Gh2 2006

#2

JUNI

2006

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

Naturgenopretning i Nepal Fyr op i brændeovnen med grøn bevidsthed Frydenholms økologiske madfabrik Biodynamisk gårdmælk Lovgivning fremmer miljøvenligt byggeri Svinekød og dyrevelfærd

Giv os dit bedste grønne tip – Forbrugerundervisning – Bog om Olivenolie – Den grønne Nøgle

Svanholm Træ & ØkoByg Bæredygtigt byggeri i praksis og på tegnestuen Naturlegepladser

Svanholm Allé 2, 4050 Skibby ecobyg@svanholm.dk www.ecobyg.dk telefon: 47 56 66 22

Vi bygger osse til på Svanholm Gods. Følg med på: www.svanholm.dk

RENGØRING

SALG AF FIBRE TIL RENGØRING UDEN KEMI Personlig opfølgning af alt salg - også erhverv.

KONTAKT Enjo konsulent Lotte Hansen Roskildevej 600 - 4174 Jystrup MSJ hansen-miljoerent@wanadoo.dk Tlf. 57 52 90 34 • Mobil 28 94 28 00

økologiske dråber fra

ubehandlet

M/lanolin

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

NATU R LI G BE K L Æ DNIN G V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

Gamle danske husdyrracer - mere sjældne end Pandaen!

Fortidens husdyrracer – fremtidens fødevareforsikring!

Vore forfædres nationale husdyrracer er i dag mere sjældne end mange udryddelsestruede vilde dyr, som Pandaen og den Sibiriske tiger. De gamle racer er ikke så ydende, som de moderne forædlede, men meget vigtige at bevare: Med deres mange naturlige egenskaber i behold, er de vigtige som genreserve for fremtidens føde*vare*forsyning – ikke mindst af delikate og nærings*rige specialprodukter. Dertil er de smukke gamle racer en umistelig del af vor levende kulturarv.

Moderne internationale super ydende racer har en begrænset genetisk diversitet og mangler ofte vitalitet. Vidste Du, at kun et par enkelte tyre er ophav til over 100 millioner malkekøer i industrilandbrugets sortbrogede verdensrace, og at avlsarbejde efter høj ydelse er en kolos på lerfødder, som kan bryde sammen? Statens støtte til vitale gamle racer er helt utilstrækkelig, så sjældne dyr slagtes eller forsvinder ud af landet. Ønsker Du at vide mere eller yde bidrag:

www.halkaervin.dk Ɣ 98 66 94 00

"Bevaringsfonden for Historiske Danske Husdyrracer" v. Lilli Jensen tlf.: 26 85 34 79/ 45 88 94 79

Klik ind på "Støt fonden" på: www.gamle-husdyrracer.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

#2

OM GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark er en grøn forbrugerbevægelse, i daglig tale kaldet Grønne Familier. Den består af lokale kredse landet over og udgiver bladet Grøn Hverdag, Danmarks største grønne forbrugermagasin, som samtidig er Grønne Familiers medlemsblad. Grønne Familier deltager aktivt, lokalt og på landsplan, i Agenda 21, - en dagsorden for bæredygtig adfærd i det 21. århundrede. Dette kræver et samarbejde mellem tre parter, nemlig lovgivere, erhvervsliv og borgere.

Grønne Familier ser det som sin opgave såvel at informere som at inspirere og ikke mindst at skabe mulighed for handling i retning af en mere bæredygtig verden. Uden handling ingen forvandling. Derfor afholder vi arrangementer og udflugter, deltager i konferencer, samarbejder med organisationer og erhvervsliv, skriver indlæg i dagspressen, kontakter politikere for at få miljø og bæredygtighed opprioriteret i den politiske bevidsthed.

Grønne Familier har 2 repræsentanter i Forbrugerrådet og er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk OM GRØN HVERDAG Udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­duktion: adrem. dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm, telefon 75 50 86 00 mail: gronhverdag@adrem. dk • Oplag: 8.000 stk. • SvendborgTryk • ISSN nr. 0909-0150 • Abon­nement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer primo oktober 2006 • Redaktionel deadline 15.8.2006 • Særnummer om Fair Trade ultimo august 2006 • Forsidefoto: Fritze Lundstrøm

JUNI

2006

De Danske forbrugere…..

De danske forbrugere ved ikke, hvad forkortelsen GMO står for!

Kun 4% af forbrugerne kender forkortelsen

mens forskningen finder flere og flere grunde til,

GMO.

at man ikke skal bruge GMO. Med den lovgiv-

I debatten høres ofte, at det er op til forbrugerne,

ning vi har på nuværende tidspunkt, tages for-

om de vil købe fødevarer med GMO. En under-

brugerne som gidsler. De mangler faktuel viden

søgelse, som Forbrugerrådet har fået udarbejdet

om GMO, både omkring dyrkning af GMO afgrø-

af firmaet Marketminds, viser med al tydelighed,

der, omkring mærkningsregler, og om hvordan

at ansvaret ikke kan lægges på forbrugernes

man kan se, om der er GMO i produkterne. Der

skuldre, da kun fire procent (4%) af danskerne

er desuden meget ringe viden om, at man kan

ved, at forkortelsen GMO står for genmodifice-

undgå GMO ved at købe økologisk.

rede organismer.

Information Ifølge undersøgelsen, som Marketminds har

Grønne Familiers opdaterede folder om GMO

lavet for Forbrugerrådet ( www.fbr.dk ), vil over

fås ved henvendelse til sekretariatet eller fra

halvdelen af de danske forbrugere fravælge pro-

nettet på www.gronnefamilier.dk.

dukter, hvis der er brugt genteknologi ved fremstillingen. 33 % begrunder fravalget med, at de

Forbrugerrådets nye pjece “Er der GMO i din

langsigtede konsekvenser ved brugen af gentek-

mad?” fås ved henvendelse på tlf. 7741 7741

nologi i fødevareproduktionen, ikke kendes.

eller mail fbr@fbr.dk .

Der er en generel mangel på viden om GMO.

Lars A. Clark, landsformand

Kun 44 pct. af forbrugerne i undersøgelsen

og Ilse Friis Madsen, næstformand

vidste, at der eksisterer mærkningsregler, 48 pct. af forbrugerne i undersøgelsen troede, at de nuværende mærkningsregler også omfatter kød, mælk og æg, og hele 69 pct. af forbrugerne i undersøgelsen vidste ikke, at de konventionelle danske landmænd fodrer deres dyr med genmodificeret foder.

Det uhyggelige perspektiv i situationen er, at producenterne presser på for at få lov til at

Grønne Familier har to pladser i Forbrugerrådet. De beklædes af Lars Clark og Ilse Friis Madsen.

Rådsforsamlingen mødes 4 gange om året Se mødereferater på www.fbr.dk, om os/ politisk ledelse.

udbrede og udnytte stadig nye GMO-produkter,

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet

Vi har også salg af stativer til Miljøposen

Ejendomsservice

Harhoffs Allé 18 • 4100 Ringsted • 57 67 43 08

www.miljopo

se.dk - post@miljopose.dk

GRANTOFTEGAARD

- økologisk landbrug med åbne stalde og adgang til mark og folk Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00.

Rundvisning efter aftale: tlf. 20 21 28 38. Særarrangement i uge 14 og uge 20.

Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre 8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Søndagsåben fra første søndag i maj til og med 23. dec.

Traktørstedet tlf. 44 77 37 13, har åben fra første søndag i maj til og med sidste søndag i september: man - fre 11.00 - 15.00 og søn 11.00 - 15.00.

Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid.

Arrangementer se kalenderen på vores hjemmeside: www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@balk.dk

Få bugt med lugt og fugt i sommerhuset Man kender det alt for godt.

Huset bliver klamt og fugtigt at af stå vinteren over.

Nu man kan få tør, frisk og lun luft blæst ind - uden en krone i driftsomkostninger år efter år. Og virkningen er fantastisk. Den klamme lugt forsvinder, og det dufter frisk og dejligt - vel at mærke af naturens egen medicin

SV3 til ca. 25 m2 hus fra 2.800 kr.

SV7 til ca. 40 m2 hus fra 3.800 kr.

SV14 til ca. 70 m2 hus fra 6.400 kr.

SV7 og SV14 fås med sort/hvid farve mod et tillæg. Priser excl. forsendelse.

Aidt Miljø A/S Kongensbrovej 8881 Thorsø Tlf: 8696 6700 aidt@aidt.dk

www.aidt.dk

Solar Venti - virker bare bedre

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen ·Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 ·faelleskassen@faelleskassen.dk

Det behøver ikke være kedeligt at klæde sig økologisk og miljøvenligt!

www.green-balance.dk

Økologisk og miljøvenligt tøj til næsten hele familien

Naturvenligt, miljømærket

PAPIRFYLD til forpakning Papirchipsene holder varen på rette plads i emballagen

v/ Mats Wigell · Genvej 4 · Vester Terp DK-6240 Løgumkolster · Tel. +45 74 74 33 84 email: eco-pack.v.terp@get2net.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Weleda

I N D H O L D

Baby

Læs blandt andet om:

Højskoleideen i Nepalprojekt Programmet tager sigte på at finde løsninger på et af Nepals altoverskyggende problemer for landbefolkningen, nemlig den voldsomme erosion og tiltagende ødelæggelse af dyrkningsjorden forårsaget af afskovning og uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder i sammenhæng med de særlige og til dels ekstreme topografiske og klimatiske forhold.

JESPER SAXGREN • SIDE 6

»

Svanemærkede brændeovne Flere fluer med ét smæk. At de omtalte brændbare gasser ikke brænder færdig har ikke kun konsekvenser for miljøet. Det er også en rigtig dårlig udnyttelse af træets potentielle energi.

Det vil sige, at ejeren af brændeovnen får en meget dårligere brændselsenergi. Den eneste reelle løsning på problemstillingen er, at udvikle brændeovnene så de udslipper færrest mulige partikler. Og det er netop ud fra det synspunkt, at Varde Ovnes produkter bliver til.

OLE MADSEN • SIDE 8

»

Økomad i kantinen Børnene på 20 skoler på Sjælland kan nu nyde et sundt, attraktivt økologisk måltid mad til frokost som et alternativ til madpakken eller som et alternativ til et besøg hos den lokale bager eller grillbar. Den økologiske engrosvirksomhed Frydenholm A/S har udviklet et koncept for mad til skoler og daginstitutioner. Det er dermed blevet langt lettere for skoler og daginstitutioner at indføre madordninger med sund, attraktiv og økologisk mad til store og små børn.

KIRSTEN BLICHER FRIIS • SIDE 10

»

Ny lovgivning i byggeriet Nye bygninger skal tilmeldes energimærkeordningen, og der skal fremlægges en energirammeberegning. Der kommer også krav om bygningers tæthed, og det er kun lovligt at anvende CE-godkendte byggematerialer.

Der er således positiv fokus på energirigtige løsninger og et godt materialevalg i kommende byggeri.

LARS DAHL • SIDE 12

»

På valsen verden rundt Wwoof står for Willing Workers On Organic Farms eller World Wide Opportunities on organic Farms. Det fungerer sådan i Danmark, at wwoof-erne giver en hånd med det praktiske arbejde i ca. fire timer dagligt til gengæld for kost og logi. Derudover hjælper de selvfølgelig til med den almindelige husholdning.

LASSE BAANER • SIDE 14

»

Musikfestivlaen på Halkær Kro Når man sidder på terrassen lørdag morgen og misser mod solen og nyder sin økologiske morgenmad, mens andre titter ud af teltet med morgenhår og de første entusiaster pakker instrumenter ud og børnene spæner op og ned ad skrænten, ja, så er det svært ikke at tilslutte sig et af Halkær-festivalens tilnavne: Den kæreste festival!

KIRSTEN ARUP. • SIDE 20

beskytter og varmer

Calendula Børnepleje • • • • • • • •

naturlig hudpleje til børn bredt sortiment rene planteolier økologisk dyrkede morgenfruer (calendula) dermatologisk testet uden konserveringsmidler fri for syntetiske duft- og farvestoffer ikke testet på dyr

»

Hvad er biodynamisk mælk?

Demeter-mærket mælk kommer fra køer med horn, og det er der gode grunde til. Da Naturmælk som det første mejeri herhjemme introducerede økologisk mælk for 11 år siden var det med mælk fra bl.a. Christa og Günther Lorenzen på Langmosegård ved Tønder. Siden er det gået stærkt med salget af økologiske mælk fra flere mejerier, og nu står Naturmælk igen for en danmarkspremiere: den første biodynamiske gårdmælk til butikker i hele landet.

KLAUS LOEHR-PETERSEN • SIDE 22

»

Nyt projekt med frilandsgrise I projektet ”Bedre velfærd ved hold af økologiske svin på friland – Udvikling og design” blev der lagt vægt på et økologisk koncept med fokus på dyrevelfærd. Erfaringerne for de ca. 40 kuld, der indgik i projektet har dannet grundlag for planlægningen og opførelsen af enhedssti i klimatelt med vedvarende græsfolde og autonom fodring, hvor produktionen er sæsondrift med en faring om året.

BENT HINDRUP ANDERSEN • SIDE 24

• Ansigtscreme • Babycreme • Børneolie • Børnecreme • Babybodylotion • Plantesæbe • Vind- og vejrbalsam • Babycremebad • Børnebad • Børnetandgel Send kuponen i en lukket kuvert eller kontakt Dansk Helios for yderligere materiale samt prøve Dansk Helios Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia tlf. 7595 4088 • fax 7595 4654 www.helios.dk• helios@helios dk

www.weleda.dk

»

ret rbed tning o f NY ensæ m sam

❏ Ja tak, send mig en prøve på Weleda’s Calendula Børneplejeserie ❏ Ja tak, jeg vil gerne abonnere på Weleda-bladet gratis

Navn: Adresse: G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Postnr./By

Naturgenopretning i Nepal Højskoleidéen frugtbar i Danida projekt

®

A F J esper S axgren

I 2004 påbegyndte Baaring Højskole som repræsentant for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmak et nyt og spændende alliance-samarbejde med udviklingsorganisationen CARE og Dansk Skovdyrkerforening med henblik på at søge DANIDA-financiering af et konkret samarbejdsprojekt om bæredygtig udvikling i Churia-området sydøst for Kathmandu i Nepal.

I januar 2005 startede projektet på baggrund af en 3-årig bevilling fra Danida.

Programmet tager sigte på at finde løsninger på et af Nepals altoverskyggende problemer for landbefolkningen, nemlig den voldsomme erosion og tiltagende ødelæggelse af dyrkningsjorden forårsaget af afskovning og uhensigtsmæs-

B aaring h ø jskole

sige dyrkningsmetoder i sammenhæng med de særlige og til dels ekstreme topografiske og klimatiske forhold.

Det er programmets overordnede mål at bidrage til at forbedre levevilkårerne for landbefolkningen, som lever i oplandet til Jaladh floden i det sydlige Nepal. Floden har sit udspring i de forholdsvis lave bjerge – the foothills – som under navnet Churia løber i en kæde langs Himalaya gennem Nepal fra øst til vest. Fra bjergene løber Jaladh floden gennem det lavere liggende Bhabar område og videre mod syd gennem Terai sletten og derfra ind i Indien.

Skaderne Befolkningsstigningen og det deraf øgede pres på naturressourcerne i bjergene har bl.a. medført øget afskovning

og dermed øget erosion. Fra tidligere tiders mere konstante løb hen over året har fjernelse af vegetationen og efterfølgende jorderosion i bjergene nu bevirket, at floden er tørlagt det meste af året, mens den i de få måneder omkring monsunen er forvandlet til en rivende strøm, der river store mængder materiale med sig, når den med stor kraft vælter ned gennem flodlejet og i konstant skiftende løb, oversvømmer og bortskylder jord fra markerne og efterlader store områder dækket af grus og sten.

Programmet tager sigte på at skabe grundlag for en samlet løsning af problemerne, hvilket først og fremmest fordrer en forståelse af, at problemerne i et fælles vandopland og afstrømningsområde (watershed) er

indbyrdes forbundne.

Udfordringen for programmet ligger derfor i at skabe en generel forståelse for årsager, sammenhænge og løsningsmuligheder i forhold til det fælles problem og dialog, oplysning, uddannelse og aktivering er derfor centrale elementer i programmet.

Denne udfordring bliver ikke mindre af, at man har at gøre med en befolkning med et meget lavt uddannelsesniveau og med høj grad af mobilitet – ind i området via ukoordinerede bosættelser i bjergene og ud af området for arbejdsog uddannelsessøgende. Det faktum, at op mod halvdelen af mændene og omkring to tredjedele af kvinderne er analfabeter kombineret med en befolkningsstruktur med en

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

FOTOS: JESPER SAXGREN

oprindelig befolkning i lavlandet og tilflyttere i bjergene, stiller særlige krav til de kommunikations-, oplysnings- og undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse.

Dette er baggrunden for partnerskabets sammensætning, idet de grundlæggende idéer bag folkehøjskolen i Danmark vurderes at være meget relevante i denne sammenhæng samtidig med, at demonstration og udbredelse af bæredygtige skov- og landbrugssystemer kan bidrage til løsning af de konkrete problemer.

Højskoletanken og Open Village Schools.

Udfordringen er at revitalisere og gentænke de oprindelige ideer om højskolen som en inspirerende og integreret del af

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

et lokalsamfunds udvikling, ikke for ukritisk at overføre dem til Nepal, men måske for som i et reflektorisk spejl at genopdage og nyudvikle dem til at kunne spille en ny rolle i en styrkelse af civilsamfundene og i det nødvendige arbejde med omstillingen af lokalsamfund såvel i Nepal som her til en bæredygtig udvikling.

Dette er baggrunden for, at vi langs hele Jaladh-floden nu er i gang med at etablere såkaldt åbne landsbyskoler, ’Open Village Schools’, som skal fungere som en slags lokale højskoler, hvor lokalbefolkningen kan mødes for gennem dialog at skabe en fælles erkendelse af de fælles problemer og gennem uformel voksenuddannelse øge deres viden om mulige løsningsmodeller og en bæredygtig

forvaltning af naturressourcerne.

Endvidere etableres et ’Life School Centre’ som et demonstrations- og træningscenter for hele regionen, hvor bæredygtige løsninger indenfor land- og skovbrug, erosionsbekæmpelse, byggeteknik, energiforsyning og vandrensning demonstreres.

Og endelig oprettes der ’Watershed Youth Clubs’ for de ældste elever i områdets skoler for via disse at engagere og involvere de unge i registreringen og dokumenteringen af udviklingen i området.

Open Village School conceptet er udviklet med udgangspunkt i den oprindelige danske højskoleidé, og det er bemærkelsesværdigt, hvorledes denne grundtanke omkring sammenhængen mellem folkeoplysning,

medborgerskab og lokalsamfundsudvikling inspirerer umiddelbart og stærkt mange steder, især i den 3. verden.

Måske er det fordi, man i mange af disse lande står i en på mange måder lignende situation, som vi stod i, da højskoletanken blev født, nemlig i overgangen mellem et mere eller mindre feudalt styre og en demokratisk udvikling. Men også fordi, livslang læring og uddannelse er nøglebegreber i forbindelse med enhver omstilling til bæredygtighed, og dermed gør problemstillingen universel og ikke specielt knyttet til Nepal. g www.baaringhoejskole.dk

Fyr op i brændeovnen med grøn bevidsthed ®

AF OLE MADSEN

Da kakkelovnen buldrede i stuerne, og udledte sin tykke, sorte koksrøg i begyndelsen af forrige århundrede, var det som den centrale varmekilde i de danske boliger. Husene – på landet såvel som i byen – var dårligt isolerede og der blev smidt masser af kraftigt forurenende koks i ovnene. Siden fik vi andre og mere effektive varmekilder, og kakkelovnen – som i mellemtiden blev til brændeovnen – blev en sekundær varmekilde i de danske hjem. Sommerhuse begyndte for alvor at skyde op i tresserne og her havde brændeovnen stadig en reel funktion. I helårshusene var de nemlig mest af alt blevet en hyggekilde. Store glaspartier sørgede for at hele familien kunne beroliges af flammernes knitren og lysglimt. Men igennem de seneste 10 år har brændeovne fået et markant come-back.

Med de stadigt stigende oliepriser har de alternative varmekilder nu fået vind i sejlene. Solfangere på tagene af parcelhuse, jordvarmeanlæg, biobrændselsfyr og mange andre metoder tages i brug for at slippe for afhængigheden af den dyre, forurenende olie.

Brændeovne har haft en markant vækst i denne forbindelse, men desværre også med nogle uheldige konsekvenser til følge.

Nye undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at der på aftener med koldt og vindstille vejr er lige så stor forurening med partikler i et villakvarter med mange brændeovne, som der er

D irekt ø r Varde O vne A / S

imyldretiden på en af Danmarks mest trafikerede veje - H. C. Andersens Boulevard i det indre København.

Den sandsynlige forklaring på den udvikling er således de mange brædeovne i de danske boliger.

Partikeludslippet, som kan være både sygdomsfremkaldende og til stor gene for eksempelvis allergikere, skyldes at brændbare gasser i træet ikke ”brænder færdig”. Der slippes altså alt for mange ikke afbrændte partikler med ud gennem skorstenen, og heraf opstår forureningen. Men sådan behøver det ikke være!

Flere fluer med ét smæk At de omtalte brændbare gasser ikke brænder færdig har ikke kun konsekvenser for miljøet. Det er også en rigtig dårlig udnyttelse af træets potentielle energi. Det vil sige, at ejeren af brændeovnen får en meget dårligere brændselsenergi. Den eneste reelle løsning på problemstillingen er, at udvikle brændeovnene så de udslipper færrest mulige partikler. Og det er netop ud fra det synspunkt, at Varde Ovnes produkter bliver til.

Hele vejen igennem processen tænkes der på energiforbrug og miljøbelastning. I forbindelse med fremstillingen af ovnen optimerer vi hele tiden processerne så vi kan reducere energiforbruget og reducere miljøbelastningen.

I forbindelse med udviklingen arbejder vi konstant med at forbedre forbrændingsteknikken

og genvindingsmulighederne. Vi arbejder ud fra en filosofi om, at det skal være en god forretning.

En god forretning for miljøet, en god forretning for vores kunder og en god forretning for os selv.

Bæredygtighed er nemlig også vores fremtid.

Arbejdet med at udvikle bedre og mere hensynsfulde brændeovne har gjort, at Varde Ovnes produkter har fået tildelt det nordiske miljømærke, Svanemærket. Et bevis på, at det kan lade sig gøre at minimere partikeludslippet og forbedre energiudnyttelsen på samme tid. Derfor har vi naturligvis også meget stort fokus på, hvad myndigheder og politikere mener om brændeovne som mulige forureningskilder. Teknologien skal hjælpe os til at forstå, hvordan vi kan raffinere processerne til at frembringe energi. Træet vi bruger i vores brændeovne er jo et naturligt materiale, som i forbrændingsmæssig sammenhæng er CO2 neutralt. Det er ikke en knap ressource som emsempelvis olien, og behandlet rigtigt har den ikke konsekvenser for bevarelsen af den økologiske balance på vores klode. Men som det ofte er tilfældet, så er et positivt udbytte af en handling afhængig af, at handlingen foretages med omtanke – og med tanke på andre.

Tildelingen af svanemærket er for Varde Ovne ikke bare certificering – som en medalje man vinder ved et stort mesterskab eller en erkendtlighed efter mange års tro

tjeneste. Vi anser Miljømærkesekretariatet som en samarbejdspartner, fordi vi arbejder med en fælles opgave. Som virksomheder kan vi ikke længere kun arbejde med at udvikle og fremstille produkter, baseret på vores egen forretningsmæssige succes. Succesen kommer først den dag vi kan tillade os at sige, at vi agerer hensynsfuldt og deltagende i forhold til det samfund vi er en del af. Og her er samarbejdet med eksempelvis Miljømærkesekretariatet af stor betydning.

Endnu skrappere krav fra Svanen Fra og med den 23. marts i år har Miljømærkesekretariatet igen strammet kravene med henblik på at opnå svanemærkestatus som brændeovnsproducent. Grænsen for udledning af partikler fra svanemærkede ovne er nedsat fra 10 gram partikler per kg brænde til 5 gram per kg. Til sammenligning viser norske målinger (refereret af Nordisk Ministerråd) , at en åben pejs i gennemsnit udleder 100 gram partikler per kg brænde og en almindelig standardovn omkring 30 gram partikler per kg brænde.

Hos Varde Ovne er vi selvsagt glade for at grænseværdierne nu strammes endnu mere. Det belønner de virksomheder som laver et seriøst udviklingsarbejde, og som rent faktisk får bragt nogle produkter på markedet som giver forbrugerne mulighed for at træffe et bevidst valg.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

B?DKN r ?D#B?D; r B?D;

:WdcWhai [d[ij[ Xh³dZ[eld[ c[Z ilWd[c³ha[

Et andet område svanemærket stiller krav til, er udledningen af organiske flygtige forbindelser (forkortet OGC eller VOC) samt kulilte (CO). Disse gasser giver smog, luftvejsirritation og drivhuseffekt. Desuden er de tegne på at andre, mere skadelige stoffer, kan være at finde i røgen. Det gælder for eksempel formaldehyd og de såkaldte PAH stoffer i røgen.

Stofferne mistænkes for at kunne være kræftfremkaldende og er derfor under ekstra skarp observation fra miljømyndighederne. Risikoen for at blive udsat for disse stoffer er reduceret med en svanemærket ovn – og det er også en af årsagerne til at det er så svært at opnå en svanemærkning som producent.

Indeklima også i fokus Selve udslippet af forurenende partikler er et stort indsatsområde, som vi bruger mange kræfter på at minimere. Et anden, og mindst lige så vigtig udfordring, er indeklimaet. Med en fordobling af antallet af brændeovne i danske hjem de seneste 10 år, (det samlede antal anslås til at ligge på omkring 700.000 ovne) er det stigende antal astmatikere og allergikere blevet mere udsatte.

Partiklerne i luften formodes at forværre tilstanden for disse grupper betydeligt – og derfor er det i allerhøjeste grad vigtigt at vi kan levere ovne som lever op til de særlige hensyn der skal tages her.

Vores ovne tager højde for indeklimaproblematikken fordi det er muligt, at styre forbrændingen gennem forskellige luftindtag – og ikke som på mange gamle ovne alene gennem et spjæld i askeskuffen.

Endelig er der en mængde andre tiltag der kan gøre for at reducere de risici der er forbundet med brugen af brædeovne. Fx vil velisolerede skorstene med god højde give et bedre træk og dermed renere forbrænding. De partikler der måtte slippe med ud fordeles i et højere luftlag og generer dermed ikke på samme niveau.

Der foregår således hele tiden udvikling på området som skal medvirke til, at vi kan frembringe sikre og effektive produkter som giver os det det i bund og grund handler om: En billig og behagelig og sund varme i vores hjem. g

I\e\i\ ]fiYi´e[`e^ f^ Y\[i\ \e\i^`l[epkk\cj\ :[h [h c[][j ]eZ \ehdk\j _ Wj l³b][ [d ilWd[c³ha[j Xh³dZ[eld$ IlWd[c³ha[j ]WhWdj[h[h d[cb_]" Wj eld[d ^Wh [j c_d_cWbj fWhj_a[bkZib_f iWcj_Z_] c[Z" Wj Z[d kZdojj[h [d[h]_[d _ Xh³dZ[j efj_cWbj$ F Z[d c Z[ ifWh[h Zk c_b`´[j \eh [d kd´Zl[dZ_] X[bWijd_d]" e] Zk ifWh[h cWd][ f[d][ f lWhc[# XkZ][jj[j$ >ei LWhZ[ Eld[ ^Wh l_" iec Z[d [d[ij[ ZWdia[ Xh³dZ[eldifheZkY[dj" \ [j j_bZ[bj Z[j [\j[hjhW]j[Z[ ilWd[c³ha[$ :[j ]³bZ[h i[h_[hd[ LWhZ[ B_d[" LWhZ[ B_dkn e] _dZXo]d_d]ii[h_[d LWhZ[ ?d#B_d[$ D h Zk l³b][h [d ilWd[c³ha[j eld" \ h Zk i b[Z[i [d X Z[ ia diec" [\\[aj_l e] icka Xh³dZ[eld j_b Z_j ^`[c$ I[ eld[d[ _ Z_j beaWb[ f[`i[Y[dj[h" _ Z_j Xo]][cWha[Z [bb[h f leh[i ^`[cc[i_Z[$

www.vardeovne.dk n n n%mX i[ \ fm e \ % [ b

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Frydenholms økologiske madfabrik Sund og attraktiv økologisk kantinemad til børn

®

AF KIRSTEN BLICHER FRIIS

Værsgo´ og spis Børnene på 20 skoler på Sjælland kan nu nyde et sundt, attraktivt økologisk måltid mad til frokost som et alternativ til madpakken eller som et alternativ til et besøg hos den lokale bager eller grillbar. Den økologiske engrosvirksomhed Frydenholm A/S har udviklet et koncept for mad til skoler og daginstitutioner. Det er dermed blevet langt lettere for skoler og daginstitutioner at indføre madordninger med sund, attraktiv og økologisk mad til store og små børn.

Frydenholm åbnede i 2004 et køkken, hvor der bliver produceret mad til børn og unge i børneinstitutioner og på skoler.

Vi leverer færdig mad, halv- og helfabrikata, samt menuplaner og rådgivning om, hvordan man etablerer madordninger, indretter køkkener, omlægger til økologi mm. Menuplanerne er bygget op, så måltiderne lever op til de nordiske næringsstofanbefalinger, maden er 100% økologisk og produkterne er løbende testet af børn i alle aldre, for at sikre at den falder i børnenes smag.

Slut med madpakker i skolen?

Ambitionen med Frydenholms skolemadskoncept er, at vi skal tilbyde skolekantiner mad og rådgivning, så de kan udkonkur-

10

PROJEKTLEDER OG INFORMATIONSANSVARLIG HOS FRYDENHOLM A/S

rere de lokale grill-barer, og ambitionen er ikke at udkonkurrere de madpakker, der kommer med i skole og bliver spist.

Frydenholm vil hjælpe skolerne med at sikre, at de store elever, der ikke har spist morgenmad, får mad om formiddagen, og at de elever der enten ikke har madpakke med eller smider madpakken i skraldespanden får et godt måltid mad til frokost.

Det kan være Orientalsk oksegryde med æbler og kokos, Krydrede frikadeller med gulerodstzatziki eller Tomatkokossuppe. Tre forskellige menuer på Frydenholms menuplan til skoler.

Der kan være langt mellem madpakkerne i de store klasser i skolen, og de madpakker, der er kommet med i skolen, ender måske i skraldespanden. Noget skal man jo leve af og mange store elever provianterer flittigt i de lokale supermarkeder, hos bageren og på det lokale pizzaria. Kanelstænger, chips, hapsdogs og sodavand kan udgøre både morgenmad og frokost. Og så er det måske ikke så svært at forestille sig, at det kan være svært at bevare koncetrationen.

Skolekantinerne skal også tilbyde et attraktivt tilbud til de mindre elever, der trænger

til afveksling ind i mellem.

Skolekantinen skal ikke være en nødløsning men et attraktivt og sundt tilbud.

grunden for at Frydenholm har udviklet et koncept med hel- og halvfavbrikata til børneinstitutioner.

Mad til de små Frydenholm leverer i dag mad til cirka 15 daginstitutioner, primært i Roskilde Kommune.

Børnene får Kartoffelsuppe med ristet oksebacon, Boller i Karry og Forloren hare med kartofler, brun sovs og en råkostsalat for eksempel. Kartoffelsuppen, bollerne til boller i karry, den forlorne hare og den brune sovs leveres på køl eller frost og produkterne skal varmes og smages til. Frydenholm leverer også risene til boller i karry og kartofler til den forlorne hare, og ris og kartofler skal koges i institutionen. Der skal ordnes grøntsager til råkost, bages brød mm. Det betyder alt i alt, at institutionen selv kan sætte sit præg på maden, og at børnene kan nyde duften af mad, selvom maden ikke bliver lavet fra grunden i institutionen.

Frydenholm sammensætter menuer for morgenmad, frokost og eftermiddagsmad i 6 uger og leverer dokumentation for at at ernæringen er i orden, hvis institutionen følger menuplanen.

Frisklavet institutionsmad Vi mener, at det bedste ville være hvis institutionerne havde mulighed for selv at lave maden til deres børn fra grunden af gode friske råvarer, men det er langt fra alle institutioner, der har personale og køkkenfaciliteter til det, og det er bag-

Frydenholms Køkken Maden fremstilles hos Frydenholm i Ørsted, der ligger ca. 15 km. syd for Roskilde. Frydenholm har ca. 30 ansatte, kokke, kontorpersonale, økonomaer, køkkenledere, bromatologer, chauffører m. v. Vi leverer i dag økologiske råvarer til ca. 700 daginstitutioner på Sjælland, og hel- og halvfabrikata til ca.20 skoler og 15 daginstitutioner.

Institutioner, der har køkken og personaleressourcer til det, laver selv mad hver dag fra grunden af de friske råvarer.

Vi har i marts 2006 indgået et samarbejde med Årstiderne omkring varelager og udbringning.

Vores ambition er at levere: • Mad der mætter og mætter længe • Mad der giver energi, både her og nu og senere • Mad der indeholder masser af grøntsager • Mad der indeholder den nødv-

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

S t u d e n e p ü b i l l e d e t g r Ìsser pü Frydenholms økolog iske marker o g e n d e r b l a n d t a n d e t som Oksekød i Barbeque og lasagne til skolerne.

endige mÌngde kød og fisk • Mad der giver de vitaminer og mineraler børn og unge har brug for • Mad der indeholder det nødvendige fedt • Mad der er varieret Sommermad eller vintermad Frydenholms Køkken bruger ürstidens friske rü grøntsager, og sü vidt muligt danske grøntsager. Der er to menuplaner til skoler og børneinstitutioner, en vintermenu og en sommermenu. Pü vintermenuen er der blandt andet gryderetter med kød og rodfrugter som pastinakker, persillerod, knoldselleri og külrabi. Pü sommermenuen er der retter som f. eks. salater med de lette sommergrøntsager, som tomater, agurk, grønne bønner osv.

Moderne eller mormor Vi har opdaget, at mange børn og unge godt kan lide mormormad som Boller i Karry eller Kartoffelsuppe med ristet bacon.

Derfor er gamle danske retter, en del af Frydenholms menu til skoler og daginstitutioner.

Moderne mad er ogsü populÌrt, og vi har for eksempel Soyanudelsuppe, Oksekød i barbeque og Indisk Tomatlinsesuppe. Vi kan se, det ikke passer, at børn og unge kun vil have spaghetti med kødsovs og burgere. Vi har

G R Ă˜ N

H V E R D A G

Rüdg ivning om opst art og u dvikling af mad-ordninger i s k o l e r og institutioner, indretning a f køkkkener,

begge dele pĂĽ menuen, bare ikke hver dag.

Slip for madsminke Maden fra Frydenholm er økologisk. Det minimere risikoen for giftrester i maden, og det betyder, at maden ikke er tilsat kunstige tilsÌtningsstoffer süsom farvestoffer, kunstig aroma, kunstige sødestoffer, nitrat og nitrit m.m. Det er tilladt at bruge 38 forskellige tilsÌtningsstoffer i økologiske madvarer, mens du kan møde 350 forskellige tilsÌtningsstoffer i ikke-økologiske madvarer.

Stude pü grÌs Oksekøddet i maden til skoler og daginstitutioner stammer fra Frydenholms økologiske stude.

Hvert ĂĽr bliver der slagtet ca.

200 stude, der har grĂŚsset pĂĽ markerne i Ă˜rsted, Viby og omegn. Kødet bliver brugt til Oksekødslasagne, frikadeller og Moussakka for eksempel, og ben og knogler bliver ogsĂĽ brugt i Frydenholms Køkken, der selv koger fond til de forskellige supper til skoler og børneinstitutioner. Frydenholms Soyanudelsuppen er fremstillet af oksesuppe, mens gulerodssuppen og broccolisuppen er fremstillet af hønsesuppe. g

omlÌgning til økolog i m.m .

Frydenholm A/S Ă˜rsted Bygade 8 4622 Havdrup tlf. 4613 4631 www.frydenholm.dk Ret fra sommermenuen.

,

9

"

* -/ ĂŠ ĂŠ" - " " - ( -"6-ĂŠ ĂŠ ĂŠ" - ,/ ,]ĂŠ ,( /- ,ĂŠ" ĂŠ ,9

, ,

2 / 2 0 0 6

11 ,9 " ĂŠ É-ʹÊ(,-/ ĂŠ 9 ĂŠnĂŠUĂŠ{ĂˆĂ“Ă“ĂŠ 6 ,1*ĂŠUĂŠ/ °Ê{ĂˆĂŠÂŁĂŽĂŠ{ĂˆĂŠ{nĂŠUĂŠ 8ĂŠ{ĂˆĂŠÂŁĂŽĂŠ{ĂˆĂŠ{™ÊUĂŠ777° ,9 " °

®

AF LARS DAHL ARKITEKT MAA SVANHOLM TRæ & øKOBYG

Lovgivning ovgivning fremmer miljøvenligt byggeri – men der er lang vej endnu.

Ve l l e ru p

®

Kirsten og Villy i Torup

AF FRITZE LUNDSTRøM

Nye bestemmelser i bygningsreglementet Byggeprojekter skal efter den 1. april 2006, opfylde de nye energibestemmelser. Nye bygninger skal tilmeldes energimærkeordningen, og der skal fremlægges en energirammeberegning.

Der kommer også krav om bygningers tæthed, og det er kun lovligt at anvende CE-godkendte byggematerialer.

Der er således positiv fokus på energirigtige løsninger og et godt materialevalg i kommende byggeri.

Problemer for bygherren Der kommer dog en del problemer i kølvandet på lovgivningen, som får stor betydning for ”bygherren” der ønsker at opføre et nyt byggeri. For at få godkendt et projekt i den enkelte kom-

1

Karsten og Malene i Torup

mune, kræves et væsentligt mere omfattende projektmateriale end tidligere.

Det stiller store krav til rådgivere, arkitekter, ingeniører og entreprenører, ligesom det vil kræve uddannelse af teknisk personale i kommunerne, for at kunne behandle kommende sager.

For bygherren betyder det en øget afhængighed af eksperthjælp, en forlængelse af projekteringsperioden og en fordyrelse af byggeprojektet.

Vi kan så håbe at nogle af udgifterne kommer hjem igen på driften, gennem lavere varmeog energiudgifter.

Overholdelse af energibestemmelserne bliver et problem for rådgiverne, hvor valg af materialer, der er CE-godkendte, bliver

en begrænsning for forbrugeren, især når det gælder valget af miljøvenlige materialer.

Producenter af alternative miljøvenlige materialer til byggeri, har i forvejen svært ved at komme ind på hylderne i byggemarkederne. Mange naturlige materialer får svært ved at blive deklarerede, fordi de ikke kan standardiseres.

Byggelovgivningen tager overvejende udgangspunkt i et forbedret energiregnskab. En egentlig miljøtænkning er stadig overladt til idealister.

Kommunernes rolle Vi har på vores tegnestue projekteret to huse til projektet ”Fremtidens Parcelhuse” i Herfølge.

Her opføres fra efteråret 2006,

en hel bydel, der skal overholde de nye energibestemmelser, og leve op til en lang række særlige miljøvenlige kriterier, der er defineret af det nordiske miljømærke ”Svanen”. Det er et godt projekt, der er søsat af Køge kommune i samarbejde med Det Grønne Hus i Køge.

Projektet er et forbilledligt eksempel på, hvordan en kommune kan tilføje miljøvenlige tiltag i en lokalplan. Jeg kan kun opfordre andre kommuner til at følge op og stille lignende krav til nye lokalplaner.

Hvis miljørigtigt eller økologisk byggeri skal få ny status, ligesom økologiske fødevarer har fået det, må vi presse på i de enkelte kommuner. Det er her kriterierne for fremtidens byggeri reelt fastlægges.

Hvis ikke det sker, er det fortsat

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Solveig og Michael i Kul h u s e

de store bygherrer og byggefirmaer, der definerer standarden for fremtidens byggeri.

Miljømærkning Svanemærkningen er indtil nu det eneste forsøg på en miljømærkning af byggeri i Danmark.

Et meget ambitiøst projekt, der omfatter dokumentation af utrolig mange forskellige materialer, konstruktioner og komponenter.

Forsøget på miljømærkning er efter min mening et godt skridt på vejen, men kompliceret af at dokumentationsformen tager udgangspunkt i større virksomheders struktur, med faste leverandører og en meget stram organisation.

Det bliver stort set umuligt for mindre firmaer, at honorere det store omfattende dokumentationsarbejde der kræves, og de udelukkes derfor for mærkningsordningen, selv om de reelt kan levere mere miljøvenlige resultater.

Derudover skal firmaer, der sælger svanemærkede huse, betale en afgift.

Hvorfor skal der være afgifter på miljørigtige løsninger? -det virker noget bagvendt.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Den økologiske forbruger Økologiske fødevarer er blevet almindelig kendt i supermarkederne. Det er sket ved hjælp af ihærdigt arbejde fra økologiske producenter gennem mange år.

Produkterne har nu stor efterspørgsel hos forbrugerne. Det må siges at være lykkedes uden hjælp fra lovgivningen. Økologiske byggematerialer kommer ikke frem på hylderne i byggemarkederne, uden at de prioriteres og efterspørges på samme måde. Byggemarkederne er fyldt med usunde og giftige materialer, der for de flestes vedkommende er ret nye og uprøvede. Alligevel er det dem, man får anvist, hvis man ikke efterspørger alternativer.

Mange byggevareforhandlere kender godt de alternative materialer, men da de kun sælges i små mængder, findes de sjældent på lager Leverandørerne af økologiske materialer og rådgivning er der, men de har svært ved at trænge igennem byggebranchens traditionelle holdning, der bygger på kendte byggemetoder og materialer.

Et skridt på vejen De nye energibestemmelser er et skridt på vejen mod et mere

miljøvenligt byggeri, men en nedsættelse af energiforbruget er kun en del af miljøtænkningen. Et hus er ud fra den betragtning godt nok, hvis det er bygget af mineraluld, beton og plastik.

Helhedstænkning Når vi snakker om miljøvenligt eller økologisk byggeri, skal vi se det i en helhed.

Energibesparelserne er hovedsagelig fremmet gennem lovgivningen af økonomiske hensyn.

En egentlig økologisk betragtning kommer nok aldrig ind i det danske bygningsreglement.

Hvis det er kommunernes rolle at definere kriterier i byggeri gennem lokalplanlægning, er det vores rolle som miljøbeviste borgere, at arbejde lokalpolitisk og her stille krav om økologi hele vejen rundt.

Svanholm Træ & ØkoByg er en byggevirksomhed i det økologiske landbrugs- og produktionskollektiv Svanholm.

Kollektivet har eksisteret i 27 år som bofællesskab, og har haft en væsentlig rolle i den økologiske udvikling, hvad angår levering af økologiske fødevarer til den almindelige forbruger.

Svanholm producerer og pakker grøntsager til flere store og mindre supermarkeder.

Byggevirksomheden er startet i 1998 og praktiserer som rådgivende tegnestue, har almindelig tømrervirksomhed og bygger naturlegepladser. Den arbejder målrettet for at fremme økologisk byggeri. Har bl.a. været med til at stifte Landsforeningen Økologisk Byggeri, LØB. Derudover arbejder den for udbredelse af miljøvenlige byggematerialer, senest ved at deltage i opbygningen af en ny virksomhed Fibre-tech A/S, der producerer hørisolering.

De fleste miljøvenlige materialer kan købes gennem Svanholm Trælast. g Yderligere information ved henvendelse til:

Svanholm Træ & ØkoByg Svanholm Alle 2 4050 Skibby Tlf: 47566622 E-post: ecobyg@svanholm.dk Hjemmeside: www.ecobyg.dk

13

WWOOOOOOOOOOOFING Bliv venner med verden. Få en hjælpende økologisk hånd.

Bliv klogere på livet med Willing Workers on Organic Farms (WWOOF) ®

AF LASSE BAANER

Vores brændestak har sin egen historie. Det var Michaela fra New York, der kløvede og stablede den. Og mens sommersolen var værst, kørte Luca fra Sicilien brændet i laden. Og det var vist nok Christian fra Tårs, der hjalp med at køre brændet ud af skoven sidste vinter.

Næsten hver gang jeg putter brændestykker i fyret, dukker der en erindring op.

Om Michaela, der har været her på Vormstrup mange gange.

Hun kom direkte fra New York til Hjørring. Blev 28 dage og tog derefter direkte hjem igen. Vi var lamslåede over, at nogen ville krydse Atlanten for at fodre høns, hyppe kartofler og plukke bønner hos os. Men faktisk har Michaela nu sammenlagt været

14

O rganisationen V i H j æ lper H inanden

hos os i mere end et år.

Om Erik og Anna fra Sverige, der en dag overtog køkkenet og serverede ’Flyvende Jakob’ - jeg husker det nærmest som kylling i ketchup og flødeskum.

Om Luca, som jeg nu skal besøge på Sicilien. Luca malede vores vinduer. Og hver gang jeg kigger på den røde linoliemaling, løber tænderne løber i vand.

Luca var en mesterkok - og endnu en gang driver duften af de fremragende sicilianske retter rundt i køkkenet.

Om Barbara og Josef fra Østrig, der fik fjernet de to mægtig store og gamle træstubbe, der stod midt i køkkenhaven.

Om Chieko fra Japan lavede mad med tang, soja, ingefær

og spegepølse fra Hanegal (erstatning for et eller andet japansk). Det var en oplevelse at se hende gå i køkkenet med en skarp kniv og et par spisepinde.

Om Nick fra South Dakota, der tog til Alaska for at arbejde på en fiskefabrik. Senere fik vi postkort fra Prag, hvor han boede og skrev på en bog.

Vi har altid en masse praktiske ting, der skal gøres, og som det er godt at få hjælp til. Drivhuset, køkkenhaven og frugthaven kræver en masse arbejde, men vi benytter også gerne perioderne med wwoof-ere til at få lavet nogle lidt større projekter, eller de ting, som kræver en masse hårdt slid.

Wwoofing Wwoof står for Willing Workers On Organic Farms eller World Wide Opportunities on organic Farms. Det fungerer sådan i Danmark, at wwoof-erne giver en hånd med det praktiske arbejde i ca. fire timer dagligt til gengæld for kost og logi. Derudover hjælper de selvfølgelig til med den almindelige husholdning.

Vi har været wwoof-værter her på Vormstrup siden 1998. Og vores liste over julehilsner er lang. For det er godt at snakke sammen, arbejde sammen, spise sammen og opleve, at gode tanker og ideer trives i netværk over hele jorden.

Levende idealer Økologi, bæredygtighed og omsorg for klode og mennesker

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

er dét, der bærer netværket. Vi håber, at dem, der har besøgt os, har oplevet, at det kan lade sig gøre at leve anderledes. At man kan være selvforsynende året rundt, eller at man kan bygge et hus, der kan komposteres. Vi giver nogle eksempler, og vi lærer noget af dem, der kommer. Jonas Frederiksberg lærte os at lave mælkebøtterodskakao, Jakob fra Hjortshøj lærte os at stege lammenyrer. Og når Ea sidst på sommeren siger ’Kan jeg få water please’, så opdager vi at børnene også har lært noget.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Om Vormstrup Vormstrup er en lille økologisk ejendom på 10 ha, som ligger i nærheden af Hjørring, omgivet af dejlig natur. Vi er stort set selvforsynende med korn, frugt, kød og grøntsager. Familien består af far Lasse, der er altmuligmand og jurist, mor Helene, der er skov- og landskabsingeniør, og Ea(6), Ask (4) og Tue(2) .

Du kan se mere om os på www.baaner.dk. g

FAKTA om WWOOF Willing Workers On Organic Farms st artede i 1971 i England.

Siden har det bredt sig til det meste af verden. I Danmark st artede vi i 1986 og k aldte det Vi Hjælper Hinanden. I dag er vi 30 woofer-værter - mest økolog iske hobbybrug, selvforsyningsgårde og havebrug, og andre initiativer, der er båret og drevet af økolog isk idealisme.

Der har aldrig været formuleret krav eller kriterier for opt agelse på værts-listen. Det essentielle er, at vi som værter laver noget, der bygger på grønne t anker og idealisme, og som vi k an lide at fortælle og forklare andre om.

Har du lyst til at være w w o o f vært her i Danmark, k an d u k o nt akte os via vores hjemm e s i d e på www.wwoof.dk. Og fo r 5 0 k r. k an man få adgang til de n g l obale Wwoof-liste på inte r n e t t e t .

Wwoofing er for alle. De t e r e n god mulighed for ’de nys g e r r i g e ’ at komme billigt rundt i v e r d e n , opleve noget anderledes o g g ø r e en forskel, der hvor man k o mmer frem.

Du kan finde en masse inspiration på den internationale hjemmeside www.wwoof.org.

15

Lad andre tage sig af miljøet i din ferie ®

AF TORBEN KAAS

Hele året tænker vi på miljøet og indretter os, så vi med vores handlinger giver anledning til mindst muligt forbrug og mindst muligt affald. Derfor er det ikke særligt overraskende, at mange mennesker har brug for at lade miljøet passe sig selv et par uger hvert år, mens man er på ferie og lader forbruget rulle. Når vi endelig kommer af sted, har vi fortjent lidt ekstra luksus og frihed fra hverdagens bekymringer.

Derfor satte en række parter sig i 1994 sammen for at finde en måde at tilbyde gode oplevelser på danske hoteller, så miljøet lider mindst mulig overlast – uden gæsterne bemærker det.

Resultatet blev turisterhvervets miljømærke Den Grønne Nøgle.

I dag 12 år efter lever Den Grønne Nøgle som en naturlig del af det danske turisterhverv.

Den har siden vokset sig stærk og findes nu på alle former for overnatningstilbud, restauranter, konferencesteder og selv på idrætsanlæg og om kort tid kommer den også på forlystelsesparker.

Og tankerne har spredt sig. I dag kan man foruden i Danmark finde Grønne Nøgler i Sverige, Estland, Lithauen, Holland, Frankrig og Grønland, og inden længe kommer Letland, Portugal og Japan med. En vaskeægte eksportsucces af en dansk måde at arbejde med miljøet på. I Frankrig alene har vi over 125 Grønne Nøgler og i Holland er tallet over 150.

Miljøet er vinderen Netop miljøet er den store vinder i Den Grønne Nøgle. For at få tildelt miljømærket, skal virksom-

16

FORMAND FOR DEN GRØNNE NØGLE

hederne have en lang række konkrete miljøtiltag på plads.

Der er krav til energiforbruget, vandforbruget, affaldssortering, valg af rengøringsmidler, pasning af omliggende grønne områder, transportmidler og meget andet, som alt i alt sørger for et højt niveau på miljøskalaen.

Men det gør det ikke alene. Har man Den Grønne Nøgle er der krav om at man stiller krav til sine underleverandører, så de leverer miljørigtige produkter og serviceydelser uden unødig emballering. Man skal involvere medarbejdere og ledelse i miljøarbejdet, så de hver især kan yde deres bid, og endelig skal gæsterne have mulighed for at deltage i miljøarbejdet f.eks. gennem sorteringsmuligheder for affald, information om deres muligheder for at spare en kWh eller andre relevante tiltag.

Sidst – men afgjort ikke mindst – skal virksomheder med Den Grønne Nøgle arbejde med miljøledelse. De skal have miljøpolitik, have konkrete miljømål og planer for målopfyldelsen og man skal have en miljømedarbejder, som får ansvaret for, at alt går som det skal.

Spørger man en hoteldirektør, om han af hensyn til miljøet vil gå på kompromis med sine serviceydelser overfor gæsterne, er det mere end sandsynligt at svaret er nej. Turisme er et serviceerhverv og det ligger dybt i alle, at kunderne skal have alt det bedste.

Med 12 års erfaring tør vi godt sige, at Den Grønne Nøgle ikke betyder mindre komfort og

luksus – tværtimod. For vores gæsteundersøgelser viser, at et flertal af gæsterne føler, at det har talt positivt med i deres oplevelse, at vide at man fra hotellets eller vandrerhjemmets side havde tænkt over det med miljøet.

Hvordan med troværdigheden?

Hotellernes egen brancheforening, HORESTA, har påtaget sig opgaven med at drive Nøglen.

Men der er ikke tale om, at det dermed er hotellernes egen organisation, som tildeler miljømærket.

Bag Den Grønne Nøgle sidder en styregruppe eller bestyrelse med repræsentation fra VisitDenmark, Friluftsrådet, Restarationsbranchens Forbund, DANHOSTEL, Feriehusudelejernes Brancheforening, Halinspektørforeningen og Campingrådet.

Desuden sidder Miljøstyrelsen med på en observatørpost og ser til, at alt går troværdigt for sig.

Hvor er de Grønne Nøgler 1990’erne var miljøets årti i Danmark. Den Grønne Nøgle red i starten på en bølge af efterspørgsel efter miljøvenlige produkter.

I dag er miljøet ikke noget, der bliver talt helt så meget om. Det er noget man udøver.

De fleste herhjemme har nemlig for længst fået øjnene op for, at det er almindelig sund fornuft at tænke miljøet ind i sin forretningsdrift. Det sparer udgifter til vand, energi og affald, og det gør gæsterne glade.

Hele turisterhvervet har dermed været igennem et stort løft på miljøområdet i løbet af de seneste 10 år. Så hvor arbejdet i starten

gik ud på at få virksomhedsejernes øjne op for selv de mest indlysende besparelser, så kan de i dag selv og behøver egentlig ikke hjælp fra Nøglen. Alligevel vælger mange at være med og dermed vise omverden, at de har styr på miljøet.

I udlandet kan vi se, at de er bagefter Danmark – ca. 10 år bagefter for at være konkret. Der oplever man lige nu den samme bevægelse, som det dansk samfund og dermed dansk turisme var igennem i 90’erne.

Et realistisk gæt lyder på, at Den Grønne Nøgle om tre år kan findes i de fleste europæiske lande – og også ud over Europa.

Lige nu er der arbejde i gang med at starte miljømærkning efter det danske koncept op i adskillige europæiske lande men også i Japan, Marokko udenfor Europa.

På hjemmesiden www.dengrønnenøgle.dk kan man finde oplysninger om alle danske steder, som lever op til kravene og har modtaget deres diplom.

Og på www.green-key.org kan man finde et billede af situationen for det internationale arbejde. Her har vi ikke de mange hollandske virksomheder med endnu, fordi vi er ved at lægge den del af databasen om.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

­­

­­

Støt Danmarks største grønne landsdækkende forbrugerorganisation Modtag vores blad 4 gange årligt og få bred information om

Bæredygtighed – Miljø – Økologi

Grønne Familier Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45 mail: gronne.familier@mail.dk www.gronnefamilier.dk

Reg.nr.

Kontonr.

INDBETALINGskort Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

81828318

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

o Medlemskab 2006 inkl. Grøn Hverdag

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge­ instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge­ institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

KVITTERING

KA73

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

220 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2006 inkl. Grøn Hverdag 440 kr. o Abonnement Grøn Hverdag 2006 uden medlemskab 180 kr.

Kroner

Øre

.

.

,

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

Dag

+81828318<

Måned

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

.

.

,

A profil 4-farve gronne fam 4.qxd

Mere end bare en landbrugsskole • økologisk produktion – i teori og praksis • individuel tilpasset undervisning • mulighed for løn under uddannelse • uddannelsen kan tages på engelsk med praktikophold i udlandet • gode fritidsaktiviteter, f.eks. musik, sport, foredrag og kunst.

Interesseret? – se mere på www.kalo.dk

Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66 adm@kalo.dk, www.kalo.dk

www. gronnefamilier.dk tlf. 3315 3345

18

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

10

Tjener dine penge noget formål?

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Nærmere information

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Naturmaling og Farver fra Striim & Pensel Striim & Pensel's naturprodukter: Vægmaling, Lasurbinder, Chitolak, Chitovoks, Bivoks, Linolie, Silikat, 52 forskellige pigmenter m.m.

Farum: farvesalg og forsendelser til hele landet Suhrs Allé 4, 3520 Farum, tlf. 44 95 89 07 Odense: farvesalg, v/IMT-Restaurering Vindegade 75-77, 5000 Odense C tlf. 21 48 36 84 Vordingborg: design, lasering, kurser og farvesalg Orevej 37 4760 Vordingborg tlf. 55 99 17 03 fax 55 99 17 96 www.striim.dk striim@striim.dk aftal tid for besøg i Farum, Odense eller Vordingborg!

G R Ø N

H V E R D A G

Tilbud vinter/forår 2006

Vandprisme 180,-- Kr.

Striim & Pensel har siden 1986 arbejdet med alternative behandlinger af vægge, gulve, mure, døre og paneler.

Det er lagt særlig vægt på farvekvalitet og det har vist sig at denne kvalitet bedre opnås, når man prioriterer naturens egne produkter.

Striim & Pensel har gennem tiderne holdt mange kurser for såvel professionelle som amatører. Det har givet anledning til at det siden 1996 har været muligt at købe den maling og de farver gennem Striim & Pensel, som vi selv anvender dagligt.

2 / 2 0 0 6

19

Økologien danner klangbunden 2.-4. juni 2006 Halkærfestivalen ®

AF KIRSTEN ARUP

F rivillig på H alk æ r K ro

En samspilsramt økolog isk øl – mon de overhovedet husker at få den drukket?

”Hvordan bærer I jer ad”, spurgte markedsføringsmanden forbløffet, ”med at forklare folk sammenhængen mellem musik og økologi? Hvordan kan I sælge den kobling?”

Han besøgte kroen for et par år siden sammen med alle de andre ansatte hos Økologisk Landsforening, og ville vist gerne have nogle varme tips med hjem.

Men forklaringen var enkel: Det var jo det, der optog os. Og så det andet: Det med at skabe noget derude, hvor ingen andre gør det for os, at skabe et kulturhus, der også kunne rumme

20

mange andre initiativer.

Nu har det fungeret i 13-14 år, og det er stadig – ligesom i 1992 – musikken og økologien, der bærer det. Og så naturligvis de mange frivillige, der gør en stor indsats.

En gang om året holder vi festival. Eller festival og festival – ja, det kalder vi den, og det varer da også en hel weekend, men der er ingen risiko for at fare vild på lejrpladsen eller blive væk fra hinanden her, hvor det hele kan rummes i krobygningen, et telt på parkeringspladsen og lejrpladsen på den anden side af vejen.

Til gengæld har vi et omgivende landskab, som de fleste festivaler må misunde os: Halkær Ådal, de enebærklædte slugter, engen med de fredede blomster, den retablerede sø, odderfamilien, storken. Et af de vigtige indslag hvert år er den velbesøgte markvandring på Eskil Rommes økologiske landbrug lørdag formiddag. Og hvilken festival kan ellers byde på midnatssauna i det gamle fiskehus på engen med svømmetur bagefter i åen?

Nej, Halkær Festivalen er ikke helt almindelig. Det er musikken heller ikke. Halkær Festivalen slår sig ikke op på

et enkelt verdensnavn, lad dig derfor ikke afskrække af at der mangler noget, du kender. Kom i stedet og lad dig overraske; de største oplevelser er ofte de helt uventede: Som det år, hvor orkestret, der skulle spille tysk polka (gab, ikke?) gemte på den største overraskelse: musik fra hele verden, altsammen lavet om til vild, fræsende, funky polka.

2/4 hver en stump. Eller de spontane natlige jamsessions i cafeen, hvor musikerne finder sammen på tværs af genrer og nationaliteter.

Festivalen byder på folkemusik fra hele verden, en broget buket

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

D e n t r aditionsrige markvandring l ø r d a g på Eskil Rommes økolog iske l a n d b r ug omfatter både marker, d y r e h old, slugter og overdrev.

af folkelig musik og musik med rødder. Vi har haft besøg fra blandt andet Finland, Australien, Irland, Skotland, Spanien, Italien, Texas, Færøerne, Canada, Sverige, Lapland foruden naturligvis danske musikere. I år byder programmet på besøg fra både Chile og New Zealand og meget mere, så vi kommer kompasset rundt.

Udover de professionelles musik er der amatørernes. I et par år har Halkær Festivalen været mødested for ROD; et netværk af 20-30 unge danske spillemænd. De giver hvert år en koncert og spiller sammen tidlig

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

og silde på terrassen, i cafeen, i teltene.

Når man sidder på terrassen lørdag morgen og misser mod solen og nyder sin økologiske morgenmad, mens andre titter ud af teltet med morgenhår og de første entusiaster pakker instrumenter ud og børnene spæner op og ned ad skrænten, ja, så er det svært ikke at tilslutte sig et af Halkær-festivalens tilnavne: Den kæreste festival!

Halkærfestivalen finder sted 2.-4. juni 2006. g

På Halk ær Festivalen er børn velkomne. Her er en af dem ko m m e t på scenen, hvor han vakte jubel med sin kunnen. Det var au s t r a l s k e ”Wongawillis” der udvidede besætningen med irsk tromme.

Halkær Kro Halkærvej 59, 9240 Nibe Tlf. 4016 1510 Frivilligt drevet kulturhus, der danner rammen om musikalske, kulturelle og økologiske aktiviteter. Kunstudstillinger, møder, fester, indkøbsforening osv. Se mere på www.halkaer.dk

21

Biodynamisk gårdmælk

– ny specialitet i køledisken

Demeter-mærket mælk kommer fra køer med horn, og det er der gode gr u n d e t i l .

®

AF KLAUS LOEHR-PETERSEN

Ny Danmarkspremiere!

Da Naturmælk som det første mejeri herhjemme introducerede økologisk mælk for 11 år siden var det med mælk fra bl.a. Christa og Günther Lorenzen på Langmosegård ved Tønder. Siden er det gået stærkt med salget af økologiske mælk fra flere mejerier, og nu står Naturmælk igen for en danmarkspremiere: den første biodynamiske gårdmælk til butikker i hele landet.

Mælken kommer udelukkende fra Langmosegård, som Christa og Günther Lorenzen for 10 år

22

FORENINGEN FOR BIODYNAMISK JORDBRUG

siden lagde om til biodynamisk drift efter at have dyrket økologisk siden 1987. ”Vi ser vores gård som en form for levende organisme. Gårdens mangfoldighed af husdyr, afgrøder og naturelementer er med til at øge organismens sundhed og balance. Med de biodynamiske metoder kan vi gøre noget ekstra for frugtbarheden i jorden, så vi kan producere sunde fødevarer, som smager godt og som vores kunder kan udvikle sig af”, siger Christa Lorenzen.

Fra den 1. maj kan Naturmælks kunder få to typer biodynamisk

mælk fra Langmosegård: en Minimælk med 0,5% fedt og en ”Original” med naturligt fedtindhold på ca. 4%. Fedtindholdet i ”Original” er ikke reguleret, så det varierer lidt efter årstid og køernes fodring. Det aktuelle indhold står på kartonen.

Sundere mælk fra køer med horn?

De sortbrogede køer på Langmosegård ser anderledes ud end langt de fleste andre køer i Danmark: de har nemlig horn. Det er egentligt helt naturligt at køer har horn, men i dansk landbrug er det rutine at behandle kalvene, så deres

horn ikke kan vokse ud. Sådan er det ikke på biodynamiske gårde, der følger de internationale Demeterregler. ”Vi mener hornene har stor betydning for køernes organisme og sundhed.

Køer med horn virker mere vågne og selvbevidste, og det er egenskaber hos vores køer, som vi værdsætter. Vores stald er indrettet, så den passer til køer med horn”, siger Günther Lorenzen.

Der er flere eksempler på, at allergikere godt kan tåle mælk fra køer med horn, men ikke fra afhornede køer. Nye undersøgelser i Tyskland tyder

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

C h r i s t a o g G ü n t h e r Lo r enzen på deres ejendom

Man kan finde flere oplysninger om den bi o d y n a m i s k e g å r d m æ l k f r a L a n g m o s e g å r d på w w w . n a t u r m a e l k . d k o g om b i o d y n a m i s k e e m n e r p å w w w . b i o d y n a mi s k . d k

på, at mælk fra køer med horn har en anden ernæringskvalitet end mælk fra køer uden horn. Det skal et stort forskningsprojekt ved universitetet i Kassel nu belyse nærmere. ”Det vil være meget positivt, hvis vores mælk kan tåles af personer, der ellers ikke kan drikke mælk”, siger Günther Lorenzen. ”Vi landmænd, der leverer til Naturmælk, arbejder på at gøre mælken så sund og velsmagende som muligt gennem valg af foder til dyrene, urter i græsmarkerne m.m.

Måske vil ny forskning bekræfte det fokus på hornenes betydning for køernes helhed, som biodynamikere altid har haft.

Bio-dynamisk betyder jo livskraft og handler om, hvordan vi

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

kan styrke den indre sundhed og balance i vores fødevarer og os i mennesker” Ekstra regler for høj kvalitet Biodynamiske produkter med Demetermærket er både godkendt efter økologireglerne og efter de internationale Demeterregler, der på flere områder er skrappere end økologireglerne.

Kodeordene for Demeterreglerne er helhed og kvalitet.

Derfor er der bl.a. forbudt at gøde med konventionel gylle (for at undgå GMO- og medicinrester), de biodynamiske præparater skal bruges til marker og gødning, og husdyrene må kun få biodynamisk og økologisk foder. g

Christ a Lorenzen napper et glas

frisk naturmælk

23

Ny kvalitet svinekød – og bedre dyrevelfærd oven i !

Fodermyr e i b r u g

® A F

B ent H indrup A ndersen , A rkitekt m . a . a og H elle F rank J ensen , cand . A gro .

Baggrund Økologisk svinehold imødekommer hensynet til dyrenes velfærd på flere områder. Pattegrisene fravænnes først ved 7 uger mod 4 uger i det konventionelle system. Søerne skal på græs 150 dage om året og faringerne foregår på friland. Slagtesvin skal have dobbelt så meget plads indendørs, som konventionelle svin, her udover skal de have adgang til minimum et udeareal med løbegård på 1m2/ dyr. Økologiske svin skal altid have adgang til grovfoder, så de ikke behøver at være sultne.

Alligevel er der væsentlige forhold, hvor dyrenes velfærd ikke er tilstrækkeligt tilgodeset. Søerne må fortsat ringes i trynen, for at undgå, at de roder græsfoldene op. Hangrisene må kastreres, hvilket påfører dyrene smerte og øger risikoen for infektioner. EU arbejdes der nu for at forbyde kastration på længere sigt. De fravænnede grise må blandes med fremmede kuld, og der er ingen begrænsning på, hvor mange gange eller

24

hvor tit dyrene må blandes med fremmede, blot må de ikke på slagteribilen blandes med dyr fra anden besætning. Hver gang slagtesvin blandes, stresses de for en kortere eller længere periode, indtil en ny rangorden er stabil og der er risiko for udbrud af sygdom, fordi dyr med forskellig smitte og immunforsvar blandes.

Projektet I projektet ”Bedre velfærd ved hold af økologiske svin på friland – Udvikling og design” blev der lagt vægt på et økologisk koncept med fokus på dyrevelfærd.

Erfaringerne for de ca. 40 kuld, der indgik i projektet har dannet grundlag for planlægningen og opførelsen af enhedssti i klimatelt med vedvarende græsfolde og autonom fodring, hvor produktionen er sæsondrift med en faring om året.

Sommergrise I 2003 blev der gennemført en indledende markedsanalyse i form af et fokusgruppe-inter-

B egge D anmarks J ordbrugsforskning , F orskningscenter B ygholm .

view med de mest økologisk orienterede forbrugertyper, hvor resultaterne peger på, at der blandt især yngre forbrugere er interesse for brug af økologisk svinekød i en mere moderne form. Blandt især ældre forbrugere er der interesse for køb af økologisk svinekød direkte fra landmanden eller anden alternativ distribu-tionskanal. Som led i markedsanalysen, blev der gennemført en række afprøvninger af kød fra ikke kastrerede unge hangrise.

Anerkendte kokke på forskellige restauranter (Tinggården; Scandic Hotel, Bygholm og Meyers Madhus) udskar og tilberedte flere produkter med særdeles vellykkede og velsmagende resultater. Samlet set pegede disse resultater på, at der er et marked for differentieret økologisk svinekød, men det skal adskille sig væsentligt fra det almindelige standardiserede svinekød. Der er et godt grundlag for at arbejde videre med udvikling af koncepterne for differentieret økologisk

svinekød, med opdræt af sommergrise og julegrise; direkte salg, fra bonde til kunde og salg via supermarkedskæde.

I projektet blev kødkvaliteten af hangrisene dokumenteret. Det blev bekræftet at risikoen for forhøjet indhold af smags- og lugtstofferne skatol og androstenon steg jo ældre og tungere hangrisene var ved slagtning.

Hangrisene i denne undersøgelse vejede mellem 30-70 kg slagtet.

Konceptet Konceptet forsøger at forene dyrevelfærd med miljøhensyn og afsætningsfremme.

Sæsondrift Faringerne finder kun sted i foråret for at give grisene de bedste betingelser for en sund opvækst, og før det bliver for varmt for soen. Da grisene vokser op i foråret og sommeren, har de adgang til græs. De bedste sogrise løbes og bruges som næste sæsons søer, mens resten slagtes sidst på året. Om vin-

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Fa r e n d e s ø e r i k l i m a t e l t

teren, når græsvæksten er ringe, er der således kun forældredyr i besætningen.

Ingen ring i trynen Det er naturligt for svin at rode, derfor skal der store arealer til for at holde vegetation i folden.

Om vinteren kan plantevæksten ikke følge med dyrenes slid på folden, men de drægtige søer går på dybstrøede udearealer i forbindelse med klimateltene og har adgang til græsfoldene, når marken kan bære, de behøver derfor ikke ringes.

Kuldvis opvækst Grisene fra et kuld vokser op sammen. De blandes ikke med andre grise under opvæksten men har dog trynekontakt med jævnaldrene nabokuld. Når grisene vokser op kuldvis, undgås stress og rangordenskampe, som ellers finder sted når fravænnede grise eller slagtesvin fra forskellige hold blandes sammen. Risikoen for at sprede smitte fra et kuld grise til andre begrænses også.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Hangrisene kastreres ikke I konceptet kastreres hangrisene ikke, i stedet slagtes de små, når de vejer 40-44 kg. På dette tidspunkt er de endnu ikke kønsmodne og risikoen for afsmag af orne i kødet er meget lav. De er endnu ikke begyndt at bedække flokfæller, og som en ekstra gevinst er kødet blødt og smagfuldt. Den kuldvise opvækst kan også medvirke til at hangrisene ikke bliver alt for tidligt kønsmodne, da de ikke bliver stimuleret af fremmede hangrise. Desuden vil der være mere ro i flokken.

En ædeplads per gris Svin er sociale dyr, og vil gerne æde samtidig. Derfor er der en ædeplads per dyr. Det sikrer også, at dyrene har lige adgang til det energirige kornfoder, og at nogle dyr ikke behøver at leve af grovfoder alene. Der fodres i foderautomater ude i græsfolden. Automaterne flyttes til et nyt område i folden hver uge, for at fordele foderspildet og dyrenes gødning jævnt.

I projektet udvikles en autonom selvkørende ubemandet foderautomat ”Fodermyren”, som kan køre ind i græsfolden, stå der mens dyrene æder og køre videre til næste flok. Der kan fodres to gange om dagen med ”Fodermyren”, resten af dagen har dyrene fri adgang til grovfoder i form af græs.

Fri adgang til græs og grovfoder Når grisene er ca. to uger gamle og naturligt følger soen, får so og grise adgang til græsfolden i forbindelse med klimateltet. Hver uge lægges der et nyt stykke græsfold til det areal, dyrene må bruge, så der hele tiden er frisk grovfoder. Sogrisene får fri adgang til græsfolde og vil blive fodret restriktivt med energirigt foder i den sidste del af opdrætsperioden, men have fri adgang til grovfoder. Om efteråret kan sogrisene lukkes ud på en stubmark eller en kartoffelmark og lave markarbejde.

Svinehold i sædskiftet Svineholdet indgår i sædskiftet,

da foldene nær klimateltet i tre år bruges som afgræsningsfolde og et år til andre afgrøder. De arealer, som ligger længere væk fra teltene bruges hvert andet år til afgræsning og hvert andet år til foderafgrøder.

Jorden tænkes lagt ud som højryggede agre i meget smalle marker. Førerløse autonome elektronisk styrede maskiner skal besørge markarbejdet.

Disse maskiner skal være meget små og lette køretøjer, der ikke belaster jorden ved at trykke den sammen. ”myren” arbejdsbredde bliver 120 cm, den tænkes udviklet til at så korn i riller i græsmarken, og dernæst dække kornet med dybstrøelse.

På den måde vil marken aldrig ligge bar. Myren skal også kunne høste aks og kerner (ribbemiks), og transportere ribbemiksen til tørring ved hjælp af solens stråling i et klimatelt.

Klimateltet og udearealet Alle dyr huses i klimatelte. Til de drægtige dyr, gyltene er der et stort rum i klimatelt, til de

25

Fig. Snit at højrygget ager med”Myre” som lægger dybstrøelse ud i kor n a f g r ø d e og”fodermyre” på arbejde i enhedssti under k l i m a t e l t .

diegivende søer og grisene er der fire kabiner i et klimatelt.

Klimateltet består at en polyethylendug i dobbeltkrum facon, som er holdt oppe af en mast i midten og spændt ud til pæle.

Kabinens ydervægge er bigballer af halm og skillevæggene er bræddevægge. Klimateltet står midt i et udeareal på dræn af muslingeskaller med halmstrøelse på som danner en dybstrøelsesmåtte. Alle dyrene har fri adgang til vand i drikkekopper, som sidder i udkanten af dybstrøelsesarealerne, dette skal sikre at der altid er rent drikkevand. Fra hver kabine er der udgang til to græsfolde, som benyttes på skift, således at der er en ubenyttet fold mellem to hold svin.

Driften Pattegrisene fravænnes ved 8-ugers alderen ved at soen fjernes fra enhedsstien. De fravænnede grise bliver gående i enhedsstierne under klimatelt og fodres efter ædelyst. Når hangrisene vejer 44-49 kg slagtes de som sommergrise, mens sogrisene bliver gående tilbage i enhedsstien. De slagtes ved 140 – 160 kg som julegrise og afsættes til supermarkedskæde. Det forventes at blive et produkt, der skiller sig ud fra almindelige baconsvin og giver et bedre afkast per liv ved at opveje hangrisenes lave slagtevægt.

Det forventes at soen med fordel kan slagtes efter fravænning, idet en førstelægs-so vil have mere smagfuldt og mørt kød end ældre søer, men også en

Model i 1:1 af ”Markmyren”

26

slagtekrop med kødfylde og god fedtmarmorering, som giver et velsmagende produkt i forsommeren. Desuden skal soen ikke gå uproduktiv i flere måneder.

Lokale specialiteter Svinene slagtes på et lokalt slagteri, for at gøre transporttiden kortest muligt Der er tale om nye økologiske svinekødsprodukter, som afsættes som sæsonvare ligesom årstidens grønt og derfor vil fremstå som en ”nyhed” hvert år. Sæsonprodukterne vil også p.g.a. slagte-kroppenes forskelligartede egenskaber kunne give en ny profil til økologisk svinekød.

Salg af svinekødsprodukter gennem en supermarkedskæde med sporbarhed fra bonde til kunde

er særdeles sjældent. I dette projekt er det tanken at knytte tættere bånd mellem forbruger og primærproducent. Gennem nyhedsformidling om produktionen og mulighed for gårdbesøg en gang om året at fremme det direkte salg med markedsføring fra bonde til forbruger med slagtning på lille lokalt slagteri og markedsføring via hjemmeside og lokale kontakter. g Kontakt: Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk , tlf. 89993011 el. 21694520.

Foto: Bent Hindrup Andersen, Finn Agerskov Raun og Helle Frank Jensen

Model i 1:1 af ”Fod e r m y r e ”

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Kom med dit

BEDSTE GRØNNE TIP Kære læser af Grøn Hverdag Her lægger vi op til en vaskeægte nyskabelse i Grøn Hverdag. Du får som medlem mulighed for at vinde et års gratis medlemskab.

Indsend dit ’geniale’ forslag til, hvorledes man sparer på el, varme og anden energi (den kropslige undtaget!), hvordan man minimerer sit vandforbrug (den går ikke at foreslå mere øldrikning) hvordan man kan transportere sig mere miljøvenligt, hvordan man indretter sin bolig mere miljørigtigt, hvor man køber specielt gode økologiske varer, hvordan man påvirker sin butik til at forhandle flere økovarer, og så videre. Det skal ikke være store forkromede tiltag, men små gode råd, man kan forestille sig at andre kan bruge .

Vi trækker lod mellem de indsendte forslag. Vinderen får et gratis medlemskab af Grønne Familier det følgende år, vi sætter forslaget i førstkommende blad med vinderens navn og sender en lille ting som ekstra belønning. Men husk, muligheden gælder kun for medlemmer.

Send dit forslag til: gronne.familier@mail.dk, mærket Kvartalets Grønne Tip. Eller send det pr post til: Grønne Familiers Sekretariat Blegdamsvej 4B 2200 København N

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Tlf. 8669 4966

27

Forbrugerundervisning for voksne

INFORMATIONSCENTER FOR

Uddrag fra centrets nyhedsbreve: Af G itte Laub Hansen, udviklingskonsulent ved SU H R`s videncenter

Fra husmoder til forbruger Vilkårene for bæredygtige husholdninger og perspektivet på forbrugerproblemer har forandret sig radikalt siden 1940’erne. Vi er gået fra selvforsyningshusholdninger til en hæsblæsende forbrugerkultur. Tidligere var det vigtigt at holde hus med ressourcerne, og selvom forbruget nu synes at have toppet, er evnen til at forbruge en meget central del af de fleste voksnes (og børns) identitet i dag.

Den skitserede udvikling i forbrugerproblemer stiller nye krav til løsningen af dem, herunder forbrugerorganisationernes rolle og forbrugeruddannelsen.

Forbrugerundervisningen blev dengang varetaget af Statens Husholdningsråd (1935-1999), siden kom Forbrugerrådet (1947) og Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden (1975) på banen. I forbindelse med at vareudbudet øgedes, voksede behovet for at beskytte forbrugerne og regulere markedet. Men i dag kan med rette stille det spørgsmål, om forbrugerne overhovedet vil beskyttes mod sig selv og deres (over)forbrug.

Det globale forbrug og den enkelte Forbruget har globale perspektiver. Det fordrer at vi lever mere etisk og bæredygtigt. Ellers vil det få katastrofale følger for verdensøkonomien, miljøet, fred og stabilitet. Så hvordan kan man uddanne forbrugerne til at blive mere bevidste om deres rolle i forhold til en bæredygtig udvikling? Det var et af de spørgsmål, der blev drøftet på workshoppen på Suhr’s fredag d. 21. april, hvor forbrugerorganisationer (inkl. Grønne Familier, red.) erhverv og uddannelsesinstitutioner var inviteret til at drøfte behovet for forbrugeruddannelse af voksne.

Workshop og netværk På workshoppen blev det bl.a. påpeget, at det er meget vigtigt at forbrugeraspekterne bliver en del af curriculum på læreruddannelserne og ungdomsuddannelser på de tekniske skoler. Seminarernes forbrugeruddannelse af de kommende lærere vil være central for uddannelse af fremtidens mere bevidste forbrugere børnene, ligesom det kommende butikspersonale kan blive nøglepersoner i uddannelse af forbrugerne når de køber ind.

Problemer med mærkning af fisk: Supermarkeder informerer langt fra altid om, hvor færdigpakket fisk er fanget, som de skal ifølge lovgivningen. Det viser kontrolindkøb, som IMS har foretaget.

Flere fødes med misdannelser: Drenge er mest udsatte, og hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til misdannede kønsorganer.

Risikoen ved Teflon kortlagt.: Køkkengrej med slip-let-belægning er ikke sundhedsfarligt.

Men det kan belaste miljøet, når det bliver til affald, viser norsk risikovurdering. Teflon indeholder problematiske stoffer som f. eks. PFOA, som afgives til vandmiljøet ved vask og som frigives til miljøet i forbrændingsanlægget.

IMS afviser pres fra SPT: Sæbe- og parfumeproducenternes brancheforening vil have IMS til at ændre i en undersøgelse af allergifremkaldende parfumestoffer i deodoranter før den eventuelt offentliggøres. Det afvises af sekretariatsleder Thomas Breck, som opfordrer producenterne til i stedet at udfase de problematiske stoffer.

Allergistoffer i 6 ud af 10 deodoranter.

IMS har undersøgt 31 deodoranter til hverdagsbrug. Over halvdelen indeholder stoffer , der kan give problemer i forhold til allergi.

Eu frikender aspartam Det kunstige sødemiddel er fortsat sikkert at bruge, fastslår den europæiske fødevaremyndighed. Ønsker forbud mod nanoteknologi Politikere fra flere partier siger nej til produkter med nanoteknologi, før den er undersøgt nærmere.

Robotter klarer ukrudtet Man kan nedsætte forbruget af sprøjtemiddel væsentligt med ny robotteknologi, oplyser Danmarks JordbrugsForskning.

www.miljoeogsundhed.dk

Resultaterne af workshoppen og en spørgeskemaundersøgelse skal danne grundlag for en dansk guideline for forbrugeruddannelse for voksne, som skal præsenteres på en konference i Berlin d. 29. maj i år.

Suhr’s er partner i det treårige europæiske netværk for forbrugerundervisning for voksne CEAN (The Consumer Education for Adults Network).

For mere information kan du kontakte Gitte Laub Hansen glh@suhrs. dk eller læse på hjemmesiden http://londonmet.ac.uk/cean.

28

På www.miljoeogsundhed.dk kan man klikke sig frem til alverdens grønne hjemmesider.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

Den a nene iberegnet.

Det betyder atfor programkoordinator har en kolonihahver dansker Caritas Danmark tirsda ve på 150 m2 og 26 kaffeVi på gårnoget i supermarkedet og træer stående af verkøber vores kaffe, og kaffe jordvi et dens mest skal frugtbare der til... For danskere eller andet sted i troperne. og skånsom kaffedyrkning bidrager til at erosidrikker meget kaffe. ForKaffe-træer at

Kaffen, cocaen Kendt smag og den grønne skov

jorden og beskytte en varieret flora og fauna. være helt nøjagtig 9,2 kg onssikre kaffe eller fem kopper kaffe om året,samme tyk som tynd, coca-produktion som i Boli- dyrkning af højkvalitetskaffe, Kaffen skaldagen væreomden høj som lav, og alle spædbørvia…eller de opgiver jorden og hvor kaffeproduktion har hver gang,nene for iberegnet. vi køberDetden betyder at og går på jagt efter arbejde i fundet sted i over 50 år, regner kaffe, vi plejer med den harrigtien kolonihahver dansker veden på 150 m2 smag og 26 kaffebyen …eller opgiver alt og lokale eksperter med, at ge smag. Og rigtige AF ROLFstående år været troperegn og den træer på noget af verområdet kan være omdannet søgerde seneste lykkenmange som illegale somme har vi måske fåetBELLING i barndomsmeget lav.

Selv om den er ødelæggende erosion. I jord et dens mest frugtbare til ørken inden forfindes de næste Nordamerika hjemmet. programkoordinator Så i Nordvestjyl- immigranter højere i år påi grund på grund kaffedyrkning Coroicoområdet, hvortilder eller andet sted i troperne. og skånsom bidrager at erosiKaffe-træer

Bedre kaffe – bedre miljø

Danmarkaf den 10-20klimatiske år. og forhold eller Europa… eller drageren varieret land sælgesfor Caritas der mere S af fejlslagenjorden høst i Vietnam perfekte onssikre ogde beskytte flora fauna.for og Colombia spekudyrkning af højkvalitetskaffe, ind og i voldsom regnskoven, drøje hårdtKendt ristedesmag kaffe end længere o Vi går i supermarkedet og køber lation, har den i mange år været og hvor kaffeproduktion har afudvikling højkvalitetskaffe, som iregnBoli- dyrkning KaffenMen skal være den samme hvor coca-produktion kæmpemæssige Vende her i Roskilde. lidtder vores kaffe, ogmed kaffe skal til... nedadgående.

I øvrigt uden at fundet stedkaffeproduktion i over 50 år, regnerhar og hvor via…eller de opgiver jorden hver for vi køber den for år efter år fælomtanke nede igang, supermarkeVi kan som bevidste forbruE For vi danskere drikker meget skovsområder meget i lokale eksperter med, området fundet sted i over 50atår, regner går på har jagtmærket efter arbejde kaffe,For viatplejer mednøjagtig den rigti- forbrugerne BOGAN M E LDE LSE være des ogtilogdet. afbrændes.

Hér taler vi gere i det daglige bidrage g det kunne kaffe. vi måske få helt rigtig kaffeprisen over lang være omdannet til ørken lokale eksperter med, at …eller opgiver alt og kan ge smag.

Og den rigtige smag byen Når 9,2 kg kaffe eller fem kopper tid er lav, lægger kaffeavlerne om inden for de næste 10-20 år. for alvor mil- området aktivt til reducere b velsmagende og samtikan at være omdannetregnsøger om lykkennegativ som illegale har kaffe vi i barndomskaffe ommåske dagen fået om året, tyk til græsgange for kvæg og geder jøpåvirkning. dig bidragesom til tynd, et bedre miljø. skovsfældning, til at undgå at la til ørken inden for de næste immigranter i Nordamerika hjemmet.

Så i Nordvestjylhøj som lav, og alle som f.eks. i den Dominikanske Vende udvikling 10-20 år. eller Europa… eller de drager land sælges der mere af den Starten frugtbar jord omdannes til tee spædbørnene iberegnet.

Republik eller til coca-produktion Vi kan som bevidste forbrugere længere ind i regnskoven, drøje hårdt ristede kaffe end ons-klas Det betyder at hver dansker har Rette element En kedelig udvikling ørken og til at redust som i Bolivia… eller de opgiver i ufrugtbar det daglige bidrageaktivt hvor og kæmpemæssige regn- reducere herkolonihave i Roskilde.

Menm2med lidt jorden Vende udvikling til at en på 150 og 26 går på jagt efter arberegnskovsfældning, cere emigrationsbølgerne ved g Kaffens naturlige omgivelser Netop hjemvendt fra Bolivia skovsområder efter alt årog fæl- tilViat kan omtanke stående nede i på supermarkebevidste En tur i kaffetræer noget af jde i byen …eller år opgiver undgåsom at frugtbar jordforbruomat købe kaffe, som sikrer kafer den tropiske bjergregnskov. som programkoordinator for des og afbrændes.

Hér taler vi dannes gere itil det daglige gerne, m v det kunne måske jord få rigtig verdens mestvifrugtbare et søger lykken som illegale ufrugtbar ørken bidrage og til feproducenterne en indkomst, v Kaffe dyrket sådan som små u-landsorganisationen Carifor alvor om negativ milaktivt til at reducere regnben eller velsmagende og samtieller andet sted ikaffe troperne. immigranter i Nordamerika at reducere emigrationsbølgerne AN M E LDE R jøpåvirkning. skovsfældning, til atsikrer undgå at lagt løbe dig bidrage til et bedre miljø. derat giver rimelige levevilkår kaffeproducenter traditionelt tas ereller detEuropa… sørgeligt atdrager kunne ved eller de købe kaffe, som FRITZE LU N DSTRøM frugtbar til ter af Fo deres familier. for demjordog omdannes P medsmag mange skyg- konstatere, hvorledes dyrker den,Kendt længere ind i regnskoven, cocahvor kaffeproducenterne ufrugtbar ørken og til at redustier. Og Rette En kedelig udvikling Kaffen skalelement være den samme kæmpemæssige regnskoven indkomst, der giver rimelige Heldigvis er der hjælp at henti arealetNetop øges år forfra år på cere Bog af Rie Boberg getræer og dækplanter, er emigrationsbølgerne godbid Kaffens hver gang,naturlige for vi køberomgivelser den sområderhjemvendt år efter år fældesBolivia og levevilkår for dem og deres ved te for os, der sætter pris på k fremragende til at beskytte af den stedsegrønbekostning at købeHeldigvis kaffe, som sikrer madkurv er denvi tropiske som programkoordinator kaffe, plejer medbjergregnskov. den rigtige afbrændes.

Hér taler vi for alvorfor familier. er der hjælpkafat Rie Boberg er danskerjorden og har mod erosion. Kaffeen god smag i munog b kaffe ne kaffe. smag. den rigtige smag feproducenterne en indkomst, ved Amf KaffeOg dyrket sådan som små om u-landsorganisationen negativ miljøpåvirkning. Cari- hente for os, der sætter pris på boet i mere en 20 år i Toscana, har vi måske fåetarbejde i barndomder giver rimelige levevilkår Der er kaffeproducenter traditionelt tas dyrkes er det sørgeligt at kunne ved at købe også helt legalt i den.

Det kan ske produktion giver Coca kaffe og en god smag i munden. hvor hun har en lille olivengård. shjemmet. i Nordvestjylland coca- Det deres med mange skyghvorledes for dem og mærkningsordninParkstafe dyrker konstatere, En kedelig udvikling kan ske ved at købe familier. g kaffe med ogårets indkomster til den, 25Såmillioner dele af Bolivia som en hævdI bogen fortæller hun om sælges der og meredækplanter, af den er Netop Heldigvis er der hjælp at hentirsdag 1 getræer arealethjemvendt øges år for år på kaffe fra Bolivia med mærkningsordninger, gang i olivenlunden, pressemeh ger, som sikrer producenterne vunden ret knyttet til den bønder i hele verden. drøje hårdt ristede te for os,producenterne der sætter pris på kl. 18.30 af den stedsegrønfremragende tilkaffe at end beskytte som bekostning programkoordinator for som sikrer toder, kvalitetsbedømmelse og d Spørg ordentlige priser. oprindelige her i Roskilde. med lidtKaffeog priser. en god smag i mun- efter består et kaffe jorden mod Men erosion. ne kaffe. kultur. Cocablau-landsorganisationen Caritas ordentlige Spørg efter hvordan omtanke nedegiver i supermarkedet mod højdesydemi din i din dene eranvendes Lave priser ved at købe Men b n også arbejde helt legalt i dem den.

Det kanforretning. ske Kaffen, produktion Coca dyrkes det sørgeligt at kunne konstaforretning. kunne vi måske få rigtig velsgen fore kaffe med mærkningsordninog indkomster til 25 millioner dele af Bolivia som en hævdtere, hvorledes cocaarealet øges cocaen og den grønne skov Desværre har prisen på kaffe ge og har også andre positive Man smager på olie. Hun magende og samtidig år for år på bekostning og skånsom kaffedyrhold får ger, som sikrer producenterne bønder i kaffe hele vunden ret knyttetaf iden tilte den omtaler olivenolier fra de forskelDen bruges og Kaffe-træer senestebidrage mange årverden. været virkninger. til et bedre miljø. stedsegrønne Coca dyrkes kning bidragerpriser. til at erosionssikre Spørg efter depeche, Cocablaordentlige oprindelige kaffe. kultur. lige egne i Italien, og der er tygge som et som mildt meget lav. Lave Selv priser om den er til athelt Mærker for bæredyg- bygget t legalt i dele af Bolivia en jorden en varieret mod højdesydem iog dinbeskytte forretning. dene anvendes en lille guide over de bedste element rusmiddel.

Selve dyrkningen højere i år Rette på grund påprisen grundpå kaffe handel: hævdvunden ret knyttet den floratig og fauna. andretilpositive ge og har også har Desværre italienske ekstra jomfruolier i Kaffens naturlige omgivelser oprindelige Cocabladene anretter af cocabladene af fejlslagen i Vietnam Max Havelaar / Fair Travirkninger.kultur.

Den brugesimidi te og de høst seneste mange år været Danmark. er den tropiske bjergregnskov. mod højdesyge har til at skader tygge som etogmildt meget lav. Selv om denlertid er anvendes Mærker for bæredygstore på miljøet. spevoldsom ogdyrket og Colombia de Labelling OrganizatiKaffe sådan som små også andre positive virkninger.

Mærker for bæredygtig handel: rusmiddel.

Selve dyrkningen højere i år på grund på grund tig handel: Der er 60 lækre opskrifter fra at se, hvorDet er bruges ærgerligt kulation, har den i mange år on www.maxhavelaar.dk kaffeproducenter traditionelt i te og anretter til at tyggeimid- MaxMax Havelaar / af cocabladene / Fair Traaf fejlslagen høst i Vietnam Den Havelaar forfatterens eget køkken, mad dyrker den, med mange skyledes de forslugne cocaplanog www.fairtrade.net, været for nedadgående.

I som et mldt Fair Trade Labelling Organization og Colombia og voldsom spe- lertid store skader på miljøet. de Labelling Organizatihvor olien har sin naturlige ggetræer og dækplanter, er ter ogrusmiddel.

Selve dyrkningen den årlige udplantning Utz Kapeh www.utzkaøvrigt uden at forbrugerne at se, hvor- www.maxhavelaar.dk Det er ærgerligt kulation, har den i mange år on www.maxhavelaar.dk plads – ikke mindst smagsmæsfremragende til at beskytte af cocabladene anretter imidlertid og www.fairtrade.net, efterlader jorden åben peh.org, økologisk kaffe har mærketjorden meget til det.

Når af Inyeledes de forslugne cocaplanværet for nedadgående. og www.fairtrade.net, sigt i snaks, brød, hovedretter, mod erosion. Kaffestore skader miljøet.

Det er Utz Utz KapehKapeh www.utzkapeh. ter og den på årlige udplantning www.utzkaøvrigt uden attidforbrugerne grøntsager konserveretkaffeprisen i olie, og sårbar overfor den voldse efter Ø-mærke.

Kaffeover lang er produktion giver også arbejde ærgerligt at se, hvorledes org,peh.org, økologiskøkologisk kaffe se efter og det nye hit krydderolier, som af nye efterlader jorden åben kaffe har mærket meget til det.

Når den ødeog troperegn om somme med Rainforest mærket lav, læggerog kaffeavlerne indkomster til 25 millioner man kan lave til under halvdelen ogforslugne sårbar cocaplanter overfor den vold- ø-mærke. se efterKaffemærket Ø-mærke. med Kaffekaffeprisen over lang tid er de bønderfor i helekvæg verden. og læggende erosion.

I Coroicotil græsgange Alliance www.rainog den årlige udplantning Rainforest Alliance af, hvad de koster i forretninmærket med Rainforest lav, lægger kaffeavlerne om somme troperegn og den ødenyehvor efterlader derjorden findes per- www.rainforestalliance.org. geder som til f.eks. i den Domiforestalliance.org. gerne. erosion.

I åben Coroicofor kvæg området, og aflæggende Alliance www.rainLavegræsgange priser og sårbar overfor den voldEn meget fin bog. området, hvor der findes pergeder som f.eks. i den Domiforestalliance.org. fekte klimatiske forhold for nikanske Republik eller til Desværre har prisen på kaffe

Olivenolier

Olivenolier er udkommet på Politikens Forlag og koster 269 kr.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

nikanske Republik eller til

fekte klimatiske forhold for

Grønne Familier i Danmark udgiver det grønne forbrugermagasin Grøn Hverdag.

Grønne Familier i Danmark udgiver det grønne forbrugermagasin Grøn Hverdag.

KALENDER ALLE ER VELKOMNE

Sjælland Det Økologiske Inspirationshus

ROSKILDE| Søndag den 21. maj kl. 10-13. Besøg i Det Økologiske Inspirationshus, Allégade 7-9. Huset ligger på kanten af Frederiksberg Have i tilknytning til Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen. Jytte Abildstrøm er jo kvinden bag denne spændende bygning, som er et formidlingscenter for økologisk byggeri. Her kan man se eksempler på miljøvenlige byggematerialer, energiformer m.m. Der vil være et par timers rundvisning. Læs mere om stedet på www.byoko.dk.

Vi spiser vores medbragte madpakke i husets køkken eller i Frederiksberg Have, hvis vejret tillader det. Både børn og voksne er velkomne. Gratis entré og tog/bustransport fra Roskilde for Grønne Familier. Andre deltagere: entré 100 kr. for voksne, børn under 15 år 40 kr. Der er mulighed for at blive medlem på dagen ved indbetaling af kontingent på 220 kr. pr husstand. Mødested: Roskilde Station eller foran Riddersalen, som ligger i tilknytning til Inspirationshuset.

Sted: Allégade 7-9 Tilmelding og information: Helle Lyngbye Andersen.

Tlf : 4655 1130. Email lynand@tiscali.dk

Besøg Christiania

ROSKILDE | Juni. Grønne Familier i Roskilde arrangerer besøg og rundvisning på Christiania. Gratis for medlemmer. Nærmere om tid og mødested på www.gronnefamilier.dk eller den lokale hjemmeside www.gronnefamilierroskilde.dk Kontaktperson Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk tlf. 46371109

Det poetiske Albertslund

ALBERTSLUND | Lørdag d.

26. august 2006 Kl. 10-14. Ved Albertslund Centrum Kanaltorvet.

Kom og oplev Grønne Familier til Albertslund Festival 2006! Årets tema er “Det poetiske Albertslund”.

Grønne Familier i Albertslund kommer med grøn stemning, med grønne smagsprøver, grøn konkurrence...!

Kontaktperson: Steen Dan Frederiksen, Tlf. 43627116.

Turen går til Munksøgård

VÆRLØSE | Lørdag den 16. september. Munksøgård er et økologisk bofællesskab ved Roskilde. Ideen med bebyggelsen har været at skabe et boligomåde med udstrakte miljøhensyn integreret både i etablering og drift. Samtidig er muligheden for fællesskab prioriteret højt, med fælleshuse, fælles arealer og fælles aktiviteter. Helle Humlum fra Munksøgård vil vise rundt og fortælle, og bagefter vil der være lidt kaffe og kage. Vi mødes alle på stedet som er: Munksøgård 22, Himmelev, Roskilde. Tilmelding er nødvendig. Dette skal gøres til Karen Strandesen, tlf. 44483862 eller e-mail: kestrandesen@webspeed.dk, som evt. vil arrangere fælleskørsel, hvis der er behov for det. Rundvisningen og kaffen er gratis for medlemmer af Grønne Familier. For ikke-medlemmer er prisen kr. 50,00.

Bornholm Grillfest

BORNHOLM | 26. august kl 17.

Grønne Familier på Bornholm indbydes til en grillfest på Stangevej 12 i Østerlars . Medbr ing mad og drikke. vil I hjælpe med at gøre klar, så kom kl 15 og få kaffe/te (saft til børnene) med lagkage. Nærmere oplysning og tilmelding ( senest 20. august) hos Marianne og Sven.Erik på 5649 8316.

Oplysninger om senere arrangementer fås på samme tlf.

AKTUEL FORÅRSOPSKRIFT

Grafikeren’s familie Skvalderkålstærte Dejligt nem, velsmagende og udrydder samtidig uromageren fra haven.

Lav tærtedej af 100 gr. Øko smør, 200 gr. speltmel, og 8 spsk. koldt vand.

En brødkurv fyldt med fine nye skvalderkålsblade nippes og blancheres let. Hakkes groft. Blandes med 2 øko æg, 2 1/2 dl. øko mælk og øko fetaosteterninger. Drysses over med øko revet ost og græskarkerner. Bages ca. 35 min ved 180°. I samme opskrift kan også bruges gulerødder, løg, tomat eller spinat.

AF MILLE GRAFIKER

0

Inspirationsdag og landsgeneralforsamling 2006 Den 11. og 12. marts holdt Grønne Familier landsmøde og landsgeneralforsamling på henholdsvis hotel Comwell og vandrerhjemmet i Kolding. Landsmødet om lørdagen var i år udvidet til et inspirationsmøde hvortil var inviteret en stor kreds af annoncører, samarbejdspartnere, grønne organisationer, politikere m.v. (Se annoncen i Grøn Hverdag marts 2006) De godt hundrede deltagere lyttede intenst til 5 meget interessante og forskelligartede foredrag i de dejlige omgivelser.

Eftermiddagen blev behageligt opdelt af pauser med lækre forfriskninger.

På generalforsamlingen om søndagen blev udfaldet af bestyrelsesvalget som følger: Formand: Lars Clark Øvrige bestyrelse: Fritze Lundstrøm, Ilse Friis Madsen, Jørgen Martinus og Peer Roosing-Schow Suppleant: Karen Strandesen

Send gerne ideer til gronne.familier@mail.dk om links, arrangementer og andet til vores hjemmeside www.gronnefamilier.dk

Hej Atomkraftmodstander!

Her kan du skrive under pa en international protest mod atomkraft. http://www.million-against-nuclear.net Grønne Familier i Roskilde Amt har fået hjemmeside: www.gronnefamilierroskilde.dk

International hjemmeside for genbrug: www.freecycle.org

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND

SORØ & OMEGN Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@stofanet.dk

DINE PENGE SKAL GIVE SUNDE FØDEVARER

ALBERTSLUND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

BORNHOLM Marianne Kristoffersen ☎ 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg ☎ 36 47 02 58 jan.halberg@gmail.com

FYNS AMT Conni Ramskov ☎ 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN & FREDERIKSBERG Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 grofa_kf@hotmail.com

STORSTRØMS AMT Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 amb@npk.stam.dk

VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com VIBORG AMT Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk

www.merkurbank.dk

www.merkurbank.dk

VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 44 48 38 62 kestrandesen@webspeed.dk

DINE PENGE SKAL GIVE RUM TIL BØRN

KØBENHAVNS AMT Steen Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk SYDVESTJYLLAND Gerda Iversen ☎ 75 39 17 75 ☎ 20 68 47 20

ØVRIGE KONTAKTPERSONER HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk

HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk

RINGKJØBING AMT Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk

KØGE Det Grønne Hus/ Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.merkurbank.dk www.detgroennehus.dk

ROSKILDE AMT Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk

www.merkurbank.dk

HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 liseleer@get2net.dk

DINE PENGE SKAL GIVE FRIE SKOLER

SKÆLSKØR OG OMEGN Helene Gerup ☎ 57 82 16 16 helene.gerup@mail.dk

SLAGELSE & OMEGN Kristian Uggerhøj Andersen ☎ 58 56 17 26 rikke.sibast@skolekom.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 6

ÅRHUS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

1

B

Grønne Familier Blegdamsvej 4 B 2200 København N

En helt naturlig nyhed

Danmarks første Biodynamiske Gårdmælk - et eksklusivt produkt fra Langmosegård, hvor man med liv og sjæl arbejder for at fremme sunde og velsmagende

Nyd de 2 unikke varianter: Original - med naturligt fedtindhold og Minimælk med 0,5 % fedt. Læs historien om Langmosegård og den gode sunde smag på www.naturmaelk.dk - og find din nærmeste forhandler.

En helt naturlig nyhed fra

www.naturmaelk.dk • info@naturmaelk.dk Naturmælk A.m.b.a. er et lille selvstændigt andelsmejeri, der udelukkende indvejer og skånsomt forarbejder økologisk mælk.

Siden starten har Naturmælk været på forkant med udviklingen; vi var de første mejeri i Danmark til at lancere økololgisk mælk - nu fortsætter vi med lanceringen af den første danske biodynamiske demetergodkendte gårdmælk i butikkerne.

www.brinkmarketing.dk

biodynamiske fødevarer.