Gh2 2005

GH2-2005

08/06/05

10:20

Side 1

#2

JUNI

2005

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

ØKOSOFFER ØKOSOFFER

Hvad kan filosofi gøre for økologien?

JØRGEN JØRGEN MARTINUS MARTINUS OG OG LARS LARS A. A. CLARK CLARK

GMO og sameksistens LARS LARS A. A. CLARK CLARK

Hvad er EMAS? RIE RIE WINKLER WINKLER

Er et loppemarked økologisk?

CHRISTINA CHRISTINA SØRENSEN SØRENSEN

Teknologi med omtanke

Nyt fra Brinkholm • Byg et Halmhus • Københavns delebiler • Spændende arrangementer i kalenderen

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 2

ØKOLOGISK CHOKOLADE OG SLIK

G L F m la p g h m f m r r o le m la p d

Prøv gamm vores eld pålæ gsch ags okol ade

GRANTOFTEGAARD - økologisk landbrug med åbne stalde og adgang til mark og fold Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00. Rundvisning efter aftale : tlf. 20 21 28 38 Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre 8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Mellem sidste mandag i september og første tirsdag i maj, lukket søndag.

Traktørstedet, tlf. 44 77 37 13 har åben fra første onsdag i maj til og med sidste søndag i september: man-fre 11.00 – 15.00 og søn 11.00 – 15.00.

Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid. Økologisk Høstmarked, søndag 4/9 2005, 11.00 – 16.00.

Vores chokolade og slik kan bl.a. købes i IRMA butikkerne

G Ø 2 T w m

www.oekoladen.dk

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@balk.dk

L L 2 T

Tjener dine penge noget formål?

G U G

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

RENGØRING

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen,

SALG AF FIBRE TIL RENGØRING UDEN KEMI Personlig opfølgning af alt salg - også erhverv.

der er en selvstændig forening.

Nærmere information

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

KONTAKT Enjo konsulent Lotte Hansen Roskildevej 600 - 4174 Jystrup MSJ hansen-miljoerent@wanadoo.dk Tlf. 57 52 90 34 • Mobil 28 94 28 00

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

2

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

R a t • 0 f • • n • 2 2

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 3

#2

GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier er en grøn forbrugerbevægelse med lokale kredse og aktiviteter i hele landet. Grønne Familier informerer om produkter og ideer, der kan gøre hverdagen grønnere. Grønne Familier inspirerer hinanden og andre til at gøre hverdagen mere miljørigtig. Grønne Familier stiller forbrugerkrav til politikerne om en bedre miljølovgivning. Grønne Familier er repræsenteret med to pladser i Forbrugerrådet og er med i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Grønne Familier stiller krav til producenter og forretninger om mere miljøvenlige produkter og emballager. Grønne Familier deltager lokalt og på landsplan i Agenda 21 - en dagsorden for det 21. århundrede.

GRØNNE FAMILIER Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 · clark@tdcadsl.dk GRØN HVERDAG Udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier.

Redaktør: Jørgen Martinus • Produktion: adrem.dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm, telefon 75 50 86 00. • Oplag: 8.500 stk.

• Tryk KLS Grafisk Hus • ISSN nr. 09090150. • Abonnement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis.

• Redaktionen afsluttet: 03.06.2005.

• Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger.

• Næste nummer udkommer primo sept 2005. • Redaktionel deadline: 01.08.

2005. • Forsidefoto: Lars A. Clark

JUNI

2005

Forår for miljøet?

I dette nummer af Grøn Hverdag, har vi udvalgt

logier. Eller som delvis kollektiv løsning biler, der

nogle lidt mere tekniske emner på miljøpaletten,

kan sammenkobles til et vogntog og køre lange

end vi plejer. Dette stik mod tendensen i de fles-

stræk med høj hastighed på skinner (det danske

te andre medier. En nylig offentliggjort rapport fra

RUF-koncept).

RUC fortæller, at det er de ”uproblematiske” miljøemner, der topper miljøjournalistikken. Vi har

Desværre er incitamentet for bilproducenterne

valgt at omtale GM-planter, EMAS-certificering,

ikke stort nok til, at der forskes tilstrækkeligt på

grønne computere, delebiler, og vi bringer en

området. I Danmark er det høje afgiftsniveau på

artikel om økosofi, økologisk filosofi.

især miljørigtige biler, med til at stoppe interessen for de alternative biler.

Artiklen om genetisk modificerede planter sætter fokus på den nye lovgivning, der regulerer

Grønne Familier vil foreslå regeringen, at den ind-

dyrkning af GM-planter og transport af GM-

fører et system med reducerede afgifter for biler,

afgrøder. Grønne Familier opfordrer regeringen

der kører langt på en liter brændstof. En reduk-

til at stå ved forsigtighedsprincippet. Følges for-

tion af afgiften kunne bestå i, at afgiften blev sæn-

sigtighedsprincippet, betyder det, at dyrkning af

ket med f.eks. 2 % for hver kilometer en bil kør-

GM-planter skulle forbydes, indtil de bioteknolo-

te pr. liter brændstof over 15 km/liter, således

giske firmaer kan dokumentere, at der ingen fare

at en bil der kørte 30 km/liter slap med 30 %

er for at de ændrede gener spredes til planter i

lavere afgift.

den omgivende natur.

Grøn Hverdag er Grønne Familiers medlemsblad.

Delebiler er ved at vinde indpas hos mange tra-

Det udkommer fire gange pr. år og sendes til alle

fikbrugere. HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) er

medlemmer af Grønne Familier. Et medlemskab

med til at markedsføre delebils-ideen gennem

af Grønne Familier koster kun kr. 220,- pr. år.

foldere i busserne i HT-området (København, Fre-

Bliv medlem af Grønne Familier, Danmarks stør-

deriksberg, Københavns, Frederiksborg og

ste grønne forbrugerforening, og støt udbre-

Roskilde amter).

delsen af information om miljø og økologi.

Delebilsordningen går ud på at flere personer ejer / har brugsret til en eller flere biler i fælles-

Et medlemskab af Grønne Familier giver også

skab.

direkte indflydelse på forbrugerbeskyttelsen, idet vi har to pladser i Forbrugerrådet.

De mange biler på gaden, forbruget af benzin / diesel, og de deraf følgende lokale og globale for-

Lars Alexander Clark

ureningsproblemer er alle parametre, der påpe-

Landsformand

ger nødvendigheden af alternative trafikløsning-

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

er. På privatbilismens område gælder det; elbiler,

Jørgen Martinus

brint-/hybridbiler, trykluftbiler og lignende tekno-

Landssekretær

3

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 4

Naturvenligt, miljømærket

PAPIRFYLD til forpakning Papirchipsene holder varen på rette plads i emballagen

v/ Mats Wigell · Genvej 4 · Vester Terp DK-6240 Løgumkolster · Tel. +45 74 74 33 84 email: eco-pack.v.terp@get2net.dk

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

N AT U R L I G B E K L Æ D N I N G

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 • faelleskassen@faelleskassen.dk

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

Få bugt med lugt og fugt i sommerhuset Man kender det alt for godt.

Huset bliver klamt og fugtigt at af stå vinteren over.

Nu man kan få tør, frisk og lun luft blæst ind - uden en krone i driftsomkostninger år efter år. Og virkningen er fantastisk. Den klamme lugt forsvinder, og det dufter frisk og dejligt - vel at mærke af naturens egen medicin

SV3 til ca. 25 m2 hus fra 2.800 kr.

D E N M I L J Ø R I G T I G E TA N D B Ø R S T E

SV7 til ca. 40 m2 hus fra 3.800 kr.

SV14 til ca. 70 m2 hus fra 6.400 kr.

SV7 og SV14 fås med sort/hvid farve mod et tillæg. Priser excl. forsendelse.

Aidt Miljø A/S Kongensbrovej 8881 Thorsø Tlf: 8696 6700 aidt@aidt.dk

Gem skaftet - skift kun hoved.

Spar penge og plastaffald!

www.aidt.dk

Solar Venti - virker bare bedre

4

TERRADENT

www.NetTandplejen.dk G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 5

I N D H O L D

Naturlig Solpleje - til hele familien

Barn eller voksen, lys eller mørk - der er noget for enhver i Dr.Hauschka Solplejeserie: Creme, spray eller stift med speciel beskyttelse - fra faktor 8 til 30.

Læs blandt andet om:

»

»

Dyrkningen af genetisk modificerede planter (GMP) øges verden over. Det sker, selv om der som en helhedsmæssig betragtning ingen fordele er ved disse afgrøder.

LARS A. CLARK OG JØRGEN MARTINUS • SIDE 6

Teknologi med omtanke Den miljøvenlige indsats betyder, at pc'ere fra Fujitsu Siemens Computers allerede i 2001 blev godkendt til at bære både Svanemærket og Energipilmærket.

CHRISTINA SØRENSEN • SIDE 16

Hvad er EMAS? Efterhånden er der flere og flere virksomheder, der skilter med, at de er miljøcertificerede, udarbejder ”Grønne Regnskaber” eller indfører miljøledelse og miljøstyring.

LARS A. CLARK• SIDE 10

Nye spørgsmål til mennesket det affaldssorterende dyr eller Hvad kan filosofi gøre for økologien? Det er for så vidt enkelt nok: Filosofi kan først og fremmest få økologien til at tænke videre; tænke dybt og stort, og gerne tænke det hele: Altings krystalklare og svimlende sammenhænge. ØKOSOFFER • SIDE 18

» »

Der er seksten delebilsordninger i Danmark. Foreningen Københavns Delebiler er en af dem. På kun et år har de fået 170 medlemmer, og råder over 23 miljøvenlige biler spredt i forskellige bydele – og flere er på vej LARS A. CLARK• SIDE 12

»

Er et loppemarked økologisk?

Skafferiet er en sommerbutik, eller lidt af en blandet landhandel, som nogle af kunderne ynder at sige. Butikken ligger på Geddersbrogård i Nordsjælland mellem Helsinge og Tisvildeleje. Op ad en lang, hullet grusvej, med åbne økologiske marker omkring sig.

RIE WINKLER • SIDE 14

»

100% mineralsk solbeskyttelse

www.drhauschka.dk

»

I Nordvestsjælland, på en mark, har byggeforeningen Fri og Fro slået sig ned. Her skal 16 familier og enlige gøre deres drømme om at bygge og bo til virkelighed. HELLE V. PETERSEN • SIDE 20

»

Brinkholm klarer ærterne...

For første gang i den økologiske gård Brinkholms historie er det lykkedes at få nogenlunde balance i økonomien.

Det afsluttede, men endnu ikke reviderede regnskab for 2004 viser et lille underskud på 36.000 kr. Mens der for første kvartal 2005 er et mindre overskud.

LISBETH TOUGAARD • SIDE 21 Fra naturen til mennesket

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

5

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 6

Genmodificerede Organismer (GMO) og Sameksistens AF LARS A. CLARK & JØRG E N MARTI N US

GMO omfatter planter, dyr og mikroorganismer, hvis arveanlæg er blevet ændret ved genteknologi. Når det drejer sig om planter, anvender man ofte forkortelsen GMP. Dyrkningen af genetisk modificerede planter (GMP) øges verden over. Det sker, selv om der som en helhedsmæssig betragtning ingen fordele er ved disse afgrøder.

Faktisk har en amerikansk undersøgelse vist, at udbyttet er op til 6 % mindre på GMmarker. Og der er talrige andre ulemper forbundet med GMafgrøderne. Alligevel har man fra politisk side indført regler for sameksistens – det vil sige regler for, hvordan GMafgrøder skal eksistere side om side med ikke-GM-afgrøder.

Sameksistens på markerne?

Sameksistens af de to plantetyper er i praksis umulig for de fleste afgrøders vedkommende, idet de oprindelige afgrøder på længere sigt vil blive ”forurenet” af de nye, genmanipulerede sorter. De regler, der er sat op, er et politisk makværk, der ikke på tilstrækkelig vis sikrer ikkeGM-afgrøder. Reglerne åbner for at landmænd kan gå i gang med dyrkning af GM-afgrøder

6

trods at gensplejsningsmetoderne er usikre. Forskerne taler om gensplejsningens event-karakter. Det kan ikke styres hvor i plantens arvemasse det indsplejsede fremmede DNA sætter sig fast.

Det fremmede DNA lejrer sig i områder af plantens DNA, der tidligere blev benævnt som junk-DNA, da man mente, at det ikke havde nogen funktion.

B E G G E B I O L O G E R O G H H V. L A N D S F O R M A N D O G L A N D S S E K R E TÆ R F O T O S : L A R S A . C L A R K

I dag har forskningen vist at dette junk-DNA i højeste grad har betydning for planten og samtidig har forskere vist, at det fremmede DNA, der indsplejses i planten, er ustabilt, udtaler den britiske molekylærbiolog Dr. Mae-Wan Ho, der er leder af Institute of Science in Society i London.

Tager man udgangspunkt i den danske og internationale

miljølovgivning, så står der, at man skal bruge forsigtighedsprincippet. – Med de nye tilladelser i Danmark og EU til at dyrke GM-afgrøder kan man ikke lige frem sige, at forsigtighedsprincippet er blevet benyttet.

Reglerne er alt for utilstrækkelige til at hindre en spredning af GM-afgrøderne og det vil være umuligt at kontrollere, om reglerne bliver overholdt.

Hvorfor får vi GM-afgrøder på markerne?

Politikerne er åbenbart under pres af de store multinationale firmaer - herunder Monsanto, der står for 90 % af de GMafgrøder, der dyrkes.

For at dyrke GM-afgrøder skal landmanden betale licens til biotekfirmaet, f.eks. Monsanto.

Et skøn angiver, at biotekindustrien vil nå en omsætning på 150 milliarder kr. i løbet af dette årti. Det areal hvor der i dag avles GM-afgrøder svarer til et areal som hele Spanien. USA og Argentina står for henved 90 % af al GM-dyrkning.

Brug af GM-afgrøder reducerer ikke mængden af gift. Marker med GM-afgrøder udviklet af Monsanto sprøjtes med Roundup, et ukrudtsmiddel der også sælges af Monsanto. Det aktive stof i Roundup, Glyphosat, er G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 7

mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Naturen og GM-afgrøder

Det britiske Royal Society har udført en analyse af GM-marker sprøjtet med Roundup sammenlignet med marker med konventionelt dyrkede afgrøder og her viste resultatet at, der var betydelig flere insekter, sangfugle og mikroorganismer i en konventionelt dyrket mark end i en gold GM-mark.

Forsøget omfattede tre forskellige GM-afgrøder roer, majs samt raps – de tre GM-afgrøder blev hver dyrket på 200 marker, til sammenligning målte man 3 x 200 konventionelle marker med de nævnte afgrøder, dvs. 1200 marker i alt, forsøget løb over tre år.

Resultatet var entydigt for de to af de tre marker. Der var signifikant flere svampe, insekter og fugle på de konventionelt dyrkede marken end på GMmarkerne – kun for en afgrøde var der intet entydigt resultat.

Det skyldtes, at disse marker blev sprøjtet med et meget kraftigt sprøjtemiddel, der i øvrigt står til at blive forbudt i EU. Ud fra disse velunderbyggede forskningsresultater, kan det fastslås at, GM-marker der sprøjtes med Roundup er langt ska-

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

deligere for den omliggende natur end de konventionelle marker. NB: Set i et videre perspektiv skader konventionelt dyrkede marker naturen mere end økologisk dyrkede marker.

Da udbyttet på GM-marker ikke er større end på konventionelle marker på sigt og da landmændene skal købe ny såsæd hos biotekfirmaet hvert år samt sprøjtemiddel, så er biotekselskaberne (herunder Monsanto) de eneste vindere, hvorimod landmænd, forbrugere og naturen er de store tabere. Hele kloden bliver ét stort forsøgslaboratorium Alt i alt turde man nok mene, at det havde været på sin plads med forsigtighedsprincippet in mente, at vente med at give tilladelse til at dyrke GM-afgrøder.

Uddrag af Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder: Dyrkningsbetingelser

§ 9. Den, der dyrker genetisk modificerede afgrøder, skal overholde de i bilag 2 (se faktaboks) for den pågældende afgrøde anførte betingelser. § 10. De i bilag 2 fastsatte krav til afstanden til anden jordbrugers mark dyrket med en

afgrøde af samme art eller af en slægt, der kan indkrydses, kan fraviges, hvis der foreligger en skriftlig aftale med den eller de berørte. Det skal af aftalen fremgå, at der er givet samtykke til, at der kan dyrkes en genetisk modificeret afgrøde inden for en kortere afstand.

Kommentar: Det betyder, at det er muligt at fravige de krav, der er sat i bestemmelserne om dyrkning af GM-afgrøder.

Stk. 2. Aftaler om fravigelse af afstandskravet skal være indgået inden såning af den genetisk modificerede afgrøde. Aftalen skal være dateret og underskrevet af parterne. Dokumentation skal opbevares på bedriften i mindst 5 år. § 11. Dyrkere af genetisk modificerede afgrøder skal sikre sig, at maskinstationer, transportvirksomheder eller andre, der på dyrkerens vegne håndterer eller transporterer genetisk modificerede afgrøder, har bevis for gennemført uddannelse heri, jf. § 2. Kommentar: Kursusbeviset er i sig selv ingen garanti for at reglerne overholdes, men kun en begrænset sikkerhed for, at dem, der arbejder med GMafgrøder, er klar over, hvad de har med at gøre.

Erhvervelse af ejendom m.v.

§ 12. Den, der erhverver eller på anden måde overtager retten til at anvende et areal, hvorpå der har været dyrket genetisk modificerede afgrøder, overtager forpligtelsen til at bekæmpe spildplanter og pligten til at overholde de for den pågældende afgrøde fastsatte dyrkningsintervaller, jf. bilag 2, litra B og C. Rengøring

§ 13. Enhver, der erhvervsmæssigt dyrker, håndterer eller transporterer genetisk modificerede afgrøder, jf. § 1 i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, skal sikre, at køretøjer, maskiner og materiel m.v., der anvendes til såning, høst eller transport og lignende af genetisk modificerede afgrøder, er rengjort, så der ikke kan ske spredning til konventionelle eller økologiske afgrøder.

Kommentar: Alle der skal dyrke eller behandle GM-afgrøder skal have bestået et kursus, men kurset i sig selv sikrer ikke, at bestemmelserne overholdes.

I en undersøgelse foretaget på RUC, blev nogle landmænd spurgt om de ville overholde disse regler vedrørende afvaskning etc. Landmændene mente alle,

7

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 8

at det var en besværlig procedure, og at det i øvrigt ville være meget svært, at kontrollere om reglerne blev overholdt. De mente desuden, at det var en økonomisk bekostelig procedure Stk. 2. Lagre, der har været anvendt til opbevaring af genetisk modificerede afgrøder, skal rengøres inden anvendelse til opbevaring af konventionelle eller økologiske afgrøder.

Kommentar: Det er meget tvivlsomt om rengøring af lagre bliver gjort så grundigt, at der ikke vil ligge rester af GM-materiale. § 16. Dyrkere af genetisk modificerede afgrøder har endvidere pligt til at informere maskinstationer, transportvirksomheder eller andre, der på dyrkerens vegne håndterer eller transporterer genetisk modificerede afgrøder herom, inden transporten eller håndteringen finder sted.

Stk. 2. Ejere eller brugere af køretøjer, maskiner og materiel m.v., der har været eller skal anvendes til såning, høst eller transport og lignende af genetisk modificerede afgrøder, skal informere herom inden anvendelse i forbindelse med konventionelle eller økologiske afgrøder. En tilsvarende informationsforpligtelse gælder ved anvendelse af lagre, der tilhører andre.

Kommentar: Generelt set, er der endog meget stor risiko for at GM-frø, vil falde af vogne under transport og dermed spredes i naturen hvor de kan kontaminere både den vilde

8

Majs

natur og GMO-frie marker – tænk bare på hvordan bjørneklo er blevet spredt ud over landet. § 17. Ved salg, bortforpagtning, udlejning eller anden form for overdragelse af arealer, hvorpå der har været dyrket genetisk modificerede afgrøder, skal overdrageren skriftligt meddeleerhververen herom. Ved salg, udlejning eller anden form for overdragelse af maskiner, lagre, m.v. skal erhververen, lejer eller lignende ligeledes informeres herom.

Kontrol

§ 21. Plantedirektoratet og fødevareregionerne fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Personer og virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet og fødevareregionerne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæs-

sige forhold, som har betydning for kontrollen samt vederlagsfrit yde direktoratet og fødevareregionerne den fornødne bistand ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.

Stk. 3. Plantedirektoratet og fødevareregionerne kan vederlagsfrit udtage prøver med henblik på kontrol for forekomst af genetisk modificeret materiale.

Kommentar: Efter de massive nedskæringer på bl.a. Plantedirektoratet, er det mere end tvivlsomt om der kan føres en effektiv kontrol!

Dyrkningsafstande: Mindste afstand fra mark med genetisk modificeret majs til nabomark med konventionelt eller økologisk dyrket majs: 200 meter. Afstanden mellem marker måles fra markkant til markkant.

Kommentar: Problemet her er, at mange forsøg har vist at frø/pollen kan kontaminere marker der er mere end 6 km væk. Status i dag er, at selv mange af de oprindelige majsarter i Mexico er kontamineret med gener fra GM-majs.

Transport af høstet majs: Rengøring af transportmidler efter transport af genetisk modificeret majs.

Kommentar: Under transport vil frø (korn) kunne drysse af vognene og dermed starte nye bestande af GM-majs, bestande der ikke er kontrol over.

Kartoffel Dyrkningsafstande: Mindste afstand fra mark med genetisk modificeret kartoffel til nabomark med konventionelt eller økologisk dyrket kartoffel.

Fremavl

FAKTABOKS

Afstand til

Betingelser for dyrkning, krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder sam krav til information om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder

nabo-mark

Produktion:

20 meter

20 meter

4 år

3 år

med frøavl Antal år før der kan dyrkes konventionelt eller økologisk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 9

Bederoe Dyrkningsafstande: Mindste afstand fra mark med genetisk modificeret bederoe til nabomark med konventionelt eller økologisk dyrket bederoe.

Frøavl

Afstand til

2.000

nabo-mark

meter

Produktion: 50 meter

med frøavl Afstand til nabo-mark

50 meter

50 meter

med produktion Antal år før der kan dyr-

8 år

Kilder og mere information

FAKTA

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder Bekendtgørelse nr.

220 af 31. marts 2005

Gensplejsning

3 år

kes konventionelt eller økologisk

Kommentar: For de andre afgrøder gælder samme betænkeligheder som for majs. Spredning af pollen og frø kan ske over afstande på mere end 6 km på en sæson. Det betyder, at GM-afgrøderne lidt efter lidt vil sprede deres gener til andre afgrøder, således at økologisk dyrkede afgrøder med tiden vil blive kontamineret. Maksimalgrænsen for indhold af genetisk modificeret materiale i økologiske, vegetabilske fødevarer er i dag 0,9 %.

Pengeinteresser bag den store GMO-kampagne Grøn Hverdag (2004) nr. 1 De fattige brugt som løftestang Grøn Hverdag (2004) nr. 2 Vector integration: Location, location, location Gene Therapy (2005) Vol 12 No 1- se www.nature.com/gt/index.html Genetic Pollution in Mexico’s Center of Maize Diversity Backgrounder (2002) Vol 8 No 2 - se www.foodfirst.org www.gmofritvalg.dk www.i-sis.org.uk www.royalsoc.ac.uk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

Når man splejser fremmede gener ind i f.eks. planter, så ved forskerne ikke præcist hvor genet splejses ind – indsplejsningen sker mere eller mindre tilfældigt og man afventer udfaldet af gensplejsningen (forsøgets event-karakter). Når gensplejsningen resulterer i, at det fremmede gen indsættes i det såkaldte junk-DNA, har man antaget, at det fremmede DNA lå i et stort øde område af ubenyttet DNA. Sådan forholder det sig ikke, fremgår det af den nyeste forskning.

Det har nemlig vist sig at godt halvdelen af genomet aflæses, hvilket betyder at en stor del af junk-DNA’et aflæses og at dette junk-DNA, når det aflæses, resulterer i dannelsen af RNA, der ikke oversættes til protein. Dette RNA har vist sig

at være involveret i så vitale processer som fosterudvikling, vækst og hæmning af vækst samt modning af forskellige celletyper.

I dag kan man f.eks. hos dyr konstatere at kun 1,5 % af vores arvemasse koder for proteiner, samt at forskellen mellem de proteinkodende gener hos en mus og et menneske er meget lille, så lille at de proteinkodende gener ikke alene kan forklare den kompleksitet og variation, der findes hos de forskellige arter. Der skal derfor en anden forklaring til.

Nogle forskere mener, at årsagen til forskelle mellem arter og individer i en art formentlig skal findes udenfor de proteinkodende gener, i det junk DNA, der aflæses som den type RNA, der medvirker til at regulere aktivitetsniveauet af de proteinkodende gener.

Det er derfor yderst betænkeligt, når forskerne med de metoder de råder over i dag, gensplejser fremmede gener blindt ind i disse ofte vitale junkDNA områder. Det er at spille hasard med naturen og menneskets fødegrundlag.

Læs også Grønne Familiers GMO-folder.

Se den på www.gronnefamilier.dk eller bestil den fra Landssekretariatet.

9

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 10

Hvad er EMAS ? ®

AF LARS A. CLARK

Efterhånden er der flere og flere virksomheder, der skilter med, at de er miljøcertificerede, udarbejder ”Grønne Regnskaber” eller indfører miljøledelse og miljøstyring.

Alt dette skyldes, at der er en vis markedsføringsværdi i at skilte med miljøcertificeringer eller oplyse om, at der findes et grønt regnskab for virksomheden. Endvidere er der også for de fleste virksomheder en økonomisk gevinst i form af ressourcebesparelser ved at indføre miljøstyring. Endelig skal virksomheder leve op til de i miljøbeskyttelsesloven fastlagte regler.

Hvad siger miljøbeskyttelsesloven?

I miljøbeskyttelsesloven fremføres fire hovedprincipper, som skal sikre, at der opnås en ”ren produktion” på et ”bæredygtigt grundlag”.

- De fire principper er: 1. ”Forureneren betaler” princippet (PPP = Polluter Pays Principle): Dette er et internationalt gældende retsprincip.

2. ”Fra vugge til grav” princippet (livscyklusanalyser): Formålet med en livscyklusanalyse er at skaffe overblik over et produkts totale miljøbelastning.

3. Forsigtigheds-princippet: Princippet skal sikre at man

10

LANDSFORMAND

Gødning fra elefanterne i ZOO København køres ud til en landmand, hvor det komposteres i 2 år og anvendes som jordforbedring FOTO: MICHAEL PETERSEN

ikke ibrugtager produkter, før man har sikret sig, at det ikke er skadeligt for miljøet.

4. ”Bedst egnet teknologi”princippet (BAT = Best Available Technology): Her sigter loven på, at virksomhederne som princip skal bruge den mest miljøvenlige teknologi.

Miljøstyringssystemer, ISO/EMAS

For at kunne overholde disse miljømæssige krav er det nødvendigt for virksomheden at indføre miljøstyring, samt at resultaterne opgøres i en miljøredegørelse, et miljøregnskab (Grønt regnskab).

Til dette formål er der udarbejdet flere metoder, der er beskrevet i de respektive miljøstyringssystemer f.eks.

EMAS, der er EU’s frivillige miljørevisionsordning.

ISO-14001 (International Standardization Organisation) og EMAS (Environmental Management and Audit Scheme) er efterhånden de mest brugte miljøstyringssystemer, og de supplerer hinanden, sådan at EMAS egentlig bygger på principperne i ISO, blot er EMAS en tand skrappere i kravene.

Formålet med EMAS er at sikre, at virksomhedens miljøkrav/aktiviteter ligger højere end de nationale krav, hvilket betyder at de virksomheder, der er EMAS-certificerede, er med til at sætte dagsordenen for fremtidens miljøkrav. I formålet for EMAS ligger også principperne om, at den

certificerede virksomhed skal stille krav til underleverandører - det vil sige at underleverandørerne bør arbejde mod en certificering at virksomhedens miljøarbejde skal vurderes af en uvildig instans (Audit) - at virksomhedens arbejde skal offentliggøres f.eks. i et grønt regnskab og endelig at virksomheden skal forpligte sig til at arbejde mod bedre miljøforhold, hvilket betyder at status quo ikke er acceptabelt.

Krav som virksomheden skal opfylde for at blive EMAS certificeret:

A. Virksomheden skal opstille og indføre en miljøpolitik i virksomheden. Miljøpolitikken angiver virksomhedens overordnede formål, principper og regler på miljøområdet.

Miljøpolitikken skal løbende vurderes. Virksomhedens miljøpolitik skal også angive hvilke miljøforbedrende mål virksomheden vil opnå, reducere miljøpåvirkningerne på naturen samt reducere forbruget af ressourcer.

B. Virksomheden skal foretage en første miljøgennemgang, som skal skaffe overblik og viden om de miljømæssige indsatsområder, der er behov for, således at miljøindsatsen i virksomheden bliver mere målrettet.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:21

Side 11

Miljøgennemgangen skal f.eks. omfatte klarlægning og vurdering af virksomhedens miljøpåvirkninger – ressourceforbrug i virksomheden – energiforbruget – affaldshåndtering – produktionsudvikling mod bedre teknologi – offentliggørelse af virksomhedens miljøtilstand – fornøden uddannelse af medarbejdere – samt beredskab ved evt. uheld. Alle disse ting med det formål at forbedre det eksisterende niveau i virksomheden.

C. Indførelse af et miljøprogram. Miljøprogrammet er et resultat af miljøgennemgangen. I miljøprogrammet opstilles virksomhedens konkrete mål på baggrund af den første miljøgennemgang.

Miljøprogrammet skal beskrive ansvarsfordeling for opnåelse af miljøforbedringerne – beskrive hvordan målene opnås – procedurer i virksomheden og lignende beskrivelser.

D. Miljøstyringssystem: Virksomheden skal beslutte sig for hvilket miljøstyringssystem den vil bruge samt skaffe de fornødne registreringer etc.

E. Miljøledelse og miljørevision. Virksomheden skal udarbejde et miljøledelsessystem og skal foretage en intern revision af virksomhedens miljøarbejde. Revisionen skal omfatte mål, miljøpolitik, organisation, teknik, medarbejderinddragelse samt gennemgang af diverse skriftlige materialer, journaler.

F. Miljømål: Miljømålene skal beskrives kvalitativt. Målene skal være målbare, skal kunne behandles statistisk og skal alle være med til at forbedre miljøet.

Processen er en iterativ proces, dvs. når målene er nået, skal nye mål sættes. Der kan udarbejdes livscyklus-analyser for at belyse de enkelte produkters miljøbelastning.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

Er

Sælerne i Zoo Kbh. svømmer i genbrugsvand. Hos både sæler og søløver renses vandet så op til 90% af vandet genbruges FOTO: MICHAEL PETERSEN

G. Miljøredegørelse skal udarbejdes, evt. et grønt regnskab. Miljøredegørelsen sendes til miljøstyrelsen, et grønt regnskab sendes til erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Miljøredegørelsen skal indeholde oplysninger om emissioner (udledninger) fra virksomheden, ressource-forbrug, vurdering af de miljømæssige tiltag, virksomhedens aktiviteter på anlægsområdet samt nogle mere formelle krav.

H. Ekstern miljørevision (Audit). For at sikre at virksomheden lever op til de i miljøredegørelsen angivne mål, metoder, emissioner og ressourceforbrug, skal virksomheden revideres af en ekstern auditør. Auditøren skal være certificeret og komme fra f.eks. Dansk Standard Systemcertificering. Den endelige certificering skal godkende at virksomhedens miljøpolitik, miljøprogram, miljøstyringssystem, miljørevision (intern) og miljøredegørelse lever op til de krav der stilles til en EMAS certificering. Selve revisionen, der normalt vil strække sig over et par dage, vil foregå ved, at der tages stikprøver, at der af auditørerne hentes supplerende materialer, at miljøhåndbøger gennemgås, at beredskab undersøges og at myndig-hedernes krav overholdes.

EMAS en garanti for et rent miljø?

Reglerne i EMAS er med til at guide virksomhederne mod en mere bæredygtig produktion.

Det betyder, at de virksomheder, der i dag er EMAS certificerede, arbejder med miljøet for at mindske miljøpåvirkningerne på naturen – En EMAS certificering betyder ikke, at virksomheden ikke forurener eller belaster miljøet – men at virksomheden arbejder for at mindske belastningen af miljøet. ”Vugge til grav” – livscyklusanalyse, LCA

En af de metoder der bruges til at finde et produkt totale miljøbelastning, er den såkaldte livscyklusanalyse (LCA).

Formålet med livscyklusanalysen er at skaffe et overblik over et produkts totale miljøbelastning fra produktionens start med alle indgående komponenter, over hele produktets liv til den endelige bortskaffelse/genbrug.

Livscyklusanalysen kaldes derfor også for ”vugge til grav princippet”. I en livscyklusanalyse skal man beregne forbruget af energi og materialer (råvarer), - også på delkomponenter fra underleverandører, vedligeholdelse og service

ressourceforbrug, bortskaffelse af produktet samt transport under hele forløbet.

Når en virksomhed har udarbejdet en LCA for et produkt, kan virksomheden vurdere, hvor den skal sætte ind og lave de miljømæssige forbedringer. – Her kunne være tale om at anvende nye, mindre belastende materialer, at udskifte underleverandører eller blot at skærpe kravene til underleverandørerne.

Fremstillingsprocessen kunne måske gøres mindre energikrævende og/eller emissionen fra produktionen kunne reduceres, emballagen kunne mindskes eller ændres til mindre miljøbelastende emballage f.eks. af genbrugsmaterialer, transporten kunne reduceres eller gøres mindre ressourcekrævende, og endelig kunne virksomheden overveje, om bortskaffelsen kunne gøres mindre ressourcekrævende, eller om enkelte dele af eller hele produktet kunne genanvendes.

Livscyklusanalyserne er derfor et af de vigtigste arbejdsredskaber for virksomheder, som vil miljøforbedre produktionen.

Zoologisk Have i København har, som den første zoo i verden, opnået miljøcertificering – både den europæiske EMAS II og den internationale ISO 14001.

Zoologisk Haves miljøpolitik og Zoos miljøredegørelse beskriver havens resultater på miljøområdet, og hvordan Zoo arbejder for miljøforbedringer.

11

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 12

Miljøbevidste bilister Færre biler, men flere glade bilister. Godt for miljøet og økonomien. Det er ikke utopi – det er delebiler

®

AF LISBETH N KOOLA

Der er seksten delebilsordninger i Danmark. Foreningen Københavns Delebiler er en af dem. På kun et år har den fået 170 medlemmer, og råder over 23 miljøvenlige biler spredt i forskellige bydele – og flere er på vej.

familien Graae den grå stationcar Toyota Corolla med de store grønne bogstaver ”Københavns Delebiler” hen over køleren.

Bilens faste parkeringsplads og nøgleskabet er lige rundt om hjørnet fra familiens hjem.

Bolette og Kim (31) tænker bevidst over deres forbrug. De tager mest bilen til ture ud af byen, fx til besøg hos børnenes bedsteforældre i Nordsjælland.

Det koster dem omkring 160 kroner for at tage på familiebesøg i Rungsted. De har også haft en bil i to uger på en ferietur til Bornholm.

Delebilist i et år

Det er mandag eftermiddag og Bolette Graae (28) sidder i sin lejlighed på Nørrebro med sin seks måneder gamle baby på armen. Hun fortæller om, hvilke overvejelser familien gjorde sig, inden de valgte delebilismen. ”Sidste forår læste min mand Kim i lokalavisen om opstarten af delebiler på Nørrebro. Vi var solgt med det samme. Med barn nummer to på vej ville vi få behov for en bil engang i mellem. I løbet af en måned var vi blevet medlemmer, og vi har ikke fortrudt et sekund!”

Forbrug og økonomi

Cirka en gang om ugen bruger

12

”Det er ikke altid billigere end med busser og tog, men vi sparer tid og det er mindre besværligt, hvis børnene falder i søvn, når vi er ude.”

Hvad er delebiler?

Københavns Delebiler FOTO: MADS ESKESEN

Medlemmerne deler udgifterne til fælles biler. Man betaler typisk et indmeldelsesgebyr på 2-4.000 kroner, samt et månedligt kontingent. Herefter

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 13

betaler man for sit faktiske forbrug ud fra en kombination af de kørte kilometer og den tid, man lægger beslag på køretøjet.

Brændstof, forsikring, vægtafgift og vask mv. er alt sammen inkluderet i prisen. Derfor er kilometerprisen mellem to og tre kroner – lidt højere end hos privatbilister.

Hvorfor delebiler?

Fordelene er mange – både for den enkelte familie og for miljøet. Umiddelbart har en delebilist med et begrænset kørselsforbrug færre samlede udgifter i forhold til en bilejer. Miljøet vinder også: Tidligere bilejere kører mindre, ældre biler bliver skrottet og der benyttes nye miljøvenlige biler, der giver mindre luftforurening.

Liselotte Ley er ansat som projektleder i Københavns Delebiler. Hun forklarer valget af biler:

Mere information

Københavns miljøborgmester Winnie Berndtson er medlem i Københavns Delebiler FOTO: MADS ESKESEN

”Vi skaffer en ny bil, når vi får fem-syv nye medlemmer i et område. Vi leaser biler i den bedste energiklasse, og de udskiftes efter maksimalt tre år.

Da delebilerne typisk bliver brugt til længere ture, har vi valgt dieselbiler. De har et mindre CO2-udslip end benzindrevne motorer.”

Fra bilejer til delebilist

Liselotte Ley var oprindelig en inkarneret privatbilist, men har nu helt overgivet sig til delebiler. Hun kender flere, som har skrottet deres gamle, forurenende bil og meldt sig ind. ”Det er fedt med fleksibiliteten.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

Nogle dage har kæresten og jeg kun brug for en lille Lupo, mens kassevognen var nødvendig da min søn flyttede hjemmefra.

Alle medlemmer har adgang til de forskellige delebiler, men de fleste benytter den bil, der holder tættest på deres hjem.”

Nemt, billigt og miljøvenligt Bolette og Kim Graae synes, at det fungerer nemt og upåklageligt med booking-systemet og delebilerne.

Københavns Delebiler giver gerne råd og vejledning til at starte en delebilsordning i dit lokalområde. Liselotte Ley anfører: ”Vi samarbejder med de andre delebilsforeninger om at finde fælles retningslinjer og prisniveau. Med tiden skulle det gerne blive sådan, at medlemmer i København også kan låne en bil i fx Århus.”

Danske Delebiler er en paraplyorganisation for både de kommercielle delebiler og non-profitforeningerne. Du kan finde nærmere information og links til delebiler nær dig via: www.danskedelebiler.dk

”Vi kan virkelig anbefale andre at melde sig ind. Det kan både betale sig økonomisk og miljømæssigt. Det er et godt alternativt til at købe sin egen bil, hvis man ikke har et dagligt behov.”

13

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 14

Er et loppemarked økologisk ? ®

AF RIE WINKLER

Skafferiet er en sommerbutik, eller lidt af en blandet landhandel, som nogle af kunderne ynder at sige. Butikken ligger på Geddersbrogård i Nordsjælland mellem Helsinge og Tisvildeleje.

Op ad en lang, hullet grusvej, med åbne økologiske marker omkring sig. Jorden hører til nabogården, men i haven omkring Geddersbrogård er græsplænen gradvist veget for grøntsagsbede og rækker af frugtbuske og -træer.

Grøntsagerne sælges i butikken, som de er, eller syltes. I sæsonen fås friske hindbær, stikkelsbær solbær mm. og en stor del af frugten ender i hjemmelavede marmelader, geléer og saft. Læg hertil egne stearinlys støbt af vegetabilsk stearin og bivoks, og god økologisk chokolade og champagne.

Indtil nu lyder Skafferiet måske som en klassisk økologisk gårdbutik, hvor man kan nyde godt

14

KLUNSER OG KREJLER

af gårdens vækster og indehavernes kreative sjæle, tilsat andres gode økologiske produkter. Men på hylderne i Skafferiet finder man også patentflasker, tallerkener, tepotter, skolæste, rammer og meget, meget mere. Og flere gange i løbet af sommeren afholdes et større loppemarked ude i loen.

Det sidste skud på stammen er desuden en web-butik, www.lopperiet.dk . Her sælges også alskens effekter, ja alt muligt faktisk. Nogle ting bliver sendt med posten, men man kan også hente tingene her i butikken i åbningstiden. Jeg prøver at holde priserne lave, da det jo er meningen, at tingene skal herfra igen.

For mig er det at redde en ting på kanten af (eller i) containeren og så lige give den en tur til i karusellen en naturlig forlæng-

S K A F F E R I E T. D K

else af en økologisk tankegang.

Det var derfor oplagt for mig, at Skafferiet også skulle handle med brugte ting.

Kunder, som har været her et par gange, fanger hurtigt ånden og kommer næste gang med brugte (men rene) syltetøjsglas og konservesdåser, lysestumper og det, der blev samlet sammen, da der blev ryddet op i sommerhuset. Alt modtages – så godt som. Kan det ikke bruges, som det er, kan det sikkert genbruges i en anden form.

I vores egen husholdning er der også gang i genbruget. Den tømte wc-rulle skal til pap.

Sardindåsen bliver vasket op og kommer i metalcontaineren sammen med fx aluminiumsholderne fra fyrfadslys.

Lysestumper bliver til fakler i gamle konservesdåser. Brug brugt papir i printeren.

Genbrug har længe været en del af mit liv. Da jeg var yngre, var jeg i egenskab af spejderleder en tur på lossepladsen med mine spejderunger. Der stod en stor container, som man bare kunne hælde hvad som helst i.

Inde bag et hegn kørte en kæmpe gravko rundt og fordelte skidtet på et stort opkørt stykke jord. Det var meget tankevækkende. Selv på lang afstand kunne man se, at mange af de kasserede ting var brugbare endnu. Sikken en sammenblanding. Det var noget, der skar i mit sorteringselskende hjerte. Og så visheden om, at det hele blev gravet ned og efter kort tid ikke ville kunne bruges til noget som helst.

I starten af 80érne bragte min eventyrlyst mig til et økologisk byprojekt, Arcosanti, i Arizona i USA, hvor jeg også kastede mig ud i affaldssortering. En fordel

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 15

ved containerjagt i Danmark er, at man ikke behøver at bekymre sig om skorpioner, fugleedderkopper og kæmpetusindben!

Det er skønt for mig at se, hvor genbrugstanken har bredt sig og ligefrem er blevet trendy.

Ikke alene er der loppemarkeder over det ganske land, men der opstår hele tiden nye former for genbrug. I efteråret holdt jeg sammen med en veninde for første gang et tøsetøjbyttearrangement. 40 kvinder i alle aldre kom til kaffe og kage, og med sig havde de poser eller sække af tøj, de ville af med. Noget blev lagt i en stor bunke, hvor hver del blev betalt med 10 kroner til Red Kvindeliv-kampagnen. Men man kunne også hænge sit tøj på bøjler, sætte pris og navn på og håbe på, at nogen ville købe det. Og der var et leben og en handlen. Og bare arme og ben.

De fleste fik ”nyt” tøj med hjem. Alle havde fået ryddet lidt op i skabet. Der var 15 sække til Røde Kors og 1.800 kroner til Red Kvindeliv. Og så havde vi det sjovt.

Børn har heller ikke svært ved at se værdien i brugte ting. Min datter, Clara, og jeg har en guirlande i gang på tredje år. Den er lavet af karamelpapir, som vi

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

har klippet i smalle strimler og sat sammen. Hvert år op til jul tager vi den frem og ser hvor meget længere, vi kan få den.

For Clara er der ikke den samme forskel på affald og ikke-affald. Det er ligetil for hende at se værdien i f.eks. et stykke karamelpapir.

Sarah, en teenagepige jeg kender, syr tasker til butikken. Helt særlige tasker. De er lavet af kaffeposer og chokoladepapir.

Og så er de smarte, slidstærke og dufter dejligt!

Genbrug kan selvfølgelig også komme andre til gode. I marts stiftede jeg bekendtskab med en forening, der samler ind til aids-syge rumænske børn på 8 til 18 år. Man skulle pakke skrivesager, papir, legeting, spil m.m. i skotøjsæsker til hvert enkelt barn. Hvert år ved påsketid bliver æskerne delt ud på hospitaler og børnehjem og er en trøst til de børn, som ingen vil bekoste medicin på. Min søster og jeg kastede os i sidste øjeblik ud i det og fik den nærmeste familie og venner og naboer til at gå deres gemmer igennem for ting, der kunne bruges. Den lokale genbrugsbutik gav også villigt et par kasser med spil og kassettebånd.

Alt var brugt, men det meste

alligevel nyt, og det hele kunne undværes. Vi fik pakket 31 kasser på en søndag.

Det handler om værdi. At en tings værdi er meget forskellig fra menneske til menneske. Og at en ting kan undgå at ende på lossepladsen, hvis vi kan sætte os i andre menneskers sted.

Skafferiets adresse er Møngevej 39, 3210 Vejby. Åbningstider: juni, juli og august, torsdag – søndag, 12 – 17.

Hele året torsdag 19 - 21.

Desuden et par julemarkeder i december.

Tlf: 4870 6806. www.skafferiet.dk

AFFERIET K S – en blandet landhandel

Marmelade, planter, lys, grønt, loppefund, saft, økologi, stof, sæber, smykker, m.m.

KAFFE OG KAGE TORS. – SØN. 12 – 17 Juni, juli og august Torsdag aften 19 – 21 hele året Julemarkeder i december

www.skafferiet.dk

15

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 16

Teknologi med omtanke ®

AF CH RISTI NA SØRE NSE N

Kan computere genanvendes 100 procent?

Det er målet for den grønne teknologiproducent Fujitsu Siemens Computers, der er noget af det tætteste, Danmark kommer på en lokal teknologiproducent, for mange af produkterne fabrikeres faktisk i Midttyskland. Det ambitiøse miljø-udviklingsarbejde har ført til mange positive mærkninger og en placering som verdens førende, når det gælder udvikling af miljørigtige pc’er.

En pc er en pc, og prisen er den vigtigste fællesnævner

Det er faktisk ikke tilfældet, selvom man skulle tro dette, når man kigger pc-annoncer: For både familien Danmark og vores erhvervsliv er meget fokuseret på samtidig at købe energi-besparende produkter og produkter, der har en beviselig lang levetid.

Det er erfaringen hos Fujitsu Siemens Computers, der er blandt markedets førende itleverandører. Virksomheden har i en årrække investeret mange ressourcer i at udvikle fuldt genanvendelige pc'ere. Nu bærer arbejdet frugt, og i dag

16

kan 93 % af materialet, fra de nye pc'ere der produceres, genanven-des. Der arbejdes målrettet på at kunne genbruge de resterende 7 %.

Den miljøvenlige indsats betyder, at pc'ere fra Fujitsu Siemens Computers allerede i 2001 blev godkendt til at bære både Svanemærket og Energipilmærket. Det var faktisk Fujitsu Siemens Computers, der opfandt skærmslukning og har patent på dette: Skærmslukningen er med til at minimere pc´ers energiforbrug og har medført, at pc'erne nu også er energipilmærkede.

produktchef Thomas Mardahl, Fujitsu Siemens Computers i Danmark.

Akkurat som forbrugerne har Fujitsu Siemens konstant fokus på miljøet. ”Vi har frivilligt og på eget initiativ valgt denne strategi, og det er min vurdering, at alle andre seriøse teknologiproducenter fremover kommer til at gøre det samme. Ellers bliver de fravalgt af forbrugerne,” siger Thomas Mardahl.

Pc´eren fra vugge til grav/genbrug

Den grønne tysk/japanske itproducent tager hensyn fra ”A til Z” i udviklingen af pc’erne: Materialevalget sker eksempelvis ud fra, om prouktionen af materialet er miljøansvarligt. Miljøproblemer, som materialet kan forårsage ved brug, genbrug og endelig skrotning, er også med i overvejelserne. De grønne pc’er indeholder udelukkende plastdele, der kan genbruges og som er tydeligt mærket til genbrug.

Selve produktionen af

"Vores pc’er er miljømærkede, fordi vi passer på miljøet gennem hele pc’ens livscyklus. I hele processen tager vi hensyn til miljøet - lige fra materialevalg, produktion og transport – til genbrug af pc’en.

I takt med at vi udvikler bedre og hurtigere pc’er, kasserer og udskifter forbrugerne dem også i stigende grad. Og det udgør en risiko for vores miljø. Derfor er det vigtigt, at vi gør en forskel på dette område," siger

Mindst mulig miljøbelstning og energiforbrug ved fremstillingen

pc’erne sker med mindst muligt energiforbrug. Størstedelen af Fujitsu Siemens fabrikker er forsynet med anlæg, der genudnytter varmen fra ventilationsluften. Til det anvendes varmevekslere drevet af ammoniak i stedet for det miljøskadelig freon. Selve lakeringen af pc’erne sker med pulverlak, der eliminerer mængden af opløsningsmidler, spildevand og malerslam.

Når de færdige pc’er skal transporteres fra fabrikken er det i mindst muligt indpakning.

På den måde bliver varernes samlede volumen mindre, og en lastbil kan indeholde flere enheder, så belastningen af trafikken og forbruget af brændstof bliver mindre.

Siden 1991 har Fujitsu Siemens Computers reduceret indpakningsmaterialerne med 50 %. Når pc’erne er blevet slidte og forældede, bliver de indsamlet lokalt og sendt til Fujitsu Siemens Computers eget genbrugscenter i Paderborn i Tyskland.

Genbrug af erfaringer

På dette genbrugscenter i Paderborn har virksomheden siden 1986 genbrugt it-udstyr,

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 17

som pc’er, UNIX-udstyr, mainframes, printere og terminaler. Medarbejderne står selv for demontering og genanvendelse eller en miljørigtig kassering af udstyret, hvis det vurderes, at det er udtjent. ”På den måde får vi en masse erfaringer, som kan bruges, når vi designer nyt itudstyr. For kun ved – helt bogstaveligt – at stå og skrue på dem under demonteringen, opdager vi, hvordan det kan gøres bedre og smartere – og derved opnår vi en endnu større procentdel af genanvendelse på kommende udstyr”, siger Thomas Mardahl.

Fujitsu Siemens Computers tanker for miljøet har berettiget virksomheden til de tre betydningsfulde miljømærkninger Svanen, Energipilen og Den Blå Engel. Pc’erne har samtidig deklarationen ”Energieffektiv”.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

FAKTA om Fujitsu Siemens Computers Fujitsu Siemens Computers, som er Europas førende computervirksomhed, fokuserer på næste generation af produkter, serviceydelser og løsninger inden for Mobility og Business Critical Computing. Virksomheden tilbyder et meget omfattende produktsortiment med alt fra håndholdte, over desktop pc’er til komplekse infrastrukturløsninger i enterprise-klassen.

Virksomheden er stærkt repræsenteret i Europa, Mellemøsten og Afrika og nyder godt af den forskning og udvikling der foretages hos de to globale aktionærer, Fujitsu Limited og Siemens AG. Fujitsu Siemens Computers leverer itløsninger til både store koncerner, mindre og mellemstore virksomheder samt den private bruger.

FAKTA Miljømærket Svanen er det nordiske miljømærknings-system, stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989. Miljømærkningen er frivillig, og gælder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Kriterierne for at blive medlem af "klubben" indebærer blandt andet at der fra producenten vises miljøhensyn gennem hele produktets livscyklus. Se også www.svanen.nu Energipilen er en del af det internationale samarbejde Group of Energy Efficient Appliances (GEEA). Mærkningen, der er frivillig, registrerer/mærker de apparater, der bruger mindst mulig strøm i standby tilstand.

Den Blå Engel er et tysk miljømærke, der kun gives til pro-

Fuj Ga me elle

dukter, der konsekvent stræber efter miljøvenlighed. Siemens var den første pc-leverandør, der fik mærket. Tyskland er i øvrigt p.t. det europæiske land, der lægger mest vælgt på miljørigtig produktion, emballering og genanvendelse, og Fujitsu Siemens Computers er på det tyske marked klart førende blandt it-leverandører.

Energieffektiv - Deklarationen anvendes, når cpu’en højst bruger On/sleep/standby: 80W/5W/2W, og skærme højst bruger On/sleep/standby: 23W/2W/1W. Dette er Elsparefondens krav til energi-effektivitet, der i enhedens levetid medfører en el-besparelse på gennemsnitligt 1.000 kr. pr enhed – i forhold til traditionelt strømforbrugende computer-udstyr.

www.fujitsu-siemens.dk

17

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 18

Nye spørgsmål til mennesket det affaldssorterende dyr eller Hvad kan filosofi gøre for økologien? ®

AF JØRGEN RASMUSSEN

Det er for så vidt enkelt nok: Filosofi kan først og fremmest få økologien til at tænke videre; tænke dybt og stort, og gerne tænke det hele: Altings krystalklare og svimlende sammenhænge. Til dét forehavende behøves en egentlig naturfilosofi, og den kan så følgelig benævnes økosofi. Ganske vist har det ikke skortet på økologi, forstået som sunde fødevarer, til at genoprette vores generelt nedbrydende forhold til naturen.

Men økologi er også et spørgsmål om idéer og tanker, og det er som om de traditionelle tankemønstre og deres figurer standser ved et økologisk indhold, uden tillige at udvikle en økologisk form, som for alvor forholder sig til sig selv . Og her skal vi have fat i en vedvarende undren, en insisteren på økologiens perspektiver og en sproglig veloplagthed, samt andre vigtige tanker, som hverken kan eller vil begrænse sig til naturens kendsgerninger, sådan som økologien ellers har koncentreret sig om på glimrende vis. Økosofi er som det meste anden skabende filosofi ikke så interesseret i færdige svar, men i langt højere grad rettet mod

18

FILOSOFISK DANNELSESKONSULENT J.RAS@MAIL.DK WWW.LEVENDETANKER.DK

processen og i hvilken retning den fører os videre. At stille nye og andre spørgsmål, som opretholder et levende forhold mellem vores daglige, såvel som mulige handlinger og en dybere indsigt i naturens og menneskets forunderlige kompleksitet.

Og dermed at kunne stille nogle anderledes vigtige spørgsmål ikke mindst om betingelserne for økologien som en fornyende kraft i et mere end anstrengt forbrugsog overflodssamfund. Det er f.eks. igen blevet moderne at tale om dannelse, men hvordan mon den kommer til at omfatte økologien? Skal vi ikke have en økokanon!!! Hvornår og hvordan mon den hellige personlige friheds selv kan begynde at blive til et økologisk selv, som for alvor sprudler og tænker i forskellighed og samspil på nye spændende måder? Hænger den manglende økologiske dannelse sammen med den nærmest tavse kobling af afmatning og overmætning, som økologien synes at befinde sig i for tiden?

Hvad kunne være økologiens næste skridt udover flere ømærkede varer i kølediskene?

At tænke som flasker eller floder

Her ligger udfordringen bl.a. i, at økologiens erkendelser af altings inderlige sammenhænge i naturen for så vidt udgør en art utopi, som samfundets dagsorden har overordentlig svært ved at indstille sig på. Dét der kunne være en oplagt kulturopgave - at komme på omgangshøjde med naturen henfalder alt for ofte til figurer, som bekræfter samfundets stivnende vaner: F.eks. overskrider forestillingen om ”den økologiske forbruger” sjældent den fremherskende individualistiske dagsorden.

Det betyder, at økologien alt for ofte forbliver indespærret i en mytologisk logik, som overlader den enkelte forbruger til en religiøst betonet tænkemåde: ”Er du for eller imod økologi?” –Altså en slags trossag, så længe spørgsmålet får lov til at blive stående uimodsagt i et tomrum, hvor økologien spiller 2.violin i forhold til den personlige smags galopperende hjemløshed i overflodssamfundet. Eksemplarisk udtrykt i den velkendte retorik à la ”Økologi – hvis du synes” Økologien og dens filosofi kan lære os en masse om at tænke, d.v.s. hvordan vi kan

holde op med at anlægge alvorlige blokeringer for vores tænkning. Norske filosoffer som Arne Næss og Sigmund Kvaløy, som var med til at søsætte de første økosofiske bestræbelser omkring 1970, har først og fremmest udviklet en tænkning, som gør en dyd ud af sin åbenhed, på samme tid som den ikke holder sig tilbage for at kalde et grundlag for absolut, hvis der er tale om gode og indlysende grunde.

Deres tænkning er blevet beskrevet som en flods og ikke som en flaskes: Frem for at spærre sin sandhed inde, er økosofien interesseret i at arbejde med erkendelser, som imødegår andre opfattelser på samme tid, som de lærer af dem. Det betyder en anerkendelse, ja en opretholdelse af mangfoldighed, som evner en fleksibel og kreativ holdning til sine egne trædesten, såvel som en gennemført fokus på identificering af det anderledes.

Enhedsfilosofi med mangfoldige værdier

Det handler på sin vis om at iværksætte filosofiske tankegange, som tager fat på betydninger og konsekvenser af økologiens indlejring af mennesket midt i naturen: For det første nogle forfriskende

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 19

opbrud fra den antropocentriske (menneskecentrerede) tradition som har været dominerende siden Renæssancen. - En tradition, som efterhånden reelt har sat mennesket i centrum på bekostning af alle andre livsformer.

Dernæst opstilling af en enhedsfilosofi, som indstiller sig på at være modtagelig overfor naturens symbolsprog og signaler for at kunne sprogliggøre vores inderste følelser og intuition. Og så ellers en banebrydende forkærlighed for at forbinde alting; det største med det mindste – ”bjerge med insekter”, det selvfølgelige med det uigennemskuelige, og helt afgørende; Det teoretiske med det praktiske, - især hvordan vi helt konkret får økologiske værdier omsat i praksis og danner nye inderlige netværk for at opbløde menneskeartens tendens til isolation.. Der findes f.eks. allerede økologisk tænkende pengeinstitutter (bl.a. præsenteret i sidste nr. af Grøn Hverdag), som intenst arbejder med en anden form for økonomisk helhedstænkning, hvor ens bank er et dynamisk udgangspunkt for et socialt fællesskab af kunder, tjenesteydelser og arbejdsopgaver, og hvor penge anvendes til en bred vifte af grønne initiativer og således tjener et ægte, det vil sige naturligt formål.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

Økosofi, samfund og fremtid

Økosofisk tænkning er i et større historisk perspektiv således først lige begyndt. Og den er i god tråd med nutidens bestræbelser på at gøre op med samfundets skizofrene tendens til at adskille værdier og daglig praksis, Men som nævnt må processen og retningen gå langt videre end dét, der hedder økologi, økologiske fødevarer og søsætte nogle initiativer, som kan sætte økologien på dagsordenen i en større social og kulturel skala.

Og der er ikke mindst lang vej endnu, så længe der kan opstå så meget dødvande m.h.t. hvordan vi skal skabe en bæredygtig udvikling inden for et sundt og frem for alt levedygtigt folkestyre. - Vel at mærke et folkestyre, som ikke stirrer sig blind på menings-

målinger, men netop interesserer sig for at leve op til sit navn.

For nogle år siden blev Arne Næss (f. 1912) spurgt, om han på sine gamle dage er optimist eller pessimist m.h.t. klodens samlede tilstand i fremtiden.

Næss har ofte understreget sin afstandtagen til diverse dommedagsprofetier og deres tendens til at ignorere menneskers evne til at løse selv de mest overvældende problemer.

Og denne gang lød svaret: Nej, nej jeg er ikke pessimistisk, men ganske optimistisk m.h.t. d. 22. århundrede. - Der er lige nogle forhindringer vi skal have klaret først-!

Litteraturliste til økosofi-temaer

Arne Næss: Økologi, Samfunn og livsstil (Oslo 1976/1991) Sigmund Kvaløy Setereng: Økopolitikk og økofilosofi (Oslo 1979) Merete Sørensen (red.): Den grønne tanke (København, 1988) Kolding Manifestet – om teknologi, demokrati og bæredygtighed (1998) Foreningen Dansk Byøkologi nr.

2/2003. Tema: Slow cities og det gode liv. Global Økologi nr.

3-4/2004 hhv. nr. 1/2005.

Temaer: Grøn filosofi hhv. bæredygtighed D´Herrer økosoffer Sigmund Kvaløy (med det ekstra navn Setereng) har sammen med Arne Næss siden omkring 1970 sat væsentlige dele af de økosofiske dagsordener i arbejdet på at få genindført naturen indenfor filosofien.

19

GH2-2005

08/06/05

10:22

Side 20

Halm i skoene og ler under neglene Byggeforeningen Fri og Fro afholder kursus i halmbyggeri fra 4-17. juli i år.

®

A F H E L L E V. P E T E R S E N

I Nordvestsjælland, på en mark, har byggeforeningen Fri og Fro slået sig ned. Her skal 16 familier og enlige gøre deres drømme om at bygge og bo til virkelighed. De fleste vil bygge halmhuse. Vi er allerede godt i gang. Med jævne mellemrum kommer en lokal landmand i sin traktor ind på grunden med forskellige materialer, der kan bruges i vores byggerier og der ligger bjerge af muslingeskaller, der skal bruges til isolering.

Fælleshus som byggekursus

Til sommer skal vi begynde byggeriet af vores fælleshus, og i den forbindelse arrangerer vi et 2 ugers byggekursus, hvor halmhusbyggeren Steen Møller er byggeleder. Steen er en gæv jyde med stor erfaring inden for halmhusbyggeri. Han bragte halmhusbyggeriet til Danmark i starten af 90'erne og videre ud i folks stuer via TV-programmer

20

S E LV B Y G G E R

Steen Møller bygger Halmhus FOTO: ANDERS FRANK JENSEN

på Danmarks Radio, blandt andet om Frilandsprojektet. Han er et inspirerende menneske, der nok er værd at få en samtale med. Vi har sammensat et spændende og varieret program, hvor kursisterne ud over at være med til at opføre råhuset også bliver tilbudt diverse aftenarrangementer i form af foredrag, og lørdag er ekskursionsdag. Her har vi aftalt med to forskellige familier, der har bygget halmhuse, at vi må komme på besøg. Der er fuld forplejning på kurset, og prisen

er 1700 kr. for en uge og 2500 kr. for to.

Halmhuse og miljø

Halmhusbyggeri er en meget miljøskånsom måde at bygge hus på, da byggematerialerne kan nedbrydes uden nogen form for forurening. Prisen for et selvbygget halmhus er meget lav, det kan lade sig gøre at komme helt ned på en kvadratmeterpris på 1500 kr., hvis man i høj grad benytter sig af genbrugsmaterialer og uforarbejdede naturmaterialer.

Et halmhus har et fantastisk godt indeklima, fordi det ikke indeholder nogen form for dampspærrer og derfor er diffusionsåbent. Med hensyn til isoleringsevne svarer en halmballevæg til cirka 30 cm rockwool. Desuden er halmballevægge blevet testet på lige fod med andre isoleringsmaterialer, blandt andet i forhold til fugtproblemer og brandsikkerhed, og er derigennem blevet godkendt som isoleringsmateriale af de danske byggemyndigheder.

Tilmelding

Man kan tilmelde sig halmbyggekurset hos Helle V. Petersen på 3322 8658 (larsl@mail.dk) eller Tine Mortunach på 2365 4414.

Vores hjemmeside har adressen www.friogfro.dk. Her kan man læse nærmere om kurset og vores projekt.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

e

GH2-2005

08/06/05

10:23

Side 21

Brinkholm

klarer ærterne...

®

A F L I S B E T H TO U G A A R D

For første gang i den økologiske gård Brinkholms historie er det lykkedes at få nogenlunde balance i økonomien. Det afsluttede, men endnu ikke reviderede regnskab for 2004 viser et lille underskud på 36.000 kr. Mens der for første kvartal 2005 er et mindre overskud.

Et af vores store ønsker gennem de sidste 2 år har været at få mere egenproduktion. Dette er nu på vej, idet der er etableret en meget aktiv landbrugsgruppe, denne har været i gang hele foråret med at pløje, harve, samle sten fra markerne og endelig så. Der er bl.a. sået rød bladbede, spinat, majroer, porre og ærter og lidt senere vil der blive sået squash, hokkaido og bønner.

Der er også allerede blevet

FORMAND FOR LANDBRUGSLAUGET

Landbrugsgruppen planlægger årets arbejde FOTO: BJØRN HERMANSEN

høstet af egen avl i år.

Rabarberne, der blev sat sidste år, står fint, og der blev trukket en del kilo forrige lørdag. Der er dog endnu ikke helt nok til, at de kan komme i grøntsagskasserne, men de vil blive brugt til at lave marmelade, som kan sælges på markeder, bl.a. er vi

Mere end bare en landbrugsskole • økologisk produktion – i teori og praksis • individuel tilpasset undervisning • mulighed for løn under uddannelse • uddannelsen kan tages på engelsk med praktikophold i udlandet • gode fritidsaktiviteter, f.eks. musik, sport, foredrag og kunst.

Interesseret? – se mere på www.kalo.dk

på Køge Torv hver lørdag.

Vores største marker er nu sået til med en blanding af ærter og lucerne. Det vil give jorden et tiltrængt løft, både med hensyn til struktur og gødning, foruden at det vil hjælpe med at bekæmpe de mange tidsler som vi har været plaget af. Høsten vil

blive brugt til foder, og netop denne type foder er formentlig skyld i, at økomælk ifølge en ny undersøgelse fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug indeholder meget mere at et stof (fytoøstrogener), som virker ikke alene forebyggende, men sandsynligvis direkte helbredende på en række sygdomme, f.eks. kræft.

Vi har altid brug for en ekstra hånd. En af de opgaver, der mangler arbejdskraft, er pakningen af grøntsagskasserne. Kan du afse en mandag eftermiddag engang imellem, vil det være særdeles velkomment. Har du lyst og mulighed for at hjælpe, så ring til kontoret på tlf. 56 78 89 69.

Du kan læse mere om os på vores nye hjemmeside www.landbrugslauget.dk.

Skal du bruge økologiske kyllinger?

Klik ind på Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø

www.vellingegaard.dk og find nærmeste forhandler

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66 adm@kalo.dk, www.kalo.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

21

GH2-2005

08/06/05

10:23

Side 22

KALENDER ALLE ER VELKOMNE

Jylland Stauder og urter i natur og have ODDER | Søndag den 19. juni kl. 14.

Rundvisning i Den Økologiske Have, hvor der fortælles om de enkelte planter. Stauder og urter gemmer på havens sanselige kraft. Søde dufte, eksotiske dufte, en palet af farver, underlige former, smag til snaps og mad. Urter og stauder gemmer på historier og samtidig er de betydningsfulde elementer i en have i biologisk balance.

Sted: Rørhtvej 132, Odder. Pris: Entré til Haven: Voksne 40 kr., børn (6-14 år) 15 kr. Praktiske oplysninger: Varighed ca. 1 time. Bus 102 afgår fra Århus Rutebilstation. Bed om at blive sat af ved Haven. Benyttes Odder Banen, så er der 20 minutters gang fra Odder Station. Man kan komme rundt i kørestol, men det er vanskeligt med rollator. P-plads, butik, café og handicaptoilet forefindes. Turleder: Jens Thejsen, faglærer på Dansk Center for Jordbrugsuddannelse, redaktør af tidsskriftet Praktisk Økologi, tlf. 8654 5400.

Dansk Mølledag HJØRRING | Søndag den 19. juni.

Bageriet Aurion holder åbent hus fra kl. 10 til 16. Der vil være rundvisning hver fulde time. Mølleriet kører, kværnene laver frisk mel, der vil være smagsprøver og mulighed for at se hele virksomheden. Endvidere kan der købes mel og brød m.m.

Dansk Mølledag er et tilbagevendende arrangement der afholdes over hele landet på knap 100 gamle møller. Ingen entré.

Midsommer mangfoldighed ODDER | Torsdag den 23. juni kl.

18.15. Lille rundvisning om havens mangfoldige liv. Urterne, stauderne, buskene og træerne er nu smukke og spændende, og rummer en masse historier og fortællinger om folkekultur og økologiske sammenhænge. Vi vil se på det nyttige, det sjove og det smukke.

Sted: Rørthvej 132, Odder. Pris: Entré til Haven: Voksne 40 kr., børn (6-14 år) 15 kr.

Praktiske oplysninger: Varighed ca.

45 min. Bus 102 afgår fra Århus Rutebilstation. Bed om at blive sat af

22

ved Haven. Benyttes Odder Banen, så er der 20 minutters gang fra Odder Station. Man kan komme rundt i kørestol, men det er vanskeligt med rollator. P-plads, butik, café og handicaptoilet forefindes.

Turleder: Jens Thejsen, faglærer på Dansk Center for Jordbrugsuddannelse, redaktør af tidsskriftet Praktisk Økologi, tlf.

8654 5400.

Lige nu i Den Økologiske Have ODDER | Søndag den 26. juni kl. 14.

Rundvisning i Den Økologiske Have, hvor man kan høre om det der sker i haven lige nu. Der fortælles om planter der er på vej, om deres dyrkning og hvad de kan bruges til, hvilke insekter de tiltrækker og andre historier. Man kan også høre om, hvordan man får en løs og frodig jord, som samtidig er let at luge! , og man kan se hvordan man kan skabe mangfoldighed i haven, en mangfoldighed af planter og dyr.

Sted: Rørthvej 132, Odder. Pris: Entré til Haven: Voksne 40 kr., børn (6-14 år) 15 kr. Praktiske oplysninger: Se forrige arrangement.

Turleder: Hanne Søgaard, gartner og konsulent i Den Økologiske Have, tlf. 8654 5400.

Hvorledes vore forfædre overlevede på den jyske hede VELLING | Søndag den 21. august kl. 19.30. Foredrag ved agronom og højskolelærer Poul Hillerup. Pris 50 kr. inkl. kaffe. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8. Kontakt: Else Mathiassen, tlf. 9675 3777.

Fra haven til maven VELLING | Tirsdag den 23. august kl.19.30. Foredrag om gode urters betydning for et godt helbred ved havearkitekt og forfatter Annemette Olesen. Pris 50 kr. inkl. kaffe. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8. Kontakt: GF Ringkjøbing Amt, Ebba Nielsen, tlf. 9732 0748.

Det gode mel og de gode olier VELLING | Onsdag den 24. august kl. 19.30. Foredrag ved økologisk landmand Johannes Jensen Pris 50 kr. inkl. kaffe. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8. Kontakt: Else Mathiassen, tlf. 9675 3777.

Friland FELDBALLE PÅ DJURSLAND | Lørdag, den 3. september kl. 10.00 inviterer GF Vejle- og Viborg Amter til en fælles udflugt til Friland. Alle er velkommne. Vi starter med foredrag ved Jonna Winther og uddybende spørgsmål. Derefter 2 timers rundvisning. Medbring frokostkurv og drikkevarer. Det er gratis at deltage. Og vi mødes på Friland. Tilmelding er nødvendig til enten Rita Nørregaard, ritan@mail.dk, tlf. 9776 7019 eller Fritze Lundstrøm, fritzekost@hotmail.com eller tlf. 7550 8600 inden den 28/8.

”Æselører” KOLDING | Lørdag den 10. september. Jytte Abildstrøms Teater opfører ”Æselører” for aldersgruppen 6 – 11 år. Det er en forestilling, hvor en kavalkade af nye og gamle dukker viser hvordan vi kan hente visdom og viden i gamle bøger, som er fyldt med legender, myter, opskrifter og praktiske råd. Et æseløre – en fold på en side og vi kan finde det vi gemte til en bedre lejlighed.

Vi har fundet vore favoritæselører frem: En fabel, et folkeeventyr, en Selma Lagerlöf-historie – billeder, sange og sidst, men ikke mindst, et sagn af H.C. Andersen, ”Den onde Fyrste”. Alle historier favner dybde, humor, ydmyghed og stor menneskelig indsigt. Vi vil med denne forestilling kunne fejre Jytte Abildstrøm’s 40 års dukketeaterjubilæum Nærmere information hos GF Vejle Amt, Fritze Lundstrøm, tlf. 7550 8600 eller fritzekost@hotmail.com.

Familiedag i æblets univers BOSERUP | Søndag den 25. september. I en æbleplantage ved Boserup Skov holder GF Roskilde sammen med Odsherred Skovdistrikt en dejlig oplevelsesdag for store og små.

Deltag i et velduftende og velsmagende mad- og smageværksted og hør om æblets vej fra jord til bord og forskellen mellem økologiske og konventionelle æbler. Vi laver æbleretterne i det fri. Pris: 50 kr. pr. voksen, børn deltager gratis. Rabat for medlemmer af Grønne Familer.

Tilmelding og yderligere oplysninger hos Tina Unger, tlf. 4635 3110 eller tina.unger@surfpost.dk.

Grønne Dage - skønne smage GULDBORG | Lørdag-søndag den 24.- 25. september - i økologisk æbleplantage på Grubbevej 10.

Miljødebat med kendte politikere, Henrik Boserup fyrer op under gryderne, marked med økologiske boder, æblepresning, information om økologiske produktioner, underholdning, aktiviteter for børn mm.

Kontakt: GF Storstrøms Amt, Annemette Bargum, tlf. 5443 9888.

Grønne Familiers Dag ROSKILDE | Lørdag den 29. oktober: Grønne Familiers Dag. Sund livsstil, kost og motion. I samarbejde med Odsherred Skovdistrikt planlægger vi en spændende familiedag med sjov motion, presning af æblesaft, oplysning om opbevaring af æbler, tørring af æbler, stegning af æbler over bål. Opskrifter med æbler som kan indgå i mange sunde retter.

Kontakt Tina Unger, tlf. 4635 3110.

Sjælland Besøg på Brinkholm STORE LINDE | Lørdag den 2.juli: Besøg på den økologiske andelsgård, Brinkholm ved Karise. Brinkholm ligger smukt ved Tryggevælde å og producerer dejlige æg og grøntsager og mel til de abonnementskasser, der distribueres i det meste af Østsjælland. Se www.landbrugslauget.dk. Der vil blive rundvisning, aktiviteter for børn og voksne, fælles frokost og kaffe. Egen transport. Nærmere oplysning og Tilmelding hos Tina Unger, tlf. 46 35 31 10.

Grønne Familiers Dag LANDSDÆKKENDE | Lørdag den 29. oktober. Sund livsstil, kost og motion. Glæden og fordelen ved motion og sunde kostvaner.

Aktiviteter for store og små.

Medbring egne æbler og få dem presset til herlig frisk saft på Grønne Familiers æblepresse. Nærmere oplysninger Ilse Friis Madsen tlf.

4637 1109 eller ilse@friis.mail.dk.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

GH2-2005

08/06/05

10:23

Side 23

AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Sten Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk

STORSTRØMS AMT Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 bargum@get2net.dk

BORNHOLM Cornelia Tromm ☎ 56 96 60 31 ctromm@worldonline.dk

VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

BRØNDBY Jan Halberg ☎ 36 47 02 58 jhalberg@ofir.dk

VIBORG AMT Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk

FYNS AMT Randi Valmue ☎ 66 18 20 14 randi.valmue@mail.dk

VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 44 48 38 62 strandes@post1.tele.dk

KØBENHAVN & FREDERIKSBERG Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 eller ☎ 35 30 19 18 [arb.] grofa_kf@hotmail.com

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KØBENHAVNS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51

SYDVESTJYLLAND Tonni Damsgaard ☎ 75 43 26 00 teamnd@naturecaresyd.dk RINGKJØBING AMT Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk ROSKILDE AMT Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SKÆLSKØR OG OMEGN Helene Gerup ☎ 57 82 16 16 helene.gerup@mail.dk

KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.detgroennehus.dk HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 liseleer@get2net.dk ÅRHUS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

SLAGELSE & OMEGN Kristian Uggerhøj Andersen ☎ 58 56 17 26 rikke.sibast@skolekom.dk SORØ & OMEGN Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@stofanet.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 5

23

Side 24 10:23 08/06/05 GH2-2005

Returneres ved varig adresseændring

Maskinel Magasinpost

Grønne Familier

Blegdamsvej 4 B

B 2200 København N

Magasinpost

ID NR. 12183

.

❏ Abonnement 2005

.

,

Øre

+73<

220 kr.

Det koster normalt 220 kroner om

numre af Grøn Hverdag. Et års abon-

kr. for fire numre. Erhvervs- / institu-

tionsmedlemsskab koster 440 kr.

INDBETALINGSKORT

nement på Grøn Hverdag koster 180

Tanker og holdninger er Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318 GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVNN

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Underskrift ved overførsel fra konto

Betalingsdato

Måned

9860

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

året at være medlem, inklusiv fire Dag

+81828318<

180 kr.

❏ Erhvervs - / institutionsmedlemsskab 2005 440 kr.

❏ Medlemskab 2005

Kontonr.

Bliv medlem af Grønne Familier

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner

Meddelelse til modtager

Indbetaler

Reg.nr.

Giv miljøet en hånd – hver dag...

KVITTERING

grøn.

Familier

bedre. Grønne

giver dig viden, værktøjer

og inspiration, der kan

gøre din hverdag mere

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

.

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVNN

Kvittering

Kroner

.

,

Øre

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

KA73

gode. Men handling er