TIDSSKRIFTET
GRØNLAND
NR. 2/JUNI 2019 67. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB
30/05/2019 16.09
Omslag TG2-2019-FINAL.indd 5
Arktisk Institut har genoptaget succesen med podcasts om forskellige sider af Grønlands historie: klik, lyt og følg med! Arktiske Historier er en serie af podcasts udgivet af Arktisk Institut og produceret af Iben Bjørnsson (1-11) og af Mads Malik Fuglsang Holm (12-13 + …)
Findes på Soundcloud, iTunes + alle større podcast-indekser. Søg på Arktiske Historier Foto: Børge Fristrup
Besøg instituttet på www.arktiskinstitut.dk – og klik videre til:
Fotosamling med mere end 200.000 historiske fotografier Dokumentarkiv med mere end 600 enkelte samlinger Østgrønlandske stednavne med forklaring til hvert stednavn Grønlandske fortællinger Sagn og myter fra Grønland og Arktis Biografisk leksikon: udsendte i Grønland fra 1721 til 1900 Polarbiblioteket med over 35.000 titler.
Arktisk Institut, Strandgade 102, 1401 København K 3231 5050, eller arktisk@arktisk.dk
Omslag TG2-2019-FINAL.indd 2
30/05/2019 16.09
INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 Danske Bank konto: 9570-6403476 E-mail dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28 Redaktion: Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar. Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.
6 4
SEBAST I A N B. SIMONSEN, LOU ISE S. SØR ENSEN
& R O B E R T S . FAU S T O :
Grønland rundt med PROMICE: Flyopmålinger af istykkelse i 2007, 2011, og 2015 7 1
STEVEN ARNFJORD:
Hjemløshed i Grønland – og socialpolitiske perspektiver
8 2
T YG E W. B Ô C H E R :
Blåklokker 9 3
N A J A A R AQ M A T H I A S S E N:
Kulturelle udfordringer mellem grønlændere og danskere i nyere tid
100
ALLAN OLSEN:
Greenland Science Week 2019
103
DET GRØNLANDSKE SELSKAB:
Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab
Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse. Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Aase og Jørgen Münters Fond, Kong Christian den Tiendes Fond.
Grafisk udformning Uffe Wilken Tryk Narayana Press Forsidebillede: Højdeændringer af indlandsisen set fra tre PROMICE-flyvninger (kort: DTU-Space).
Index-2-2019-final.indd 167
05/06/2019 12.09
AF SEBASTIAN B. SIMONSEN, LOUISE S. SØRENSEN & ROBERT S. FAUSTO
Grønland rundt med PROMICE: Flyopmålinger af istykkelse i 2007, 2011, og 2015 Sebastian Bjerregaard Simonsen, ph.d. i glaciologi fra Københavns Universitet med speciale i snefysik. Seniorforsker ved DTU Space, hvor han forsker i højdeændringer af indlandsis ved brug af satellitdata, og hvordan sneen indvirker på disse målinger. Derudover har han deltaget i et antal feltkampanger i Arktis med målinger både fra luften og på sneen. Louise Sandberg Sørensen, ph.d. i satellitgeodæsi fra Københavns Universitet med speciale i satellithøjdeobservation af indlandsis. Seniorforsker ved DTU Space. Arbejder med anvendelse af satellitdata til monitoreringen af jordens isdækkede områder. Igennem de seneste 10 år har hun været involveret og ledet flere flykampagner i Arktis. Robert Schjøtt Fausto, ph.d. i glaciologi fra Københavns Universitet med speciale i overfladeprocesser på indlandsisen. Seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). RSF har flere feltkampanger i Grønland bag sig, primært i forbindelse med installation og vedligeholdelse af PROMICE vejrstationerne. Han er nu leder af PROMICE-programmet.
RESUMÉ Grønlands indlandsis er skrumpet drastisk i løbet af de seneste årtier, og den afsmeltede ismasse har bidraget direkte til de globale havniveaustigninger. Grønlands indlandsis er nu den ismasse i verden, der bidrager mest til de globale havniveaustigninger. Derfor er det vigtigt at monitorere de seneste års vedvarende masstab fra indlandsisen. Det er dog vanskeligt at indsamle information om isens tilstand grundet den store udstrækning af indlandsisen. Dette gør, at forskere i højere grad bruger satellit og flybårne opmålinger til at beskrive og analysere indlandsisens massebalance som helhed. I Sørensen, Simonsen, and Solgaard (2017) beskrev vi, hvordan netop satellitdata kan bruges til at monitorere ændringer af indlandsisen, mens vi her beskriver vores arbejde med nogle af de data, som vi har indsamlet fra fly. DTU Space har i perioden 2007-2015 gennemført tre flykampagner i Grønland med det formål at indsamle data til brug i ”PROgram for Monitoring of the Greenland ICE sheet” (PROMICE) – et dansk/grønlandsk monitoreringsprogram af Grønlands indlandsis, der nu har kørt i mere end 10 år. Formålet med disse flykampagner har været at måle tykkelsen af indlandsisen gentagne gange og derved danne et billede af, hvor meget isen har ændret sig langs med flyveruten.
64
Tidsskriftet Grønland 2/2019
TG-2-2019-0506.indd 64
05/06/2019 11.40
SEBASTIAN B. SIMONSEN, LOUISE S. SØRENSEN & ROBERT S. FAUSTO
PROgram for Monitoring of the Greenland ICE sheet (PROMICE) PROMICE er finansieret af Ministeriet for energi, forsyning og klima gennem klimastøtten til Arktis og drevet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og ASIAQ Greenland Survey. Formålet med PROMICE er at kvantificere det årlige massetab fra Grønlands indlandsis, samt at monitorere ændringer i f.eks. udbredelsen af isen, samt albedo (albedo er et mål for den del af solindstrålingen, der kastes tilbage fra en overflade. Derfor er det et vigtigt mål for hvor meget solenergi, der er til rådighed for afsmeltning af indlandsisen), hastighed og afsmeltning (Ahlstrøm and team 2008). Disse parametre kommer fra en kombination af data fra vejrstationer (in-situ), flymålinger og satellitter. En vigtig del af PROMICE er at gøre disse observationer tilgængelige for offentligheden igennem programmets hjemmeside: http:\\www.promice.dk. På hjemmesiden kan man f.eks. tjekke vejret fra en af PROMICE's ca. 20 vejrstationer, som primært er placeret i indlandsisens smeltezone i otte forskellige regioner. Vejrstationerne sender data hjem fra indlandsisen hver time i sommerperioden via satellitforbindelse. Data illustreres derefter på en online portal (promice.dk) for give et unikt øjebliksbillede af den store variation, der kan være i vejret henover indlandsisen. Man kan f.eks. sammenligne vejret fra stationerne på indlandsisen med det øjeblikkelige vejr i Danmark, og man vil ofte se, hvordan vejret i Nordatlanten er lidt som en vippe, dvs. det ses ofte, at når det er ”varmt” i Grønland er det ”koldt“ i Danmark og omvendt. PROMICE har nu bidraget med mere end 10 års monitoreringsdata, som kan bruges til at evaluere og kvantificere de store ændringer, der ses i det grønlandske klima og afsmeltningen af indlandsisen.
TG-2-2019-0606.indd 65
Figur 1. Højdemålinger fortaget under PROMICEflyvningerne i 2007 (kort: forfatterne).
I den henseende er PROMICE et unikt program, og vi er kun lige begyndt at høste frugterne af dette lange og unikke observationsprogram, som giver os indblik i den globale opvarmning og dens konsekvenser for indlandsisen. Som en del af PROMCE har DTU Space gennemført tre flykampagner i Grønland med det formål at måle tykkelsen af indlandsisen langs den samme rute (nogenlunde følgende 1700-meters højdekonturen på indlandsisen, figur 1). Ved disse gentagne målinger af indlandsisens tykkelse kan vi dokumentere eventuelle ændringer, og derved give en beskrivelse af isens opførsel i et opvarmende klima.
Flyopmålinger Forskningsgruppen for Geodynamik på DTU Space (som tidligere var en del af hhv.
Tidsskriftet Grønland 2/2019
65
06/06/2019 15.49
SEBASTIAN B. SIMONSEN, LOUISE S. SØRENSEN & ROBERT S. FAUSTO
Figur 2. Øverst et kig fra de mange instrumenter til piloterne i cockpittet. I midten et kig fra bagerst i kabinen hvor den store mængde udstyr ses kæmpe om pladsen med den ekstra brandstoftank, vi er nødt til at flyve rundt med for at få den nødvendige rækkevidde i Nordgrønland. Nederst ses instrumenterne i baggagerummet. Til venstre ses laserscanneren ovenfra, og til højre ses hullet i flyveren, som laserscanneren kigger ud af (foto: Sebastian B. Simonsen).
Danmarks Rumcenter og Kort og Matrikelstyrelsen) har en lang tradition for at foretage højdemålinger fra fly i de arktiske områder. Højdemålinger kan fortælle
os om ændringer i tykkelsen af isen med en nøjagtighed, som ikke er mulig at opnå fra satellitter. Derved danner flyopmålinger bånd mellem punktmålinger (in-situ)
66
Tidsskriftet Grønland 2/2019
TG-2-2019-0506.indd 66
05/06/2019 11.40
SEBASTIAN B. SIMONSEN, LOUISE S. SØRENSEN & ROBERT S. FAUSTO
Figur 3. Øverst ”POF’en” – den modificerede de Havilland Canada DHC-6 Twin-Otter. Man kan lige akkurat se det hul bag landingsstellet, hvor vores laserscanner er installeret. Herunder forskellige landskaber i Sydgrønland set fra 300-meters højde i forbindelse med PROMICEflyvningerne i 2015. Øvre-venstre foto viser en fårefarm i det sydlige Grønland nær Narsarsuaq. Øvre-højre foto er en af de mange udløbsgletsjere i Sydgrønland. Nederste foto: Et bjerg (nunatak) der pludselig stikker ud af isen. I 2015 var vi nødt til at flyve rundt om bjerget, hvilket ikke var tilfælde i 2007 (øverste foto: fra https:// commons.wikimedia.org/wiki/. Øvrige fotos: Sebastian B. Simonsen)..
fortaget på indlandsisen og de globaltdækkende observationer, der kan opnås fra satellitterne. Da vores instrumenter skal kunne se ud af flyet, udføres vores kampagnerne altid fra en ældre flyvemaskine, der er modificeret således, at instrumenterne kan installeres i bagenden af flyet og ’kigge ud’ af et hul, der er lavet i gulvet af flyets bagagerum (se figur 2). Der er også installeret en ekstra brændstoftank inde i kabinen (figur 2), som giver os top den nødvendige rækkevidde på ca. 6.5 time flyvning, vi har brug for når vi vil opmåle højden af Indlandsisen i Nordgrønland. Flyet er en de Havilland Canada DHC-6 Twin-Otter (Norlandair’s TF-POF), som er ideel til denne type opgave pga. dens evne til at lande og lette fra de korte landingsbaner, man finder i Grønland. I flyet har vi installeret en kombination af inertialle navigationsenheder (INS), præcisions GPS’er og en laserscanner. En laserscanner virker ved, at en laser sender en impuls ind på et roterende spejl mange gange i sekundet. Spejlet vinkler signalet i en given retning (scanner) mod den overflade, der ønskes opmålt. Derved kan man nøjagtigt opmåle overfladen i en bredde svarende til flyvehøjden over overfladen. Under typiske opmålinger i Grønland flyver vi ca. 135 knob (250 km/t) i en højde af 300 meter over
TG-2-2019-0506.indd 67
overfladen. Denne langsomme hastighed og lave flyvehøjde resulterer i højdemålinger med en rumlig opløsning på jorden (isen) på ca. 1x1 meter for de ca. 200 punkter, der dækker det 300 meter brede spor på tværs af flyveretningen. Figur 1 viser de højdemålinger, der blev fortaget ved den første PROMICE-rundtur i 2007. Da målet med PROMICE-kampagnerne var at give indblik i, hvordan hele indlandsisen ændrer sig, blev det i 2007 besluttet at flyve langs en idealiseret rute på Tidsskriftet Grønland 2/2019
67
05/06/2019 11.40
SEBASTIAN B. SIMONSEN, LOUISE S. SØRENSEN & ROBERT S. FAUSTO
1700- meter højdekonturen af indlandsisen. Det ses dog i figur 1, hvordan højden af isen varierer en del langs ruten. Da det er de store udløbsgletsjere, der ændrer sig mest, foretog vi også opmålinger ud af de vigtigste udløbsgletsjere langs ruten, for at se hvordan de hurtigstflydende områder af indlandsisen også kan ændre sig fra år til år. Da PROMICE netop har til formål at dokumentere indlandsisens forandringer, er det ikke nok med kun én opmåling, og derfor er flyopmålingerne for PROMICE blevet foretaget i hhv. 2007, 2011 og 2015. Disse gentagne målinger af isens tykkelse gør det muligt at se ændringer af indlandsisen, selv med det blotte øje. Et eksempel på disse forandringer ses i figur 3, hvor man i 2015 tydeligt kan se en nunatak stikke frem fra isen. Denne nunatak var så høj i forhold til den omgivende is, at vi var nødt til at afvige fra den planlagte flyrute og flyve rundt om den for at holde en sikker flyvehøjde på 300 meter over isen. Dette havde dog ikke været tilfældet på de tidligere PROMICE-flyvninger, men var et resultat af at isen var blevet tyndere. PROMICE-ruten giver også en kærkommen mulighed for os fra DTU Space til at besøge det sydlige Grønland. Normalt er de højdemålinger, vi på DTU Space fortager os i Arktis, lokaliseret over polarcirklen. figur 3 viser et lille udsnit af det smukke Sydgrønland, og fra en højde af 300 meter kan man godt forstå, hvorfor vikingerne refererede til dette område som "det grønne land". Udover laserscanner-opmåling af overfladehøjden havde vi i både 2007 og 2011 også installeret en ispenetrerende radar på flyet. Denne radar gør det muligt at se ned gennem isen og kortlægge bunden af indlandsisen. De samtidige målinger af overfladen og bunden af isen betyder, at vi kan bestemme istykkelsen. Hvis man kender istykkelsen samt isflydehastigheden, kan man beregne, hvor meget is der hvert år transporteres henover den opmålte
linje. Al denne is transporteres videre ud mod havet af udløbsgletsjerne, hvor isen brækker af i form af isbjerge. Vi vil ikke gå i mere detalje med denne type målinger her, men det er en vigtig metode for at bestemme afsmeltningen af indlandsisen, og mere information kan findes i Sørensen et al. (2018).
Højdeændringer De tre gentagende opmålinger af ishøjden ligger inden for 100 meter af hinanden i det horisontale plan. Dette overlap af observationer gør det muligt direkte at trække punktmålinger fra hinanden og derved give et meget præcist estimat af eventuelle ændringer med en usikkerhed på under 10 cm. Figur 4 viser det direkte billede af isens forandringer langs med flyvelinjen, og er genereret ved at højdemålingerne fra 2015 er blevet trukket fra dem i hhv. 2007 of 2011. Ligeledes er der beregnet ændringerne for den yngre periode 2007-2011. Som det ses på kortene, er der nogle huller i data, som ses ved at dele af flyvelinjen mangler. Det skyldes simpelthen, at der i nogle områder har været skyer mellem flyet og isen, og da en laserscanner ikke kan måle igennem skyer, vil der mangle data i de områder. Dette ses især i Nordvestgrønland, hvor vejret drillede i 2011. Dette medførte, at der ikke blev indsamlet data på den sidste del af turen fra Station Nord til Thule, da der i dette område lå en uventet skybræmme. Det skal nævnes, at vi altid tjekker vejret inden vi flyver, men det kan være meget svært at se skyer på satellitbilleder, da de har samme farve som indlandsisen. Ud fra de tre kort i figur 4 er det tydeligt at se, at højdeændringerne af indlandsisen er meget dynamiske og langt fra uniforme over hele Grønland. Det mest dominerende signal er en klar udtynding af flere af de store udløbs-gletsjere, såsom Jakobshavn Isbræ i vest og Kangerlussuaq gletsjer i øst (se figur 1 for stednavne). Kun få steder finder
68
Tidsskriftet Grønland 2/2019
TG-2-2019-0506.indd 68
05/06/2019 11.40
SEBASTIAN B. SIMONSEN, LOUISE S. SØRENSEN & ROBERT S. FAUSTO
Figur 4. Højdeændringer af indlandsisen set fra det tre PROMICE-flyvninger: a) 2007-2011, b) 2007-2015, c) 2011-2015 (kort: forfatterne).
vi positive værdier (en fortykkelse af isen), som f.eks. Storstrømmen i nordøst. Netop ved Storstrømmen kan den øgede istykkelse tilskrives en dynamisk glaciologisk proces kaldet en surge (bølge). En surge er netop en bølge af is, der kommer, når en gletsjers hastighed pludselig accelererer markant og derved bevæger sig hurtigt fremad. Under en surge mister den øvre del af gletsjeren store mængder is og bliver tyndere i takt med, at gletsjerfronten rykker fremad. Efter en surge stagnerer gletsjeren og begynder at bygge sig op igen i de øvre dele, og fronten trækker sig tilbage pga. afsmeltning. Storstrømmen havde en surge i årene 19781982 (Mouginot et al., 2019), og det vi nu er vidne til, er den efterfølgende langsomme genopbygning af de øvre dele af Storstrømmen i området omkring Dronning Louises Land. Endvidere, hvis man kigger på Sydøstgrønland, ser man også en lille fortykkelse af isen over en større del af flyvelinjen, men
TG-2-2019-0506.indd 69
denne kan tilskrives, at den sydlige del af flyvningen i 2015 forgik i oktober måned efter en periode med kraftigt snefald i området. Derved skal vi bruge meteorologiske data, samt estimater af snefald, for at kunne sige, om denne fortykkelse er virkelig eller et resultat af måletidspunktet. Ved at sammenligne 2007-2011 med 20112015 ses det tydeligt, at ændringerne i indlandsisens tykkelse varierer over tid. F.eks. ses det, at den kraftige udtynding i Nordøstgrønland er kraftigere i den første periode end i den senere. Derimod er udtynding af specifikke udløbsgletsjere blevet mere udtalte i den senere tid, f.eks. ved Upernavik. PROMICE's højdeændringsdata er et vigtigt input til valideringen af satellitdata og klimamodeller, og derudover er PROMICE den eneste kampagne i Grønland, der er dedikeret til at måle højdeændringerne i slutningen af smeltesæsonen,
Tidsskriftet Grønland 2/2019
69
05/06/2019 11.40
SEBASTIAN B. SIMONSEN, LOUISE S. SØRENSEN & ROBERT S. FAUSTO
som er et vigtigt tidspunkt, da det direkte giver overblik over isens tilstand. Dog er denne tid på året også kendetegnet ved dårligt flyvevejr i Grønland, og derved er det som sagt ikke altid muligt at indsamle data langs hele PROMICE-ruten.
Opsummering Som et vigtigt led i overvågningen af indlandsisen har DTU Space, som en del af PROMICE-monitoreringsprogrammet, foretaget gentagende målinger af ishøjden langs en rute, der nogenlunde følger 1700-meter højdekonturen hele vejen rundt om Grønland. Første kampagne blev foretaget i 2007, og derefter blev rundturen gentaget i 2011 og 2015. De tre gentagne flyvninger viser et billede af en meget dynamisk indlandsis, hvor ændringer varierer fra sted til sted og fra år til år, men giver også det dominerende billede af en klar udtydning af især de store udløbsgletsjere. Det er kun ganske få steder, at indlandsisen bliver tykkere, som de fleste steder kan forklares ved interne dynamiske processer, så som efterveerne fra en gletsjersurge. Vi håber, at vi her har givet en introduktion til de indsamlede data, og har givet læseren mod på at se mere i detalje på specifikke områder af Grønlands indlandsis. I så fald henviser vi læserne til PROMICE's hjemmeside (www.promice.dk), hvor alle data er frit tilgængelige. Yderligere information om monitorering af indlandsisen kan findes i Sørensen, Simonsen, and Solgaard (2017) og Sørensen, Simonsen, Forsberg, Stenseng et al. (2018a). Hvis man er interesseret i et mere historisk perspektiv giver Sørensen, Simonsen, Forsberg, Khvorostovsky et al. (2018) et indblik i højdeændringerne set fra satellitter tilbage fra 1992, hvor de første satellitdata blev indsamlet.
Referencer Ahlstrøm AP, Gravesen P, Andersen SB, Van As D, Citterio M, Fausto RS, Nielsen S, Jepsen HF, Kristensen SS, Christensen EL, Stenseng L, Forsberg R, Hanson S, Petersen D and PROMICE Project Team: A new programme for monitoring the mass loss of the Greenland ice sheet. Geol. Surv. Den. Green. Bull., 15, 61-64 (2008) Mouginot, Jérémie, Eric Rignot, Anders A. Bjørk, Michiel van den Broeke, Romain Millan, Mathieu Morlighem, Brice Noël, Bernd Scheuchl, and Michael Wood. 2019. “Forty-Six Years of Greenland Ice Sheet Mass Balance from 1972 to 2018.” Proceedings of the National Academy of Sciences, 201904242. https://doi.org/10.1073/ pnas.1904242116. Sørensen, Louise Sandberg, Sebastian B. Simonsen, René Forsberg, Kirill Khvorostovsky, Rakia Meister, and Marcus E. Engdahl. 2018. “25 Years of Elevation Changes of the Greenland Ice Sheet from ERS, Envisat, and CryoSat-2 Radar Altimetry.” Earth and Planetary Science Letters 495: 234–41. https://doi.org/10.1016/j. epsl.2018.05.015. Sørensen, Louise Sandberg, Sebastian B. Simonsen, and Anne Solgaard. 2017. “Indlandsisen Set Fra Rummet.” Tidsskriftet Grønland 264–269 (3). Sørensen, Louise Sandberg, Sebastian B Simonsen, René Forsberg, Lars Stenseng, Henriette Skourup, Steen Savstrup Kristensen, and William Colgan. 2018a. “Circum-Greenland, Ice-Thickness Measurements Collected during PROMICE Airborne Surveys in 2007, 2011 and 2015.” Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin: Review of Survey Activities 2017 41: 79–82.
70
Tidsskriftet Grønland 2/2019
TG-2-2019-0506.indd 70
05/06/2019 11.40
102 Tidsskriftet Grønland 2/2019
TG-2-2019-0506.indd 102
05/06/2019 11.40
Læs nyheder og baggrundsstof om polarforskning på Polarfrontens ny hjemmeside www.polarfronten.dk.
110 Tidsskriftet Grønland 2/2019
TG-2-2019-0506.indd 110
05/06/2019 11.40
ARKTISK INSTITUTS FORSKNINGSFORMIDLINGSPRIS Forskning og formidling hører sammen! Derfor udfordrer Arktisk Institut unge akademikere til at formidle forskning med almindelige ord til almindelige mennesker. Formålet er dobbelt: at opmuntre unge forskere til god formidling og at åbne forskningen i det arktiske område for et større publikum. I samarbejde med avisen Sermitsiaq, Det Grønlandske Selskab og Styrelsen for Forskning og Uddannelse antager Arktisk Institut tre artikler, som publiceres i Sermitsiaq og Tidsskriftet Grønland. De tre artiklers forfattere modtager sammen med prisen et unikt dokument med bedømmelsesudvalgets kommentarer til artiklen.
1. pris: 10.000 kr. / 2. pris: 5.000 kr. / 3. pris: 2.500 kr. Bedømmelsesudvalgets sammensætning: Direktør Bent Nielsen, Arktisk Institut (formand), Chefredaktør Poul Krarup, Sermitsiaq Journalist Kirsten Rosing, Danmarks Radio Bestyrelsesformand Johnny Fredericia, Det Grønlandske Selskab Redaktør Uffe Wilken, Tidsskriftet Grønland Artiklerne skal skrives på dansk og indsendes til Arktisk Institut senest 16. september. Artiklerne indsendes elektronisk og må højst fylde 6.000 anslag inkl. mellemrum og forventes ledsaget af 1-3 illustrationer. Litteraturliste medregnes ikke i antal anslag. Artiklerne må ikke tidligere være publiceret. Alle yngre forskere kan deltage – dvs. aktive kandidatstuderende, ph.d.-studerende og personer, som har modtaget deres akademiske grad indenfor kalenderåret 2019. Tidligere vindere af Academicus Arcticus kan ikke deltage for anden gang. Alle akademiske discipliner accepteres, blot skal emnet have specifik arktisk relevans.
Læs detaljerede konkurrenceregler på hjemmesiden: arktiskinstitut.dk
Prisuddelingen finder sted 2. november 2019 i forbindelse med ARKTISK FESTIVAL (særskilt program)
www.arktiskinstitut.dk / arktisk@arktisk.dk / +45 3231 5050
Omslag TG2-2019-FINAL.indd 3
30/05/2019 16.09
Flot bog om det majestætiske, men næsten ukendte
SCHWEIZERLAND i Østgrønland nord for Tasiilaq
To forfattere, Jan Løve og Hans Christian Florian Sørensen, har både berejst det vanskeligt tilgængelige område, gravet i de historiske kilder og samarbejdet med Det Grønlandske Stednavnenævn. Resultatet er en rigt illustreret og læsevenlig bog på engelsk, som åbner det fantastiske bjerglandskab for alle med interesse for Østgrønland, geografi, bjergbestigning og stednavneforskning.
Udgivelsesdato: 28. maj 2019 J. Løve og H.C. Florian Sørensen: Switzerland in Greenland
Alfred de Quervains’s rediscovered mountains in East Greenland
Ca. 150 sider, mange illustrationer 250 kr. / medlemspris: 200 kr. Bestil bogen hos Det Grønlandske Selskab: www.dgls.dk / 6160 5331 / dgls@dgls.dk eller via Saxo.com
Omslag TG2-2019-FINAL.indd 4
30/05/2019 16.09