Gh5 2006 by Grøn Hverdag

DECEMBER

2006

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Nobelfredsprisen 2006 Skjulte skatte i livets arvemateriale Bindingsværk og bæredygtighed Økologisk vin bliver bedre og bedre Passion for mel Grøn bølge – blåt blod – røde priser Skulderklap til Oregaard

Julequiz • Grønne juleråd • Opskrift fra Skærtoft Mølle • Landsgeneralforsamling 2007

GRANTOFTEGAARD - økologisk landbrug i Pederstrup landsby

Økologiske juletræer sælges i december 1. – 23. Mandag - Onsdag 10 –14.30 Torsdag - Søndag 10 - 16 Gratis hestevognskørsel alle weekender i december Fra kl. 12 – 15 samt Tirsdage og Onsdage fra kl. 10 - 13 Julemarked søndag d. 17. december fra kl. 10 - 16 Boder med: Uld & filtarbejde, Pileflet, Designer kjoler, Loppemarked, Glögg, Kaffe, Kage m.m. kan købes. Gårdbutikken tlf. 44 77 36 96: Egne produkter, kolonialvarer og julens lækkerier. Bestilling af kamstege via www.grantoftegaard.dk. Åbningstider i vinterhalvåret: Man-onsdag 8.30-14.30 Tors-fredag 8.30-17.30 og Lør 11.00-15.30 Uge 51 åbent alle dage til 17.30 Lukket ml. jul & nytår. Stadesalg af årstidens grøntsager, døgnåbent. Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

RENGØRING SALG AF FIBRE TIL RENGØRING UDEN KEMI Personlig opfølgning af alt salg - også erhverv.

KONTAKT Enjo konsulent Lotte Hansen Roskildevej 600 - 4174 Jystrup MSJ hansen-miljoerent@wanadoo.dk Tlf. 57 52 90 34 • Mobil 28 94 28 00

økologiske dråber fra

www.halkaervin.dk Ɣ 98 66 94 00

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

OM GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark er en grøn forbrugerbevægelse, i daglig tale kaldet Grønne Familier. Den består af lokale kredse landet over og udgiver bladet Grøn Hverdag, Danmarks største grønne forbrugermagasin, som samtidig er Grønne Familiers medlemsblad. Grønne Familier deltager aktivt, lokalt og på landsplan, i Agenda 21, - en dagsorden for bæredygtig adfærd i det 21. århundrede. Dette kræver et samarbejde mellem tre parter, nemlig lovgivere, erhvervsliv og borgere. Grønne Familier ser det som sin opgave såvel at informere som at inspirere og ikke mindst at skabe mulighed for handling i retning af en mere bæredygtig verden. Uden handling ingen forvandling. Derfor afholder vi arrangementer og udflugter, deltager i konferencer, samarbejder med organisationer og erhvervsliv, skriver indlæg i dagspressen, kontakter politikere for at få miljø og bæredygtighed opprioriteret i den politiske bevidsthed. Grønne Familier har 2 repræsentanter i Forbrugerrådet og er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk OM GRØN HVERDAG Bladet udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Produktion: adrem.dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm, telefon 75 50 86 00 • mail: gronhverdag@adrem.dk • Oplag: 8.000 stk. • Glumsø Bogtrykkeri • ISSN nr. 0909-0150 • Abonnement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer primo marts 2007 • Redaktionel deadline 29.01.2007 • Forsidefoto: Wancho-kvinde, Arunachal Pradesh, Fotograf: Rolf Belling, Caritas

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

DECEMBER

2006

Miljøet, der forsvandt

Er der håb forude? Valget

ler til at tale alvor om de store pro-

Grov, nærmest kriminel udnyttelse

I Grøn Hverdag marts 2002 appel-

blemer, der SKAL løses, hvis verden

af skove, mineraler og andre res-

lerede jeg som formand til, at med-

ikke skal forvandles til gold ørken i

sourcer. Fortsat forurening af vand,

lemmer, sponsorer og annoncører

løbet af de næste 40-50 år. Dog bli-

luft og jord. Der skal en Lomborg til

sluttede op om Grønne Familier, der

ver hun jævnligt banket på plads af

at kunne se roligt på dette og stadig

ligesom mange andre grønne organi-

regeringschefen. Frivillige organisa-

nedtone katastrofen i horisonten.

sationer var ”udryddelsestruet”. Det

tioner og idealistiske forbrugere gør

var under indtryk af den forudgå-

det ikke alene. Vi kan gøre opmærk-

Lyspunkter

ende valgkamp og valgets resultat. I

som på problemerne og forsøge at

I USA og England er der markante

løbet af valgkampen stod det klart, at

skaffe en vis forståelse og politisk

ændringer på vej i erhvervslivets

ingen partier stillede op for miljøet,

opbakning for miljøtiltag. Politikere

satsninger på bæredygtighedsbegre-

heller ikke dem, som i årene inden

må påtage sig det tunge ansvar at

bet. Det fremgår bl.a. af en artikel i

havde gjort miljøet til en væsentlig

forholde sig aktivt til, hvilke konse-

dette blad. Endelig har folk med vir-

del af deres politik. Og de, som så

kvenser vores vestlige livsførelse får

kelig økonomisk magt og indflydelse

ud til at vinde valget, havde oven i

for kloden, især nu hvor den breder

set lyset og forstået, at der også er

købet planlagt et korstog mod de

sig til de store folkemasser i Asien,

økonomisk gevinst i at hoppe på

grønne bevægelser og den grønne

Afrika og Sydamerika, som endnu

de grønne tanker om at undgå for-

bevidsthed, der var bygget op i løbet

har til gode at smage frugterne af

urening og ressourcespild. Tænk,

af 10 – 15 år, - især siden Rio 92, -

den nye teknologi. Vores regering

at markedet skulle komme før poli-

hvis de vandt. Det var en lammende

har været fodslæbende i forhold til

tikerne! Måske kan det ikke undre,

fornemmelse. Som at vente på en

at udnytte de miljøforbedrende ini-

men det lyder næsten for godt til at

varslet, ødelæggende orkan.

tiativer, der er taget af befolkning og

være sandt.

forskning. Lad os håbe, det ændrer Det lykkedes den nye regering at

sig snart, når den ser, at der sker

Kom nu igang!

stække de grønne organisationer

noget ude i den store verden. For

Så opfordringen herfra skal være:

økonomisk og at tie miljødiskussio-

vi hører i Danmark i virkeligheden til

Lad idéen i Agenda 21 begrebet bli-

nen ned under jordoverfladen. Den

de store miljøsyndere. Hvis alle på

ve til virkelighed. Lad os se et effek-

grønne forbruger var yt. At bringe

kloden skulle have samme materielle

tivt og oprigtigt samarbejde mellem

miljøet på bane som dette århundre-

betingelser som en gennemsnitsdan-

borgere, myndigheder og erhvervs-

des vigtigste sag for kloden, men også

sker, skulle vi bruge tre jordkloder!

liv. Og lad os se politikere, som vil tage fat om skeen og gå i front med

mest komplicerede, var en tabersag, åbenbart også for oppositionen. Et

Truslerne

arbejdet for at redde kloden.

grønt netværk og en voksende for-

Truslerne mod livet på kloden er nu

Vi er klar!

ståelse i befolkningen for miljøproble-

til at tage og føle på. Fortsat afbræn-

merne blev skudt i sænk. Den slags

ding af kul og olie, som forårsager

Ilse Friis Madsen

skulle markedet, forbrugeren klare.

massive klimaændringer med ørken-

Næstformand i Grønne Familier

De grønne organisationer, som mere

dannelse og oversvømmelser til

eller mindre vingeskudte overlevede

følge. Krige, som forbruger enorme

dette holdningsskift, kæmper en hård

summer på ødelæggelse i stedet for

kamp for at få budskabet ud. Fem

udvikling. Befolkningstilvækst, som

STERNRAPPORTEN

skæbnesvangre år har sat Danmarks

kombineret med den enkeltes for-

udkom 30.10.06. Den beskriver de

miljøindsats tilbage.

brug vil bevirke en uhyggelig kamp

økologiske og økonomiske konse-

om alle ressourcer. Affaldsmængder,

kvenser af at fortsætte som vi gør nu.

Handling nu?

der vokser ukontrollabelt og depo-

Læs www.bionyt.dk. Find rapporten

Nu vender det måske. Miljøminister

neres uden hensyn til miljøet. Over-

på www.sternreview.org.uk.

Connie Hedegaard får lidt friere tøj-

fiskning så havene tømmes for fisk.

Naturvenligt, miljømærket

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

PAPIRFYLD til forpakning Papirchipsene holder varen på rette plads i emballagen

v/ Mats Wigell · Genvej 4 · Vester Terp DK-6240 Løgumkolster · Tel. +45 74 74 33 84 email: eco-pack.v.terp@get2net.dk

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet

Vi har også salg af stativer til Miljøposen

Ejendomsservice Harhoffs Allé 18 • 4100 Ringsted • 57 67 43 08

www.miljopo

se.dk - post@miljopose.dk

Få bugt med lugt og fugt i sommerhuset Man kender det alt for godt. Huset bliver klamt og fugtigt af at stå vinteren over. Nu kan man få tør, frisk og lun luft blæst ind - uden en krone i driftsomkostninger år efter år. Og virkningen er fantastisk. Den klamme lugt forsvinder, og det dufter frisk og dejligt - vel at mærke af naturens egen medicin.

SolarVenti - virker bare bedre

SV 3 til ca. 25 m2 hus fra 3.000 kr. SV 7 til ca. 40 m2 hus fra 4.000 kr. SV14 til ca. 70 m2 hus fra 6.400 kr. SV30 til ca.150 m2 hus fra 10.900 kr. Fås med sort eller hvid farve mod et tillæg. Fås med tagsæt mod et tillæg. Priser ekskl. forsendelse. Aidt Miljø A/S Kongensbrovej 8881 Thorsø Tlf. 86 966700 aidt@aidt.dk www.aidt.dk

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 · faelleskassen@faelleskassen.dk

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Weleda

I N D H O L D

Baby

Læs blandt andet om:

SKJULTE SKATTE I LIVETS ARVEMATERIALE Menneskets store hjerne skyldes ikke antallet af gener i vores arvemasse. Mennesket har ligeså mange gener som en høne, og færre end ris. JENS-ERIK TINGSTEDT • SIDE 10

PASSION FOR MEL Julen står for døren og det er bagetid. Men allerede i oktober var bagning på alles læber – Store Bagedag – torsdag i skolernes efterårsferie - med alt hvad dertil hører. Det er her historien om mødet med en melentusiast begynder. MARIE-LOUISE RISGAARD • SIDE 20

ALLE ER VELKOMNE PÅ GRANTOFTEGAARD

Her går mennesker, dyr og økologi op i en højere enhed. Her varetages driften af 710 hektar grønne områder med økologisk landbrug og naturpleje. Grantoftegaard er et multifunktionelt landbrug, med øko-sociale formål. MARIANNE STENKJÆR • SIDE 23

BINDINGSVÆRK OG BÆREDYGTIGHED Bindingsværk er et konstruktionsprincip for træ, der rækker dybt ned i vores historie og det var helt op til begyndelsen af 1900-tallet stadig det mest anvendte ved bygningskonstruktion, især på landet. KIM JENSEN STEENFELDT • SIDE 12

ØKOLOGISK VIN BLIVER BEDRE OG BEDRE Fra at være en halvdårlig affære til overpris, er vin af økologisk dyrkede druer i dag blevet et spændende bekendtskab. Man behøver ikke længere at vælge mellem økologi og kvalitet. MADS JORDANSEN • SIDE14

beskytter og varmer

Calendula Børnepleje • • • • • • • •

naturlig hudpleje til børn bredt sortiment rene planteolier økologisk dyrkede morgenfruer (calendula) dermatologisk testet uden konserveringsmidler fri for syntetiske duft- og farvestoffer ikke testet på dyr

GRØN BØLGE – BLÅT BLOD – RØDE PRISER Den miljøbevidste trend blandt Englands konservative og erhvervsliv kan blive et europæisk forbillede - Men følger Danmark efter? JAKOB ILLEBORG • SIDE 24

SKULDERKLAP TIL OREGAARD Bevaringscentrets gamle kvægracer er nu godkendt af Genressourceudvalget. Bevaringsarbejdet fremmes. ANDERS KURT SIMONSEN • SIDE 28

• Ansigtscreme • Babycreme • Børneolie • Børnecreme • Babybodylotion • Plantesæbe • Vind- og vejrbalsam • Babycremebad • Børnebad • Børnetandgel Send kuponen i en lukket kuvert eller kontakt Dansk Helios for yderligere materiale samt prøve Dansk Helios Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia tlf. 7595 4088 • fax 7595 4654 www.helios.dk• helios@helios dk

www.weleda.dk

NOBELFREDSPRISEN 2006 Idéen om selvhjælpsgrupper: Mohammed Yunus´s selvhjælpsgruppeidé etableredes for 30 år siden som en del af et aktionsforskningsprojekt, mens han arbejdede som økonomiprofessor på Chittagong University. Idéen bygger på princippet om hjælp til selvhjælp. ROLF BELLING • SIDE 6

ret rbed tning o f NY ensæ m sam

❏ Ja tak, send mig en prøve på Weleda’s Calendula Børneplejeserie ❏ Ja tak, jeg vil gerne abonnere på Weleda-bladet gratis

Navn: Adresse: Postnr./By G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Nobelfredsprisen 2006: Et håb for verdens fattigste ®

AF ROLF BELLING

P R O G R A M K O O R D I N ATO R , C A R I TA S

1. Mændene ønsker også at etablere selvhjælpsgrupper ofte i venskabelig kappestrid med deres koner organiseret i rene kvindegrupper. Tocte-stammen i Arunachal Pradesh. 2. Tocte-kvinderne er velorganiserede og disciplinerede og har mange idéer til aktiviteter i deres selvhjælpsgruppe. Arunachal Pradesh. 3. Karbi-kvindegruppe har investeret penge i en vandpumpe og dyrker nu i fællesskab et grønsagshavebrug og driver griseavl og fjerkræavl samt en butik med telefon. Karbi Anglong. Fotos: Tony Pellissery, AIDA/Indien og Rolf Belling, Caritas

Det var med stor begejstring, at tusinder i Bangladesh, Indien og andre steder i Sydasien modtog beskeden om, at årets nobelfredsprisvinder var stifteren af Gremeen Bank i Bangladesh, Mohammed Yunus. Begejstringen var måske ikke så meget på grund af Mohammed Yunus, som meget få kender ved navn, men mere glæden og stoltheden over at være en del af den bevægelse, som Mohammed Yunus med sin idé har skabt, og som har inspireret og givet håb om udvikling for millioner af fattige i hele det Sydasiatiske område. Idéen om selvhjælpsgrupper Mohammed Yunus´s selvhjælps-

6 6

gruppeidé etableredes for 30 år siden som en del af et aktionsforskningsprojekt, mens han arbejdede som økonomiprofessor på Chittagong University. Idéen bygger på princippet om hjælp til selvhjælp. Mohammed Yunus så, hvorledes fattige blev fastholdt i deres fattigdom gennem gældsslaveri og et system af ågerrenter opkrævet af en gruppe veletablerede pengeudlånere. De almindelige banker ville ikke udlåne penge til fattige uden garantier, på grund af de store administrative omkostninger ved håndtering af små lån etc. Pengeudlånerne opkrævede rentesatser, der var flere gange større end bankernes rentesatser. Langsomt men sikkert

forgældedes de fattige, og de mistede deres jord til pengeudlånerne. Mohammed Yunus idé om mikrokreditter har ændret dette billede. Konkret er der tale om etablering af opsparingsgrupper bestående af 10-20 personer, som indbyrdes aftaler hver måned at indbetale et beløb til en fælles opsparing, som styres og administreres af gruppen selv. Populært kaldes grupperne for selvhjælpsgrupper (SHGer), og meningen er altså at søge løsninger på deres problemer i gruppen selv. Miljømæssigt har investeringerne en positiv effekt på to måder. For det første ved at bondefamilierne ikke bliver så

hårdt presset til at overudnytte deres jord og ressourcer, og ved at de foretager investeringer, der reducerer tab af afgrøder efter høst. For det andet ved den træning, som NGOerne ofte giver i forbindelse med deres støtteprogrammer, der generelt lægger vægt på bæredygtige produktionsmetoder. Hvordan fungerer selvhjælpsgrupperne? Gruppen vælger sin formand, sekretær og kasserer, der aftales interne spilleregler, såsom niveau for månedlig indbetaling og bøder for ikke at indbetale eller manglende fremmøde, interne rentesatser m.m., og gruppen fører nøje regnskab

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

4. I Chandel, Manipur har selvhjælpsgrupper og økologiske bondegrupper investeret i en butik for afsætning af deres produkter og andre basisfornødenheder. Den drives af kvinder. 5. Ved en te-plantage er hundrede af selvhjælpsgruppemedlemmer mødt frem for at fejre indvielsen af deres bondebutik. Sonitpur, Assam. Fotos: Rolf Belling, Caritas

med opsparingen i gruppen. Der vil være mange analfabeter blandt gruppens medlemmer, så derfor kræver en varetagelse af dens arbejde, at mindst et par stykker vil kunne læse, skrive og regne på basalt niveau. Gruppen mødes med faste mellemrum, oftest en gang om ugen, og der laves referater af alle møderne og af gruppens beslutninger. Møderne holdes ofte på skift i medlemmernes boliger. Når møderne og indbetalingerne er blevet rutine, og der er gået ½-1 år, vil gruppen som oftest være i en situation, hvor der er opsparet nok midler til, at den nu kan påbegynde at låne ud til dens egne medlemmer. Der

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

lånes f.eks. ud til at købe en lille gris som fedes op. Efter 7 måneder sælges den, og lånet tilbagebetales. Ofte betales der 2-5 % i rente per måned, måske ret højt, men renteindtægterne tilfalder nu gruppen – ikke en pengeudlåner. Nogle typiske SHG-investeringer går til opdræt af kyllinger, grise, køer, produktion af mælk og grønsager, bedre opbevaring af høstede produkter, rismølledrift, forarbejdning af frugt og grønsager, tilbagekøb af pantsat jord fra pengeudlånere, væveaktiviteter, pickles-produktion, svampeproduktion og fiskeopdræt. Når en gruppe har fungeret og har ført sine regnskaber og

referater godt, vil det efter 1-2 år ofte i dag være muligt at åbne en bank, og efter 2-3 år kan det blive muligt at optage et formelt banklån, som gruppen står inde for - ofte på det dobbelte af det opsparede beløb. På møderne lærer gruppens medlemmer hinanden at læse, skrive og regne, og gruppen diskuterer hvilke lån, der skal prioriteres, og hvem der skal låne næste gang. Tilbagebetaling af lån til gruppen er meget, meget høj på grund af den daglige sociale kontrol, som gruppen mere eller mindre formelt udøver over for sine medlemmer. Der tales om tilbagebetalinger på 96 % af udlånsmængden, til tiden vel at mærke!

Idéen i Bangladesh og i Indien Mohammed Yunus og Gremeen Banks idé har sin styrke ved at have et klart fokus på økonomisk udvikling nedefra. I Bangladesh er befolkningen relativt homogen i forhold til etnicitet, sprog, kultur og religiøse tilhørsforhold. I nabolandet Indien er situationen meget anderledes. Efter inspiration fra Mohammed Yunus selvhjælpsgruppeidé etableredes siden i den indiske delstat Andrar Pradesh en række SHGer med det formål at sikre større sammenhængskraft i Indiens ofte stærkt socialt opsplittede landsbysamfund. SHGerne fik derfor hér større fokus på sociale emner og social udvikling nedefra med vægt på

7 7

Karbi kvinder har investeret opsparede midler i et fælles væveværksted og en butik hvorfra de sælger deres vævede tekstiler, traditionelle og moderigtige. Karbi Anglong, Assam. Foto: Rolf Belling, Caritas

fællesskabet. SHGerne i Indien venter ofte længere tid med at introducere opsparingsaktiviteter, da det er vigtigt først at skabe intern tillid i gruppen, og der bruges tid på at diskutere sociale problemer som alkohol, HIV/AIDS, vold i hjemmet, børns skoleuddannelse etc. Man begynder med at hjælpe hinanden med markarbejdet, med reparationer af husene, ved at dyrke grønsager sammen, lære hinanden til at læse/ skrive/regne, ved at tage sociale spørgsmål op i landsbyen etc. Opsparing/långivning kommer først til senere. I en situation med tiltagende sociale modsætninger mellem især etniske grupper, mellem højkaster og kasteløse, muslimer og hinduer, hinduer og kristne etc. har SHGerne spillet en afgørende modererende

rolle i Indien. Selvhjælpsgrupperne findes nu spredt ud over hele Indien i et skønnet antal på over 1 million svarende til at 100.000.000 af verdens fattigste nyder gavn af deres SHG. Karakteren af de mange grupper er dog meget svingende; nogle eksisterer kun af navn. Men det er en blevet en vigtig social kraft for landets fattigste. De sociale milepæle i Indien er til at føle på. I Andrar Pradesh har SHGerne stort set fået alle børn i skole, og i den vestindiske delstat Maharastra er store landområder blevet tørlagt for alkohol, som ofte kostede de fattige husholdninger 20 % af deres indkomster! Fattigdomsbekæmpelse og idéens begrænsninger SHGer ikke blot anerkendes af den indiske stat som et afgørende redskab for at reducere

antallet på de 320 millioner af landets indbyggere, som lever for under 2 US $ om dagen; den indiske stat afsætter også ret store midler til støtte for SHGer. Målet med statens støtte til etablering og drift af SHGer er dog meget diskutabel. Ofte etableres grupperne uden at få opfølgende støtte og træning, og når der ydes støtte, er det ofte i en form, der har politiske præferencer, bryder med principperne for selvhjælpsgrupper eller tenderer mod alene at have økonomisk produktive formål for øje. Ofte falder grupperne fra hinanden eller grupperne anvendes til at kanalisere midler til venner og familie. Det er derfor ofte de såkaldte NGOer (ikkestatslige private organisationer), der må redde disse SHGer ved at inddrage dem i deres egne støtte- og træningsprogrammer for selvhjælpsgrupper.

Ved at placere SHGerne stærkt i den statslige økonomiske udviklingsstrategi på landet fralægger både den indiske og den bangladeshiske stat sig samtidig deres ansvar for vigtige politiske reformer og nødvendige økonomiske investeringer i andre nøglesektorer såsom infrastruktur og energiforsyning. Uden disse reformer og investeringer vil SHGerne desværre ikke kunne udfolde deres potentiale fuldt ud. Betingelserne sætter naturlige grænser for adgang til markedet og bedre organisering af produktion og afsætning. Håbet lever I Indien er der derfor forskellige bestræbelser på at organisere SHGer i Sammenslutninger eller i kooperative selskaber. Her samles måske 20 SHGer i en Sammenslutning af selvhjælps-

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Bodo-kvinder organiseret i selvhjælpsgrupper til et møde om deres bondebutik i Assam. Foto: Rolf Belling, Caritas

grupper, der varetager de fælles interesser hos SHGerne og fungerer som talerør overfor lokale myndigheder. I andre tilfælde etableres der Community Development Committees (CDCs), hvor SHGerne, lokale høvdinge, headmen og andre autoriteter diskuterer og koordinerer udviklingsinitiativer for landsbyerne. Andre steder igen etableres kooperativer, hvor der samles 100-500 SHGer, med henblik på fælles indkøb eller fælles afsætning af produkter. Alle disse tiltag giver håb for en ny fremtid formet i demokratisk ånd, opbygget nedefra og med øget krav om gennemsigtighed og retfærdighed.

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Faktaboks Caritas støtter gennem vores partnere selvhjælpsgrupper, sammenslutninger af SHGer og kooperativer i Nordøst-Indien med egne og Danida midler. I alt støtter Caritas for øjeblikket 1.600 SHGer og 100.000 mennesker gennem dette arbejde. Caritas arbejde med støtte til småbønder og med styring af borgernes aktive deltagelse i beslutningsprocesser.

Mere information om opsparingsgrupper, selvhjælpsgrupper og mikrofinansiering www.microfinancegateway.org www.ruralfinance.org www.infochangeindia.org/Micro-creditIh. jsp?section_id=22&detailurl=Micro-credit www.caritas.dk www.svalerne.dk www.unicef.dk

Skjulte skatte i livets arvemateriale ®

AF JENS-ERIK TINGSTEDT

Menneskets store hjerne skyldes ikke antallet af gener i vores arvemasse. Mennesket har ligeså mange gener som en høne, og færre end ris. I modsætning til hvad man troede tidligere, så er biologisk kompleksitet ikke afhængig af antallet af gener. Og nu viser ny forskning, at områder udenfor generne, der tidligere blev betragtet som evolutionært affald, indeholder væsentlig genetisk information af betydning for udvikling af sygdomme, fosterudvikling, og dannelsen af nye arter. Med færdiggørelsen af det humane genomprojekt også kaldet HUGO er vores arvemasse blevet kortlagt. Forventningerne til HUGO var store, da man startede projektet i 1990. Man forventede, det ville kunne kaste lys over, hvad det er, der gør os menneskelige, og adskiller os fra andre arter. Især var oplysninger om antallet af proteinkodende gener i vores genom imødeset med stor spænding af forskere verden over. De fleste forskere gættede på, at det formentlig krævede et sted mellem 75.000 – 150.000 proteinkodende gener for at kunne opbygge og vedligeholde en kompleks organisme som mennesket, der består af 100.000.000.000.000 celler (100 billioner celler). Men ifølge det endelige udkast til det humane genom har mennesket højst uventet kun ca. 20.000 – 25.000 proteinkodende gener. Det er ikke meget mere end en simpel rundorm (Caenorhabditis

M O L E KYLÆ R B I O LO G

elegans) med 19.500 gener og kun 959 celler. Det var noget af et chok for forskningsverdenen. Genetikeren Gerald Rubin fra Berkeley universitetet i Californien, som ikke var medlem af gruppen bag det endelige udkast til det humane genom, udtrykker det således: ”Vi skal til at vænne os til, at vi ikke har ret mange flere gener end en rundorm”. ”Det er det lille antal af gener i vores genom, der vedbliver med at fylde os med undren”, udtaler lederen af det humane genomprojekt, og han fortsætter: ”Det er ikke mange gener til at kunne gøre rede for menneskets biologiske egenskaber”. Det er ikke mængden af gener, der gør det Proteinkodende gener har været i forskernes fokus de sidste 40 år. Ikke mindst indenfor sygdomsforskning hvor jagten på defekte proteinkodende gener har afsløret årsagen til mange arvelige sygdomme. Proteiner er vigtige. De udfører arbejdet i cellerne. Det er f.eks. proteiner i en muskel, der skaber bevæg-else eller omdanner solens lys til sukker i en plante. Og det har været almindeligt antaget, at arbejdstegningen til biologiske organismer skulle findes i de proteinkodende gener, og at komplekse organismer ville indeholde flere gener end enkle organismer. Men med kortlægningen af flere andre arters arvemasse, som f.eks. visse planter, insekter, fisk, fugle og pattedyr er det blevet tydeligt, at en arts kompleksitet

ikke korrelerer med antallet af proteinkodende gener i dets genom. Man kan ikke bare tælle generne i et genom, og vide hvor kompleks en organisme er. Vi har f.eks. lige så mange proteinkodende gener som høns og mus, men færre end ris. Hvordan kan mennesket være så komplekst med så få gener? Det er blevet udpeget til at være et af de vigtigste spørgsmål i dag indenfor naturvidenskab af det ansete tidsskrift Science. Forskerne ændrer fokus I søgen efter oprindelsen til biologisk kompleksitet har forskerne nu i stigende grad rettet deres opmærksomhed mod hidtil upåagtede områder udenfor de proteinkodende gener. Tidligere blev disse store områder af ikke proteinkodende DNA betegnet som evolutionært affald, såkaldt junk DNA, fordi det ikke koder for protein. Men nu mener mange forskere, at årsagen til forskelle mellem arter og individer i en art skal findes i det ikke proteinkodende DNA. Det ikke proteinkodende DNA korrelerer langt bedre med den udviklingsmæssige kompleksitet af arter end antallet af gener. Mængden af ikke proteinkodende DNA øges under evolutionens forløb. Hos bakterier udgør det ikke proteinkodende DNA kun en lille del af dets genom, størstedelen består af proteinkodende gener. Men hos mennesket udgør det ikke proteinkodende DNA med 98,5 % langt størstedelen af vores genom, og de proteinkodende gener udgør med 1,5 % kun en lille del. Vores

genom kan billedligt opfattes som små øer af proteinkodende gener spredt ud i et stort gådefuldt hav af ikke proteinkodende DNA. Skjulte skatte i junk DNA’et For forskerne har store dele af det ikke proteinkodende DNA hidtil fremstået som en bog skrevet med bogstaver de kender, men ikke kan læse. Men nu er forskerne ved at afvriste det ikke proteinkodende DNA dets hemmelige skatte. Og fremskridtene har været så store i 2005, at det har fået tidsskriftet Science til at kåre dem som årets videnskabelige gennembrud. Kortlægning af strategisk udvalgte arters genomer fra forskellige dele af livets træ har givet forskerne et unikt værktøj til at kigge ind i evolutionens værksted. Ved at sammenligne genomer har forskerne opdaget, at mange områder af det ikke protein kodende DNA er forbløffende ens hos så forskellige arter som fisk, mus, rotte, hund, ko, gris og mennesket, og ofte bedre bevaret end proteinkodende DNA gener. Disse velbevarede områder må udfylde vigtige biologiske funktioner for ellers var de ikke blevet bevaret intakt over flere hundrede millioners års evolution. Det er mere end 300 millioner år siden, at så fjernt beslægtede hvirveldyr som fisken (Fugu rubripes) og mennesket (Homo sapiens) delte en fælles forfader. Men selv med så stor en adskillelse i tid kunne forskerne alligevel finde næsten 1373 næsten perfekt bevarede

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

GMO i mad Hv a d b etyd er d et, a t der er ma teria le fra gen eti sk mo dific ered e orga n ismer i vores fød ev a rer? L æs om det o g G røn n e Fa miliers h o ldning t il G M O i fold eren “G M O i mad”. Fold eren k a n b estill es f ra L a n d s s ekret a ria tet eller hent es p å www.gron n efa milier.dk.

GENSPLEJSNING O v er h a l v d el en a f d e f ø d ev a r er , so m a m er i k an er n e k a n k ø b e i su p er m a r k ed er n e, i n d eh o l d e r m a t er i a l e f r a gen m o d i f i c er ed e o r ga n i sm er o g u d v i k l i n gen gå r f o r u r o l i gen d e h u r t i g. D et ti l t r o d s f o r a t i n gen r i gt i g f o r st å r , h v a d d er s t y r e r gen er n e. Nå r f o r sk er n e l a v er gen sp l ej sn i n g e r , så i n d sæt t er d e n o r m a l t d e n y e f r em m ed e g e n e r i d en d el a f a r v em a t er i a l et , D NA’ et , d er b e t e g n es so m j u n k -DNA. G M O -t i l h æn ger n e m ene r , at

områder (84 % identiske) i det ikke proteinkodende DNA i de to arters genomer. De velbevarede områder af ikke proteinkodende DNA kunne også genfindes i høns og gnaveres genomer, men ikke i hvirvelløse dyrs genomer, og afspejler derfor formentlig fælles udviklingstræk hos hvirveldyr. De konserverede områder lå spredt i klynger i menneskets og fiskens genom, og var ofte associeret med områder indeholdende proteinkodende gener kendt for at være involveret i reguleringen af vækst og fosterudvikling, som f. eks. de såkaldte transskriptionsfaktorer. Forskerne kender endnu ikke funktionen af alle disse velbevarede ikke proteinkodende DNA områder, men foreløbige undersøgelser af et lille udsnit af disse områder tyder på, at mange af dem formentlig virker som tænd-kontakter (”enhancers”). ”Enhancers” tænder for proteinkodende gener, og regulerer hvor og hvornår, de skal være aktive. Og i overensstemmelse med en vigtig rolle i udviklingen af hvirveldyr, så var de undersøgte velbevarede områder aktive i forskellige organer under fosterudvikling. Forskerne har længe kendt til ”enhancers”. Men de er vanskelige at erkende i genomer, fordi de ikke har let genkendelige træk som f. eks et start og slut signal som hos de proteinkodende gener. Men ved at sammenligne forskellige arters genomer er det nu blevet nemmere at identificere de ”enhancers”, vi har tilfælles med andre arter.

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

En schweizisk forskergruppe har for nylig som en af de første kunnet forbinde et stykke velbevaret ikke proteinkodende DNA med udviklingen af en arvelig sygdom. Mennesker med den forkrøblende van Buchem knoglesygdom mangler et stort stykke ikke proteinkodende DNA på kromosom 17. Ved at sammenligne med det tilsvarende område hos mus fandt forskerne et lille område 100 % ens bevaret ikke proteinkodende DNA. Det velbevarede område af ikke proteinkodende DNA viste sig at være en tænd-kontakt, der aktiverer for et proteinkodende gen kaldet SOST. Proteinet SOST regulerer negativt dannelsen af knoglemasse. Når SOST”enhanceren” mangler, dannes der mindre SOST protein, og det fører til, at knogledannelsen øges. Øget knoglemasse af især ansigtsknoglerne er typisk for mennesker med van Buchem sygdom og resulterer i forvrængninger af ansigtets form. Dette studie demonstrerer den mulige betydning for mange af de velkonserverede områder af ikke proteinkodende DNA for normal udvikling og sygdom, men også, at disse områder kan medvirke til at ændre udseendet af en organisme.

d et gø r d et si k k er t a t gen sp l ej se. D er er i mi d l e r -

Kilder Nature, 9. november 2006, side 130. It’s the junk that makes us human, ‘Non-coding’ DNA may organize brain cell connections.

i n d i v i d . D et t e sk a l m a n sa m m en h o l d e m ed d e n

Seneste årgang af Science og Scientific American.

t i d gr u n d t i l a t f o r m o d e, a t en d el a f st y r ef u n k t i o n en a f gen er n e, sk er f r a j u n k -DNA’ et .

G en er n e l i gger so m “ p er l er p å en sn o r ” i k r o m o so m er n e i c el l ek er n en . De p r o t ei n k o d end e gen er u d gø r k u n 1-2 % a f D NA’ et h o s m enn e sk et . G en sp l ej ser n e a n t o g d er f o r , a t d e r es t er en d e 9 8 -9 9 % a f a r v em a ssen v a r o v er f l ø d i g t a f f a l d , ” j u n k -DNA” . En b et r a gt n i n g d er b l i v e r b r u gt t i l a t r et f ær d i ggø r e p r i m i t i v e gen sp l e j s n i n gsm et o d er , h v o r d e n y e gen er h a v n er h e l t v i l k å r l i ge st ed er i v ær t so r ga n i sm en s D NA.

D en n e v u l gær gen et i sk e b et r a gt n i n gsm et o d e ” at d a d et m est e a f DNA’ et (98 %) a l l i gev el er u d e n b et y d n i n g, d v s. a f f a l d , så k a n d et v el v ær e l i g egy l d i gt , a t m a n m ed d e ek si st er en d e m et o d e r i k k e k a n k o n t r o l l er e, h v o r i D NA’ et d e n y e g e n er h a v n er ” , l i gger t i l gr u n d f o r d e si d st e m an g e å r s u d v i k l i n g a f GMO -h o l d i ge p r o d u k t er .

S o m a r t i k l en ” S k j u l t e sk a t t e” f o r t æl l er , så ve d f o r sk er n e i d a g, a t j u n k -DNA’ et , i k k e er o v e r f l ø d i gt sk r a m m el , m en a t d et h a r en c en t r a l f u n k t i o n . D et sp i l l er b l . a . en st o r r o l l e i a r t sd a n n el sen , o g i u d v i k l i n gen a f d et en k e l t e

st o r e p r o d u k t i o n a f gen sp l ej sed e a f gr ø d er i U S A sa m t u d b u d et a f GMO -h o l d i ge f ø d ev a r er .

S krevet af Lars A. Clark

Bindingsværk og bæredygtighed ®

AF KIM JENSEN STEENFELDT

Selvbyggeren og huset I oktoberudgaven af Grøn Hverdag, kunne man som bygningsinteresseret læser glæde sig over en entreprenant ung kvindes livtag med sin drøm: et hus tænkt og udført som et konkyliehus og opført i rundtømmer. Det er altid skønt, når nogen bryder med alle konventioner og på tværs af samtlige bekymrede miner tager kampen op med et af de vel største temaer i de flestes privatøkonomi: dette at eje en bolig og financeringen af denne – i hendes tilfælde med det side-aspekt, at hendes bolig bliver en af de mest kodyle i miles omkreds! I Fri og Fro, ved Egebjerg, hvor konkyliehuset opføres, har man angivelig en mening om gældsætning og boliger, ligesom man i foreningen Friland på Mols betoner netop evnen til at bo et sted uden at miste sin økonomiske frihed – måske den eneste frihed, der har værdi, da den er alle de andre friheders – sociale, politiske, borgerlige, fortsæt selv listen – moder.

Jeg havde i Friland, en kold januar-dag i år, den ære at blive vist rundt af en mand, tidligere højt betalt forsker indenfor naturvidenskab med fuldt sving i karrieren, drømmebolig i et mondænt kvarter i Århus og masser af gæld. Nu boede han i Friland med kone og børn og byggede hus samtidig med, at han etablerede sig som selvstændig. Mens vi gik rundt og beså husene, blev man gang på gang slået over fantasien i de forskellige byggerier, indimellem stødt over den fuldstændige mangel på respekt overfor traditionelt byggeri, der gav sig udslag i allehånde materialer og principper for konstruktion blandet hulter til bulter med egne geniale opfindelser som på en gigantisk byggelegeplads med børn, der bygger sørøverskibe! Træhuset af i dag Overfor ’sørøverskibene’ lå det traditionelle byggeris repræsentanter - i reglen som kraftpræstationer med stort rundtømmer à la Norge eller svenske træ-typehuse … og

kedede sig, mens de tittede hen til sørøverskibene; men fælles for langt de fleste huse var brugen af træ. Vi når nu til mit ærinde: hvorfor havde ingen sat sig for at sætte et minde over den gamle, frie, nordiske selvbygger, og knaldet et bindingsværkshus op? Og trukket linien til de mennesker, der før i tiden måtte praktisere alle håndværk uden nogensinde at ha’ stået i lære?! Så jeg et enkelt bindingsværkshus derude? Der burde ha’ stået et dusin. Men bindingsværk forekommer formentlig reaktionært, MortenKorch- museums-stavnsbåndsbondeundertrykkelses-agtigt – fuldstændig uegnet til det progressive og oprørske, alternative byggeri. Hertil fordommene om bindingsværkshuset, der, udover dem, der står på museerne, vidner om en bygningskultur i forfald, glemsel og opløsning. Hvor ofte støder man i vores bygningskultur ikke på disse bygninger, der hist og pist i murværket har et par forkølede, afgnavede stolper stående – levende begravet så

at sige, og sørgelige levn fra længst svunden storhedstid for håndværk og brug af lokale ressourcer. Bindingsværk, før og nu Bindingsværk er et konstruktionsprincip for træ, der rækker dybt ned i vores historie og det var helt op til begyndelsen af 1900-tallet stadig det mest anvendte ved bygningskonstruktion, især på landet. Her var materialerne lige for hånden: kampesten, træ, ler og strå til tækning. Men gå ud og studér en spærkonstruktion i en hvilken som helst bygning med + 50 år på bagen, eller et orlogsskib fra 1800-tallet, eller et middelalderhus, vikingehus, eller den billigste, elendigste træ-klapstol fra Lars Larsen: alle benytter sig af en konstruktion, der i sin grundessens er en tap og et taphul – selve krumtappen i bindingsværk. Alle tømrere ved dette, da det fortsat er en del af svendestykket, men at sige, at de har tabt interessen for det, ville være en underdrivelse af titaniske dimensioner.

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

S t o r e f o t o v e ns t r e o g f orov en : B in d ing s v æ r k f r a Fr i l a ndsmu s eet. Fo t o s : L a r s A . C l a r k Lille f o t o t i l v e ns t r e : S elv b yggeren o g h ans g l a de f a m i l i e Fo t o : K i m J e ns e n S t e nf e ld t.

Den moderne galvaniseretbeslag-fugemasse-gipspladetømrer tror, ligesom de fleste andre, ikke på bindingsværk. Hernede på Falster, hvor håndværkerne er dygtige, var en tømrer/snedker/tækkemand lige ved at besvime af udmattelse i armene på journalisten, da han til lokalavisen berettede, at man skam havde tappet spærfagene sammen på et nyopført bindingsværkshus! Og dette var en etableret håndværker, der uden problemer skaffer den mandbårne ’kædestemmer’ fra Makita til 18.000, der ka’ fræse 100 taphuller om dagen – som på en fabrik. Hvor mange gamle falsterske/lollandske håndværkere, med det rustne stemmejern og trækøllen liggende på loftet, må ik’ ha’ grinet i skægget over dén melding? Eller skammet sig over en kollega? Og forstået, desværre, budskabet: at bindingsværk er dyrt, useriøst byggeri – et født museumstykke. Noget, gamle mænd gjorde, fordi de ikke vidste bedre? Og vidst, at deres kollega uden at blinke knaldede bindingsværkshuse op i trykimprægneret træ med beslag i stedet for samlinger? Byg Bindingsværk! Der findes i dag kun ganske få professionelle, der går ind i at sætte et bomstærkt, ordentligt træhus op, der passer til vores landskab, hylder de gamle, der vidste noget om bygning-

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

F AKT A O M B IND I N G S VÆR K

skonstruktion og – det vigtigste – viser de unge, at der bliver noget at leve op til i fremtiden! Og gør dem stolte. For bindingsværk er en nem, logisk og intelligent metode til samling af træ, stort tømmer såvel som pinde. Samlingerne findes beskrevet et utal af steder; skaf litteraturen på biblioteket! Med et Bacho-stemmejern, en selvlavet trækølle i hårdt (tungt) træ, en sejtrækkerboremaskine fra Hitachi og den billigste reklame-Jack-håndsav t. en 50’er fra byggemarkedet, ka’ ALLE bygge bindingsværk efter en måneds tid. Efter 2 måneder er man halv-skrap. Er man doven, skaffer man et stort Joran-sneglebor, og udborer 80-90 % af materialet i et taphul inden man ’hugger rent’ med stemmejernet. Så ka’ man godt nok kun lave 10-12 taphuller på en dag, men man sparer 18 tusser til Makitaen! Man bygger med alt slags træ - krumt, skævt, brugt, friskt! Eg til de udsatte steder (bundrem, stolper, etc.) og fyr til lejder/ spærfag. Murstenene skaffes brugt – i reglen t. 1 kr./stk. eller gratis; så er der også råd til at mure tavlene ud med en go’ kulekalk fra Rødvig! Eller man graver et hul og udvinder ler til solbrændte sten og fuge! Noget, der ville aftvinge respekt på selvbyggerpladsen! Så havde man samtidig det hul, der forbundet med et omfangsdræn kunne udgøre den faskine, der

holdt grunden tør. Konstruktionen hæves over jorden på en syld, så bundremmen ik’ rådner de første par hundrede år, og gulvene ka’ ventileres. Så har man et hus, der ka’ holde/gi’ sig i de storme, klimaforandringerne medfører/skilles ad i sine enkelt-dele, som en lego-borg, hvis det skulle blive nødvendigt/ genbruges/komposteres – kort sagt et ganske godt hus. Og det vigtigste: alle ka’ bygge det. Selv. Med omkostningerne i bund. Alt dette ville jeg gerne ha’ fortalt vores rare guide på Friland, der glad og stolt sluttede af med at vise os sit eget hus. Udtænkt og beregnet i et kompliceret system af matematisk skønhed. Her stod han, midt i et projekt, der forekom uoverkommeligt, men lykkelig, hammeren i hånden! og med en ildhu og en enthusiasme, der løftede os; umuligt at stå og fremhæve nødvendigheden af et gammelt konstruktionsprincip overfor denne mand. Og jeg er sikker på, han klarede den. Men til alle jer selvbyggere: overvej lige bindingsværk en ekstra gang, om ikke andet, så for at drille alle de tømrere, der er ophørt med at videreføre en byggetradition, der i sig har nøglen til skønhed, frihed og bæredygtighed. Ik’ så ringe endda?!

T i l v ej eb r i n gel se af t ø m m e r : Gå t i l et n ed r i v n i n g s f i r m a ef t er st o r t set a l t i f y r / gr a n . H er st ø d er m an o f t e p å d e l a n ge l æn g d e r i 5 /5 el l er 6 / 6. Eget ø m m e r an n o n c er es i r egl en t i l s al g p å d b a . d k . T a g e n , d e r h ar f o r st a n d p å o p sk æ r i n g / k v a l i t et er , m ed u d t i l an n o n c ø r en o g se h vad d e r k a n b r u ges. L itter a tu r: L ær eb o g f o r t ø mr e r f ag e t , B i n d 1, Er h v er v s k o l e r n e s f o r l a g (m a n ge o p l ag ) . Su p p ler en d e litt e r a t u r t i l in s p ir a tio n : B i n d i n gsv ær k sh us e t , U l f V ej l b y , S k o v l æn g e 1 9 9 1 . W eb : w w w . b ev a r d i t h u s . d k . S ø r e n V a d st r u p s h j em m e s i d e , h v o r st o r t set sa m t l i g e sp ø r gsm å l v ed r ø r e n d e d e n æl d r e b y gn i n gsk u l t u r k an a f k l a r es. Jeg k a n k o n t a k t es f o r o p k l a r en d e sp ø r g s m ål o g v ej l ed n i n g; h er u d o ve r e r et gr u n d k u r su s i k o n s t r u k t i o n m ed b i n d i n g s væ r k u n d er f o r b er ed el s e . K u r s e t sk a l si gt e m o d a t o p ø ve f ær d i gh ed h o s d e n e n k e l t e d el t a ger i én t y p e s am l i n g – t a p , t a p h u l o g f o r n ag l i n g , f o r est i l l er j eg m i g - h e r t i l l y st o g m o d t i l a t g å vi d e r e p å egen h å n d .

Kim Jensen Steenfeldt, Sundby Skovvej 2, 4862 Guldborg. Tlf. 4636 1838 E-mail: sigsteen@wanadoo.dk

Faso li Gino Vinmark e r

Økologisk vin bliver bedre og bedre… ®

AF MADS JORDANSEN

Fra at være en halvdårlig affære til overpris, er vin af økologisk dyrkede druer i dag blevet et spændende bekendtskab. Man behøver ikke længere at vælge mellem økologi og kvalitet. Vine på hylderne Et blik ud over hylderne hos vinhandlere og supermarkeder viser, at vi danske forbrugere er enormt privilegerede hvad angår sortimentet af vine. Vi kan få vin fra stort set alle egne af kloden, hvor man i vinproducerende lande ofte kun har et udvalg fra de nationale vindistrikter at vælge imellem. Det store vinudbud i Danmark betyder dog, at sammenhængen mellem pris og kvalitet er alfa og omega. Forhandlere og kunderne kan vælge og vrage, og ingen af os har lyst til at betale mere for en dårligere kvalitet. Det, der sælges mest af i de danske butikker, er klart hverdagsvinene, men den kraftige fokus på vinpriser hos forhandlere og forbrugere, gør det svært

V I N H A N D L E R , V I N E TC .

for de små producenter at være med. Vin er blevet en såkaldt spotvare, hvilket vil sige, at supermarkederne bruger mange ressourcer på at markedsføre den som en slagvare, der skal få os til at handle hos dem. Ofte resulterer det i, at kun de største producenter kan være med, da mindre vinhuse ikke har tilstrækkeligt med volumen til at forsyne de store kæder med billig vin. ”Ugens tilbud” i en større butikskæde betyder mange tusinde flasker over disken, og så meget vin kan de mindre producenter ganske enkelt ikke levere. Økologi som salgsargument Selv om ensidig fokus på prisen sjældent fremmer kvaliteten, har vi historisk set aldrig fået så god vin til så få kroner som netop nu. Det hænger primært sammen med, at der år for år bliver en større overproduktion af vin på verdensplan, da der løbende etableres nye marker både i eksisterende og i nye vinområder.

Stort set alle vinproducerende lande har større eller mindre afsætningsproblemer, og det presser naturligt nok vinens pris. Afsætningsproblemerne har dog haft den konsekvens, at mange - særligt mindre - producenter begynder at tænke utraditionelt for at skabe et unikt produkt, der kan tage konkurrencen op med de vine, som de traditionelt ligger i konkurrence med.

druesorter, teknologiske udvikling og et generelt højere vidensniveau i alle led af økologisk vinfremstilling og -afsætning, er dette ikke længere noget problem. Markedet bugner efterhånden af fremragende røde og hvide økovine, og Italien og Spanien regnes i øjeblikket for nogle af de mest innovative vinlande hvad angår økologiske vine.

Frem for kun at fokusere på prisen har en del vinbønder vendt det hele på hovedet og satset på den økologiske dyrkningsmetode, som generelt set både er mere omkostningstung og samtidig giver et mindre udbytte. Tidligere udgjorde det et problem, fordi økologisk dyrkning resulterede i dyrere vine, eller om man vil: dårligere vin til samme pris som andre. Økologisk vindyrkning var derfor stort set begrænset til entusiaster og ideologer, som fokuserede på økologi frem for pris. Med forskning i oprindelige

Fortiden som fremtid En del små, familiedrevne vinhuse i Syditalien dyrker stort set udelukkende lokale og ukendte druesorter. Nogle har været dyrket på egnen i ubrudt linje i flere hundrede år, andre er taget op igen. I disse år får disse små vinhuse opmærksomhed, hvis de dyrker de oprindelige sorter, og anmeldere har lovprist flere af dem som fremtidens nye druesorter, skønt de har været dyrket i flere hundrede år. Men fortidens druesorter er ikke kun et godt salgsargument. Det er også dyrkningsmæssig fornuft

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Fa s o l i Gi no ’s g æ r in gs t a n ke og v in fa d e

for mange økologiske vinhuse. Lokale druesorter, der er forblevet i et bestemt vindistrikt, har i de fleste tilfælde tilpasset sig områdets klima igennem flere hundrede år. De kendte druesorter er derimod blevet eksporteret til andre egne og andre dele af verden, hvor vækstbetingelserne ikke nødvendigvis er optimale, og hvor klimaet kan være helt anderledes. Derfor er de lokale druer naturligt mere sunde og modstandsdygtige over for sygdomme, end de mere kendte druer, som godt nok giver gode druer til fremragende vine, men som omvendt også er så svage planter, at de skal sprøjtes 20-30 gange, inden de høstes, netop fordi de er importerede og derfor har ringere vækstvilkår. Den økologiske vinmark Netop fordi naturens egne bekæmpelsesmidler er centrale i økologisk dyrkning, har de økologiske vinhuse ofte mest succes i varme og tørre

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

områder, som ikke er plaget af vinsygdomme som svamp. Men ellers er grundtrækkene i den økologiske vindyrkning den samme over hele verden. På markerne fremmes biodiversiteten ved hjælp af blandt andet bunddække og grøngødning. Kompost og naturgødning erstatter kunstgødning. Det særpræg, som de lokale forhold på vinmarken giver druerne, sløres i konventionel dyrkning til fordel for volumen ved brug af kunstgødning. Som hovedregel begrænses tilførslen af kunstige stoffer i økologisk dyrkning og i selve fremstillingen af vinen mest muligt. I forbindelse med fremstillingen anvendes kun ca. halvt så meget svovldioxid (sulfit), som man ser i andre vine. Desværre kan svovlen ikke helt undværes i vinfremstilling, hvis man vil sikre en balanceret og lagringsduelig vin, da svovldioxid forhindrer oxidering/ iltning af vinen. Uanset om økovinene fremstilles af inkarnerede økologer eller

Grønt bunddække m ellem vinst okkene Fot o graf : Mads Jo rdansen

produceres ud fra en planlagt markedsføringsstrategi, skal de overholde en række nationale økologikrav. De kontrolleres af nationale landbrugsorganisationer eller lokale organisationer, der igen er underlagt internationale regler vedtaget af den internationale økologisammenslutning IFOAM. Smag og kvalitet Økovin er med andre ord ikke kun et “renere” produkt, men er frem for alt fremstillet med omtanke for miljøet. Det er samtidig også vin, der i bred forstand er ved at være på omgangshøjde med konventionelt dyrkede vine. Man kan jo så håbe på, at det kun er et spørgsmål om tid, før de rigtig finder vej til butikkernes hylder og dermed også forbrugernes indkøbskurve. Forhåbentlig vil der ske det samme, som der skete med ølmarkedet, at kunderne er villige til at betale ekstra for smag og kvalitet.

V I N e tc. e r s tar t et i 2 0 0 3 og e je s i d ag af M a ds J orda ns en o g C hris tia n L. Sø r en sen . D e importe re r et af l an de ts s tørs te øk o l o gi sk e s ortime nte r a f k val i t et s v ine , primæ r t f r a sm å v inhus e . Sæ lger b l .a. v ine fra de øko l o gi sk e v inhus e A lbe t i No y a o g R uiz V illa nue va (S p an ie n) , A ntica E n o t r i a o g Fa s oli G ino ( I tal i en ). Sæ lg e r v ine ti l p r i vat e og re s ta ura nter i h el e la nde t v ia but i k k en i Å rhus C , og n et st ed et v ine tc.dk V I N e tc. K los te rport 9 8 0 0 0 Å rhus C Tlf. 7 0 1 1 1 5 11 v ine tc.dk

Jule Quiz 2006 Præmier

Send løsninger senest den 30. december 2006 2 x 1 flaske rød ”La Corte del Pozzo, Valpolicella” 2004

(poststempel gælder) og du modtager din præmie efter nytår. Medlemmer af Grønne Familiers landsbestyrelse kan ikke deltage i konkurrencen.

2 x 1 flaske hvid ”Perantonie IGT” 2004

2 x 1 flaske hvid dessertvin ”Re Maggiore” 2000

10 x 1 forklæde sponseret af FDB

8 x 2 poser perlespelt plus Ind

opskriftsbog fra Skærtoft Mølle

Med

Vinene er fremstillet af økologisk dyrkede druer fra Fasoli Gino/VIN etc.

Til m

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Deltag i vores Jule Quiz

Navn: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Adresse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Post nr. . . . . . . . By:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Hvad kan man bruge perler fra Skærtoft Mølle til ?

2. Har et menneske flere gener end en høne ?

3. Nævn mindst 2 gårdbutikker

---------------------------------------

❑ Ja

---------------------------------------

❑ Nej

---------------------------------------

5. Kan man affugte et hus uden driftsomkostninger ?

6. Nævn mindst 3 forhandlere af økologisk vin

❑ Ja

---------------------------------------

❑ Nej

---------------------------------------

--------------------------------------4. I hvilken by foregår Grønne Familiers Dag 2007 ?

---------------------------------------

Giv Grønne Familier en julegave – betal 2007 kontingent nu ! Reg.nr.

KA73

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

220 kr.

❏ Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2007

440 kr.

❏ Abonnement 2007

180 kr.

Kroner

Øre

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

❏ Medlemskab 2007

Dag

+81828318<

KVITTERING

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Måned

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4B +++ 1621 +++ 2200 KØBENHAVN N

www. gronnefamilier.dk tlf. 3315 3345

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

D HE NY

K=7D:7 OE=>KHJ ;d iWd] \hW Z[ lWhc[ bWdZ[ I]^hZ BZ_Zg^ ]Vg aVcXZgZi Zc nd\]jgi! ]kdg ]^hidg^ZgcZ WV\ YZc VckZcYiZ [gj\i he^aaZg Zc XZcigVa gdaaZ# Nd\]jgiZc Zg WaZkZi i^a ^ Zi hVbVgWZ_YZ bZaaZb \gdhh^hi" k^g`hdb]ZYZc ÈHda]_jaZiÉ d\ I]^hZ BZ_Zg^! " d\ YZgbZY bZaaZb ³`dad\^h`Z aVcYb²cY ^ hnY d\ cdgY#

A²h bZgZ e lll#i]^hZ#Y`

ØKOLOGISK CHOKOLADE OG SLIK Prøv gamm vores eld pålæ gsch ags okol ade

Vores chokolade og slik kan bl.a. købes i IRMA butikkerne

www.oekoladen.dk

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Passion for mel ®

AF MARIE-LOUISE RISGAARD

Julen står for døren og det er bagetid. Men allerede i oktober var bagning på alles læber – Store Bagedag – torsdag i skolernes efterårsferie - med alt hvad dertil hører. Det er her historien om mødet med en melentusiast begynder. Melentusiasten er min mor, Hanne Risgaard. Spørgsmål og svar Det startede med et simpelt spørgsmål til et arrangement i forbindelse med Store Bagedag, hvor min mor og jeg var med for at fremvise mel og ælteteknikker: ”Hvorfor er jeres mel anderledes end det almindelige mel?”, lød det fra en tilskuer. Spørgsmålet var rettet til Hanne, der stod med hænderne i en dej og demonstrerede en ny ælteteknik. Hanne, medejer af det økologiske mølleri, Skærtoft mølle, der ligger på Als, forklarede: ”Vi betragter kornkernerne som var de druer til den fineste vin. Det lyder måske lidt mærkeligt, men vores udgangspunkt er faktisk, at korn påvirkes nøjagtige lige så meget af vind, vejr og jordbundsforhold som druer. Det vil sige, at det har utrolig stor betydning, hvilken kornsort man vælger at bruge, når man skal lave brødmel af høj kvalitet. Du kan

CAND.AGRO. OG SKRIBENT

ikke lave en guldmedaljevin på middelmådige druer – det samme gør sig gældende for brødkorn.”

munden – det vi skal leve af – så må vi til enhver tid sætte kvalitet over kvantitet.”

På Skærtoft mølle har møllerparret Hanne og Jørgen Houbak Bonde valgt at gøre op med rygtet om, at der ikke kan produceres højkvalitetsbrødkorn i Danmark. De tog sagen i egen hånd for blot fire år siden, og har siden sommeren 2004 produceret mel af egne økologiske afgrøder. Efter 12 år med økologisk kornproduktion som sidebeskæftigelse, valgte Hanne og Jørgen at gøre alvor af sloganet ”fra jord til bord”. Det har siden vist sig at være den mest tilfredsstillende og livsbekræftende beslutning, de nogensinde har taget.

I det konventionelle landbrug er den danske brødkornsproduktion en årrække gået mod primært at dyrke de kornsorter, der kunne levere et højt udbytte. Det er muligt gennem intensiv gødskning, men resultatet er, at kornet bliver modtageligt overfor især svampeangreb og derfor skal sprøjtes mere. De høje udbytter er ikke ensbetydende med tilsvarende store mængder korn med gode bageegenskaber. Derfor blandes dansk brødkorn – økologisk såvel som konventionelt – ofte med udenlandsk korn for at sikre en acceptabel kvalitet. Resultatet er alt-muligmel, som kan bruges til det hele, men ikke er eksceptionelt til brødfremstilling.

Kvaliteten starter i marken ”Der ligger et stort arbejde i at vælge den rette fremgangsmåde, når man vil skille sig ud på markedet af basisfødevarer og gøre et så basalt produkt som mel til en kvalitetsvare”, fortæller Hanne. ”Det hele starter i marken. Som økolog er det vigtigt at vælge afgrøder, der kan klare sig selv, og samtidig levere en god bagekvalitet. Vi har længe vidst at de gode kornsorter også var dem med de laveste udbytter, og vi mener, at når det handler om det vi putter i

Men hvad er det, der bestemmer om hvedemel egner sig godt til brødfremstilling? Proteinindholdet afgørende ”Proteinindholdet – og dermed indholdet af gluten, som er det stof der gør, at dejen kan hæve – er afgørende for, om melet bager optimalt. Et højt proteinindhold er det, man primært

bør gå efter, når det handler om brødbagning, og det er som regel angivet på melposen. Det var noget af et chok at finde ud af, at vi i Danmark er håbløst bagefter m.h.t. melproduktion. I Sverige har de for eksempel mel til kiks og småkager – begge dele lavproteinmel med 8-9 pct. protein – altmulig-melet i midten med 10 pct. protein og så højproteinmelet – et såkaldt kraftigt mel på 11-13 pct protein, som er særligt velegnet til brødbagning. Der er et stort og varieret udvalg af meltyper i forretningerne, som vi slet ikke kan hamle op med herhjemme.” På Skærtoft mølle males sønderjysk, økologisk korn til brødmel. Dvs. mel med et højt protein- og glutenindhold. Korn fra forskellige partier blandes ikke sammen for at få en jævn kvalitet. Hvert enkelt parti korn skal kunne stå distancen og levere høj kvalitet. ”Fra det øjeblik vi høster kornet, er kvalitetssikring fuldstændig essentielt. Helt fra begyndelsen spurgte vi os selv: ”Hvordan bevarer vi kerners unikke egenskaber, så forbrugerne får det bedste af det bedste?” Først og fremmest går vi aldrig på kompromis. Lever vores eget korn ikke op til forventningerne om suveræne

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

H a nne R i i s g a a r d o g Jørgen Hou b a k B on d e

bageegenskaber, så kasserer vi det og køber i stedet egnet korn fra vores samarbejdspartnere. Der bliver lavet indholdsanalyser og prøvebagninger af alle kornpartier, så vi ved præcis hvilke egenskaber naturen har lagt i årets kerner. Og så er der selvfølgelig det med formalingsmetoden...” Valsemøller-stenmøller I Danmark males størstedelen af det mel, vi kan købe, på valsemøller, som har høj kapacitet og er uovertruffne til fremstilling af det fine, hvide mel. På en valsemølle kan man separere de enkelte bestanddele i melet ganske nøjagtigt. Det giver mel, der udelukkende består af frøhvide (stivelse og protein), som er ophavet til de hurtige – og ved stort indtag – usunde kulhydrater. Men en kornkerne er fra naturens

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

hånd rig på vigtige kostfibre, vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. De stoffer sidder dog primært i kimen og kliden, og derfor vil fuldkornsmel ernæringsog sundhedsmæssigt altid være at foretrække. Stenkværn Bliver melet malet på en stenkværn – som det gør det på Skærtoft – så indeholder også det fintsigtede mel en vis portion af den sunde kim og klid. En huskeregler lyder ”vitaminer og mineraler giver farve”, hvilket helt enkelt betyder, at stenkværnet mel aldrig vil kunne bage helt hvide brød, men at melet til gengæld er sundere. Friskmalet mel fra stenkværn er også kendetegnet ved at give brød med en mere aromatisk smag end valsemøllemel. Brød af stenkværnet mel har dog ofte

et mindre volumen. Du kan øge dejens bageegenskaber ved at tilsætte lidt citron- eller grapesaft som indeholder ascorbinsyre. Eller du kan sigte melet inden brug – den beluftning er i sig selv med til at øge brødvolumen med ca. 2 pct.

Perlerne fik disse ord med på vejen: ” De polerede kerner var et naturligt skridt i retning af at få flere fuldkornsprodukter ind i madlavningen. Det er sundt – og smager himmelsk. Spelten er rustik og sanselig – byggen silkeblød og mild.”

Kimen, kornets guld Og så er der kimen. Den fjernes som nævnt fra det meste fine hvedemel. Ironisk nok anvendes hvedekim i stor stil som kosttilskud til mennesker – og i landbruget til avlsdyr. Kimen har et eksceptionelt højt indhold af E-vitamin, en antioxidant som bl.a. menes at have kræfthæmmende egenskaber. Vitaminet har i mange år gået under kælenavnet ”fertilitetsvitaminet”. E-vitamin anses nemlig for at spille en vigtig rolle i forhold til at sikre dyrs og menneskers reproduktionsevne. Men – som Hanne påpeger: ”Vil man have mel med to års holdbarhed, må man acceptere at skulle snuppe en vitaminpille til brødet i stedet for at nyde godt af de værdier, naturen har lagt i kornkernerne.”

Hanne er ved vejs ende, og tilskuerne er tilfredse. Men jeg ved, at selv om dejen for længst er færdig og ælteteknikken forklaret til fulde, er emnet mel langt fra udtømt. For mel er ikke bare mel. Det kan og vil og skal en hel masse. Og møllerparret på Skærtoft mølle har også en klar holdning til, hvorfor det er vigtigt at spise brød af godt mel:

Friskt mel og perler Og hun fortsætter: ”Det var vigtigt for os at få fortalt, at det stenkværnede mel skal bruges, mens det er friskt. Derfor sælger vi kun 1 kgs poser. Mel skal bruges, mens det er frisk og ikke stå i et køkkenskab og miste sine gode egenskaber. På den måde får man sundt og velsmagende bagværk.” I dag produceres der ikke kun mel af hvede, spelt og rug på Skærtoft mølle. Seneste skud på stammen er polerede kerner af spelt og byg – perler som kan anvendes i madlavningen.

”Vi er overbeviste om, at når produktionen af råvaren har kvalitet som omdrejningspunkt, bliver slutresultatet også derefter. Vi benytter os af, at naturen har givet os kornkerner, der er spængfyldte med energi og vigtige næringsstoffer, og vores fornemste opgave er at sørge for, at forbrugeren får det bedste af det bedste – et produkt der er så tæt på det naturlige som muligt. Mel med mangfoldighed i smag og bageoplevelser.” Fotos: Thomas Tolstrup

D u ka n læ s e mer e om Skæ rtoft m ø l l e o g økolog is k me l p å www.s ka e rtoft .d k o g www.okome l.dk D u ka n og s å b est i l l e Økolog is k La n d sf o r e ning s økomel gui d e ”M e l til e nhv er sm ag” på www.okolo gi .d k

Skærtoft mølle® perlespelt perlespelt

Farro Catalan med brændte svesker og knuste kakaobønner

S k æ r t o f t M ø l l e v a nd t økolog is k gu ld med a lje for sin grove hvedem e l t i l E AT ’ 0 6 i Ø k sn eh a llen . Ha n n e Ris ga a rd (tv ), Ma ri e- Lo uise R i s g a a r d ( m i dt ) o g Jørgen B on d e (th ) fra Sk ærtoft Mølle m o dt o g m e da l j e n, de r bl e v ov erra kt a f Hen rik Hin d b org, ma rkedschef ved Ø k o l o g i s k L a nds f o r en in g (mid t, b a ges t). Fo t o : Pe r B r e i nda hl

Fot o : Thom as To lst rup

4 personer • 100 g perlespelt vasket rigtig godt • ½ stang vanille • 70 g sukker • 7 dl mælk • lidt Grand Marnier • 1 stjerneanis • lidt finthakket, syltet appelsinskal • 6 safrantråde • 1 lille bitte stykke kanelbark • lidt flødeskum • 1 spsk. ristede, knuste kakaobønner

Tilberedning: Mælk, krydderier, spiritus og sukker koges op. Perlespelten sauteres i lidt smør uden at tage farve, mælkeblandingen tilsættes og koges meget sagte, til perlespelten er mør og har opsuget mælken helt uden at være blevet for solid. Afkøles og vendes med lidt flødeskum og evt. mere Grand Marnier samt ristede kakaobønner. Serveres med brændte svesker og blodappelsin sorbet.

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Alle er velkomne på Grantoftegaard

AF MARIANNE STENKJÆR

”Vi handler med holdninger – Grantoftegaard – døren til en bæredygtig verden” På Grantoftegaard går mennesker, dyr og økologi op i en højere enhed. Her varetages driften af 710 hektar grønne områder med økologisk landbrug og naturpleje. Grantoftegaard er et multifunktionelt landbrug, med øko-sociale formål. Her uddannes og beskæftiges mennesker, som har brug for en særlig indsats på deres vej til arbejdsmarkedet eller til videre uddannelse. Her kan institutioner, skoler og borgere besøge et alsidigt landbrug og få oplevelser og viden om økologi. I Gårdbutikken og på Traktørstedet kan man købe og smage på økologiske produkter, og der bydes på hestevognsture rundt til stalde, marker og folde. Landbrug tæt på storbyen Grantoftegaard ligger små tyve minutters kørsel fra centrum af København i landsbyen Pederstrup ved Ballerup. Oprindelig er virksomheden udsprunget af et naturplejeprojekt i Ballerup kommune, men i 2001 overgik den til den erhvervsdrivende fond Grantoftegaard. Fondsbestyrelsen har syv medlemmer, hvoraf de tre repræsenterer Ballerup kommune, der har stiftet fonden. Som administrerende direktør er ansat

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

G R A N TO F T E G A A R D

forfatteren af denne artikel. Grantoftegaard beskæftiger omkring 20 fuldtidsansatte inkl. løst ansatte vikarer og et skiftende antal deltagere. Op mod 400 mennesker har igennem årene været under uddannelse eller i aktivering på Grantoftegaard ud fra værdigrundlaget; ”At lære noget er altid resultatet af en arbejds-proces - manuelt eller mentalt” - Man kan i princippet ikke lære nogen noget. Hvad, man kan, er at medvirke til at tilrettelægge omstændigheder, så nogen lærer noget. Gårdbutikken Det varer sjældent under fem minutter at handle i gårdbutikken på Grantoftegaard. For vi nøjes ikke med at sælge. Hos os får du de gode historier med i købet. Vi fortæller gerne og længe om de mange fordele ved vores bæredygtige produktion af grøntsager, kød og pålæg uden Enumre. Økologi er kornprodukter og grøntsager uden sprøjtemidler, gode forhold for husdyrene og omtanke for natur og miljø. Ud over dagens høst af friske grøntsager lige fra marken, fersk og frosset okse-, fåre- og lammekød, samt is og ost af fåremælk og andre mejeriprodukter sælger vi forskellige kolonialvarer, naturlige hudplejeprodukter og rengøringsmidler uden tilsætningsstoffer. Uden for gårdbutikkens åbningstid kan du hente

grøntsager i vores døgnåbne stadesalg.

amterne til kommunerne i forbindelse strukturreformen i 2007.

Det rene vand Når du handler hos os, er du med til at sikre sjællænderne rent drikkevand. I 2005 modtog Grantoftegaards driftsleder, Rune Sørensen ”DrikkevandsPrisen” for sit arbejde med at sikre rent drikkevand. Prisen er oprettet af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med pumpekoncernen Grundfos for at skabe opmærksomhed om det danske grundvand og problemerne med at bevare det rene drikkevand i hanerne. Drikkevandsprisen er på 10.000 kr. og går til en person, institution eller offentlige myndighed, som har gjort en ekstra indsats for at sikre borgerne rent, urenset vand i hanerne. Rune Sørensen sagde i sin takketale: ”Når vi taler om sprøjtegifte, så handler det ikke kun om, om hvor mange gange landmanden kører kanonen i stilling på markerne. Det handler også om, hvor meget sprøjtegift man putter i kornet, inden det bliver sået på markerne. Det glemmer man ofte i diskussionen om sprøjtegifte, økologi og rent drikkevand”. Ballerups borgmester, Ove Dalsgaard understregede i sin tale ved prisoverrækkelsen, at Grantoftegaard-projektet kan vise vejen for andre danske kommuner, når en stor del af ansvaret for rent drikkevand i hanerne overgår fra

En grøn oase Det driftige landbrug med egnsmuseet som nabo er desuden rammen om en stor besøgsvirksomhed, som hvert år tiltrækker mange gæster. Fra gadekæret snor vejen sig op til staldbygninger forbi folde med dyr. Et af de sikre hits er en guidet tur i hestevogn eller at se fårene blive malket, før mælken fragtes til Osted Mejeri, hvor den laves til ost. Melder sulten sig undervejs, er der i sommerhalvåret mulighed for at slå sig ned på Traktørstedet, der ligger i et af Pederstrups gamle huse og nyde en økologisk frokost i smukke omgivelser. AKTIVITETER I DECEMBER Salg af økologiske juletræer, pyntegrønt, troldelys, m.m. Hestevognskørsel med levende lys i lygten. Julesalg i gårdbutikken, gaveideer, juleknas, bestilling af kamstege. Julestue & Folkedans på museet Åbningstider i gårdbutikken: Man – onsdag 8.30 – 14.30 Tors - fredag 8.30 – 17.30 Lørdag - søndag 11.00 – 15.30 Uge 51 alle dage til 17.30 Lukket mellem jul og nytår www.grantoftegaard.dk grantoftegaard@grantoftegaard.dk Tlf. 44 77 37 11

Grøn bølge - blåt blod - røde priser ®

AF JAKOB ILLEBORG

Den miljøbevidste trend blandt Englands konservative og erhvervsliv kan blive et europæisk forbillede - følger Danmark efter? For få uger siden sad de britiske konservatives leder, David Cameron til højbords med præsidenten for miljøaktivisterne Friends of The Earth, Tony Juniper. De to mænd underskrev et dokument om samarbejde på miljøområdet. Talsmænd fra disse tidligere meget forskellige politiske observanser ville for ganske få år siden næppe have siddet ved samme bord, ja de ville formodentlig ikke have opholdt sig i samme hus. Nu er de tilsyneladende bedste venner og erklæret i samme båd. Det er ikke miljøaktivisterne, der har opgivet miljøsagen, men derimod de britiske konservative der på ganske kort tid har gjort det grønne image til kernen i partiets profil. Zac Goldsmith Manden der har overbevist den nye konservative leder om fornuften i at tænke grønt er Zac Goldsmith. Han er chefredaktør af The Ecologist, bladet der på internationalt plan sætter standarden for seriøs økologisk debat, og så er han David Cameron’s nære rådgiver. Jeg fik et eksklusivt interview med Zac Goldsmith i London, og spurgte ham, hvordan han vurderer udviklingen for miljøvenlig tankegang indenfor politik og erhverv? ”Jeg synes det går virkelig godt. Der er en kæmpe udvikling i gang på området. Tænk på at det ikke er mere end 15 år siden, at prins

J O U R N A L I ST

Charles blev offentligt latterliggjort fordi han talte om økologi. Dengang viste aviserne karikaturer af ham som bondejogge med mærkelige grøntsager. Nu viser ny statistik, at over 50 % af den britiske befolkning primært giver deres børn økologisk mad, og det gælder også folk der ikke har råd til selv at spise økologisk. Der er sket et jordskred på området, som ingen den gang kunne forestille sig”. Zac Goldsmith er om nogen blevet synonym med udviklingen hos de britiske konservative. Han er ung, rig, oplyst og visionær, og så har han en øko-credibility som få andre konservative - Ikke så mærkeligt at Cameron holder sig tæt ved ham. Men hvordan kan redaktøren af The Ecologist dele sag med et parti, der indtil for kort tid siden var direkte modstander af miljøorganisationer, og ikke havde mange minutter til overs for holistisk grøn tankegang? Konservatisme og holisme ”På det teoretiske plan har konservatisme og holistisk tankegang meget tilfældes. Hvis man er konservativ, går man op i lokalmiljøet, i nærdemokrati, i ordentlighed og i at bevare goder og værdier. Disse værdier er også essentielle i miljøsammenhænge. Det er rigtigt, at de konservative ikke er gået ind for disse ting indtil for nylig, men efter min mening er der mange konservative politikere, der i virkeligheden ikke har været konservative. Jeg har altid betragtet mig selv som konservativ. Ligesom alle andre er britiske konservative vågnet og har set de alvorlige problemer verden står

overfor, og er søgt tilbage til rødderne. Det er sund fornuft, fordi det handler om udvikling nedefra og op, ikke omvendt”. Stemmemæssigt er der fornuft i denne nye grønne profilering. De yngre vælgere er optaget af økologi og miljø som aldrig før. I en rundspørge foretaget af de studerendes forbund NUS (National Union of Students) blev landets studerende bedt om at lave en top 20 over hvilke prominente personer, de så mest op til. Resultatet overraskede mange analytikere, for det var ikke som før i tiden erhvervsledere, der toppede listen. I stedet var det folk som den økobevidste kok, Jamie Oliver der hittede. Ved at skabe et grønt image, kan de konservative muligvis appellere til de unge og yngre i de større britiske byer, der ellers er trofaste Labour-vælgere. Det grønne i valgkampen Jeg spurgte Zac Goldsmith, hvor væsentlige elementer økologi og miljø bliver i den kommende valgkamp? ”Vi ved ikke om valget kommer om et par måneder eller om halvandet år. Men jeg er overbevist om, at miljø bliver et af de vigtigste emner i valgkampen, ja måske det allervigtigste. Det er det konservative parti blevet klar over. Ikke mindst er the front benchers (de politikere der sidder forrest i underhuset og tegner partiet) klar over det. De mennesker, David Cameron har omgivet sig med, går meget op i netop det her. De har ikke nødvendigvis svarene på alle de problemer vi skal have løst, men de er indstillede på at bruge tid og ressourcer på at finde svarene. Hvis de når frem

til brugbare løsninger vil de også blive belønnet med politisk magt. Så vigtigt er miljø blevet på den politiske dagsorden”. David Cameron udtalte for nylig. ”Det er på tide at sætte en ny agenda, at turde gå det 21. århundredes store udfordring, globaliseringen, i møde. Miljø kender ingen grænser, og EU må være i front på miljøområdet”. Det kunne tyde på en væsentlig mere aktiv indsats i EU-sammenhænge fra de britiske konservative under Cameron. De konservative i EU For at få et europæisk overblik, spurgte jeg Niels Pedersen, generalsekretær for den store borgerlige EPP-gruppe i Europaparlamentet, om han kan nikke genkendende til et større fokus på miljø og økologi blandt Europas konservative? ”Det kan jeg godt, selv om jeg ikke ligefrem vil definere os som grønne”. Der er sket et paradigmeskifte på området i England. Tror du at de britiske konservative, efter at have haltet bagefter på området i årevis, nu kan komme til at vise vejen frem? ”Ja, det kan de godt. Nu er det jo ikke kun briterne der sætter dagsordenen hernede. De har selvfølgelig stor betydning, men man skal huske på, at der i mange europæiske lande er grønne partier i parlamenterne. I England har man også et grønt parti, men på grund af det specielle britiske valgsystem, har det ikke så meget at skulle have sagt.” Den danske regering og miljøministeren Hvad med Danmark og de danske

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

konservative? Danmark blev i en årrække anset som førende på miljøområdet i Europa, men adskillige miljøorganisationer beskylder den danske regering for at gøre alt for lidt på området, selvom den konservative miljøminister er relativt vellidt – også blandt de grønne. Miljøorganisationerne mener dog, at hendes hænder er bundet af mægtigere ministerier. Jeg spurgte miljøminister Connie Hedegaard, om der er et paradigmeskifte lignende det britiske på vej hos de danske konservative? ”Sådan vil jeg ikke formulere det. Det skifte fandt sted for mange år siden, da Danmark fik verdens første miljølov. Jeg går meget op i miljø, fordi som konservativ har man en forpligtelse til ikke kun at pleje kontrakten med nutidens vælgere, men også at pleje det vi kalder kontrakten mellem generationerne”. Zac Goldsmith mener ikke at de konservative i England har ført en konservativ politik men snarere end nyliberal. Har de konservative i Danmark spillet efter de liberales fløjte? ”Jeg meldte klart ud, da jeg overtog miljøministeriet efter en venstremand, at mest miljø for pengene ikke var nok for de konservative. Det er et underligt slogan, for det modsatte ville jo være absurd – altså at gå efter så lidt miljø som muligt for pengene. Vi kan ikke kun lade markedskræfterne råde. Markedet er velfungerende, men går i sagens natur efter en kortsigtet gevinst. Men miljøudvikling er langsigtet. Tag f.eks. dyrearters overlevelse. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi beskytter diversiteten i naturen og beskytter truede arter. Det tager markedet ikke højde for. Nogle gange koster det at føre den rigtige politik. Det er ikke nok bare at lade markedet arbejde. Der er ved at komme et holdningsskifte i Danmark. Før var miljøpolitik ”nørdet”, men nu er folk klar over alvoren, og det er i virkeligheden en konservativ holdning de giver udtryk for ved at starte med sig selv og deres eget ansvar. Den påvirkning, der kommer fra befolkningen, når borgerne begynder at købe

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

økologisk mad, eller at gå op i hvor og hvordan deres tøj er lavet – en anden ny trend der er på vej –, viser at der er blevet penge i det her. På den måde samvirker det politiske initiativ med det private. Det betyder igen, at der kan komme flere investeringer, og at Danmark kan holde sin position som ledende på verdensmarke-

det”. Det er nu op til debat om Danmark kan kalde sig ledende på miljøområdet internationalt. Miljøorganisationer påpeger, at der ikke sker nok, og at vi er gået bag af dansen energipolitisk. Green business I Europa og USA er der en tydelig tendens til at erhvervslivet er begyndt at investere i miljørigtighed og økologi. Det er ikke et tilfælde at en af verdens førende investeringsbanker, Goldman Sachs, samt store supermarkedskæder afsætter betragtelige beløb til green business. Befolkningen har nemlig taget sagen i egen

hånd, og køber i stigende grad økologisk og bæredygtigt. Den nye trend i Storbritannien og USA er at lave penge på at formindske CO2-udslip i erhvervssammenhænge. At kombinere ny teknologi med miljøvenlighed kan give virksomheder yderligere indtjening, samtidig med at det brander positivt.

“Der ligger en stor udfordring foran os. Samfundets største opgave bliver at kontrollere menneskers krav på jord, vegetation og vand, uden at vi underminerer verdens økosystem. Vi tager vores ansvar på området meget alvorligt og mener, at vi som en af verdens førende investeringsbanker må gå foran på miljøområdet. Vi vil arbejde målrettet på, at vores kapital, mandskab og ideer vil blive brugt til at finde effektive markedsbaserede løsningsmodeller til at forhindre den fortsatte globale opvarmning” lød således motivationen fra Goldman Sachs.

Wal-Mart bliver grønt Amerikanske Wal-Mart, verdens største supermarkedskæde, annoncerer en grøn omlægning for 500 millioner dollar. Manden bag er Glenn Prickett. Han er vicepræsident i den amerikanske miljøorganisation Conservation International (CI) og regnes for en af USA’s førende autoriteter når det gælder erhvervsliv og miljøtænkning. Prickett hæfter sig ved, at rollerne i dag synes at være byttet om: “Det private erhvervsliv har vist vejen. Det har ikke kunnet lade sig gøre for politikerne at komme til enighed på området, heller ikke internationalt. Derfor er vi kommet i en situation, hvor det er erhvervsledere, der afstikker kursen. Det gør de, fordi de kan se nødvendigheden af det, og fordi de kan se, at det kan give afkast.” Den britiske avis The Guardian har i årevis fulgt green business nøje, og avisens miljøredaktør, John Vidal, vurderer, at den grønne tendens har overordentlig stor betydning. “For ti år siden var der en grøn bølge, drevet af forbrugerne, men dengang var erhvervslivet ikke klar til at udnytte den. Nu er devisen klar: Forny dig eller tab momentum. Erhvervslivet har set, at der kan laves store penge på et grønt image, og det er efter min overbevisning ikke et passerende modefænomen. Verdens store supermarkedskæder ved, at der ligger en formue og venter på dem, der formår at markedsføre sig rigtigt, og samtidig er der ikke noget alternativ. Det er den logik, der driver værket,” siger John Vidal. Wal-Mart, der omsætter for 318 milliarder dollar årligt, har ikke hidtil været kendt som miljøvenlig. Tværtimod har Wal-Mart været eksponent for den amerikanske brug-og-smid-væk-kultur, og butiksgiganten har en lang tradition for at maksimere indtjening ved at minimere udgifter. Det har tit betydet, at man var villig til at se stort på mange faktorer, inklusive miljø. Så da nyheden om, at megabutikskæden ville forvandle sig til grønne supermarkeder, kom, blev den modtaget med en vis mistro.

Wal-Marts omlægning – Nedskæring af butikkernes energiforbrug Wal-Mart er i dag den største elforbruger i USA. Hver enkelt af de over 2.000 supercentre bruger mere el årligt end hele Namibia. Ved bl.a. at bruge solenergi og genbruge vand vil energiforbruget kunne beskæres med 30 % på kort sigt. Det endelige mål for koncernen er 100 % alternativ energi. – Optimering af brændstofforbrug til transport Inden for 10 år skal brændstofforbruget halveres. Wal-Mart har USAs næststørste lastbilsflåde (2.700), og en sådan optimering vil kunne give besparelser på hundrede millioner af dollar årligt. Alene ved at installere en selvstændig kølemekanisme i lastbilerne vil Wal-Mart spare 26 millioner dollar årligt. Indtil nu har lastbilchaufførerne holdt motoren i gang, også når de holdt hvilepauser. – Begrænsning af affald Koncernen er begyndt at fjerne unødig indpakning. F.eks. spares 2,8 millioner dollar årligt på at indskrænke indpakning af børnelegetøj. Derudover har WalMart opstillet genbrugscontainere til plastic over hele landet, hvilket har betydet en besparelse som følge af genbrug på over 28 millioner dollar årligt. Konsekvenser af omlægningen Glenn Prickett understreger, er der fortsat er “plenty of room for

improvement”, men efter hans vurdering ligger den største konsekvens af Wal-Marts omlægning i forhold til producenter og leverandører. Ved at påvirke de mere end 60.000 leverandører fra hele verden vil koncernen have mulighed for at blive afgørende for et paradigmeskift på verdensplan. Kritikere vil sige, at Wal-Mart med dets evne til at påvirke leverandører kan presse producenter til at levere dårligere varer og på den måde sænke standarden for bæredygtighed og økologi, men omvendt kan det være med til at få tusinder af producenter til at sadle om til bæredygtighed. Derudover vil det udbrede miljøbudskabet til millioner af forbrugere, der ikke bor på øst- og vestkysten i USA. Det er en positiv udvikling, der vil influere hele erhvervslivet på sigt,” siger Glenn Prickett og understreger, at der bestemt ikke er tale om et pr-stunt: “Jeg kan personligt borge for seriøsiteten i selskabets omlægning. Det er allerede begyndt, og over de næste par år vil det tage fart og medføre de mest gennemgribende forandringer for supermarkedsindustrien i mands minde.” Kampen om det grønne image Globalt intensiveres kampen om, hvem der kan brande sig som det mest bæredygtige supermarked. Verdens næststørste kæde, britiske Tesco, der nu fører kampen om supermarkedsverdensherredømmet over på modstandernes banehalvdel og åbner en række Tesco-kæder i USA, har i flere år profiteret af at være

fremme i skoen på miljøområdet. På kun 10 år gik Tesco fra at være Englands femtestørste kæde til at være landets største. Moderne markedsanalyse, en økovenlig profil og fleksible åbningstider har fået især den yngre generation til at handle i Tesco. I år bekendtgjorde Tescos koncernchef, Sir Terry Leahy, at kæden agter at halvere sine butikkers energiforbrug inden 2010, og at man vil minimere sine varetransporter for at reducere CO2-udslip. “Kampen om at vinde kunder vil i det 21. århundrede i stigende grad handle om forståelse for nærmiljø, godt partnerskab med lokalbefolkningen, og i særdeleshed om at påtage sig et miljøansvar – at praktisere en fair erhvervsmoral. Disse forhold vil blive altafgørende for kunderne, og ikke kun billige varer, valgmuligheder og bekvemmelighed, som det tidligere var tilfældet.” Nu har koncernens konkurrenter på hjemmemarkedet fulgt trop, og der er i øjeblikket en veritabel krig om, hvem der kan brande sig som mest økologisk og bæredygtig. Umiddelbart en sympatisk udvikling The Guardians John Vidal er alligevel bekymret. Han peger på, at de fleste store kæder stadig har to produktgrupper – en økologisk/bæredygtig og en billig. Derfor kan der være god grund til at sætte spørgsmålstegn ved det grønne image, for hvor grønne er supermarkederne egentlig? “Jeg er lige kommet hjem fra Kenya, hvor jeg så på Tescos økologiske eventyr i Afrika. Arbej-

derne lever under usle vilkår, og produkterne bliver efterfølgende fløjet tusinder af kilometer. Det er hverken fair trade eller bæredygtigt. Alligevel bliver varerne solgt som miljørigtige. Meget af nytænkningen handler om image, og der er ingen tvivl om, at det grønne image er det, der sælger til den brede befolkning i dag.” Erhvervslivet viser vejen Det interessante ved Wal-Martinitiativet er, at den amerikanske koncern har haft langt værre problemer med miljøbevægelsen end supermarkeder i andre lande. Men Wal-Mart har valgt at vende problemstillingen på hovedet og har taget imod råd fra dem, der traditionelt var dens største modstandere. Det er en ny tendens i erhvervssammenhæng. Glenn Prickett opfordrer politikerne til at komme mere på banen. Miljøinitiativet kan ikke overlades til de multinationale selskaber alene. Der er fortsat behov for statslig og overstatlig regulering af området: “Det private initiativ er en god begyndelse, og det vil gøre arbejdet nemmere for politikerne, men på sigt er der brug for globalt samarbejde. Man kan ikke bero på erhvervslivet alene. Dertil er de samfundsmæssige interesser alt for store”.

Fo t o : Frit z e Lundst r ø m

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Samlet Indholdsoversigt Grøn Hverdag 2006 Forfatter INFORMATIONSCENTER FOR

Side

Nr. 1 Grøn Status, leder

Jørgen Martinus

Gedekød – Den ukendte delikatesse

Fritze Lundstrøm

Kend din gulerod på dens sortsnavn og smag

Klaus Loehr-Petersen

Ny kommunestruktur i 2007

Lars A. Clark & Jørgen Martinus

Tjernobyl 30 år – 20 liv

Jørgen Martinus & Mads Eskesen

Kirk’s ostespecialiteter fra Søvind Mejeri

Fritze Lundstrøm

Grønne Juleråd Danskernes forbrug sætter hvert år rekord omkring juletid. Måske skaber det store forbrug ikke den tilsvarende glæde og tilfredshed. For mange giver det efterfølgende lommesmerter, og miljøet vrider sig en ekstra tand under vores tankeløse adfærd. Hvorfor skal det være så voldsomt? Hvad med at geare lidt ned og få mere af det, vi alle sukker efter: tid til at være sammen. Under alle omstændigheder kan man godt pejle uden om de mest miljøbelastende ting. Mange grønne organisationer giver gode oplysninger om, hvilke varer man med fordel kan købe, hvis man vil skåne miljøet. Det gælder f. eks. Informationscenter for Miljø & Sundhed, www.miljoeogsundhed.dk, Fiolstræde 17 B, st. th., 1171 København K, tlf. 3313 6688, ml. 9-12 og 13-15 fax 3313 6687, info@miljoeogsundhed.dk.

Neo-liberalisme; økonomi eller ideologi?

Ross Jackson

Varmepumper, Moderne grøn energi

Claus S. Poulsen

Brintpillen – et skridt på vejen til brintsamfundet

Peer Rosing-Schow

En ny tids bonde – Tilbage til fremtiden

Jesper Saxgren

Her kommer nogle juletips inspireret af IMS Julekort: Køb julekort fra en grøn eller humanitær organisation. Undgå julekort med indlagt musik. Batteriet indeholder det miljøfarlige stof kviksølv.

Uddrag fra centrets nyhedsbreve:

Julemad: Køb økologisk. Der findes masser af muligheder for at få fat i økologisk kød, grønt, frugt, øl og vin i forretninger, på julemarkeder og i gårdbutikker, læs bl.a. dette nummer af Grøn Hverdag. Juletræ: Køb et økologisk. De almindelige er dyrket med masser af sprøjtning, som forurener grundvandet. Der findes efterhånden forhandlere af økologiske juletræer over hele Danmark. Se eller ring efter listen hos IMS. Julegaver: Undersøg om gaven indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det gør masser af de ting, vi omgiver os med, og vi har i virkeligheden ikke mange muligheder for at gennemskue, hvad varerne indeholder og hvordan de produceres. Økologi- og miljømærker er forbrugerens garanti for, at varen hører til i den bedste ende af skalaen i den henseende. Se derfor efter Svanen, Blomsten, FSC, Det Røde Ø, EU’s Økologimærke, ’Demeter’, ’KRAV’, Max Havelaar, Energipilen m. fl. når du køber mad, tøj, ting af træ, legetøj, elektronik kosmetik samt personlige plejemidler til børn og voksne. Husk de gode råd for gravide og ammende, www.babykemi.dk. Alternative gaveideer (IMS): Et klippekort med 10 knus • Aflæggere af din yndlingsplante, Bage en økologisk kage • Ting fra loppemarkeder • Invitation til en god økologisk middag • Gavekort til kurbad og massage • Weekendophold på blomstmærkede overnatningssteder • Besøg på en økologisk bondegård En fisketur eller skovtur med forplejning • klippekort til svømmehallen eller frisøren • En dags hushjælp (havearbejde, rengøring, oprydning af pulterrum) • En dags sy-arbejde, f. eks.. reparation af tøj • Børnepasning en weekend • Abonnement på frisk økologisk frugt og grønt. Til sidst et helt gratis råd, som gør julen endnu mere rar: Sørg for frisk luft og motion, så du får omsat de mange lækre kalorier. Det giver humør og energi!

På www.miljoeogsundhed.dk kan man klikke sig frem til alverdens grønne hjemmesider.

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Nr. 2 De danske forbrugere ved ikke... leder

Lars A. Clark & Ilse Friis Madsen

Naturgenopretning i Nepal

Jesper Saxgren

Fyr op i brændeovnen med grøn bevidsthed

Ole Madsen

Frydenholms økologiske madfabrik

Kirsten Blicher Friis

Lovgivning fremmer miljøvenligt byggeri

Lars Dahl

Willing Workers on Organic Farms

Lasse Baaner

Lad andre tage sig af miljøet i din ferie

Torben Kaas

Halkærfestivalen 2006

Kirsten Arup

Biodynamisk gårdmælk – ny specialitet i køledisken Klaus Loehr-Petersen

Ny kvalitet svinekød – og bedre dyrevelfærd...

Bent H. Andersen & Helle F. Jensen 24

Forbrugerundervisning for voksne

Gitte Laub Hansen

Olivenolier, boganmeldelse

Fritze Lundstrøm

Kaffen, cocaen og den grønne skov

Rolf Belling

Nr. 3 Fair trade, leder

Jørgen Martinus

Fairtrade i rivende vækst

Ingrid Liboriussen

Den lille kaffebonde ved noget...

Eva Rasmussen

Guldkorn – Inkaernes gave

Rolf Belling

Fair finansiering

Henrik Platz

Fair Trade i Latinamerika

Lars A. Clark

Start en fair trade butik

Pernille Poulsen

Miljøministeren fik sin bæredygtige taburet

Loa Riis Dalgaard

Nr. 4 Handling nu!, leder

Jørgen Martinus

På mærkerne for dig og din baby

Tine Due Hansen

Sutter af rent naturmateriale

Anne-Dorthe Schrøder

Konkyliehuset

Poula-Line Schmidt

Det kan vi gøre bedre

Maria Eskildsen

Der-ud-af på liggecykel

Walther Knudsen

Billeder på bæredygtighed

Peder Agger

Allergi blandt frisører og kosmetikere

Heidi Søsted

Kampen om den sidste olie

Preben Maegaard

Fremtiden med Vedvarende Energi

Preben Maegaard

Miljøet der forsvandt, leder

Ilse Friis Madsen

Nobelfredsprisen 2006

Rolf Belling

Skjulte skatte i livets arvemateriale

Jens-Erik Tingstedt & Lars A. Clark

Bindingsværk og bæredygtighed

Kim Jensen Steenfeldt

Økologisk vin bliver bedre og bedre…

Mads Jordansen

Passion for mel

Marie-Louise Risgaard

Alle er velkomne på Grantoftegaard

Marianne Stenkjær

Grøn bølge – blåt blod – røde priser

Jakob Illeborg

Skulderklap til Oregaard

Anders Kurt Simonsen

Nr. 5

Skulderklap til Oregaard ®

AF ANDERS KURT SIMONSEN

Forko rt e t af Grø n Hve rda gs reda ktion

Bevaringscentrets gamle kvægracer er nu godkendt af Genressourceudvalget. Bevaringsarbejdet fremmes. - Efter at der har været konflikt omkring de gamle kvægracer i næsten tyve år, tror jeg, at der nu vil blive helt anderledes ro om dette her. Vi er på vej i den rigtige retning. Det konstaterer Stig Benzon fra bevaringscentret Oregaard ved Bogense. Baggrunden for udtalelsen er, at Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr (Genressourceudvalget), har besluttet at opsplitte racekoden »GKR« (gamle kvægracer) i det Centrale HusdyrbrugsRegister således, at man nu for første gang i registeret kan skelne mellem Rød Dansk Malkerace, Agersø-Kvæg og Jysk. Et tiltag, som ventes at kunne skabe et større overblik hos de avlere, der arbejder med de truede gamle danske husdyrracer. Genressourceudvalget har endvidere valgt at dele det sort- og gråbrogede kvæg i to kategorier, nemlig »Sortbroget Jysk Malkekvæg« og »Jysk«. På den måde kan man nu også skelne mellem dyr, der stammer direkte fra de fund af restbesætninger, som Stig Benzon, Oregaard, gjorde i 1980’erne i Vendsyssel - og så den gruppe af kvæg, som den internationale evalueringskommission under Forskningsstyrelsen, IEC, i maj 2002 ønskede udskilt på grund af dens hollandske ophav, blandt andet tyren »Nimbus«. I kategorien Sortbroget Jysk Malkekvæg er der nu kun to større besætninger tilbage i Danmark med i alt ca. 100 køer. Det drejer sig om besætningerne hos familien Benzon på Oregaard samt hos lektor Leo Kortegaard i Him-

LANDBRUG FYN

merland, hvis grundbesætning stammer fra Oregaard. Anerkendelse - Det nye genressourceudvalgs beslutning betyder, at det i det praktiske, daglige arbejde bliver nemmere at overskue avlsarbejdet, siger Stig Benzon. Beslutningen er en kæmpe

besætninger: På Oregaard, hos Leo Kortegaard og hos Chr. Westergaard, Bjergby, der imidlertid nu har afhændet sin besætning. - Først nu har man taget konsekvensen af evalueringsrapporten og har delt racerne op med hver sin racekode. Vi har nu fået lov at få en avlskategori for os selv - til de dyr, vi mener, er mest

Diss e d yr er mere sjældne end pandabjørne, o g det er no get af et mira kel, a t d e er h er endnu.

anerkendelse af det avlsarbejde, som vi på Oregaard har stået for sammen med Leo Kortegaard i Himmerland, erklærer Stig Benzon. Dermed har man også lagt låg over de stridigheder, der har været siden 1987, da man prøvede at blåstemple noget gammelt gråbroget kvæg hos nu afdøde Karl Nielsen i Vesterbølle. - Vi vidste allerede dengang, at Karl Nielsens dyr var en rekonstruktion, bygget op på hollandsk kvæg. Egne racekoder - I maj 2002 kom en international evaluering af det danske bevaringsarbejde. Fra Forsknings-styrelsen sagde man, at det eneste med rødder tilbage til det oprindelige Jyske Kvæg var fra tre

autentiske. Det er vi selvfølgelig meget begejstrede for, understreger Stig Benzon. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vi har gjort, og vi håber, at det dermed bliver nemmere for os at skaffe midler fra fonde m.m. Mere forståelse - Vi har hidtil sagt nej til dyretilskud. Det har haft store omkostninger at være så stålsatte, men vi har haft udenlandske videnskabsmænd bag os, og jeg er lykkelig over den anerkendelse, vi nu har fået fra det nye Genressourceudvalg. Det vil betyde arbejdsro, og for racernes skyld tror jeg, det er det bedste. Vi vil gerne holde dem genetisk så autentiske som muligt. Man bør bevare de genetiske ressourcer, og jeg tror, at landbruget

kan have gavn af, at der findes nogle populationer af gamle husdyr. Jeg opfatter ikke de gamle racer som nogle støvede museumsgenstande. For eksempel er de formidable til naturpleje. Specialiteter - Vores næste mål er at få køerne ind og få dem malket - og for eksempel være med til at lave noget specialost af den meget fine mælk fra de gamle racer. - Men jeg tror, tiden er med os. Folk vil gerne betale for specialiteter, og den gode historie sælger. Det vil være fint, hvis forbrugerne kan købe produkter fra de gamle racer, som i århundredernes løb har været drevet ned ad Hærvejen, siger Stig Benzon, der startede sit bevaringsarbejde omkring 1980 på Lyø - med gamle landhøns. Oregaard Oregaardvej 23 5400 Bogense www.gamle-husdyrracer.dk www.genres.dk, nyhedsbrev fra Genressourceudvalget IEC rapporten maj 2002, formand Jan Mousing, tlf. 7234 6123 Avls- og Bevaringsfonden for Sortbroget Jysk Malkekvæg, formand Susanne Kristensen tlf. 9823 0259

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

B?DKN r ?D#B?D; r B?D;

:WdcWhai [d[ij[ Xh³dZ[eld[ c[Z ilWd[c³ha[

En ledig hånd – Annoncetegner Grønne Familier søger en ny annoncetegner, som vil holde kontakten til vores nuværende annoncører og opsøge andre, som er relevante for Grøn Hverdags læsere. Henvendelse til Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345 eller gronne.familier@mail.dk.

Dit bedste grønne tip Til Grøn Hverdags læsere

I\e\i\ ]fiYi´e[`e^ f^ Y\[i\ \e\i^`l[epkk\cj\ :[h [h c[][j ]eZ \ehdk\j _ Wj l³b][ [d ilWd[c³ha[j Xh³dZ[eld$ IlWd[c³ha[j ]WhWdj[h[h d[cb_]" Wj eld[d ^Wh [j c_d_cWbj fWhj_a[bkZib_f iWcj_Z_] c[Z" Wj Z[d kZdojj[h [d[h]_[d _ Xh³dZ[j efj_cWbj$ F Z[d c Z[ ifWh[h Zk c_b`´[j \eh [d kd´Zl[dZ_] X[bWijd_d]" e] Zk ifWh[h cWd][ f[d][ f lWhc[# XkZ][jj[j$ >ei LWhZ[ Eld[ ^Wh l_" iec Z[d [d[ij[ ZWdia[ Xh³dZ[eldifheZkY[dj" \ [j j_bZ[bj Z[j [\j[hjhW]j[Z[ ilWd[c³ha[$ :[j ]³bZ[h i[h_[hd[ LWhZ[ B_d[" LWhZ[ B_dkn e] _dZXo]d_d]ii[h_[d LWhZ[ ?d#B_d[$ D h Zk l³b][h [d ilWd[c³ha[j eld" \ h Zk i b[Z[i [d X Z[ ia diec" [\\[aj_l e] icka Xh³dZ[eld j_b Z_j ^`[c$

Tlf. 8669 4966

I[ eld[d[ _ Z_j beaWb[ f[`i[Y[dj[h" _ Z_j Xo]][cWha[Z [bb[h f leh[i ^`[cc[i_Z[$

n n n%mX i[ \ fm e \ % [ b

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

Her burde stå navnet på vinderen af denne rubrik fra juniudgaven af Grøn Hverdag. Men den sørgelig virkelighed er, at vi ikke har modtaget et eneste tip. Kan det virkelig være rigtigt, at ingen af Grøn Hverdags læsere – medlemmer såvel som ikke medlemmer – har en spændende grøn ide, de har lyst til at dele med andre? Hvis du vil gøre denne formodning til skamme, så indsend dit bedste grønne tip, og du deltager i lodtrækning om et gratis medlemskab af Grønne Familier i 2007. Vinderen får direkte besked og Det grønne tip kommer i næste Grøn Hverdag. Send dit forslag til: gronne.familier@mail.dk eller send med post til: Grønne Familiers Sekretariat Blegdamsvej 4 B, 2200 København N - mærket Det Grønne Tip.

KALENDER ALLE ER VELKOMNE

Generalforsamling

Jylland Fedtstoffer VIBORG AMT | Lørdag den 20. januar 2007 kl. 13.30. Foredrag om de gode og dårlige fedtstoffer ved kostvejleder Anna Halborg-Madsen. Lær at kende forskel på det livsvigtige ”cellefedt” og det sygdomsfremkaldende ”dellefedt”. Du får bl.a. svar på, hvad sker der under raffinering af olier og hvilke fedtstoffer, der må anvendes til stegning. Servering af smagsprøver på de gode fedtstoffer. Herefter fremstilling af din egen bodylotion af naturlige råstoffer. Pris (inkl. 1 flaske lotion): medlemmer: 70 kr. Ikke medlemmer: 100 kr. Sted: Lihme Skole, Ålbækvej 20, 7860 Balling. Tilmelding: 8661 4003 / anhama@webspeed.dk senest den 1. januar 2007.

Sjælland Julemarked

ROSKILDE | Torsdag den 25. januar 2007 kl. 19.30 holder Grønne Familier i Roskilde Amt ordinær generalforsamling i café Ildstedet Allehelgensgade 17 A. Forslag indsendes til formanden Ilse Friis Madsen, Baldersvej 19, 4000 Roskilde, mail ilse@friis.mail. dk. Aftenen indledes med foredrag af varighed ca. 1 time. Alle er velkomne til dette. Derefter afholdes generalforsamling for medlemmerne. I løbet af generalforsamlingen serveres lidt forfriskninger. Et punkt på dagsorden vil blive eventuelt navneskift og struktur i forhold til kommunalreformen. Kredsens vedtægter vil kunne ses på hjemmesiden www.gronnefamilierroskilde.dk

Generalforsamling NØRREBRO | Onsdag den 14. februar 2007 18.30 – 20.00. Generalforsamling for GF København & Frederiksberg. Dagsorden ifølge vedtægterne. Sted: Økologihuset, Blegdamsvej 4 B. Kontakt: Jørgen Martinus, tlf. 2888 0252

ROSKILDE | Lørdag den 9. og søndag den 10. december kl. 10 – 14. Mød Grønne Familier på det traditionsrige julemarked. Vi vil give gode tips om julegaveideer, opskrifter og oplysning om hverdagens “grønne spørgsmål” samt lækre smagsprøver og mulighed for at vinde i en lille quizkonkurrence. Sted: Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade 6-8. Kontakt: Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, eller ilse@friis.mail.dk

Se arrangementerne på hjemmesiderne før de kommer i bladet! Hele landet: www.gronnefamilier.dk Roskilde: www.gronnefamilierroskilde.dk Storstrøm: www.gfstorstroem.dk Vejle Amt: www.gronnefamiliervejleamt.dk Viborg Amt: http://home19.inet.tele.dk/fs-ggm/web/main/index.htm

Grønne Familiers Dag og Landsgeneralforsamling 2007 i Slagelse den 10. og 11. marts Reserver allerede nu weekenden, og overvej om du vil kandidere.

Kl. 12.00 Pause og markedspladsen ’Grøn hverdag i praksis’

Generalforsamlingen afholdes på Slagelse Vandrerhjem, hvor medlemmer, der har deltaget i Grønne Familiers Dag, har mulighed for at overnatte. Program for generalforsamlingen udsendes til lokalkredsene efter nytår i henhold til vedtægterne.

Kl. 12.30 Økologisk frokost

Grønne Familiers Dag 2007 ’Grøn Hverdag - i teori og praksis’ Lørdag den 10. marts, kl. 11 – 17 på Slagelse Pædagogseminarium

Kl. 15.15 Anderledes boformer – fra idé til virkelighed v/ Susanna Maxen, formand for Landsforeningen for Økosamfund (LØS) og initiativtager til Økofællesskabet Hallingelille ved Ringsted (www.hallingelille.dk). Tag med på en rejse fra drømmen om at skabe et økologisk samfund på landet med gode naboer og legekammerater for såvel børn som voksne til virkeliggørelsen. Rejsen har været lang og hård, fyldt med glæder og sorger men også sjov.

Denne dag er Grønne Familiers årlige inspirationsdag, hvor såvel medlemmer som andre interesserede grønne sjæle mødes. Temaet i år drejer sig om den hverdag, som vi alle lever i, og til stadighed udfordres i at gøre mere grøn og bæredygtig. Dagen vil bestå af forskellige oplæg med efterfølgende debat, samt en markedsplads med økologiske producenter og organisationer, der vil vise og fortælle om deres produkter og aktiviteter. Foreløbigt program Kl. 11 Velkomst og introduktion til dagen Kl. 11.15 En økosofisk dannelse af tanker og livsformer v/ cand.mag. og PD i filosofi og dannelse Jørgen Rasmussen (www.levendetanker.dk). Økologiske ideer er og bliver afmægtige uden deres virkeliggørelse, mens økologiske handlinger virker ideforladte uden stadige reflektioner over deres filosofiske grundlag. En gennemført grøn hverdag må derfor handle om at udvikle et tæt samspil af økologisk viden, visdom og en mangfoldighed af handlemuligheder, som evner at sætte økologien på dagsordenen i en større social og kulturel skala.

Kl. 14.00 Indlæg af repræsentant fra ’Egefeld’, et økologisk supermarked på Frederiksberg. (www.egefeld.dk). Kl. 14.45 Pause og markedsplads

Kl. 16.00 ’Grøn hverdag i praksis’, markedspladsen. Kl. 17.00 Dagen slutter Praktiske oplysninger: Tid og sted: Lørdag den 10. marts 2007 kl. 11.00 – 17.00 Pædagogseminariet Slagelse, Ingemannsvej 17, 4200 Slagelse. Pris: Kr. 100,- (150,- for ikke medlemmer) inkluderer en økologisk frokost og eftermiddagskaffe/te og kage. Arrangører: Grønne Familier, lokalkredsen Slagelse/Skælskør og Storstrøm. Kontakt: Helene Gerup, tlf. 5782 1616 og Annemette Bargum, tlf. 5443 9888 Tilmelding/betaling: Landssekretariatet, gronne.familier@mail.dk, tlf./fax 3315 3345, på konto 9860 87304 32462 inden den 5. marts 2007. Husk at opgive navn og evt. medlemsnummer på indbetalingen!

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 6

AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen ☎ 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg ☎ 36 47 02 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov ☎ 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN & FREDERIKSBERG Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 grofa_kf@hotmail.com KØBENHAVNS & FREDERIKSBORG AMT Steen Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk

SORØ & OMEGN Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@stofanet.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

HERNING Anette Vestergaard ☎ 97 32 34 78 anet.4.2.@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk

RINGKØBING-SKJERN Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk

SLAGELSE Jørgen Rasmussen ☎ 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

VEJEN Gerda Iversen ☎ 75 39 17 75 ☎ 20 68 47 20

VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

5 / 2 0 0 6

DINE PENGE SKAL GIVE RUM TIL BØRN

HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 liseleer@get2net.dk

ESBJERG Erik Madsen ☎ 75 10 17 06 erik.sejstrup@get2net.dk

STORSTRØM Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 amb@npk.stam.dk

H V E R D A G

VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 44 48 38 62 kestrandesen@webspeed.dk

KØGE Det Grønne Hus/ Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.detgroennehus.dk

ROSKILDE AMT Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk

G R Ø N

VIBORG AMT Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk

ÅRHUS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

www.merkurbank.dk

Mere end bare en landbrugsskole • økologisk produktion – i teori og praksis • individuel tilpasset undervisning • mulighed for løn under uddannelse • uddannelsen kan tages på engelsk med praktikophold i udlandet • gode fritidsaktiviteter, f.eks. musik, sport, foredrag og kunst. Interesseret? – se mere på www.kalo.dk

Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66 adm@kalo.dk, www.kalo.dk

Returneres ved varig adresseændring

Grønne Familier Blegdamsvej 4 B 2200 København N

www.biodynamisk-kvalitet.dk

Ja tak, send mig: Weleda Børnebrochure Naturtekstil katalog Helios opskriftspostkort Helios folder om alternative sødemidler Sonett rengøring Navn:

Biodynamisk kvalitet...

Adresse: Postnr.: By:

Send kuponen i en lukket kuvert til: Dansk Helios, Østerskovvej 2, 7000 Fredericia eller kontakt os pr. mail eller telefon

Helios – mer’ end mad GH 06

Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia • tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk