der stadig levede et traditionelt inuitisk fangerliv.

Modstående side, øverst. Rockwell Kent i Grønland. © Archives of American Art, reel 5254, Frame 1028.

Kents hus i Illorsuit. © Rockwell Kent Collection.

Rights courtesy of Plattsburgh State Art Museum, State University of New York. Bequest of Sally Kent Gorton (foto: Rockwell Kent).

Denne side, øverst. Salamina, ca. 1932. Akvarel og blyant, 36 × 25 cm. Private collection. © Rights courtesy of Plattsburgh State Art Museum, State University of New York, Rockwell Kent Collection.

Bequest of Sally Kent Gorton. Billedfilen er venligst stillet til rådighed af Jake Milgram Wien.

Salamina, ca. 1934. Illustration fra bogen Salamina, Harcourt, Brace and Company, New York, 1935.

Tidsskriftet Grønland 1/2020

49

ERIK TORM

Isbjerge, Grønland, 1932-1933. Olie på lærred, 66 × 119 cm. Art Gallery of Ontario, Toronto. With permission from the Rockwell Kent Estate. © Rights courtesy of Plattsburgh State Art Museum, State University of New York, Rockwell Kent Collection. Bequest of Sally Kent Gorton.

Med godkendelse fra Grønlands styrelse og styrelsens direktør Daugaard-Jensen fik Kent antaget et ”forskningsprojekt”, der gjorde, at han kunne tage ophold i Illorsuit, hvor han, ligeledes efter godkendelse fra Daugaard-Jensen, fik lov at bygge et eget lille hus. Det blev til to ophold i Illorsuit. Første gang fra juli 1931 til september 1932 og anden gang fra august 1934 til juli 1935. De to ophold bragte ham i tæt kontakt med de lokale. Han fik lært at mestre det grønlandske sprog til husbehov. Og han fik mange nære venner blandt grønlænderne.

Men først og fremmest fik han malet og skrevet. Under sine to ophold blev en lang række af hans bedste grønlandske værker til, og han fik skrevet bogen Salamina 3 om sin kiffaq Salamina og livet i Illorsuit. Bogen indeholder en række grafiske værker, som sammen med illustrationer til Moby Dick 4(se senere) udgør nogle af Kents grafiske hovedværker.

50

Tidsskriftet Grønland 1/2020

Kents billedkunstneriske vision Som billedkunstner får Kent farverne til at spille sammen og til at vibrere, så hans naturlandskaber bliver mere end banale gengivelser af naturen. Han vil have os til at se og føle uendeligheden i det arktiske landskab. For ham er der noget oversanseligt og guddommeligt i dette landskab, som han vil indfange med sine billeder.

Han vil lokke os ind i et mytisk og transcendentalt univers, hvor verden bliver større end de ord, vi formår at forklare den med. Når mennesket indtræder på scenen, som de gør i nogle af hans billeder, så er de ofte små og placeret i forgrunden, hvor de, som en del af motivets opbygning, leder os ud mod en uendelighed, der kan anspore beskueren til at filosofere over sin egen tilværelse og rolle i den større sammenhæng, hvor naturen sætter dagsordenen. Derfor har Kents malerier også et budskab til os i den aktuelle globale klimakrise.

ERIK TORM

Kunstneren i Grønland, 1935-1960. Olie på lærred, 90 × 113 cm. The Baltimore Museum of Art. Purchase with exchange funds from the Edward Joseph Gallagher III Memorial Collection, BMA 1991.10. © Rights courtesy of Plattsburgh State Art Museum, State University of New York, Rockwell Kent Collection. Bequest of Sally Kent Gorton (foto: Mitro Hood).

”Jeg ønsker ikke banal selvudfoldelse,” udtalte Kent, ”jeg ønsker enkelhed og uendelighed; jeg ønsker at male evighedens rytme”.5 Han skrev også i sin selvbiografi: ”Kunst er ikke kunst, før den er selvudslettende. Først når den blå farve på en himmel ophører med bare at være en farve; når den antyder himmelrummets dybder; så er den blå farve rigtig og i sandhed smuk. Kun når grønt bliver det voksende græs, eller jordfarverne til land og klipper, når indigo bliver havet, og farverne på et menneske bliver kød og blod; kun når ord bliver til ideer; når lyden af musik bliver til billeder, kun når kunstarternes udtryksmidler påvirker dig og bliver en levende del af dit liv, kun da er kunsten forenelig med menneskets værdighed”.6

Gennem sin kunst søgte Kent en spirituel forløsning. Derfor slog han sig ned i vildmarken, hvor han kunne frasige sig den civiliserede verden og alle dens materielle goder. På den anden side var det også nødvendigt at sælge kunsten til civilisationen for at kunne få råd til at rejse væk fra den. Denne modsætning er indbygget i Kents værker. Og det gælder i høj grad også for hans grønlandsbilleder, som på én gang fortæller om menneskets bestræbelser på materiel og fysisk overlevelse i en ugæstfri arktisk natur, og samtidig visualiserer Kents bestræbelser på en højere immateriel væren i pagt med naturen og årstiderne.

Tidsskriftet Grønland 1/2020

51

ERIK TORM

Grønlændere, hunde og fjelde, ca. 1932-1935. Olie på lærred, 71 cm × 122 cm. Bowdoin College Museum of Art, Brunswick, Maine, Museum Purchase with Funds Donated Anonymously. © Rights courtesy of Plattsburgh State Art Museum, State University of New York, Rockwell Kent Collection. Bequest of Sally Kent Gorton (foto: Pixel Acuity).

Men Kent ville også med sin kunst dokumentere sin egen forbundenhed med de mennesker, han levede iblandt. Her er det grønlænderne og deres dagligliv, han solidariserer sig med og kaster lys over, både når de med deres gøremål ses i forgrunden som små mennesker i den natur, der bestemmer vilkårene for deres tilværelse, eller når de er billedets hovedpersoner i gang med dagligdagens arbejdsopgaver.

Grønlændernes syn på Kent I begyndelsen undrede befolkningen i Illorsuit sig over den besynderlige fremmede, der havde slået sig ned i deres midte. Men hurtigt tog de ham til sig, og han blev venner med de fleste. Kent havde en fantastisk evne til at møde det fremmede og ikke mindst grønlænderne med en åben og ligeværdig tilgang.

Alene beskrivelsen af hans allerførste møde med en grønlænder er en eksemplarisk fortælling om et ligeværdigt kulturmøde. I

52

Tidsskriftet Grønland 1/2020

bogen N by E7, om den dramatiske sejlads fra Newfoundland til Grønland, har Kent en vidunderlig beskrivelse af dette første møde med en lokal: Jeg står på klipperne af et lille forbjerg, ti fod over havet og ser ned på en grønlænder i en kajak. Og grønlænderen ser op på mig. Jeg er et laset, beskidt, udmarvet og ubarberet væsen. Grønlænderen er klædt i en ulastelig hvid anorak. (….). Den kendsgerning, at han kun talte eskimoisk og jeg ikke, og at vi derfor faldt tilbage på før-sproglige øvelser, var uden betydning, bortset fra den evolutionære almengyldighed af mimik og gestik. Jeg fortalte ham min historie. Jeg fortalte, hvordan vi var sejlet i en lille båd fra Amerika, var kommet til Grønland, havde ankret op i en fjord og var forlist. Hvordan jeg i næsten 36 timer havde vandret over fjeldene.

Hvor træt jeg var. Jeg fortalte ham det

ERIK TORM

Hundene hviler sig, 1937. Olie på lærred, 86 × 112 cm. Rockwell Kent Collection. © Rights courtesy of Plattsburgh State Art Museum, State University of New York. Bequest of Sally Kent Gorton.

med al den dramatik, som jeg formåede at lægge i fortællingen. Og det var ikke så lidt. Jeg brugte patos og humor. Han reagerede medfølende på mit drama og smilede ad min humor – på smukkeste vis. ”Åh, bror,” tænkte jeg, ”hvor vi dog ligner hinanden! Men du er en rig mand, og jeg er en stakkels dagdriver. Du er ren og pæn, og jeg er afskyelig. Du er i dit hjemland; en indbygger, der er hjemme; og jeg er en hjemløs udlænding fra guderne skal vide hvor! Og mens mit gumpetunge vrag af en båd er knust mod klipperne og sunket, så sidder du der i den mest velbyggede og smukkeste båd, som menneskeheden nogensinde har skabt.” Og nu vidste jeg, ifald jeg ikke havde vidst det før, at alt, hvad vi

kalder civilisation, alle forsøg på at forædle og forfine kunst, videnskab, religion, kærlighed og moral kun frembringer de omgivelser, i hvilke menneskehedens stenalderbabyer uforanderligt og til evig tid vil blive født. ”Der er en bygd lidt længere henne ad kysten,” sagde grønlænderen. ”Der er der en mand, som taler dansk. Du går over land, og jeg sejler i min kajak, og møder dig der.” Da han vendte om for at padle væk, løftede jeg træt min bagage op på skuldrene. Der var en lille vig, der hvor vi havde snakket sammen, så jeg måtte vende om for at komme forbi længere inde i landet. Grønlænderen må have vendt sig om for at iagttage mig og have bemærket, hvor besværet jeg travede af sted. Et øjeblik Tidsskriftet Grønland 1/2020

53

ERIK TORM

efter dukkede han igen op ved siden af mig og passerede mig. I bunden af vigen steg han ud af kajakken, løftede den behændigt op af vandet og placerede den omhyggeligt på land. Han kom mig i møde. Vi gav hinanden hånden. Han tog den tunge bagage fra mine skuldre og over på sine. ”Må jeg byde på en cigaret,” sagde jeg.

Det var Kents ydmyge og ligefremme tilgang til det ukendte og den fremmede, som den grønlandske fanger med det samme fornemmede, der skabte et ligeværdigt møde.

Illorsuit Indbyggerne i Illorsuit havde som udgangspunkt svært ved at forstå, hvad Kent levede af, når han nu ikke var fanger. Efterhånden lærte de at forstå, at hans levebrød var at male. Kent tog tit afsted sammen med fangerne, når de skulle ud på jagt eller fiskeri. Mens de jagede og fiskede, malede han med sin hundeslæde som staffeli. Når de så efter nogle dage mødtes igen, spurgte han, om de havde haft en god jagt. Og de spurgte Kent om det samme, i betydningen ”har du fået malet nogle billeder?” Hvis Kent fortalte, at det kun var blevet til et eller to malerier, så mente de, at han havde haft en ”ajorpoq” fangst – en dårlig fangst, men var det blevet til mange malerier, så roste de ham højlydt for en ”ajunngitsoq” fangst – en god fangst!

Hans grønlandske bekendte blev model for mange af de grafiske værker, han skabte i tiden i Illorsuit og som illustrerer bogen Salamina.

Værker af Rockwell Kent i Sisimiut I mange år har der ikke været kendskab til eksisterende originale værker af Kent I Grønland. På museet i Sisimiut er man i besiddelse af handelsbestyrer Rasmussens gæstebog fra 30’erne. Heri finder man en original helsides akvarel af Kent (Inûvdluarna 1932), som kun få har haft kendskab

54

Tidsskriftet Grønland 1/2020

Anna flænser sæl. Illustration fra bogen Salamina.

Harcourt, Brace and Company, New York, 1935.

til. I forbindelse med en udstilling på museet i januar-februar 2020, som forfatteren til denne artikel har skabt, er dette værk udstillet sammen med gengivelser af 26 af Kents grønlandske værker. Det samme gælder et andet originalt værk – et tegnet og malet takkekort (Kujanarssuaq!), som museets leder tilfældigt faldt over indlagt i et fotoalbum kort før udstillingen åbnede.

Der eksisterer andre værker, som Kent har foræret til danskere i Grønland.

Disse værker endte i første omgang hos efterkommere i Danmark, men er nu opkøbt af amerikanske kunsteksperter. Det drejer sig dels om en akvarel, som Kent forærede til geodæten Janus Sørensen, Gutip sernigiliget kalatdglit, efter at være bragt sikkert til Sisimiut i geodætbåden. Øverst på akvarellen står: Rockwell Kent to Janus Sørensen, 30th October 1932. Det skib, som han egentligt havde billet til, gik ned med mand og mus i en storm vest for Diskoøen!

ERIK TORM

Kujanarssuaq! 1932. Mange tak! 1932. Farveblyant og akvarel på papir, ca. 19,5 × 14 cm. Sisimiut Museum (foto: Erik Torm).

Det andet er et stort, men ufærdigt oliemaleri, som han forærede til udstedsbestyrer Aksel Skjold ved afrejsen i 1935. På maleriet står: To Mrs. Og Mr. Skjiold – This far from finished picture from Ijdlorsuit – R.K. 1935. Til trods for at maleriet er ufuldendt, så er det nu til salg fra et amerikansk galleri i New York for $725.000! Det siger en hel del om, hvor eftertragtet værker af Rockwell Kent er i USA den dag i dag.

Moby Dick illustrationerne Som afslutning på denne artikel om Rockwell Kents grønlandske værker, skal hans illustrationer til romanen Moby Dick kort nævnes, fordi de blev til i Knud Rasmussens hus i Hundested i oktober-november 1929. Fortællingen bagved er, at på skibet til Danmark i september 1929 var også Knud Rasmussen med ombord. Det blev i første

Farvel, 1932. Inûvdluarna, 1932. Blyant og akvarel på papir, ca. 27 × 21 cm. Sisimiut Museum (foto: Marie Bønløkke Missuno).

omgang til et venskab mellem de to arktiske forfattere og eventyrere. Ved ankomsten til København inviterede Knud Rasmussen Kent og hans hustru Frances, der var ankommet fra USA for at modtage ham, til at bo i huset i Hundested. Ud over at de sammen opsøgte det søde selskabsliv blandt hovedstadens notabiliteter, så fik den arbejdsomme Kent også færdiggjort illustrationerne til en ny udgivelse af Herman Melvilles roman, Moby Dick, han have fået bestilling på fra en amerikansk forlægger.

Venskabet med Knud Rasmussen røg sig dog hurtigt en tur. Årsagen hertil er beskrevet i en artikel i Tidsskriftet Grønland nr. 1, 2018 (se note 1).

Tidsskriftet Grønland 1/2020

55

ERIK TORM

56

Tidsskriftet Grønland 1/2020

ERIK TORM

Rockwell Kent: Illorsuit 1935, gave til bygdebestyrerparret fru og hr Skjold. © James Reinish & Associates, Inc., 25 East 73rd Street, New York, NY 10021, gallery@jamesreinish.com.

Noter

Note til billedmaterialet

1. Tidsskriftet Grønland nr. 1, 2018, Erik Torm: ”…han er en meget farlig mand, fordi han har charme…” – Historien om et venskab mellem Knud Rasmussen og Rockwell Kent, som aldrig blev fortroligt.

2. Erik Torm: Når farven ophører med bare at være farve – Qalipaat Qalipaataannaajunnaaraangat, Uummannaq Polar Institute, 2019, ISBN 978-87-996765-8-3. Bogen forelægger også i en engelsk-russisk udgave.

3. Rockwell Kent: Salamina, Dansk oversættelse ved Estrid Bannister, Berlingske Forlag, København, 1936 4. Herman Melville: Moby Dick, illustreret af Rockwell Kent, Random House, New York, 1930 5. C. Lewis Hind: Rockwell Kent in Alaska and Elsewhere, International Studio, vol. 67, no. 268 (Juni 1919), S. 112 6. Rockwell Kent: It’s me O Lord, selvbiografi, Dodd, Mead & Company, New York, 1955 7. Rockwell Kent: N by E, Genoptryk ved Wesleyan University Press, Middletown, CT, 1978

Billedmaterialet er gengivet med tilladelse fra: Rights and Permissions Plattsburgh State Art Museum, License 20181026, October 4, 2018.

Modsatte side. Gud velsigne grønlænderne, 1932. Gutip sernigiliget kalatdglit, 1932. Akvarel og blyant, 30 × 23 cm. Private samling. © Rights courtesy of Plattsburgh State Art Museum, State University of New York, Rockwell Kent Collection. Bequest of Sally Kent Gorton. Billedfilen er venligst stillet til rådighed af Jake Milgram, Wien.

Tidsskriftet Grønland 1/2020

57

Tidsskriftet Grønland 1/2020

61

KØBES

MALERIER – BILLEDER M.M. MED RELATION TIL GRØNLAND. KONTAKT KUNSTHANDLER

Roar Christiansen Box 348, 3900 Nuuk Telefon +299321393 www.galleri.gl email: roarc.gl@gmail.com

62

Tidsskriftet Grønland 1/2020

Flot bog om det majestætiske, men næsten ukendte

SCHWEIZERLAND i Østgrønland nord for Tasiilaq

To forfattere, Jan Løve og Hans Christian Florian Sørensen, har både berejst det vanskeligt tilgængelige område, gravet i de historiske kilder og samarbejdet med Det Grønlandske Stednavnenævn. Resultatet er en rigt illustreret og læsevenlig bog på engelsk, som åbner det fantastiske bjerglandskab for alle med interesse for Østgrønland, geografi, bjergbestigning og stednavneforskning.

NY BOGUDGIVELSE Switzerland in Greenland

- Alfred de Quervains’s rediscovered mountains in East Greenland

Af: J. Løve og H.C. Florian Sørensen 231 sider, mange illustrationer 250 kr. / medlemspris: 200 kr.

Bestil bogen hos Det Grønlandske Selskab: www.dgls.dk / 6160 5331 / dgls@dgls.dk eller via Saxo.com

68

Tidsskriftet Grønland 1/2020

� Det Grønlandske Selskab NY BOGUDGIVELSE

Den grønne kasse - Min Nordatlantiske Barndom

,

-· J3iografi af Mar§.are� �over�kov

Medrivende og humoristiske erir.idringer fra forfatterens barndom og ungdom g�thåb i Grø�nd. fra slut-1940'erne til begyndels�� 60'ernes æfingeh _ z Med nutidens øjnef 1-angt fra en rorrød barndom.· t begyndte som livet i den

• ��eografiske udkant - og på en økonomiske kant, som ingen accepterer i dag.

· -•:- e:t-stykke grønlandshistorie - og en anderledes barndom - der ikke har været skrevet om før!

� · �

.... ...:...

I

••

,,

Bestil bogen hos Det Grønlandske Selskab Pris: 200 kr./ medlemspris: 150 kr.

www.greenland.bigcartel.com/ dgls@dgls.dk/ 61 60 53 31

Protektor: H.K.H. Kronprins Frederik L.E. Bruuns vej 10 DK-2920 Charlottenlund Tlf., +45 61 60 53 31 dgls@dgls.dk www.dgls.dk