Gh4 2008 by Grøn Hverdag

DECEMBER

2008

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Bæredygtigt økotøj På Esrum Sø i solcellebåd At rejse er at leve! El-biler Plan Organic Det Grønne Hus

Grønne tips • Julekonkurrence • Spændende kalenderarrangementer

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 · faelleskassen@faelleskassen.dk

UBEHANDLET

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet Vi har også salg af stativer til Miljøposen Harhoffs Allé 18 4100 Ringsted 57 67 43 08 www.miljopose.dk post@miljopose.dk

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

økologiske dråber fra

www.halkaervin.dk ● 98 66 94 00 2

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Grøn Hverdag LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen står for udgivelsen af bladet Grøn Hverdag og er i dialog med lokalkredsene landet over, som afholder talrige grønne arrangementer. Organisationen og dens medlemmer har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik.

DECEMBER

Naturlig varme til børn

& voksne

Artikler:

» » » » » » » » »

Bæredygtigt økotøj Vera Barros & Ditte Rendtorff • SIDE 6

Det Grønne Hus Ane Kollerup • SIDE 10

• Naturtekstiler i ubehandlet uld, uld/silke, silke og kashmir/silke • Bekvemt og behageligt at have på • Giver ensartet varme og maksimal bevægelsesfrihed

Organisationen er desuden medlem af paraply-organisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

• Stockmar giftfrie farver • Joya Massageruller • Rekvirer materiale eller download

SEKRETARIAT Jørgen Martinus Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail: gronhverdag@mail.dk

på www.helios.dk

NYT KATALOG 08/09

På Esrum Sø i solcellebåd Torben Lave • SIDE 12

Plan Organic og John Masters JØRGEN MARTINUS • SIDE 19

Energibesparelser i bygninger Søren Dyck-Madsen • SIDE 20 At rejse er at leve! Ole Nielsen• SIDE 22 Økologi vinder frem i kommunale køkkener Annemette Bargum • SIDE 24 Glade grise uden ringe i trynen SUSANNE JØLCK • SIDE 25 El-biler Ole Frijs-Madsen • SIDE 26

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Prod uktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@ adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • KLS Grafisk Hus www.kls.dk • Abonnement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger • Næste nummer udkommer primo marts 2009• Redaktionel deadline 26.01.2009 • Forsidefoto: Bæredygtigt Økotøj.

2008

Desuden: Bogomtale – Det kærlige Køkken

El-biler med termoruder

Grønne Tips

Send nedenstående kupon i lukket kuvert til: Dansk Helios Østerskovvej 2, Pjedsted • 7000 Fredericia Eller kontakt os: 7595 4088 • Fax 7595 4654 • naturposten@helios.dk Ja tak, send mig yderligere information om HELIOS NATURTEKSTILER Navn: Adresse: Postnr./by:

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

GRANTOFTEGAARDS

– en del af AgroAkademiet

Økologiske Gårdbutik - kom og besøg os

Storkøb aF økologisk Lamme og Oksekød Få fryseren fyldt op med lækkert Lammekød fra Naturplejefår, og Limousinekvæg.

Økologiske Kamstege (frosne) Gæs og Ænder (frosne) Bestilles via www.grantoftegaard.dk så længe lager haves. Gavekurv, juleknas, økologiske kolonialvarer, økologisk kosmetik, og andre julegaveideer.

Økologiske juletræer Salg på gårdspladsen: 29/11-23/12. Nordmandsgran 140-160 kr./m. Rødgran 60-80 kr./m. Salg af net, fødder, troldelys m.v.

Hestevogns-kørsel Gratis ture alle dage: Den 1/12-21/12 fra kl. 10-13, rundt i idylliske Pederstrup landsby.

JULEMARKED Boder og julehalløj: Søndag den 14/12

GÅRDBUTIKKEN Tlf. 44 77 36 96 Man-ons 8.30-14.30. Tors-fre 8.30-17.30: Lør-søn 10-16 i julemåneden, sidste søndag den 21/12-2008. Salg af lamme/ oksekød på frost i mindre stykker og alverdens økologiske dagligvareprodukter.

Vil du være ... økologisk landmand? eller islandske heste berider? eller student på hesteryg? ... se mere på www.kalo.dk

STADESALG DØGNET RUNDT

Årstidens grøntsager til årstidens priser

www.grantoftegaard.dk

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ Tlf. 97 137 127

varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

L E D E R E N

Bæredygtig Livsstil 2 Oliepriserne er faldet markant siden i sommer. De grundlæggende problemstillinger når det gælder klima og energiforsyning er imidlertid uændrede. Ifølge OECD’s Internationale Energiagentur, IEA er situationen værre, end de toneangivende eksperter (IEA inklusive) på området har antaget. I sin netop udgivne rapport World Energy Outlook 2008, beskriver IEA at uden en ”energirevolution”, der stopper væksten i CO2-udledning, vil jordens gennemsnitstemperatur stige med op til seks grader ved slutningen af dette århundrede. FN’s klimapanel har tidligere sat 2-2,4 graders temperaturstigning som smertegrænsen for ”katastrofale klimaændringer”. Greenpeace har publiceret en mere optimistisk rapport med den passende titel: Energy (R)evolution. Forskellen mellem de to er, at Greenpeace-rapporten beskriver en hurtig udfasning af fossile energikilder med halvering af CO2-udslip i 2050 og totalt stop for fossile brændsler i 2090 til fordel for klimavenlig, vedvarende energi. IEA-rapporten derimod forudsætter intensiveret olie- og gasefterforskning for at øge eller i det mindste fastholde den nuværende produktion med CO2-udslip til følge.

Det vil ikke holde prisen på fossil energi lav. Faldende forbrug i Europa og USA bliver modsvaret af efterspørgsel fra Indien, Kina og andre nyindustrialiserede lande. IEA og Greenpeace er enige om, at der skal handles nu, dvs. inden for de næste få år, for at begrænse skaderne på miljøet. Det er trist, at den banebrydende rapport: Grænser for Vækst fra 1972 ikke har været brugt i debatten. Den fremskrev en række scenarier med forskellige vækstrater for økonomi og befolkning. Det scenarium som beskrev uændret vækst i befolkningstal, forurening og forbrug i ’72 giver et korrekt billede af udviklingen til i dag. Fortsætter den udvikling, vil samfundet som vi kender det, ifølge modellen bryde sammen i dette århundrede.

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Jørgen Stig Nørgård: Fejlagtig kritik har afsporet miljødebatten. Dagbladet Information, 13. november 2008. Graham M. Turner: A Comparison of The Limits to Growth with 30 years of reality. Global Environmental Change 18 (2008) 397-411. www.csiro.au/news/the-limits-to-growth. html

Det er vigtigt, at vi handler i dag, for at de dystre forudsigelser ikke skal blive virkelighed. Det batter, at nedbringe bygningers og trafikkens energiforbrug. Læs om det i dette nummer af ’Grøn Hverdag’. Jørgen Martinus Landssekretær

Grøn Hverdag, organisation såvel som blad, er afhængig af din støtte som medlem eller abonnent, både økonomisk og miljøpolitisk. Styrk vores mulighed for fortsat at inspirere til og informere om nye grønne tiltag og de farer, der lurer på vores sundhed og miljø. Der er mange muligheder: abonnement, medlemsskab, firmaabonnement (som kan aftales individuelt), gavebeløb, tegning af annoncer, medlemsskab/abonnement som gave, hjælp på sekretariatet, opstilling til bestyrelsen, hjælp til fundraising .... find selv på flere. Hvis du sætter pris på vores blad og øvrige arbejde, så benyt dig af en eller flere af disse muligheder.

G R Ø N

Mere om ’Grænser for Vækst’:

Brug betalingskortet på side 17

Grøn Hverdag

Priser 2009 Medlemskab (inkl. bladet) Erhvervs- /institutionsmedlemskab Abonnement Grøn Hverdag (4 x 1 blad) Firma-abonnement (4 x 20 blade)

235 kr. 470 kr. 190 kr. 1.000 kr.

Bæredygtigt økotøj ®

AF V er a Ba r ro s o g Di t t e R end t or f f

Hvad er økologisk tøj?

De fleste mennesker kender til økologisk mælk eller brød, men inden for tekstilfremstilling er økologien også på fremmarch. Flere og flere forbrugere er blevet bevidste om hvordan det tøj, som de går med, er fremstillet og et behov for en mere “ren” produktion er opstået. Når man taler om økologisk tøj, vil det sige, at planten, som man anvender til fremstilling af tøjet, er økologisk dyrket. Der er ikke brugt pesticider (sprøjtegifte) eller kunstgødning ved dyrkningen, ej heller brugt kemikalier i processen til tekstilernes produktion. Hvorfor er det vigtig at gå med økologisk tøj?

Økologisk tøj indeholder ikke rester af kemikalier fra fremstillings- og farveprocessen, som er potentielle sygdomsfremkaldende stoffer og blandt andet kan være årsag til allergiudbrud. Etisk set er køb af økologisk tøj en måde som forbruger at sikre sig, at de mennesker, der arbejder med fremstilling at tøjet, generelt ikke bliver udsat for kemikalier, som undergraver deres helbred. Sidst men ikke mindst er kvaliteten af tøjet i top, da bl.a. de fleste fibre er håndplukkede og derfor mindre ødelagte end 6

ved maskinplukning. Samtidig er designet af tøjet blevet mere og mere udviklet og interessant, fordi man har bedre teknologi og gode designere. Alt arbejde som kan gøres med håndkraft i stedet for af maskiner, som f.eks. håndplukning

af bomuld, betyder mindre CO2-udslip. Desværre benytter langt de fleste producenter sig af den såkaldte konventionelle plantedyrkningsmetode, som er afhængig af de skadelige sprøjtemidler til dyrkningen. Disse

producenter tager ikke hensyn til miljø og de mennesker, der er involveret i produktionen. Det er derfor os som forbrugere, der må vælge, hvordan vi bedst kan investere i vores og deres fremtid. Hvilken slags tøj og hvilke farver kan man købe?

I dag kan man næsten få alt slags tøj økologisk fremstillet om det er undertøj, bukser, bluser eller kjoler, da det økologiske gør sig gældende i selve produktionen af tekstilerne. Disse produkter kan findes i alle regnbuens farver. Der er dog forskellige grader af økologi, også når det gælder tøj. Dette kan man måle i øko-procenten af varen. Fremstillingen af tøj er en lang proces, hvor bl.a. farvningsprocessen kan være naturbaseret eller en miljøvenlig kemisk farvning, som ikke er særlig skadelig for miljø og mennesker. Der er også forskel på om der er brugt naturblegning eller kemisk blegning for at opnå helt hvide stoffer. Bomuld og farver

Vi vil i denne artikel fokusere på farvningen af bomulden, da der er mange spændende tiltag inden for dette område. Ved fremstilling af økologisk tøj bruges almindeligvis naturfarver, som ekstraheres bl.a. fra planter. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Farvebomuld

En anden måde at opnå økologisk farvet tøj er ved at dyrke oprindelige farvebomuldsplanter. I vores generation er vi vant til at bomuld har en lys hvid farve. Dette er dog ikke naturgivent. Bomuldsplanten har i forrige århundrede været igennem en ensretning, for at gøre farveprocessen mest effektiv. På dette tidspunkt var det blevet udbredt at farve med kunstigt fremstillede farvestoffer. Tanken var lidt lig parolen “mad til alle”, man ønskede nemlig ”farver til alle” på den billigste og nemmeste måde. Tidligere har der været mindst 15 forskellige oprindelige farvebomuldsplanter, men ensretningen var dog så kraftig at andre farver en hvid enten frivilligt eller med magt forsvandt. I Peru forbød staten simpelthen al dyrkning af andet end hvid bomuld og indianerne turde ikke andet den at følge direktiverne, men gemte dog i hemmelighed frø fra farvebomuldsplanterne til dyrkning. De har i hemmelighed dyrket farvebomuldsplanterne. Et af problemerne med farvebomuldsplanten er, at dens fibre ikke er særligt lange og derfor ikke så egnede til tekstilproduktion. Forskere har nu ved krydsninger kunne fremelske længere fibre, så at man også G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

kan bruge farvebomuldsplanten til at spinding og vævning. Fra disse planter kan man producere tekstiler, som allerede fra fiberstadiet er farvede. Dette betyder at man kan springe et trin over, som både er tidskrævende og ressourcekrævende i produktionen at farvetekstiler. Drømmere eller visionære…?

- I juni måned 2008 besøgte den ene af artiklens forfattere, Vera Barros to økologiske bomuldsprojekter i Brasilien. Vera stammer selv fra Brasilien. Det første projekt Nordbrasilien

Det første projekt hedder CoopNatural, og det er et af flere kooperativer i Nordbrasilien. Dette område er det fattigste i Brasilien. Befolkningen lever i et meget tørt område og har boet der i mange generationer. Der kan gå seks måneder uden regn, og nogle år falder der slet ingen regn. I tørkeperioderne har det været almindeligt at mænd forlod deres hjemstavn og rejste til Sydbrasilien for at finde arbejde

og tjene penge, for på den måde at forsørge deres familier. Netop her på denne egn, er man begyndt at dyrke nogle af de oprindelige bomuldsfarveplanter. Statens forskningsinstitut har udviklet bomuldsfrø med længere fibre på de lokale farvebomuldsplanter, hvilket har gjort det muligt at begynde at producere bomuldstekstiler i området. Forskergruppen, som arbejder med fiberforlængning af bomuldsfarveplanterne er nu vokset fra seks til 16 personer på fire år. Den har ikke kun udviklet bomuldsfrø med lange fibre, men også fibre som har en meget høj kvalitet. Den har indtil nu formået at skabe bomuldsfarveplanter til produktion i fire brugbare farver : En hvidlig (crème farve), en beige (café au lait), en mørkebrun/rød og en kakigrøn. Forskergruppen er på vej med en ny bomuldsfarveplante, hvis fibre er lyseblå! - og andre farver er på vej. For fire år siden begyndte en lokal fagforening at oprette små

kooperativer i området - en arbejdsform som i forvejen er en lokal tradition og derfor har været forholdsvis nem at implementere. Befolkningen har været økonomisk isoleret i mange år og deres overlevelse har været baseret på det lokale og det gammeldags håndarbejde. Både knytning og vævning er et traditionelt kunsthåndværk, og derfor har disse arbejder på denne egn et meget unikt udtryk. Projektet er vokset og består nu af mange små kooperativer med en central enhed, hvor alle kan stemme. Her bliver produceret de yndigste gammeldags håndlavede blonder, vævede tæpper, hængekøjer, stofdukker m.m. Der er også en industriel produktion af mere almindelige tekstiler, så som tøj, sko og tilbehør. Det andet projekt - Sydbrasilien

Det andet projekt hedder Coexis, og det kom til verden, da to bekendte tilfældigt mødtes på en tankstation midt ude på landet. Dette tilfældige møde var mellem indehaverne af Now og YD. Now (Natural Organic World) arbejder med landbrug og naturfarver og YD arbejder med industriel tekstilproduktion. Sammen har de nu skabt en tøjmode, som er økologisk korrekt. Besøget fandt sted, da de to efter fire års intenst arbejde for 7

at opnå at få kvalificeret organisk status kunne præsentere deres første tøjkollektion. YD er tidligere blue jeans producent, som fik nok af den giftige produktionsmetode, som bevirkede at hans ansatte blev syge, og som forurenede vandet i de omkringliggende floder. Spildevandet fra den industrielle produktion bliver nu ledt til bassiner, hvor det renses, til det har en standard, så det kan genbruges i tøjproduktionen. Resultat er modetøj i flot design, som er farvet med skønne naturplantefarver. Der er mindre end 1 % kemikalier i deres produktion.

Now repræsenter ikke kun produktionen af den økologiske bomuld, men også økologiske farveplanter i stort udvalg, som bliver dyrket på deres oprindelige voksesteder for at beskytte naturen mod klimaforandringer. Now certificerer og godkender plantager og dyrkningsmetoder. Coexis er godkendt med IBDcertifikat, hvilket betyder at produktionen er bæredygtig. Det vil sige, at avlerne i projektet får uddannelse, hospitalshjælp, bliver organiseret i kooperativer, og får 30 % mere for deres bomuld end den almindelige markedspris.

Kvalitet og mode er foreneligt med økologi

Luksusmaterialisme, som er en form for uansvarlig “ekshibitionisme”, har været dominerende de sidste årtier i Danmark, men er nu på retur. Der er i dag mere fokus på varer, hvor også sociale og miljømæssige aspekter er taget i betragtning. Alle som arbejder indenfor det økologiske område har oplevet dette fænomen. Nordamerikaneren Charles Failla, som er leder i et finansieringsfirma i New York, mener at det er muligt at forene luksus og etisk korrekt forbrug. Han kalder denne type af forbrugere for “SCUPPIES” – Socially Conscious Upwardly Mobile

Persons og definerer dem som en krydsning mellem hippier og yuppier, dvs. folk som både er bevidste i forhold til sociale forhold samt er miljøvenlige og som kan lide kvalitet og mode. Økomoden har været kendt for at været lidt kedelig både med hensyn til valg af farver, form og stof. Denne type tøj har for mange ikke lige været det, man normalt kunne forestille at tage på til f.eks. en gallafest. Dette forklares ved at de producenter, som tidligere har været involveret i økologisk tøjproduktion, hovedsageligt var optaget af ideologien og ikke så meget af flot modedesign.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Mange vil nu gerne være med på den miljøvenlige bølge, men er ikke villige til at opgive deres luksusvaner. Det er nu i det nye årtusind, at ideologi og skønhed kan forenes. Vi har opnået både en avanceret teknologi og udviklet flot modedesign, som også er bæredygtigt. Vi står derfor ikke længere i det samme dilemma som tidligere i forbindelse med køb af økotøj, da det også prismæssigt ligger på et acceptabelt niveau.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Som forbruger har man følgende gode grunde til at købe det her beskrevne økologiske tøj: - Støtte til arbejdspladser med gode arbejdsvilkår. - 30 % højere indtægt til de bønder som håndplukker kvalitetsbomulden. - Bønderne bliver vejledt i miljøvenlig dyrkning. De får hospitalshjælp, udannelse og er organiserede i kooperativer. - Mindre CO2-udslip. - Støtte til folk som udvikler bæredygtige økologiske produktionsmetoder. - Signal til konventionelle producenter om at ændre deres metoder ved at fravælge deres produkter. - Lækre designs og kvaliteter.

Hvis du vil vide mere om brasilianske økologiske produkter: IBD, Instituto Biodinamico certificerer både til Demeter og IFOAM i Brasilien. www.ibd.com.br Hvis du vil lære vores produkter at kende: www.ecocreations.info

Vi har en liste over butikker som forhandler vores produkter. Kontakt os for at få oplyst nærmeste forhandler. Vi arrangerer også home parties. Bor du langt fra vores forhandlere kan det blive en forretningsmulighed. Som organisator af home parties tjener du på det du sælger. Alle vores tekstiler forhandles via nettet. Vi holder foredrag, hvor vi bl.a. viser videoer og diasshow om økologi og økologisk

Det Grønne Hus

– Borgerinvolvering og udviklingstrang ®

AF Ane Koll erup

For snart 12 år siden så Det Grønne Hus dagens lys. For at opfylde kommunens Agenda 21-forpligtelse, om at inddrage borgerne i kommunens bæredygtige udvikling, ansatte Køge i 1994 en Agenda 21-koordinator. Spørgsmålet om miljø- og bæredygtighed vandt stor lydhørhed i Køge, som havde været plaget af forurening fra nogle af kommunens store virksomheder. Det var ved et borgerarrangement, som Agenda 21- koordinatoren arrangerede, om miljø- og bæredygtighed i fremtidens Køge, at de første tanker om Det Grønne Hus blev født. Det Grønne Hus er en selvejende institution med egen bestyrelse. To af bestyrelsens medlemmer er politisk udpegede, mens de øvrige medlemmer er foreningsrepræsentanter og aktive brugere af huset. Der har altid været en tæt forbindelse mellem Køge Kommune og Det Grønne Hus, men den ledelsesmæssig adskillelse betyder, at Det Grønne Hus altid har kunnet sætte sin egen dagsorden og insistere på væsentligheden af bæredygtighed og borgerinddragelse. De seneste år har Det Grønne Hus haft vokseværk. I dag er der elleve medarbejdere, der alle sammen beskæftiger sig med miljø og borgerinddragelse. I 2005 blev Det Grønne

Kommunikationsmedarbejder i D et G rønne H us

Hus en del af Energitjenesten, og i dag er Det Grønne Hus hovedkontor for Energitjenesten Sjælland. Projekterne i Det Grønne Hus er mange og spænder vidt. Fra naturvejledningsprojekter, der understøtter borgerinitiativer i det åbne land, over daglig rådgivning om energibesparelser i hverdagen, til grønne diplomordninger for små erhvervsdrivende der gerne vil gøre en ekstra indsats på miljøområdet. Fra branddam til gadekær

Naturvejledningsprojekterne har i de seneste år blandt andet udmøntet sig i projekter, hvor landsbylaug har ændret deres gamle kedelige branddam til et gadekær. Initiativet kommer fra landsbyen, der er med i hele processen. Det Grønne Hus understøtter projektet, ved at føre sagen igennem i forhold til ansøgninger til myndigheder, jordrensning og udformning af det endelige gadekær. Men borgerne er hele tiden aktive, og deres engagement sikrer, at de også føler ejerskab til gadekæret når det er færdigt, og at de bliver bevidste om de naturværdier, som er blevet etableret. Sådanne projekter giver ofte nyt liv til bylaugene, som efterfølgende kaster sig ud i nye projekter.

Drift med miljøhensyn

Grønt Diplom er en frivillig miljømærkningsordning, for butikker, kontorer, boligforeninger og frisørsaloner, der ønsker at gøre en ekstra indsats på miljø- og energiområdet. Grønt Diplom handler om løbende miljøforbedringer med udgangspunkt i den nuværende drift. Konceptet er landsdækkende og kvalitetssikres af Energitjenesten, men det er Det Grønne Hus, der er tovholder for projektet. Grøn Butik er den største af de grønne diplomordninger. Hvis en butik tilmelder sig Grøn Butik, får den en miljø- og energigennemgang, og herefter vælges tre indsatsområder for det pågældende år. Hvert år arrangeres der en kampagne i de grønne butikker, som gennem butikkerne henvender sig til kunderne. På den måde får butikken en rolle som ambassadør for miljørigtige budskaber. Det er en mulighed for butikker til at profilere deres miljø- og energitiltag, og det betyder samtidig at butikkerne begynder at se sig selv som grønne butikker, og identificerer sig med konceptet. Endelig er det en måde at henvende sig til borgerne på, som er integreret i borgenes daglige færden. Fremtidens byggeri

Det Grønne Hus har været projektleder på de første Svanemærkede huse, der

er bygget i Danmark. De er bygget i et nyt parcelhuskvarter i Herfølge, foreløbig er der bygget 35, men når alle husene står færdige er der 86 boliger. Husene er bygget af miljørigtige materialer og er alle sammen lavenergibyggeri i klasse 1 og klasse 2. Det betyder at husenes energibehov kun er 50 % og 75 % af de lovkrav der gælder i dag, og deres energibehov svarer til de krav, der vil være gældende som standard i 2010 (klasse 2) og 2015 (klasse 1). Ud over de Svanemærkede huse i Herfølge har Det Grønne Hus også fungeret som konsulenter i forbindelse med lavenergibyggeri i Egedal og Næstved kommuner. Energi og klima i busformat

I egenskab af at huse Energitjenesten Sjælland, råder Det Grønne Hus over to energibusser. Energibusserne er en slags rullende energiudstillinger. Mest kendt er den grønne energibus, som er en del af klimakaravanen, der det sidste år har været på turne rundt til alle landets kommuner. Der ud ovre kan man bestille besøg af den hvide energibus, der ofte bliver brugt til torvedage og messer rundt omkring på Sjælland. Energitjenesten er en service, hvor man gratis kan få råd om energibesparelser og vedvarende energi. På Energitjenesten.dk eller hvis man

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Fotos: Det Grønne Hus, Bispebjerg Miljøcenter

ringer til Energitjenesten eller besøger et af de ti landsdækkende kontorer, kan man uden at det koster en krone få uvildig kvalificeret rådgivning. Man kan også få besøg af en energivejleder, men så koster vejledningen en beskeden sum. Grøn mobilitet

Et nyt projekt i Det Grønne Hus er Grøn Mobilitet. Det Grønne Hus deltager i EU-projektet Pro.Motion, som handler om energieffektiv transport med udgangspunkt i boligen. Erfaringerne fra dette projekt vil Det Grønne Hus gerne i fremtiden udbrede gennem andre projekter, for eksempel med kommunerne i Region Sjælland. I det aktuelle projekt arbejder Det Grønne Hus med et villakvarter i Køge. Opgaven er at få kortlagt beboernes transportbehov, og sammen med beboerne finde frem til løsninger, der kan få beboerne til at vælge cykel og kollektiv transport frem for altid at vælge bilen.

læggende vilkår for arbejdet i Det Grønne Hus, at samarbejdspartnerne skal være med i processen. Årsagen til denne metodiske tilgang er, at hovedformålet med arbejdet i Det Grønne Hus er at få folk til aktivt at tage ansvar for miljøet. Det kræver ofte adfærdsændringer og ændringer af indgroede vaner, og kun ved at skabe engagement og ejerskab for projekterne blandt de deltagende borgere, kan det lade sig gøre. Det Grønne Hus har udviklet sig voldsomt siden det blev etableret i 1997, og kan i dag kalde sig både det største Agenda 21-center i Danmark, og måske også det eneste med konstruktion som selvejende institution. Man er altid velkommen til at besøge Det Grønne Hus i Køge, som ud over mangfoldig rådgivning også kan byde på økologisk mad i caféen, en kanotur på Køge Å eller en stille stund i den dejlige have.

Borgerinddragelse og ejerskab

Alle projekter som Det Grønne Hus involverer sig i, inddrager de berørte parter i processen. Lige meget om det er borgerne i villakvarteret, butiksindehaverne og handelsstandsforeningen, eller det er byggefirmaer og arkitekter eller landsbyboer i et landsbylaug, er det et grund-

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Besøg: Det Grønne Hus, Vestergade 3 C, 4600 Køge Tlf. 5667 6070 www.detgroennehus.dk www.energitjenesten.dk

På Esrum Sø i solcellebåd ®

AF T o r b e n L av e

Søen har rent vand og idylliske Sørup Havn er blevet miljørigtigt renoveret med lærketræ Havnen

Sørup Havn er blevet utrolig flot efter en total gennemgribende og miljørigtig renovering. Der er opført nye bolværker i lærketræ og Bådlavets klubhus ”Hyttefadet” og de andre bygninger på havnen er malet med linolie. Samtidig er havnen blevet udvidet, og kano- og kajakfolket jubler over en ny klargøringskaj og en ny skrå søsætningsrampe. Alt arbejde er selvfølgelig udført i ubehandlet lærk og indvielsen af den nye del i Sørup Havn samt Fiskerens Hjørne, en tidligere tørreplads for erhvervsfiskernes net, skete i år i september. Hertil skal lægges, at selve havnearbejdet er meget fint udført af firmaet Per Aarsleff. Sørup Havn er dermed meget bemærkelsesværdig i Danmark, fordi hele renoveringen er udført i ren dansk lærketræ 12

F ormand for B røndby A genda 2 1 F orening

fra Gribskov, og ikke i indført udenlandsk hårdt træ. Denne miljørigtige og bæredygtig havnerenovering var besluttet og krævet af Sørup Bådelavets ansvarsbeviste bestyrelse, ellers ville den gå af! Megen ros til bestyrelsen og havnefogeden, der meget miljøbevidst og miljøorienteret arbejder tæt sammen med Skov- og Naturstyrelsen. Sammen er de tovholdere for miljøet i Sørup Havn ved Esrum Sø. De har også gennemført, at det nu er blevet tilladt for alle at sejle med elmotor ude på søen - dog max 10 knob. De sidste tilladelser til benzinmotor inddrages derfor løbende. ”Det er vores miljøbåd”, sagde havnefogeden i Sørup Havn i foråret, da solcellebåden blev søsat. Den har nu fået fast bådplads i havnen. Båden, som er en motorbåd, har en elmotor som flere andre her, men den er også konstrueret med solceller, der gør den uafhængig af en stikkontakt på kajen. Energien kommer kun fra

solcellerne ombord, og båden har sejlet i 8 år. Søen

Esrum Sø ligger i Frederiksborg Statsskovdistrikt eller som det nu hedder, Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland. Søen har på den ene langside mod vest Gribskov, og på den anden side mod øst ligger Fredensborg Slot med den store slotspark. Flot og kønt er det. Nord for søen er Dronning Mølle med Møllegården og Naturskolen, og sydpå er der oprettet et stort internationalt fuglereservat. Her er al sejlads og færdsel strengt forbudt. Mod sydøst og næsten i bunden af søen ligger den idylliske Sørup Havn. Havnen ejes i fællesskab af Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland og Sørup Havns Bådelav, som er en forening. Bådelavet har derfor siden 1998 stået for drift- og vedligeholdelsen af havnen og havnebygningerne. Havnen ligger fantastisk smukt mellem Sørups gamle huse ved

bredden af Esrum Sø. Bådelavet siger: ”Et unikt åndehul - ikke bare for os, som er så heldige at have en jolle liggende i havnen - men også for adskillige fiskeklubber, naturelskere, som har opdaget værdien af at lægge vejen forbi og få et tiltrængt pusterum” Esrum Sø anses af mange at være den smukkeste sø i Danmark, og måske også den sø, der har det reneste vand i dag. Søen er samtidig den dybeste og vandrigeste her hjemme. Dybden går helt ned til 23 meter og den har form som et badekar med meget stejle og lodrette sider. Søen er meget stor, og sejlads kan derfor godt være særdeles farlig under dårligt vejr pga. store bølger. Fra tidligere sejladser havde jeg bemærket, hvor usædvanligt smukt og fredfyldt naturen er ved Esrum Sø og Sørup Havn. Her ville en lydløs solcellebåd rigtig komme til sin ret, fordi båden, der er designet til miljøG R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Fotos: Torben Lave og Jan Halberg

rigtig sejlads på søer og åer, ikke skræmmer dyrelivet, og den har ingen CO2 udledning. Efter at have været skrevet op på ventelisten til en bådplads var båden som nævnt så heldig i 2008 at få fast bådplads i ”paradiset”, Sørup Havn. To mænd i solcellebåd

For at skrive denne artikel om havnen og sejladsen på søen havde jeg inviteret Jan Halberg fra ”Grøn Hverdag”. Vi ankom til Sørup Havn torsdag den 3. juli og sejlede ud kl. 12. Undervejs havde jeg fortalt lidt om søens størrelse, og Jan Halberg virkede lidt bekymret over, at dybden gik ned til 23 meter. Det var i en ret varm- og solrig vejrperiode. DMI havde lovet godt vejr med en vindstyrke på max. 4-7 m/s, og solen skinnede da også fra en skyfri himmel. Lysindstrålingen på solcellerne kl. 14.00 var derfor over 850 watt/m2 og kl. 17.00 på 500 watt/m2. Vandtemperaturen ude G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

midt på søen i overfladen var 14 grader og luften 23-26 grader. Som nævnt drives båden lydløst frem af en elmotor med strøm fra solcellerne og batteriet. Cellerne er monteret på dækket for og agter og herfra lagres eventuel overskudstrøm på batteriet - dog mest om dagen i havn, hvis båden ikke sejler. Batteritanken er to store akkumulatorer på i alt 264 amperetimer og vejer 82 kg. Effekten fra elmotorens propel eller skrue svarer omregnet til en 3,5 – 5 hk benzin-motor ud fra udnyttelsesgraden. Opladningen fra solcellerne giver max 220 watt peak ved 1000 watt/m2 indstråling, og solcellernes areal er på 1,8 m2. Det giver en topfart på 7 km/time eller en god jogging fart nat eller dag. Ved kraftigt solskin kan båden dog sejle ubegrænset 5 km/time direkte på solstrålerne alene. De to store gel-batterier er tilpasset sådan, at båden også om

natten kan sejle en afstand på 35-40 km og med 7 km/timen. En total batteriopladning fra cellerne tager 2-3 dage og uden en øre til energiudgift, men de var en dyr engangsudgift. Almindelige elbåde uden solceller bliver opladet med 220 volt ved havnekajen. Det er ikke helt så miljørigtigt, som det kunne blive, men langt bedre og billigere end at sejle med en forurenende benzinmotor, der larmer og generer mennesker og dyreliv. Beslutningen fra Skovstyrelsen, at benzinmotortilladelserne på Esrum Sø udfases fra år 2008, ses ved, at der nu er kommet flere både på søen med elmotor.

Vi sejlede gennem den lille indsejlingskanal, der kun er tre meter bred, og hvor passagen kun er mulig, hvis båden ikke stikker ret dybt. På grund af den ringe dybde trives her store kolonier af blomstrende gule åkander og mange andre vandplanter. Indsøen er omkranset af gamle, høje træer, der gror i et tæt bælte ud mod selve Esrum sø. I vandet herinde lå ved bredden mange døde træer og grene. Det ligner næsten en mangrove. Det skaber skjulesteder og fremmer livsbetingelserne for dyrearter, der netop skal have skjulesteder imod rovfisk. Krebs kan også trives, og de graver huler ind under brinken.

Sejladsen

Vi startede med at sejle tværs over søen med kurs mod ”Næbbet” og ind i den ”Døde Vig”, som ikke er død, men har en frodig natur med en masse dyreliv. Herinde i indelukket er der en 100 m rund indsø med vanddybde på kun omkring en halv meter.

Vandet i indelukket var 22-24 grader varmt, ifølge bådens vandtermometer, og vandet var dermed næsten varmt nok til, at de blågrønne alger kunne brede sig. Vandet virkede dog endnu til at være i balance ud fra det rige dyreliv, vi så herinde. Forsætter det varme sommer13

vejr med højere vandtemperatur, vil udbredelsen af algerne vokse kraftigt. Søbunden bliver dermed iltfattig, og fra den lille indsø vil en del af dyrelivet forsvinde midlertidigt. Dyrelivet trækker væk og fordeler sig ude langs bredden på den store sø, hvor vandet er 7-10 grader køligere. I båden sad vi helt stille uden at bevæge os af hensyn til dyrene. Med mindste styrefart, gled katamaranbåden stille og langsomt frem gennem det klare vand inde i lagunen. Herinde var der mange store blå-, sølv- og guldsmede i luften, og flere andre insekter, som vi ikke kendte navnene på. Smedene fløj hen over vandet for at fange andre insekter, og vi kunne også se stimer med småfisk i vandet i denne uforstyrrede natur.

Pludselig fik Jan Halberg øje på en stor hvid trane, der majestætisk stod og fiskede fra indsøens bred. Den fangede en stor fisk, som den straks fløj af sted med i næbbet til dens umættelige unger i reden. Derefter sejlede vi ud på søen igen, og nu nord på til Kongens Ege i Gribskov. Vandet i Esrum Sø er godkendt som førsteklasses badevand, og det er blevet dejligt klart, rent og gennemsigtigt helt ned til 4-6 meters dybde, men på meget sommervarme dage kan der være badeforbud pga. alger. Ude på søen er der mange fisk i vandet. Vi kunne på dybdeloggens skærm se forskellige størrelser på fisk, og hvor dybt de svømmede under båden. I søen er der nu kommet en sund og voksende bestand af brasen, ørred, rudskalle, skalle, aborre, gedde, hork, suder og ål. Det

giver igen mere lystfiskeri, fordi søens tilstand er blevet rigtig god.

formanden i spidsen vil kaste sig kvalificeret over.

Forurening truer

Fredensborg

Målinger, som er kommet frem for Esrum Søbrugerråd, viser dog, at der er fare for, at forureningen i jorden under den længe lukkede træimprægneringsvirksomhed Collstrup breder sig til Esrum Sø. Giften kan decideret spores i den sydlige ende af søen, hvor de forurenende kemiske stoffer, bl.a. arsen nede i jordens grundvand er på vej til søens dybe, underjordiske kilder. Disse er med til at forsyne både søen og de omliggende private brøndboringer og andre tappeog vandforsyningssteder. Derfor er det glædeligt, at læse i Bådelavets medlemsblad, at nu, når Sørup Havn er blevet færdigrenoveret, vil forgiftningssagen fra Collstrups grund helt klart være en sag, som bådelavets bestyrelse og havnefogeden med

Det flotte vejr forsatte hele eftermiddagen med en skyfri himmel og med ganske lidt vind fra sydvest på 7 m/s. Vi sejlede nu stik øst over til den modsatte bred af søen til traktørstedet ved Fredensborg Slots Kgl. Bådehus, der ligger helt nede ved søen. Traktørstedet er indrettet i et smukt, gammelt, hvidkalket hus ved siden af det Kgl. Bådehus, hvori de kongelige både lægger til kaj. Her er der en dejlig restaurant, hvor man kan nyde kaffe, kage og à la carte lækker mad. Jan Halberg havde her inviteret på en forfriskning, ja oven i købet havde han inviteret på middag. Vi nøjedes dog med at nyde en kop kaffe med ægte piskefløde og en kop varm chokolade med flødeskum. Hertil fik vi hver en

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Fotos: Torben Lave og Jan Halberg

marcipankage med den dejligste æblecreme. Men vi ville hurtigt ud at sejle på søen igen. Vejret var fantastisk flot, men vi blev en time og nød udsigten over søen. Herfra sejlede vi først til den hyggelige Fredensborg Havn, hvor flere unge mennesker sejlede i optimistjoller, og det var de gode til. Derefter sejlede vi igen nordpå, fordi vi ville se det flotte slot på afstand ude fra midten af søen. Hjem igen

Sejladsen tilbage mod Sørup Havn gik først tværs over søen mod vest. Her sejlede vi igen ind lagunen i den ”Døde vig” i ”Kloen”. Herfra fulgte to ænder os et stykke på vej, da vi igen sejlede ud på selve søen. De rappede lidt skuffet, da vi senere satte bådens fart op. På hele turen så vi en del ænder, måger, svaner og

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

blishøns samt lidt skarver en trane og flere arter fugle, som vi ikke kendte. Nogle fugle var på rede og andre var allerede med unger her i juli måned. Båden klarede turen fint ganske som den plejer. Båden er en katamaranbåd, der plejer at ligge godt på vandet. Esrum Sø er en stor sø. og selv om der ikke var megen vind den dag ude på søen, gav det alligevel pæne høje bølger ude på midten. De høje bølger opstår, fordi søen er ret lang og temmelig bred og meget, meget dyb. Sejlturen sluttede kl. 18.00 i Sørup Havn, og vi havde haft en skøn sejltur på 4-5 timer uden en larmende, vibrerende og osende benzin- eller dieselmotor. ,

Jule Quiz 2008 – Præmier 5 x 2 flasker økologisk vin fra Halkær Vin 1 flaske rød ”Albet i Noya, Lignum” 1 flaske rosé ”Albet i Noya, ” 5 æsker fyldte chokolader fra Mølle Skovly 4 sæt John Masters Organics shampoo & balsam fra Plan Organic Den vegetariske kogebog af Kirsten Skaarup: ‘Det kærlige køkken – grøn mad til en sårbar planet’ Send kuponen senest den 31. december 2008 (poststempel gælder). Vinderne modtager præmien i januar. Medlemmer af Grøn Hverdags landsbestyrelse kan ikke deltage i konkurrencen.

Bogomtale ved Kim Jesper Josefsen Kirsten Skaarup:

Det kærlige køkken - grøn mad til en sårbar planet Høst 2008. 310 sider, vejledende pris: 299 kr. www.detkaerligekoekken.dk Spis med hjerte, hoved og holdning er budskabet i den nye grundbog til det vegetariske køkken af Kirsten Skaarup. Løsningen er, at vi tænker i helheder og begynder at spise meget mindre kød. Den er en lækker bog: flot farverig layout som kombinerer fakta og holdninger med opskrifter og skønne billeder af råvarer og tilberedt mad. Bogen svarer fint på spørgsmålene: Hvorfor (spise vegetarisk), hvad (hvilke grønsager og hvad bruges de til) og hvordan (opskrifter). Kirsten Skaarup er en kompetent skribent, med flere bøger bag sig. Vegetarer vil sikkert kende Skaarups kogebøger, hvor Vegetarisk køkken som udkom i 1982, har dannet skole. Mit eksemplar har været i brug og fået sine første fedtpletter. Jeg har læst om og tilberedt jordskokker. Mums. Bogen første del skal læses, anden del bruges som opslagsværk og sidste del bruges som det den er: en kogebog. For hvert solgt eksemplar af doneres 10 kr. til Ratna Nidhi Charitable Trust i Indien. Organisationen i Mumbay bespiser hver dag tusindvis af børn til gengæld for, at de passer deres skolegang. Desuden ydes mad- og husly til hjemløse gadebørn.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Deltag i vores Jule Quiz

Navn: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Kan man halvere den energi, der skal til at opvarme et typisk dansk hus ?

2. Hvorfor er der ikke termoruder i en bil med benzinmotor ?

3. Nævn tre grunde til at købe økologisk tøj

---------------------------------------

4. Findes der kantiner med økologisk mad i Danmark ?

5. Er der andre farver råbomuld end hvid ?

q Ja

6. I hvilken by foregår Grøn Hverdags Inspirationsdag 2009 ?

q Nej

Adresse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Post nr. . . . . . . . By: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

q Ja q Nej

---------------------------------------

Giv (gaveidé) abonnement på Grøn Hverdag i 2009 – brug kortet nu ! Reg.nr.

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

235 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2009

470 kr.

o Abonnement 2009 (4 x 1 blad)

190 kr.

o Firma-abonnement 2009 (4 x 20 blade) Kroner

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

GRØN Hverdag BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

1.000 kr. Øre

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

o Medlemskab 2009

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

GRØN Hverdag BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

KVITTERING

KA73

Dag

+81828318<

Måned

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

GRØN HVERDAG BLEGDAMSVEJ 4B +++ 1621 +++ 2200 KØBENHAVN N

www.gronhverdag.dk tlf. 3315 3345

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

hårfarver fra Italien, fordi de ikke distribueres i USA.... For nylig, fordoblede Masters størrelsen af sin træudsmykkede, low-tech salon, hvor agurkeskiver til øjnene og shiatsu hovedbundsmassage følger med enhver hårvask. Certificering John Masters

Plan Organic John Masters Organics Redigeret af Jørgen Martinus

Plan Organic ApS har til huse i Rude på Vestsjælland, hvorfra vi servicerer vores danske og internationale kunder. Firmaet er stiftet ud fra en filosofi om at tilbyde de bedste økologiske hår- og hudplejeprodukter til frisørsaloner og skønhedsklinikker med sans for kvalitet, sundhed og en ren profil. Derfor er vi officiel distributør af John Masters Organics produkter i Skandinavien og store dele af Europa. John Masters Organics er en hår- og hudplejeserie, som er kendetegnet af strenge kvalitetskrav til ingredienserne, produkterne og produktionen. Ingredienserne hentes fra hele verden. Kun de bedste planter benyttes, f.eks. æterisk rosenolie fra Bulgarien og Kukui-nøddeolie fra Hawaii. Der benyttes vildt dyrkede ingredienser og koldpressede og dampdestillerede ekstrakter. Der er firmaforbud mod alle petroleums(råolie)baserede ingredienser. Historien om John Masters

Da John Masters begyndte som hårstylist lige efter high school i 1975, var sundhedsrisikoen G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

ved at inhalere og arbejde med barske salon-kemikalier ikke det store samtaleemne. Efter at han havde taget økologiske fødevarer til sig, begyndte John at undersøge farerne ved kemikalier som ammoniak og sulfater, som er hovedbestanddele i de fleste hårfarver. “Jeg mener kunststoffer har en vis berettigelse, men ikke i eller på kroppen,” siger den 44-årige fra Niagara Falls, New York. Efter således at have fundet sit kald, åbnede Masters salon i sin Manhattan lejlighed, stoppede med at permanente, og udviklede sin egen serie af hårplejeprodukter fra æteriske olier, planteekstrakter, og helsekostbestanddele - økologisk æblecider-eddike var grundlaget for hans første hair rinse. “Til min første engros ordre, fyldte jeg alle flasker i hånden med en tragt”. I 1994, havde han åbnet sin salon i bydelen SoHo, og i dag omfatter hans serie også en eksklusiv hudplejeserie. Selvom han ikke længere blander i hånden, tilbringer Masters måneder med at udvikle sine produkter sammen med kemikere og urtespecialister. Han importerer de fleste af sine ammoniakfri, lerbaserede

Samtlige økologiske ingredienser, som anvendes hos John Masters Organics er certificeret af CCOF - California Certified Organic Farmers og EcoCert, en international kontrol og certificeringsinstans, der støtter den organiske fødevareindustri. Herunder at kontrollere, at de økologiske produkter, der sendes på markedet – uanset om de er dyrket lokalt, importeret, fremstillet, opbevaret eller transporteret – lever op til nationale og europæiske standarder for organisk dyrkning. Læs mere på www.ecocert.be Vi mener, at man skal behandle alle dyr etisk korrekt. John Masters Organics er bakket op af PETA - People for Ethical Treatment of Animals (www.peta.org) og de eneste animalske produkter, vi benytter, er honning og bivoks. Vi støtter en enkel og ren måde at gøre tingene på – ikke kun ved udviklingen af vores produkter, men også i hvordan vi leverer dem til vores kunder. Hos os finder du aldrig kunstige farver eller dufte i vores ingredienser. Al indpakning bruger den mindst mulige mængde blæk og er trykt på 100 % genanvendeligt og ubleget papir.

vendelig, så du kan være sikker på, at det, du kommer tilbage i jorden, er lige så rent, som Moder Natur havde til hensigt, at det skulle være. Ingredienserne i John Masters Organics produkter skal overholde følgende retningslinjer: 1. Ingen SLS – sodium (natrium) lauryl sulfat, parabener, DEA, MEA, eller TEA. 2. Ingen GMO (Genetisk Modificerede Organismer). 3. Ingen petro-kemikalier (ingredienser baseret på råolie). 4. Ingen dyreforsøg. 5. Ingen kunstige farvestoffer, dufte eller fyldstoffer. 6. Alle ingredienser skal være så økologiske som muligt. 7. Alle planteekstrakter og essentielle olier skal så vidt muligt være certificeret økologiske. 8. Alle essentielle olier skal være dampdestillerede og ikke udtrukket med propylenglykol, som ødelægger effekten af olien. 9. Alle planteolier skal være kold-pressede og ikke varmedestillerede, hvilket ødelægger planteoliens terapeutiske egenskaber. 10. Alle ingredienser skal være bevisligt gavnlige for håret eller huden. 11. Alle ingredienser skal høstes på en miljøvenlig måde (vildt dyrket). 12. Alle ingredienser skal være biologisk nedbrydelige hvis muligt. 13. Fair-Trade ingredienser skal bruges hvor muligt www.FairTradeCertified.org www.fairtrade.dk.

Vi har udviklet produkter, som er biologisk nedbrydelige og en indpakning, som er genan19

I samarbejde med Rockwool og det lokale byggefirma Parvenu har Bjerg Arkitektur taget hul på et projekt, der skal forvandle tre tidstypiske villaer - herover billedets klassiske typehus fra 1970´erne - til moderne boliger med passivhusstandard

Energibesparelser i bygninger – en ny dagsorden? ®

AFSør en Dyck- M ad s en

Langt de fleste bygninger i Danmark er bygget i en tid med ingen eller svage energikrav til byggeriet. Det betyder, at de bruger meget mere energi end nødvendigt. Og med de stigende krav til at reagere for at modvirke farlige klimaforandringer, så må der spares på energien overalt – også i bygninger hvor over 40 % af energien bruges. Energitankegang nødvendig

De seneste år har energispareindsatsen i eksisterende bygninger i Danmark ikke haft succes. Det skyldes mange forhold. Danskerne har haft så mange penge til rådighed, at vi bare har betalt energiregningen og fokuseret på nyt bad og køkken. Velstanden betyder desværre også, at mange renoveringer er gennemført uden at energibesparelser har været tænkt med. Det må ændres. Derfor må et nyt bygningsreglement nu sikre,

Energi og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd

at alle renoveringer bliver gjort energirigtige. EU’s forslag til ny CO2 kvoteordning

I Energisparehandlingsplanen tæller alle besparelser lige uanset om det er varme eller el, og uanset hvor bygningen ligger. Den tid er måske forbi med EU-Kommissionens forslag til en ny kvoteordning fra 2013. Her deles ansvaret nemlig sådan, at alle 27 EU-lande fremover får et fælles udledningsloft for energiproducenter og energitunge virksomheder. Udledninger fra el og fjernvarme bliver således reguleret via EU, mens udledninger fra biler, landbrug samt olie- og gasforbrug i bygninger fortsat skal reduceres via relativt skrappe nationale krav. Differentieret bygningsreglement

Opdelingen ændrer naturligvis ikke ved, at energibesparelser skal gennemføres overalt, hvor

det er muligt og økonomisk fornuftigt. Men det relativt skrappe nationale krav betyder, at der formentlig kommer en øget fokus på at få gennemført energibesparelser i bygninger, som i dag opvarmes med olie og gas. Først og fremmest skal det ske gennem efterisolering, så bygningens energibehov mindskes. Dernæst kan det ske ved at opvarmningsformen ændres fra naturgas til fjernvarme, eller fra naturgas og olie til jordvarmepumper. En sådan forøget indsats sikres bedst gennem en målrettet tilskudsordning, men det kan ikke udelukkes, at den bliver forstærket af nye differentierede energikrav ved renovering til forskellige bygninger i bygningsreglementet. Bløde gevinster ved korrekt energirenovering

Skal vi nå den nødvendige forstærkede energispareindsats

er information også nødvendig. Først og fremmest må det sikres, at bygningsejerne faktisk bliver klar over, at der er en masse sidegevinster ved at energieffektivisere sin bygning. Tætning af bygningen og fjernelse af kuldebroer ved isolering og isætning af lavenergivinduer vil fjerne træk og fodkulde. Forbedret ventilation enten ved mekanisk hybrid ventilation eller f.eks. ved anvendelse af ventilationsvinduet vil forbedre indeklimaet. Og i skoler og kontorer vil forbedret indeklima bevisligt efter renovering forbedre både arbejdsindsats og indlæringsevne. Udstillingsvinduer på vej

Desværre mangler Danmark stadig gode udstillingsvinduer af, hvordan energirenoveringer gøres bedst muligt. Man kan misunde køkkenbranchen deres koncept: man vælger bare hvad man vil have i en udstilling; der er en konsulent, som tegner

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Foto: Det grønne hus i Køge

det for en, og man går hjem med løfte om, at nogen straks kommer og installerer det. Sådan er det endnu ikke med energirenoveringer. Men vi nærmer os. De længe savnede demonstrationer af gode teknikker til energirenoveringer er lige så langsomt på vej. Realia har opkøbt fire parcelhuse i Jylland. De skal renoveres, mens beboerne bor i huset. Rockwool har i samarbejde med privat bygherre og Bjerg Arkitektur A/S igangsat tre renoveringer af en stor patriciervilla fra 1923, en funkisvilla fra 1936 og et typehus fra 70’erne. Albertslund kommune har i samarbejde med boligforeningerne lige igangsat prøverenovering af fire huse, som forløber for renovering af Albertslunds mange ens huse. Sammen med den energirenoverede villa i Køge og parcelhuset i Næstved opbygges således både erfaringer og udstillingsvinduer, hvor bygningsejere i praksis

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

kan se, hvad man kan gøre i et hus, der ligner ens eget – og ikke mindst, hvor man kan se, hvad man får for pengene i form af besparelser på el og varme og forbedringer i komfort og indeklima.

Vi tænker på anvendelsen af varmeakkumulerende materialer, som de nye tyske gipsplader med indbyggede faseskiftende materialer, som både reducerer overophedning om sommeren og gemmer ekstra varme til aften og nattetimer.

Nye teknologier kommer frem

Samtidig med opblomstringen af demonstrationsrenoveringer fremkommer en række nye meget lovende teknologier, som kan og bør indtænkes i fremtidens renoveringer. Vi tænker her på installation af belysning med LED-lamper, som ikke bruger megen el, som næsten ingen varme afgiver, og som holder meget længe. De kan nu fås med farvetemperaturer og farvegengivelse, som matcher glødelampens og halogenpærens. Vi tænker på de nye lavenergivinduer, og f.eks. ventilationsvinduet, som giver naturlig ventilation med forvarmning af luft, og derfor synes velegnet ved renoveringer.

Transporten er den store synder

Endelig må vi huske, at energispareindsatsen i bygninger må og skal følges af en indsats over for transporten, som fortsat er den store klimasynder. Vi må planlægge, så transportbehovet minimeres og kan foretages til fods eller på cykel, vi må forbedre energieffektiv kollektiv transport, og vi må sætte et skift fra benzin og diesel over til el-drevne biler i gang. Enten som rene el-biler eller som plug-in biler, som kører de første 60 – 100 km på opladet batteri og derefter skifter over til benzin eller diesel, så man kan køre el-energismart til daglig og

så kun bruge benzin til at besøge moster Olga. Energibesparelser er et lille skridt i den rigtige retning I en verden med klima- og energiforsyningsproblemer, fødevareproblemer, finanskrise, sult og fattigdom er det tvingende nødvendigt med en ny dagsorden. Udnyttelse af mange muligheder for energibesparelser i bygninger og transport vil være et lille skridt i den rigtige retning. Bygningsreglement 2008: www.ebst.dk.br08.dk Ventilationsvinduet: www.horn-aps.dk www.energitjenesten.dk www.ecocouncil.dk

At rejse er at leve!

Ja, livet er en stor rejse. Men hvilken vej vælger vi på vores rejse ? ®

AF Ol e Niel s en

S elvbygger

Min rejses start

Hvor skal jeg bygge og bo ?

Det hele begyndte i 1968 på mine forældres gård, hvor jeg voksede op med hjemmeavlet frugt, grøntsager og kød. Landbruget blev drevet miljøskånsomt sammenlignet med konventionelt landbrug anno 2008. Det var ikke et valg at leve miljøskånsomt, men en naturlig måde at leve på. Der skulle spares på ressourcerne på grund af økonomien. Økonomien ”bestemte”, at det var et miljøskånsomt landbrug. Som ung blev jeg elektriker, efterfuldt af et liv som rejse-

Jeg fandt et nedlagt vandværk på en parcelhusgrund i den lille landsby Stae lige nord for Aalborg. Vandværket var opgivet blandt andet på grund af pesticidforurening. Min vej skulle selvfølgelig gå til vandværket, et godt sted med gode omgivelser. I 2005 overtog jeg stedet, og nu var opgaven med oprydningen min. Den havde skræmt andre, men boringerne var korrekt lukket så det var til at have med at gøre. Grunden er på 1150 m2, og det lille murede vandværkshus fylder ca. 30 m2. Desuden

montør, et arbejde hvor det er meget svært at undgå en usund levevis. Efterhånden som jeg nærmede mig de fyrre uden at have skabt min egen familie, blev tiden moden til at realisere den gamle drøm om at skabe et fristed, hvor jeg kan leve og bo, uden alt for store økonomiske bekymringer. Det førte mit liv ind på en bæredygtig vej og er årsag til, at jeg nu er i gang med at bygge et hus til mig selv.

har elforsyningen en transformer til at stå et ”uheldigt” sted på græsplænen. En flytning ville koste koster 100.000 kr., så jeg afgjorde derfor straks, at transformeren ikke står i vejen hverken på græsplænen eller inde i mit hoved, og heller ikke, når jeg med jævne mellemrum får uventet besøg af elforsyningen! Tilbage var kun at fjerne de kabler og rør som lå i vejen for et hus. Alt i alt en oprydning,

hvor der er brugt få ressourcer. Det må være bæredygtigt! Byggeriet

Foråret 2007 tager jeg de første skridt på min vej som fuldtids selvbygger og begynder at bygge mit hus på 60 m2. Det er tilstrækkeligt med plads til mig, og vandværkshuset bliver liggende og fungerer fint som hobbyrum.. Jeg laver næsten alt selv og bygger med omtanke så miljøskånsomt som muligt. En begrænsning har været, hvad jeg selv synes er muligt. Jeg har især lagt vægt på følgende områder:

1. Begrænse forbruget af ressourcer til fremstilling, drift og senere bortskaffelse af bygningen 2. Undgå materialer med afgasning af farlige stoffer, specielt formaldehyd ( spånplader, visse malinger etc.) 3. Undgå at bruge materialer, der er svære at genanvende eller som skal deponeres ved nedrivning

Døre og vinduer i huset er nye og af træ. Det var et restparti, jeg fik billigt. De er malet med linoliemaling, der har rigtig mange gode egenskaber. Den er dog ikke helt ugiftig, da der både er tilsat fungicid og sikkativ, men alligevel mere miljøvenlig end de fleste andre malinger. Et lokalt savværk har leveret rødgran til udvendig beklædning. Denne har jeg behandlet med træ-tjære og linolie, senere skal den males med en hjemmelavet svensk rød slamfarve. Træ-tjære indeholder kræftfremkaldende stoffer, men det er sikkert ikke mere

farligt end at spise bøffer fra en trækulsgrill. Ydervæggens konstruktion er dampdiffusionsåben, det vil sige at væggen kan ånde, men alligevel er lufttæt. Hele huset opvarmes af masseovnen, der er husets kerne. Jeg var en uge på workshop ved nogle rare mennesker på Fyn, hvorefter jeg var klar til at bygge min egen ovn.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Ressourcer

På min vej, står det klart for mig, at for at opnå bæredygtighed skal der spares på ressourcerne. Hvis der ved parcelhusbyggeri bliver bygget lidt færre kvadratmeter er det muligt at isolere bedre og installere vedvarende energi til samme pris. På sigt kan det give mere ”værdi” end de ekstra kvadratmeter. Mit hus er kun på 60 m2, som enlig har jeg ikke brug for et større hus. Men selv om jeg forsøger at bygge miljøskånsomt, er der brugt energi til byggeriet

i form af transport, industriel produktion m.m. Opvarmning sker som sagt med masseovn, men selv om forbrændingen er CO2 neutral, bør der spares på brændet blandt andet på grund af partikelforurening, fossil brændsel til fremstilling og transport af brændet. Det kan være svært at finde de miljøskånsomme materialer. Jeg har forsøgt at vælge de mest skånsomme fra byggemarkedet og har sideløbende fundet

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

leverandører i hele Danmark. I begge tilfælde har det været årsag til en del transport, da det næsten er umuligt at skaffe lokalt fremstillede byggematerialer. Faktisk er det kun lykkedes med murstenene og træet til yderbeklædning. Det med at bygge miljøskånsomt er meget et spørgsmål om at turde. For eksempel at bygge en spinkel skorsten, lade træet stå ubehandlet og så videre. Mit eget hoved har tit sat begrænsningen. I dag er det i vid udstrækning økonomien,

skabe et bæredygtigt fristed fortsætter. Et sted, hvor der også økonomisk bliver plads til en bedre levevis med hensyn til mad, arbejde, motion og så videre. Jeg er kommet et stykke på den miljøskånsomme vej. Mit eget hoved sætter som regel grænserne, men de flytter sig, måske har jeg også skubbet andre folks grænser. At rejse er at leve, vi skal hver især flytte os på vores rejse. Vi har alle forskellig start, og målet ligger ikke fast, men er op til den enkelte. Hvis vi hver især tager ansvar for

der bestemmer at folk ikke lever miljøskånsomt, i modsætning til da jeg var barn. Meget af det miljø belastende er alt for billigt i forhold til vores købekraft, det gælder gift, kemikalier, trykimprægneret træ og meget mere. Det er årsag til vores overforbrug og misbrug af ressourcer.

en mere bæredygtig adfærd, kan vi komme langt, vi skal ikke tro at det er nok naboen gør det. Selv om jeg er selvbygger, og gør næsten det hele selv, har det kun været muligt, fordi en masse idealistiske folk har hjulpet mig med deres viden og ekspertise. At det blev miljøskånsomt var ikke en selvfølge, men en vej jeg fandt og følger. Måske et naturligt valg for at komme nærmere sine rødder. Jo, mere jeg arbejder med

Resultat

Jeg er stadigvæk i gang med byggeriet, og min rejse for at

det miljøskånsomme, jo mere naturligt bliver det.

Fakta om huset Bygherre: Ole Nielsen elole@c.dk Størrelse: 60 m2 Overslags-pris mellem 500.000 og 700.000 kr. Forventet byggeperiode 2 år afhængig af forhindringer og nødvendigt lønarbejde.

Links : www.lob.dk www.energitjenesten.dk www.oeko-byg.dk www.fornyetenergi.dk www.finskemasseovne.dk www.papiruld.dk www.thermocell.dk www.hbc-as.dk www.jurakalk.dk www.xl-gjern.dk

Økonoma Eili Blemholt

Økologi vinder frem i kommunale køkkener ®

AF ANNEMETTE BARGUM

Næsten halvdelen af maden er økologisk i fem kommuner indenfor et uændret fødevarebudget

fra bunden”. Elin Blemholt har været med til at omlægge til økologisk mad på to plejehjem i Ballerup Kommune.

Den årlige måling af indkøb i fem kommuner er netop afsluttet, og resultatet viser at 49 % af de indkøbte fødevarer er økologiske. De fem kommuner er Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København.

Ud over at bruge nye opskrifter og sammensætte menuen anderledes, handler det også om at udnytte råvarerne effektivt og minimere spildet, hvilket også er til gavn for både økonomien og miljøet. Køkkenerne bruger for eksempel flere af årstidens grøntsager, mere brød og mindre kød.

Resultatet er opnået ved en indsats i alle de forskellig typer kommunale køkkener, både plejehjem, daginstitutioner, rådhuskantiner, idrætsanlæg osv. Det er køkkenpersonalets dygtighed og engagement, der har gjort ændringen mulig, for der er ikke bevilget flere penge til maden i de fem kommuner. ”Det handler om at gøre tingene anderledes og gå tilbage til rødderne”, udtaler økonoma Elin Blemholt fra Ballerup Kommune. ”Både ved at bruge flere af de dejlige, danske råvarer og ved at genopdage nogle af de gamle dyder og lave mad 24

F redericia Kommune

Kommunerne arbejder sammen og udveksler erfaringer med, hvad der virker godt når køkkenerne lægges om. Der er dog stor forskel kommunerne imellem. Albertslund ligger i top med 80 % økologisk mad og Herning lavest med 21 %. Et tal, der dækker over, at Herning Kommune ved kommunesammenlægningen fik 80 nye institutioner fra kommuner og amtet, der ikke tidligere har arbejdet med økologi. Arbejdet med at omlægge til økologisk mad startede med Dogme 2000-samarbejdet for kommuner om miljø i 2001,

hvor kommunerne bl.a. satte sig et mål om at nå 75 % økologisk mad i de kommunale køkkener. Kolding og Malmø kommuner deltager også i Dogme 2000-samarbejdet, men opgør deres økologiske indkøb med en anden metode. Til sammenligning kan nævnes at danskerne privat køber 7% økologisk mad, så kommunerne går foran med et godt eksempel. Find flere oplysninger om økologiprojektet på www.dogme2000.dk eller kontakt koordinator for Dogme arbejdsgruppen for økologi: Annemette Bargum, på 7210 7637.

FAKTA MÅLEMETODEN Økologiprocenten i kommunen som helhed opgøres ved en metode, der er udviklet i samarbejde med de andre kommuner i Dogme 2000 samarbejdet. Metoden bygger på skøn. Metoden er et webbaseret spørgeskema koblet med en statistisk beregningsmodel for, hvor meget et vuggestuebarn eller en plejehjemsbeboer spiser. Hver institution går ind på målemodellens hjemmeside og oplyser, hvor mange måltider, de producerer på ugebasis til brugere i forskellige aldersgrupper, hvorefter modellen beregner, hvor mange kg fødevarer det bliver. Dernæst angiver institutionen for hver af 16 fødevaregrupper, hvor meget de køber økologisk (fx alle mejeriprodukter, 80 % af brødet og halvdelen af kødet). Modellen beregner så, hvor stor den samlede økologiprocent er for institutionen og med hvilken vægt (i kg) institutionen indgår i kommunens økologiprocent. Vi har et validt tal for kommunen, når 70 % af institutionerne og alle plejehjemskøkkener har svaret på spørgeskemaet. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Glade grise uden ringe i trynen ®

A F S usanne J ølc k

Stuart Press er gammel professionel soldat, men har kastet sig over økologisk svineavl på Strynø. Han har kun hovedrysten og foragt til overs for den konventionelle danske svineproduktion, som efter hans mening både forurener og giver dyrene elendige levevilkår. ”Moderne svinefarme er koncentrationslejre for dyr”, siger Stuart Press. Som modvægt hertil har han startet en lille produktion af økologisk svinekød på familiens ejendom på Strynø Næbbevej, der har fået navnet Balovale Organic Farm. Grisene er sorthvid brogede gammel dansk landrace og er registreret i det Danske Genressource Register. Stuart Press har købt svinene gennem landets førende forkæmper for de gamle danske husdyrracer, familien Benzon fra Oregaard på Nordfyn.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

J ournalist

Lokkes med kage

Grisene er økologiske, går ude hele året og bliver ikke kastreret eller får deres haler klippet. Dyrene har ikke ringe i trynen, og de fungerer derfor som små plove på gården. Familieforøgelsen sørger ornen Charlie for. Når grisene skal slagtes, lokker Stuart Press’ kone, Langelands tidligere turist- og erhvervschef Anne-Line Ussing, dem op i dyretraileren med en godbid - gerne en økologisk honningkage - og ægteparret transporterer dem derefter selv til Svendborg Slagtehus. Stuart Press og Anne-Line Ussing sælger fersk kød, røgvarer og pølser, som laves af Slagterpigerne i Rudkøbing, blandt andet en italiensk med honning og fennikel. Produkterne sælges både hjemmefra og via gårdbutikken på Nørhavegaard syd for Rudkøbing. Ægteparret havde

også en stand på fødevaremarkedet i Svendborgi sommer. I modsætning til traditionelt svinekød vokser den gamle danske landrace ikke så hurtigt, og kødet er fordelt anderledes på dyret. Kødet er mørkere og har en mere markant og bedre smag, mener ægteparret. Også det økologiske foder, grisene får som supplement til de naturlige afgrøder, præger smagen, og det samme gør de vilde urter, de spiser, blandt andet strandbede. Skift i livsstil

Stuart Press er forhenværende professionel soldat i den britiske hær og har været udsendt til krigs- og katastrofeområder, blandt andet Rwanda under den meget blodige borgerkrig i landet i 1990’erne.

stisk skift i livsstil og slå sig ned et sted i Europa. Overvejelserne gik på Wales, men det endte med Strynø, hvor også hendes mor bor. Ejendommen på Strynø Næbbevej havde stået tom i længere tid, og jorden, 16 tønder land, var forpagtet ud for en fem års periode, og det gav Stuart Press og Anne-Line Ussing tid til at tænke over, hvad de ville bruge arealet til. Ved siden af hans svineavl driver Anne-Line Ussing kursusvirksomhed om blandt andet forebyggelse og behandling af stress på den gamle gård. Artiklen har været trykt i Fyns Amts Avis

Han mødte Anne-Line Ussing, da han arbejdede for FN i Sydafrika. Ægteparret besluttede sig for at foretage et dra-

El-biler

– et nyt dansk erhvervs- og klimaeventyr ®

AF Ol e F r i j s - M ad s en

Danmark som testland for fremtidens elbiler og ladestationer er ikke et fjernt fremtidsscenarie. Amerikansk-israelske Better Place er som den første udenlandske investor i gang med at investere et stort trecifret millionbeløb i lanceringen af elbiler og ladestationer i Danmark. Allerede i 2009 skal et net af ladestationer være etableret, hvor elbiler på få minutter får udskiftet de flade batterier med opladede batterier. Danske energiselskaber vil kunne levere strømmen til fremtidens miljørigtige Renault-Nissan elbiler, der kan køre 150 kilometer på en fuld opladning og op til 180 km/t. Men hvorfor er Danmark et oplagt testland for elbiler og tilhørende infrastruktur? Det skyldes først og fremmest, at Danmark har en overskuelig geografisk størrelse for opbyg26

chef for I nvest in D enmark , D anmarks E ksportråd

ningen af et net af ladestationer. Samtidig har Danmark gode politiske rammebetingelser i form af den nuværende afgiftsfrihed på elbiler, der foreløbigt løber frem til 2012. Danmark råder også over en stor produktion af miljørigtig vindenergi, som kan fyldes på elbilerne om natten, hvor udnyttelsen af energiproduktionen er lav. Det giver mulighed for at optimal udnyttelse af ressourcerne. En elbil udnytter sin energi dobbelt så godt som en benzindrevet bil – og hvis energien tilmed er vedvarende, er der tale om en dobbelt miljøgevinst. I det hele taget er Danmark førende inden for forskning og udvikling af teknologier, hvor man kan udnytte store mængder af vindenergi og lagre elektricitet.

Hvad betyder det for Danmark?

En transportinfrastruktur delvist baseret på en vedvarende energiforsyning, samt gode demonstrationsprojekter, gør Danmark interessant som et grønt testland for elbiler. Investeringer i grøn infrastruktur vil hjælpe Danmark til at opbygge know-how, der både kan tiltrække udenlandske investorer og øge eksportmulighederne inden for elbils-teknologi. Invest in Denmark har kontakt til flere bilproducenter, der efterspørger udviklingssamarbejde med danske virksomheder og videninstitutioner. Desuden har Edison-konsortiet bestående af Dong Energy, Siemens, Rittel, DTU Center for Elteknologi og Dansk Energi for nyligt annonceret, at de vil bruge Danmark som testland for design af en infrastruktur for elbiler, hvor

bilerne kommunikerer intelligent med elnettet og udnytter overskudsstrøm fra vindmøller. Det vil sige, at bilerne skal kunne oplade, når det blæser, og levere strøm til nettet, når der er spidsbelastning. På eksportsiden vil danske virksomheder kunne fungere som underleverandører af tekniske løsninger til bilindustrien. Elbiler er langt mere højteknologiske end konventionelle biler. Der indgår mere elektronik og computerteknologi i en elbil, hvilket øger muligheden for at udnytte eksisterende danske styrkepositioner i samarbejde med andre fagområder. Danmark kan blive foregangsland inden for udnyttelse af elenergi i transportsektoren på samme måde, som den danske vindmølleindustri har været foregangsland inden for vindenergi. Vindmølleproducenterne har G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

haft gavn af gode rammevilkår og afgiftsmodeller, som har sikret udenlandske investorer et forretningsmæssigt langsigtet investeringsgrundlag.

CO2 udslip. Transportsektoren er ansvarlig for 24 procent af det danske CO2 udslip. Stigningen i transport- og energiforbruget i Europa gør sektoren til den værste synder, når vi taler udledningen af drivhusgasser. En transportsektor, der er næsten fuldstændigt afhængig af

Og hvad er så hovedgevinsten?

Svaret er enkelt: en kæmpe miljøgevinst i form af et reduceret

olieprodukter, er også sårbar over for begrænsede olieressourcer og stigende oliepriser. Det danske transportsystem og den danske forpligtigelse til at reducere vores CO2 udslip kan derfor styrkes ved at skabe et transportsystem baseret på elbiler og vedvarende energi.

Det er en innovativ løsning på klimaudfordringer, og et flot foregangseksempel for andre lande frem mod klimatopmødet i København i december 2009. Artiklen har været trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten

Elbil med termoruder ®

AF Per Pr a ëm

Dansk E lbil Komit é O mskrevet af J ørgen M artinus

Hvorfor har en bil ikke termoruder? Har du aldrig tænkt over det spørgsmål? Svaret er enkelt - med en virkningsgrad på 20-25 % laver en forbrændingsmotor så meget spildvarme at der ikke er brug for termoruder, selv når der ligge 20 cm sne på taget, så er der varme nok til at smelte det. Renaults bud på en elbil hedder Z.E. Concept. Z. E. står for zero emission. Bilen er et eksempel på den form for elektriske køretøjer, der vil det blive masseproduceret i fremtiden. Den er 3,95 m lang og 1,85 m høj og er primært beregnet på bykørsel. Da en elmotor, der drives af batterier, som bekendt, næsten G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

ingen spildvarme afgiver, så har det været nødvendigt med nytænkning for at nedbringe energiforbruget til opvarmning eller afkøling af kabinen. Varme-reflekterende maling og et isolerende karrosseri hjælper med at begrænse de temperaturudsving, som i en traditionel bil fjernes med et luftkonditioneringssystem. I den viste prototype er isoleringen hjulpet på vej ved af anvendelse af grøn-tonet termoglas. Det betyder, karrosseriet er isoleret som en termoflaske og har to isolerende paneler med en sandwich af luft. Luft er som bekendt en af de mest effektive isolatorer der kendes, og denne luft i isolerin-

gen begrænser variationerne i temperatur mellem udvendig og indvendig i bilen, samtidig med at solpaneler på bilens tag leverer strøm til temperaturregulering. Når varmesystemet er slukket, vil et opvarmet rat snyde føreren til at tro, at køretøjet er varmere, end det er tilfældet. De udvendige spejle er blevet erstattet af lav-energi-kameraer også drevet af tagmonterede solpaneler. Hjulene er lavet af en aluminiumslegering og for at forbedre deres aerodynamik er lavet som en hel skive. Forlygterne gør brug af højtydende lys-dioder, der har et lavere energiforbrug end normale elpærer.

Når mange af de showprægede detaljer pilles ud, står der noget tilbage, der ligner en brugbar familiebil med plads til både børn og bagage. Dermed vil en elbil som denne Renault også være anvendelig på længere ture fra den ene landsdel til den anden. Elmotoren yder 70 kW (95 hk), så bilen vil formentlig være ganske kvik især da drejningsmomentet er opgivet til 226 Nm. Den kan næppe køre ret meget mere end 200 km per opladning. Elmotoren drives af lithium-ion batterier.

www.danskelbilkomite.dk

fotos: Renault

Grønne tip fra Ammi Stein Pedersen, Hvidovre

Pak madpakken med madpapir - og drop stanniol Selv om der går en anelse mere madpapir end stanniol til at pakke de daglige rugbrødsmadder, er det altså bedre for miljøet at holde sig til madpapiret. En madpakke pakket i almindeligt madpapir belaster miljøet med to gram CO2, mens man med indpakning i stanniol kommer op på hele 70 gram CO2, så det er altså 35 gange værre at bruge stanniol end madpapir. Stanniol fremstilles af aluminium, som er meget energikrævende at producere. Man reducerer sin CO2-udledning med 16 kg om året ved at bruge madpapir til madpakken i stedet for stanniol! Gang årets antal af madpakker med 68 (g CO2), så kan man regne ud, hvor langt man er kommet ad vejen til det ton CO2, man gerne skulle spare om året, hvis man udskifter stanniol med madpapir. Men kan du nu ikke leve uden stanniolen, så krøl den i det mindste sammen efter brugen og aflever den sammen med andet metalaffald.

Formandsparret i kreds Slagelse skriver:

Bo på Sjælland Nu har vi boet på Omø i seks år. Det er vi glade for, men det kniber med at få arbejdsliv og ø-liv til at hænge sammen. Vi deltager i mange aktiviteter på Omø, men det er svært at leve vedvarende af dem! Derfor har vi brug for et sted på Sjælland, hvor vi kan bo/opholde os i forbindelse med arbejde noget af tiden. Vi vil udleje stueetagen i vores hus, så vi kan opnå en vis indtægt. Det betyder, at vi selv vil bo på 1. salen, når vi er på Omø, og således deles om husets to køkkener og badeværelse(r) med ”underboerne”. En løsning kunne være, at vi byttede med nogen, som vil prøve ø-tilværelsen f. eks. ½ -1 år mod, at vi så kunne gøre brug af deres bolig på Sjælland i den samme periode efter nærmere aftale. Har I lyst til at leje - noget af boligen ud for en periode-? leje jer ind på Omø en periode-? eller begge dele samtidig -? Eller kender I andre, som kunne være interesserede i disse muligheder, så kontakt os. Med bedste ø-hilsener Helene Gerup & Jørgen Rasmussen Tlf. 5782 1616, 2053 2512 helene.gerup@mail.dk el. 2286 3746 mail@levendetanker.dk

Bæredygtig bærepose Hvis nu bæreposen af lærred er alt for kraftig til at have i lommen, så er her en anden model: Når skjorten er blevet slidt i kraven og på ærmekanterne, er den jo lige til at kassere. Men lad være med det. Der kan nemt blive en dejlig tynd pose af den, lige til at gå i lommen uden at blive generet. Så er den altid med ud at handle. Klip de slidte og tynde dele fra, og så i gang på symaskinen. Det er ikke så svært. Ammi Stein Pedersen er medlem og modtager et gavemedlemskab for 2009, som hun kan benytte efter eget valg.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Sundere mælk fra køer med horn?

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

En homøopat i Allgäu i Sydtyskland konstaterede for et par år siden, at flere af hans patienter, der normalt ikke kan tåle mælk, uden problemer kan drikke mælk fra gårde, hvor køerne har horn. Hans iagttagelser har inspireret til et større forskningsprojekt på universitetet Wistinghausen i Kassel, Tyskland. Projektet ledes af Ton Baars, der er professor i biodynamisk landbrug. I projektet bliver det undersøgt, hvilken betydning køernes horn, race, fodring m.m. har for mælkens sammensætning. I projektet indgår også test af reaktioner hos personer med intolerance eller allergi overfor mælk i samarbejde med allergilæger. Det er ikke tilfældigt, at det er en professor i biodynamisk landbrug, der undersøger emnet. De biodynamiske Demeter-regler kræver, at alle køer på biodynamiske gårde har horn. Hornene er en vigtig del af koens organisme, hvad den store blodgennemstrømning i hornene vidner om. Koens horn har iflg. det biodynamiske helhedssyn og erfaringer betydning for koens fordøjelse og dens gødning. De tyske, og enkelte danske, erfaringer tyder nu på, at de også har betydning for den ernæringsmæssige kvalitet af mælken. Foreløbige undersøgelser fra andre institutter med de billeddannende metoder, krystallisations- og stigbilledmetoderne, bekræfter, at der er en sammenhæng. Disse metoder anvendes i den biodynamiske kvalitetsforskning, der her i Danmark foretages af Biodynamisk Forskningsforening. Mælk fra køer med horn danner mere harmoniske og velstrukturerede billeder, der iflg. metoderne viser bedre indre kvalitet og livskraft i disse produkter. Kilde: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Økologiske konfekturer & snacks

w w w. m o l l e - s ko v ly. d k G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

SJÆLLAND

København Jul på Tippen Søndag den 7. december kl. 13. Tag kurven over armen og oplev vinterlandskabet på Sydhavnstippen, hvor vi samler naturmaterialer til julepynt og -dekorationer. Efter turen byder vi på noget varmt at drikke og lidt mundgodt i den bæredygtige julestue. Efter julestuen er der KlimaMusical-Impro. Arrangeres af Grøn Vesterbro/Sydhavn i samarbejde med By & Havn. Sted Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, København SV. Tilmelding: tlf. 3376 9800.

Generalforsamling Generalforsamling for Grøn Hverdag Københavns Omegn og Nordsjælland. Afholdes i januar 2009. Sted: Albertslund. Kontakt: Lars Clark, tlf. 4362 0682, clark@tdcadsl.dk

Generalforsamling Torsdag den 19. februar 2009 kl. 18.30-20.00. Generalforsamling for Grøn Hverdag København ifølge vedtægterne. Sted: Økologihuset, Blegdamsvej 4 B, Nørrebro. Kontakt: Jørgen Martinus, tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com

Helsinge Fuglebjerggaard Fredag-søndag den 5.-7. december, kl. 10-16 slår vi dørene op for vores julestue. Vi har åbent i både butikken og bageriet. Sted: Hemmingstrupvej 8, Valby.

Hørsholm Fremtidens danske plante- og dyreverden Onsdag den 14. januar 2009, kl. 19.30. Foredrag ved forskningschef Flemming Skov, DMU, Århus Universitet. Over de næste 100 år forventes det at klimaet i Danmark bliver varmere og vådere. Hvad vil det betyde for den danske flora og fauna. Sted: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Folehavevej 15-17.

Roskilde Generalforsamling Torsdag den 15. januar 2009 på Café Ildstedet, Allehelgensgade 17 A. Aftenen indledes med et let måltid for medlemmer kl. 17.30, pris 50 kr. Kl. 19 fortsætter vi med foredrag af Knud Fischer, som vil fortælle om sit økologiske dambrug i Hornsherred. Dambrug skåner havene, men kun, hvis de bliver drevet miljørigtigt. Her har vi en lokal foregangsmand i branchen, som har stor viden på feltet. Kl. 20.00 - 21.30 er den ordinære generalforsamling for Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Tilmelding til spisning: Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, ilse@friis. mail.dk.

Ringkøbing

FYN

Tænker du på miljøet, også når du spiser?

Ferritslev Bliver det koldere i Danmark? Torsdag den 15. januar 2009, kl. 19.30. Foredrag ved lektor Christian Lohse, Århus Universitet. Hvad vi ved og især, hvad vi ikke ved om drivhuseffekten. Miljøet er tit på avisernes forsider. Det er en god historie, hvor de moderne medier med stor fornøjelse udstiller skrækscenarier og rædselsbilleder. Sted: Ferritslev Friskole, Lundsbjergvej 42.

Jylland

Kolding Julehygge Lørdag den 13. december kl. 11.00 – 15.00. I samarbejde med Cityforeningen i Kolding afholder Grøn Hverdag Sydjylland, Julehygge i Kolding City. Vi serverer økologisk risengrød med smør og kanel. For de heldige er der mandelgaver. Vi glæder os. Alle er velkomne. Sted: Helligkorsgade. Kontakt: Fritze Lundstrøm. Tlf. 7550 8600, fritzekost@hotmail.com.

Vejle Klima og energi Torsdag den 8. januar 2009, kl. 19. Foredrag ved miljøingeniør

Ole Due. Aldrig har så mange videnskabsfolk været så enige om menneskenes indflydelse på de hastige klimaforandringer. Aldrig har så mange nationers folkevalgte politikere arbejdet på nationale og internationale strategier for en omlægning af energiforbruget i de enkelte lande. Hvor langt er vi med omlægningen af energiforbruget i Danmark? Hvad er de sandsynlige konsekvenser for danskerne i de kommende år. Entré: 60 kr. Tilmelding senest den 18. december til Folkeuniversitet-Vejle, tlf. 7643 1154, hp@vejlebib.dk. Sted: Økolariet, Dæmningen 11.

Onsdag den 28. januar 2009, kl. 19.30 med kostterapeut Lise Faurschou og økologisk landmand Evald Vestergård. Vores valg af mad påvirker direkte miljøet, lige fra klima til grundvand. Økologi er selvskrevet, når miljøet skal skånes. Men mange faktorer gør sig gældende, når fødevarer avles, forarbejdes, transporteres og distribueres. Hvis alle miljøaspekter skal med, er det ikke tilstrækkeligt at vælge økologi. Da må vi være bevidste om flere detaljer som f.eks.: Sæson for afgrøder, lokale varer, transport, mindre kød på menuen, indkøbsplanlægning og reduktion af madspild. Oplæg ved Lise Faurschou som med en humoristisk og helhedsorienteret vinkel viser vej for den miljøvenlige indkøbsvogn og klimavenlige madlavning. Oplæg ved Evald Vestergård: Sund mad dyrkes i sund jord, men hvad er sund jord? Hvordan medvirker økologisk dyrkningsmetoder til at formindske CO2 udslippet? Der udvælges 2-3 familier som testgruppe i 2 uger før mødet. Disse familier følger en miljøvenlig madplan som udarbejdes af kostterapeut Lise Faurschou. Familierne medvirker ved mødet og svarer på spørgsmål. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling. Entré: 100 kr. inkl. kaffe.

Hvad gør vi når benzinen koster en 20’er? Onsdag den 25. februar 2009, kl. 19.30 med oplæg af seniorforsker Henrik Gudmundson, DTU og

folketingsmedlem Johannes Poulsen. Er vi klar til en fremtid, hvor det måske for alvor kommer til at koste - på grund af stigende konkurrence om energien, politiske konflikter – eller planlagte tiltag for at undgå farlige klimaændringer? Vil ny teknologi eller EU løse problemerne for os? I indlægget stilles der skarpt på klimaudfordringerne for transportsektoren i årene fremover, som de tegner sig ud fra aktuelle analyser og rapporter. På den baggrund belyses nogle mulige strategier og løsninger for transportsektoren, men også de alvorlige barrierer der øjensynlig er for at implementere en mere bæredygtig transportudvikling. Ingeniør Anton Beck fremviser sin el-bil. Der udleveres el-cykel til max. 2-3 testpersoner 2 uger før mødet. Disse personer vælger at cykle i stedet for at køre på arbejde. De medvirker ved mødet og svarer på spørgsmål. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling. Entré: 100 kr. inkl. kaffe. Mulighed for spisning før møderne kl. 18.30 fra højskolens økologiske køkken, pris 100 kr. Tilmelding: Birtha Toft, tlf. 9733 5238 / 2068 9850 oeko@vestjyllandshojskole.dk.

Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling

2009

Grøn Hverdags Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling bliver lørdag den 28. og søndag den 29. marts. Inspirationsdagen finder sted i Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg og generalforsamlingen i Økologihuset på Nørrebro (Landssekretariatet). Skriv det i kalenderen allerede nu. Vi opfordrer samtidig til, at medlemmer med interesse for Landsorganisationens arbejde melder sig som kandidater til Landsbestyrelsen. Kontakt: Jørgen Martinus, Landssekretariatet, tlf. 3315 3345, gronhverdag@mail.dk.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

AKTIV LOKALT

Samlet Indholdsoversigt Grøn Hverdag 2008

Forfatter

GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

Side

Nr. 1 Lederen og vores nye navn + logo

Lars A. Clark & Ilse Friis Madsen

Et grønlandsk olieeventyr

Kim Carstensen

Yes, we can (Albertslunds miljøindsats)

Steen Christiansen

Økoruten – vejen til sunde lokale fødevarer

Inge Lise Hansen & Helle Conradsen 12

Vil du udfordre klimatopmødet i 09?

Göran Wilke

Spar klimaet for 2 ton CO2 (Modstrøm)

Tine Albinus

Joybox EL-skrot

Helle Rannes

Bæredygtige produkter – kan det lade sig gøre?

Maria Strandesen

Mindre trængsel og bedre klima

Kristian Ørsted Pedersen

Cyklen skal pumpes

Jens Loft Rasmussen

Kan nanopartikler skade miljø og sundhed?

Roza Pedersen

Industriens nye ernæringsmærkning GDA vildleder Camilla Udsen

Nr. 2 Hvilken krise?, leder

Jørgen Martinus

Havets natur har behov for beskyttelse

Katherine Richardson

At være forældre til et barn i børnehaven Ygdrasil Lisbeth Damgaard

Flere naturoplevelser til danskerne

Troels Lund Poulsen

Det tabte land, Boganmeldelse

Ilse Friis Madsen

Tømmermænd efter kommunalreformen

Steen Gade

Fynsk mælkebøttesaft

Jytte Espersen

Vil du leve bæredygtigt? – økosamfund laver kurser Lone Samuelsson & Ditlev Nissen

Odsherred terapihave

Jørgen Martinus

Gensyn med stofbleen

Mie Thorsøe

En vellykket inspirationsdag i Roskilde

Ilse Friis Madsen

Hjælp en gammel gris (Gamle danske husdyrracer) Ilse Friis Madsen

Tanker omkring tandbørsten

Ilse Friis Madsen

EU i den grønne førertrøje

Dan Jørgensen

Grøn globalisering, boganmeldelse

Ilse Friis Madsen

Bæredygtig Livsstil, leder

Jørgen Martinus

Genvinding er hot – udsmid er not

Malene Boysøe

Genbrug gavner og gør glad

Sanne Dahlbom

Klimakamp i kollegiekøkkenerne

Jeppe Branner & Nina Tofte Hansen 10

Lokal bæredygtighed – hvad er det?

Marianne Lindhardt

Økologisk fiskeopdræt i New Zealand

Villy J. Larsen

Økologisk produktion med liv og sjæl

Susanne Hovmand

Fokus på klimaløsninger

Bertel Bolt Jørgensen

Nr. 3

En lille fortælling om overlevelse, boganmeldelse Jørgen Martinus

Nu bliver azo-farvestofferne mærket

Camilla Hersom

Vores gener er ikke altid vores skæbne

Lars A. Clark

Bæredygtig Livsstil 2, leder

Jørgen Martinus

Bæredygtigt økotøj

Vera Barros & Ditte Rendtorff

Det Grønne Hus

Ane Kollerup

På Esrum Sø i solcellebåd

Torben Lave

Det Kærlige Køkken, Bogomtale

Kim Jesper Josefsen

Plan Organic og John Masters

Jørgen Martinus (redigeret)

Energibesparelser i bygninger

Søren Dyck-Madsen

At rejse er at leve!

Ole Nielsen

Økologi vinder frem i kommunale køkkener

Annemette Bargum

Glade grise uden ringe i trynen

Susanne Jølck

Nr. 4

El-biler – et nyt dansk erhvervs- og klimaeventyr Ole Frijs-Madsen

Elbil med termoruder

Per Praëm

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Henrik Larsen % 54 44 50 20 skytten-danmark@ofir.dk

MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith % 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 8

Maskinel Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

AFS: Grøn Hverdag Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416

Grøn Hverdag presser æbler Bliv medlem og modtag bladet 4 gange årligt. Benyt indbetalingskortet på side 17.