GH2 2014

grøn hverdag NR. 2 – JULI 2014

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GRØN DANNELSE OG FOLKEOPLYSNING FOR INTELLIGENT FREMTID KUNSTGRÆS - ET NYT AFFALDSPROBLEM SKOLEHAVER SKABER BÆREDYGTIG HABITUS VÆRDIER OG MOTIVATION I BÆREDYGTIG UDVIKLING PERMAGRØNTSAGER OG SPISELIGE PRYDPLANTER COLZA, NY GRØNTSAG FRA ØSTJYLLAND MALING FRA SOLEN

PALMEOLIE TANG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Tjener dine penge noget formål?

Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund.

Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Bliv annoncør i Grøn Hverdag grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG stOr ståhej OM MikrOlån hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag

Dit valg!

Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri

N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

N o r w a y

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab bæredyGtiG innOvatiOn industrilandbruGet har Overlevet siG selv GMO-industrien lever på en løGn

grøn hverdag

Kontingent

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

NR. 2- jUNI 2011

Har du husket at forny dit kontingent?

Ellers vil du ikke modtage flere numre af Grøn Hverdag. Og vi vil være meget kede af at miste dig som medlem/abonnent.

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk

Husk at angive medlemsnummer (står på bagsiden), navn, adresse og tlf/email.

Til nye medlemmer/abonnenter: De tidligere udgaver af Grøn Hverdag for indeværende år vil blive tilsendt efter modtagelse af kontingentindbetaling til: Andelskassen Slagelse, reg.nr. 9860, konto 87304 32462, eller giro 717-7224.

Se bagsiden for takster eller kontakt sekretariatet, se s 3.

Løsninger til selvforsyning og udnyttelse af det store spisekammer fra have, mark og natur Besøg www.hjemmeproduktion.dk for mere inspiration Hygildvej 5, Hygild, DK-7361 Ejstrupholm, Danmark Tlf: 62671447 e-mail: info@hjemmeproduktion.dk

2

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

BLIV MEDLEM OG GØR EN FORSKEL

Medlem/ Abonnent?

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6

RUNE AAVANG JENSEN Grøn dannelse og folkeoplysning for intelligent fremtid

10

GORM FRIBORG

9

LARS A. CLARK

Kunstgræs - et nyt affaldsproblem

14

MALAIKA THOMSEN

N o r w a y

Som abonnent viser du interesse.

Som medlem viser du engagement.

Medlemmer har fordele ved mange af Grøn Hverdags arrangementer og aftaler.

Klip eller kopier dine data fra bagsiden.

De gælder som identifikation.

BLIV KONTAKTPERSON : Vi søger medlemmer i hele landet, der vil hjælpe med praktiske opgaver lejlighedsvis.

Kontakt sekretariatet for yderligere information.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Landsorganisationen Grøn Hverdag er medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd, som omfatter 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale.

LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 4.000 stk.

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden.

Næste nummer udkommer september 2014.

Redaktionel deadline: 04.08.2014 Forside foto: Elever på Nordfyns Højskoles ’Intelligent Future’ linje.

Skolehaver skaber bæredygtig habitus

16

PER BACH

Værdier og motivation i bæredygtig udvikling

18

Haverefugiet ved Sorø

20

AIAH NOACK

Maling fra solen

22

Permagrøntsager og spiselige prydplanter til bæredygtige haver

24

ERIK TYBIRK

Colza, ny grøntsag fra Østjylland

Lersøfestivalen 2014 Kalender Roskilde Dyrskue 2014 Kontaktpersoner

HERMANN FISCHER OG STEEN LEVIN RASMUSSEN,

LARS A. CLARK

Palmeolie

27

ILSE FRIIS MADSEN

Tang

side 4 side 30 side 30 side 31

3

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Skift i bestyrelsen

Lersøfestival

Søndag den 11. maj præsenterede foreningerne i Karens Hus sig for offentligheden efter et fælles morgenbord i det fri. Ud over Grøn Hverdag bruges huset af Agendaforening NordVest, Københavns Skolehaver, NV-afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab, Kulturnet og Lokalhistorisk Selskab.

Festivalen rummede også musikalsk indslag og dukketeater og kunne realiseres takket være støtte fra Bispebjerg Lokaludvalg.

Fotos Eva T. Andersen

N o r w a y

Ilse Friis Madsen

Henriette Kristensen

Arrangørerne

Ved Grøn Hverdags landsgeneralforsamling i marts kom der ændring i bestyrelsen. Henriette Kristensen blev nyvalgt og Ilse Friis Madsen, vores hidtidige næstformand blev valgt som ny suppleant. Dorte E. Nielsen og Jan Halberg blev genvalgt som suppleanter. Bestyrelsen har konstitueret sig med Jørgen Martinus som formand, Henriette som ny næstformand og Lars A. Clark som kasserer.

Henriette fortæller om sig selv: ”Jeg er uddannet arkitekt med speciale i brugeroplevelser og antropologiske arbejdsmetoder. Jeg er meget interesseret i hvorfor folk tænker og gør som de gør - og med en opvækst i bl.a. storkollektiv med øko på dagsordenen, ligger Grøn Hverdags værdier helt i tråd med mine interesser - Din handling skaber forvandling.

Jeg kom i kontakt med foreningen i forbindelse med et projekt omkring bæredygtige familier i 2011, hvor jeg deltog og i den forbindelse gjorde mig mange tanker omkring bæredygtighed.

Siden har jeg været kontaktperson og er nu blevet næstformand.

Jeg håber på at hjælpe med at få foreningen til at vokse og udbrede det gode budskab”.

Morgenbordet i gang

Ilse har været med i Grøn Hverdag siden 1993, hvor vi stadig hed Grønne Familier og blev første gang valgt til landsbestyrelsen i 1996. Hun har været næstformand, formand og så igen næstformand frem til i år. Ilse fortsætter som medredaktør af ’Grøn Hverdag’ og som formand i kredsen for Roskilde og Omegn.

JM

Planter til salg

4

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

LEDER

LARS A. CLARK Bestyrelsesmedlem Grøn Hverdag

Global opvarming og koralrevene

Det kan være meget svært at overskue, hvad den menneskeskabte globale opvarmning betyder. Vi får oplysningerne i små bidder fx rapport om en smeltende gletsjer, oversvømmelser som følge af kraftig nedbør, El Niño, eller opvarmning af havet på 1°C. Det kan være svært at få overblik. Grøn Hverdag vil i de kommende numre bringe nogle artikler, der vil være med til at give et bedre overblik, bygget på de fakta der findes.

Koralrevene nedbrydes Hvilken betydning har det for koralrevene, at havtemperaturen stiger, og har det nogen betydning for os som mennesker?

Faktisk er millioner af mennesker over hele verden afhængige af koralrevene og det udbytte, de kan få af revene. Selv om revene udgør mindre end 0,1 % af havbunden, så tjener de som levesteder for omkring 25 til 35 % af havenes fiskearter, Omkring 500 millioner mennesker hele verden over er afhængige af dem som kilde til protein, og de giver folk indtægt ved fiskeri. Koralrevene tjener også som kystsikring og beskytter på den måde bebyggelser langs kysten, og de er basis for turisme og dermed eksistensgrundlag for

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

mange mennesker, en indtægt, der for de enkelte lande løber op i milliarder af dollars.

Fisk, skaldyr og bløddyr er afhængige af koralrevene. Korallerne, som er kolonier af små polypdyr med et ydre kalkskelet, er afhængige af de encellede alger, der bebor dem. Det er algerne, der giver korallerne deres føde såvel som deres farve. Det katastrofale er, at en stor del af algerne er meget følsomme over for stigende temperaturer, og de er ude af stand til at overleve i varmt havvand.

Korallerne stresses desuden ved, at kuldioxid-indholdet i havene stiger i takt men den øgede mængde i atmosfæren.

CO2 virker som syre i vand. Forsuringen gør det sværere for korallerne at optage kalk fra havvandet, og modsat går de døde korallers skeletter, som er fundament for nye kolonier, nemmere i opløsning.

Ifølge Dustin Kemp, forsker tilknyttet Odum School of Ecology ved Georgia University, har man alene i Caribien mistet 80 % af korallerne i løbet af de sidste 40 år. Vi ved, at øget havtemperatur er en af de største trusler mod koralrevene. Så forståelse af koral - algedynamikken er essentiel for at forudse, hvordan hele økosystemet vil blive påvirket af den globale opvarmning.

Hvis udviklingen forsætter, og koralrevene yderligere nedbrydes pga. af den globale opvarmning (permanent ødelæggelse) eller pga. trawlfiskeri (midlertidig ødelæggelse), vil det få store økonomiske konsekvenser for mange mennesker i den tredje verden.

Som tidligere nævnt er op mod en halv milliard mennesker direkte eller indirekte afhængige af koralrevene som proteinkilde, og mindst lige så mange er afhængig af de indtægter, der fås via turisme etc.

Så selv en lille notits om, at koralrevene nedbrydes, indeholder store konsekvenser for os som mennesker. Konsekvenser ud over, at vi mister mange arter, når koralrevene dør. Det har konsekvenser for vores eksistens.

Grøn Hverdags rolle - og din Grøn Hverdag arbejder for at udbrede kendskabet til de store sammenhænge i naturen og til, hvordan menneskets aktivitet virker ind på dem, ofte med katastrofale følger. Med dit medlemskab hjælper du Grøn Hverdag med at fortsætte sin oplysningsvirksomhed om økologi, miljø og bæredygtighed.

Vi informerer bredt om muligheder for bæredygtig levevis ved praktiske eksempler.

5

RUNE AAVANG JENSEN I n f o r m a t i o n s m e d a r b e j d e r, N o r d f y n s H ø j s k o l e

Grøn dannelse og folkeoplysning for intelligent fremtid På Nordfyns Højskole kobler vi klassisk folkeoplysning, der har fokus på livsoplysning og demokratisk dannelse, med redskaber, viden og holdninger til en bæredygtig fremtid.

Højskolekurset, ‘Intelligent Future’ tager udgangspunkt i den økologiske have, hvor der dyrkes grøntsager til eget forbrug på højskolen og til stalddørssalg til turisterne om sommeren. De grønne fingre sår, luger og kultiverer i højbedene, mens byggeholdet ved siden af er i gang med at bygge et udendørs klasseværelse, hvor lerklinede mure og græstørv på taget bliver tydelige tegn på bæredygtigt valg af materialer og byggestil.

Klassisk højskole med fremtidsudsigt Nordfyns Højskole har taget den klassiske højskoleopgave til sig: At drive højskole ”i tiden

6

og til tiden”. Dvs. højskolen skal være et eksperimentarium for ny livsstil, eksperimenter med en anderledes og intelligent fremtid, hvor der er helhedstænkning imellem mål og midler. Målet er, at udføre konkrete forsøg i forhold til en bæredygtig fremtid, mens eleverne praktisk og teoretisk får værdier og holdninger, som de kan bruge i deres liv, uddannelse og arbejde. Der er således både krop og ånd i undervisningen på Intelligent Future, som linjen på højskolen hedder.

Fra teori til praksis I den økologiske bæredygtighedsbevægelse er der ofte for stor adskillelse imellem teori og praksis. I teorien er vi alle økologiske, når vi køber økologiske varer i supermarkedet, men vores livspraksis gør det ofte svært at være troværdig i hverdagen. På

højskolen forsøger vi at lave et mini-samfund, hvor vi tænker alle aspekter i et økologisk overgangssamfund ind, dvs. vores forhold til naturen, mad og ernæringspolitik med vægt på ordentlig dyrevelfærd, kemikaliefri mad og lokal produktion. Dertil kommer et mangfoldigt kulturelt fællesskab med elever fra det meste af verden – fra Danmark er der elever, der fokuserer på livsstil, at skabe mening og afklaring i livet, flygtninge der vil lære dansk og søge at blive integreret i det danske samfund samt handicappede elever, der oplever ligeværd og respekt i et forpligtende fællesskab.

Dette multikulturelle, forpligtende fællesskab giver mulighed for personlig og social vækst samtidigt med, at man skaber en lille oase i forhold til den store verden med dens

ubønhørlige krav om produktivitet, profit og materialisme.

Nordfyns Højskole forsøger derigennem at give eleverne de mest nødvendige værdier og kompetencer til at leve intelligent i en globaliseret verden, der styrer den forkerte vej.

Højskolen giver eleverne mulighed for at bruge kreativiteten og få afmagt og passivitet omdannet til indlevelse, ansvar og konkrete handlinger i forhold til en intelligent fremtid.

Den grønne lærer Vi spørger Inge Gade, der er linjelærer på Intelligent Future, om hvorfor hun valgte at undervise og arbejde på denne måde? Her fortæller Inge sin personlige beretning, om hvad hun har lavet tidligere, og hvordan og hvorfor dette her giver mening:

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Fotos: Elever på Nordfyns Højskoles ’Intelligent Future’ linje

”Lige fra jeg var barn, har det altid slået mig, hvor spækket historien er med eksempler på, hvordan menneskeheden gang på gang bringer naturen ud af balance ved at udnytte jordens ressourcer på selvisk og kortsigtet vis. Og det er mig en stadig kilde til undren, at det tilsyneladende ikke er allerøverst på dagsordenen at passe på den jord der, nærer os alle, og som gerne skulle nære mange fremtidige generationer.

Efter endte studier i biologi på Københavns Universitet har jeg arbejdet med blandt andet bevaringsplaner for truede dyrearter og økologisk landbrug, og det er både fascinerende og opmuntrende at se, hvor fantastisk naturen er i sin genopretningsevne, der hvor vi som mennesker vælger at arbejde med naturen i stedet for imod. Det giver mig troen

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

på, at hvis vi med fælles indsats ændrer grundholdningen til vores naturarv, vil vi kunne finde intelligente og miljøvenlige veje til at opfylde vores basale behov som mennesker.

At arbejde på en højskole er et fantastisk udgangspunkt for - sammen med mennesker fra mange og forskellige kulturer - at reflektere over emner som miljø, ansvarlighed og etik. Kombineret med muligheden for samtidig at afprøve bæredygtige løsninger og ideer i praksis giver det et unikt læringsmiljø, som er konstruktivt og selvudviklende for både lærere og elever.”

Det første hold elever Intelligent Future startede i april i år, så vi har været spændte på, hvordan vores første kuld elever tog imod kurset. Vi spurgte et par af

eleverne, hvad der fik dem til at vælge Intelligent Future.

Zhang Miao: ”Jeg vil rigtig gerne lære noget om økologi og bæredygtighed, som jeg kan tage med mig hjem og bruge i Kina. For der er der ikke særligt mange, der dyrker økologisk, så vores viden om det er meget begrænset. Jeg synes Intelligent Future giver en god forståelse for dyrkning af jorden, og Inge (lærer) er god til først at give os teorien og baggrunden, inden vi selv skal gøre det i praksis i vores økohave, som vi selv har anlagt.” Ágnes Tálas: ”Jeg har altid været interesseret i økologi, og Danmark har ry ude i verden for at være førende på det felt, så det måtte jeg komme og lære af jer. Jeg vil gerne tage min nye viden med mig tilbage til

Ungarn, hvor jeg har planer om selv at åbne en højskole.

På Nordfyns Højskole har jeg fået rigtig mange værdier som jeg kan bruge til at opbygge noget lignende i Ungarn.”

Den globale højskolelærer Linjens ide-kvinde er Mette Højland, der har arbejdet med folkeoplysning og de frie skoler i flere år. Hun er uddannet på Den Frie Lærerskole i Ollerup og er aktiv i bl.a. Association of World Education (AWE) og en pioner inden for fornyelse af det grundtvigske folkeoplysningsunivers.

Vi spørger Mette, hvorfor helheds-tænkning – eller integral teori og handling - er så vigtig?

Hvorfor skal Grundtvig fornyes?

Højskolerne har altid stået for et livssyn, der inkluderer frem for at ekskludere, et livssyn med respekt for at mennesket

7

består af både krop og ånd, og at balancen mellem de to er udgangspunktet for sund udvikling og trivsel.

Højskolen rummer dilemmaet mellem udvikling af individ og fællesskab på én gang.

will include none of which we will reject!” Populært sagt kan vi ikke længere ”smide noget ud over kanten”. Hele verden er vores baghave! Det gælder både tankemæssigt, kulturelt og miljømæssigt.

I vores globale virkelighed er disse temaer blevet om muligt endnu mere relevante. Vi står over for udfordringer, som kan synes uovervindelige, og det kan være fristende at ”give op”- og opgive sin ret og pligt til deltagelse og dermed udfordre hele ideen om aktivt medborgerskab. De moderne problemstillinger er komplekse og kan ikke defineres af rigtig og forkert, men er til gengæld situations- og tidsbestemte.

Derfor har vi på Intelligent Future fokus på bæredygtighed på alle tre områder, og set fra fire perspektiver – det indre og ydre (åndelige og fysiske) individuelle perspektiv og det fælles indre og ydre perspektiv – (værdier og struktur). Det som Grundtvig ville have kaldt balancen mellem krop, sjæl og ånd. Der er lavet flere undersøgelser, der beskriver, at det netop er på bevidsthedsplanet (det indre individuelle/ånd) at de største ændringer kan ske.

Fornyelsen er det globale perspektiv frem for det nationale. Fornyelsen er også at turde sætte åndelighed tilbage på højskoledagsordenen og dermed udfolde og dyrke den forbundenhed, der er så grundlæggende for vores eksistens, f. eks. med naturen.

Den amerikanske filosof Ken Wilber har i sin integrale filosofi fokus på menneskelig udvikling i forhold til netop disse elementer. Han pointerer, at i vores globale virkelighed er der brug for en tænkning, der har fokus på inklusion på alle måder. ”All of which we

8

”Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”! - skrev Grundtvig i en af sine sange.

I AWE – hvor man søger nye metoder til undervisning og livsoplysning, afholdt man i 2011 en konference i Indien om livsoplysning i det 21. århundrede. Her blev integral teori et centralt bud på en ramme for fremtidig praksis.

Grøn - også i fremtiden Arbejds- og undervisningssproget er engelsk, der er et praktisk kommunikationsmiddel globalt, og som gør, at folk fra hele verden kan deltage. Frivillige kommer sommeren igennem og hjælper til med at passe den økologiske have, hvor der også bliver muligheder for refleksion, eftertænksomhed og opladning til at gå ud i verden og virke for en intelligent fremtid, der betyder at vores klode overlever i harmoni med vore nye menneskelige værdier og færdigheder.

• Nordfyns Højskole har en international profil og lægger vægt på sunde interesser.

• Slankeskole, livslinje, internationale studerende og unge med særlige behov.

• Et dynamisk og flerkulturelt miks i det nordfynske.

• Skolen har plads til 78 elever, og ligger dejligt i naturen tæt på Bogense.

• Vi stræber efter at være en grøn skole, med økologi i højsædet og fokus på bæredygtighed.

Se mere om Nordfyns Højskole på www.nordfyns.nu og mere om internationale højskoletanker på www.takethefuture.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

LARS CLARK Biolog

Kunstgræs - et nyt affaldsproblem

Foto: Jørgen Martinus, Levende græsbane

Kunstgræsbaner udgør et stigende affaldsproblem.

Kunstgræs bruges i dag på mange boldbaner og som underlag på legepladser.

Kunstgræs fremstilles blandt andet af gummigranulat fra bildæk, og det er derfor i første omgang en god måde at genbruge de mange kasserede dæk på. I de kommende år vil der imidlertid opstå et problem med den store mængde af udslidte kunstgræsbaner.

Der findes i dag ingen egentlige retningslinjer for, hvordan kunstgræs bedst og mest miljørigtigt håndteres.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Problemets størrelse En fodboldbane af kunstgræs holder i ti år. Ifølge tal fra Dansk Boldspil Union er der i dag ca.

200 store 11-mandsbaner i Danmark, og medregner man 7-mandsbaner, så er der Ifølge Ingeniøren nærmere 250 baner.

Samtidig ses der en stadig stigning i antallet af baner og et ukendt antal legepladser med kunstbaneunderlag. I 2016 kan der være op mod 375 baner i fuld størrelse alene i Danmark - en stigning på 50 procent på bare to år. En kunstgræsbane til 11-mandsfodbold har et areal på cirka 8000 m2 og er et

kunstgræstæppe med strå, der kan være op til 60 mm. Sætter vi antallet af 11-mandsbaner til 250, dækker de med andre ord et areal på to millioner m2 = 2000 hektar = 2 km2. For at give banen en støddæmpning anvendes i gennemsnit 100 tons gummi og 120 tons sand til en 11-mandsbane. Det betyder, at der ca. er brugt 25.000 tons gummigranulat, der især kommer fra brugte bildæk og derfor indeholder tungmetaller som bly og zink samt en hel del sundhedsskadelige stoffer som fenoler og blødgørere.

Den løsning, der bruges i dag, er afbrænding. Den øger CO2-udslippet og giver en giftig rest. Deponering udskyder blot problemet. Denne type situationer vil opstå oftere og oftere i fremtiden.

Vi må derfor frem til, at alle produkter kan genanvendes, så vi ikke skaber affald. De skal konstrueres til recirkulation.

Det skal være planlagt, hvordan materialerne går videre i nye produkter igen og igen.

9

GORM FRIBORG M PA o g m e d a r b e j d e r i Kø b e n h a v n s S k o l e h a v e r

Fotos: Camilla Friedrichsen / Skolehaverne

Skolehaver skaber bæredygtig habitus Når man først én gang har set børn fra daginstitutionerne udfolde sig i Skolehavernes naturskønne område, hvor de leger og oplever, dyrker grøntsager, passer høns og kaniner, oplever dyr, finder ud af naturens mangfoldige kredsløb og hvor maden og energien kommer fra, når de laver mad over bål - og ser den glæde og det lys, de får i øjnene ved at deltage i et sådant forløb fra forår til vinter, - så får man en glad, begrundet tro på, at det faktisk kan lade sig gøre, at der kan blive et bæredygtigt samfund for fremtidens generationer. Når man oplever dette, mærker man, at i bund og grund er vi mennesker gennem tusinder af års evolution ”kodet” til at kunne leve naturligt og bæredygtigt. Det beriger, og det glæder os.

Glæde Glæden er et fundament for et bæredygtigt samfund, som vi og de kommende generationer kan skabe og vedligeholde. Et samfund, hvor det ikke kun drejer sig om den tvungne nødvendighed men hvor grundlaget er en naturlig glæde, der ligger dybt forankret i os, i vort samvær og glæde ved naturen og dermed den glæde, det er at

10

kunne leve på en måde, der er tæt forbundet med denne og glæden ved den gensidige omsorg, der udspiller sig ved en fornuftig omgang med naturen og dens resurser.

Viden At kunne skabe et samfund, der er bæredygtigt, kræver mere, end at blot nogle få tager (de rigtige bæredygtige) beslutninger om, at fremtiden skal skabes på et bæredygtigt naturligt grundlag. Det kræver, at der i samfundet er en udbredt viden - dybt indlejret og oplevet blandt samfundets borgere – om, hvordan vi helt elementært kan være og skal agere i et bæredygtigt samspil med naturen og dens resurser.

Habitus For uden denne indlejrede grundlæggende viden og følelse af at det er det rigtige at gøre, denne fælles ”habitus”, vil vi ikke sammen have kompetencer og vilje til at kunne (gen)skabe det bæredygtige samfund. Uden denne habitus bliver presset på beslutningstagerne ikke stort nok til at omstillingen sker.

Habitus forstået som et system af varige og foranderlige dispositioner, der fungerer som ramme for

den måde, hvorpå den enkelte oplever, tænker og handler.

Den udgøres af de erfaringer og oplevelser, som barnet har sanset og tillært sig gennem sin opvækst, og som indlejres i en bestemt livsstil, der påvirker ens opfattelses- og handlingsmønstre i forskellige fremtidige situationer og dermed klassificerer tænkning og handlingsmuligheder for den enkelte i fællesskabet.

F.eks. er hvilken mad man spiser, om man kaster skrald i naturen, hvilke fritidsaktiviteter man dyrker, ens sprogbrug, hvad man finder rigtigt eller forkert, fint eller vulgært påvirket af den habitus, barnet danner i samhørighed med sine omgivelser (1). En dannelse, som vi i dag fra hjerne- og pædagogisk forskning ved, grundlægges frem til barnet er 10 - 12 år - og herefter er ret stabil.

Derfor er det ikke nok at have en skolehave med børn i - det skaber ikke i sig selv barnets mulighed for at få en bæredygtig fremtid. The ”world becomes what you teach” som Zoe Weil pointerer (2).

Hvad man i barndommen nemmer – Der er en grund til, at banker mener, at børnene så tidligt som muligt skal lære det finansielle system at kende, at det kommercielle landbrug spenderer mange midler på at lave undervisningsmateriale, der viser det industrialiserede landbrugs herligheder, at kokke mener, mad er grundlaget for al læring, at IT branchen mener, at programmering ikke kan komme tidligt nok på skoleskemaet og i daginstitutionens læreplaner og, at tablets er al lærings moder.

Det viser blot, at kampen står om at skabe og bemægtige sig fremtiden via det børnene lærer, den habitus de danner sig i deres første leveår. Men skal denne habitus begrundes i den videnskabeligt erfarede dysfunktionelle markedstankegang - eller i børnenes mulighed for at kunne have en livsoverlevelse - og måske endda et godt liv i fremtiden?

Man kan jo godt i en skolehave lade børnene luge med Roundup, lære dem at hønsene skal gå i små bure, så vi billigst muligt kunne ”høste” deres æg, at bruge kunstgødning i stedet for hestemøg og kompost,

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

sprøjtegifte mod insekter i stedet for at plante, så naturen sikres en rimelig balance mellem nytte- og byttedyr osv.

Det vil ikke være en strategi, der fører frem mod et bæredygtigt samfund. Ikke kun fordi der findes en viden, der giver børnene mulighed for de bedste fremtidsmuligheder; nemlig at omgås naturen og dens resurser ud fra en bæredygtig økologisk tankegang og ageren. Men lige så meget på grund at det ubehagelige paradoks, der vil opstå for børnene, når de erkender naturens kredsløb og vigtighed og ser, at vores ageren kan ødelægge disse.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Vi er tilpasset naturen Mennesket har udviklet sig i et par hundrede tusinder år i og med naturen. Den urbane tendens og industrialiseringen har kun nogle hundrede år på bagen, og de har endnu ikke medført store evolutionære forandringer af os som menneskerace. Vi er et af (alfa) rovdyrene højest oppe i fødekæden. Men vi er også den dyreart, som er udstyret med den højest udviklede hjerne.

Det gør os i stand til at lære og erfare og på basis heraf agere rationelt i komplekse situationer. Vi følger ikke kun instinkter og følelser, selvom dette stadig fylder mest i vore

ageren - og appelleres mest til af de herskende diskurser. ”Menneskedyret” har således har udviklet sig i et par hundrede tusinde år til at lære i og af naturen, - og i dag ved vi, at denne form for læring er en af de mest udbytterige for børnene, da de er dannet til at forstå den. Sammenholdt med vores hjernemæssige udviklingsstade samt vor instinktive selvopretholdelsesdrift har vi som (alfa)rovdyr muligheden for at gennemskue, at vi ikke skal ødelægge vores og vores børns livsgrundlag ved at ødelægge naturen og tømme den for resurser.

Det er dette paradoks, som børnene hurtigt vil gennemskue. De fornemmer og forstår hurtigt naturens komplekse og fine kredsløb - vigtigheden af biernes og de andre insekters gøren og laden, hvorfor vi skal have kulstof-, kvælstof- og fosfor-kredsløbet til at fungere, hvordan energistrømmene flyder, og at naturens resurser ikke er uudtømmelige, at regnormene er vigtige, for at vi kan få mælk fra koen - osv. Og at vi hverken med logik, empati, etik eller selvopholdelsesdrift finder det naturligt og formålstjenstligt, at ødelægge de kredsløb, vi selv er en del af. Vi ville ikke med den ene hånd kunne give

11

dem adgang til den viden, vi i dag har om naturen og vores samhørighed og afhængighed af denne - og med den anden fortælle dem, at de blot skulle udrydde deres eget eksistensgrundlag for at overleve.

Her er børn dejligt ærlige, når de møder denne form for paradokser, - og de vil til enhver tid protestere mod udfoldelsen af et sådan paradoks, - og vi ville ikke kunne forklare dem logikken i det.

Med dette in mente, kan børn i skolehaver og naturforløb danne sig en fælles habitus, et fælles sprog, et fælles vidensgrundlag og forforståelser, som kan være grundlaget for, at de kan agere i et fælles socialt rum med en forståelse af bæredygtighedens betydning for dem selv og siden deres egne børn.

Hvor de deler en bæredygtig habitus og dermed har adgang til de samme goder og deler samme grundlæggende livsstil og egenskaber, som et fælles dannelsesgrundlag for deres ageren og handlen.

12

Bymennesket er fjernt fra naturen At etablere denne grundlæggende fælles viden og glæde med afsæt i et fornuftigt

og glædesfyldt samvær med naturen som ”altings moder” er i dag mere og mere påtrængende. Ca. 80% af børn i Danmark fødes i byerne, og deres forældre er to til tre generationer væk fra naturens og landbrugets fortælling og stærkt præget af industrialiseringens meget korte kulturhistorie.

Hermed er der opstået et hastigt eskalerende, kulturelt skabt videnstab, hvor vore børn ikke mere får grundlaget for vores og deres naturlige eksistensmuligheder ind med modermælken. Efter at flytningen ind til byerne, urbaniseringen, er eskaleret, er naturens fortælling ved at gå tabt, da oplevelsen af naturen og dens grundforudsætninger for vores liv - med den tilhørende glæde, undren og tilhørende vidensformidling - ikke mere er til stede i vore børns opvækst.

Det er en situation, som vi har tæt inde på livet her i Københavns Skolehaver, hvor der hver uge kommer omkring 1.000 skolebørn og 200 børnehave- og vuggestuebørn (ca. 30.000 børnebesøg om året). – De dyrker, lærer og leger sammen med naturen, og den ”faglighed”, de skal

lære, opleve og erfare, lærer de på naturens præmisser med dens kredsløb og får herved forståelse af bæredygtighed.

En social læringsform, som jo i øvrigt har vist sig at have en både lærings- og trivselsmæssig effekt, der er større, end når undervisning og oplevelser er indestængt i et klasselokale eller i en daginstitution med ”gummilegeplads” og for små rum med ”unaturlige” udfordringer og inspirationer til børnene.

Vore erfaringer og oplevelser er, at der blandt byens børn bliver en mindre og mindre ”forforståelse” af og kendskab til naturen, dens kredsløb og dens fænomener og dermed til vores muligheder for at kunne (over)leve bæredygtigt.

De små dyrker Derfor startede vi - udover vores skolehaveforløb for skoleelever - projektet, ”De små dyrker”. Vi har gennem tre år nu har udviklet pædagogiske metoder og praksisser, hvor børnene i de omkringliggende daginstitutioner får et tæt forhold til og glæde ved naturen og dens begrebsverden i et forløb fra forår til sent efterår – med leg og læring, hvor de dyrker

jorden og høster, laver mad i naturen af det høstede, undres over og finder ud af at omgås og forstå naturen, dyrene, bierne, hønsene m.m.m. De mærker glæden, når naturen sætter mangfoldige farver og former med alle sine blomster og frugter, de lytter og dufter til naturens lyde og dufte og bruger alle sanser i deres oplevelser og læring. Ja, en pædagogisk praksis med læring, erfaring og leg, som al forskning viser er en optimal måde at tilegne sig de tidlige, vigtigste livserfaringer og viden på, – og som møder barnet i den periode af dets liv, hvor det faktisk er allermest modtageligt for at opbygge viden og erfaringer. Her sætter vi de naturlige rammer for, hvad børnene oplever, undres over, leger og lærer – i kontrast til bybørnenes daglige oplevelser med asfalt, beton, trafik og sikre ”gummilegepladser” og samvær i for små, indelukkede lokaler i deres daginstitutioner.

Det har været en grundlæggende præmis for projektet, at det ikke blot gav børnene ”tivolificerede” konceptprægede engangsoplevelser som en forbrugsvare - eller var tidsbegrænsede forløb bygget op om tidens (mad) G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

trend, eller blot omkring et højbed i hjørnet af gummiasfaltlegepladsen. Der skulle være tiden og mulighederne (naturen og personale), der giver børnene den varige gave, at de med deres umiddelbare, naturlige glæde over naturen kan tilegne sig den nødvendige forforståelse, der gør, at de får grundlagt den” rette habitus” - og som gør, at der skabes et godt fundament for deres videndannelse i en dannelsesretning mod det bæredygtige samfund.

At projektet også bidrager med andre positive effekter såsom større skoleparathed, mulighed for tidlig lyst til brug af sprog og naturlige begreber at begribe med, sund og naturlig bevægelse, matematisk forståelse, gode og med glæde indlevet naturlig viden og for-forståelser, der kan bygges videre på med en tidlig oplevelse og forståelse af en begrebsverden, som al senere viden og sprog, de møder, er udsprunget af (naturen). Desuden har det en enorm indflydelse på forældres syn på naturen, at de oplever børnenes glæde ved det naturlige, da det fylder utroligt meget i børnenes liv når de har været i Skolehaverne. Det gør det kun mere vigtig at få G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

udbredt projektet således, at alle ”urbaniseringsramte” børn kommer i kontakt med naturens glæder og kredsløb – og opbygger den nødvendige forståelse og habitus for at kunne skabe deres fremtidsmuligheder som borgere i det fremspirende bæredygtige samfund.

Denne viden og indsigt, som vi har fået i forbindelse med at have børn fra 0 - 16 årsalderen i skolehaverne, er som gødning - den gør kun nytte, hvis den bliver spredt.

Løsninger Vi har udviklet pædagogiske metoder og praksisser, der nemt kan anvendes. Vi ved hvilken viden der kan leges og læres. Vi kan gøre vores viden og erfaringer praktisk anvendelige i mange forskellige sammenhænge, – blot der er børn, noget jord og natur samt vidende formidlingspersoner med pædagogisk indsigt.

Vi kender de muligheder og barrierer, der er for at få samspillet mellem institutioner og natur- og bæredygtighedsdannelsen til at fungere.

Nu skal vi - os gamle, der ikke har sørget for børnenes positive fremtidsmuligheder – sikre, at alle de ”urbaniseringsramte” børn får lov at få

naturens og bæredygtighedens gaver og viden, så de har den fornødne habitus til at skabe deres bæredygtige fremtid.

Eller som Einstein udtrykte det: ”Problemer kan ikke løses på samme bevidsthedsniveau, som de er opstået” og begrundet med de danske skolehavers fader P. W. Lindholms (1856 – 1934) udtalelse om formålet med skolehaver: ”Det største hensyn skyldes børnene”.

Men det kommer ikke af sig selv. Der skal et betydeligt pres på vore beslutningstagere og en stor personlig foretagsomhed til blandt os borgere i det nuværende ikke - bæredygtige samfund for at bringe en bæredygtig habitus videre ud i livet, - for at vore børn kommer tæt på naturens glæder og gaver som en ”barnerettighed” i deres opvækst, – en rettighed til at tilegne sig den habitus, der gør, at de i fremtiden kan skabe, udvikle og vedligeholde et bæredygtigt samfund, som alle kan ”blomstre” i som et fælles grundlag.

Her håber vi, at mange vil være med til at gøre en forskel. Vi deler gerne vores viden og erfaringer, så det kan være

med til at gøre en bæredygtig forskel i børnenes fremtid.

Se mere i Københavns Skolehaver, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV eller www.kbhskolehaver.dk og www.desmaadyrker.dk Projektet ”De små dyrker” er udviklet med tilskud fra Den Pædagogiske Udviklingsfond, Bispebjerg Lokaludvalg og Friluftsrådet.

Det er i dag en del af Københavns Skolehavers tilbud til de københavnske børn i 0 - 16 års alderen. Det modtager driftsstøtte af Københavns Kommune, som med dette projekt, har fået udvidet sin driftsbevilling til også at dække skolehavetilbud til de 0 - 6 årige.

1 Sammenfatning af Pierre Bourdieu’s habitus begreb; https://da.wikipedia.org/wiki/ Pierre_Bourdieu 2 Zoe Weil er medstifter og præsident for ”the Institute for Humane Education” og er pioner i den omfattende uddannelsesbevægelse, som giver folk viden, værktøjer og motivation til at være samvittighedsfulde beslutningstagere, engageret i at skabe en bedre verden. https://www.youtube.com/ watch?v=t5HEV96dIuY

13

MALAIKA THOMSEN Psykolog

Værdier og motivation i bæredygtig udvikling Psykologi kan give en dybere forståelse af, hvilke miljøer der bedst understøtter bæredygtighed Mit udgangspunkt er et verdensyn, hvor det kan lade sig gøre for mennesker at handle rimeligt [1]. En verden hvor vi passer på hinanden og planeten samtidigt er mulig, især hvis vi samarbejder på tværs af fag-siloerne. Som erhvervspsykologisk konsulent for HR7 og som medstifter af netværket Dreamjobbing, arbejder jeg for, at vi alle tager ansvar for at skabe den verden vi gerne vil leve i, gennem vores arbejde. Som psykolog i feltet for bæredygtig udvikling bliver jeg ofte spurgt om, hvorfor der er så stor forskel på, hvad folk siger de vil gøre og det de rent faktisk gør for miljøet?

14

Psykologiske barrierer for bæredygtig udvikling Forskel på ”holdning / intention” og ”handling” har været hyppig genstand for undersøgelse i bæredygtighedspsykologi [2]. Overordnet kan de psykologiske barrierer inddeles i tre kategorier: 1. R eel uvidenhed om problemet hæmmer selvfølgelig miljøvenlig adfærd.

2. N år den fornødne viden er til stede, er der en stor variation af psykologiske processer, der kan hæmme miljøvenlig adfærd. Læs evt. ”Ecological Intelligence” af Daniel Goleman.

3. D en miljøvenlige adfærd, der vælges, er ineffektiv, fordi adfærden ikke vedligeholdes, har for lille miljømæssig indvirkning, eller er decideret ubæredygtig.

Den tredje barriere vil jeg dykke lidt ned i. Jeg vil se på spørgsmålet, hvilke sociale grænser er der mon for bæredygtig adfærd?

Værdier i bæredygtig udvikling Et tværfagligt forskerteam[3] fandt ud af, at forskere ofte fokuserer på en teknologisk diskurs, der fremstiller fx klimatilpasningsgrænser som absolutte og objektive.

Forskerteamet udfordrer den eksisterende forskningstradition i feltet og argumenterer for en bredere debat, der også indeholder; etik, viden, risikoopfattelse og kultur. Emner der pirrer mig, som psykolog fordi jeg er optaget af, hvad der kan skabe varig motivation for bæredygtig adfærd.

Det handler altså om måden samfund er organiseret på, de værdier samfund baserer sig på, den viden samfund konstruerer og relationerne mellem individer, institutioner og stat.

Definitionen af værdi refererer til den personlige eller sociale vurdering af, hvad

der er værdifuldt og vigtigt i livet. Værdier er centrale at se på, fordi de oversættes til handlinger. Værdier rammesætter hvordan samfund udvikler regler og institutioner.

De regler og institutioner kontrollerer risici, administrerer sociale forandringer samt fordeler sparsomme ressourcer. Værdier viser sig også i processer og institutioner, der regulerer adfærd [4].

Værdier skaber konteksten.

Når værdier regulerer adfærd sker det ofte på en måde, der gør samfundsforholdene utydelige for dem, der er i samfundet. De usynlige magtstrukturer bliver kaldt diskursiv magt. Indenfor narrativ terapi taler psykologer om moderne magt; der handler om at normer i samfundet foreskriver bestemte accepterede handlemåder, som enten harmonerer med, eller ikke harmonerer med individets kerneværdier.

Værdiarbejdet er centralt, fordi den usynlige magt er vanskelig at gøre op med, og modmagt bringes først i spil, når værdierne italesættes [5].

Vi må tale om, hvad vi forstår ved bæredygtig udvikling for at kunne koordinere handling Fx hvordan klimatilpasningsgrænser konstrueres, frem for

hvordan de opdages, bliver det handlekraftige spørgsmål.

Hvilken rolle spiller: 1. E tik; hvordan og hvad der værdsættes?

2. V iden; hvordan og hvad vi ved?

3. R isici; hvordan og hvad vi opfatter?

4. K ultur; hvordan og hvorfor vi lever?

Hver, af de fire domæner interagerer naturligvis med realiteter og begrænsninger i forbindelse med den fysiske verden, herunder vejr og klima.

De fire domæner: Etik, viden, risici og kultur Grænser for klimatilpasning er fx givet af etiske principper. Vi kan opdele i to måder at gribe det an på: 1. t ilgange der søger at definere risici, der er tålelige, og dermed undgår nedbrud af systemer og uacceptable omkostninger.

2. t ilgange der ser klimatilpasning som en del af en bredere proces, der skal fremme det fælles bedste.

Uanset hvad der anses som ”det fælles bedste”, indeholder målet til tider uoverensstemmende værdier, som beslutningstagerne repræsenterer; hvilket i sig selv bliver en klimatilpasningsbarG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

”Brug-og-smid-væk” Type I opportunistisk vækstideologi.

2: ”spar-og-skru-ned” Type II nulvækst vækstideologi.

3: ”Skab-energi-som-en-blomst” Type III biomimetisk vækstideologi.

Tegner: Charlotte Mannstaedt

riere, hvis de ikke bevidstgør og taler om værdierne.

Vækstideologiernes slagsmål Lad mig give et eksempel på den etiske barriere. I dag indeholder feltet for bæredygtig udvikling groft sagt tre typer af vækstideologier. Vækstideologier bestemmer hvad vi skal leve af i et samfund. Type I, er den vi kender så godt: ”forbrug og smid væk”, en opportunistisk ideologi, der fungerer godt et sted med uendelige ressourcer.

Type II, er den som bliver kaldt: ”nulvækst”, som gør op med ”forbrug og smid væk” og foreskriver forskellige spareråd.

Type III, bliver kaldt: ”biomimetisk”, at efterligne naturen som konstant ”forbruger og genbruger i en lukket cyklus”.

Type I værdier (opportunisme) vs. type II (nulvækst) værdier, har været diskuteret i lang tid.

Type III værdier (biomimetisme) synes at harmonere bedre med type I værdier (opportunisme), og har i sin yderste konsekvens langt større miljømæssig indvirkning end type II (nulvækst) visionen, dog forekommer der en række diskussioner, hvor type III (biomimetisme) tilhængere, kritiseres af type II (nulvækst) tilhængere, for ikke at ville gøre op med type I værdier, som type II værdierne er inkommensurable med [6].

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Omvendt kritiserer type III (biomemitisme) tilhængere, type II (nulvækst) tilhængere for at ”spilde befolkningens gode intentioner på handlinger der fortrinsvis er symbolske”, frem for reelt bæredygtige [7].

forståelse af individuelle og sociale handlinger, samt de sociale grænser for handlinger i samfund. Sociologiske og psykologiske perspektiver kan belyse de underliggende værdier i et samfund.

Vidensdomæne Manglen på sikre fremtidsprognoser bliver brugt som undskyldning for at bremse eller udskyde udviklingen af klimatilpasningsstrategier.

At gøre ingenting er ikke en smart løsning på det problem. I stedet må beslutningstagerne bruge robuste strategier [8].

Robuste strategier tager udgangspunkt i systematiske afprøvninger af de udvalgte strategier over en række plausible fremtidsscenarier. På den baggrund udvælges den strategi, der er mest robust overfor flest mulig fremtidsscenarier; i stedet for at vente til det er for sent at handle, eller der opnås enighed om den ene eller den anden værdi.

Bæredygtighedspsykologi kan bidrage til en dybere forståelse af, hvilke kontekster eller miljøer der bedst understøtter overlevelse og bæredygtighed.

Målet må være, at fostre rimelighed, så som ansvarlighed, kooperation og tolerance.

De kontekster der ”frembringer det bedste i mennesker” er karakteriseret ved, at de opfylder basale menneskelige behov, herunder behov for og afhængighed af information; med henblik på at kunne forstå omgivelserne, være effektiv og handle meningsfuldt.

Derfor arbejder jeg i dag med at fremme bæredygtig adfærd på arbejdspladser.

Der er folk allerede på hjemmebane, og anstrengelsen ved at tænke sit fagområde i en mere bæredygtig retning er ofte overkommelig.

Risici og kulturdomæne Risikoopfattelse i kombination med værdier skaber subjektive og fleksible klimatilpasningsgrænser, der hindrer samfunds evner til at handle. Dette må ses i sammenhæng med det næste domæne. Det kulturelle domæne er der ikke forsket nok i. Der er behov for en udvidet

1. Kaplan, S.; Kaplan, R. (2009): Creating a larger role for environmental psychology: The Reasonable Person Model as an integrative framework. Journal of

Environmental Pscyhology, 29, 329-339.

2. Gifford, R. (2011): The Dragons of Inaction: Psychological Barriers That Limit Climate Change Mitigation and Adaptation.

American Psychologist, May-June, Vol. 66, No. 4, 290-302.

Bamberg, S.; Möser, G. (2007): Twenty years after Hines, Hungerford, and Tomera:

A new meta-analysis of psycho-social determinants of pro-environmental

behaviour. Journal of Environmental Psychology, 27, 14-25.

Kollmuss, A.; Agyeman, J. (2002): Mind

the Gab: Why do people act environmentally and what are the barriers to pro-

environmental behavior? Environmental Education Research, 8: 3, 239-260.

3. Adger, N. W.; Dessai, S.; Goulden, M.;

Hulme, M.; Lorenzoni, I.; Nelson, D. R.; Naess, L. O.; Wolf, J.; Wreford, A. (2009): Are there social limits to adaptation to climate

change? Climatic Change, 93, 335-354.

4. Norton, B. G. (2003): Searching for

sustainability: interdisciplinary essays in the philosophy of conservation biology.

Cambridge University Press. I: Adger et al (2009).

5. Holmgren, Anette (2008):

Terapifortællinger: Narrativ Terapi i Praksis.

Dansk Psykologisk Forlag.

6. Lucas Reijnders i interview til CSR.dk, Pedersen, 30/05/11

7 . Harald Throne-Holst, Pål Strandbakken, Eivind Stø, (2008) ”Identification of

households’ barriers to energy saving

solutions”, Management of Environmental

Quality: An International Journal, Vol. 19 Iss: 1, pp.54 - 66

8. Robert J. Lempert et al., ”A General, Analytic Method for Generating Robust Strategies and Narrative

Scenarios,”Management Science, 52(4), 2006’

www.malaikapsykologpraksis.dk

15

PER BACH Formand for Foreningen Sociale Entrepenører i Danmark

Højbede er nemme at afgrænse og overskue som stressramt

Primitive siddepladser

Haverefugiet i Sorø

16

Haverefugiet er på vej til at blive en socialøkonomisk virksomhed. Refugiets primære mål er at rehabilitere sygemeldte stressramte, så de kommer tilbage i arbejde. Herudover tilbyder Haverefugiet ophold i naturen til mennesker med en kronisk lidelse. Endelig har refugiet åbent hus for studerende, virksomheder og andre foreninger til gensidig inspiration.

Haverefugiet består af en 3500 m2 stor terapihave, som indeholder otte forskellige terapeutiske rum. Herudover har Haverefugiet adgang til et større skovområde samt engområder og grusgrav lige ved siden af haven.

ideen og arbejdede frivilligt.

De valgte at stoppe, da der ikke kunne skaffes eksterne midler.

I stedet valgte to af folkene bag ideen, Ella Hilker og Jakob Ørtoft, i 2011 at gå i gang med det de umiddelbart havde nemlig en privat have, ledige erhvervslokaler og en kontrakt med Danmarks Lærerforening om at starte haveterapi for stressramte lærere. Desuden var der flere lokalt interesserede, som gerne ville arbejde for at udbrede kendskabet til haveterapi. Det var grundlaget for at danne en frivillig forening, som i dag har 40 medlemmer. Der er tale om både personlige og virksomhedsmedlemskaber.

Virksomhedens historie Haverefugiet var oprindelig en stor projektide, der gik ud på at oprette en erhvervsdrivende fond og bygge et større havekompleks til 24 millioner kr., som ikke kunne realiseres, da det ikke lykkedes at skaffe midlerne. Der var en lille snes mennesker som støttede

Daglige arbejdsopgaver Haverefugiet har mandag og torsdag tilbud om gruppeterapi og individuel terapi i naturen. Sidste fredag i hver måned er der åbent for studiebesøg. Om onsdagen har haven åbent tre timer for mennesker med kroniske lidelser, hvor besøgende bl.a.

kan benytte haven, og hvor der via oplæg er inspiration til, hvordan man kan bruge naturen til at forbedre sit helbred.

Haverefugiet har en samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening om, at den kan henvise stressramte lærere til et rehabiliteringsforløb.

Et forløb, der er gratis for medlemmer af DLF. Dette ledes af psykoterapeut Jakob Bruus Ørtoft med psykiatrisk sygeplejerske Ella Hilker som støtte og frivillig hjælper.

Haveterapi er en metode, der i sit indhold og virke er helhedsorienteret og tager hensyn til deltagerens overbelastning og afstemmer tempoet. Alt gøres langsomt, alt skal have sin tid, således at deltageren genfinder og katalyserer egne selvhelbredende kræfter.

Udover terapien tager arbejdet udgangspunkt i grundlæggende omsorg for den enkelte gæst.

Skoven med gamle flækkede sten

Personerne bag Ella Hilker har været sygeplejerske og selvstændig konsulent, og er nu efter 38 år på arbejdsmarkedet pensioneret. Hun har i 2010 taget en mastergrad i socialt entreprenørskab på RUC og har siden 2011 arbejdet frivilligt som social iværksætter for at drive Haverefugiet i Sorø.

Ellas frivillige arbejde tager udgangspunkt i civilsamfundet med bestyrelsesarbejde og innovation og socialt arbejde i relation til det lokale erhvervsliv. Det faglige udgangspunkt er sygeplejen med et helhedssyn på mennesket og med relations-arbejde mellem mennesker og forskellige grupper som udviklende for menneskers sundhed. Hun er desuden optaget af nødvendigheden af at kombinere det sociale med den miljømæssige bæredygtighed.

Jakob Bruus Ørtoft er uddannet biologisk traumeterapeut, psykoterapeut, socialrådgiver og landmand.

Han har en grunduddanG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

n giver et historisk perspektiv

Orkideengen

nelse i konfliktløsning ved Center for Konfliktløsning og har i øvrigt taget mindfulness kurser ved Cektos og Stilhedsrevolutionen. Jakob har siden 2002 været fuldtidspraktiserende psykoterapeut, konsulent og supervisor. Han har afholdt kurser om psykisk arbejdsmiljø, stress, kommunikation og konfliktløsning for skoler, institutioner og på konferencer i Danmark, på Færøerne og i Grønland og har i øvrigt arbejdet i Danmarks Lærerforenings rådgivning om psykisk arbejdsmiljø.

Siden 2012 har han været tilknyttet som haveterapeut i Nacadia i Hørsholm i det første rehabiliteringsforløb for krigsveteraner, hvor haveterapi har været en del af rehabiliteringen.

Jacob Ørtoft er den eneste ordinært ansatte i refugiet.

En række frivillige fra lokalområdet og personer i jobtræning har gjort en indsats i haven.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Hængekøjen er god til at finde ro og hvile som akut stressramt

De største successer Haverefugiet har mange positive erfaringer med at bringe mennesker med stress til en ny meningsfuld tilværelse. Og det er en dyb tilfredsstillelse for folkene bag at se mennesker, som har været ramte af stress blive raske. Der har været tale om mennesker, der har været så hårdt ramte, at de har været sygemeldte uden håb om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de har haft svært ved at huske, ved at sove og midlertidigt mistet evnen til at sanse egen krop og dermed evnen til at mærke, hvad der godt for dem lige nu. Efter haveterapien har de igen fået en meningsfuld tilværelse, og de er i de fleste tilfælde vendt tilbage til arbejdsmarkedet.

Haverefugiet har samme gode erfaringer som i Sverige, hvor 80 % af de mennesker, der har været sygemeldte med stress, kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

Haverefugiet har haft succes med at opbygge et stort

netværk af professionelt interesserede i haveterapi både i Danmark og udlandet, som er til værdifuld gensidig inspiration for løbende udviklingsarbejde.

De største udfordringer En af de store udfordringer for Haverefugiet er at få spredt kendskabet til haveterapi som en metode til at behandle stress. Der er i Danmark ca. 35.000 personer, som dagligt er sygemeldte pga. stress, men trods den store målgruppe er det alligevel svært for Haverefugiet at få fyldt op på holdene.

Det skyldes måske, at de stressramte qua deres lidelse selv har svært ved at finde tilbuddet, og i mange tilfælde er afhængige af pårørendes hjælp og jobcentrenes villighed til at give mulighed for at deltage i haveterapiforløb.

Der ligger et stort arbejde i at få kommunikeret de veldokumenterede muligheder for rehabilitering, der ligger

i haveterapi til målgruppen og blive et kendt tilbud. emh@ellahilker.dk Tlf. 2373 4711 www.haverefugiet.dk www.oertoft.eu http://ign.ku.dk/ terapihaven-nacadia/ om-terapihaven-nacadia/ Grøna Rehab, Gøteborg www.vgregion.se/gronarehab Bromley By Bow, London www.bbbc.org.uk/pollen Nøgleord: Social kapital. Partnerskab.

Netværk. Bæredygtighed.

Meningsfylde. Naturen som ramme for helbredelse.

17

HERMANN FISCHER OG STEEN LEVIN RASMUSSEN, k e m i k e r o g AU R O - g r u n d l æ g g e r, f i l o s o f o g i n d e h av e r a f AU RO. d k o g Ø ko m a l i n g . d k

Maling fra solen Biodiversitet er basis for en fremtidsduelig kemi Den moderne kemis grundmateriale og dermed de produkter, som dagligt omgiver os, består i det væsentlige af det ikke fornybare råstof råolie.

Kemiens fremtid bliver anderledes: som tilfældet er med energiforsyningen kan den på længere sigt kun baseres på fornybare ressourcer. De stoflige ressourcer til fremtidens kemi er da også for længst forhåndenværende: planterne.

Malingproducenten AURO har siden starten for over 30 år siden opbygget sin virksomhed på grundlag af dette fremtidige råstofkoncept. Planter tilbyder nemlig en mangfoldighed af grundmaterialer til malingfremstilling, der alle er fuldstændigt biologisk nedbrydelige. Hver eneste plante fremstår som en højeffektiv kemifabrik, der fremstiller sine produkter helt uden affald.

18

Mange grundmaterialer - ikke fossil monotoni Inden for den solbaserede kemi finder vi helt andre forudsætninger, end vi kender fra petrokemien, nemlig en nærmest umålelig mangfoldighed af grundmaterialer. Dette følger af den kendsgerning, at hver enkelt planteart syntetiserer et for arten typisk spektrum af produkter i sit sekundære stofskifte, som adskiller sig fra alle andre planters. Dertil kommer, at hver enkelt plante ikke kun syntetiserer ét stof, men mange forskellige stoffer.

at skabe en stoflig diversitet af en begrænset beholdning af basisatomer og -molekyler.

En plante kan således f.eks. danne cellulose i stænglen, farvestoffer i bladene, voks på bladoverfladen, fedt og protein i frugterne samt duftstoffer og harpiks i blomsterne, alt i passende mængder, og de enkelte stoffer dannes ikke som en kemisk ren monosubstans, men i et stort spektrum af forskellige kemiske identiteter. I deres sekundære stofskifte udfører planter altså det kunststykke

I planternes solbaserede kemi åbner der sig således et kosmos af diversitet: tusindevis af plantearter danner grundlaget for hundredetusindevis af forskellige biogene stoffer.

De enkelte områder på Jorden leverer så deres bidrag, alt efter de klimatiske, geologiske og genetiske betingelser og differentieret efter beboernes erfaringer og

Ved en direkte sammenligning med den moderne industrielle petrokemi ser vi, at planternes stofproduktion – i betydningen af deres primære produktion – ikke kun udviser en mange gange større kvantitativ produktivitet, men også – i betydningen af den enorme uddifferentiering af resultaterne af planternes sekundære stofskifte – en meget større kvalitativ varians.

kendte dyrknings-, høst- og forarbejdningsteknikker.

Intakt biodiversitet I det omfang, den fremtidige kemi øser af den rigdom, som tusindevis af forskellige plantearter med deres individuelle fotosynteseprodukter byder på, er denne fremtidige kemi fuldstændig afhængig af en intakt biologisk diversitet. Enhver forarmelse af arterne i dyre- og planteverdenen begrænser plantekemiens mangfoldighed og produktivitet.

Denne forarmelsesproces har allerede kunnet ses i de forløbne årtier og århundreder.

Hvor der tidligere fandtes et næsten uendeligt antal varianter af plantefarvestoffer som indigoblå, kraprød eller tørrede farvematerialer i alle nuancer, er udbuddet i dag skrumpet ind til meget få. Mange af disse naturstoffer, der hver især gør en petrokemisk syntese overflødig, er allerede helt forsvundet. Andre plantestofG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Auro Vægmaling

AURO-produkter til gulve, vægge og lofter hos Hotel Babette Guldsmeden i København

fer som f.eks. det engang store antal æteriske olier og duftstoffer er blevet offer for regulering af bl.a. EU’s myndigheder, hvis bestræbelser ikke er i overensstemmelse med naturstoffernes variantrigdom.

De virker forstyrrende på den bureaukratiske trang til standardisering, som er meget imødekommende over for de skræddersyede petrokemikalier med deres eksakt definerede molekyleegenskaber og oligopolistiske strukturer.

Det er derfor på tide, at kvaliteten af stofferne fra en solbaseret kemi og deres egnethed til anvendelse i fremtiden får anerkendelse og understøttelse i offentligheden. For så vidt er den globale kamp for bevarelse af den evolutionært dannede og kendte biodiversitet også en kamp mod monopoliseringstendenserne i de globaliserede bureaukratier og økonomier.

De, som gør en indsats for at sikre biodiversiteten, bør derfor G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

også tage med i betragtning, at tabet af plantestoffernes kemiske diversitet ofte er en irreversibel proces, hvilket vil hævne sig i fremtiden, når vi – efter afslutningen af den ”fossile” tidsalder – vil være henvist til den kemiskbiologiske rigdom, som planteverdenen giver os.

AURO - byg og boligpioner Brugen af biogene, vedvarende og mineralske ressourcer er grundlaget for vores virksomhedsfilosofi. Den mest skånsomme udtagelse af naturens ressourcer og behandlingen deraf følger principperne for den blide kemi, og udgør de øvrige fundamenter i virksomheden. Endelig udgør det sociale og miljømæssige ansvar altid udgangspunktet for den videre udvikling af den vellykkede model, der praktiseres hos AURO. Som producent af malematerialer og rengøringsmidler på basis af plantebaserede og mineralske råstoffer indtager AURO en

særstilling i den kemiske industri. Med vores koncept, der inkluderer en helhedsbetragtning fra dannelsen og udvindingen af råstoffer og helt til håndteringen af affald, der ikke blot angår det produktionsspecifikke affald men også affaldet fra produktionsprocesserne, har vi gennem tre årtier bevist, at de økologiske grundprincipper kan gå hånd i hånd med økonomisk handel.

AURO producerer i Tyskland og Østrig, og sælger til de fleste lande i Europa •M aling og træbeskyttelse samt de tilhørende pleje- og rengøringsmidler fremstilles af naturlige råstoffer fra planter, mineraler og vand •M ange råstoffer er økologisk hhv. biodynamisk dyrkede - bl.a. linolie, rapsolie, solsikkeolie, palmekerneolie, sojaolie og kokosfedt •N aturprodukter er diffusionsåbne •S ikkert indeklima: AUROprodukterne er testet og godkendt efter de tyske AgBB-standarder •P rodukterne leveres med fuld varedeklaration • I ngen nanoteknologiske indholdsstoffer • I ngen petrokemiske eller syntetiske opløsningsmidler eller skadestoffer (fungicider, biocider, acryl, ftalater, parabener osv.)

• Produkter er godkendt til legetøj • Indtørrede produktrester og behandlet træ kan komposteres • Malingbranchens første CO2-neutrale producent • El fra solanlæg og vindmøller - komposterer selv sit produktionsaffald • Vægmaling nr. 321 bærer certifikatet fra det prestigefulde Tyske Institut for Hygiejne, Miljø og Forebyggende Medicin (GHUP) • Profi-Kalkmaling nr. 344 i særklasse - mener magasinet ”gør-det-selv-praksis” • Oliebaseret betyder hos AURO appesinoliebaseret – fx. terrasseolie •M ange typer vægmaling: dispersion, kalk og silikat •S lidstærk og skurebestandig maling til institutioner og hospitaler m.v.

• F ørste luftrensende naturmaling •U nik serie vandfortyndbare og opløsningsmiddelfrie produkter til træ og metal •T estvindende træbeskyttelse: trælasur nr. 160 slår 22 konkurrerende produkter i sammenlignende test •K lorfri anti-skimmelprodukter

Medlemmer af Grøn Hverdag får 15 % rabat på Auro-produkter.

Se bagsiden.

19

AIAH NOACK Naturplanteskolen

Stephen Barstow med salatskål i haven ved Trondheimfjorden

Permagrøntsager og spiselige prydplanter til bæredygtige haver Lige siden den dag, hvor jeg opdagede en frodig permahave som en grøn plet i et ellers ørkenagtigt og varmebelastet landskab i Afrika, har mine tanker om naturens ressourcer og menneskenes systemer snurret den anden vej.

Den skelsættende dag opstod for snart 10 år siden. Den foregik i Sydafrika, hvor jeg

For sådanne haver har også plads og overflod til ynglende fugle, alverdens sværmende og jordboende insekter og kryb, padder, svampe, nedfaldne blade i dynger og henrådnende træstykker hvor bl.a. mikroorganismer og myrer bor.

Hurtigt indså jeg, at havens frodighed og nonchelante frimodighed er et plus for havens keepere. Her er næsten

Naturplanteskolen

boede dengang. Intuitivt forstod jeg dengang, at haver med jordoverfladen beskyttet imod udtørring og med plads til mange forskellige bevoksninger som høj, bred, skygge, klatren og med plads til klart vand er haver, hvor naturen kan udspille sit eget magiske kredsløbs-show.

20

ydmyg medspiller og elev, der påskønner naturens forunderlige kredsløb og balancering.

Fra Sydafrikas grønne permahave i ørkenen kom ønsket om at lære permakulturens principper og muligheder at kende. Det bragte mig til Sydfyn for fem år siden, hvor der var to-ugers kurser i permakultur dengang. Fra

der har besejlet have, fjorde og åer, og har besejret skovene og indført agre og haver, har en lang lang tradition for selvforsyning af fødevarer. Kun her i den seneste epoke, hvor tog, fragtskibe og fly blev hverdagskost, har vi tabt forbindelsen med vores mads tilbliven.

Vi har altså stolte og gode traditioner. Vi har også en fed god muld. Vi har frøstammer

Stephen med sin le

ingen græs at slå som plæner, og absolut ingen afstukne bedkanter at stræbe efter.

Her er derimod de planter, vi kender som ukrudt, vendt til at være hjælpende urte-ånder, og der er glæde og opmærksomhed overfor livsformernes samspil, hvor mennesket ikke er kontroldyr, men en

dette kursus udsprang to læringer, som igen påvirkede mine tanker og satte gang i endnu mere snurren rundt: 1) Permakulturen kommer fra Australien over England til Norden, og har været her i måske 20-30 år. Men vi, som efterkommere af nordboer,

og landracer af korn, kartofler, grøntsager og lægeurter som vores forfædre har værnet om, forbedret på og som de har givet os i dåbsgave. De har tænkt på os, at vi skal kunne gå mætte i seng både sommer og vinter, også efter magre høstår.

Disse traditioner og disse gener bør jo et værdifuldt bidrag G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Bogomtale Around The World in 80 Plants An Edible Perennial Vegetable Adventure for Temperate Climates Af Stephen Barstow Permanent Publications UK 2014 Denne bog på 304 sider tager os på en inspirerende rundrejse gennem jordens tempererede klimazoner. Forfatteren præsenterer sine 80 favoritter af flerårige bladgrøntsager undervejs.

Vi besøger mange steder og mange folkeslag.

Fra moderne storbyer til fjerne bjergegne.

til den udbredte nordiske version af permakulturen.

2) Princippet i permakulturen er, at dække jorden og lade den i fred for at samspillet imellem jord-organismer og planterødder holdes i balance.

Balancen giver bedre grokraft, højere modstandskraft, og mere høst. Balancen opstår ved at vælge flerårige grøntsager,

Bogen er nyttig for både køkken- og prydhavefolk. Ligeledes for enhver med interesse for permakultur, skovhaver, indsamling af spiselige planter, slow-food, gourmetmadlavning og etnobotanik. Der er en detaljeret beskrivelse af hver grøntsag.

Traditioner, historie, dyrkningsvejledning, formeringsmetoder og hvor man skaffer planter og frø. Bogen giver mange opskrifter fra de områder hvor planterne traditionelt dyrkes.

Forfatteren, Stephen Barstow har brugt 30 år på at opspore flerårige grøntsager i hele verden og dyrke dem i sin have i Norge. Han kan med rette betegnes som pioner og ekspert på feltet.

i 2013 Naturplanteskolen.

Dens formål er at formidle og udbrede viden om flerårige spiselige haveplanter til bæredygtige haver. Vi opdyrker og sælger derfor et væld af permagrøntsager, spiselige prydplanter, bær og frugtsorter. Planterne bruges til spiselige blomsterbede, blandede bær- og frugthaver, skovhaver, og perma-køkken-

Stephens have

Med disse to læringer som udgangspunkt startede jeg H V E R D A G

spiselige planter i sin have at vælge imellem. Det er dem, der har bestået klima-prøven blandt de 6000, han har indført igennem havens 30 års historie. For at blive kandidater til Stephen Barstows have gælder et ufravigeligt kriterium: Planterne skal være anerkendt som spiselige af de lokale i den egn eller det land, som planterne oprindeligt

Naturplanteskolen

altså permagrøntsager. Nogle er endda smukke og dekorative haveplanter, de såkaldte spiselige prydplanter. Men det er en gruppe afgrøder, som kun de færreste haveejere kender. Og det er jo virkelig synd og skam.

G R Ø N

anviser, foruden permaprincipper om bæredygtighed, mangfoldighed og spisbarhed, også et væld af traditionelt anvendte urter, stauder, buske og træer fra hele verden. Den er bosted for 25 ynglende fuglearter, 80 arter der besøger haven jævnligt, og alt det liv som man kan ønske sig for en have, der er i balance og bliver nænsomt passet og udviklet.

2 / 2 0 1 4

haver. Vi er en forening, der afholder kurser og workshops og inviterer til arrangementer med læring, hygge og bålmad.

Baggrunden for, at Naturplanteskolen blev mulig, er dog endnu en permahaves eksistens. Nemlig Stephen Barstows skønne have i Malvik i Midt-Norge. Denne have

Den sender os med et snuptag tilbage til vores rødder, hvor vi kender og værdsætter vores mads tilbliven lokalt og varieret. Stephen Barstows sundhedsanvisninger er ikke 6 om dagen, men 80 om dagen.

Altså frisk grønt fra haven året rundt og med stor variation.

Selv har han 2000 forskellige

kommer fra. Stephen Barstows første bog om hans have og dens planter er netop udkommet. Den hedder ”Around the World in 80 Plants.” Den kan købes hos Naturplanteskolen. www.naturplanteskolen.dk tlf. 2326 1388

21

LARS CLARK Biolog

Palmeolie Oliepalmen (Elaeis guineensis) stammer oprindeligt fra tropisk Vestafrika. Den dyrkes nu i plantager i Sydøstasien, Afrika og Brasilien.

Oliepalmens frugt er orangefarvet eller ved modenhed sort. Frugtkødet omslutter en sten og palmeolien findes i både sten og frugt. Palmeolie udvindes af frugtkødet og palmekerneolie udvindes af stenen eller frøet. Olien udvindes ved presning og centrifugering. Oliepalmen har større eller mindre frugtstande, der kan veje fra 10 til 90 kg.

De enkelte frugter i denne frugtstand er 3 til 4 cm i diameter.

Palmeolie indgår i rigtig mange af de fødevarer, vi køber lige fra babymad til chokoladekiks og en række andre produkter fx shampoo, tandpasta, ’stearinlys’ og færdigretter som frikadeller faktisk hvert tredje. Palmeolien indeholder kun 50 % umættede fedtsyrer, derfor er den fast ved stuetemperatur i modsætning til fx olivenolie.

22

Egenskaber, der gør palmeolie brugbar for fødevareindustrien: • Oliepalmen giver 4-10 gange større udbytte end andre olieafgrøder, fx raps.

• Palmeoliens smag er neutral •P almeolien indeholder 50 % mættet og 50 % umættet fedt, der giver en fast konsistens ved stuetemperatur.

• De mættede fedtsyrer har ikke nogen kendt negativ effekt på kolesterolniveauet • Palmeolie indeholder ikke transfedtsyrer • Har en betydelig bedre fedtsyresammensætning end animalsk fedt • Har et højt indhold af antioxidanter • Palmeolie har højt indhold af E-vitamin og A-vitamin • Oxideres ikke ved høje temperaturer Problemet Palmeolie Det gør især palmeolieanvendelsen problematisk, at man rydder regnskov for at dyrke oliepalmen. Alene i de sidste 10 år anslås det, at op mod 45.000 km2 - svarende til lidt

Regnskov i Amazonas

mere end Danmarks areal - af den oprindelige regnskov er ryddet for at kunne anlægge oliepalmeplantager. Det er især i Indonesien og Malaysia at rydningen af regnskovene sker, men også i Brasilien.

Rydningen af regnskoven er problematisk for det globale klima, for man regner med, at afskovning i troperne alene står for cirka 20 % af det menneskeskabte globale CO2-udslip. Samtidig skader rydningen også regnskovens dyr og planter og de mennesker, der lever der.

I dag er adskillige arter uddøde, og mange er truede.

Fx er der kun 3.000 asiatiske tigre tilbage på verdensplan, og oliepalmeplantagerne i Indonesien er den største trussel mod orangutanger.

Mange af de regnskovsplanter, som forsvinder, er ukendte for videnskaben, så vi kender ikke deres mulige gavnlige egenskaber. De oprindelige folk, som har stor viden om skovens planter, går det ilde, når de må opgive deres

traditionelle liv som jægere og samlere i skoven. Deres viden dør bogstavelig talt med dem.

Så vi lærer aldrig planter at kende, som kunne bruges til udvikling af fx ny medicin.

Mærkning af Palmeolie Der findes en mærkningsordning for palmeolie, der sikrer at olien ikke er produceret ved at fælde regnskoven: RSPOmærkningen (Roundtable on Sustainable Palm Oil).

Mærket du kan stole på Ser du RSPO mærket med tilføjelsen CERTIFIED, så kan du være sikker på, at palmeolien er produceret bæredygtigt, uden rydning af regnskov. Det skyldes, at palmeolien har været adskilt fra konventionelt produceret palmeolie gennem alle led ud til forbrugeren.

Som forbruger må man nok se i øjnene at palmeolieproduktionen vil forsætte, og det er derfor vigtigt, at man støtter en produktion, der er sket uden at fælde områder i regnskoven. Mærkningen kan

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

U In s

D b e m u s m s

•

• også fås i grå nuancer eller udformet som små skilte.

Mærket du delvis kan stole på RSPO mærket med tilføjelsen MIXED. Dette mærke garanterer ikke, at AL den palmeolie, der er i produktet, er produceret ansvarligt. Men ved at købe produktet støtter du, at der er blevet produceret en mængde ansvarligt produceret palmeolie svarende til den mængde, der er i det pågældende produkt. Det er svært og dyrt at holde den bæredygtigt producerede palmeolie adskilt gennem hele produktionen og under transporten. Det sker, at den bæredygtige olie bliver blandet med konventionelt produceret palmeolie.

svarende til den mængde palmeolie, der er i produktet, og på den måde har støttet produktionen af bæredygtigt produceret palmeolie.

PS AP LE M J LEROE LFIEL ET KESSKTA AMF ESR AAMEFU R NLAD BSOA RNAT S VA O R IE

Min opfordring til forbrugerne er at holde øje med mærkerne. Køb primært produkter der er markeret med et af RSPO-mærkerne.

Vi skal som forbrugere kræve, at produkter, der indeholder palmeolie, skal være forsynet med en mærkning, samt at AL palmeolieproduktion omstilles til en bæredygtig produktion.

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

•

Vege

tabi

D o t f D s r f b m k v

ls

k olie gem , zink me sig ba ster svæ eat gm r at ... Pa ere undg end lmeo duce å i in 170 lie ka nter dkøb navn n brug skur plan e og er pa ven. tage er lmeo r, m Nogl svæ en lie fra e pr som rt at obære forb genn rydd dygt ru em ge e tro ige skue r ka pisk n de , om t regn m væ an er re skov med , nå r man til at købe r ind. _t134

_009

-017.i

ndd

9

/12

G R Ø N

9

F o

taenk

Hent folderen som PDF her: http://www.rspo.org/file/Denmark%20 taenk_t134_009-WEB.pdf www.gronhverdag.dk

TEST

HVE R T BA R V GEB R E D J E L LDIEG EA P L L EM IIN HTO L RE O ØLKIO E L O D E R> GISK

18/10

Opkøb af kreditter Mærkningen GreenPalm sikrer ikke, at palmeolien er produceret bæredygtigt og uden at fælde regnskov, men det er en mærkning, der fortæller at producenten, importøren eller detailhandlen, har opkøbt såkaldte Green Palm-kreditter (Book & Claim-ordningen),

•

11.34

H b M p m g

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ biobraendsel-og-etik-ma-vi-faeldede-indonesiske-regnskove http://jyllands-posten.dk/ aarhus/uddannelse/ECE5946846/ palmeolie-i-blodet/

23

ERIK TYBIRK p l a n t e f o r æ d l e r & d i r e k t ø r i K n o l d & To p , e r t y @ k n o l d o g t o p . c o m

Colza, ny grøntsag fra Østjylland De fleste ved, at man fra de små sorte rapsfrø udvinder en af de sundeste madolier; men hvem har nogen sinde forestillet sig, at rapsens blade også er en lækker og næringsrig grøntsag? Det er imidlertid først med fremkomsten af de nye hvidblomstrede rapssorter, at rapsens blade smager godt.

Bladene fra gulblomstret raps er i næsten alle tilfælde meget bitre og derfor uspiselige. Vi har valgt at bruge det franske ord for raps ”colza” som en betegnelse for de ny hvidblomstrede, bitterfrie rapssorter.

Forædlingen af hvidblomstret raps / colza Moderne hvidblomstret raps er udviklet af firmaet Knold & Top ApS ved Odder. Arbejdet med at overføre de hvide blomster fra eksotiske rapssorter til nutidige sorter startede for alvor i 1996. Den første hvidblomstrede vårrapssort, Lyside, blev godkendt i 2007. I 2013 kom både en ny hvidblomstret vårraps SilverShadow og en hvidblomstret vinterraps Witt på sortlisten. Yderligere er dværgvinterrapsen LILPUT kommet på sortslisten i år.

Lilput er udvalgt til anvendelse som salat.

Den oprindelige tanke opstået sidst i 1980-erne - med hvidblomstret raps var, at denne har færre tanniner i frøene, så resterne efter olieudvindingen, rapsskrå, får

24

en højere foderværdi. Tanniner binder sig til proteiner og sænker proteinoptagelsen hos husdyr. Målet var altså at forbedre rapsskrå, så foderværdien kom på niveau med soyaskrå. Om denne tanke er rigtig, er ikke bevist endnu for rapsens vedkommende, men at hvidblomstrede sorter har lavere tanninindhold er velkendt hos mange plantearter f.eks. ærter og hestebønner.

I 1995 opstod ideen om, at hvid raps er mindre tiltrækkende for visse skadelige insekter end gulblomstret raps. Forhåbningen var, at man kunne bruge hvidblomstret raps som hovedafgrøde, omgive den med en rand af gulblomstret raps (fangafgrøde) og derved mindske insektskaderne i den hvide hovedafgrøde.

Et af disse insekter, glimmerbøsser, gør imidlertid størst skade i knopstadiet, og derfor skal den gulblomstrede sort blomstre før den hvidblomstrede, for at systemet har praktisk betydning. Derimod er andre insekter skadelige i blomstringsfasen. Som det ser ud nu, vil der til efteråret 2014 blive udbudt hvid- og gulblomstrede sorter af vinterraps både til konventionelle og økologiske landmænd for at mindske behovet for insektsprøjtning hos de konventio-

nelle avlere og øge dyrkningssikkerheden hos økologerne.

I 2012 blev rapsolie fra firmaet PureOil (”Bandholm original no. 2”), som er udvundet af den hvidblomstrede vårrapssort Lyside, udnævnt til ”Danmarksmester” indenfor koldpresset uraffineret rapsolie. Indholdet af fedtsyrer (næringsværdien) for denne olie fra hvid raps er som hos almindelig rapsolie, men dens gyldengule farve og smagen er lidt anderledes - efter min mening lidt bedre!

Colza Det var først i 2009, vi fandt ud af, at hvidblomstret raps har velsmagende blade. Colza eller rapssalat er således en uventet sidegevinst fra forædlingen af hvidblomstret raps til landbruget. Vårrapssorten Lyside var i produktion hos Yding Grønt i 2010 – 2012 og blev solgt i butikkerne i salatblandinger.

Imidlertid passer væksten af Lyside ikke for godt ind i produktionsformen hos Yding Grønt, og produktionen er derfor stoppet. Vi valgte at vente på, at der kom flere sorter frem, før markedsføringen af colza salat skulle skydes i gang for alvor.

Nu afprøves 3 sorter: Lyside, SilverShadow og Witt både i Californien, Japan og Korea og til efteråret skal sorterne testes i det sydlige Europa

sammen med ”Lilput”. På nogle markeder testes sorterne til spirer og ”karse” på andre markeder til salat. Til spirer og colza-karse kræver producenterne i mange tilfælde økologiske frø. Man skal helst have flere tons frø på lager, før sorterne sendes til afprøvning, så man kan levere. Alt i alt skal der investeres meget tid til forædling, afprøvning og opformering, før nye planteprodukter er på markedet!

Frø til hjemmeproduktion For øjeblikket føres vårrapssorten Lysidé til både salat, ”karse” og spirer.

Salat: Lyside giver en velsmagende salat med en markant mild smag. Lyside kan dyrkes hele sommeren, men har nok især sin force sidst på sommeren og langt hen på efteråret, hvor der ofte mangler andre egnede salater i haven.

Dyrkning af colza til salat minder om dyrkning af kål.

Man kan så salaten fra 10. april til 10. september i max 2 cm dybde. Afstand mellem frøene ca. 1 cm. Når planten når 6 blads- stadiet, kan man høste de spæde blade. Man kan også vælge at lade planten gro og høste blade indtil planten går i blomst. De store blade kan blive så store som en tallerken og smager i retning af spidskål.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Rapssalat fra en økologisk have

Hvis man får sået rapssalaten i sidste halvdel af august eller først i september kan planten nå en størrelse, så den tåler lettere frost. Derved kan man ofte høste salat i haven til jul eller længere.

Man kan også vælge at udprikle planterne, som man gør med kål. Det kræver lidt mere arbejde end direkte såning, men giver ofte det bedste resultat.

Colza-karse: Man kan så frøene i vat eller i et karse / spiresæt. Det er bedst at lægge frøene i blød natten over før de sås. Frøene spirer hurtigt, men dog lidt langsommere end almindelig karse. De små planter ser flotte ud og smagen er meget mild med et strejf af radise. Det er en rigtig børnekarse, som alle kan lide. Hvis man sår colzakarse i den mørkeste måned, vil tilskudslys fremme væksten.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Hos de professionelle salatproducenter sås rapssalat meget tæt. Her er der brugt ca. 1600 frø pr kvm. Lyside-salatblade minder i form om pak-choi.

Spirer: Spirer af colza-raps kan dyrkes hele året som andre frø til spirer. Frøene lægges i blød natten over og spredes den næste dag ud i spirebakken. En spiseskefuld (15 g) er passende til en spirebakke på 13 x 13 cm. Skyl spirerne 2 – 3 gange dagligt indtil de er fuldstændig spiret. Colza-spirer danner små rodhår, som kan minde lidt om mug, men det er altså rodhår!

Anvendelse Colzasalat, de spæde blade, anvendes rå som spinat eller rucola. De kan også indgå i ovn- og wok retter. De større blade er lidt grovere og en let tilberedning i ovn eller gryde kan være at foretrække.

Colza-karsen anvendes som karse til pynt og vitamintilskud.

Colza-spirerne minder en del i smagen om lucernespirer og anvendes på samme måde som disse. Generelt

har colza-produkterne en mild og børnevenlig smag.

Næringsværdi Det er næringsrige produkter, se tabel på side 26, der som kål desuden indeholder glucosinolater. Glucosinolater er en gruppe af stoffer i kålfamilien, som har flere sundhedsfremmende egenskaber. Salatblade af colza indeholder et særligt interessant glucosinolat: glucobrassicin, der menes at have en vis forebyggende virkning overfor bl.a. de hormonrelaterede kræftformer prostata- og brystkræft på samme måde som et beslægtet stof i broccoli.

Fremtiden Vi regner med også at sætte vinterraps til salg i breve.

Vinterrapsen Witt smager mild og kålagtig om efteråret. Om foråret kan man, afhængig af vinteren, plukke WITT

-blade fra ca. 20. marts. De vårsprøde WITT-blade er efter nogle dage med sol decideret lækre og det på et tidspunkt, hvor der ikke er andet hjemmedyrket salat at få. Når den ny salatsort LILPUT er opformeret, vil den også komme på markedet i breve til salat.

Med sine mange kvaliteter fortjener colza salat så absolut en plads i både det danske og det internationale køkken.

Information & frøsalg Dyrkningsvejledninger: www.colza.dk Salg af frø til colza-salat i breve á 500 frø samt salg af frø til colzakarse og spirer(70 g pr pose): www.hjemmeproduktion.dk Om hvidblomstret raps: www.knoldogtop.com

25

Colza, ny grøntsag fra Østjylland - fortsat

Colza-karse ved et ostebord

Testproduktion af colza-karse hos en karsegartner. Et flot produkt med en børnevenlig mild radisesmag.

Indhold af vitaminer og mineraler i spæde blade (baby leaves) og spirer fra rapssorten Lysidé sammenlignet med hovedsalat, spinat og hvidkål.

Raps baby leaves

Rapsspirer

Hovedsalat

Spinat, rå

Hvidkål, rå

Agrolab, Kiel, Tyskland

Agrolab, Kiel, Tyskland

Danske standardtal

Danske standardtal

Danske standardtal

Brassica napus

Brassica napus

Lactuca sativa

Spinacia oleracea

Brassica oleracea

Sort: Lyside

Sort: Lyside

var capitata

Indhold i

Indhold i

Indhold i

Indhold i

Indhold i

Enhed

friskvare

friskvare

friskvare

friskvare

friskvare

Kostfibre

%

2,1

4,35

1,3

1,9

2,3

Råprotein (N x 6,25)

%

3,1

4,7

1,3

2,6

1,2

Natrium

mg/kg

<100

200

180

410

60

Kalium

mg/kg

4180

1700

3200

4490

2400

Magnesium

mg/kg

275

600

170

260

109

Calcium

mg/kg

2730

1100

522

1290

509

Fosfor

mg/kg

675

1900

392

413

301

Jern

mg/kg

10,6

17,9

6,5

45

3,1

A vitamin

mg/kg

ikke målt

ikke målt

14,4

41,9

0,4

B1 vitamin (Thiaminchlorid-HCl)

mg/kg

0,71

1,5

0,80

0,95

0,49

B2 vitamin (Riboflavin)

mg/kg

1,77

2,2

1,00

2,4

0,36

B6 vitamin B6 (Pyridoxin-HCl)

mg/kg

2,38

5,7

0,82

2,2

1,56

Niacin (Nicotinsyre)

mg/kg

10,2

24,6

5

14

5,5

μg/kg

1140

1010

832

2200

770

E vitamin (Alpha-Tocopherol)

mg/kg

15,2

36,1

3

29

0,2

C vitamin (Ascorbinsyre)

mg/kg

65

75

90

540

458

Ernæringsværdi

convar capitata

Mineraler

Vitaminer

Folat

26

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

ILSE FRIIS MADSEN Grøn Hverdag

Blæretang ved Bornholms klippekyst

Nu er det soppetid Stop og sop! Fang din tang!

Store tangskove vokser rundt om alverdens kyster fra strandkanten til 40 meters dybde i danske farvande (Kattegat) til 270 m i klarere tropiske farvande, hvor sollyset kan trænge længere ned, så de kan få energien til deres fotosyntese.

Tang er så almindelig, at den kan sammenlignes med landjordens skove, og den har mindst lige så stor betydning for vores miljø. Tilmed kan de fleste arter spises direkte eller anvendes på anden måde i industrien.

Foråret var tidligt ude i år. De usædvanligt varme dage i april satte gang i vårens voldsomme og berusende kræfter, og i bølge efter bølge sprang træer og buske ud i grønt og med blomster i alskens farver.

Snart er badevandet også G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

klart. Varmegraderne er ved at være deroppe, hvor man kan smide sko og strømper, smøge buksebenene op og tage sig en forfriskende soppetur uden alt få alt for ondt i fødderne.

Ud over den vederkvægende oplevelse ved en strandtur, er der langs vore kyster mulighed for at samle af havets planter til et velsmagende og sundt supplement til kosten af de forskellige tangplanter, vi finder i vore farvande.

Tang er alger Gruppen alger, hvortil tang hører, er særdeles omfangsrig.

Alger findes overalt på kloden, på land og i vand, men mest i ferskvand og saltvand, hvor de med deres fotosyntese udgør et meget vigtigt led i økosystemerne. Alger varierer i størrelse fra mikroskopiske

éncellede organismer, f. eks. plankton, til meterlange flercellede tangplanter. Den største, brunalgen Macrocystis, bliver ca. 60 m lang.

Der er ca. 10.000 tangarter, omkring 400 af dem i danske farvande. Ingen af de danske arter er giftige. Tangplanter har ikke rødder, men hæfter sig på sten, sand og andre faste objekter i vandet, og de optager næring fra vandet direkte gennem overfladen. Visse arter kan bevæge sig eller flyder frit.

Plankton Der findes plante- og dyreplankton, (krill, små krebsdyr).

Planteplankton består hovedsageligt af mikroalger, der mængdemæssigt er de største producenter af organisk stof og ilt på jordkloden,

Planktonalgerne er det første led i de frie vandmassers fødekæder. De danner det organiske stof, som dyreplankton og andre organismer, fisk, planter og bakterier, bruger til deres stofskifte og vækst.

Sundt Alger indeholder store mængder vitaminer, mineraler og proteiner, ofte 10 gange mere end vore grøntsager.

Herudover indeholder tang jod, som er en mangelvare i vores kost. I østen har man længe brugt tang i kosten, og i de senere år er vi også begyndt at interessere os for det på vore breddegrader.

Nogle af klodens største pattedyr, f. eks bardehvalerne blåhval og pukkelhval, har for længst fundet ud af algernes store næringsindhold. De

27

Purpurhinde (rødalge)

Søsalat (grønalge)

Vi må også i gang Interessen for at finde spiselige ting i den vilde natur har været støt stigende gennem mange år men har fået et ekstra skub ved indførelsen af begrebet Ny Nordisk Mad, som blandt andet baserer sig på friske urter fra naturen i mark og skov. Nu er turen også kommet til havet.

finde de forskellige arter. Men saml kun tang, hvor du ved, vandet er rent, f. eks. hvor det er egnet til badning og ikke i nærheden af kloakudløb og lignende. Pluk den friske, yderste del af planten, hvor den vokser på sten, sand, moler osv. Hold den nedkølet til den kommer hjem i dit køkken og skyl den grundigt før brugen. Spis den frisk eller blancher den kortvarigt ved ca. 80 grader. Den kan også tørres og anvendes senere efter behov. Tør den på et luftigt men skyggefuldt sted.

Langs vores 7000 km lange kystlinje har vi rig mulighed for at samle ind af den sunde tang, som vokser helt tæt op til kystlinjen og ofte bliver skyllet helt op på land. Også den del kan man samle af, hvis den stadig er frisk og glinsende.

Du kan bruge tang til forbavsende mange forskellige slags mad som salater, i supper, til sushi, i desserter, i brød, som snacks og slik eller som krydderi og smagsforstærker.

Udtræk af tang kan også drikkes som en slags te.

Gå en tur langs stranden, smøg buksebenene op og vad ud og se på tangplanterne.

Eller brug din badetur, evt. forsynet med cyklopøje, til at

De mest almindelige typer af tang på vore kanter kan inddeles i brunalger, grønalger og rødalger.

ernærer sig for en stor del af de bittesmå plankton.

Tankevækkende, at så store dyr bygger deres enorme krop op af så små organismer.

28

Her nogle eksempler og ideer til anvendelse: Brunalger: De fleste brunalger vokser i tempererede eller kolde have, hvor de dominerer vegetationen fra tidevandszonen ned til ca. 20 meters dybde og kan danne udstrakte tangskove.

I Danmark findes der ca. 125 arter af brunalger. Flere af dem bruges til fremstilling af geleringsmiddel.

Blæretang: Meget almindelig ved de danske kyster. Pluk kun de yderste friskeste dele af planten. Anvendes i salat, i suppe som smagsforstærker, bliver grøn ved kogning.

Fingertang: fin at pakke fisk ind i før tilberedning, i sammenkogte retter og supper.

Sukkertang: vokser på dybere vand, men kan findes som opskyl. Brug kun helt friskopskyllet. Bruges som fingertang

Rørhinde (grønalge)

Grønalger: Den algegruppe, som de højere planter nedstammer fra. Der findes ca. 10.000 forskellige arter af grønalger.

Rørhinde: almindelig i danske vande, 10 arter, hult rørformet, undertiden grenet.

God som hakket i kage eller brød og i smoothies.

Søsalat: vokser i grunde vande langs strande verden over.

Den er lys grøn, bladlignende, vokser på klipper eller sten, i rolige vande også frit flydende.

Anvendes i salat eller suppe.

Rødalger: De fleste rødalger foretrækker varmere have og høj saltholdighed. I danske farvande er der 125-27 arter afhængig af saltindholdet.

I Danmark når de ned til ca.

30 m, men i det klare vand ved Bahamas er rødalger fundet helt ned til 268 m.

Også rødalger anvendes til forskellige geleringsmidler.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Blæretang (brunalge)

Søl: brugtes til både menneskeog dyreføde i vikingetiden. Den vokser på dybere vand og siges at være meget velsmagende.

Carageen: finder udbredt anvendelse i fødemiddelindustien. God i supper, hvor den har en fortykkende virkning. Kan bruges i hvedebrød og hakkes over fisk i en blanding med dild.

Klotang: den almindeligste rødalgeslægt i danske farvande, men vokser på stenrev på dybere vand.

Anvendes efter behag.

Gaffeltang: danner 5-20 cm høje, mørkerøde til sorte buske. Anvendes efter behag.

Purpurhinde: Findes i danske farvande. Spises som nori., handelsnavnet for rødalgen, som dyrkes på net i havet ved Japan, Kina og Korea. Efter høsten skæres nori i stykker og tørres og presses i ark. Den spises bl.a. som sushi nori, dvs. risfyldte tangruller.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

Tungmetaller i tang: Tang optager tungmetaller, som kan forekomme i for høje koncentrationer i vore farvande. Men tungmetallerne bindes så fast eller hårdt til tangens ufordøjelige dele, at de ikke kan frigøres i vores krop. De kan ganske enkelt ikke passere vores tarmvæg og komme ud i kroppen gennem blodet. Tværtimod vil tangen binde yderligere tungmetaller, der måtte forekomme i vores organisme, og føre dem med sig ud af kroppen.

Lav selv tangchips: Brug de yderste 10-15 cm af tangen, hvor der ikke vokser alger. Skyl tangen grundigt i saltvand (frisk havvand) og dup den tør med køkkenrulle. Vend den med 2 spsk. koldpresset olivenolie eller rapsolie. Drys med en anelse havsalt, bred tangen ud på bagepapir, og rist den i varmluftovn ved 120-130 grader, indtil den er sprød. Det afhænger af vandindholdet i tangen, men

Sukkertang (brunalge)

tjek den jævnligt, og vend lidt rundt i den. Server som chips.

Læs mere – http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ tang-i-menneskets-tjeneste – Havets

planter: Aarhus Universitetsforlag 2011, 187 sider, illustreret i farver – T ang, Ole G. Mouritsen: Nyt Nordisk Forlag 2009, 293 sider, illustreret i farver – http://ing.dk/artikel/ udskaeldt-tang-er-slet-ikke-farlig-158333 –H vad finder jeg på stranden? Politikens Forlag – F remtiden vokser i Hjarnøs tangskov Økologi & Erhverv nr. 547 juni 2014 side 20-21

29

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O P L E V E L S E R , I D E E R O G I N S P I R AT I O N

Tomatsalat

•

GRØNT TIP

fetatern

friske basilikumblade salt

ERDAG’S • GRØN HV ER

1 rødløg

peber

kryddereddike

Roskilde

Økologisk Sommeraften

30

GRØN HVERDAG’S

N HV GRØ

Lørdag den 13. september kl.

12 med start ved hjørnet af Bispebjerg Parkalle og Rådvadsvej.

Vi finder planter til urtesnaps i Utterslev Mose. Turleder er biolog Jørgen Martinus.

Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn har planer om at lave en tur til Samsø, blandt andet med besøg på energiakademiet.

Der er meget andet at kigge på på Samsø, men vi i bestyrelsen kunne godt tænke os at vide, hvor stor interessen er blandt vore medlemmer. Vi vil kunne få ca 9 timer på øen, hvis vi tager første færge fra Kalundborg og sidste færge fra Kolby Kås. Alternativet er overnatning, men så er prisen naturligvis en helt anden.

Vi påtænker samkørsel med udgangspunkt fra Roskilde.

Hvis du er interesseret, så send en mail eller ring 4042 1939.

Ilse Friis Madsen

’S • DAG

4-6 tomater (modne)

Snapseurtetur

Samsøtur i september?

Begynd med tomatsalaten, der gerne må stå en time og trække.

København

Lørdag den 5. juli kl. 17-20.30 på Hesselbjerggård, Buesøvej 12, Kattinge.

17.00-17.30 Velkomst på gårdspladsen 17.30-18.30 Rundtur på gården, hvor vi taler om økologisk drift og bæredygtighed 18.30-20.30 Økologisk middag og årstidssange med unge på workcamp.

Pris: kr. 250,- for voksne og 100,- for børn over 12 år. Økologisk vin kan købes.

Mere information og tilmelding: Birgitte Ravn Olesen, tlf. 2498 7126.

2 personer

RDAG’S • GRØN H N HVE VER GRØ

Lørdag den 6. september kl. 10-14.

Grøn Hverdag deltager. Sted: Albertslund Centrum.

Selleribøf med perlebyg og tomatsalat

GRØN HVERDAG’S •

Foreningernes dag

Dyrskuet i Roskilde 30., 31. maj og 1. juni

’S • DAG

Albertslund

Tomaterne snittes i skiver og anrettes på et fad,

rødløg hakkes og drysses over. Fetatern og basilikumblade lægges på efter behag. En dressing af eddike, olivenolie, salt og peber hældes over.

Selleribøf Grøn Hverdag havde sit lille telt i Økocamp. Vejret var ret godt med visse variationer. Én af dagene var teltet ved at blæse væk, og temperaturen varierede fra rigelig varmt henover tilpas til koldt. Men et friskt vagthold på 9 klarede alle paragrafferne.

I år valgte vi at koncentrere os om ét emne, nemlig den øgede brug af palmeolie og de konsekvenser, det får i form af fældet regnskov m.m. Der er palmeolie i 1/3 af alle de produkter, du køber i supermarkedet, og det er for det meste dårligt deklareret. Vores medlem, Ingrid Fjeldsted, havde skrevet et glimrende sammendrag om emnet, som vi relaterede til, når vi snakkede med folk. De blev også udsat for en videnstest på baggrund af artiklen.

Naturligvis delte vi også livligt ud af vores udmærkede blad.

Ilse Friis Madsen

250g revet selleri 1/2 dl. revet ost 1 fed hvidløg 1 dl. rasp 1-2 æg

1 tsk. salt + lidt peber Bland det hele godt. Form 4 bøffer. Steg 4 min på hver side i olivenolie. Perlebyggen skylles godt i koldt vand og koges i letsaltet vand, evt. tilsat bouillonterning, i 20 minutter alt efter hvor meget bid, du vil have i

dem. Når perlerne er færdigkogte, hældes overskydende vand fra.

Ønsker man et fuldkornsprodukt, findes både pasta og ris i den udgave. Perlebyg er polerede bygkerner,

dvs. skallen er fjernet. Perlebyg er et sundt alternativ til ris men er ikke et fuldkornsprodukt, fordi hele kornet ikke er med.

Du kan bl.a. bruge det til risotto, i supper, til grød og gryderetter.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 40 42 19 39 ilse@friis.mail.dk SORØ & OMEGN Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDJYLLAND Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritze@live.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER ALLERØD Karen Bisgaard 30 22 75 28 karen@alleroedderne.adsl.dk

BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk

HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk

RANDERS Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk

HERNING Anette Vestergaard 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com

HJØRRING Peter Yde 98 90 11 12 petyde@gmail.com

SKANDERBORG Tove Spangkær 20 21 26 38 post@visedame.dk

FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk

HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk

SLAGELSE Karen-Lisbet Jacobsen 58 53 06 77 klj@karen-lisbet-jacobsen.dk

FYN Conni Ramskov 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

KØGE Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk

GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com

LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 54 85 65 70 mailtildion@gmail.com

GØRLEV & JYDERUP Allan Diehl 35 26 24 30

LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com

HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com

MØN Krista Steffensen 55 81 20 81 info@liselundslot.dk

SYDSJÆLLAND Jørgen Johansen 52 38 61 63 jraunj@gmail.com VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdai@vip.cybercity.dk AARHUS Gitte Bruun 20 13 65 93 gronhverdagaarhus@gmail.com

BESTYRELSEN: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest.

Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Henriette S. Kristensen, næstformand, kontaktperson i Lyngby.

Tlf. 2617 5058, marts2300@hotmail.com Lars Clark, kasserer, repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen.

Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 4

31

Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV

ID-nr. 47416

Medlemsrabat Som medlem i Grøn Hverdag kan du købe maling med 15 % rabat hos Økomaling.

Gå ind på okomaling.dk Følg købsvejledningen under fanen ’Om os’ Skriv dit medlemsnummer i kommentarfeltet Medlemsnummeret finder du øverst til venstre på denne side over postadressen

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

www.gronhverdag.dk

Germany

Bestil via hjemmeside eller mail@gronhverdag.dk : Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr.

200 kr.

500 kr.

1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk