Gh3 2005

GH3-2005

23/08/05

11:18

Side 1

#3

SEPTEMBER

2005

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

BARBARA BARBARA ENANDER ENANDER

Sjælfuld Sjælfuld skønhed skønhed -- Dr. Dr. Hauschka Hauschka HENRIK HENRIK GRÜTTNER, GRÜTTNER, ECOFORUM ECOFORUM

Fra mark til krop LARS LARS A. A. CLARK CLARK

Økologi ANNI ANNI VEDEL, VEDEL, NUNO NUNO

Hvorfor Hvorfor købe købe økologisk økologisk tøj? tøj?

STAVROS STAVROS DIMAS DIMAS EU’S EU’S MILJØKOMMISÆR MILJØKOMMISÆR

EU’s EU’s Miljødagsorden Miljødagsorden 2005 2005 JESPER JESPER SCHRAMM, SCHRAMM, DTU DTU

Brint Brint og og DME DME til til køretøjer køretøjer ERIK ERIK STEEN STEEN JENSEN, JENSEN, RISØ RISØ

Bæredygtige Bæredygtige brændstoffer brændstoffer Solkinsmad i fremtidens skole • Høstmarkeder • Spændende arrangementer i kalenderen

GH3-2005

23/08/05

11:19

Side 2

Š

6XQGW DOWHUQDWLY WLO NRPÂ ON

RENGĂ˜RING

1$785/,Âś VPDJ IRU VXQGKHG

SALG AF FIBRE TIL RENGĂ˜RING UDEN KEMI Personlig opfølgning af alt salg - ogsĂĽ erhverv.

.ROHVWHUROVÂ QNHQGH 8PÂ WWHGH IHGWV\UHU

KONTAKT Enjo konsulent Lotte Hansen Roskildevej 600 - 4174 Jystrup MSJ hansen-miljoerent@wanadoo.dk Tlf. 57 52 90 34 • Mobil 28 94 28 00

YHJHWDELOVN 3URWHLQULJ ÂĄNRORJLVN

6H PHUH

ZZZ QDWXUOL IRRGV GN

G Ă˜ 2 T w m

L L 2 T

Ă˜KOLOGISK CHOKOLADE OG SLIK

G U G

Prøv gamm vores eld pülÌ gsch ags okol ade

R a t • 0 f • • n • 2 2

Vores chokolade og slik kan bl.a. købes i IRMA butikkerne

www.oekoladen.dk

2

G L F m la p g h m f m r r o le m la p d

G R Ă˜ N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:19

Side 3

#3

GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier er en grøn forbrugerbevægelse med lokale kredse og aktiviteter i hele landet. Grønne Familier informerer om produkter og ideer, der kan gøre hverdagen grønnere. Grønne Familier inspirerer hinanden og andre til at gøre hverdagen mere miljørigtig. Grønne Familier stiller forbrugerkrav til politikerne om en bedre miljølovgivning. Grønne Familier er repræsenteret med to pladser i Forbrugerrådet og er med i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Grønne Familier stiller krav til producenter og forretninger om mere miljøvenlige produkter og emballager. Grønne Familier deltager lokalt og på landsplan i Agenda 21 - en dagsorden for det 21. århundrede.

SEPTEMBER

2005

Vækst Det er blevet moderne at tale om vækst og om

dukter, f.eks. at fødevareproducenter skal ind-

vækstsamfundet. Der er da heller ikke tvivl om,

samle emballage og bortskaffe emballage, så vil

at vækst er med til at fremme udviklingen i sam-

man tvinge producenterne til at tænke i genan-

fundet. Men - når politikere taler om vækst, er det

vendelse.

ofte ud fra en meget konservativ økonomisk synsvinkel, og når producenter taler om vækst,

Det er en situation vi allerede kender fra retur-

er der som regel tale om simpel vækst i mæng-

flaskesystemet og returdåsesystemet. Genbrugs-

de af produkter, en vækst der tærer på naturens

systemer kunne indføres for plastdunke, glas og

begrænsede og endelige ressourcer. Resultatet

emballage generelt. Mange producenter vil nok

bliver, for en dag bliver produkterne kasseret, at

hævde, at det er besværligt, da der findes mange

affaldsmængderne til stadighed vokser.

typer glas- og plastemballage. Det er derfor nødvendigt at standardisere disse emballagetyper.

GRØNNE FAMILIER Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk

Det er på tide, at politikere og producenter får et

Det vil også gøre det nemmere for forbrugeren

andet syn på vækst og begynder at betragte

at vurdere produktet, hvis emballagen er standar-

vækst anderledes. Bæredygtig vækst er vækst i

diseret.

genbrug og genanvendelse. Ved en vækst i gen-

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 · clark@tdcadsl.dk GRØN HVERDAG Udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier.

Redaktør: Jørgen Martinus • Produktion: adrem.dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm, telefon 75 50 86 00 • Oplag: 8.500 stk.

• Tryk KLS Grafisk Hus • ISSN nr. 09090150 • Abonnement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis.

• Redaktionen afsluttet: 15.08.2005.

• Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger.

• Næste nummer udkommer ultimo nov.

2005. • Redaktionel deadline: 31.10.

2005. • Forsidefoto: Sanne Klarskov.

anvendelsen (recycling) er væksten i sig selv er

Princippet at en producent er ansvarlig for den

med til at begrænse affaldsmængden, i stedet

emballage, der er om produktet og standardise-

som nu hvor vækst fører til mere affald.

ret emballage er emner, der skal reguleres på EUplan, og helst verdens(WTO)-plan ellers vil det

Et af midlerne til at fremme den bæredygtige (ite-

være konkurrenceforvridende.

rative) vækst er gennem en lovgivning, der sikrer, at affald bliver genanvendt. Der skal lovgiv-

NB! Husk – en vej til mindre forbrug er ikke

ning til, for hvis en producent i dag kan produce-

materielle produkter. En (vandre)tur i skoven eller

re billigere ved at bruge af de begrænsede natur-

til stranden belaster ikke verdens ressourcer eller

lige ressourcer, så vil producenten selvfølgelig gøre det, for at være konkurrencedygtig. Så

medfører eksplosiv CO2-udledning. Lad dig inspirere af forsiden og læs mere om denne

længe der er naturlige ressourcer nok, og lønnen

måde at forholde sig til verden inde i bladet.

i den tredje verden er lav nok, så vil producenterne vedblive at bruge af de naturlige ressour-

Lars Alexander Clark

cer. Vi bruger jo stadig olie og benzin, selv om

Landsformand

disse ressourcer er begrænsede.

Jørgen Martinus For at ændre producenternes adfærd er man

Landssekretær

nødt til at lovgive om genanvendelse og genbrug.

Hvis lovgivningen pålægger producenterne at indsamle affaldsprodukter fra deres egne pro-

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

3

GH3-2005

23/08/05

11:19

Side 4

WXVLQGYLV DI JUqQQH RJ EpUHG\JWLJH YDUHU OHYHUHW GLUHNWH WLO GLQ GqU

qNRORJLVN ::: 9(5'( '.

Få bugt med lugt og fugt i sommerhuset Man kender det alt for godt.

Huset bliver klamt og fugtigt at af stå vinteren over.

Nu man kan få tør, frisk og lun luft blæst ind - uden en krone i driftsomkostninger år efter år. Og virkningen er fantastisk. Den klamme lugt forsvinder, og det dufter frisk og dejligt - vel at mærke af naturens egen medicin

SV3 til ca. 25

m2

hus fra 2.800 kr.

SV7 til ca. 40

m2

hus fra 3.800 kr.

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 · faelleskassen@faelleskassen.dk

TERRADENT D E N M I L J Ø R I G T I G E TA N D B Ø R S T E

SV14 til ca. 70 m2 hus fra 6.400 kr.

SV7 og SV14 fås med sort/hvid farve mod et tillæg. Priser excl. forsendelse.

Aidt Miljø A/S Kongensbrovej 8881 Thorsø Tlf: 8696 6700 aidt@aidt.dk

Gem skaftet - skift kun hoved.

Spar penge og plastaffald!

www.aidt.dk

Solar Venti - virker bare bedre

www.NetTandplejen.dk Naturvenligt, miljømærket

PAPIRFYLD til forpakning Papirchipsene holder varen på rette plads i emballagen

v/ Mats Wigell · Genvej 4 · Vester Terp DK-6240 Løgumkolster · Tel. +45 74 74 33 84 email: eco-pack.v.terp@get2net.dk

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

4

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:19

Side 5

I N D H O L D

Sandtorn Opbyggende intensiv pleje • • • • • •

højt indhold af umættede fedtsyrer god til tør hud rene planteolier økologisk dyrkede ingredienser uden konserveringsmidler fri for syntetiske duft- og farvestoffer

Læs blandt andet om:

til hudpleje

»

Sjælfuld skønhed. Der er lysår imellem livsstilene! Og alligevel brænder gartneren Rolf Bucher i Eckwälden og skuespilleren Brad Pitt i Hollywood for samme sag. Hvis noget er ægte og har en dyb sjæl, når det bredt og langt ud.

Det er derfor Dr. Hauschkas cremer har nået sådanne højder.

BARBARA ENANDER • SIDE 6

»

Fra mark til krop uden skader på mennesker og miljø. En historie om hvordan tøj kan blive bæredygtigt HENRIK GRÜTTNER • SIDE 8

»

Hvorfor købe økologisk tøj?

Langt de fleste forbrugere ville kun købe økologisk bomuld f.eks. hvis de kendte mere til den miljøbelastning bomuldsproduktion udgør.

ANNI VEDEL • SIDE 10

»

Sprøjtemidler med hormonlignende egenskaber er blevet sat i forbindelse med faldende sædkvalitet hos mennesker. Nu viser ny forskning , at pesticider kan forårsage permanente forandringer i rotters arvemasse.

LARS A. CLARK • SIDE 12

»

Økologi – Når du tænker på fremtiden. Hvilke krav stilles der til animalske produkter?

LARS A. CLARK • SIDE 15

»

»

Bæredygtighed er at lade være.

Velfærdscivilisationen, livet på vulkanen, drivhuseffekt og brug af naturens ressourcer.

THORBEN LUNDØ • SIDE 24

»

EU’s Miljødagsorden 2005.

Miljøområdet er klart det område hvor en indsats på EU-plan gør en kæmpeforskel sammenlignet med, hvad der kan opnås med individuelle nationale bestræbelser i de enkelte medlemslande.

STAVROS DIMAS • SIDE 26

»

Økologi og solskinsmad i fremtidens skole. Når jeg mærker solen eller regnen mod min hud - når jeg dufter jorden og planterne, får jeg alle tankerne om at passe på naturen. Når jeg tramper op og ned ad bakkerne og fryder mig over netop dette sted på jorden, får jeg lyst til selv at gøre mere for rene madvarer og rent drikkevand.

BIRTHE STRAARUP • SIDE 28

Den værdifulde olie som udvindes af sandtornbærrenes frugtkød og kerner står i centrum for Weledas Sandtornprodukter. Disse bær som er så rige på E-vitamin, karotinoider og essentielle fedtsyrer, giver serien en effekt som beskytter huden og gør den modstandsdygtig og smidig. www.weleda.dk I samklang med menneske og natur Send kuponen i en lukket kuvert eller kontakt Dansk Helios for yderligere materiale samt prøve

-----------------------------Ja tak, send mig en prøve på Sandtorn Håndcreme

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på Weleda-bladet gratis

Brint og DME til køretøjer.

På DTU arbejdes der på Institut for Mekanik Energi og Konstruktion på ”nye drivmiddelkoncepter” til køretøjer.

JESPER SCHRAMM • SIDE 20

G R Ø N

»

Bæredygtig samfundsudvikling kræver omstilling til biobrændstoffer i transportsektoren ERIK STEEN JENSEN • SIDE 22

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

Ja tak, send mig det nye Weleda Katalog Navn: Adresse: Postnr./by: Dansk Helios • Østerskovvej 2, Pjedsted • 7000 Fredericia tlf. 75 95 40 88 • fax 75 95 46 54 • helios@helios.dk

5

GH3-2005

23/08/05

11:19

Side 6

Sjælfuld skønhed AF BARBARA ENANDER

JOU RNALIST

Der er lysår imellem livsstilene! Og alligevel brænder gartneren Rolf Bucher i Eckwälden og skuespilleren Brad Pitt i Hollywood for samme sag. Hvis noget er ægte og har en dyb sjæl, når det bredt og langt ud.

Det er derfor Dr. Hauschkas cremer har nået sådanne højder.

Rolf Bucher beder venligt men bestemt og på sit bedste engelsk en af de belgiske journalister i gruppen om at slukke cigaretten.

Den rosenkindede og harmoniske overgartner fortrækker ikke en mine, der kunne antyde, at kvinden burde vide bedre end at ryge i en have, hvor alt kunstigt, inklusive mobiltelefoner, er strengt forbudt. Biodynamisk dyrkning kræver en lukket verden, hvor så lidt som muligt slippes ind eller erhverves udefra. Her rendyrkes Dr. Hauschkas teorier om livets rytmer, der er varme og kulde, lys og mørke, bevægelse og stilhed. Det holistiske og antroposofiske koncept bygger på, at det, man tager fra naturen, skal man også give tilbage – og mere til.

- Her er masser af bakterier og smådyr – det er nødvendigt i et naturligt miljø, hvor jordkvaliteten er afgørende, fortæller Rolf Bucher, der elsker sin have. Det pudsige er, at hvis man lader naturen gå sin gang,

6

så ordner alting sig til det bedste.

Kompost, bistader, græs, træer og vilde blomsterenge skaber et sundt immunsystem, mens alt unaturligt er bandlyst – kunstgødning og alle former for ukrudts- og insektbekæmpelse.

Her forenes salvie i frodige duske med buttede buketter med citronmelisse og store buske hammamelis. Her er farverige rækker med morgenfruer og bunkevis med struttende frisk blomsterkarse.

Og så naturligvis endeløse bede med frodige, fløjlsrøde roser.

På klodsede træbænke i drivhuset står der bulede kander, lerkar der er blevet bløde og glatte af tidens tand, gamle porcelænsskåle med skår sammen med grove træskovle.

På væggene hænger der godt brugte river og andre redskaber side om side med knive og leer med tyndslidte skafter.

Hvor tiden har stået stille Det her er en verden af i går,

hvor mennesker brænder for deres opgave. Når det er høsttid, anvender Rolf Bucher noget så anakronistisk som email. Der er bud efter alle områdets freelancere. Der kan være op til 500, der deltager, når høsten er på sit højeste. Det er alt sammen håndarbejde, og en dygtig arbejder kan plukke op til 2 kilo blomster i timen.

Der går mellem tre- og firetusinde kronblade til at fremstille et kilo rosenolie, hvilket berettiger en pris på 5.000 €.

Den fem hektar store have producerer 5,5 tons planter om året. Det er langt fra nok for medicinalfirmaet WALA, som udover Dr. Hauschkas kosmetik fremstiller naturmedicin og kosttilskud. Derfor lægges produktionen ud til selvstændige, biodynamiske dyrkere i området. I de senere år har firmaet også sat omfattende dyrkningsprojekter i gang i blandt andet Bulgarien og Rumænien.

Eckwälden er navnet på den lille by, hvor WALA har sit hovedsæde, sine laboratorier og sin fremstillingsvirksomhed. Her har tiden stået stille lige som i haven. Her findes der ingen supermarkeder – ikke engang en fødevareforretning! Det kommercielle står ikke i høj kurs, og bag de stille og rolige villafacader bor mange af de mere end 400 arbejdere fra haven og WALAs andre enheder. Nogle kvinder med den typisk rosa Dr. Hauschka hud cykler forbi. Ellers ses ingen mennesker. De er enten på arbejde eller også sover de ud efter nattevagten. I Eckwälden arbejder man nemlig syv dage om ugen, da dyrkning, høst og fremstillingscyklus følger sol- og månesystemet.

Stor succes i Danmark Rudolf Hauschka, der døde i 1969, var kemiker og hele sit liv en søger. Hans konstante spørgsmål til alle, han mødte, var, hvad er livet? Han fik svaret G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:19

Side 7

af filosoffen Rudolf Steiner: Hvis du vil vide, hvad livet er, så studer rytmerne – de er det bærende i livet. Det blev Rudolf Hauschkas inspiration og alene ud fra hjælp af livsrytmerne, vand og kronblade skabte han den første rosenekstrakt. Det kunne beholde sin kraft i 30 år uden nogen form for konservering.

Efter et frugtbart møde med Elizabeth Sigmund 30 år senere, blev Dr. Hauschkas hudpleje lanceret i 1966. Elizabeth Sigmund havde studeret kulturog kosmetikhistorie blandt urfolkestammer og etableret sit eget kosmetikinstitut i Sverige.

Dr. Hauschka er i dag en fond, hvor medarbejderne er med og deler et eventuelt overskud. Det skaber et helt unikt virksomhedsklima, hvor mennesker holder ved og arbejder her hele deres aktive liv.

- Hos Dr. Hauschka er fortjeneste ikke et mål i sig selv,

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

siger eksportchef Judith Weber.

Det er blot en forudsætning for at kunne drive firmaet videre.

Vores priser er derfor på linie med vores firmapolitik. For os skal produktprisen være logisk, og vi mener, at størstedelen af forbrugerne skal have råd til at købe vores varer.

1998 var året, hvor Dr. Hauschka relancerede sit produktprogram og sin emballage. Det var også året, hvor verden for alvor fik øjnene op for mærket. I dag omsætter firmaet for 60 mio. €, og 35 % af produktionen går til eksport.

Lille Danmark er det mest succesrige marked pr. indbygger!

Anderledes hudplejekoncept Dr. Hauschkas dyrknings- og produktionsmetoder har det eneste formål at fremhæve og forstærke en olies eller en plantes naturlige egenskaber.

Produkterne er præcis på samme måde skabt for at kunne stimulere og forstærke kroppens

og hudens egne funktioner.

Produkterne indeholder naturligvis hverken alkohol, konserveringsstoffer eller kunstig parfume- og farvetilsætning. Selve konceptet er, at produkterne skal hjælpe huden med det, den er aller bedst til, nemlig at reparere sig selv.

- Du kan ikke "kurere" en hudtilstand som for eksempel fedtet eller tør hud ved at fjerne symptomerne, forklarer Dr. Hauschkas cheftræner, Claudia Bezold-Ferrari. Du skal ned på et dybere plan. Det er kun ved at få huden til selv at agere og skabe sin egen fugt og sit eget fedt, at du kan skabe normalitet og balance. Kosmetikprodukter, der tilfører for meget, kan gøre huden doven og mæt. Den holder ganske enkelt op med at arbejde på egen hånd.

Claudia fortsætter: - Hvis du fx giver huden en masse næring til natten, er det lige som, hvis du selv spiser et

kæmpe måltid lige inden, du går i seng. Du kommer til at sove dårligt, og kroppens funktioner forværres. Et "let måltid", der kun består af rengøring, aktiverer og stimulerer huden til selv at stå for nattens reparationsarbejde, der sker i forskellige etaper.

Dr. Hauschka er altså ikke blot biodynamisk kosmetik. Det er også et anderledes hudplejekoncept, som blandt andet stjernerne og modellerne har taget til deres hud. Bl. a. Julia Roberts, Kylie Minogue og Brad Pitt er fans.

- Den bedste reklame for os er, at mennesker, der har råd til hvad som helst, foretrækker vores produkter, siger Judith Weber stolt. ■ Foto og copyright: WALA Heilmittel GmbH.

7

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 8

Fra mark til krop uden skader på mennesker og miljø AF HENRIK GRÜTTNER

En historie om hvordan tøj kan blive bæredygtigt

Tøj og tekstiler er nok det område hvor globaliseringen giver sig de mest markante udslag for tiden. Produktionen flytter i stor stil til lavtløns-lande hvor hensyn til medarbejdere og miljø kan være helt ude af kontrol. Men der findes alternativer og denne artikel fortæller historien om et af dem – en historie om hvordan to ihærdige englændere har etableret et bæredygtigt alternativ.

Hvert år bliver hundredvis af bomuldsdyrkere syge af arbejdet med de kemiske plante-beskyttelsesmidler og tusindvis af mennesker får allergi eller andre gener af de kemiske stoffer der bruges til blegning og farvning af bomuldstoffet. Alligevel kan man ikke komme uden om at bomuld er et fantastisk materiale til fremstilling af tøj – når det ellers produceres med ordentlige hensyn til mennesker og miljø.

Denne erkendelse er baggrunden for at Abigail og Thomas Petit gennem de sidste ti år har arbejdet målrettet mod at etablere en produktion af ’fair-trade’ økologisk bomuldstøj

8

ECOFORUM

og sammen har skabt firmaet Gossypium.co.uk, der har betydelig succes i England (’Gossypium’ er det latinske navn for bomuld – så det er ikke så mystisk, som det lyder).

Firmaets motto er et citat af Gandhi: ‘There is no beauty in the finest cloth if it makes hunger and unhappiness’ (’Der er ingen skønhed i de fineste klæder hvis de skaber sult og ulykke’). Og netop det at sikre bomuldsdyrkerne, producenterne og syerskerne et godt og ordentligt liv er det gennemgående i de fair trade principper, som firmaet bekender sig til (- se box 1).

Dyrkningen af bomulden og produktionen af tøjet foregår i Indien, hvor ’Abi’ og ’Tips’ levede i flere år, mens de var med til at etablere et netværk af økologiske dyrkere, som i dag tæller omkring 20.000 medlemmer (www.agrocel.in).

Omkring 650 af disse dyrker hovedsagelig økologisk bomuld.

Og det er faktisk ikke så ligetil, så det er derfor vigtigt at arbejde sammen i et netværk, så man kan lære af hinanden.

Man afsætter også bomulden i fælleskab, så man kan sikre ordentlige langsigtede aftaler med køberne - og rimelige priser. Økologisk bomuld bliver

nemlig uvilkårligt dyrere and den konventionelle bomuld, bla. fordi den skal håndplukkes og forarbejdes skånsomt (-se mere om bomuld i box 2).

Jeg mødte Abi for fire fem år siden i et europæisk udviklingprojekt og blev fascineret af hendes engagement - og ligefremme og charmerende væsen. Hun kom til møderne i sit smukt farvede tøj og havde sin 5-6 årige datter med – og hun gjorde det med en naturlighed der fik os ’pingviner’ til at føle os malpalcerede med jakke og slips. Sådan virkede hun i hvert fald på mig, og jeg tror, at denne evne til at stå ved sine synspunkter på en ligefrem og naturlig måde, er en væsentlig grund til, at det er lykkedes at etablere firmaet.

For et par år siden fik jeg mulighed for at arbejde mere frit med de ting jeg ønskede, og jeg tog derfor kontakt til Abi for at høre om muligheden for at lancere ’hendes’ tøj i Danmark.

Hun var positiv og siden har jeg gradvis udbygget importen af specielt tøjet til yoga, pilates og afspænding. Firmaet producerer dog også baby- og børnetøj samt undertøj og nattøj til voksne. Interesserede kunder eller forhandlere kan

henvende sig til artiklens forfatter.

Abigail har lige udgivet en bog om sine erfaringer med tekstilproduktion med titlen: ’The Eye of the needle’ (’Nåleøjet’). I bogen, der er fortalt som et eventyr, fortæller hun, hvordan hun allerede som barn var fascineret af at sy, og bl.a. syede dukker til sig selv og andre. Bogen handler dog især om hvordan hun på sine rejser rundt i Indien og Pakistan gjorde fem opdagelser, som på forskellig måde fik betydning for firmaets produktion.

Hendes første opdagelse var, at vævning (- og strikning) kan udføres ’stille og roligt’ i modsætning til ’hurtigere og hurtigere’. Når vævning og strikning udføres stille og roligt, kan det gøres uden at fibrene skal smøres ind i kemikaler for at holde til belastningen i væv og strikkemaskine, og derfor forbliver fiberen stærkere og sundere.

Hun blev også opmærksom på skønheden i broderier – som en af hendes indiske venner sagde til hende: ’broderier er smukkere end diamanter’. Indiske håndbroderier, som det kan tage op til tre måneder at sy, kan man naturligvis ikke sætte

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 9

B redygtigt t¿j til afsp nding, yoga og fritid...

Funktionelt design i luksus kvalitet flkologisk bomuld — handlet fair trade Designet til yoga og afsp nding Behageligt - ogs til fritiden Tlf: 40 20 34 64 www. gossypium.dk

på seriefremstillet tøj, men alt Gossypiums tøj er mærket med et broderet logo, som en hilsen til skønheden i broderierne.

Som den tredje opdagelse blev hun klar over at kunsten at farve og dekorere tøj kan udføres meget mindre ’griset og snavset’ end den sædvanlige industrielle måde. Ved at undlade blegning af tøjet inden farvning kan fibrene bevares sunde og stærke, og ved at anvende de rigtige farver, kan man få farverne til at binde sig til fibrene, så de holder længe.

Den fjerde opdagelse er lidt svær at forklare. Hun opdagede, ’at det ikke var godt for syerskerne at sy for købere ’langt væk’ – måske endda af en metervare som er produceret ’langt væk’ – hvis de også skal kunne passe deres familie’. Forklaringen er, at når kunden og leverandøren af tøjet lever langt væk, så glemmer de tit at tænke på at sikre en jævn og rolig tilgang af ordrer og materialer. Derved kan der opstå perioder, hvor der ikke er noget at lave, og i andre perioder skal der arbejdes døgnet rundt for at sikre, at ordren kan leveres til tiden.

Dette er jo ikke en menneskeværdig måde at leve på for syerskerne, så derfor er

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

det vigtigt at produktionen styres lokalt – også selv om produkterne skal sendes til England eller Danmark.

Hendes femte og sidste opdagelse anser hun selv for den væsentligste. Hun blev opmærksom på hvordan de syntetiske fibre – produceret fra råolie gennem snedige kemiske synteser – i stigende grad fortrænger de naturlige fibre. Det kunne måske være fint hvis de var lige så gode, men for tekstilteknikeren Abigail er der tale om ’død spagetti’, som slet ikke har de gode egenskaber som bomuld og andre naturfibre. Begrebet ’spagetti’ bruger hun fordi de syntetiske fibre dannes ved at blive presset ud gennem små huller i en plade – ligesom spagetti. Hun har også oplevet, hvordan indiske bomuldsbønder begik selvmord ved at drikke af deres pesticider, fordi de ikke længere kunne få en pris for deres bomuld, de kunne leve af. Som en konsekvens af faldende bomuldspriser på verdensmarkedet – som igen er en konsekvens af den enorme stigning i produktionen af syntetiske fibre.

Historien om Abi og Tips er for mig et eksempel på, at det

kan lade sig gøre at sikre ordentlige menneskevenlige og miljøvenlige tekstiler i en verden fyldt af syntetiske materialer. Den er samtidig historien om et ungt par som gør en forskel i en verden af multinationale tøjfirmaer. ■ Bomuld

Bomuldsplanten er 7-8 måneder om at udvikle sig. Den kræver meget varme, vand og næring – og ligner i øvrigt Hibiscus, som mange kender.

En plante sætter typisk 8-10 blomster som skal modne og sætte frø, for det er frøhårene der kartes, spindes og væves eller strikkes til tøj. Frøene bruges til bomuldsolie og foder, på samme måde som vi kender det fra raps.

Der går omkring tre planter til en t-shirt. Økologisk dyrkning af bomulden kan ske ved at man bruger blandingskulturer – eksempelvis har det vist sig at ’Linser’ virker godt sammen med bomuld. Det er også vigtigt at rotere mellem flere marker for at komme af med skadedyrene – ligesom vi kender det med kartofler.

Agrocel / Gossypium bruger det Hollandske SKAL til at certificere at de internationale IFOAM kriterier for økologisk dyrkning er opfyldt. ’Fair trade’

Gossypium bruger FLO fairtrade kriterierne og FLOCERT certificerer at kravene opfyldes.

Kort fortalt handler det om: • Fair priser for producenten.

Priserne sikrer en rimelig indtægt, ordentlig miljøbeskyttelse og økonomisk sikkerhed. (Agrocel sikrer at prisen på bomulden ligger 8 % over markedsgennemsnit.)

• Længerevarende samarbejde der tillader producenten at bidrage økonomisk til udviklingen i det lokale samfund.

• Gode arbejdsforhold for medarbejderne, herunder indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og retten til organisering.

• Respekt for menneskerettighederne, især kvinders, børns og svagtstillede personers rettigheder.

• Udvikling af økologisk sunde produkter og bæredygtig produktion som en del af fair trade partnerskabet.

9

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 10

Hvorfor købe økologisk tøj? ®

AF ANNI VEDEL

De fleste almindelige forbrugere ved efterhånden godt, hvad der ligger i ordet økologisk, når det omhandler fødevarer, men mange kigger stadig undrende, når talen er om tøj. Økologisk tøj kan for mange være en lidt for frelst tankegang. Med spørgsmål som ”hvordan kan tøj være økologisk?” oplever jeg tit, at mange stadig er skeptiske.

Spørgsmålet leder dog ofte hen i en god dialog, hvor jeg kan forklare, hvad det egentlig betyder, når tøj kaldes økologisk. Langt de fleste forbrugere ville kun købe økologisk bomuld f.eks. hvis de kendte mere til den miljøbelastning bomuldsproduktion udgør.

Købsadfærden hos Nuno, der sælger økologisk baby- og børnetøj har ikke ændret sig igennem de sidste fem år, men der er kommet langt flere kunder til. Den generelle bevidsthed omkring børns sundhed og miljø er blevet skærpet. Da Nuno startede i 2000 kunne varerne kun købes via hjemmesiden www.nuno.dk.

10

NUNO

Nu er butikken i Skibby også åben og dem som gerne vil røre ved tøjet og mærke kvaliteten før de køber, har mulighed for det. Tøjet sælges også en gros til butikker rundt omkring i Danmark.

Hvem er køberne?

Kunderne er typisk nybagte forældre, der er mere miljøbevidste end den almindelige forbruger. De kan være forældre til børn med allergi, eller de har selv allergi og vil derfor gerne gøre en ekstra indsats for at undgå, at deres barn får allergi senere.

Mange bedsteforældre køber til deres børnebørn, de sætter foruden miljøbevidstheden også stor pris på den høje kvalitet.

Det meste tøj der sælges i Nuno bliver syet og indfarvet i Europa. Når tøjet har den høje kvalitet kan det bruges af flere børn. Det fremmer også bæredygtigheden.

Kunderne kommer fra forskellige geografiske områder i Danmark. Der er et tydeligt billede af, at forbrugere fra provinsen måske ikke generelt

er så miljøbevidste som forbrugerne i de større byer, men til gengæld er de mere vant til at bestille via postordre og internettet, da mulighederne for shopping er mere begrænsede i provinsen.

Fælles for dem alle er, at de er utrolig loyale.

schweiziske firmaer, der har mange års erfaring med økologiske tekstiler. I Tyskland findes bl.a. kbA (kontrolliert

Økologimærkning

Tøj der er produceret med EU Blomsten eller Svanemærket er ikke nødvendigvis økologisk. I Danmark har vi når det gælder tekstiler ikke et miljømærke, der modsvarer vores røde Ø-mærke på fødevarer. Læs mere på www.ecolabel.dk om miljømærkning af tekstiler herhjemme.

I vores nabolande findes der flere mærkninger, der tilkendegiver hvorvidt tøjet er økologisk, og om det er certificeret som økologisk, altså kontrolleret af en organisation. For hvis tøjet skal sælges som økologisk, kræver det, at det lever op til en række krav. Nuno forhandler tøj fra anerkendte tyske og

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 11

Økologisk og naturligt legetøj og tøj

Smukt og enkelt kvalitetslegetøj i naturmaterialer, der stimulerer fantasi og sanser. Økologisk Baby- og børnetøj fra 0-10 år.

Besøg Danmarks største butik med økologiske børneprodukter eller klik ind på www.nuno.dk hvor du kan bestille direkte.

Nuno, Hovedgaden 60, 4050 Skibby. Tlf 46400990 Åbent man-tirs. 10-14, tors-fre. 10-17.30, lørdag 10-14

biologische Anbau), Demeter, BioRe, og IVN, der kontrollerer og certificerer økologisk tøj.

På bl.a. www.remei.ch eller www.naturtextil.com kan du på engelsk eller tysk læse mere om de strenge krav der er til hele produktionskæden. Økologisk bomuld

Først og fremmest skal råvaren være dyrket økologisk. For f.eks. bomuld, der er en af de afgrøder, der sprøjtes allermest, spiller det en væsentlig rolle om bomuldsplanten er dyrket økologisk eller ej. Økologiske bomuldsmarker gødes og

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

ukrudtsbekæmpes udfra rene biologiske metoder. Bomulden håndplukkes og man skal skifte afgrøder på de enkelte marker, således jorden ikke bliver udpint.

Det er forbudt at benytte kemikalier som pesticider, ukrudtsmidler, kunstgødning samt afløvningsmidler der får bladene til at visne så frøkapslen med bomulden hurtigere kan plukkes. Alt dette betyder samtidigt at der ikke sker en ophobning af kemikalier i økologisk bomuld.

Hele 25 procent af verdens pesticidforbrug sker i forbindelse med dyrkning af bomuld! Bomuld udgør oven i købet kun fem procent af afgrøder, der dyrkes. Det tydeliggør, hvor meget miljøet belastes i de lande, hvor bomulden produceres, som f.eks. Indien, Pakistan og Tyrkiet.

Udover at bomulden skal dyrkes økologisk, mens planten vokser på marken, stiller kontrolmærkningerne til økologisk tøj også krav om hvorledes tekstilerne behandles i selve produktionen af tøj. Der

er strenge regler for, at der ikke må benyttes klor til blegning af hvidt tøj, formaldehyd, azofarvestoffer eller tungmetaller.

Kemikalierne kan have flere skadelige følgevirkninger på mennesker og specielt babyer og børn er mere udsatte end voksne. Flere og flere børn og voksne får i dag konstateret allergi og eksem, og ingen kan give en entydig årsag hertil.

Men kemikalier i vores tøj kan være en af flere årsager.

kemikalierne under høsten af bomulden.

Hvorfor er der ikke omtale af økologisk uld, silke eller hør i denne artikel? Økologisk uld findes, og det er stof nok til en separat artikel. Fremstillingen af silke og hør er langt mindre miljøskadelig end produktionen af bomuld, og derfor eksisterer økologisk silke og hør endnu ikke i kommerciel målestok. ■

Tænk globalt

Vi skal ikke kun tænke på vores eget miljø, men i stor udstrækning tænke globalt og se på miljøet hvor bomulden dyrkes. I lande som Danmark og andre velfærdsstater burde man have overskud og vilje til at træffe et valg om at købe økologisk bomuld og på den måde bidrage til et bedre miljø på lang sigt. Markerne kan ikke i det uendelige absorbere de kemikalier, der benyttes ved konventionel bomuldsdyrkning.

Samtidig udsættes arbejderne i bomuldsmarkerne, der ofte er unge eller børn også for

11

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 12

Er vi ved at ødelægge vores mulighed for at kunne reproducere os? ®

A F L A R S A . C L A R K O G J E N S - E R I K T I N G ST E DT

Sprøjtemidler med hormonlignende egenskaber er blevet sat i forbindelse med faldende sædkvalitet hos mennesker. Nu viser ny forskning offentliggjort i det ansete tidsskrift Science, at pesticidet methoxychlor og svampemidlet vinclozolin ikke bare forringer sædkvaliteten hos hanrotter, men også kan forårsage permanente forandringer i rotternes arvemasse, således at den dårlige reproduktionsevne nedarves til efterfølgende generationer. Det er den foruroligende konklusion forskeren Michael Skinner og hans team fra Washington State University er kommet frem til.

Vinclozolin bruges af vinindustrien til bekæmpelse af svampeinfektioner. Det er kendt, at vinclozolin kan forårsage reproduktionsforstyrrelser hos hanner. Udsættes hunrotter for høje doser af vinclozolin hver dag under graviditeten, så føder de hanrotter, der er sterile. Når Skinners gruppe begrænsede perioden med vinclozolinbehandling til tidspunktet for dannelsen af testikler hos rotter, det vil sige kun dag 8 – 15

12

under graviditeten, så blev afkommets hanner ikke længere sterile, men havde dog en markant (20 %) nedsat sædcelle produktion.

Avlede forskerne videre på dette afkom af vinclozolinbehandlede hunner, så opdagede de til deres store overraskelse, at effekten af vinclozolin var arvelig.

Den samme dårlige sædkvalitet (20 % reduktion i antal af sædceller) gik i arv hos 90 % af hannerne i alle de fire generationer forsøget varede. Ingen af disse rotter havde været udsat for vinclozolin-behandling, og alligevel arvede fjerdegenerationsrottehannerne den samme lave sædkvalitet som deres tipoldefar, der havde fået det af sin vinclozolin-behandlede mor.

Ved at parre andengenerationsrotter af hvert køn fra bedstemødre, der havde været behandlet med svampemidlet med normale rotter dvs. rotter, der ikke havde været udsat for vinclozolin, fandt forskerne, at den defekte sædkvalitet nedarves fra faderen, og ikke fra moderen. Lignende resultater blev også opnået med methoxychlor, der anvendes

H H V. Z O O L O G O G M O L E K Y L Æ R B I O L O G

som pesticid i stedet for DDT. ”Farerne ved disse miljøgifte er langt mere udtalte, end vi havde troet” udtaler en bekymret Michael Skinner til Science.

Der eksisterer altså en reel mulighed for, at når først en sådan reproduktionsdefekt er blevet introduceret i en population, så vil den nedarves fra generation til generation i en uendelighed. Med andre ord, når skaden først er sket, så synes den uoprettelig. Hvis disse resultater bekræftes af andre forskere, så vil det radikalt ændre vores syn på stoffer med hormonlignende egenskaber, og vores omgang med dem, for hvis disse stoffer kan føre til arvelige forringelser af reproduktionsevnen hos hanner, så vil de formodentligt også kunne påvirke andre vigtige områder af dyrs og menneskers biologi.

Hvordan disse miljøgiftes virkning kan skrives ind i arveanlæggene vides ikke med sikkerhed. Den mest sandsynlige forklaring er efter Skinners mening, at det skyldes ændringer i den epigenetiske programmering af arve-

anlæggene (se faktaboks).

Andre forskere har tidligere vist, at ganske få dage efter befrugtningen fjernes alle de epigenetiske markeringer fra kromosomerne, de nulstilles, så at sige. Men på et tidspunkt mellem nulstillingen af kromosomerne og til midt i graviditetsperioden genskrives alle de epigenetiske markeringer igen ind i arveanlæggene.

Skinner gruppen mener, at det netop er i denne kritiske periode, at miljøgifte med hormonlignende egenskaber kan påvirke reprogrammeringen af arveanlæggne negativt, og f.eks. forårsage reproduktionsdefekter, der nedarves fra generation til generation.

At miljømæssige påvirkninger kan skrives ind i arvemassen, og nedarves i fremtidige generationer er opsigtvækkende nyt for forskerne. Og der er ingen grund til, at tro, at dette ikke også gælder for mennesker.

Hos danske mænd er sædkvaliteten faldet markant.

Den internationalt kendte danske reproduktionsbiolog professor Niels E. Skakkebæk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 13

Der er derfor syv gode grunde til at spise økologisk Økologiske afgrøder er ikke behandlet med sprøjtemidler eller hormonlignende pesticider-/fungicider. Tidligere undersøgelser har vist, at økologiske grøntsager indeholder store mængder flavonoider, der kan virke sundhedsfremmende hos mennesker.

Andre undersøgelser fra Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum har vist, at hvis rotter spiser økologiske fødevarer, forbedres deres immunforsvar.

Kan man slutte fra rotterne i Foulum til mennesker betyder det, at økologisk kost styrker immunforsvaret. Økologisk kost indeholder det livsvigtige E-vitamin, som beskytter kroppens celler mod beskadigelse og forebygger hjerte-karsygdomme. Desuden har undersøgelserne vist, at der er mindre tendens til fedtdannelse hos forsøgsdyrene, og at de har et bedre temperament.

Med den seneste undersøgelse må man konstatere, at der er flere grunde til at man som forbruger bør spise økologisk.

De syv gode grunde til at spise økologisk har dokumenteret, at siden 1938 er antallet af sædceller hos danske mænd mere end halveret fra 133 millioner sædceller til 66 millioner per milliliter i 1990. Vi er altså allerede meget tæt på den grænse på ca. 40 millioner sædceller pr. ml., hvor menneskets forplantningsevne, ifølge N. E. Skakkebæk, vil påvirkes negativt. Kilde: professor N.E. Skakkebæk et al. ”Evidence for decreasing quality of semen during past 50 years”.

British Medical Journal 1992 Sep 12; 305 (6854): 609-13.

Det kan betyde, at vi gennem vores brug af svampemidler og pesticider langsomt er ved, at forringe vores mulighed for at reproducere os selv. I Danmark er vinclozolin og nogle lignende pesticider forbudt, men i mange importerede produkter er der brugt vinclozolin, og det sker endda hyppigt, at de gængse grænseværdier er overskredet.

Grænseværdier der kun er lavet i henhold til stoffets giftvirkning, og ikke dets effekt på forplantningsevnen. Men selv om stofferne ikke bruges i dag, så kan de allerede have

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

forårsaget vedvarende negative kvalitetsændringer af sæden hos mange mænd, da stoffet tidligere har været brugt meget. Og endelig findes der mange andre stoffer med hormonlignende virkninger, der endnu ikke er forbudte, og som stadig bruges i f.eks. rengøringsmidler og plastik.

Hvis disse forsøg med rotter også er gældende for mennesker, hvilket ikke er en urimelig antagelse, så betyder det at gravide kvinder i en tremåneders periode af graviditeten vil være følsomme overfor pesticider og svampemidler som vinclozolin.

Hvis en kvinde i denne periode bliver udsat for vinclozolin, så vil ikke bare hendes drengebørn få en forringelse af sædkvaliteten, men også alle efterfølgende drengebørn af hendes sønner vil give denne egenskab videre generation efter generation. En arvelig virkning, der er irreversibel, og som direkte truer vores mulighed for at forplante os.

Økologiske afgrøder er ikke sprøjtet eller behandlet med hormonlignende stoffer eller pesticider og fungicider. De indeholder derfor ikke stoffer der kan give epigenetiske ændringer af arvemassen.

De økologiske dyrkningsmetoder, uden brug af sprøjtegifte, beskytter miljøet og økosystemerne både på markerne og den omgivende natur. Økologisk dyrkning fremmer diversiteten på markerne.

Dyrevelfærd. De økologiske regler for produktionsdyr, tilgodeser meget bedre forholdene for dyrene end de konventionelle produktionsmetoder. F.eks. skal dyr der opdrættes økologisk have adgang til friarealer. Økologiske produkter indeholder ikke genmodificerede organismer (GMO). Økologiske grøntsager er sundere end konventionelle grøntsager. Undersøgelser med rotter på Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum har vist, at rotter, der spiser økologiske produkter, har et bedre immunforsvar og ikke så hyppigt udvikler cancer.

Der må kun bruges ganske få tilsætningsstoffer i økologiske produkter. Kun 36 ud af 350 tilsætningsstoffer er tilladt i forarbejdningen af økologiske fødevarer.

Landssammenslutningen af Grønne Familier opfordrer hermed forbrugerne til at efterspørge de økologiske produkter. Det er forbrugernes krav om mere økologi, der er med til at fremme den økologiske produktion.

FAKTA Termen epigenetik dækker over, at en egenskab kan nedarves, uden at der er tale om mutationer i arvemassen DNA. Små kemiske molekyler kaldet methyl kan sætte sig på DNA, og derved styre om og hvor længe, gener skal aktiveres eller inaktiveres. Epigenetik er en form for cellens hukommelse. Forskerne mener, at det er cellens RNA, der kan sætte methyl på DNA’et og derved styre aflæsningen.

13

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 14

Hobbydyr Grønne Familier har støttet udgivelsen af pjecen ”Dyr er ikke bare profit !” fra Center for Biodiversitet. Dyrehold som hobby og traditionel småavlerkultur af gamle, lokale dyreracer er truet af sygdomsbekæmpelsen i det industrielle landbrug. Gældende EUregler giver lokale myndigheder ret til at aflive og destruere alle tamme dyr inden for en 3 - 10 km zone omkring et udbrud af smitsomme sygdomme i industridyr – også selv om dyrene ikke er smittede! Læs mere på www.biodiverse.dk eller bestil pjecen fra Landssekretariatet.

Mad&BRÆNDSTOF GRØNNE DAGE · SKØNNE SMAGE 24.-25. SEPTEMBER 2005 KL. 10-17 ej 10 Grubbisekevfrugtplantage) olog (i den øk ldborg 4862 Gu

nrik Boserup • M ad me d ko kk en He • Få mo ste t æb ler • Øk olo gi sk ma rke d ar er • M ilj øv en lig e by gg ev og mi ljø • De ba t om fø de va re r ier • Ko nk ur re nc er om pr æm • Ak tiv ite ter fo r bø rn • Ca fé og mu sik l afleveres senest kl. 13.00

HUSK - Æbler ska

Entré 0,r. 2 s k Vo ne gkratis n r bø

LOF-Sakskøbing S TØTTET AF: ARTIKEL 33 ORDNINGEN OG MERKUR BANK

14

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

er

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 15

Regler for animalske produkter

Økologi Når du tænker på fremtiden

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 16

Krav til de enkelte kødtyper:

Hvornår må et produkt kaldes økologisk ?

Betegnelsen ”økologisk” må i EU kun benyttes, når produktet kommer fra landbruget og lever op til EU-forordningen om økologisk produktion.

EU’s regelsæt gælder både for planteproduktion og for økologisk dyrehold. Alle varer der sælges i EU med betegnelsen økologisk, biologisk, organisk eller lignende skal derfor som minimum leve op til EU’s regelsæt.

EU’s forordning kræver, at økologiske landmænd kontrolleres mindst én gang årligt. I Danmark foretages kontrollen af myndighederne. I flere andre lande er der tale om en privat kontrolorganisation. Myndighederne skal desuden godkende import af økologiske varer, der kommer fra lande udenfor EU. I disse tilfælde skal produktionen hele vejen igennem være kontrolleret at et kontrolorgan som EU har godkendt.

Økologisk oksekød • Økologisk kvæg skal have 100 % økologisk foder • Der er meget skrappe krav til medicinering • Kvæget skal have adgang til friarealer • Kvæget skal have adgang til græsning om sommeren i 150 dage • Kvæget skal have dagslys i stalden • Blødt leje til dyrene, så blødt at lejet formes efter kroppen • Der er i lovgivningen fastsat arealkrav til kvæget • Kalve skal have dækket deres suttebehov • Kalve skal have mælkefodring i mindst 3 måneder

De mere generelle betingelser for økologisk produktion omfatter følgende: • Alle fødevarer der sælges som økologiske i Danmark skal som minimum overholde EU’s økologiregler eller regler som svarer til disse.

• Kravene til det danske røde Ø-mærke er lidt skrappere end EU’s økologimærke.

• Genmodificeret foder må ikke bruges i den økologiske produktion.

• Der tages meget hensyn til dyrevelfærden i den økologiske produktion, f.eks. skal alle dyr have adgang til friarealer.

• Der er meget restriktive regler for brug af medicin f.eks. antibiotika.

• Det er forbudt at bruge hormoner til at fremme vækst eller brunst.

• Økologiske varer fra andre ikke EU-lande, er også under kontrol af myndighederne.

For at kunne opnå status som økologisk produktion er der en række regler som producenterne skal overholde. I det følgende er hovedtrækkene af disse regler for animalsk produktion. Det er især vigtigt at bemærke, at de krav der er anført under de enkelte kødtyper for økologisk produktion, ikke skal overholdes i den konventionelle produktion.

Økologisk svinekød • Økologiske svin skal have adgang til friarealer • Minimum krav til plads: 1,3 m2 indendørs og 1 m2 udendørs areal • Økologiske svin skal have grovfoder • Smågrise fravendes først efter 49 dage (21 dage i konventionel produktion) • Det er forbudt at halekupere • Spaltegulv er forbudt i liggearealet, og må maksimalt udgøre 50 % af det samlede gulvareal.

• Det er forbudt at fiksere drægtige søer • Det er forbudt at bruge el-drivstok ved af- og pålæsning af dyr • Mindst 80 % af foderet skal være økologisk – de resterende 20 % er omfattet af yderligere regler

Tekst og fotos : Lars A. Clark Kilde: Økologisk Landsforening, www.okologi.dk, Fødevaredirektoratet.dk, www.foedevaredirektoratet.dk, Alt om Økologi, www.alt-om-okologi.dk

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 17

Ø KO LO G I

Økologiske kyllinger

Økologisk mælk

• Der må maksimalt være 10 kyllinger pr. m2, (20 i konventionel produktion) • Kyllingerne skal have adgang til at komme ud • Mindst 75 % af kyllingernes foder skal være økologisk • Der skal være dagslys i stalden • Kyllingerne skal have mulighed for at sandbade • Der skal være siddepinde til kyllingerne • Kyllingerne er langsomt voksende, de lever i op til 81 dage (40 dage i konventionel drift)

• Økologisk malkekvæg skal have 100 % økologisk foder • Der er meget skrappe krav til medicinering • Malkekøerne skal have adgang til friarealer • Malkekøerne skal have adgang til græsning om sommeren • Kalvenes suttebehov skal dækkes • Malkekøerne skal have adgang til at ligge på et blødt leje

Økologiske æg • Der må maksimalt være 6 høns pr. m2, (16 i konventionel produktion) • Hønsene skal have adgang til at komme ud • Hønsene skal have grovfoder f.eks. frisk grønt o.l.

• Minds 80 % af hønsenes foder skal være økologisk • Der skal være dagslys i hønsehuset • Det er forbudt at klippe næbbene på hønsene • Der skal være siddepinde til hønsene • Den maksimale flok størrelse er 3.000

www.gronnefamilier.dk tlf. 3315 3345

GH3-2005

23/08/05

11:20

Side 18

Grønne Familier – Danmarks største grønne forbrugerforening Vær med til at give miljøet en hånd - hver dag.

Støt op om Grønne Familiers arbejde for: - at sikre ordentlige fødevarer - mindre emballageforbrug - flere miljøvenlige varer - flere økologiske varer - bedre information til forbrugerne Vi udgiver Danmarks eneste grønne forbrugerblad – Grøn Hverdag - fire gange om året Landsformand Lars Alexander Clark

Reg.nr.

KA73

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

81828318

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVNN Meddelelse til modtager

220 kr.

❏ Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2005-06

440 kr.

❏ Abonnement 2005-06

180 kr.

Kroner

Øre

.

.

,

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

❏ Medlemskab 2005-06

Dag

+81828318<

KVITTERING

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Måned

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVNN Kvittering

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

.

.

,

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 19

Mælken fra Thise Mejeri er fyldt med gode historier I løbet af de næste måneder vil mange af Thise Mejeri’s mælkekartoner blive illustreret med tegninger og tekster udført af børnebogsforfattere og illustratorer. Samarbejdet mellem kunstnerne og Thise Mejeri er formidlet af Hald Hovedgård, - og projektet er et led i Kulturministeriets Læselystkampagne.

Drik mælken · læs historierne · se tegningerne · oplev hele projektet på www.thise.dk

GRANTOFTEGAARD - økologisk landbrug med åbne stalde og adgang til mark og fold Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00. Rundvisning efter aftale : tlf. 20 21 28 38 Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre 8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Mellem sidste mandag i september og første tirsdag i maj, lukket søndag.

Traktørstedet, tlf. 44 77 37 13 har åben fra første onsdag i maj til og med sidste søndag i september: man-fre 11.00 – 15.00 og søn 11.00 – 15.00.

Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid. Økologisk Høstmarked, søndag 4/9 2005, 11.00 – 16.00.

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@balk.dk

Tjener dine penge noget formål?

RING

at pengei pengeets kvitte-

re

(6%2$!'3+/34

LIGE TIL D REN

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

UBEHANDLET

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’

REN ULD

varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Nærmere information

M/LANOLIN

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

N AT U R L I G B E K L Æ D N I N G

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

19

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 20

Brint og DME til køretøjer ®

AF JESPER SCHRAMM

På DTU arbejdes der på Institut for Mekanik Energi og Konstruktion på ”nye drivmiddelkoncepter” til køretøjer. Arbejdet, som primært udføres af de studerende, er bl.a. en del af CDIO (Conceive, Design, Implement and Operate) undervisningen på DTU. D.v.s. de studerende skal fange en idé, udforme den til et produkt, der sidenhen udføres i praksis og afprøves.

Idéen, som først fødtes i slutningen af 2003, var altså et ”nyt drivmiddelkoncept”, d.v.s. en alternativ måde at forsyne et køretøj med energi på. Køretøjet skulle også være så energiøkonomisk som muligt, d.v.s. brændstofforbruget skulle minimeres.

DME

I forbrændingsmotor-gruppen på DTU har vi gennem længere tid været på forkant med udviklingen indenfor anvendelse af DME (Di Methyl Ether) som alternativt brændstof til dieselmotorer. Det var derfor naturligt, at stille de studerende overfor udfordringen: ”byg et køretøj, som anvender DME i stedet for dieselolie”.

Fordelen ved at anvende DME er naturligvis at man undgår at bruge de konventionelle brændstoffer, som vi véd vil være brugt op i overskuelig fremtid. Desuden er DME et miljøvenligt brændstof, som, under forbrændingen i

20

DAN MARKS TE KN ISKE U N IVE RSITET

Brint

Spirit of Copenhagen FOTO: SØREN SVENDSEN

motoren, ikke forurener nær så meget som dieselolie. Specielt er partikelforureningen meget lav. Idag tænker man primært på DME, som produceres katalytisk ud fra naturgas, men DME kan også produceres ud fra andre energikilder, som f.eks. biomasse og kul. DME kan derfor indgå meget flexibelt i energiforsyningen generelt.

Produceres DME ud fra biomasse vil køretøjets forureningen med CO2 også være meget lav.

Resultatet blev ”Spirit of Copenhagen”, et såkaldt "prototype" køretøj med plads til en enkelt passager, som næsten må ligge ned, af hensyn til køretøjets frontareal, som må gøres så lille som muligt, for at undgå luftmodstand. Køretøjet vejer omkring 70 kg og er forsynet med en DME motor på 211 cc (en ombygget dieselmotor). ”Spirit of Copenhagen” blev i maj 2004 testet ved et stort internationalt

løb for studerende i Sydfrankrig (Shell Eco Marathon) og opnåede en femteplads i kategorien ”alternative brændstoffer”. Bilen kørte 583 km på samme energimængde, som er indeholdt i 1 liter benzin.

Vi havde flere ambitioner end til en femteplads, derfor besluttede vi at bygge et nyt DME køretøj til løbet i 2005.

Forbedringen af konceptet skulle bestå i at konstruere en mindre motor, der ville give mindre energitab, et mindre frontareal og et lettere køretøj.

Desværre nåede køretøjet ikke at blive køreklart i 2005, motoren kom ikke til at fungere efter hensigten, men der arbejdes naturligvis videre med henblik på at få køretøjet til at fungere næste år (eller næste år igen....). Grundkonstruktionen er klar til et væsentlig bedre resultat i nær fremtid- og køretøjet har allerede fået et navn: ”DTU Innovator”.

Efter resultatet i 2004 besluttede vi at gå videre med endnu et koncept, nemlig et køretøj, som skulle baseres på en brintdrevet brændselscellestak.

Brint er ofte nævnt som fremtidens brændstof til køretøjer. Og brint er et godt brændstof til motorer. Det kan bruges direkte i forbrændingsmotorer, som vi kender idag, dog med nogle modifikationer af motorerne, og det kan bruges i en brændsels-celle, som leverer strøm til en el-motor. I sidstnævnte version er forbrændingen helt forureningsfri, med vand som det eneste forbrændingsprodukt. Ved forbrændingen i traditionelle forbrændingsmotorer dannes kvælstofoxider, ligesom ved forbrændingen af benzin og diesel.

Brint kan tilvejebringes på to principielt forskellige måder, dels ved elektrolyse af vand, d.v.s. at ”råmaterialet” er elektricitet, og dels ved damp-reformering af brintholdige materialer som f.eks. naturgas og råoliebaserede brændstoffer, samt biomasse.

Brint kan således også indgå meget flexibelt i energiforsyningen og kan produceres ud fra vedvarende energi, f.eks. ved elektrolyse, hvor elektriciteten er baseret på vind- eller vandkraft, eller ved damp-reformering af biomasse, som forinden er termisk forgasset.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 21

Ikke mindre end 50 studerende var fra starten i september 2004 knyttet til udviklingen af ”DTU Innovator” og ”DTU Dynamo”, som brintbilen blev døbt. De studerende arbejdede i grupper med hver deres del af køretøjerne. Det viste sig hurtigt, at selve organiseringen af arbejdet var en stor udfordring med så mange involverede. Alle blev en vigtig del af projektet, og hvis blot en enkelt svigtede, blev resten af arbejdet forsinket. ”DTU Dynamo” blev klar til Shell løbet i 2005. Modsat ”DTU Innovator” var ”DTU Dynamo” en såkaldt ”Urban Concept” bil, d.v.s. en bil, som med mindre ændringer skulle kunne anvendes til at køre på vejene rundt omkring os. F.eks. skal chaufføren kunne sidde ret op og ned i et normalt sæde, og bilen skal have 4 hjul og for- og baglygter. Bilen ligner med andre ord et almindeligt køretøj.

Til gengæld er den også meget større end prototype bilerne, den er tungere og har et større

DTU studerende sammen med "DTU Dynamo" (til venstre) og "DTU Innovator" FOTO: SØREN SVENDSEN

frontareal. ”DTU Dynamo” vejede således omkring 160 kg. ”DTU Dynamo” blev en kollosal succés. Bilen vandt løbet for ”Urban Concept” biler og var i særklasse den mest energiøkonomiske - den kørte hele 671 km på energiindholdet fra 1 liter benzin! Ingen af konkurrenterne kom i nærheden af dette resultat – og så var det naturligvis ny verdensrekord.

Man kan så spørge sig selv: ”Hvorfor kører vi ikke rundt i køretøjer som dette”? Det kunne vi sådan set også godt, men der

er en del ting, som skal opfyldes først. For det første skal vi acceptere at køre rundt med meget mindre motorkraft end vi har idag, det vil sige, at vi ikke kan forvente at komme lige så hurtigt frem. Desuden er der en del sikkerhedsaspekter, der skal tages hånd om. Dette vil gøre køretøjet noget tungere og betyde en lidt dårligere brændstoføkonomi.

Med hensyn til brinten er der noget længere vej til målet.

Brinten skal bringes til veje.

D.v.s. hele infrastrukturen skal

ændres. Vi skal beslutte os for hvorledes brinten skal produceres og lave hele energiforsyningssystemet om.

Desuden er det et problem, at brint fylder meget, og tankkapaciteten i køretøjerne er derfor utilstrækkelig. Med energiøkonomiske køretøjer, som det her omtalte, er dette problem dog til dels løst.

Selvom målet synes at ligge noget ude i fremtiden er det vigtigt at beskæftige sig med visionære løsninger, som ”DTU Innovator” og ”DTU Dynamo” er eksempler på. De viser vejen, og ingen kan komme og sige, at det ikke kan lade sig gøre. For os på DTU er projekterne desuden en inspiration til at arbejde fremadrettet og de giver et fingerpeg om kvaliteten af de studerende, som vi uddanner.

Og de studerende - de er i verdensklasse! ■

Mere end bare en landbrugsskole • økologisk produktion – i teori og praksis • individuel tilpasset undervisning • mulighed for løn under uddannelse • uddannelsen kan tages på engelsk med praktikophold i udlandet • gode fritidsaktiviteter, f.eks. musik, sport, foredrag og kunst.

Interesseret? – se mere på www.kalo.dk

Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66 adm@kalo.dk, www.kalo.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

21

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 22

Bæredygtige biobrændstoffer til transport ®

AF E RI K STE E N J E NSE N

Bæredygtig samfundsudvikling Hver dag læser vi om stigninger i verdens energiforbrug, som vokser med en hastighed, der ikke er set siden midten af firserne. Samtidigt stiger olieprisen og tankstationerne skal snart til at bruge det fjerde ciffer på benzinstanderen. I takt med vores øgede forbrug af fossil energi øges belastningen af vort miljø med kuldioxid, med deraf følgende klimaændringer som konsekvens. I lande med kraftig vækst, fx Kina, er der nu en voldsomt stigende efterspørgsel efter olie, hvilket vil få prisen til at stige yderligere og de sidste ressourcer opbruges hurtigere. Der er nu en bred enighed bl.a. olieselskaber og geologer, at der kun er olie til ca. 30-40 års forbrug.

Det tog 125 år at bruge den første billion tønder, den næste vil blive brugt i løbet af 30 år. Det er en erkendelse, som også breder sig i olieselskaberne, som nu begynder at ændre navn til energiselskaber.

Bæredygtig samfundsudvikling er på den internationale dagsorden som aldrig før, bl.a. i form af FNs beslutning om at 2005-2014 er et internationalt tiår for: Uddannelse for bæredygtig udvikling. Et bæredygtigt samfund skal bygge på en bæredygtig energiforsyning. Der skal tages hensyn til miljø, økonomi og sociale aspekter, samt at vi tager ansvar for, at der er naturressourcer til kommende generationer.

Derfor haster det med at vi får

22

PROG RAM LE DE R, DR.AG RO.AFDE LI NG E N FOR BIOSYSTE M E R, FORSKNINGSCENTER RISØ

inddraget flere vedvarende energiteknologier i det globale samfund samtidigt med at vi ændrer vore forbrugsmønstre, dvs. bl.a. tænker mere i lokale ressourcer og nedsætter vort forbrug af energi med høj kvalitet (fx el og brændstoffer til transportsektoren). I den industrialiserede verden må vi gå forrest, da vi på mange måder er rollemodel for den tredje verden mht. vor levestandard og goder.

Vedvarende energi Vedvarende energikilder omfatter sol, vind, bølger, vand, biomasse (afgrøder, organiske restprodukter [halm, flis, husdyrgødning] og organisk affald [agro-industrielt affald, husholdningsaffald og slam]).

I 2004 udgjorde vedvarende energikilder ca. 14 % af den globale og af Danmarks energiforsyning. Globalt udgjorde olie, gas kul, gas og atomkraft hhv.

35, 24, 21 og 6 %. Af de vedvarende energikilder udgør biomasse 80 % globalt og 70 % i Danmark. I Danmark er det anvendelse af halm, træ og affald på kraft-varmeværker til fremstilling af el og fjernvarme. I Danmark udgør vindmøllestrøm den overvejende resterende del af den vedvarende energi og dækker i dag ca. 20 % af vort elforbrug.

Ca. 25 % af det samlede danske energiforbrug går til transport-formål og her er bidraget fra vedvarende energi pt. uden betydning.

Olieforbruget til transport fordeler sig på 47, 27 og 11 % til hhv. diesel, benzin og flybrændstof.

Biobrændstoffer til transport Brændstoffer i form af bioethanol (sprit), planteolier, biodiesel, biogas og på længere sigt biobrint kan fremstilles ud fra en hvilken som helst biomasse, dvs. plantemateriale (træ, græs, haveaffald, korn, olieplantefrø, roer, halm, flis) eller organisk rest/affaldsprodukt.

Nogle former for biomasse er bedre egnet til bestemte typer biobrændstoffer end andre (fx laves biodiesel ud fra olieplanter eller slagteriaffald). I transportsektoren kan vi benytte 5-10 % biodiesel eller bioethanol i vor eksisterende bilpark - det sker allerede i stort omfang i Sverige. At køre på 85 % bioethanol (E85) eller på rene planteolier kræver at motoren er indrettet hertil. EU har sat som mål, at vi i Europa anvender 2 % biobrændstof i transportsektoren fra 2005 og 5,75 % fra 2010. Den danske regering har imidlertid meddelt EU kommissionen, at Danmark ikke har tænkt sig at leve op til dette i 2005.

Fra plantemateriale til biobrændstof Danmark er et af de førende lande i verden med hensyn til udvikling af teknologier til omdannelse biomasse til bioethanol, især ud fra de dele af planten som kaldes lignocellulose. Plantebiomasse

dannes ved at solenergi driver fotosyntesen, således at der ud fra vand og CO2 dannes sukker. Dvs. solenergien oplages i plantens sukkermolekyler. Dette sukker kan så syntetiseres til andre stoffer i planten. Det kan være stivelse, som findes i store mængder i frø og kerner, til cellulose og hemicellulose, som findes i stængler, blade, træ, halm, hvor de er kittet sammen med lignin for at planten kan holde sig oprejst.

På Risø arbejder vi især med omdannelse af cellulose og hemicellulose til bioethanol.

Allerede nu findes der metoder til at udnytte stivelse fra kerner af korn og i USA anvendes majskerner i stort omfang til at producere bioethanol. Ligeledes har vi alle hørt om den brasilianske produktion af bioethanol ud fra sukkerrør. Ved denne proces presses lettilgængelige sukkerarter ud af rørene, som så benyttes til spritproduktion, men presseresten, der overvejende består af lignocellulose udnyttes endnu ikke, fordi der ikke er metoder hertil.

Derfor er det vigtigt, at der udvikles metoder for at plantebiomassen kan udnyttes optimalt, dvs. så vi anvender både kernen og halmen.

Det eneste der er til rest vil så være næringsstoffer og lignin, som kan recirkuleres til jordbruget.

Processen hvorved bioethanol fremstilles ud fra fx halm, træ eller græs omhandler følgende trin:

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 23

• Snitning af halmen • Kogning af halmen ved høj tryk og temperatur for at løsne lignin fra cellulose og bringe hemicellulose i opløsning • Tilsætning af enzymer som klipper cellulose/hemicellulose i stykker til mindre sukkermolekyler • Forgæring af sukrene med anvendelse af gær eller en anden mikroorganisme for at omdanne sukker til sprit • Destillering af alkohol fra opløsningen.

Efter destillering kan resten evt. bruges som et proteinrigt foder, til biogas eller recirkulere som organisk gødning til jordbruget.

Det er vigtigt, at der i processen bruges så lidt (og navnlig så lidt fossil energi) som overhovedet muligt. Derfor arbejder Risø bl.a. sammen med Elsam med at udvikle systemer til produktion af bioethanol, som etableres i tilknytning til et kraftværk, hvor man har en stor mængde overskudsvarme, som herved kan nyttiggøres til spritproduktion, eller at ligninresten som indeholder meget energi kan afbrændes på kraftværket, således at en del af energien i biomassen går til at drive spritprocessen.

Fra stivelsen i kornkerner kan man producere ca. 400-450 kg sprit pr. ton kerner og fra halm kan vi ved den nuværende teknologi producere ca. 250 kg sprit/ton.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

Halm er en vigtig ressource for fremtidens

potentielt kan bidrage til forurening af vandmiljøet, og som samtidigt vil have en ringe energibalance, da der til handelsgødningskvælstof og pesticidfremstilling medgår store mængder fossil energi.

fremstilling af biobrændstof Afslutning FOTO: DANSK LANDBRUG

Ved både at kunne udnytte kerne og halm vil der blive en væsentlig gunstigere energibalance, da der ikke skal bruges ekstra fossil energi for at producere halmen. Samtidigt vil der formentligt komme en bedre økonomi i produktionen af bioethanol. Fra 1 ha økologisk korn (ca. 3,8 tons kerne og 2,5 tons halm) vil man kunne producere ca.

2-2,5 tons bioethanol. Med disse omdannelseseffektiviteter ville vi ved økologisk dyrkning af korn på braklagte arealer i Danmark og anvendelse af disse kerner og halm samt anvendelse af den halm som i dag benyttes til afbrænding i kraftværker, formentligt kunne producere en mængde bioethanol der kan erstatte ca. 10 % af vort benzin og dieselforbrug.

Multifunktionelle energiafgrøder I Danmark har vi virksomheder, fx Elsam, der er meget interesserede i at udvikle biobrændstof-teknologier og dansk landbrug ønsker ligeledes at bidrage til at udvikle dette område. Biobrændstoffer kan på sigt bidrage med ikke ubetydelige

mængder energi til transportsektoren, fx ved at den halm der i dag anvendes til afbrænding til kraft-varme først anvendes som råvare til bioethanol hvorefter resten anvendes til afbrænding. Dyrkning af energiafgrøder fx pil, vedvarende græs, robuste kornarter og sorter med højt udbytte uden behov for pesticider og store mængde handelsgødning samt kvælstoffikserende planter vil kunne bidrage med biomasse, samtidigt med at disse afgrøder kan medvirke til at reducere næringsstofudvaskning i grundvandsfølsomme områder samt medvirke til en højere biodiversitet i danske kulturlandskab. Det vigtige er at denne udvikling kommer til at foregå på en bæredygtig måde. Det vil sige, at der fx ikke fjernes flere afgrøderester til energiproduktion end at man forsat sikrer jordens indhold af organiske stof, at man ikke øger dyrkningen af afgrøder som kræver store mængder handelsgødning og pesticider, som

Dansk landbrug har vist, at det er muligt at bevæge sig i en mere bæredygtig retning vedr. omlægning til økologisk drift og reduceret anvendelse af handelsgødningskvælstof. Der er store muligheder for at dansk jordbrug kan udvikle sig til at blive en af fremtidens vedvarende energikilder, som vil bidrage til at reducere CO2 emissionerne og dermed de globale klimaændringer samt ved produktion af multifunktionelle energiafgrøder, der kan have andre positive effekter for vort miljø og kulturlandskab. Hvis vi i Danmark får mere gang i anvendelsen af biobrændstoffer vil der uden tvivl være gode muligheder for danske virksomheder, der udvikler disse teknologier for også at eksportere disse teknologier. Der synes at være et godt grundlag for at Regeringen, erhvervslivet og danske forskningsmiljøer kan sætte mere skub i en lovende udvikling.

Vi har alle som forbrugere mulighed for at bidrage til denne udvikling ved at efterspørge biobrændstoffer. ■

23

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 24

Bæredygtighed er at lade være ®

AF THORBEN LUNDØ

Når den danske velfærdscivilisation får dårlig samvittighed over det voksende overforbrug, skal vi alle vaske hænder og erlægge aflad i form af økologisk, bæredygtig produktion og levevis – selvom mange dybest set erkender, at det er selve vor livsstil, der i virkeligheden er hovedproblemet.

I den danske miljødebat er et af nøglebegreberne bæredygtighed, som refererer til, at vores levevis skal afstemmes efter naturens ydeevne på økologisk vis.

Voksende grupper i samfundet finder ideologisk ståsted i denne trend, og de seneste 30 års grønne bølge har levet højt på den opmærksomhed, som en række miljømæssige problemstillinger har affødt.

Synlige resultater kan da også ses i et vist omfang med begrænsninger på anvendelse af udvalgte kemikalier i produktion, forbrug og ernæring, en forståelse for såkaldt grøn energiproduktion i det omfang økonomien politisk er afstemt hertil samt en afgiftsmæssig indsats i et forsøg på at styre danskernes vaner.

Desværre er denne danske, lokale indsats blot en dråbe i havet set i global sammenhæng og en række tiltag er åbenlyst bestemt af politiske tendenser samt tilsidesættelse af vurderinger af konsekvenser i helheden i den samlede indsats.

24

N AT U R V E J L E D E R

Livet på vulkanen

Det højteknologiske, moderne samfund kan passende sammenlignes med visse befolkningsgruppers lyst – eller nødvendighed – til at leve på udsatte steder, som Pompejis befolkning, der måtte sande, at luksuslivet i det søde romerske verdensimperium ikke kunne holde stand over for Vesuvs angreb. På samme måde lever den rige, vestlige verden på den globale vulkan, der ind i mellem viser ansigt, når eksempelvis ukontrollable terroristgrupper slår til i hjertet af civilisationens højborg en tirsdag i september.

Reaktionen er forståelig, forudsigelig og nærmest at betegne som naturlig, for når nogen har meget og alt, alt for mange har alt, alt for lidt, så er kimen lagt til eksplosionen, ganske som den franske pøbels revolution i slutningen af 1700tallet, hvor den tids ypperste civilisation bogstaveligt mistede hovedet med Louis den Sekstendes guilotinering.

Dengang som nu er det et spørgsmål om levestand, fordeling af goder og rigdomme samt retten til forbrug, der udløser kriserne. Og hvis ikke befolkningsgrupper reagerer, vil naturen globalt set selv reagere.

Og så nytter alle ønsker om økologi og bæredygtighed intet.

Problemet ligger i indstillingen, der gemmer sig i en udbredt holdning: At så længe vi bare lever bæredygtigt og økologisk,

så kan vaner og forbrug fortsætte som hidtil.

Ingen sætter spørgsmålstegn ved det betimelige i at nyde eksempelvis frugt, grøntsager og vin – hentet i Australien, Sydafrika, Chile og andre eksotiske steder, så længe varerne bare er økologiske.

Men lider begrebet bæredygtighed ikke et knæk, når ressourcer anvendes på at flyve den slags artikler rundt i hele verden? Vist er den enkelte tomat nok fri for sprøjtemidler osv., men man savner netop den helhedskonklusion, der kunne bringe overvejelser ind om selve dette at nyde tomaten.

Drivhusproblemet

Tilhængere af den såkaldte drivhusproblematik må ved disse transportproblemer vånde sig. Men uanset denne teoris holdbarhed eller ej, betyder indsatsen for at transportere økologiske varer fra tredjelande til den vestlige verdens eldorado, at der bruges kræfter og lægges en indsats i at fastholde forbrugsmønsteret uden tanke for en revurdering af verdens ressourcer.

Bæredygtigheden og ressourcerne

Derfor blive det opgaven, at hvis bæredygtighed skal udleves og økologisk tænkning have mening, så må hele vor indstilling grundlæggende ændres. Og det er jo netop

vejledere, instruktører, guider, lærere, pædagoger og andre med formidlende opgaver, som bredt set må inspirere og vise vej. Selvom mange blandt disse allerede mener sig godt på vej, er det iøjnefaldende, at megen indsats rammer tilfældigt og på detaljer, som reelt set ingen mening har i det store perspektiv. En diskussion om standby-funktionen på vort orgie af elektronisk underholdnings- og kommunikationsudstyr er jo i grunden ligegyldig, når den indsats, der virkelig batter handler om at stille spørgsmål til mængden og anvendelsen af de tekniske hjælpemidler, vi omgiver os med. Så simpelt som, hvor mange fjernsyn man har, er mere interessant og betydende, end om husets trefire modtagere er sat på standby eller ej.

Fyrsvampen, også kaldet tøndersvamp, er et flot eksempel på bæredygtighed. I svundne tider var kernen i denne svamp vigtig for at slå ild, idet dette materiale anvendtes til gnistfang i fyrtøj (deraf navnet i øvrigt). Men man høstede dem kun på de udgåede træer, når der var mindst ti gode svampe på en stamme. På den måde var man sikker på, at der også var at høste til næste år.

Generelt er en høj anvendelse af elektriske artikler fra tandbørster over brødknive til opvaskemaskiner og

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 25

tørretumblere et udtryk for den vestlige verdens indstilling til bæredygtighed. Vist indføres sparefunktioner og lavenergisystemer, men måske kan en række hjælpemidler i virkeligheden undværes ( tøj kan f.eks. godt tørres ved ophængning!), og dermed være begrænsende på ekspansionen i energiforbruget. For selvom netop energien også er produceret såkaldt ”grønt” ved hjælp af vindmøller, har netop denne detalje jo ikke været ordentligt endevendt. For hvad er der af miljømæssige omkostninger ved at bygge, transportere og engang fjerne disse møller, som er et materialeorgie i aluminium, glasfiber og elektronik. Alene glasfiberens komplekse kemi er der ingen eller kun lille forståelse for i en nedbrydnings- og bortskaffelsessituation, ligesom de tusinder af lystbåde, der gennem det seneste halve århundrede har været eksponent for et egentligt overforbrug og absolut ubæredygtighed.

Begrebet bæredygtighed er hult, når det alene handler om at bevare nuværende aktivitetsniveau og livsstil, og f.eks. et udtryk som bæredygtig turisme giver ingen mening. For turisme i sig selv er ikke bæredygtigt. I sin natur et overforbrugsfænomen, hvor ressourcerne går til transport,

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

Ud i naturen til fods eller i lette redskaber som småbåde og cykler FOTO: JØRGEN MARTINUS

omsætning og uproduktivitet (rekreation og genopladning er et sociologisk problem, som falder uden for betragtningerne her). Så i virkeligheden skulle man helt lade være. Bliv hjemme, find den gratis rekreation til fods, i lette, lidet ressourcekrævende redskaber som småbåde, cykler o.a.

Forståelse af naturen

Realistisk er det næppe muligt at ændre afgørende på levevanerne. Derfor er den opdragende indsats nok mere relevant i retning af at koncentrere indsatsen om det oplysningsarbejde, der ligger i, at så mange som muligt får dyb forståelse for, hvad det er for mekanismer i naturens kredsløb, der rokkes ved, når man lader hånt om misbruget af naturen, og alene har den kortsigtede gevinst for øje som fortjeneste og udbytte af den nærværende produktion og anvendelse.

Dette er ikke gjort gennem

moraliserende, løftede pegefingre, som frelste missionærer til fremstår med, men gennem en indsats, hvor den indstilling, der har skabt grundlaget for den vestlige verdens indstilling til ressourcer og deres anvendelse, er udgangspunktet for oplysningsarbejdet. Et centralt problem er i denne sammenhæng den udbredte, generelle fremmedgørelse, der kendetegner det moderne menneske. Den stigende arbejdsfordeling og specialisering fjerner flere og flere fra den grundlæggende sammenhæng i al livsforståelse, der rummes i tidligere tiders nærhed med processerne fra jord til bord, fra fødsel til død – og alt det, der ligger i mellem.

Tilværelsens mest enkle og umiddelbart nærværende opgaver er for det moderne menneske udliciteret til specialister, der tager sig af fødsel, opdragelse, uddannelse, pasning, pleje og død med

begravelse samt hverdagens stigende forbrug af halv- eller hele fabrikata, anvendelsen af ligegyldig underholdning til samvær, spænding og udfordringer på legeme og sjæl.

Livet fyldes af forbrug som et mål i sig selv, og eksistensen opleves gennem en mediebåren pseudoverden. Det nære menneskelige samvær omkring familierne, hvor fortælling, historie, identitet og rodfæstelse engang var det centrale erstattes i kommunikationssamfundets kunstighed af fortænkte beretninger eller fornøjelsen ved at se og høre andre mennesker leve livet gennem deres oplevelser.

Konkluderende må iagttages en samfundsindretning, der fremmer individualismen og tilskynder egoismen, som igen er forudsætningen for at forståelsen for at det globale, for at samfundets behov, for at naturens krav, forsvinder og efterlader opfattelsen af, at alting er til for det enkelte menneske frem for fællesskabet og baner vejen for, at man selvfølgelig derfor også har krav på at kunne udnytte jordens ressourcer efter for godt befindende. ■

25

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 26

EU’s Miljødagsorden 2005 ®

A F S TAV R O S D I M A S

Selv om borgere i Frankrig og Holland har stemt nej til den nye forfatning, og EU har det svært for tiden, er der dog et område, hvor de fleste er enige om, at EU gør en forskel. Det er på miljøområdet. Det er helt klart et område, hvor en indsats på EUplan gør en kæmpeforskel sammenlignet med, hvad der kan opnås med individuelle nationale bestræbelser i de enkelte medlemslande.

Og der er mange miljøproblemer, der kræver vores øjeblikkelige opmærksomhed. EU's miljødagsorden er i år travlt besat med mange nye tiltag for yderligere at forbedre miljøets tilstand og livskvaliteten i Europa.

Vi tager os af klimaændringer, kemikalier, luftforurening, havenes stadig ringere tilstand og mange andre hårdnakkede problemer. Det er alle problemer, der kræver en indsats på europæisk plan eller endog på internationalt plan, hvis vi skal løse dem.

Klimapolitikken

Klimaændringer er helt sikkert den største miljøtrussel, menneskeheden står over for.

Videnskabsfolk bliver ved med at fortælle os det. Hvis vi fortsætter som hidtil, vil det forårsage et miljøkaos og underminere grundlaget for vort samfund og økonomi. Den Europæiske Union anser disse trusler for meget alvorlige, og vi er forrest i de

26

E U’S M I LJØKOM M ISÆ R

internationale bestræbelser på at bekæmpe denne trussel. Vi har indført flere end 40 omkostningseffektive tiltag som skal reducere drivhusgas-emissionerne i EU. Disse tiltag omfatter handel med emissionskvoter mellem energiintensive virksomheder, fremme af vedvarende energikilder og forskellige energibesparelseskrav.

Foranstaltningerne vil hjælpe EU og medlemsstaterne med at reducere emissionerne og nå deres Kyoto-mål inden 2012.

Det er imidlertid klart, at det ikke vil være nok til at stoppe klimaændringerne. Derfor arbejder vi i EU nu mod at nå frem til en international aftale for at opnå større reduktioner i de samlede emissioner efter 2012, når Kyoto-målene udløber. Vi taler med alle vore partnere: det er en forudsætning for succes at inddrage alle større emittenter, herunder USA – verdens største - men også udviklingslande med hurtigt voksende økonomier og høje emissioner.

Ud over de politiske bestræbelser kan vi alle gøre en indsats for at begrænse klimaændringer. Derfor har vi dette efterår til hensigt at lancere en EU-dækkende oplysningskampagne for at informere borgerne om klimaændringer, og hvad de kan gøre for at hjælpe med til at bekæmpe dem. Forslagene omfatter energibesparelser og at træffe de rigtige valg som

forbruger - for eksempel ved at købe energieffektive husholdningsapparater og sparepærer i stedet for konventionelle, ved at isolere hjemmet ordentligt for at undgå varmespild, og ved at købe brændstofeffektive biler i stedet for "benzinslugere". Det gælder også om at lægge pres på regeringen, for at få den til at tage højde for klimaændringer, når der træffes beslutninger i spørgsmål såsom energiforsyning, offentlig transport og udvikling af nye klimavenlige teknikker.

Klimaændringerne stiller krav til os om at ændre den måde, vi producerer og bruger energi på, men det vil kun lykkes os, hvis vi får alle i samfundet til at gøre deres dertil.

Ny kemikalielovgivning

Et andet område, hvor vi er travlt optaget af at ændre praksis, er inden for kemikaliepolitikken.

Europa-Kommissionen har foreslået en fuldstændig omlægning af fællesskabslovgivningen om kemikalier. Vores forslag er bedre kendt under sit akronym REACH (Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals).

Jeg ser gerne, at REACH kommer på plads så hurtigt som muligt, så vi kan komme i gang med at skaffe os den viden, vi mangler omkring kemikalier. Vi ved i øjeblikket simpelt hen for lidt om størstedelen af de

kemiske stoffer, der findes på markedet. Med REACH stilles der krav til producenter og importører af væsentlige mængder kemikalier om at registrere dem i Det Europæiske Kemikalieagentur, der skal oprettes i Helsingfors. De skal forelægge basisinformation om deres stoffers egenskaber og virkninger for menneskets sundhed og miljøet, og om hvordan man kan omgås dem på en sikker måde. I øjeblikket er denne type oplysninger ufuldstændig for 99 % af alle kemikalier i brug (målt i volumen). Det er klart uacceptabelt. Samtidig stiger antallet af tilfælde af allergi, astma, bestemte kræfttyper og reproduktionsforstyrrelser i Europa. Kemikalier anses for at bidrage hertil.

Når først REACH er vedtaget, og omkring 30 000 kemikalier, som vi mener, vil falde ind under dets anvendelsesområde, er blevet registreret (og om nødvendigt behandlet yderligere), vil forbrugere, arbejdstagere og andre brugere vide, at størstedelen af de kemikalier, de omgås i dagligdagen, kontrolleres. Det vil betyde enorme besparelser i sundhedssektoren. Hvis REACH reducerer sygdom i EU med bare 0,1 %, der er en lavt sat formodning, anslås sundhedsfordelene til at blive 50 mia. euro (over 370 mia. danske kroner) over 30 år.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 27

AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Sten Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk

Syv nye strategier

Vi vil i år ligeledes fremlægge syv nye store tiltag, der dækker nogle af hovedområderne af miljøpolitikken: luftforurening, vore haves tilstand, naturressourceanvendelse og affald, jorden, pesticider samt bymiljøet.

Disse tiltag er overordnede og langsigtede strategier, der behandler "temaer" snarere end de enkelte forurenende stoffer eller bestemte erhvervsaktiviteter. Det er en moderne måde at lave politik på, da det afspejler det forhold, at miljøbelastninger frembringes i mange forskellige sektorer og derfor skal tackles på en integreret og holistisk måde.

For hver strategi er der lagt et 20-års perspektiv, og den er baseret på en dybtgående gennemgang af den nuværende politik, tilbundsgående videnskabelig forskning og en meget bred høring af interesseparter. Hvad angår luftforureningsstrategien, har vi holdt over 100 møder med eksperter, fået foretaget en række undersøgelser af høj kvalitet og gennemført en internet-baseret høring, der udløste et hidtil uset antal kommentarer: 11 000!

Vores arbejde har til eksempel vist, at luftforureningen i Europa overordnet set er faldende, men at den stadig vil forårsage betydelige skader i 2020 - herunder at omkring

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

350 000 personer om året vil dø for tidligt - medmindre der gøres en større indsats.

Hovedproblemet er partikler, der i øjeblikket forkorter EU-borgeres gennemsnitlige levetid med ni måneder, og i 2020 stadig vil gøre det med seks måneder. Det kan selvfølgelig ikke accepteres.

Vi vil derfor foreslå nye omkostningseffektive tiltag, der specifikt sigter mod at reducere de fineste partikler (benævnt PM2.5) fra alle de sektorer, der bidrager til luftforurening.

Det er indlysende for enhver, at miljøproblemer ikke standser ved grænsen. Derfor kan Europa gøre en virkelig forskel på dette område. Gennemsnitligt 80 % af miljølovgivningen i EUmedlemslandene udgår fra EU. Denne samling af lovgivning har forbedret miljøets tilstand i Europa væsentligt. Vi må dog ikke hvile på laurbærrene: der skal gøres meget mere, for at vi europæere og vores børn kan nyde godt af en virkelig høj livskvalitet. ■

STORSTRØMS AMT Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 amb@npk.stam.dk

BORNHOLM Cornelia Tromm ☎ 56 96 60 31 ctromm@worldonline.dk

VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

BRØNDBY Jan Halberg ☎ 36 47 02 58 jhalberg@ofir.dk

VIBORG AMT Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk

FYNS AMT Conni Ramskov ☎ 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 44 48 38 62 strandes@post1.tele.dk

KØBENHAVN & FREDERIKSBERG Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 eller ☎ 35 30 19 18 [arb.] grofa_kf@hotmail.com

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KØBENHAVNS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk SYDVESTJYLLAND Tonni Damsgaard ☎ 75 43 26 00 teamnd@naturecaresyd.dk RINGKJØBING AMT Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk ROSKILDE AMT Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SKÆLSKØR OG OMEGN Helene Gerup ☎ 57 82 16 16 helene.gerup@mail.dk

HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51 KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.detgroennehus.dk HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 liseleer@get2net.dk ÅRHUS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

SLAGELSE & OMEGN Kristian Uggerhøj Andersen ☎ 58 56 17 26 rikke.sibast@skolekom.dk SORØ & OMEGN Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@stofanet.dk

27

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 28

Økologi og solskinsmad i fremtidens skole ®

AF BI RTH E STRAARU P

Når jeg mærker solen eller regnen mod min hud - når jeg dufter jorden og planterne, får jeg alle tankerne om at passe på naturen. Når jeg tramper op og ned ad bakkerne og fryder mig over netop dette sted på jorden, får jeg lyst til selv at gøre mere for rene madvarer og rent drikkevand.

Sådan går det for de fleste, som sætter en eller flere uger på stand-by, pauser avisen og skærmene og skifter bilen ud med vandresandaler og et siddeunderlag i grønt græs.

Fod på Livet ~ fra Gedser til Skagen. 700 km gåtur gennem Danmark - ca. 25 km om dagen i 29 dage med fokus på sundhed for mennesker og natur, rene fødevarer, mental og fysisk sundhed hos den enkelte og klodens sundhed. Det hele på én gang. En skelsættende personlig oplevelse for den, som går med på hele turen. En hyggelig motionsdag for de, som tager en enkelt dagsmarch.

Fod på Livet startede i 2003 som et svar på den stigende bølge af stress og ønsket om at forebygge stress. Det var målet at skabe en ideel oplevelsessituation, hvor man kunne koble fra, lære sig sunde vaner og være idealist mht. miljø og bæredygtighed. Samtidig var

28

PROJEKTLEDER & SUNDHEDSPÆDAGOG

ideen, at voksne skulle være de gode eksempler for børn og unge. Derfor er økologi en selvfølge. Og derfor er lærere og skolebørn lige så vigtige som basisgruppen, der går hele turen.

Sidste år deltog 40 voksne på hele turen og næsten tusind skoleelever på dagsetaperne.

Fod på Livet bekender sig til helhed

Det er en stor og næsten lidt for spændende opgave at vende fødevareproduktion og anden produktion over hele verden til metoder, der er i samklang med naturens biologiske systemer.

Menneskers og klodens sundhed er afhængig af, hvordan hver enkelt menneske tænker og handler; hvor intelligent vi opfører os, når vi lever vore 6 milliarder liv.

Helhed handler om, hvordan vi opfylder vore behov for at kunne nyde livet, hvordan vi har det sjovt og interessant, hvordan vi opnår at føle os trygge og behagelige tilpas, hvordan vi får andre menneskers opmærksomhed og respekt. Kort sagt om at have en etik og moral, som fører i retning af mere liv modsat mere død.

Det kan man snakke længe om, og det kommer man til, når man går 700 km sammen.

Økologien en selvfølge

Tanken om at spise rene fødevarer, hvor man kan regne med, at den kemi, der skal i maven, den bestemmer man selv, har første prioritet for de fleste deltagere.

Det er således for manges vedkommende den økologiske og friske mad på turen, som frister. En række forhandlere af økologiske fødevarer støtter projektet, og alle på turen er begejstrede og enige om, at smag, duft og farve er en væsentlig ingrediens i Solskinsmaden. Betegnelsen Solskinsmad er opfundet til lejligheden. En menu med solmoden, frisk frugt, mysli, nødder og kærner til morgenmad, friske, grønne blade, rødder og grøntsagsfrugter, opblødte mandler, frisk gedeost og feta samt groft brød fra Aurion til frokost og aftensmad. Det er en gevaldig ”udrenser”, og adskillige kilo affaldsstoffer bliver smidt i de 4 uger.

Et andet aspekt på turen er den personlige indre oprydning.

Den accelereres af den megen kropslige bevægelse, de stille oplevelserne i naturen og det sociale samvær. De mange dage tæt sammen med andre i enkle rammer stimulerer evnen til tolerance og accept. Her finder

man måske ud af, hvor snævre ens grænser er og får lyst til at blive mere rummelig.

Vandrende lejrskoler

En vigtig del af Projektets arbejde er at inspirere børn og unge til at afprøve frugt og grønt som mad og vende opfattelsen af, at det kun er tilbehør eller mellemmåltider. Og afprøvning er alvorlig ment. Når man først har prøvet det, kan man altid vende til bage til ”opskriften”, når/hvis man får brug for det.

Det er bedre at kende noget, fordi man kort og kontant har prøvet det af, end at få det trukket ned over hovedet som en sandhed.

Skoleklasser inviteres med på enkelt-dags-etaper på ruten.

De opfordres til at lave Fod på Livet-ture i eget lokalområde i aug/sept. Der er opskrift på Solskinsmad på projektets hjemmeside, så klassen kan bruge det i hjemkundskab. Og til næste år starter Fod på Livet’s Vandrende Sundhedslejrskoler.

8 klasser får mulighed for at gå sammen med basisgrupperne i en uge på Solskinsmad, vand og solenergi.

Voksne skal gå i spidsen for opbyggende vaner og blive bedre til at hygge i hinandens selskab ved at lave ting med hinanden frem for at putte i

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 29

munden. Det er nemmere, når man leder efter blomster eller lytter efter fuglestemmer, end når man sidder foran skærmen i sofaen. Og der kommer mange gode samtaler og venskaber ud af de lange ture i frisk luft.

Vi vil fremme økologien…

Jeg tror, vi bør være opmærksomme på, at man ikke kan overbevise ret mange om økologiens nødvendighed ved argumenter alene. Logikken bliver man først modtagelig for, når man har haft en form for sanseoplevelse i eller med naturen eller i hvert fald i sin egen krop. Derfor må der gerne opstå mange og forskellige initiativer, som ligner Fod på Livet, hvor man får fysiske, følelsesmæssige og mentaltåndelige sanse-input samtidig.

Det er helheden som flytter os.

Ikke mindst den helhed, som rummer livets ikke-forklarlige dimensioner.

Vind pokalen…

Samtidig bidrager dialogen til mere interesse for bæredygtighed, fordi det giver den enkelte en følelse af at være med i noget stort og vigtigt.

Verdens tilstand hænger sammen med, hvad vi vælger at efterspørge, og dermed

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

hvordan produktionsmetoder og menneskelige livsvilkår er andre steder på kloden. Uanset hvordan vi vender og drejer det, ender vi altid med os selv – det er summen af vore valg, der afgør resultatet på den globale bundlinie. Det er et stykke arbejde at sætte sig ind i, hvor man får rene varer, men det bliver stadig lettere at være grøn i sine daglige indkøb og gøremål.

Det kunne endog tænkes at ligge lige om hjørnet, at ”den kritiske masse” af den danske befolkning vælger at leve grønt.

I dag tales om innovation og kreativitet, som gjaldt det mælkevejssystemets guldpokal.

Lad os tage en rask beslutning, gøre en dyd af nødvendigheden og satse på nye geniale, økologiske produktionsmetoder på samtlige Danmarks ca.

2.000.000 ha. landbrugsjord; med andre ord: Gør Danmark til verdens førende økologiproducent. Vi har alt at vinde på længere sigt.

hvor danskere og udlændinge kan opleve syntesen af sundhed på flere planer: at færdes i naturen, spise rene fødevarer, mødes med andre visionære mennesker og samtidig bevæge sig fra sted til sted. Vi har et unikt og fredeligt land, hvor alverdens mennesker med sans for skønne oplevelser og et ønske om samtidig at være aktive vil tiltrækkes af nytænkning og sammentænkning af fritid, sundhed og humanisme. ■

Årets tur startede lørdag den 13. august fra Gedser og slutter i Skagen lørdag den 10. september.

Læs dagbogen og få flere informationer om deltagelse på hjemmesiden www.fodpaalivet.dk Fod på Livet nås på tlf. 20 84 99 91 / 46 43 70 28 eller på mail: fodpaalivet@fodpaalivet.dk E-bogen om turen i 2004 kan frit hentes på www.fodpaalivet.dk En trykt udgave fås ved henvendelse til Fod på Livet.

Vore økologi-sponsorer er Aurion, Helios, Weleda, Svanholm, Kirk, J.A.K.Andelskassen Slagelse, Solhjulet, Lidegaard, Nørregaard, Bioforce, Panacea, Vandteknologi ApS, NONIportalen.

Øko-turisme

Visionen for Fod på Livet er etablering af en række Solskinshuse, en blanding af turistherberg i en æstetisk kulturel ramme og inspirationsmodel for bæredygtigt fremtidsbyggeri,

29

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 30

KALENDER ALLE ER VELKOMNE

Jylland Energitjenesten Syd KOLDING | Fredag den 2. september kl. 13.00. Energitjenesten Syd inviterer til åbningsreception i de nye lokaler på Bredgade 18. Snoren klippes af Koldings borgmester, Per Bødker Andersen, og der bliver mulighed for at tale med centerråd, faglig styregruppe og medarbejdere om innovative energibesparelser. Chefredaktøren for tidsskriftet ”Vedvarende Energi og Miljø”, Hans Pedersen, vil fortælle om 30 år med vedvarende energi og energibesparelser i Kolding. Energitjenesten Syds lokaler (kaldet energicentret) åbnes med udstillingerne ”Byg din Solfanger Selv” og ”Fra Bygas til Brint”. Der vil blive serveret økologiske lækkerier akkompagneret af miljøvenlig og energisk folkemusik af spillemandsorkestret ”214”.

Friland FELDBALLE PÅ DJURSLAND | Lørdag den 3. september kl. 10.00 inviterer GF Vejle- og Viborg Amt til en fælles udflugt til Friland. Alle er velkomne. Vi starter med foredrag ved Jonna Winther og uddybende spørgsmål. Derefter to timers rundvisning. Medbring frokostkurv og drikkevarer. Det er gratis at deltage. Vi mødes på Friland. Tilmelding er nødvendig til enten Rita Nørregaard, ritan@mail.dk, tlf. 9776 7019 eller Fritze Lundstrøm, fritzekost@hotmail.com, tlf. 7550 8600 inden den 31. august.

Økologiske Høstmarkeder Lørdag – søndag den 3. og 4. september. Kom til et af 115 markeder.

Se www.alt-om-okologi.dk/ hostmarked/default.asp.

Hit med batterierne KOLDING | I august og september har Grønne Familier og Kolding Kommune en konkurrence for alle skolefritidsordninger (SFO) om at indsamle så mange batterier som muligt.

Præmien er teaterforestillingen ”Æselører” med Jytte Abildstrøm’s Teater på Parkskolen i Kolding den 22. september om eftermiddagen.

Præmien går til den SFO, der har indsamlet flest batterier pr. barn.

Vi bruger batterier i legetøj, biler,

30

lommelygter, vækkeure og i mange andre ting. Alle batterier skal indsamles. Forestillingen ”Æselører” er en kavalkade af nye og gamle dukker der viser, hvordan vi henter visdom og viden i gamle bøger, som er fyldt med legender, myter, opskrifter og praktiske råd. Samtidig fejrer vi Jytte Abildstrøm’s 40 års dukketeaterjubilæum. Nærmere Information hos GF Vejle Amt, Fritze Lundstrøm tlf. 7550 8600 eller fritzekost@hotmail.com.

Grønne Familiers Dag KOLDING | Fødevareekspert Orla Zink sætter fokus på moderne kost og sund mad til vores børn. Onsdag den 26. oktober kl. 19.00. Hotel Comwell, Skovbrynet 1. Hvorledes udvikler vi vores børns madkultur fra barnsben og øger deres handlekompetence i forhold til mad – sundhed og miljø. Forældre, forældreråd, brugerrådet for skolerne, forældrebestyrelser, lærer, sundhedsplejerske og læger alle er inviteret til at deltage. Alle med interesse for vores børns udvikling og fremtid er meget velkomne, til at deltage i dette foredrag og efterfølgende debat. Nærmere Information hos GF Vejle Amt, Fritze Lundstrøm tlf. 7550 8600 eller fritzekost@hotmail.com

Biodynamisk Fødevarekvalitet og Hertha Levefællesskab HERSKIND VED GALTEN | Lørdag den 12. november kl. 13.00.

Rundvisning i Hertha Levefællesskab og Biodynamisk Forskningsforenings laboratorier i Herskind. I laboratoriet ser vi, hvordan sunde fødevarers livskræfter kan afspejles via billeddannende metoder f.eks. krystalliseringsbilleder, og hvordan disse kræfter er afgørende for fødevarernes ernæringsmæssige værdi. I det økologiske bofællesskab er der via et stort helsepædagogisk arbejde lykkedes at integrere 19 udviklingshæmmede i hverdagslivet ved bl.a. at beskæftige dem i forskellige beskyttede værksteder.

Levefællesskabet er inspireret af Rudolf Steiner og antroposofien, hvilket viser sig i arkitekturen, terapien, gartneriet m.v. Mødested: Salen, Landsbyvænget 14, Herskind.

Medbring varm drik. Tilmelding til GF Viborg Amt, Anna Halborg-Madsen, tlf. 8661 4003 / anhama@webspeed.dk senest den 26. oktober. Max. 16 deltagere.

Allehelgens Marked SKJERN | Lørdag-søndag den 5. og 6. november på Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 37. Nærmere information: GF Ringkjøbing Amt, Ebba Nielsen, tlf. 9732 0748

Indsamling af grønt til juledekorationer VELLING | Søndag den 20. november kl. 13. Skovtur med start fra Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8. Medbring grensaks og kurv. Efter skovturen serveres gløgg og æbleskiver på Højskolen, hvor Lones Havedesign ved Lone Kristensen, Muldbjergvej 9, Spjald giver gode råd om at kreere juledekorationer m.v.

Arrangementet afsluttes med fællesspisning kl. 18.00 på Højskolen. Pris: Hele arrangementet inkl. spisning 125 kr. Ekskl. spisning 50 kr. Børn 1/2 pris. Tilmelding senest den 17. november til Birtha Toft, tlf. 9733 5238 eller Ebba Nielsen, tlf. 9732 0748.

Julehygge KOLDING | Lørdag den 17. december kl. 11.00 – 15.00 vil Grønne Familier stå i Helligkorsgade og servere økologisk risengrød. Dette er en gammel tradition, som vi glæder os til hvert år.

Der vil også være amerikansk lotteri, hvor der kan vindes økologisk vin.

Sjælland Store Sorødag kulturmarked med noget for alle sanser SORØ | Lørdag den 3. september fra kl. 10-18 i Storgade. Grønne Familier og Sorøs amatørmusikforening samt handelsstandsforeningen står bag en dag med børneloppemarked, musik bl.a. et børnesambaorkester på 70 børn, der bliver malet et byens billede, der vil være gøglere og man kan få en prøvetur på en Nimbus. Der vil være 20 lokale stadeholdere, der sælger deres lækre hjemmelavede produkter eller præsenterer deres forening. Grønne Familier vil være repræsenteret med en stand med natur-kosmetik, hvor børn kan blive sminkede og voksne kan se og købe prøver produkterne. Kl .14 - 18 er der sang og musik af amatører i Borgerskolens multisal. Der kan

købes økologisk frokost og chokolade. Kontakt: Karen Majland, tlf. 5783 1115

Grønne Dage -Skønne smage GULDBORG VED MAJBØLLE | Lørdag-søndag den 24. og 25. september holder vi et stort økologisk marked med miljødebat i den økologiske æbleplantage ved Majbølle. Der er et bredt spektrum af økologiske varer og andre miljøvenlige varer.

Begge dage er der æblepresning, hvor du kan få presset din egen frugt. Der er kreativt værksted for børn, rundvisning i plantagen, bålmad, klappedyr, ridning, levende musik og konkurrencer. Bl. a. om et weekendophold på et økologisk "slot" på Møn. Bemærk at æbler til pressen senest skal afleveres kl. 13.

Om søndagen fyrer TV kokken Henrik Boserup op under gryderne med lokale økologiske råvarer og giver smagsprøver. Han holder et indlæg om de valg vi træffer i forbindelse med mad og hvordan mad og brændstof hænger sammen. I debatten deltager repræsentanter fra det konventionelle og økologiske landbrug. Kørevejledning: Drej fra motortrafikvej ved Majbølle på Lolland i retning mod Nykøbing F. Se programmet på www.gfstorstroem.dk eller kontakt Annemette Bargum, tlf. 5443 9888.

Entré 20 kr. - børn gratis.

Friskpresset æblemost og fiskeørnens frokost ROSKILDE | Søndag den 25. september kl. 14. Grønne Familier og Odsherred Statsskovdistrikt inviterer store og små på en kombineret æblefugletur med mulighed for at presse sin egen æblesaft.

Saml æbler i skovdistriktets æbleplantage eller medbring egne og pres dem til most i Boserup Skov. Grønne Familier stiller æblepresse til rådighed. Medbring egen emballage til mosten. Fra det nærliggende fugletårn, hvor der er opstillet teleskop, er der chance for at se fiskeørnen fange sin sene frokost og skarven tørre sine vinger. Husk tøj, der passer til himlens farve og solidt fodtøj.

Mødested: P-pladsen ved fugletårnet, Boserupvej mellem Roskilde Efterskole og Kattinge Værk. Bus 605

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 31

og 607 går til efterskolen. Derefter er der ca. 500 m videre ad vejen.

Turledere Henrik Danshøjgaard og Tina Unger, tlf. 4635 3110. Pris: Gratis, ingen tilmelding. Se www.naturnet.dk.

Bæredygtigt byggeri SORØ | Onsdag den 12. oktober kl.

19.00 inviterer Grønne Familier til informations- og debatmøde om fremtidens parcelhus. Mødet afholdes i Multisalen på Ankerhus seminarium, Slagelsevej i Sorø. Projektleder Siv Raun Andersen fra Det Grønne Hus i Køge vil fortælle om projekt Fremtidens parcelhuse. Projektet har sat sig for at gøre energi- og miljøvenlige parcelhuse tilgængelige for den almindelige dansker. Der vil være demonstrationsmodeller og tegninger over forskellige parcelhustyper og indretning af boligområder, som projektet allerede er i fuld gang med at skulle realisere i Køge. Følg med i lokalpressen og læs mere om mødet.

Kontakt: Linda Nielsen, tlf. 5782 0233 eller Dorte Nielsen, tlf. 3888 8151.

Åbent hus i økobyggerier på Møn STEGE | I efterårsferien holder tre økologiske byggerier på Møn åbent hus. De er næsten færdige, og du kan stadig se hvordan man arbejder med de naturlige materialer. * Lørdag den 22. oktober mellem kl.

12-15, hos Tina og Kaspar i Vildreden på Baunehøjvej 4, 4780 Stege, tlf.

5581 8204, se mere om byggeriet på wwww.vildreden.dk * Søndag den 23. oktober mellem kl.

10-13 på Udbyvej 11, Udby, 4780 Stege, tlf. 2583 7127. Halmhus bygget med muslingeskaller, granstammer, ålegræs, halm, ler. Pileanlæg, der renser spildevandet fra huset. * Søndag den 23. oktober mellem kl.

10-13 på Søndre Landevej 6, 4780 Stege, tlf. 2142 7482.

Husets materialer består af ålegræs i vægge og loft, cobvægge af ler og ålegræs, glas, lærketræsbeklædning og muslingeskaller. Læs nærmere på www.halmbygger.dk Kontakt: GF Storstrøms Amt, Annemette Bargum, tlf. 5443 9888 eller amb@npk.stam.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 5

Grønne Familiers Dag ROSKILDE | Madlavning og sprød økologisk madglæde udi æblets univers” Lørdag den 29. oktober kl.

11. Med Roskildes bedste udsigt som kulisse arrangerer Grønne Familier sammen med ernærings- og husholdningsøkonom Karin Hvidtfeldt et dejligt mad- og smageværksted for hele familien. Her vil være fokus på danske æblers friske smag, glæde ved mad og æblets kulturhistorie. Vi skal lave alt i æbler på Karins mega-paella pande. Og vi skal røre benene lidt med små aktiviteter for børn og voksne. Husk varmt tøj og højt humør.

Stedet er ved P-pladsen, Bistrup Alle på Sct. Hans området. Busstop 605 og 607 Østhospitalet Nord. Pris 30 kr. for voksne, 15 for børn, halv pris for Grønne Familier. Tilmelding: Tina Unger, tlf. 4635 3110.

København Sensommermarked ØSTERBRO | Hver lørdag på Skt. Jacobs Plads frem til og med den 1. oktober fra kl. 10-15. Alle basisgrupper af økologiske madvarer er at finde på markedet. Yderligere er der skiftende fokusvarer indenfor økologisk nonfood som f.eks. tekstil, cremer, bleer og blomster. Daniel Letz´s dejlige gourmet butik er ramme for en række kulinariske foredrag. Der kommer en lokal honningproducent fra kartoffelrækkerne, vi smager på Antons økologiske safter og ostegrossist Poul Larsen og økologisk bondemand Chriss Heedeager præsenterer ostespecialiteter. Se www.markedslauget.dk eller kontakt Marlene Koldig, tlf. 2240 4106.

Advent i Boserup Skov

Cykeltur til Traktørstedet

ROSKILDE | Lørdag den 26. november kl. 13 – 16. Sammen med Odsherred Statsskovdistrikt indbyder Grønne Familier til en hyggelig eftermiddag for hele familien som optakt til adventstiden. Find pynt til juledekorationerne, bind din egen adventskrans, hør skovfogeden, Henrik Danshøjgaard fortælle om skovens planter og dyr, stil sulten med risengrød fra Grønne Familiers telt og sluk tørsten med et glas saft eller gløgg.

Der er lagt op til en dejlig dag i naturen med oplevelser for folk i alle aldre. Skovens folk sørger for gran, sakse borde o. lign. Sted: Ved Boseruphus, Boserupvej 78. Der er skiltet fra P- pladsen ved ”Skovly”.

Bus 605 og 607. Pris 30 kr. pr voksen, som dækker alle materialer og fortæring. Børn gratis. Kontakt: Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109. Se www.naturnet.dk.

BALLERUP | Søndag den 18. september arrangerer GF Albertslund med GF København & Frederiksberg besøg på Traktørstedet i Pederstrup. Start fra Albertslund Station kl. 11.30 og fra Bispebjerg Torv kl. 10.00.

Traktement: Økologisk kaffe/te og kage, en øl eller en sodavand.

Deltagelse er gratis for medlemmer af Grønne Familier. Ikke medlemmer betaler kr. 50,-. Begrænset deltagertal, tilmelding nødvendig senest den 12. september til Jørgen Martinus, tlf.

3315 3345 eller gronne.familier@mail.dk.

Julemarked ROSKILDE | Lørdag - søndag den 10. og 11.december. Mød Grønne Familier på det traditionsrige julemarked i Lützhøfts Gamle Købmandsgård i Ringstedgade, hvor der er mange dejlige boder. Vi serverer lidt til ganen og prøver dine færdigheder udi økologien ved en lille quiz med mulighed for at vinde spændende økologiske specialiteter. Kontakt: Ilse Friis Madsen tlf. 4637 1109.

Vinsmagning ALBERTSLUND | Lørdag den 8. oktober kl. 18.30 indbyder GF Albertslund til smageaften i Cafeen, Kongsholmcenteret, Liljens Kvarter 2. Troels Østergaard fra ”Godsets Vin”, der i mange år har importeret økologiske kvalitetsvine, giver vinene ord med på vejen. Gratis for medlemmer af Grønne Familier, andre betaler 40 kr.

Begrænset deltagertal, tilmelding nødvendig senest den 3. oktober til Lars Clark, tlf. 4362 0682 eller clark@tdcadsl.dk.

Ølsmagning

godtøl. Gratis for medlemmer af Grønne Familier, andre betaler 40 kr.

Begrænset deltagertal, tilmelding nødvendig senest den 17. oktober til Lars Clark, tlf. 4362 0682 eller clark@tdcadsl.dk.

Grønne Familiers Dag BISPEBJERG | Mosetur – på cykel omkring Utterslev Mose, Kagsmosen og Brønshøj Kirkemose. Lørdag den 29. oktober leder GF København & Frederiksberg en cykeludflugt med start fra Emdrup Station kl. 11.00 gennem de bynære grønområder. Vi slutter med varm suppe i Karens Hus på Bispebjerg Bakke 8. Yderligere information: Jørgen Martinus, tlf. 3581 9978 eller grofa_kf@hotmail.com.

Vinsmagning BISPEBJERG | Lørdag den 5. november kl. 18.30 vinsmagning ved Troels Østergaard fra ”Godsets Vin” i Agendaforening Nordvests lokaler i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8.

Gratis for medlemmer af Grønne Familier, andre betaler 40 kr.

Begrænset deltagertal, tilmelding nødvendig senest den 31. oktober til Jørgen Martinus, tlf. 3581 9978 eller grofa_kf@hotmail.com.

Ølsmagning VALBY | Lørdag den 12. november kl.

18.30 ølsmagning ved Allan Lindgaard fra ”Spidsroden” i Agenda 21-center Grøn Valbys, lokaler Valby Langgade 92. Gratis for medlemmer af Grønne Familier, andre betaler 40 kr. Begrænset deltagertal, tilmelding nødvendig senest den 7. november til Jørgen Martinus, tlf. 3581 9978 eller grofa_kf@hotmail.com.

Grønne Familiers Landsgeneralforsamling 2006 KOLDING | Lørdag – søndag den 11.-12. marts 2006 holdes Landsmøde og –generalforsamling på Kolding Vandrerhjem. Reserver weekenden allerede nu!

ALBERTSLUND | Søndag den 23. oktober kl. 18.30 gæster ølhandler og -entusiast Allan Lindgaard fra ”Spidsroden” Cafeen i Kongsholmcenteret, Liljens Kvarter 2.

Han forestår smagning af en række meget forskellige typer økologisk

31

GH3-2005

23/08/05

11:21

Side 32

Maskinel Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

Grønne Familier Blegdamsvej 4 B 2200 København N

B Magasinpost ID NR. 12183

Besøg Riddersalen på Frederiksberg I efteråret spiller vi: 8.-11. oktober: KLIPPETIKLOP for de 1 1/2 - 4 årige 12.-15. oktober: BYTTE BYTTE KØBMAND for de 3-6 årige 16.-23. oktober: LANGT UDE I SKOVEN fra 6 år Se også vores juleforestilling DE UNDERJORDISKE (fra 6 år) 18. november til 18. december.

Efter nytår ser teatret fremad i årets revue for de voksne: RIDDERSALSREVYEN 2006. Herrekoret Schwanzen Sänger Knaben blander deres stemmers ekvilibrisme med Jytte Abildstrøm, Signe Birkbøll og Nina Kareis. 18. februar til 29. marts.

Læs mere på hjemmesiden www.riddersalen.dk ALLÉGADE 7-9 • 2000 FREDERIKSBERG TELEFON: 38 87 18 19 • BILLET TELEFON: 38 87 87 10