Gh4 2006

#4

OKTOBER

2006

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

På mærkerne for dig og din baby Sutter af rent naturmateriale Konkyliehuset Bæredygtighed Der-ud-af på ligge-cykel Kampen om den sidste olie Er Danmark i front på miljø- og energipolitik Fremtiden med Vedvarende Energi

Hørfrøolie – Kalenderen –

Helsebasen.dk – Webshop med hjertet på rette sted for dit helbred Din Helsekostbutik på nettet!

økologiske dråber fra

Stort udvalg af økologiske madvarer og lækkerier Kosttilskud, vitaminer og mineraler af høj kvalitet Naturlige produkter til personlig pleje Yderst konkurrencedygtige priser Betaling med dan-kort eller via bank. Levering i løbet af få dage!

Fragtfri levering ved køb for kr. 300,-

Bestil dine varer online og få dem leveret til døren!

Klik ind på www.helsebasen.dk

www.halkaervin.dk Ɣ 98 66 94 00 ubehandlet

M/lanolin

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

NATU R LI G BE K L Æ DNIN G V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

RENGØRING

SALG AF FIBRE TIL RENGØRING UDEN KEMI Personlig opfølgning af alt salg - også erhverv.

KONTAKT Enjo konsulent Lotte Hansen Roskildevej 600 - 4174 Jystrup MSJ hansen-miljoerent@wanadoo.dk Tlf. 57 52 90 34 • Mobil 28 94 28 00

GRANTOFTEGAARD

- økologisk landbrug med åbne stalde og adgang til mark og folk Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00.

Rundvisning efter aftale: tlf. 20 21 28 38. Særarrangement i uge 14 og uge 20.

Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre 8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Søndagsåben fra første søndag i maj til og med 23. dec.

Traktørstedet tlf. 44 77 37 13, har åben fra første søndag i maj til og med sidste søndag i september: man - fre 11.00 - 15.00 og søn 11.00 - 15.00.

Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid.

Arrangementer se kalenderen på vores hjemmeside: www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@balk.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

#4

OM GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark er en grøn forbrugerbevægelse, i daglig tale kaldet Grønne Familier. Den består af lokale kredse landet over og udgiver bladet Grøn Hverdag, Danmarks største grønne forbrugermagasin, som samtidig er Grønne Familiers medlemsblad. Grønne Familier deltager aktivt, lokalt og på landsplan, i Agenda 21, - en dagsorden for bæredygtig adfærd i det 21. århundrede. Dette kræver et samarbejde mellem tre parter, nemlig lovgivere, erhvervsliv og borgere.

Grønne Familier ser det som sin opgave såvel at informere som at inspirere og ikke mindst at skabe mulighed for handling i retning af en mere bæredygtig verden. Uden handling ingen forvandling. Derfor afholder vi arrangementer og udflugter, deltager i konferencer, samarbejder med organisationer og erhvervsliv, skriver indlæg i dagspressen, kontakter politikere for at få miljø og bæredygtighed opprioriteret i den politiske bevidsthed.

Grønne Familier har 2 repræsentanter i Forbrugerrådet og er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

OKTOBER

2006

Handling nu!

Overgangen til det bæredygtige samfund base-

ødelæggende økologisk. Restproduktet er som

ret på recirkulation af materialer og brug af ved-

bekendt, kuldioxid.

varende energikilder må accelereres nu. I det mindste hvis vi ønsker en kontrolleret og gli-

Atomkraft baseret på spaltning af uran under

dende overgang, og minimering af de skadelige

varmeudvikling er heller ikke en løsning. Uran

klimaændringer som industrisamfundets udled-

og andre spaltbare grundstoffer findes også kun

ning af kuldioxid allerede har sat i gang.

i endelige mængder. Og så er der problemerne med spredning af radioaktivitet ved udvindingen

Lader vi stå til, kommer overgangen alligevel.

og oparbejdningen af malmen, og det mere vel-

På en mere brat, kaotisk og ufredelig måde.

kendte med deponeringen af restaffaldet.

SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk

Nemlig når de lettilgængelig fossile energikilder, især olie bliver knap og dyr. Det ligger ganske få

Grønne initiativer og miljø ser heldigvis ud

årtier ude i fremtiden. Som beskrevet i en artikel

til igen at blive emner, som interesserer

her i bladet, har olieproduktionen passeret eller

(verdens)offentligheden. Udmeldinger fra Al

nået sit toppunkt i de fleste af verdens kendte

Gore til Arnold Schwarzenegger og Anders Fogh

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk

oliefelter, og der er ikke gjort nye store fund i

tyder på politisk bevågenhed. Jeg kan fra denne

mange år.

plads kun opfordre danske politikere til at blive

OM GRØN HVERDAG Udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­duktion: adrem.dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm, telefon 75 50 86 00 mail: gronhverdag@adrem.dk • Oplag: 8.000 stk. • Glumsø Bogtrykkeri • ISSN nr. 0909-0150 • Abon­nement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer ultimo november 2006 • Redaktionel deadline 15.10.2006 • Forsidefoto: ??

Den ubehagelige sandhed er, at verdens stigen-

enige om en energi- og miljøpolitik, der rykker, og igen bringer Danmark i front.

de forbrug af fossil energi dækkes af de store olieforekomster omkring Den persiske Havbugt.

Jørgen Martinus

De mellemøstlige oliefelter har endnu nogle år

Landssekretær

med stor produktion, men politisk uro og naturkatastrofer kan påvirke transporten til de store aftagere uden for området længe før produktionskapaciteten bliver begrænsende.

Naturgas og kul er ikke alternativer. De er også endelige ressourcer. Kul findes der ganske vist meget af, men konsekvenserne ved at udvinde det og brænde det af bliver store økonomisk og

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Naturvenligt, miljømærket

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

PAPIRFYLD til forpakning Papirchipsene holder varen på rette plads i emballagen

v/ Mats Wigell · Genvej 4 · Vester Terp DK-6240 Løgumkolster · Tel. +45 74 74 33 84 email: eco-pack.v.terp@get2net.dk

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet

Vi har også salg af stativer til Miljøposen

Ejendomsservice

Harhoffs Allé 18 • 4100 Ringsted • 57 67 43 08

www.miljopo

se.dk - post@miljopose.dk

Få bugt med lugt og fugt i sommerhuset Man kender det alt for godt.

Huset bliver klamt og fugtigt at af stå vinteren over.

Nu man kan få tør, frisk og lun luft blæst ind - uden en krone i driftsomkostninger år efter år. Og virkningen er fantastisk. Den klamme lugt forsvinder, og det dufter frisk og dejligt - vel at mærke af naturens egen medicin

SV3 til ca. 25 m2 hus fra 2.800 kr.

SV7 til ca. 40 m2 hus fra 3.800 kr.

SV14 til ca. 70 m2 hus fra 6.400 kr.

SV7 og SV14 fås med sort/hvid farve mod et tillæg. Priser excl. forsendelse.

Aidt Miljø A/S Kongensbrovej 8881 Thorsø Tlf: 8696 6700 aidt@aidt.dk

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen ·Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 ·faelleskassen@faelleskassen.dk

Tjener dine penge noget formål?

Opret en rentefri indlånskonto i vores

www.aidt.dk

Solar Venti - virker bare bedre

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Nærmere information

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Weleda

I N D H O L D

Baby

Læs blandt andet om: På mærkerne for dig og din baby

beskytter og varmer Det er faktisk et meget træffende navn, men

Sådan lyder titlen på den kampagne, som

nok lidt svært at få indført på dansk. Den cykel,

Miljømærkesekretariatet gennemfører i uge 41

som officielt hed en sofacykel var en traditionel

fra den 9.-16. oktober. Målet er at sætte fokus

cykel med meget lave vinkler.

på, hvordan det er muligt både at spare sit barn

Så altså l-i-g-g-e-c-y-k-e-l.

for unødig kemi - og sig selv for unødvendige

WALTHER KNUDSEN • SIDE 14

hvordan man bedst beskytter dem i det daglige

»

indkøb

2006 var jeg blevet bedt om at komme med

TINE DUE HANSEN • SIDE 6

et oplæg om bæredygtighed. Jeg indledte med

bekymringer. Babyer og små børn er særligt sårbare, og det kan være svært at gennemskue,

»

Billeder på bæredygtighed

mig at se drejer sig om en blanding af sund

Slut med at lade barnet sutte på kemiske

fornuft og retfærdighed. Bære-dygtighed kræ-

blødgørere, hormonforstyrrende og kræftfrem-

ver, at man tænker både langt og bredt, dvs.

kaldende stoffer. Nu kan den købes i Danmark.

både på de kommende generationer og hele

Det giftfri alternativ hedder Natursutten, og den

kloden – ikke kun på sig selv og sin familie.

er fremstillet udelukkende af naturligt materiale

Jeg prøvede at konkretisere udsagnet ved at

– den hvide mælkesaft fra gummitræet Hevea

se på forskellige måder, hvorpå man kan måle,

brasiliensis. Natursutten har gentagne gange

hvor lidt eller meget vi forsynder os mod, hvad

modtaget certifikatet ”Sehr gut” af det tyske

bæredygtigheden kræver. Eksem-plerne var

magasin Ökotest og har også vist utrolig styrke

’økologiske fodspor’ og UNEP’s kombinerede

i ‘stræk-test’.

’velfærds’ indeks for samfund og miljø.

ANNE-DORTHE SCHRØDER • SIDE 9

PEDER AGGER • SIDE 20

At bygge bæredygtigt er god fornuft. Det er en

»

herlig fornøjelse at arbejde med rene materia-

Allergi og eksem er hverdag for mange frisører.

ler, og bygge et hus med sjæl som kan ånde.

Frisører har en særlig stor risiko for at få eksem

Hvis du overvejer at blive selvbygger, så bered

– typisk håndeksem. Fingerspidserne sprækker,

dig på, at det tager tid. Mere end dobbelt så

og de får rødme og blærer mellem fingrene,

lang tid, som du tror. Hav tålmodighed og tag

på håndryggen og i håndflader. Årsagen er

blot et skridt fremad hele tiden, så skal der nok

vådt arbejde og kontakt med hudirriterende og

være et hus og en have engang.

allergi-fremkaldende stoffer i sæber, shampoos,

POULA-LINE SCHMIDT • SIDE 10

permanentvæske, hårblegning og hårfarvning.

»

»

Konkyliehuset

HEIDI SØSTED • SIDE 22

»

næringsstof indhold. Derudover dyrkes økolo-

dommedagsprofeterne. Der bliver hele tiden

gisk raps og hør, som på gården koldpresses til

fundet mere og mere olie”. Det er sådan

spiseolier af meget høj kvalitet.

set rigtigt nok men det ikke det væsentlige.

MARIA ESKILDSEN • SIDE 12

Afgørende er, at siden 1980 er der hvert år

På Nyborggaard i Vestjylland bliver den øko-

»

Kampen om den sidste olie

Man hører ofte dette udsagn: ”Tro ikke på

blevet forbrugt mere olie, end nye oliefund har

Der-ud-af på ligge-cykel

• • • •

naturlig hudpleje til børn bredt sortiment rene planteolier økologisk dyrkede morgenfruer (calendula) dermatologisk testet uden konserveringsmidler fri for syntetiske duft- og farvestoffer ikke testet på dyr

Allergi blandt frisører og kosmetikere

logiske høst til stenkværnet mel med intakt

Det kan vi gøre bedre

• • • •

Til Grønne Familiers Inspirationsdag i marts

at understrege, hvorledes bæredygtighed for

Sutter af rent naturmateriale

Calendula Børnepleje

kunnet dække. Det vil sige, at man globalt set i

Som sagt har jeg kørt på liggecykel i ti år, så

stigende grad i fremtiden vil være afhængig af

jeg har vist hørt alle vittighederne – mindst én

oliefund, der blev gjort før 1980.

gang. Den mest originale var denne: ”Er du

PREBEN MAEGAARD • SIDE 24

• Ansigtscreme • Babycreme • Børneolie • Børnecreme • Babybodylotion • Plantesæbe • Vind- og vejrbalsam • Babycremebad • Børnebad • Børnetandgel Send kuponen i en lukket kuvert eller kontakt Dansk Helios for yderligere materiale samt prøve Dansk Helios Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia tlf. 7595 4088 • fax 7595 4654 www.helios.dk• helios@helios dk

www.weleda.dk

»

ret rbed tning o f NY ensæ m sam

også sofavælger?” Ja, ja, men lad os så lige slå fast, det hedder ikke en sofacykel, det hedder en liggecykel. På engelsk hedder det ”a recumbent”, hvilket betyder en tilbagelænet.

❏ Ja tak, send mig en prøve på Weleda’s Calendula Børneplejeserie ❏ Ja tak, jeg vil gerne abonnere på Weleda-bladet gratis

Navn: Adresse: Postnr./By

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

®

AF TINE DUE HANSEN

Kommunikations - og netvæ rks koordinator i miljøm æ rkesekretariatet

På mærkerne for dig og din baby Sådan lyder titlen på den kampagne, som Miljømærkesekretariatet gennemfører i uge 41 fra den 9.-16. oktober. Målet er at sætte fokus på, hvordan det er muligt både at spare sit barn for unødig kemi - og sig selv for unødvendige bekymringer.

Babyer og små børn er særligt sårbare, og det kan være svært at gennemskue, hvordan man bedst beskytter dem i det daglige indkøb.

– Man skal nærmest være kemilærer for at kunne gennemskue, hvad der står på bagsiden af en tube creme, så når man har stået lidt og funderet over, om det nu var propylparaben, der var det farlige, eller det var retinylpalmitat, som jo lyder som en russisk skurk i en James Bondfilm, så opgiver man og køber cremen, fordi den vel er lige så god som de andre, hvor der også står noget uforståeligt. Jeg er ikke kemi-lærer, og derfor er

jeg utroligt glad for miljømærkerne, for så har klogere hoveder end mig udvalgt de produkter, som er mindst skadelige for mig, mine børn og miljøet.

Sådan lyder det fra journalist Maise Njor, der bakker op om kampagnen. Maise Njor er selv mor til tre piger og har sammen med Camilla Stockmann udgivet bogen ”Michael Laudrups tænder”.

I Miljømærkesekretariatet er vi helt klar over, at mange mennesker ikke kan udlede ret

meget af lange varedeklarationer. Det lader vi fagfolkene tage sig af. Med miljømærker er det nemt også for almindelige mennesker at skelne mellem skidt eller kanel – eller mellem gode og mindre gode. Vælger man produkter til baby (cremer, olier, shampo, bleer, vådservietter, vaskepulver mv.) mærket med enten Blomsten eller Svanen, kan man være sikker på, at produkterne både lever op til skrappe miljøkrav, tager hensyn til sundheden og er af god kvalitet. Og især det med sundheden vil vi gerne fortælle lidt mere om til de nybagte – og de kommende – forældre med vores kampagne i uge 41.

Det bedste – og nemmeste – valg Vi vil gerne møde forbrugerne der, hvor de er. Derfor har vi inviteret detailhandlen med i kampagnen. Det har resulteret i, at en lang række butikskæder vil annoncere for kampagnen

i deres butiksaviser, mens de i butikkerne vil distribuere vores kampagnefoldere og sætte fokus på miljømærker vha. forskellige kampagnematerialer. Blandt de deltagende butikker er DitApotek, Matas, Dagli’ Brugsen, Super Brugsen, Kvickly og Kvickly Xtra, Føtex, Bilka og A-Z – samt ISO, SuperBest og Spar, der er repræsenteret ved DermaPharms aktiviteter i kampagnen.

Der findes i dag en lang række miljømærkede produkter til babyer. Produkterne må ikke indeholde parfume, og herudover må de ikke indeholde stoffer, som er på EU’s lister over hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og allergifremkaldende stoffer.

Vi sætter stor pris på detailbranchens opbakning, idet alle forældre jo også er forbrugere.

Det er dog vigtigt at understrege, at idéen med kampagnen

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Fakta om milj ømærkerne Blomsten er det europæiske miljømærke – Svanen er det nordiske miljømærke. Begge mærker er officielt anerkendte af de danske myndigheder og har en uvildig kontrol.

Miljømærker findes på en lang ræ k k e p r o d u k t e r ; d a g l i g v a r e r , pl e j e p r o d u k t e r o g s e r v i c e y d e l s e r .

ikke er at skabe et merforbrug.

Idéen er at gøre forældrene opmærksomme på, at der i mange tilfælde findes et bedre og lettilgængeligt produktalternativ. Og at det bedste valg i en indkøbssituation faktisk også kan være det nemmeste.

Kendte personer på mærkerne Flere kendte personer bakker op om kampagnen ”På mærkerne for dig og din baby”. Fx vil håndboldspiller Christina Roslyng sammen med sønnen Frederik kunne ses på film i alle Matas-butikker i uge 41.

Christina Roslyng er selv mor til en baby Frederik på ni måneder, og kender derfor rollen som ”nybagt forælder”.

Maise Njor, journalist og mor til tre piger, bakker især op om vores kampagne ved at skrive en række klummer om forældrerollen og miljømærk-

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

I D a n m ark er det Miljømærkes e k r e t a riatet, der administrerer, k o n t r o l l erer og uddeler licens til B l o m s t en og Svanen til virksomh e d e r n e.

L æ s m e re om miljømærkerne – o g M i l j ømærkesekretariatet – p å w w w .ecolabel.dk.

erne. Maise Njor formår med sproglig styrke at forene det seriøse med det sjove. Hun kan derfor være med til at formidle kampagnen og dens budskaber via kanaler, som man kun sjældent får adgang til, når man er en organisation som vores.

Derudover vil Anette Hoffmann, tidligere håndboldspiller og mor til tre piger, Ella Maria BisshopLarsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, og også Mette Boye fra Forbrugerrådet bakke op om kampagnen.

Lokale partnerskaber Også 20 af landets kommuner vil være med til at gøre kampagnen synlig. Heriblandt alle landets såkaldte Dogmekommuner. Vi har indgået samarbejde med miljøafdelinger, miljøcentre, agenda 21-centre, grønne guider, børn- og ungeforvaltninger og - ikke mindst – de Grønne Familier.

Lokalt har man helt selv besluttet, hvordan man vil være med til at sætte fokus på miljømærkerne. Derfor vil uge 41 byde på et væld af aktiviteter, udstillinger og foredrag i daginstitutioner, skoler, idrætsforeninger, sygehuse, biblioteker, svømmehaller, biografer, mødregrupper og indkøbscentre. Og vi håber dermed at nå ud til rigtig mange

forældre. På www.ecolabel.dk kan man læse mere om hvad og hvornår det sker i kommunerne.

Fra Illum til Island Fredag den 13. oktober slutter vi ugen af med et dialogmøde om, hvad især butikker, producenter og politikere kan gøre for at gøre hverdagen nemmere for forældrene. Her vil politikere, miljøchefen i COOP og flere andre repræsentanter fra erhvervslivet svare på spørgsmål og tage imod gode råd. Det sker i Illum, Kbh. K, indgang fra Købmagergade i børneområdet i caféen på 4. sal, fra kl. 9.45-11.30.

Alle er meget velkomne – med eller uden en baby på armen!

Alle er også meget velkomne til at deltage i en miljømærkequiz på www.ecolabel.dk.

Præmiekurven rummer et ophold på det miljømærkede hotel Eldhestar midt i den smukke og vilde natur på Island, en svanemærket vaskemaskine fra Asko Vølund og en kurv med svanemærkede babyplejeprodukter.

På www.ecolabel.dk vil man også løbende kunne læse nyheder, ligesom man her kan møde nogle af de kendte personer, der har sagt ja til at bakke op om kampagnen.

Kampagne-deltagere • Odense Kommune • Albertslund Kommune • Ballerup Kommune • Fredericia Kommune • Hillerød Kommune • Gladsaxe Kommune • Roskilde Kommune • Køge Kommune • Kolding Kommune • Grønne Familier i Vejle Amt • Herning Kommune • Rønde og Rosenholm Kommuner • Lyngby-Taarbæk Kommune • Taastrup Kommune • Frederikshavn Kommune • Nykøbing Falster Kommune • Stubbekøbing Kommune • Vordingborg Kommune • Møn Kommune • Grønne Familier i Storstrøms Amt • Grøn Valby (København) Kampagne-butikker • DitApotek • Matas • Dagli’ Brugsen • Super Brugsen • Kvickly og Kvickly Xtra • Føtex • Bilka • A-Z • ISO, SuperBest og Spar er repræsenteret ved DermaPharms aktiviteter g FOTOS: MIlJØSEKRETARIATET

Natursutten

- et naturligt valg

Sutten som er 100% giftfri Fremstillet af ren naturgummi Naturlig og miljøvenlig ÖKO TEST Latex-Beruhigungssauger

Ökotest-vinder

Normalform

sehr gut

Jahrbuch für kleinkinder für 2004

www.natursutten.dk info@natursutten.dk

Nøddegangen 12 - 2840 Holte - Tlf.: 45 56 66 30

ØKOLOGISK CHOKOLADE OG SLIK Prøv gamm vores eld pålæ gsch ags okol ade

Vores chokolade og slik kan bl.a. købes i IRMA butikkerne

www.oekoladen.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Sutter af rent naturmateriale ®

AF ANNE-DORTHE SCHRØDER

Slut med at lade barnet sutte på kemiske blødgørere, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer. Nu kan den købes i Danmark. Det giftfri alternativ hedder Natursutten, og den er fremstillet udelukkende af naturligt materiale – den hvide mælkesaft fra gummitræet Hevea brasiliensis.

Natursutten har gentagne gange modtaget certifikatet ”Sehr gut” af det tyske magasin Ökotest og har også vist utrolig styrke i ‘stræktest’.

Mor til tre, og nyudsprungen iværksætter Natursutten er udsprunget af mit eget behov! Jeg er mor til tre børn og går op i sundhed, økologi og bæredygtighed. Og det betyder meget for mig at skåne mine børn for giftstoffer.

Igennem min seneste graviditet brugte jeg derfor rigtig meget tid på at opspore sunde baby-produkter/babyudstyr. Jo mere jeg satte mig ind i emnet, jo mere forfærdet blev jeg over at se hvor meget kemi, der er i de ting, vi tilbyder vores børn, helt fra deres spæde start i livet: Kemiske blødgørere, phthalater, parabener, PVC og

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

N AT U R S U T T E N . D K

nitrosaminer, ja listen er lang. Jeg fandt natursutten i Tyskland, og købte den i første omgang hjem til mit eget barn. Interessen for sutten er stor, når vi er ude, og jeg møder mange, der spørger hvor sutten kan købes. Derfor opstod ideen om at markedsføre natursutten i Danmark.

Helt fri for giftstoffer Sutten er tysk, og førende på sit felt i Tyskland, hvor den primært sælges af jordemødre, hospitaler og helsekostbutikker. I Danmark er der heldigvis også stigende fokus på hvad vi kan gøre for at skåne vores børn for hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer. Natursutten er garanteret fri for begge dele.

Det protein, som i sjældne tilfælde kan fremkalde latexallergi, er udvasket fra gummi som udvindes til Natursutterne. Det betyder, at der heller ikke er risiko for latexallergi, når dit barn benytter natursutter.

Optimalt design Natursutten har mange andre gode egenskaber: Suttens store bløde sutteskjold med ventilations-

hullerne forhindrer fastsugning.

Og mindsker hudirritation opstået af indespærret savl og spyt.

Desuden giver Natursutten, som er lavet i ét stykke, ingen grobund for bakterier i revner og sprækker, og skaber derfor det bedste grundlag for en god hygiejne.

Sutteskjoldet opfylder internationale sikkerhedsnormer, er blødt og føjeligt, og tilpasser sig derfor barnets naturlige mundbevægelser.

Det fleksible skjold og den store bløde gribestrop generer ikke, når barnet ligger på det, og forhindrer dermed ‘sovemærker’ i barnets ansigt Hold øje, når du køber sutter Da natursutten udelukkende består af naturgummi, undgår man i produktionen at gøre brug af allergi- og kræftfremkaldende stoffer. Natursutten er CE-mærket.

Det betyder, at produktet lever op til EU-direktivet på det pågældende produktområde med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø.

Konkret overholder sutten de regler, som er fastlagt af EU-direktiv Norm EN 1400 = Dansk Standard 1400 ”Børneomsorgsprodukter – Narresutter”.

Det bløde naturmateriale har altså mange fordele: - Garanteret giftfrit - Følger barnets naturlige mundbevægelser - Sætter ikke suttemærker i barnets ansigt - Har vist en utrolig styrke i ‘stræktest’ - Er 100 % naturligt - Miljøvenligt

Natursutten koster 35 kr. og sælges både i anatomisk - og i rund form i diverse størrelser.

Købes på www.natursutten.dk og i diverse børnetøj- og helsekostbutikker.

Konkyliehuset ®

A F P oula - L ine S chmidt

Da jeg fandt konkylien på stranden i Malaysia i 1999, havde jeg allerede set en del bæredygtige huse. Jeg havde set dem på Klodshans-karavanen, i Torup, hvor jeg havde været en del, og i Australien, hvor vi havde været på vores rejse i tre måneder før Malaysia.

I Australien havde min kusine (19) og jeg (24) været WWOOF´ere*, dvs. arbejdet og boet på økologiske (permakultur) steder, bl.a. for at se disse. Jeg tror drømmen om det naturlige bæredygtige hus (og have), allerede havde fanget mig. Øen Langkawi i Malaysia var vidunderlig, især for en muslingesamler som mig. Jeg tror ikke min kusine synes, at det var noget specielt, men jeg var dybt fascineret af den rigdom af eventyrlige former, der skyllede op på stranden i to hele skattebælter hver dag. Da jeg samlede den

10

B yggeforeningen F ri og F ro

lille orange-brune konkylie op blandt de andre, var jeg lykkelig.

Den var smuk, unik og helstøbt, og så så jeg det, - den havde den perfekte husform!

Når den stod op, var væggene lodrette, og taget havde både hældning, men stadig ikke mere end at man ville kunne gå og opholde sig på det. Spiral højdekurven var ikke et langt tårn, men gik i sig selv efter tre til fem omgange. Når man så den oppefra, kunne man se, at den med vinduerne ville følge lyset, og at man også ville kunne få vinduer mod syd i anden runde.

Da jeg på et halmhuskursus i sommeren år 2000 viste den til Steen Møller, var han enig, - den havde den perfekte husform.

Men jeg skulle være 31 år, før den rejste sig under mine hænder og det varer sikkert mange år, før at huset er helt færdigt.

Nu var jeg RET heldig. Det tog kun en måned, fra jeg læste om Byggeforeningen Fri og Fro, til nogen faldt fra på falderebet, og jeg blev A-medlem i foreningen.

Efter en måned til accepterede Andelskassen J.A.K. Slagelse, som har en miljøvenlig profil, at give mig et lån. Den aften, jeg fik det positive svar, græd jeg af glæde.

I et par måneder prøvede jeg så, at finde en der kunne regne konkylien ud (højdekurve og spiral). Det var svært. Til gengæld fandt jeg mirakuløst let en tømrerlærling Sune Glarbo, der havde rundtømmerefaring, som gerne ville være konstruktør, og bygge konstruktionen op med mig. Til slut kom en hippieveninde mig til undsætning med udregningerne. Hendes mor var matematiker og havde bøger om konkyliegeometri og hendes far én der kunne sætte formlen ind i en computer, og i ottende forsøg

ramte vi den lille konkylie, jeg ville bygge i stor.

Fundamenterne lavede jeg selv, med hjælp fra en veninde Maja.

Hende byggede vi en halmhytte til på grunden (indvendig bare seks m2). Vi delte køkken, bad og toilet i min skurvogn og hyggede os i det lille kollektiv, når hun ikke arbejdede eller boede andre steder, frem til august hvor hun flyttede. Sune kom midt i juni og tog af sted den 1. september. Der fik vi rejst konstruktionen og holdt rejsegilde. I oktober kom en naver og boede der i to måneder. Selv gik jeg fra juni til december uden indtægt og byggede og havde byggekredit, som også betalte løn og mad til de andre. Så fik jeg løst arbejde på en skole og derefter fast i en skolefritidsordning. I juni og juli har jeg gået fri til at bygge og lave taget færdigt. Taget er isoleret med papiruld i stativ, og skal have

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

plastikmembran, og ålegræs i 20 cm oven på et skridsikkert underlag. Nu udfylder jeg så et fuldtids lærerjob i et barselsvikariat på en mindre skole i nærheden. Det er heftigt, men også spændende. Husbyggeriet står mirakuløst set heller ikke stille, for til mit store held, har en fantastisk medkollektivist vist sig på banen, han hedder Peter og er alle tiders. Han går og bygger her et par måneder, måske mere, før han må i arbejde, og bor i den lille halmhytte.

Når man er selvbygger skal man have en god ro i kroppen. Jeg havde af Steen Møller fået tudet ørerne fulde af ”byg småt, byg småt, parforhold går i stykker i byggeprocessen, og folk knækker nakken på det” Og det sad meget stærkt i min indre mentale mente.

Jeg tror mange tænkte: ”Alenepige uden håndværksmæssig kunnen – det går da aldrig godt”,

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

men det tror jeg nu alligevel at det gør, med tiden altså. Økonomisk står jeg måske ikke så stærkt, jeg har lånt alle pengene i banken, og fået et noget dyrere hus end jeg havde regnet med, men det er stadig billigere, end hvis jeg skulle have købt et hus de fleste steder. Samlet kommer jeg ikke til at skylde mere end 650.000 til 700.000 kr. med alt tror jeg. Og bliver vi tre kollektivister i huset, er det jo delt på tre.

Psykisk står jeg ret stærkt. Skønt jeg godt kan have bekymringer, så er jeg enormt god til at vende angst, lave selvterapi (jeg har en terapeutuddannelse bag mig – i følelses-forløsende terapi - også kaldet gensidig terapi) og har et utal af teknikker til at hvile i mig selv og fylde mig selv op.

Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole har givet mig meget i form af praktisk problemløsning, være i opmærksomhed og finde lykke i de gøremål jeg kaster

mig over, som er essensen i karmayoga.

Og så føler jeg mig bare så heldig. Tænk, at få lov at skabe hus og have... Tænk, at få lov at høre gøgen kukke her hvor jeg bor, og tænk, at få lov at bo i dette lækre økosamfund med ressourcestærke folk, der giver og ér her (selv om de ofte er under pres).

overvejer at blive selvbygger, så bered dig på, at det tager tid.

Mere end dobbelt så lang tid, som du tror. Hav tålmodighed og tag blot et skridt fremad hele tiden, så skal der nok være et hus og en have engang.

Huset rejses i et gryende økosamfund i Egebjerg som ligger 8 km fra Vig i Nordvestsjælland. www.friogfro.dk

Senere vil jeg mere ud som historiefortæller, og bruge mine fire år fra Retorik på Københavns Universitetet på en mere fagnær måde. Og få skrevet de alternative bøger færdig, jeg er begyndt på. Men de næste år er det bare husbyggeri, fællesskab og arbejde ved siden af det gælder.

At bygge bæredygtigt er god fornuft. Det er en herlig fornøjelse at arbejde med rene materialer, og bygge et hus med sjæl som kan ånde. Hvis du

http://naturalhomes.org/strawdenmark-vig.htm *) WWOOF: Willing Workers on Organic Farms.

Læs artiklen om “Vi Hjælper Hinanden”, som organisationen hedder på dansk i Grøn Hverdag nr. 2 2006 side 14-15. www.wwoof.org

11

”Det kan vi gøre bedre” Karsten og Malene i Torup

®

AF MARIA ESKILDSEN

På Nyborggaard i Vestjylland bliver den økologiske høst til stenkværnet mel med intakt næringsstof indhold. Derudover dyrkes økologisk raps og hør, som på gården koldpresses til spiseolier af meget høj kvalitet.

Korna og Johannes Jensen har siden 1999 drevet deres gård, Nyborggaard i Vestjylland, økologisk. Efter at de 80 hektar var omlagt til økologi, begyndte parret at interessere sig mere og mere for de ting, vi putter i munden, og de fandt ud af, at der sker en betydelig forringelse af fødevarerne på vejen fra landmanden til forbrugeren. ” Det er virkelig ærgerligt, at så mange næringsstoffer går tabt, og usunde ting tilsættes i industriens jagt på den længst mulige holdbarhed, når vi som landmænd bestræber os på at fremstille gode og sunde produkter”, mener Johannes Jensen. Som et eksempel nævner han, at man i industrifremstillet mel har fjernet både kimen og skaldelene, hvor

1

CAND. AGRO

vitaminer og mineralerne sidder, for at melet skal kunne holde sig længst muligt i butikkerne.

Ud fra devisen: ”Det kan vi gøre bedre” gik Korna og Johannes i gang med at indrette lokaler og lave egenkontrolprogram, så der kunne opnås godkendelse til at producere rene og sunde fødevarer udelukkende på grundlag af de økologiske afgrøder, som avles på gården.

Hovedproduktet er Nyborggaards koldpresssede hørfrøolie. Det er en olie, der ikke endnu har den store udbredelse, men som har en helt enestående fedtsyresammensætning og indeholder mere end 60 % af de livsvigtige omega-3 fedtsyrer. Den traditionelle kilde til omega-3 fedtsyrer er fisk, men den stigende forurening af havene bevirker, at det er vanskeligt at få fisk uden samtidig at få for meget dioxin og tungmetaller i fiskeolien.

Industrien udvinder planteolie ved anvendelse af opløsnings-

midler, hvorefter olien gennemgår processer, der fjerner farve og smag for at få et ensartet produkt. Derved fjernes samtlige vitaminer og mineraler samt de vigtige phytosteroler.

På Nyborggaard udføres i stedet en skånsom koldpresning af de hjemmeavlede hørfrø, hvorefter olien bundfælder og tappes direkte på mørke flasker, der ydermere placeres i en karton for at beskytte mod lysets skadelige virkninger. Der laves en ny presning hver uge, så man altid kan levere friskpresset olie. ”For at fastholde målsætningen om at kunne levere det sundeste produkt på markedet, har vi etableret udstyr, så vi nu presser olien i en beskyttet atmosfære. Faktisk er vi netop begyndt at eksportere hørfrøolie til en helsekostforretning i Island, der jo ellers burde have rigelig adgang til fisk og dermed omega-3 fedtsyrer” fortæller Korna Jensen.

Interessen for kost har blandt

andet medført, at Korna har taget uddannelsen som Kostvejleder ved Hover Sundhedshøjskole. Dette blandt andet for også at kunne vejlede de kunder, som kommer i gårdbutikken. Hendes afsluttende eksamensopgave: ”Hørfrøolie en naturlig kilde til omega-3” kan hentes på hjemmesiden www.nyborggaard.dk. Hørfrøolien er naturligvis mere sart end industrifremstillede olier, da den er helt ren og derfor ikke tilsat nogen former for tilsætningsstoffer eller stabilisatorer, men holdbarheden er helt oppe på 4 måneder forudsat kølig opbevaring. Olien tåler ikke at blive varmet op! Det er en tidsramme indenfor hvilken langt de fleste familier kan nå at bruge de 250 ml. en flaske indeholder. Videnskabelige forsøg har vist, at olien kan fryses og samtidig bevare det høje indhold af omega-3 fedtsyrer.

Det er dog ikke altid nemt at være niche-producent i Danmark. Vi har ikke haft tradition

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Solveig og Michael i Kul h u s e

for fødevareproduktion i lille skala her i landet, og der har derfor været mange problemer med at skaffe blandt andet tappemaskiner og emballage til produkterne fra Nyborggaard. ”Alt under 100.000 enheder om året har ligesom ingen interesse hos danske firmaer. Her er kodeordet oftest masseproduktion. Heldigvis er det lykkedes at finde en tappemaskine i Tyskland, hvor der er langt flere mindre fødevareproducenter”.

På spørgsmålet om hvordan produkterne finder vej fra Vestjylland til de kvalitetsbevidste forbrugere, forklarer Johannes: ”Størstedelen sælges direkte til forbrugeren, der bestiller på vores hjemmeside.

Vi har ligeledes et stort salg via økologiske gårdbutikker i Aarhus, Viborg, Holstebro, Herning, Ringkøbing samt helsekostforretninger over hele landet. Derudover har vi vores gårdbutik, som forsyner lokalbefolkningen”.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Økologien er for Korna og Johannes Jensen blevet mere end bare en produktionsform, det er en livsstil. Traktoren er ombygget til at kunne køre på rapsolie, og parret holder sig hele tiden ajour med økologiens udvikling og de deltager ofte på messer og udstillinger for at udbrede kendskabet til Nyborggaards produkter. Udover den koldpressede hørfrøolie og hvedemel med kim og fibre sælges også rugmel, koldpresset rapsolie, koldpresset linolie, hele hørfrø, samt tørrede morgenfruekronblade.

Foto i baggrunden er marken som giver de hjemmeavlede økologiske hørfrø. På grund af de lange lyse dage i vækstperioden har Nyborggaards hørfrø et ekstra højt indhold af omega3 fedtsyrer i forhold til hørfrø dyrket tættere på ækvator.

Opskrift på Nyborggaard special Grundblanding af hørfrøolie/fromage frais 2 fed hvidløg Frisk ingefær (svarende til ca. 1 fed hvidløg) Persille Bland seks spiseskefulde hørfrøolie i 200 ml fromage frais. Herefter tilsættes et til to fed hvidløg og frisk ingefær presset gennem hvidløgspresseren, samt persille, purløg, rødløg eller anden krydderurt.

Smages til med salt og honning.

En sund blanding som på grund af hørfrøolien og proteinerne fra fromage frais er ren guf for cellemembranerne. Kan anvendes på pålæg, til sild og som tilbehør til varm mad. Derudover er olien meget velegnet til olie-eddike dressinger

nyborgard@nyborggaard.dk www.nyborggaard.dk Tlf. 9713 7127

1

Der-ud-af på ligge-cykel ®

AF WALTHER KNUDSEN

Lige pludselig er sprækken i postkassen ikke mere i puttehøjde og du må rejse dig op fra din nyindkøbte liggecykel for at få placeret brevet i Post Danmarks røde kasse. Og mens du står der med brevet i hånden, tænker du måske: ”Er der andre ulemper ved liggecykler, som din liggecykelforhandler ikke har fortalt dig om?” Ja, lad os lige få det på det rene. Det kan vel ikke være så fantastisk, som entusiasterne siger.

Der må da være ulemper ved at køre på liggecykel. Jo, nu har jeg kørt på liggecykel i mere end ti år, så jeg kan røbe, at der er andre ulemper ved liggecykler, end lige det med postkassernes højde. For eksempel kan man ikke køre på liggecykel i beruset tilstand. Nå, du cykler aldrig i beruset tilstand, jamen så er det jo ikke et problem for dig! Man kan heller ikke køre på liggecykel, når det er isglat. Måske er du typen, der ikke cykler om vinteren, så er det jo heller ikke noget problem, men ellers må vi jo konstatere, at vintrene bliver stadig mildere, så liggecyklen må stå stille stadig færre dage.

14

CYK E L E NTU S I AST

Bortset fra disse tre ulemper, er det svært at sige noget ufordelagtigt om liggecykler. Jo, man kan selvfølgelig sige med min kone, at det er så energieffektivt at køre på liggecykel, at det giver for lidt motion, med deraf følgende vækst i min livvidde, men er det nu cyklens skyld?

Imidlertid er der en masse faste spørgsmål og faste vittigheder, som alle liggecyklister skal høre.

Som sagt har jeg kørt på liggecykel i ti år, så jeg har vist hørt alle vittighederne – mindst én gang. Den mest originale var denne: ”Er du også sofavælger?”

Ja, ja, men lad os så lige slå fast, det hedder ikke en sofacykel, det hedder en liggecykel. På engelsk hedder det ”a recumbent”, hvilket betyder en tilbagelænet. Det er faktisk et meget træffende navn, men nok lidt svært at få indført på dansk.

Den cykel, som officielt hed en sofacykel var en traditionel cykel med meget lave vinkler. Så altså l-i-g-g-e-c-y-k-e-l.

Ofte stillede spørgsmål Andre mennesker spørger en del til forskellige ting vedrørende liggecykler. Lad os tage svarene

her. Første spørgsmål er som regel: ”Er den god at cykle på?” alternativt ”Kan man cykle på den?” Alt efter humør og situation kan man svare: ”Nej, faktisk cykler jeg ikke, jeg lader bare som om”. Eller ”Nej, jeg er mindre begavet, så jeg har købt en dyr cykel, som er decideret ubehagelig at cykle på.” Svarene kan selvfølgelig også afleveres i mere seriøs og høflig form, hvis man tror, at der er mulighed for en begavet dialog. Et andet standardspørgsmål er: ”Jamen, du kan da ikke se noget dernede?” Sandheden er, at de fleste almindelige liggecykler ikke er så lave, som folk bilder sig ind. Faktisk er man i ca. samme højde som en bilist, og hvis bilisterne ikke kan se dernede, ja, så har vi virkelig store problemer.

Et andet af de grundlæggende spørgsmål er i retning af dette: ”Er det ikke svært at køre på sådan en?” Det dumme, blærede svar er selvfølgelig: ”Jo, men bare man er så smart og klog som mig, så går det let!”

Det mere seriøse svar er, at det for de fleste tager fem minutter at lære, men selvfølgelig

tager det lidt længere tid at blive trafiksikker.”Er du ikke bange for at blive overset i trafikken?” Øh, en gang imellem kunne man måske ønske, at det ikke vakte så stor opsigt, at man kørte på liggecykel. Hvis man i al almindelighed føler sig overset, så skal man bare begynde at køre på liggecykel, så er det problem løst. Liggecyklister bliver set, ja de vækker faktisk opsigt. Afgør med dig selv om det er en fordel eller en ulempe.

Duer den op ad bakke?

Her er det, at jeg tøver, vender en indbildt skrå, og siger langsomt: ”Tjah, nu har jeg jo kun været over Alperne på den, så jeg ved ikke rigtigt, hvordan det er, når det går rigtigt opad.” Det er selvfølgelig den blærede udgave af svaret, men helt løgn er det nu ikke. I maj 2003 cyklede jeg fra Brindisi i Syditalien til Horsens, og jeg krydsede Abruzzerne to gange og kørte over Dolomitterne plus en hel masse små, men skrappe stigninger i Bayern. Og jo, jeg var af cyklen og gik nogle steder, men det ville jeg også have været på en anden cykel.

Omvendt så jeg i Bayern en tysk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Aflever 315 Watt i pedalerne og se her den hastighed du opnår:

liggecyklist forcere bakker, som jeg på en traditionel cykel ville være trukket over. Altså, det knap så blærede svar er, at der selvfølgelig er noget i liggecyklens geometri, der gør, at man ikke kan forcere en bakke ved at ”danse” som det hedder, når man står op på cyklen og vrikker fra side til side. Meget kan imidlertid klares med en fornuftig gearing, lige til det punkt, hvor forhjulet letter, fordi der ikke er så meget vægt på det.

Mine erfaringer Fra Syditalien til Danmark er der mere end 3.000 km og jeg tog turen på 23 dage, og hvad mere er, uden at have ondt andre steder end i fødderne. Det problem kunne jeg sikkert have undgået med nogle bedre sko, så det har jeg skaffet mig siden.

Jeg har tidligere været på andre knapt så lange ture, hvor jeg har været plaget af ondt hænder og håndled, i bagdelen naturligvis og i ryg og nakke. Det fører til det næste standardspørgsmål: ”Får du ikke ondt i nakken?”

Dette spørgsmål grunder sig nok på, at folk oplever liggecyklistens stilling som mere

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

liggende end den faktisk er, så de tror, at man må knække nakken, for at se lige frem.

Sådan behøver det ikke at være. Det er snarere cyklisten på cyklen med rytterstyr, der krummer sig sammen i ryggen for at blive så aerodynamisk som mulig, og som så må knække nakken for at se lige frem, som får problemer med nakken.

Nogle liggecyklister, som ligger meget tilbagelænet, bruger en nakkestøtte, men jeg har aldrig følt behovet. Liggecyklisten fordeler sin vægt på det meste af ryggen, så der er ingen vægt på hænder og håndled.

Særtræk ved liggecykling At køre på liggecykel er selvfølgelig anderledes end at køre på en traditionel cykel. Når man skifter til liggecykel opdager man, at der er nogle andre muskler involveret i arbejdet. Man konstaterer også, at det er en anelse mere omstændeligt at komme i gang, man hopper ikke bare lige op på cyklen i farten. Bestigningen af en liggecykel er lidt mere adstadig, men den forsinkelse på et par sekunder, som det

medfører, er allerede indhentet på de første 100 meter. Man kan heller ikke dreje hovedet og se tilbage som en almindelig cyklist. En eller anden form for spejl må i brug. Der findes færdige spejle til at sætte på en brillestang eller på en hjelm, men jeg har vænnet mig til at bruge et spejl på en elastik, som jeg kan tage om venstre hånd, og faktisk savner jeg lidt mit spejl, når jeg en sjælden gang er ude at køre på en opret cykel.

Mindre luftmodstand Jamen, hvad er det da, der er så godt ved at køre på liggecykel?

Rent teknisk er det sådan, at det man som cyklist skal bruge sine kræfter på, er at skubbe luft til side. Selvfølgelig er der lidt rullemodstand at overvinde, men luftmodstanden er det største problem, og det er her, at liggecyklen har sin største styrke. Frontarealet, d.v.s. den udstrækning af cyklisten i højde og bredde, som skal mases gennem lufthavet, kan reduceres næsten til en tredjedel, når cyklisten lægger sig ned. Den energigevinst, som man får på denne vis, kan nyttiggøres på

to måder: Man kan bruge færre kræfter på at cykle eller man kan komme hurtigere frem. Og selvfølgelig kan man, som jeg, vælge at gøre lidt af begge dele.

Bliver man bidt af mulighederne for høj fart, kan man gå videre ad den tekniske vej ved at forsyne cyklen med en aerodynamisk kåbe eller bare en halvkåbe i form af en spids halefinne, men så vidt er jeg aldrig kommet - i det mindste ikke endnu!

Vil du vide mere om liggecykler, selvbyg og forhandlere så besøg www.hpv-klub.dk.

HPV er en forkortelse af Human Powered Vehicles, som betyder “menneskefremdrevet køretøj”.

HPV Klub Danmark er en forening for mennesker, som interesserer sig for liggecykler.

Se også www.cykel-optimisten.dk info@cykel-optimisten.dk mobil: 28 76 00 98

15

Billeder på bæredygtighed ®

AF PEDER AGGER

Til Grønne Familiers Inspirationsdag i marts 2006 var jeg blevet bedt om at komme med et oplæg om bæredygtighed. Jeg indledte med at understrege, hvorledes bæredygtighed for mig at se drejer sig om en blanding af sund fornuft og retfærdighed. Bæredygtighed kræver, at man tænker både langt og bredt, dvs. både på de kommende generationer og hele kloden – ikke kun på sig selv og sin familie. Jeg prøvede at konkretisere udsagnet ved at se på forskellige måder, hvorpå

16

professor i miljøplanl æ gning

man kan måle, hvor lidt eller meget vi forsynder os mod, hvad bæredygtigheden kræver. Eksemplerne var ’økologiske fodspor’ og UNEP’s kombinerede ’velfærds’ indeks for samfund og miljø.

Men ligeså vigtig som det er at fremstille simple indices, er det at fatte kompleksiteten i vores økologiske situation. Til den ende havde jeg fundet et oplæg frem, som jeg har lavet sammen med min søster billedvæveren Margrethe Agger.

Anledningen var, at Akademirådet

i 1989 havde udskrevet en prisopgave med titlen ”En strategi for det åbne land”. Den kom til at handle ganske meget om bæredygtighed.

Forslaget vandt ikke prisen, men da det blev vel modtaget på inspirationsdagen, gengives det hermed endnu engang.

Tidens store problemer, landbrugets omlægning, de økologiske kredsløb, den ny teknologi og det reviderede videnskabelige verdensbillede var grunden til at Akademirådet efterlyste visioner. Vi lavede et bud strikket sammen af billeder organiseret som en skitse til to store billedtæpper ledsaget af en forklarende tekst på knækprosa.

Da billeder huskes lettere end ord, er fremstillingen lagt op, som en kombination af store billeder på i alt 2 x 6 meter, der skal fortælle alt i ét. Som i gamle gobeliner er hovedfortællingen anbragt i to midterfelter, og i borten er der anbragt supplerende motiver, som understøtter handlingen.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Når man vil tænke stort og langt, må der abstraheres fra her og nu for at finde frem til de længerevarende naturgivne vilkår, som vi og det øvrige liv på kloden er underlagt. Det er disse vilkår, der er vist i billederne til venstre, og de har betydning for den vision der vises i billederne til højre.

Det ene vilkår, man må begribe, er skalaproblemet, der kræver at vi på én gang kan rumme både det lokale og det globale. Det er forsøgt ved, at den nederste

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

række af i alt 6 store billeder angår lokale forhold, den mellemste række angår regionale forhold og den øverste række globale forhold, som må tages i betragtning. Lodret viser det venstre billedtæppe tre overordnede forhold, som må med i en helhedsforståelse: Strukturen, processerne og tidsdimensionen. Processer og strukturer er hinandens forudsætning og følge, og deres vekselvirkning foregår samtidigt og på bogstavelig talt ufatteligt mange forskellige

hastigheder fra mikrosekunder til årmillioner.

I billedtæppet til højre viser de tre søjler (ikke alt for vellykket) tre fremtidsbilleder for hvert skalaniveau hhv. ”nu”, om 10 år (hvor strategien endnu ikke er fulgt op – ting tager tid) og det utopiske billede ”om 100 år”.

På hvert af de i alt 18 store billeder er der (med ikke altid lige læselig skrift) indføjet et af de begreber, som i særlig grad

er relevant og må indarbejdes i vores omverdensforståelse, hvis det hele skal lykkes: På billedet til venstre: Flersidighed, alsidighed og mangfoldighed; stofstrøm, succession og artsdannelse; organisk -, økosystemisk- og evolutionær tid; Og på billedet til højre: Landskab, region og klode; monotoni, fragmentering og forurening; samt diversitet, bæredygtighed og helhed.

Borterne af i alt 56 små billeder symboliserer strukturer, process-

17

Billeder på bæredygtighed – fortsat

er og redskaber, som er relevante i denne forbindelse. Strategien består således i betoningen af det nødvendige i, at vi ved udformningen af det åbne land (og en bæredygtig fremtid) kan tænke i skalaniveauer, og indenfor disse er i stand til at forholde os aktivt (evt. villet passivt) ikke bare til ”møblementet” dvs. strukturerne, men også til processerne og de tidsdimensioner, som disse udfolder sig under.

Billederne, der blev tegnet for 17 år siden, er desværre lige aktuelle i dag. Stadigvæk opfører de fleste af os og vores politikere sig både snæversynet og kortsigtet som om det hele kun drejer sig om her og nu.

Rammen Her er et sted i verden.

Her og nu er det flygtige brændpunkt for tid og rum, hvor vi lukket inde af vore sanser dog med tankens vindue kan gøre os billeder af verden og forestillinger om, at vi kan vælge en fremtid.

Grundlaget Har vi et valg, må vi tænke i form og proces, i rum og i tid, fastholde formernes rigdom i det nære ikke monotone men flersidige landskab, i regionens alsidige udbud af landskabs- og brugsformer og i den globale mangfoldighed af liv.

Fremtid gror ud af fortid indenfor de samme rammer for form og proces og for tid og rum, som livet på kloden er.

Vi må fastholde processer, der på én gang er formernes forudsætning og følge: Stoffernes kredsløb, den foryngelse de gør mulig, og vegetationens lovbundne og dog tilfældige plantefølge – succession, og skabelse af nye former for liv gennem den selektion med hvilken miljøets forandring favoriserer og forkaster blandt det mylder af muligheder, mutanterne frembringer.

Energiens strøm fanges af fotosyntesen, sætter stoffer i kredsløb gennem konkurrence, prædation og symbiose gennem fødekæder i fint afstemte cykler reguleret feed back i homeostatisk kontinuitet, hvor symmetrisk organiserede tolerant tilpassede individer op til økosystemets bæreevne formår at vokse, spredes og dø.

Kun afbrudt af fluktuerende chaos og isolation, hvor springvise forandringer – mutationer af selektionen gives en chance for at befolke nye habitater en tid på rumskibet Jorden

18

Vi må tænke i tid og give tid på mange niveauer for at overskue og tillade organismernes vækst, formering og død, som regnes i år og dekader, samfundenes fødsel og udvikling til klimaks over sekler og millenier, og endelig evolutionens skabende kraft der kræver fra år til millioner for at lykkes og leve.

Strategien Med disse rammer og mål for hjerne og øje kan vi tænke os ind i de steder, landskaber og den klode, vi ønsker at forme om ti, hundrede og tusinde år.

Skabe det åbne sted, det åbne land, den åbne jord.

Når nu vi ved, at det på fossil energi baserede industrielle samfund ikke kan bære, fordi det tvinger og splitter mennesker, landskaber, kredsløb og tanker. Og når vi nu ser, at monotoni og forurening endnu en tid vil fortsætte med en tankers inerti, må vi tvinge vor tanke og tid, til at kunne se det nødvendige før det er muligt: En demokratisk verden der med større snilde end hidtil udnytter naturgivne potentialer, forener objekt og subjekt – hjerne og hjerte, indlejrer mennesket i naturen og omvendt, på steder som flersidigt bærer sig selv, i landskaber med en alsidighed i potentialer, på en klode hvor mangfoldigheden består.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Allergi blandt frisører og kosmetikere ®

AF HEIDI SØSTED

SENIORFORSKER VIDENCENTER FOR ALLERGI

Nyåbnet Videncenter for Frisører og Kosmetikere giver ansatte råd og vejledning om forebyggelse af allergi opstået på deres arbejdsplads.

Allergi og eksem er hverdag for mange frisører. Frisører har en særlig stor risiko for at få eksem – typisk håndeksem. Fingerspidserne sprækker, og de får rødme og blærer mellem fingrene, på håndryggen og i håndflader. Årsagen er vådt arbejde og kontakt med hudirriterende og allergi-fremkaldende stoffer i sæber, shampoos, permanentvæske, hårblegning og hårfarvning.

Videncenteret skal mindske arbejdsmiljøproblemet Frisør- og kosmetikerfaget har et arbejdsmiljøproblem, der - bogstaveligt talt - er til at føle på. Derfor har Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund og Danmarks Frisørmesterforening fået penge til et Videncenter for frisører og kosmetikere,

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

der åbnede den 24. august 2006. Centret har fået bevilliget 800.000 kr. af Københavns Kommune, mens Dansk Frisør og Kosmetikerforbund har suppleret med 100.000 kr. Det dækker foreløbig driften i en toårig periode.

Videncentret for frisører og kosmetikere består af en halvtidsansat kemiker og samarbejder med Videncenter for Allergi på Gentofte Amtssygehus.

Centret skal: • Svare på spørgsmål om kemi i forbrugerprodukter.

• Samle viden om allergi og eksem og hvordan det undgås.

• Bistå med gode råd til dem, der allerede er ramt.

• Foretage undersøgelser af frisører og kosmetikeres arbejde og formidle dette nationalt og internationalt.

• Undervise frisørlærere på frisørskoler.

Frisører - hårfarver Svenske undersøgelser viser,

at hårfarvestoffer – ud over i kundens hår – også sætter sig på børster, føntørrere, sakse, rulleborde og ikke mindst på frisørernes hænder både før under og efter arbejdet.

Nogle frisører bliver nødt til at -sygemelde sig pga. hudproblemerne og nogle bliver om-skolet. Ved at bruge egnede handsker ved hårvask, farvning, klipning og blegning har man i Tyskland kunne beholde flere frisører i faget. En anden måde at få mindst muligt hårfarvestof på fingrene er ved at klippe håret inden farvning og blande farven i et separat blandeskab.

Kosmetikere - parfume og kemi Kosmetikere og kosmetologer har forskellige uddannelser, men laver stort set det samme. De arbejder typisk i skønhedssaloner, parfumerier og kosmetikfirmaer, hvor de først og fremmest giver hudpleje, behandler hudproblemer med kosmetiske præparater og elektrisk apparatur og fjerner

-uønsket hårvækst. De lægger også makeup og farver øjenbryn og vipper samt vejleder i valg af makeup, farver, stil og frisure.

Nogle tilbyder også påsætning af kunstige negle på hænderne.

Kosmetikere kan komme i kontakt med allergi-fremkaldende stoffer – fx parfumer i aromaterapi, stoffer i hårfjerningsmidler og lim til kunstige negle.

Spørgsmål?

Frisører/kosmetikere kan kontakte Videncentret på tlf. 21 48 46 07.

Andre kan kontakte farmaceut Heidi Søsted, Videncenter for Allergi vedrørende spørgsmål om hårfarvning på 39 77 73 03. www.videncenterforallergi.dk www.astma-allergi.dk Artiklen har været bragt i AstmaAllergi Bladet september 2006

19

”FOLKECENTER for Vedvarende Energi” eller hent den dansksprogede fra / bed dem om filen

Kampen om den sidste olie

og den uundgåelige omstilling til vedvarende energi og energibesparelser ®

AF PREBEN MAEGAARD

Man hører ofte dette udsagn: ”Tro ikke på dommedagsprofeterne. Der bliver hele tiden fundet mere og mere olie”. Det er sådan set rigtigt nok men det ikke det væsentlige. Afgørende er, at siden 1980 er der hvert år blevet forbrugt mere olie, end nye oliefund har kunnet dække.

Det vil sige, at man globalt set i stigende grad i fremtiden vil være afhængig af oliefund, der blev gjort før 1980.

Det er den nye og alvorlige situation, som dog ikke er trængt ind i den offentlige og politiske erkendelse med den konsekvens, at vi er piske tvunget til at indrette vore stærkt olieafhængige, moderne industrialiserede samfund på en fremtid, der ikke ”kører i olie”.

I den danske offentlighed foretrækker man at tegne et lyst og optimistisk billede af en vitterligt alvorlig situation for den globale olieforsyning, eller man

20

N ordisk F olkecenter for V edvarende E nergi C hairperson , W orld C ouncil for R enewable E nergy , WCRE

vender problemerne ryggen.

Vi hører beroligende udtalelser fra politikerne om, at Danmarks olieforsyning er tilstrækkelig i mange år fremover, og vi trøster os med, at Danmark er blevet et olieland med en eksport af olie, der er dobbelt så stor, som det hjemlige forbrug af olie.

Men i en verden med åbne grænser gavner det os reelt ikke.

I virkeligheden indgår den danske olie i den globale oliepulje, og det ser man om ikke på anden vis ved, at de danske oliepriser følger verdensmarkedet.

En øget dansk produktion fra eksisterende oliefelter ændrer næsten intet på den globale forsyningssikkerhed.

Det er heller ikke trængt ind, at eftersom nedtællingen for den fossile olie er i fuld gang, så er det på høje tid at gå i gang med omstillingen til vedvarende energi. Fremtiden kan blive yderst kritisk med knaphed af

enhver art, konflikter og krige, dersom vi ikke i rette tid indretter det globale samfund på den nye situation.

Afhængigheden af olie og andre fossile energiformer er ikke mindst i industrilandene så kritisk, at det ligner Titanic’s sejlads, ikke over Atlanten, men gennem det hav af olie, som blev dannet i løbet af flere millioner år. Den pumper vi op nu og brænder af på få årtier.

Eftersom sejladsen ikke kan fortsætte på et tørlagt hav, er der en hel civilisation, som risikerer at gå på grund, dersom man ikke snart får lagt kursen om.

De rigtig store oliefund blev gjort i 1960erne og alle de afgørende, globale oliefund blev gjort førend 1980, hvorfor der er belæg for at sige, at i en lang årrække var fundene højere end forbruget. Det er 1980, som er vendepunktet i den fossile olies historie. Oliegeologerne – det er

dem, der søger efter nye oliefelter – har noget, som de kalder en ”oil-giant”. Det er et oliefelt, som er så stort, at det indeholder olie nok til et halvt års forbrug på verdensplan. Dem fandt man tidligere mange af, men siden 1980 har man ikke fundet en ”oil-giant”. Hertil siger oliegeologerne, at de allerede har fundet de store oliefelter, som eksisterer. Der er ikke mere at komme efter.

Olieudvinding følger en klokkeformet, såkaldt bell-kurve, eller Hubbert-kurven efter den amerikaner, som beskrev den i 1956.

Teorien gælder både det enkelte oliefelt og det enkelte olieland: Produktionen stiger i en periode frem imod et højeste punkt (peak-point). Det indtræder erfaringsmæssigt, når halvdelen af reserverne er udnyttet, hvorefter produktionen vil være faldende, indtil oliefeltet er udtømt.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

• United States Geological Survey

• World Oil, Annual International Outlook • Oil and Gas Journal • BP Statistical Review • Bundesanstalt für Geowissenschaft & Rohstoffe (BGR)

118 mia.

132 “ 138 “ 141 “ 151 “

tons “ “ “ “

Kilde: Hermann Scheer: En Solar Verdensøkonomi, Hovedland 2002.

USA var tidligere et vigtigt olieland, selvforsynende og med eksport til andre lande. Men allerede i 1970’erne nåede produktionen det højeste punkt, hvilket havde været forudset i flere årtier. Siden er USA blevet mere og mere afhængig af olie. Ca. 70 % af USA’s årlige forbrug på 1 milliard tons olie bliver importeret.

Verdensproduktionen af olie er på ca. 4 milliarder tons årligt, hvoraf USA altså forbruger mere end 25 %.

opbrugt. Herefter vil olieproduktionen være faldende.

En række andre olieproducerende lande er nær ved eller har allerede udnyttet halvdelen af reserverne, herunder UK og Norge. De vigtigste mellemøstlige olielande vil derimod først nå peak-pointet omkring 2020. Med en vækst i olieforbruget på 2-3 % årligt viser beregninger, at omkring 2010 vil man nå det globale peak-point, dvs. at halvdelen af jordens oliereserver vil være

Når et land er sakket bagud med olieproduktionen, har det i mange år været praksis, at et andet land, som regel Saudi Arabien, bare har skruet mere op for oliehanerne. Dermed har man stabiliseret priserne. Men det kan det førende olieland ikke længere. Der er uro omkring Irak og Iran, men forsyninger herfra kan ikke erstattes af øgede leverancer fra anden side.

Udvindingen kører på højtryk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Endnu i nogle år vil stigende priser dog sikkert føre til øget udvinding fra nye samt kendte oliefelter, men herefter vil den fysiske begrænsning resultere i, at den globale olieproduktion falder svarende til den bell-kurve, der teoretisk og erfaringsmæssigt har været gældende for det enkelte oliefelt og det enkelte olieland i oliens 100-årige historie.

overalt – eller den er faldende.

På trods heraf stiger behovet for olie.

Omkring 2020 vil verdens olieforsyning være næsten fuldstændig afhængig af nogle få mellemøstlige olielande, som vil kunne drive priserne på konventionel olie meget højt op. De høje priser vil ikke som tidligere føre til nye spring opad i olieproduktionen, fordi der er grænser for i hvilket tempo, undergrundens formationer er i stand til at slippe den tilbageværende olie. Den befinder sig ikke i underjordiske søer, der kan tømmes efter behov.

Oliesedimenterne er nærmest som en våd karklud. Det er nemt at vride de første dråber ud; men lige meget hvor hårdt man vrider, så bliver karkluden ikke tør af den grund. Det illustreres meget godt af et lille regnestykke fra USA, at i 1940 kunne man for hver tons olie, der blev brugt til udvinding,

raffinering og distribution, hælde 100 tons i forbrugernes tanke, hvorimod der nu ifølge kun er 10 tons olie at gøre godt med.

Der skal altså ti gange så megen energi - og senere endnu mere til at hente de sidste dråber op.

De globale oliereserver Der er bred enighed om størrelsen af de resterende oliereserver hos de førende internationale instanser. Der er mellem 118 og 151 milliarder tons olie tilbage; regner man i tønder olie, skal der ganges med 6½.

Med et årligt globalt olieforbrug på ca. 4 milliarder tons rækker de forhåndenværende reserver således til mellem 30 og 40 års uændret forbrug.

Den fremtidige forbrugsstigning indenfor olie vil være stærkt afhængig af, om lande med milliardstore befolkninger som Kina og Indien fortsætter med at bruge de gamle industrilande som forbillede for deres

21

egen udvikling. Meget tyder herpå. Kina har i dag 17.000 km motorveje og planlægger at nå op på 80.000 km eller det samme som USA. Er der motorveje, kommer der trafik, siger erfaringen, hvilket vil betyde en endnu kortere tidshorisont til omstillingen fra olie til andre energiformer.

Hertil vil optimisterne svare, at i Canada er der kolossale olieholdige sandbjerge, men efter de foreliggende meldinger har også denne ressource sine begrænsninger. Dels mængden, som anslås til at svare til 40 milliarder tons olie, hvilket med det nuværende forbrug på 4 milliarder tons pr. år giver en respit på endnu ti år. Men behovet for olie vokser og udvinding af det canadiske oliesand er i sig selv en meget energikrævende proces. Så der er ingen grund til at læne sig tilbage i stolen og mene, at Canada engang vil kunne redde verdens forsyning med olie.

Er ny teknik til olieudvinfingen løsningen?

Nogle er optimister og sætter deres lid til, at man ved brug af ny teknik kan hente meget mere olie op af de allerede kendte oliekilder. Spørgsmålet er bare: Findes der en revolutionerende ny teknik, som kan vende situationen og frembringe meget

22

større oliemængder? Svaret kan man blandt andet finde i USA, som tidligere ikke blot kunne forsyne sig selv men også eksporterede olie, herunder til Danmark. Man har i årtier, især i USA, arbejdet med at presse den sidste olie ud af de eksisterende, indenlandske oliefelter, hvor man borer tættere og tættere samt injicerer vand og gas. Det er der intet nyt i. Men det har ikke ændret ved det faktum, at siden 1975 har USA’s olieproduktion været konstant faldende. USA satsede næppe så voldsomt med militær indsats i Mellemøsten, dersom man derhjemme kunne erstatte den importerede olie med nye former for udvinding af olie.

Selv om det er under 25 % af oliedepoterne, som man i praksis kan udvinde, må man regne med, at ny teknik ikke vil forbedre den danske forsyningssituation og heller ikke den globale på afgørende vis. De danske oliereserver andrager i størrelsesordenen 400 millioner tons, hvilket skal ses i forhold til et globalt olieforbrug på 4 milliarder tons pr. år. De samlede danske reserver svarer med andre ord til én måned af det globale forbrug. Man kan jævnligt læse i pressen, at i Afrika finder man mere og mere olie.

Angola er et af de nye olielande, og olien betyder meget for det

fattige lands økonomi. Men ser man på Angolas betydning for den globale forsyning med olie, viser det sig, at Angolas samlede reserver kun kan række til elleve dage af det globale forbrug.

Efter 100 års olieudvinding er det førende oliegeologers opfattelse, at efterforskningsmetoderne i dag er så højt udviklede, at der ikke vil blive gjort flere rigtigt store nye oliefund, som betegner fund på mindst 6 måneders verdensforbrug. Af disse er der indtil nu gjort ca.

300 jorden rundt, men ingen siden 1980. Der er stadigt delvist uudforskede områder i specielt vanskeligt tilgængelige områder, ved polerne, ved Falklandsøerne, på Grønland, ved Island og lignende steder, hvor omkostningerne ved udvinding vil være meget høje.

Men der er ingen grund til at forvente, at reserverne i disse områder er så store, at de påvirker den samlede forsyningssituation på afgørende måde. (Iflg. Colin Campbell). Åbning af nye oliefelter i Alaska bliver heftigt debatteret i USA og støder på stor modstand af hensyn til det sårbare arktiske miljø. Fundene i Alaska er imidlertid ikke større end at de kan dække USA’s olieforbrug i 6 måneder, svarende til verdensforbruget i 45 dage. Derfor

hører reserverne i Alaska ikke til de store globalt set.

I de seneste år har førende russiske olieselskaber givet oplysninger om de russiske reserver.

Et af resultaterne heraf er, at oliefundene ved Det Kaspiske Hav har været overvurderet, hvorfor flere olieselskaber har trukket sig ud af området.

Perioden med faldende olieproduktion og stærkt forhøjede priser vil stille verdenssamfundet overfor krav om forandringer og udfordringer af hidtil ukendt omfang. Udviklingen og livsstilen i industrilandene tjener som forbillede for 75 % af klodens 6 milliarder indbyggere, som kun bruger de 25 % af ressourcerne.

Anvendelsen af fossile brændsler gennemtrænger alle dele af de industrialiserede lande, hvor en 100 års epoke med adgang til rigelig og billig olie nærmer sig sin afslutning.

Konsekvenserne heraf vil først mærkes i udviklingslandene og især i de fattigste. Nogle af disse brugte allerede med oliepriser omkring 30 USD halvdelen af deres valutaindtjening på import af olie. Det er naturligvis urealistisk, at de kan bruge en meget større andel, hvorfor de fattigste lande vil blive de første ofre for fremtidens forsyningssituation.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Ifølge den tyske energiekspert og politiker, Herman Scheer, vil de resterende naturgasfund være udtømt få år senere end olien, hvilket også vil være tilfældet med uran som brændsel i atomkraftværker. I rigelige og billige mængder findes derfor stort set kun kul, hvor en øget anvendelse vil få alvorlige miljømæssige konsekvenser.

Derfor er på længere sigt en fuldstændig omstilling til vedvarende energi den eneste realistiske mulighed. Årtier med oliekonflikter og oliekrige Som en konsekvens af, at verdenssamfundet ikke vil stille om fra fossile brændsler til vedvarende energi, må vi nøgternt set se frem til nogle årtier med kamp imellem landene for at sikre sig de resterende oliereserver. Kontrol over olien bliver afgørende. Der bliver kamp om den konventionelle olie, som især Europa, USA, Indien, Japan og Kina vil efterspørge, men hvoraf langt den største del findes i nogle få lande i Mellemøsten, ved Det Kaspiske Hav og i Sibirien, hvorved disse regioners geopolitiske betydning vil øges voldsomt i takt med, at olieproduktionen i en række andre mindre olielande vil være faldende.

Det er ikke en tilfældighed, at USA, verdens eneste globale

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

militærmagt, hvert år siden 1991 har brugt 100 milliarder USD til militære operationer i området mellem Sudan og Uzbekistan.

Oven heri kommer udgiften til krigen i Irak. Sikring af råstoffer har som regel været militærets vigtigste opgave, og selv om der tales om indførelse af demokrati og frihed, er der ingen grund til at være naiv, når Mellemøsten er kommet i verdens brændpunkt. USA er i dette område for at sikre sig kontrol over den sidste olie, som uundgåeligt, når leverancerne bliver knappere og knappere, vil blive forgyldte dråber. Hvem der har kontrol over indtægterne fra denne olie vil stå stærkt økonomisk i fremtiden. Når man lægger oven i, at USA i 2005 havde et dagligt underskud på betalingsbalancen på næsten 2 milliarder USD, er det tydeligt, at landet i fremtiden må finde en løsning på en aldeles uholdbar økonomisk situation.

Den sidste olie kan blive redningen for USA’s anstrengte økonomi. En oplagt løsning ligger under Arabiens og Persiens magre jorder. Hvad prisen i konflikter og krige bliver for at få landene i Mellemøsten til at afgive deres flydende guld til dækning af Vestens og de nye frembrusende industrilande i Asiens umættelige olietørst, har vi endnu til gode at få at se i fuldt mål. Forsmagen er

fire oliekrige på få år i Kuwait, Tjetjenien, Afghanistan og Irak, og mens disse linier skrives, rasles der alvorligt med sablerne overfor Iran. Påskuddet for disse krige er indførelse af demokrati, bekæmpelse af terrorisme og at undgå flere atommagter. At krigene finder sted netop i en del af verden, som sidder på den sidste olie, kan ikke være et tilfælde.

Olien er også det daglige brød Men kampen om den sidste olie er også kampen for det daglige brød. Vi oplever det sådan, at vores mad hentes ude fra den frugtbare muld i guds egen natur. Det bliver forår, det regner, solen skinner, det bliver varmt og planterne gror, de høstes og vi kan spise dem, hvorved vi er en del af det store kredsløb. Eller var.

Vi overser nemlig, at der bruges store mængder fossilt brændsel til at sætte maden på bordet.

Den amerikanske forsker Richard Manning skrev i 2004 i Harper’s Magazine, en artikel med titlen, “The Oil we Eat”. I amerikansk landbrug fik man i 1940 2,3 kalorier mad for hver kalorie fossil energi, der dengang brugtes i landbruget. I 1974 var forholdet 1:1, og 30 senere er det blevet sådan, at der skal bruges 10 kalorier fossilt brændsel for at frembringe en kalorie mad.

Det er således ikke længere primært regnen og solen, der skaffer os føden, men fossil energi til landbrugsmaskiner, kunstgødning, sprøjtemidler, transport af afgrøderne til den animalske produktion, industriel bearbejdning af fødevarerne, emballage, distribution mv.

Dertil skal lægges kørsel med bilen for at hente fødevarerne i indkøbscentret, energiforbruget til opbevaring i køleskab og fryser i husholdningen og sluttelig tilberedningen i ovn og på komfur.

Alt dette er ikke med i beregningen over, hvor megen olie, der er i den daglige føde. Artiklen oplyser, at hvis hele jordens befolkning ernærede sig på den måde, som langt hen ad vejen også svarer til en dansk families livsstil, så ville alle fossile energiressourcer være brugt op på syv år; forfatteren medgiver dog, at der kan være tale om et 30 % fejlskøn og at jordens ressourcer kunne holde til det moderne industrisamfunds livsform i 10 år! Herefter ville menneskene påny være henvist til at leve af, hvad den kommer fra den frugtbare muld, regnen og solen.

23

Midler til energiforskning i industrilandene 1974-2002 Vedr. dias 6 i Maegaards artikel: Linje 1 i undertekst slettes Linje 2 beholdes, men ”Source” ændres til ”Kilde” Boks til højre, dansk tekst indsættes: Andre teknologier Energilagring Kerne fusion (atomkraft) Kerne fission (atomkraft) Vedvarende energi Fossil energi Energibesparelser

Hurtig og konsekvent omstilling til vedvarende energi og energibesparelser er nødvendig Selv om det alene er vedvarende energi, der kan sikre energiforsyningen i fremtiden og dermed opretholdelse af den livsform, som vi værdsætter, sker der ikke en massiv international satsning og omstilling til vedvarende energi. Indsatsen er forsvindende lille. I industrilandene går kun 7 % af energiforsknings midlerne til vedvarende energi atomkraften modtager 70 % !.

Tilmed er der siden 1985 blevet investeret mindre og mindre i

24

energiforskning. Det nævnes ofte, at nu er de store olieselskaber begyndt at arbejde med vedvarende energi og at et stort olieselskab kalder sig ”Beyond Petroleum”. Altså, at nu drejer det sig om alternativerne hertil.

Men hvad siger tallene? Disse selskaber bruger 0,02 % på vedvarende energi i forhold til, hvad de investerer i konventionelle energiformer.

I betragtning af de kraftige teknologiske og økonomiske fremskridt, man det seneste årti har iagttaget indenfor forbedret energieffektivitet og vedvarende energi, vil det være udtryk

for en langsigtet og ansvarlig miljø-, energi- og erhvervspolitik at satse kraftigt på helt nye energiløsninger i de kommende år. De lande, som skaffer sig og fastholder forspring indenfor produktion og anvendelse af vedvarende energi og forstår at udnytte den effektivt, vil opnå en solid industriel og beskæftigelsesmæssig position i forhold til andre lande til gavn for den samlede økonomiske udvikling i landet. Globalt set vil man sikre miljø og klima og overdrage kloden til de efterfølgende generationer som et mere sundt og fredeligt sted for fortsat liv og civilisation.

www.folkecenter.net Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi som har eksisteret siden 1983 er et udviklingscenter, som gennem forsøg, udvikling og formidling virker for at bringe nye vedvarende energi- (VE) teknikker frem til markedspladsen.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Fremtiden med Vedvarende Energi Fremtiden er lang - solen skinner de næste 5 milliarder (5.000.000.000) år!

Der er masser af vedvarende energi, men vi er ikke dygtige til at udnytte den.

Solen sender over 15.000 gange mere energi til jordens overflade end det totale energiforbrug.

• Danmarks årlige elforbrug er på 35 TWh (2005).

• Danmarks samlede energiforbrug (el, varme, transport, industri mv. er på ca. 200 TWh. • Vindmøllernes årsproduktion er på 7 TWh (20 % af elforbruget).

• En 1000 KW vindmølle producerer årligt 3 GWh. • En dansk husholdning forbruger 4 MWh el og 16 MWh varme om året.

• Et klasse A køleskab bruger under 100 KWh om året.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

Faktaboks: 1 PWh = 1000 1 TWh = 1000 1 GWh = 1000 1 MWh = 1000 1 KWh = 1000

TWh GWh MWh KWh Wh

25

Den langsigtede vision for et byområde, der udelukkende forsynes med vedvarende energi. Efterhånden som de enkelte decentrale energiformer bliver teknologisk modne og i masseproduktion, kan man begynde at komponere dem sammen i autonome, integrerede systemer til el, varme og transport. Kilde: Siemens.

Fra ressourcer til teknologi

Links:

Vi g å r f r a c a . 1 0 0 s t o r e , g l o b a l e e n e r g i d e p o t er me d k u l , o l i e , g a s o g u r a n t i l m i l l i o n v i s a f v e dvar e n d e e n e r g i a n l æ g , m e d s o l c e l l e r o g s o l v a r me på h v e r b y g n i n g , v i n d m ø l l e r p å v i n d r i g e s t e d er, bio m a s s e p å h v e r t l a n d b r u g .

Fra e n e r g i t e k n o l o g i e r i g i g a w a t t - t i l k i l o w a t t s t ørrel s e . F r a c e n t r a l i s e r e t e n e r g i f o r s y n i n g t i l l o k alelle r s e l v f o r s y n i n g . F r a s t o r s k a l a t e k n i k ( o l i e r a ffinad e r i e r , a t o m k r a f t v æ r k e r , s o m b l i v e r d y r e r e og dy r e r e a t o p f ø r e ) t i l b i l l i g e , m a s s e p r o d u c e r e d e ved v a r e n d e e n e r g i t e k n o l o g i e r

26

­­

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

­­

Støt Danmarks største grønne landsdækkende forbrugerorganisation Modtag vores blad 4 gange årligt og få bred information om

Bæredygtighed – Miljø – Økologi

Grønne Familier Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45 mail: gronne.familier@mail.dk www.gronnefamilier.dk

Reg.nr.

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

81828318

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

o Medlemskab 2007 inkl. Grøn Hverdag

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge­ instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge­ institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

KVITTERING

KA73

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

220 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2007 inkl. Grøn Hverdag 440 kr. o Abonnement Grøn Hverdag 2007 uden medlemskab 180 kr.

Kroner

Øre

.

.

,

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

Dag

+81828318<

Måned

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

.

.

,

Nye

Den sunde familie...

K

O

L

E

S

T

E

R

O

L

F

R

F

Ø

R

I

www. naturli-foods.dk

Art-ét

Anvendes helt som komælk; på Müsli, til madlavning og som drik. Fås i alle førende supermarkeder.

Nyt design - samme gode indhold!

1 0 0 % N AT U R L I ´ • 1 0 0 % V E G E TA B I L S K • S U N D T A LT E R N AT I V T I L KO M Æ L K

www. gronnefamilier.dk tlf. 3315 3345

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

B?DKN r ?D#B?D; r B?D;

:WdcWhai [d[ij[ Xh³dZ[eld[ c[Z ilWd[c³ha[

I\e\i\ ]fiYi´e[`e^ f^ Y\[i\ \e\i^`l[epkk\cj\ :[h [h c[][j ]eZ \ehdk\j _ Wj l³b][ [d ilWd[c³ha[j Xh³dZ[eld$ IlWd[c³ha[j ]WhWdj[h[h d[cb_]" Wj eld[d ^Wh [j c_d_cWbj fWhj_a[bkZib_f iWcj_Z_] c[Z" Wj Z[d kZdojj[h [d[h]_[d _ Xh³dZ[j efj_cWbj$ F Z[d c Z[ ifWh[h Zk c_b`´[j \eh [d kd´Zl[dZ_] X[bWijd_d]" e] Zk ifWh[h cWd][ f[d][ f lWhc[# XkZ][jj[j$ >ei LWhZ[ Eld[ ^Wh l_" iec Z[d [d[ij[ ZWdia[ Xh³dZ[eldifheZkY[dj" \ [j j_bZ[bj Z[j [\j[hjhW]j[Z[ ilWd[c³ha[$ :[j ]³bZ[h i[h_[hd[ LWhZ[ B_d[" LWhZ[ B_dkn e] _dZXo]d_d]ii[h_[d LWhZ[ ?d#B_d[$ D h Zk l³b][h [d ilWd[c³ha[j eld" \ h Zk i b[Z[i [d X Z[ ia diec" [\\[aj_l e] icka Xh³dZ[eld j_b Z_j ^`[c$

Tlf. 8669 4966

I[ eld[d[ _ Z_j beaWb[ f[`i[Y[dj[h" _ Z_j Xo]][cWha[Z [bb[h f leh[i ^`[cc[i_Z[$

n n n%mXi[\fme\ %[b

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

29

KALENDER ALLE ER VELKOMNE

Jylland Efterårshøst

KOLDING | Lørdag den 7. oktober 2006, kl. 13.00 –17.00 hos økologisk frugtavler Risto Dall. Vi starter med at gå en tur i frugtplantagen, hvor vi ser på æbletræer. Risto fortæller og svarer gerne på spørgsmål. Efter plantageturen skal vi selv til at presse æblesaft, og hver enkelt kan hjembringe ca. 1½ liter ren æblemost. Det er vigtigt selv, at medbringe flasker. Pris for deltagelse: Medlemmer af Grønne Familier 20 kr. for voksne, 5 kr. for børn. Ikkemedlemmer 30 kr. for voksne, 10 kr. for børn. Sted: Vesterløkke 15, Sønder Bjert. Kontakt: Fritze Lundstrøm, fritzekost@hotmail.com eller tlf. 7550 8600.

Kampagnen ”På mærkerne for dig og din baby”

KOLDING | Oktober. Grønne Familier i Vejle Amt medvirker på mange måder, i denne spændende kampagne som Miljømærkesekretariatet gennemfører. (læs om kampagnen andet sted i bladet).

• Vi tager kontakt med afdelingen for fødselsforberedelser og fødegangen på Kolding Sygehus og informerer om kampagnen.

• Alle sundhedsplejersker får miljømateriale til alle de mødre de besøger i uge 41.

• Alle læger i Kolding får Miljøplakat • Grønne Familier uddeler i uge 41 Baby Bags til alle nybagte mødre på Kolding Sygehus. Sygehuset modtager patienter fra Fredericia, Middelfart og Kolding.

• Onsdag den 11. oktober kl. 13.00 bliver der Ble-Bio i Nicolaj Bio. Før filmen kommer et indslag om kampagnen.

Alle nybagte mødre vil få udlevet en Baby Bag. Filmen der bliver vist er den dejlige koncertfilm: ”Neil Yong – Heart of Gold”.

• Onsdag den 25. oktober kl. 14.00 – 17.00 er der tegnekonkurrence for børn mellem fem og otte år på Kolding Bibliotek. Designer Birgitte Lund vil hjælpe og vejlede, så der kommer nogle fine billeder på tegnebrættet. Emne: Tegn et flot billede med udgangspunkt i miljømærkerne Blomsten og Svanen. Der vil være flotte præmier til vinderne og billederne vil blive udstillet på biblioteket uge 44 og 45. Billetter kan afhentes i børnebiblioteket inden den 18. oktober.

Fri adgang.

• Torsdag den 26. oktober kl.19.00 – 21.30 på Kolding Bibliotek.

30

Foredrag ved Tine Due Hansen, Miljømærkesekretariatet. Vuggestuer og dagplejemødre bliver inviteret til foredraget. Tine Due Hansen vil fortælle om det nemmeste og enkleste valg af produkter, der lever op til de skrappe miljøkrav, der tager hensyn til sundheden, og er af en god kvalitet.

Fri adgang. Billetter kan afhentes på biblioteket inden den 19. oktober.

Miljøløb og Miljøtipskupon

KOLDING | Grønne Familier og Kolding Kommune arrangerer miljøtipskupon for byens borgere i byens lokalaviser med fine præmier. Kolding Kommune arrangerer miljøløb for 8. klasserne i byens centrum og i Kolding Storcenter med miljøkonkurrence i uge 41.

Kolding Kommune informerer alle Grønne butikker i Kolding i uge 41.

Økosofi

KOLDING | Lørdag d. 26. august 2006 Kl. 10-14. Ved Albertslund Centrum Kanaltorvet. Kom og oplev Grønne Familier til Albertslund Festival 2006! Årets tema er “Det poetiske Albertslund”. Grønne Familier i Albertslund kommer med grøn stemning, med grønne smagsprøver, grøn konkurrence...! Kontaktperson: Steen Dan Frederiksen, Tlf. 43627116.

Blodsukkerbalance og shampoofremstilling

SPØTTRUP | Lørdag den 18. november kl. 13.30. Foredrag om sukkerafhængighed og ustabilt blodsukker ved kostvejleder Anna Halborg-Madsen.

Her lærer du om, hvordan et stort sukkerforbrug kan indvirke på krop og helbred i form af besvær med at tabe sig, søvnløshed, stor træthed, hyperaktivitet, hovedpine, koncentrationsproblemer, barnløshed m.m.

Hvilke fødevarer skal vi undgå, hvad er insulinresistens og hvordan samspiller hormonerne. Servering af smagsprøver for et stabilt blodsukker. Herefter fremstilling af din egen natur-hårshampoo. Pris (inkl. 1 flaske shampoo) for medlemmer: 70 kr. Ikke medlemmer: 100 kr. Sted: Lihme Skole, Ålbækvej 20, Balling. Tilmelding: Grønne Familier i Viborg Amt v. Anna Halborg-Madsen, anhama@webspeed.dk eller tlf. 8661 4003 senest den 22.oktober.

Sjælland Pres din egen æblesaft

ROSKILDE | Lørdag den 7. oktober kl.

10 -13 kan du møde Grønne Familier på Stændertorvet i Roskilde til torvedag. Vi tager vores mostpresser med, så der vil være rig lejlighed til at presse sin egen most eller købe en smagsprøve. Medbring 3- 4 kg skyllede, hele æbler, gerne nedfaldsæbler, samt emballage. Mosten holder sig 3-4 dage i køleskab eller kan fryses ned.

Kontakt: Kim Josefsen, tlf. 6177 7839, eller kim@josefsen.dk.

Kroagergård

FJENNESLEV | Søndag den 8. oktober kl. 12.30 - 15.00 rundvisning på Krogagergård med med køer og grise, eget slagteri og gårdbutik. Begrænset deltagerantal, tilmelding nødvendig.

Sted: Ørnekildevej 22. Kontakt: Helene Gerup, helene.gerup@mail.dk eller tlf.

5782 1616.

BabyUgen “På mærkerne for dig og din baby” STORSTRØM | Uge 41, den 9. til 15. oktober. Grønne Familier i Storstrøms Amt deltager i kampagnen, hvor det handler om at gøre opmærksom på miljømærkede produkter for vordende og nybagte forældre. Vi deler “babybags” med gode plejeprodukter ud via sundhedsplejersker og dagplejeformidlingen i Nykøbing F, Stubbekøbing, Vordingborg og Møn kommuner. Der følger informationsmaterialer og Grøn Hverdag med i “pakken”. Vi laver pressedækning på kampagnen. Kampagnen finansieres af Miljømærkesekretariatet og sponserede produkter. Kontakt: Annemette Bargum, amb@npk.stam.dk eller tlf.

5443 98 88.

Alternativ Bank

ROSKILDE | Torsdag den 2. november kl. 19.30 - 21.30. Hvilke muligheder findes der? - Kan almindelig bankdrift gå hånd i hånd med bæredygtig, menneskelig, økologisk og kulturel vækst? Direktør Lars Frederiksen fra Fælleskassen fortæller om principperne bag rentefri økonomi. Pris: Gratis adgang for alle. Sted: Cafe Ildstedet, Allehelgensgade 17 A. Kaffe, te og kage kan købes. Kontakt: Else Snitker, tlf: 2089 7307, eller else@snitker.com.

Advent i Boserup Skov

ROSKILDE | Lørdag den 2. december kl. 13 -16. Sammen med Odsherred Statsskovdistrikt indbyder Grønne Familier til en hyggelig eftermiddag for hele familien som optakt til adventstiden. Vi samler pynt til juledekorationen eller binder vores egen adventskrans eller fantasidyr. Grønne Familier serverer risengrød og saft, og udfordrer de modige med en lille quiz, hvor du kan vinde lækre økologiske præmier. Der er lagt op til en dejlig dag i naturen med oplevelser for folk i alle aldre.

Sted: Skilte viser vej fra P-pladsen ved Skovly/Boserupvej 76 (bus 605). Ca. 10 minutters gang ad skovvejen. Pris: 20 kr. for voksne., børn gratis. Kontakt: Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109 eller ilse@friis.mail.dk.

Økologisk julemarked

ROSKILDE | Lørdag den 9 og søndag den 10.december kl. 10 – 14. Mød Grønne Familier på.det traditionsrige julemarked. Vi vil give gode tips om julegaveideer, opskrifter og oplysning om hverdagens “grønne spørgsmål” samt lækre smagsprøver og mulighed for at vinde i en lille quizkonkurrence. Sted: Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade 6-8.

Kontakt: Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, eller ilse@friis.mail.dk.

Lev grønt i storbyen

VANLØSE | Torsdag den 26. oktober kl. 19-21. Oplæg om Landbrugslauget Brinkholm, kogræsserforening, delebiler og socialøkologi. Sted: Vanløse Kulturhus, Frode Jakobsens Plads 4, kun ti skridt fra Vanløse Station!

Arrangementet er gratis men giv gerne besked inden af hensyn til bestilling af kaffe og kage. Kontakt: Jørgen Martinus, grofa_kf@hotmail.com eller 2888 0252 / 3315 3345.

LGF 2007

SLAGELSE | Grønne Familiers Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling næste år bliver lørdag den 10. og søndag den 11. marts i Slagelse. Vi opfordrer allerede nu til at skrive det i kalenderen og opfordrer samtidig medlemmer med interesse for Landssammenslutningens arbejde til at melde sig som kandidater til Landsbestyrelsen.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 6

AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

VIBORG AMT Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen ☎ 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg ☎ 36 47 02 58 jan.halberg@gmail.com

KØBENHAVN & FREDERIKSBERG Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 grofa_kf@hotmail.com KØBENHAVNS AMT Steen Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE AMT Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk

HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk KØGE Det Grønne Hus/ Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.detgroennehus.dk ESBJERG Erik Madsen ☎ 75 10 17 06 erik.sejstrup@get2net.dk

SORØ & OMEGN Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@stofanet.dk

RINGKØBING Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk

STORSTRØMS AMT Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 amb@npk.stam.dk

VEJEN Gerda Iversen ☎ 75 39 17 75 ☎ 20 68 47 20

SLAGELSE Jørgen Rasmussen ☎ 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

ÅRHUS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

H V E R D A G

ØVRIGE KONTAKTPERSONER HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 liseleer@get2net.dk

FYNS AMT Conni Ramskov ☎ 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

G R Ø N

VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 44 48 38 62 kestrandesen@webspeed.dk

4

DINE PENGE SKAL GIVE SUNDE FØDEVARER A profil 4-farve gronne fam 4.qxd

10-11-

www.merkurbank.dk

Mere end bare en DINE PENGE landbrugsskole

SKAL GIVE RUM TIL BØRN

• økologisk produktion – i teori og praksis • individuel tilpasset undervisning • mulighed for løn under uddannelse • uddannelsen kan tages på engelsk med praktikophold i udlandet • gode fritidsaktiviteter, f.eks. musik, www.merkurbank.dk sport, foredrag og kunst.

Interesseret? – se mere på www.kalo.dk

DINE PENGE SKAL GIVE FRIE SKOLER Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66 adm@kalo.dk, www.kalo.dk

/ 2 0 0 6

31