GH 1 2011 ok by Grøn Hverdag

grøn hverdag NR. 1 - MARTS 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

PEAK OIL KAN TRUE FØDEVARESIKKERHEDEN PERMAFROSTEN TØR BÆREDYGTIGT FORBRUG GRØN AFFALDSFREMTID I RINGSTED SJÆLLANDSKE BORGERE MED I DEN GLOBALE AFFALDS-ELITE ROUNDUP KONSTATERET I GRUNDVAND BYEN HAR BRUG FOR MADSTEDER HVAD ER DER BAG MÆRKERNE? MIN BRÆNDEOVN LAV DIN EGEN OST

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

RADON HUSET

Tlf. 61 73 60 00

Radon dræber 300 om året.

På indkøbstur i

Radon kan give lungekræft. Men du kan heldigvis forebygge kræft ved af fjerne radon.

”Gårdbutikken”

Kontakt os for at måle radon.

på Grantoftegaard

Eller se mere på:

Her kan du købe økologiske kød- og www.RadonHuset.dk kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 man-ons 8.30 -14.30, tor-fre 8.30 -17.30, lør- (søn fra 1.5 til 25.9)11.00-15.30

Læs meredriver på: www.grantoftegaard.dk Grantoftegaard et økologisk landbrug med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

biodynamisk-kvalitet.dk

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

Henrik Ryan og Mads Ville Markussen

Byen har brug for madsteder

Peak oil kan true fødevaresikkerheden

Janus Juell-Sundbye

Helene Hjort Knudsen

Bo Elberling

N o r w a y

Danmarks største udvalg af Biodynamiske kolonialvarer

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk

Forhandles i helsekostbutikker

LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Nyhedsbrev

med orientering om nye produkter og nye opskrifter tilmeld dig på

www.helios.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 7.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer primo juni 2011. Redaktionel deadline 29.04.2011 Forside foto Fredriksdal i Helsingborg

Hvad er der bag mærkerne?

Rasmus Kjeldahl

Permafrosten tør

Grøn affaldsfremtid i Ringsted

Bæredygtigt Forbrug

Bjørn Kassøe Andersen

Torben Strøyer Jensen

Lars A. Clark

Roundup konstateret i grundvand

Sjællandske borgere med i den globale affalds-elite

Ilse Friis Madsen

Min Brændeovn

Palle Ledet Jensen

Lav din egen ost

Opskrift: Vild urtedrik

Boganmeldelse: Fugle ved foderpladsen

Boganmeldelse: Vild verden - fremtidens føde

Tjener dine penge noget formål?

Får I jeres budskab ud til de grønne forbrugere?

Opret en rentefri indlånskonto i vores

N o r w a y

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære

S w Denmark

dygtige udlån indenfor miljø,

Bliv annoncør i Grøn Hverdag

kulturelle og sociale områder.

Neth.

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’

Germany

Grøn Hverdag N o r w a y

varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

John Wismann Andelskassen J.A.K. Slagelse

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Att: Jørgen Martinus – Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk N o r w a y

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Kunne du tænke dig at have mere tid til familien? Spise og leve mere økologisk? Deles om de arbejdsopgaver, der er som husejer? Så har vi en ledig hængekøje til dig og din familie… Det moderne familiekollektiv i Sørup har en fantastisk, stor og lys lejlighed til salg. Lejligheden ligger på 1 sal, med meget højt til loftet, fritliggende bjælker samt fantastisk udsigt over markerne – en anderledes og spændende bolig. Hertil kommer vores fællesarealer med blandt andet legerum til børnene, fælles køkken og fælles spisestue. Vi bor i Kunstakademiets gamle kollegium i Næstved Kommune, nær Haslev og Rønnede, hvor vi har indrettet os med 4 skønne, funktionelle lejligheder. Vi har en vidunderlig kæmpehave med huler, hængekøje og bålplads. Der er udsigt over marker og den nærliggende, skønneste trolde-skov. Og hele herligheden ligger 5 min. fra motorvejen og under 1 time fra Kbh. Salgspris: 280.000,- (skattemæssigt fradrag pr. år 40.000) Se flere informationer på vores hjemmeside: www.voreskollektiv.net eller ring til Jann Henrik og Anette på 5174 4249…

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

LEDER

Bæredygtighed...

hvorfor, hvornår, hvordan? Bæredygtighed er et begreb med vide grænser. Vi har i mange år talt om grønne, miljøvenlige eller økologiske løsninger, men ordet bæredygtighed synes at rumme det hele. Desto vanskeligere er det måske at få hold om. For hvad vil det sige, at et produkt er bæredygtigt? Eller at en handling er bæredygtig? Eller at vores levevis er bæredygtig? Udtrykket blev for alvor slået fast i den såkaldte Brundtlandrapport ”Vor fælles fremtid”, som udkom i 1987 på baggrund af en FN beslutning fra 1983 om at nedsætte en verdenskommission for miljø og udvikling. I rapporten sattes begrebet bæredygtig udvikling på den internationale dagsorden, fordi man havde indset, at vi ikke kunne fortsætte med at forurene og bruge uhæmmet af jordens ressourcer. Rapporten definerede bæredygtighed således: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Men hvordan kan vi definere de nuværende behov og de fremtidige? Det afhænger jo af en masse ting, såsom hvor på kloden man bor, hvilken økonomi man har, og hvilken indstilling, man har til tilværelsen m.m. For at svare kort på overskriftens spørgsmål, så er det nødvendigt, at hele menneskeheden kommer i gang med at leve i pagt med de betingelser, denne klode byder os for en anstændig tilværelse også i generationerne fremover. Det må være inde i den enkeltes overvejelser i alle gøremål, og vi må lære at tage hensyn til bæredygtighed både fysisk, socialt og økonomisk. Med vilje satte jeg økonomisk til sidst. Som regel er det ellers den vigtigste parameter i beslutningstagelsen, men det må der laves om på.

godt helbred og et godt humør? Men hvordan arbejder man med bæredygtighed i sin hverdag? Som beskrevet i Grøn Hverdag december 2010 har foreningen sat sig for at undersøge dette ved at bede 30 familier fra foreningens medlemsskare prøve at leve så bæredygtigt som muligt ud fra deres normale betingelser. Forsøget starter til april og vil strække sig over 3 måneder. Deltagerne skal skrive en lille

daglig rapport om deres tiltag og erfaringer. Vi vil samle op på de indhøstede erfaringer og videreformidle dem i bladet og på hjemmesiden hen over resten af året. Det er jo vore handlinger, det kommer an på! Ilse Friis Madsen Næstformand

Vi har efterhånden gjort alt op i penge, og det giver uheldige bivirkninger og mangel på balance. Hvad er prisen for et venligt smil fra kassedamen, en lærkes trillen eller anemonernes flor i forårsskoven? Hvad er prisen for et

HENRIK RYAN OG MADS VILLE MARKUSSEN O l i e h o l i ke r o g fo r e d ra g s h o l d e r / s t u d . p h d v e d R i s ø dtu

Peak Oil kan true fødevaresikkerheden

Den globale olieudvinding har nået toppunktet Uden mad og drikke duer helten ikke – det er et ordsprog og en sammenhæng, der er til at forstå, men at en fortsat stabil fødevareforsyning kan trues af fald i global olieproduktion, det falder straks mange sværere at forstå. Mens vi venter på, at Christiansborg og Axelborg begriber og forholder sig til problematikken, kan vi med fordel selv begynde at sikre familiens fødevareforsyning ved at opdyrke græsplænen.

Oliefesten er forbi Vi har, i et ofte uerkendt omfang, gjort os afhængige af olie og gas. At verdens samlede olieproduktion muligvis har toppet eller gør det indenfor de allernærmeste år [note 1], får almindeligvis ikke megen opmærksomhed, selvom konsekvenserne vil være omfattende [note 2] og kan være umiddelbart forestående. Klimaforandringerne har dog været med til at øge bevidstheden om, at det, om end nødvendigt, hverken er nemt eller uden omfattende konsekvenser at sænke forbruget af de fossile brændsler. Med Peak Oil kommer vi ikke udenom et fald i forbruget af olie, da der simpelt

hen vil være mindre til rådighed i et hastigt tiltagende omfang. Det kunne måske lyde som en løsning på klimaudfordringen, men kan være en medicin, der dræber både patienten og lægen. Vores afhængighed af netop olien skyldes, at vores samfunds nuværende organisering og funktionalitet i høj grad bygger på netop oliens unikke karakteristika som flydende brændstof, dens exceptionelle energi-tæthed, dens relative lettilgængelighed og dens kemiske muligheder til fremstilling af en lang række stoffer og materialer. Vi kender for nuværende ingen energialternativer, som umiddelbart kan overtage oliens plads i forhold til anvendelighed, producerbar mængde og energiøkonomisk tilgængelighed. Derfor udgør et fald i olieproduktion ikke bare en trussel for åbenlyse sektorer som transport og petrokemi, men en systemisk risiko for hele samfundets trivsel og vækst. Peak Oil Udtrykket Peak Oil betegner dét, at et oliefelts produktionsmaksimum er nået, hvorefter udvindingen fra pågældende felt fremover vil falde mere og mere indtil det punkt, hvor der

ikke længere produceres derfra; - enten fordi det ikke er økonomisk rentabelt pga. stigende udgifter ved udvinding af den sværere tilgængelige olie, - eller fordi det energimæssigt er en tilsætningsforretning at udvinde derfra, da produktionen kræver større energimængde end feltet giver adgang til i form af udvundet olie.

Peak Oil kan, ud over at betegne ét oliefelts produktionstoppunkt, også betegne en hel gruppe af lokale oliefelters sammenlagte produktions-peak. Ligeledes kan Peak Oil betegne, at den sammenlagte produktion fra alle verdens oliefelter har nået toppunktet – og dét er der en lang række eksperter, der er overbeviste om nu er tilfældet. Det skyldes, mener de, at fund af nye felter samt produktionsforøgelse i felter, hvor det endnu er muligt, ikke kan erstatte tilbagegangen i produktionen fra verdens øvrige felter. Samlet set fører det til et år for år tiltagende globalt fald i produktion, hvilket kan få voldsomme konsekvenser.

Et positivt nettoudbytte Det traditionelle landbrug var i årtusinder samfundets primære kilde til energi. Landbruget tilvejebragte en større mængde energi, end der blev brugt i bestræbelsen derpå, og genererede således et positivt nettoudbytte. Energiinvesteringen kom fra menneskers og dyrs muskelkræfter, der igen kom fra mad, der et eller flere led nede af fødekæden kom fra solens energi optaget af planter gennem fotosyntesen. Var bonden arbejdsom og dygtig til at forvalte og økonomisere med sine ressourcer, blev nettoenergioverskuddet (i form af fødevarer) højt nok til, at han, ud over at ernære sig selv, sin familie og sine husdyr, også kunne sælge af sin produktion, så han kunne købe varer fremstillet af andre. Men overskuddet var sjældent stort. Ikke mange mennesker kunne brødfødes ved det nettoenergioverskud, der var resultatet af den enkelte bondes arbejde i det førindustrielle landbrug. Solskin fra for længe siden Da det derimod med oliens og maskinernes indtog blev muligt at udføre jordarbejdet induG R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

strielt, blev produktionen af fødevarer pr. bonde og pr. areal markant øget. Sprøjtemidler, fremstillet af oliebestanddele, fjernede effektivt skadedyr og konkurrerende vækster, og kunstgødning, baseret på naturgas [note 3], sikrede afgrøden rigelig næring til væksten uden tidligere tiders omfang af arbejde for bonden med at pleje jordens næringskredsløb med blandt andet sædskifte og husdyrgødning. Indførelsen af fossilbrændstofdrevne maskiner lettede også det fysiske arbejde og øgede det areal, den enkelte bonde kunne dyrke. Med den Grønne Revolution, som udbredelsen af denne industrielle petro-kemiske landbrugsmetode kaldes, steg udbyttet på verdensplan så meget, at det tillod en eksplosion i befolkningstilvæksten. Siden udvindingen af den fossile olie begyndte for 150 år siden, er vi blevet omtrent seks gange flere mennesker i verden. Dette skyldes dog ikke, at landbruget nu tilvejebringer en større energimængde, end det forbruger i bestræbelsen derpå – tværtimod. For hver 1 fødevarekalorie vi får adgang til, benytter vi til fremstillingen 6-10 kalorier fra olie og naturgas, som i bund og grund er fossile rester af organismers optag af solenergi for millioner af år siden. Vi har dermed gjort os meget afhængige af en fortsat rigelig adgang til billige fossile kalorier. Fossil energi har gjort det muligt at tilvejebringe flere kalorier pr. person til et større antal mennesker ved dyrkning af mindre landareal og ved anvendelse af mindre arbejdskraft. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

handle på deres vegne før eller siden blive tildelt en forhandler, der hedder realiteterne. Med udsigt til omfattende udfordringer er der brug for en

En fedtsugning, der fjerner 10 kg delle-fyld, giver efter forarbejdning omkring 3 liter flydende brændsel, nok til en søndagsudflugt i bilen på hele 60 km. Dette er dog, for de fleste, nok ikke muligt hver søndag. Produktion af bioetanol, til erstatning af olie som flydende brændstof, har et ringe EROI og lægger beslag på store landbrugsaealer med muligt fald i fødevareproduktion og stigende fødevarepriser til følge. Vi kan stå over for valget, om vi vil spise eller køre.

Jagten på udbytte har udbyttet jorderne Det industrielle landbrugs systematiske og intensive brug af tunge maskiner, kunstgødning og sprøjtegifte har imidlertid efterladt jorderne i betydeligt ringere stand til at give et godt høstudbytte uden brug af den industrielle metode. Det mangfoldige liv i jorden (bl.a. regnorme, insekter, svampe og mikroorganismer), som tidligere sørgede for rig næringsomsætning, porøsitet, iltning og vandholdighed, har haft meget ugunstige leveforhold under de for dem dødbringende kemiske påvirkninger fra sprøjtningerne med pesticider (mod skadedyr), fungicider (mod svampe) og herbicider (mod ukrudt). Også kunstgødning og overdreven gylletilførsel er så stærke varer, at det har skadet det øvre jordlags gavnlige organismer. Endvidere har kørslen med tunge maskiner pakket jorderne så hårdt sammen, at gennemtrængeligheden for ilt, vand og næringsstoffer er mindsket,

samt at planternes rødder hæmmes i væksten. I bestræbelsen på, gennem maskinel og kemisk totalkontrol at øge udbyttet af jorden, tilstræbes, at den fungerer som et sterilt og gødet trækpapir på linje med vattet i en bakke karse. Dette har medført et svind i jordens muld og humusandele, og livet i jorden er sat alvorligt tilbage. Det industrielle jordbrug har således forringet jordkvaliteten og derved nedsat det mulige høstudbytte ved brug af en ikke petrokemisk landbrugsmetode i fremtiden. Et fald i adgang til fossile kalorier kan derfor medføre, at det efterindustrielle jordbrug vil være i stand til at producere færre kalorier end det førindustrielle jordbrug, til en en nu meget større befolkning. Omstillingsfesten er begyndt Peak Oil vil uafvendeligt ændre vores måder at leve på. Mange vil måske føle en stærk uvilje til forandring. Men de, som fastholder, at deres livsstil ikke er til forhandling, vil til at for-

tilpasning til de nye forhold. Det kan være en stor hjælp og inspiration, at der rundt omkring er omstillingsinitiativer i gang, - at der er udtænkt og iværksat koncepter for, hvordan man omstiller lokalsamfund og byer til større grad af selvforsyning og modstandskraft overfor manglende stabilitet på forsyningslinjerne af fornødenheder. En forudsætning for succes vil fx ofte være gennemførelse af en lokalt planlagt energiforbrugsnedtrapning, så vedvarende energikilder, med deres betydeligt lavere energioutput, kan indfri behovet. Man kan med fordel engagere sig i eller hente inspiration fra sådanne omstillingsprojekter, som fx Transition Townbevægelsen. Men der er også en del man selv straks kan gøre. Tag sagen i egen hånd og planteskeen i den anden Måske er det netop i dette forår, at man med inspiration fra fx Bonderøven eller Camilla Plum skal øge sin selvforsyningsgrad ved at opdyrke græsplænen eller et stykke lånt jord. Ud over at øge fornøjelsen og forsyningssikkerheden kan økonomi måske også motivere. Hvordan ville en stigning i fødevarepriserne på 30 % påvirke din økonomi? Og hvad med 50 % - eller en fordobling, eller …? Selv at dyrke en del af familiens mad kan bidrage betydeligt til husholdningen og til øget viden og glæde for voksne og børn.

Se næste side hvordan du kan komme igang

I gang med havebrug! Dobbeltgravede trædefri bede Løs jord holder et mere optimalt vandindhold end kompakt jord, er lettere at vedligeholde, kræver mindre arbejde og giver et større afgrødeudbytte. Placér bedet i sollys. Bredden af bedet bør ikke være større end, at der kan sås, luges og høstes, uden at trædes i bedet. De fleste vil kunne række 60 cm ind i bedet og hvis det kan tilgås fra begge sider, fås en samlet bredde på 120 cm. Én gang etableret skal bedet ikke graves igen, når blot jorden ikke trædes sammen. Etablerings metode: Grav i et spadestiks dybde en 30 cm rende på tværs af bedets brede, og læg jorden uden for bedet. Løsn jorden i bunden af renden med en greb. Fjern eventuelle sten og rødder. Grav endnu en stribe jord af ved siden af den første og læg den omvendt og løsnet oven i første rende. Græstørv fjernes eller lægges med rødderne opad. Løsn jorden i den nye rende. Fortsæt på samme måde i bedets fulde længde. I den sidste rende lægges jorden fra første rende. Derefter kultiveres og rives.

•

• •

Sædskifte Ved sædskifte rokerer afgrøder årligt fra det ene bed til det næste, så den samme plantefamilie ikke vokser på samme

sted oftere end max hvert 4. år. Derved mindskes ophobningen af artstilpassede sygdomskim og skadedyr i jorden, og man hindrer mangelsymptomer som følge af udpining af afgrødespecifikke næringsstoffer. Et sædskifte for ét bed kan fx se ud som på listen her nedenfor. Hvis køkkenhaven inddeles i 4 dele, så starter hvert bed med hver sin gruppe planter fra listen herunder. Året efter rokerer alle plantegrupperne til et nyt bed og så fremdeles således, at der går 4 år imellem, at et bed har besøg af samme plantegruppe. 1. år - kartofler 2. år – bælgplanter (ærter, bønner) og kål 3. år – majs, agurker, græskar, squash, salat 4. år – rodfrugter, løg, porrer, persille Pleje At komme ukrudt til livs er lynhurtigt klaret, hvis bedet gås igennem med hakkejernet en til to gange ugentligt, så ukrudtet tages, mens det kun er få millimeter højt. Ved en senere indsats kræver det et langt større arbejde. Lad ukrudtet ligge, så det omsættes naturligt. Vand efter behov. Fjern manuelt eventuelle

skadedyr fra planterne eller skyl dem af med koldt vand. Kompost Ideen med kompostering er at producere næringsrigt og jordforbedrende materiale til bedene. Dette gøres ved i en bunke eller beholder at lægge plantemateriale fra haven og grønt affald fra husholdningen (kun rå utilberedte dele) samt eventuel husdyrgødning. Materialet gennemgår en naturlig nedbrydningsproces. Den varetages af en vrimmel af større og mindre organismer. Når materialet efter 1-2 år er velomsat, spredes det ud i bedene. Det øger humusandelen i jorden, hvilket virker befordrende på regnormenes muldproduktion, jordens struktur og frugtbarhed – dens evne til at ernære afgrøderne. Gødning Velomsat kompost tilfører årligt jorden ny næring. Grøngødning, der i efteråret sås som efter-afgrøde, fastholder og hindrer udvaskning af næringsstoffer fra jorden hen over vinteren, samt tilfører ny næring - hvis det er en bælgplante – ved at optage nitrogen fra luften. Om foråret hakkes grøngødningsplanterne ned i jorden og gøder senere afgrøderne.

Frøavl Fremdyrkning af frø fra egne afgrøder sikrer kommende års fødevareforsyning. Ved frøavl skal forældreplanterne være frøfaste for at give egnet frømateriale. Brug derfor ikke F1 frø (ofte markeret på frøposen) som er krydsninger, der i følgende generation giver et broget resultat. Nogle plantearter blomstrer som ét-årige, andre skal være to år (heraf behøver nogle frostfri overvintring og må genplantes) og andre igen er flerårige. Frø bør fuldmodne på planten og efterfølgende opbevares tørt, køligt og mørkt for optimal bevaring af spireevne. Søg yderligere oplysninger Ovenstående er kun en skitse til at komme i gang på. Lad dog ikke et virvar af informationer og modstridende råd afskrække dig. Gør praktiske erfaringer, øvelse gør mester, også hvad havebrug angår. Jordbundstyper er forskellige, - lær din at kende. www.havenyt.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Siden 1982 er der hvert år udvundet mere olie fra undergrunden, end der er fundet nye forekomster. Kilde: Colin Campbell, ASPO Ireland www.energybulletin.net/primer.php Ifølge en prognose lavet af ASPO (Association for the Study of Peak Oil&Gas) topper verdens olieproduktion omkring 2010. Frem til 2020 kan en forøget gasproduktion delvist kompensere for faldet i olieproduktionen.

ENERGIEN

Energi = Arbejdskapacitet Energi kan forstås som et udtryk for arbejdspotentiale. Energiens spilleregler Termodynamikkens love opstiller energiens spilleregler. Ifølge disse kan vi ikke skabe eller destruere energi, kun forandre dens form. Når energiens form forandres, spredes en andel af energien som varme, hvilket for en praktisk anvendelse er at betragte som et tab af anvendelig energi. EROI Energy Return On Investment – angiver forholdet mellem en udvundet energimængde og den energimængde, der er investeret til udvindingen. Det kræver energi at skaffe energi. For at en energiproduktion er energimæssigt rentabel, må energihøsten være større end den energimængde, der anvendes for at tilvejebringe den pågældende mængde energi. Økonomi i et energiperspektiv Økonomien drives af energi. Al økonomisk aktivitet G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

involverer energiforbrug. Økonomiske aktører kan inddeles i to grupper: Energi netto-producenter, som producerer mere energi, end de forbruger (det førindustrielle landbrug, fossil olieudvinding, vindmøller, m.fl.) Energi netto-konsumenter, som forbruger mere energi, end de producerer (industrialiseret landbrug og fødevaredistribution, industri, servicesektor-jobs, m.fl.) – Hvis ikke nogen eller noget producerer tilstrækkeligt energioverskud, kan energi-nettokonsumenternes aktivitet ikke opretholdes.

•

OLIEN

Oliens energitæthed Energien i en tønde olie er i stand til at udføre et arbejde svarende til ca. 10.000 mandetimers fysisk arbejde – en tønde olie koster på markedet i dag omkring 100 $, altså 500-600 kr. – den løn, som modsvarer 2-5 timers manuelt arbejde. Uden olien til at gøre arbejdet, ville en hel del arbejde ikke blive udført.

Kontakt til artiklens forfattere: Henrik Ryan: henrikryan@gmail.com Mads Ville Markussen: mvil@risoe.dtu.dk Danmark og olien Danmarks olieproduktion peakede i 2004 [note 4] Danmark bliver energinettoimportør i 2012

• •

LITTERATUR

laus Illum: Om-tanke. K Ved vendepunktet ved vækstens grænser. Forlaget Bios 2009. Richard Heinberg: The Party’s Over. New Society Publishers 2005. The Post Carbon Reader. University of California Press 2011.

FILM

www.havenyt.dk www.gronhverdag.dk /sidste_olie.pdf

Kampen om den sidste olie

http://transitiondenmark. ning.com Transition Town bevægelsen i Danmark

www.gronhverdag.dk /GH2_2010.PDF - s. 6 om Jordens Muld

- s. 12 om Transition Towns

NOTER

[1] www.ukerc.ac.uk/support/ Global%20Oil%20Depletion [2] www.netl.doe.gov/publications/ others/pdf/Oil_Peaking_NETL.pdf

• A Crude Awakening • The Oil Crash • A Farm for the Future

[3] Kunstgødning – Nitrogen

LINKS

produceres ved hjælp af Haber-Bosch

www.klausillum.dk www.klimadebat.dk www.peakoil.net

Association for the Study of Peak Oil & Gas

www.theoildrum.com www.appgopo.org.uk

Tværpolitisk Peak Oil gruppe i det engelske parlament

www.energybulletin.net

(kvælstof) er nødvendig for planters vækst og indgår derfor i kunstgødning. Nitrogenkunstgødning processen, en metode til fiksering af nitrogen fra luften ved hjælp af store mængder naturgas [4] www.ens.dk/da-DK/Info/ TalOgKort/Statistik_og_noegletal/ Aarsstatistik/Documents/ Grunddata09.xls - Oversigt over energikilder og energiforbrug i Danmark siden 1975

H elene H jort K nudsen Arkitekt maa. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Byen har brug for madsteder Byens borgere er afhængige af daglige forsyninger af store mængder mad 80 % af danskerne bor i bysamfund. Og de af os, der bor i de store byer, køber det meste af vores mad i supermarkeder, hos grønthandlere og slagtere, som hver dag får leveret friske forsyninger af fødevarer. Men de færreste af os tænker over, at det er en omfattende logistisk opgave at forsyne byerne med mad.

ringsarealer eller byggegrunde

Fortrængt forhold til mad

forhold til den mad, de spiser.

i mængder, som er nøje afpasset

adgang til frisk mad uden

velige varer. Fødevarerne embal-

Æg direkte fra hønen. Æbler,

kan omdannes til midlertidige haver med frugt og grønt. Og i byens randområder kan der

være kolonihaver og skolehaver. Æg fra hønen, æbler fra træet Carolyn Steel kalder sin vision om en bedre by for ’Sitopia’

ikke at forveksle med Utopia. Begrebet stammer fra det græske ’Sitos’ for Mad og

’Topos’ for Sted. ’Sitopia’ er en by, hvor borgerne har et nært

Hver dag fragtes mad ind til byen

Hvor der er steder i byen med

det forhold, at det er letfordær-

forarbejdning og indpakning.

leres med hensyntagen til, at de

blommer og kirsebær fra

træet. Friske krydderurter i

er skrøbelige at fragte og sarte

Foto: Kbh’s skolehaver

kulde, varme og fugt. Vi tager det

var levende centre, hvor byens

Viden om mad tættere på

syninger. Men glemmer, at vores

udvekslede nyheder og sladder.

giver byboerne en forståelse af

mængder emballage og lange

mødesteder på samme måde,

på bordet. Vi fortrænger også

familiens. Netop det at samles

på stadigt mere fabrikslignende

retur i byerne, hvor flere og flere

som ingen vil kendes ved. Eller

på farten. Og Carolyn Steel peger

hjælp af store mængder kemi.

koder tabt. Det at samles om

Byen er formet af mad

tionelt været stedet, hvor man

Carolyn Steel beskriver i sin bog

socialisere. Der er brug for flere

overfor stød og påvirkning af

for givet, at der altid er friske for-

borgere hver dag mødtes og

madforbrug forudsætter store

Hvor markederne var byens

transportveje, før maden lander

som bordet og måltidet er

det forhold, at maden produceres

omkring et måltid er også på

farme i et ’udkantsdanmark’,

af os indtager måltidet alene og

på kolossale farme i USA, med

på, at derved går vigtige sociale bordet og måltidet har tradi-

Arkitekten og byplanlæggeren

lærte at dele, at konversere og

’Hungry City’, hvordan byerne før

’madsteder’ i byen, mener hun.

industrialiseringen var formet af,

at fødevarerne skulle transporte-

’Madstederne’ er byhaver, som

naturen, der rækker ud over den æstetiske. En forståelse, der kan bidrage til, at vi kræver bedre

fødevarer og sundere produktion af mad. Det er også mødesteder,

potter. Tomatplanter op ad lune

solbeskinnede mure og højbede med ærter. Madstederne er

mødesteder, hvor beboerne

i en opgang mødes omkring

det at nippe tomatplanter eller

tørre æbler og lave saft. Steder, hvor nye fællesskaber opstår.

hvor vi genfinder en forståelse

Carolyn Steel besøgte

vi er fælles om, og at maden skal

den 1. marts, hvor hun talte

af og viden om, at mad er noget, være levende og vitaliserende. I byhaver og gårdrum skal der

være en større rigdom af spiselige urter og frugter, så byens

børn får viden om, at tomater er

udstillingen Hungry Planet

ud fra bogen ’Hungry City’. Læs mere på

www.HungryPlanet.dk.

rødere og sødere, når de har fået

Udstillingen er arrangeret

bælgen smager bedre end dem

Christianshavn og fortsætter

sol, og at friske ærter direkte fra på frost. Ubenyttede parke-

af Miljøpunkt Indre By-

frem til den 27. marts 2011.

res ind til byens markeder, som

Se s. 30 om kommende arrangementer

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

J anus J uell - S undbye cand. comm. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Hvad er der bag mærkerne?

Behov for bedre mærkningsordninger

De mange forskellige organisationers mærker er svære at holde styr på, for hvad betyder de alle sammen? Det er meningen, at mærkerne skal vejlede forbrugeren til et mere miljøvenligt forbrug. Men hvilke krav lever produktet så egentlig op til, og hvilke informationer får vi rent faktisk ud af mærkerne?

og ’det mindste af to onder’.

til 4,5 % af i alt 4.744 produkter.

som at fødevarerne er CO2-

overtrådte mere end 99 % af de

men bedrøveligt langsomt.

flavonoider, antioxidanter,

Hvad fortæller mærkerne ikke?

fremhævelse af uvæsentlige

alle de mange forhold om

grønne anprisninger på en lille og

om, har Miljøpunkt Indre

det samlede billede. I 2009 var der

med udstillingen Hungry Planet

produkter, som ikke overtrådte

forslag til ikoner for alt fra trans-

synder. I 2010 var andelen steget

Ved den første opgørelse i 2007

undersøgte produkter mindst én

Så det går den rigtige vej,

af de syv greenwashing-synder.

Bedre mærkningsordning

1 % af produkterne korrekt om,

mærkningen af varer, kan i nogle

Således informerede mindre end hvordan og i hvilken udstrækning de var grønne. Næsten halvdelen af de observerede tilfælde

af greenwashing faldt under

kategorien ’Hidden trade-off’,

For at gøre opmærksom på

ting – det, at man baserer sine

varerne, vi gerne vil vide mere

for helheden uvæsentlig detalje i

By-Christianshavn i forbindelse

kun 2 % af de 2.739 undersøgte

udarbejdet en planche med

nogen af de 7 greenwashing-

Vores manglende viden om

tilfælde vise sig at være en fordel for fabrikanter, der forsøger

at fremstå grønnere, end de i

virkeligheden er. En ikonbaseret

mærkningsordning med symboler kunne gøre informationerne

lettere tilgængelige for dem,

der gerne vil være milljøvenlige

forbrugere. Vi vil gerne vide, om

tomaterne er dyrket i et opvarmet drivhus, om produktet indeholder

genmanipulerede råvarer, eller om fisken er fra et dambrug. Det kan

også være positive informationer,

neutralt dyrkede eller indeholder omega-3 eller kostfibre. Med et ikon for eksempelvis transport

kan et skib, et fly eller en lastbil vise transportformen med en

’større eller mindre end’ indikation af, hvor mange kilometer produktet er transporteret.

Mange faktorer, der påvirker

miljøet, er producenterne ikke

pålagt at oplyse om, såsom hvor

langt varen er blevet transporteret, om den er dyrket uden jord,

eller der er brugt kunstgødning.

Selvom vi som forbrugere ønsker grønnere produkter, har vi ikke

en jordisk chance for at vurdere varerne, før vi oplever en mere

gennemsigtig mærkningsordning.

portafstand til en angivelse af, om varen er produceret i drivhus, eller om der er brugt kunstvanding

ved dyrkning. Planchen er tænkt som en øjenåbner omkring

alle de ting, vi ikke ved noget

om, når vi køber en fødevare. Greenwashing af varer

På trods af mærkernes officielle karakter er der en risiko for, at

den mærkning produktet har, er fejlagtig eller mangelfuld.

Organisationen TerraChoice har

i nogle år undersøgt produktan-

prisninger for grønne produkter i USA og Canada og har foreløbig

udgivet tre udgaver af rapporten Seven Sins of Greenwashing.

De inddeler overtrædelserne i 7 kategorier: ’fremhævning af

uvæsentlige ting’, ’manglende

bevis’, ’uklarhed’, ’falsk mærkning’, ’manglende relevans’, ’urigtighed’

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

www.terrachoice.com

BO ELBERLING d r. s c i e n t . , p h . d . o g p r o f e s s o r i m i l j ø g e o k e m i v e d I n s t i t u t f o r G e o g r a f i o g Geologi,Københavns universitet samt ved universitetscentret på Svalbard.

Permafrosten tør – hvad ved vi om bidraget til det globale drivhusgasbudget?

Permafrosten i Nordøstgrønland tør omkring 1 cm om året. Modelsimuleringer tyder på, at yderligere 10-30 cm vil tø de næste 70 år. Det er velkendt, at der kan frigives både kuldioxid (CO2) og metan (CH4) når permafrostlag tør. Nye forskningsresultater dokumenterer, at permafrost under optøning kan give anledning til en overraskende høj produktion og potentiel frigivelse af både CO2 og CH4, men også lattergas (N2O), som regnes for en 300 gange kraftigere drivhusgas i atmosfæren end CO2.

Permafrostens karakteristika Permafrost er jordlag og sedimenter (aflejringer), som forbliver frosne mere end 2 år i træk. Aktivlaget er den øverste del af jordmiljøet, som tør hver sommer. I arktiske områder med såkaldt kontinuerlig permafrost kan tykkelsen af permafrosten være flere hundrede meter. Permafrosten indeholder store mængder af organisk stof, fordi puljen er opbygget over flere tusinde år. Puljen kan være særdeles stor, hvor gamle overfladelag med organisk materiale er blevet begravet af vind- eller vandaflejrede sedimenter. På den måde kan overfladenære lag med tiden blive en del af permafrosten. Dertil kommer, at puljen af organisk stof kun langsomt omsættes under de generelt kolde forhold i Arktis. Når permafrostlag tør, er det veldokumenteret, at organisk stof kan omsættes, og kulstof kan frigives som både kuldioxid og metan.

Men undersøgelser af kvælstof (herunder lattergas) mangler derimod, bl.a. fordi tidligere studier har vist, at kvælstofomsætningen er ganske ringe i aktivlaget, – men hvad med i permafrosten?

Figur 1. Permafrostens udbredelse på den nordlige halvkugle.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

2A: Her ses sporadisk permafrost som en isoleret mindre bakke fra det nordlige Norge

Permafrostens udbredelse og typer Permafrost er udbredt, hvor den årlige middeltemperatur ligger under smeltepunktet i mindst to år i træk. I praksis betyder det en gennemsnitlig årlig lufttemperatur på omkring −2°C eller koldere. På den nordlige halvkugle svarer det til, at omkring 25 % af alle landområder er mere eller mindre præget af permafrost. Størstedelen af dette areal findes i det nordlige Alaska, Sibirien, Grønland og Canada (figur 1). Men permafrost findes også på større bjerge i hele verden som f.eks. Mount Kenya, Kilimanjaro, Ruwenzori og på højsletterne i Tibet. 3 hovedtyper Det findes mindst tre hovedtyper af permafrost: sporadisk, diskontinuerlig og kontinuerlig permafrost . Disse typer er defineret ud fra hvor meget permafrost, der befinder sig i et givet stort område. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

Sporadisk permafrost findes i områder, som egentligt er for varme til at have permafrost, men hvor lokale forhold medfører, at der alligevel findes isolerede områder med permafrost. Sådanne områder findes typisk knyttet til lavbundsjorde, f.eks. kær og findes udbredt i bl.a. Nordskandinavien (Billede 2A). Diskontinuerlig permafrost er områder med udbredt permafrost, men som er afbrudt af områder, hvor der ingen permafrost er. Områderne med diskontinuerlig permafrost har en typisk jordtemperatur mellem -2 og -6 °C. Kontinuerlig permafrost er karakteriseret af store og sammenhængende områder med permafrost. Jordtemperaturen for områder som har kontinuerlig permafrost er typisk lavere end -6 °C. Den kontinuerlige permafrost findes under vidt forskellige vegetationstyper. Billede 2B og C viser dels et eksempel på våd og frodig

2B. Kontinuerlig permafrost fra kærområder i Zackenberg i Nordøstgrønland

vegetation ved Zackenberg i Nordøstgrønland og dels et eksempel på mere golde forhold i det nordlige Grønland. Tykke forekomster af permafrost findes bl.a. i Nordgrønland. Den nedre grænse for permafrosten er betinget af den geotermiske opvarmning (varme fra jordens indre). Vegetation og landskaber Områder med permafrost er desuden kendetegnet ved særlige landskabsformer, som er betinget af fryse-tø-processer. I det følgende er to mere almindelige former beskrevet. Hvor terrænet hælder, vil der ofte findes flydejord (såkaldte solifluktionslober) dannet ved en kombination af frosthævning og efterfølgende optøning af det øverste jordlag, som så kan flyde ned over lavereliggende frosne lag. I mere flade områder findes bl.a. polygonjorde, en landskabsform hvor jordoverfladen

er domineret af et geometrisk og oftest polygonalt (mangekantet) mønster. Denne landskabsform skyldes en opsprækning af det øverste jordlag ved udtørring, hurtig afkøling eller uensartet ophvælvning af jordoverfladen og kendes også fra Danmark som fossile rester fra tidligere istider, der i dag er fyldt op med sedimenter. Zackenberg i Nordøstgrønland Det er en flot oplevelse at nærme sig den grønlandske østkyst fra luften. Området, der adskiller havet og Indlandsisen, domineres af stejle og nøgne fjelde samt gletschere. Først lige inden man lander ved Zackenberg, dukker et mosaikagtigt landskab op bestående af både lavtliggende og fugtige kær, store ensartede tundraflader og helt vegetationsfrie afblæsningsflader. Denne rumlige variation afspejler landskabets morfologi og alder,

2C. Kontinuerlig permafrost fra områder næsten uden vegetation ved Citronen fjord i Nordgrønland.

jordmiljøets udgangsmateriale, klimaet, herunder eksponering af sol, sne og vand, og ikke mindst planternes tilpasning til de givne miljøbetingelser.

I Zackenberg kan man skelne mellem mindst 20 forskellige vegetationstyper, hvoraf mindst 10 kan skelnes på satellitbilleder. Højt oppe på Zackenbergfjeldet er planterne stort set fraværende, og jordbundsudviklingen tilsvarende begrænset. Puljen af kulstof og andre næringsstoffer i jorden er her betinget af et ringe input af organisk stof. På den mere jævne tundra dominerer den arktiske plante grønlandsk fjeldsimmer (dryas, også kendt som rypelyng) på de tørre og eksponerede dele, de såkaldte afblæsningsflader, mens kantlyng dominerer i de mere fugtige områder med et beskyttende snelag om vinteren. I lavninger og områder nedstrøms for permanente snefaner vil der være mere vådt store dele af sommeren, og her dominerer bl.a. kæruld.

Kombinationen af et højt vandindhold og højtliggende permafrost betyder, at der her ofte opstår iltfattige forhold i jordmiljøet. Organisk stof i denne iltfattige zone omsættes derfor kun langsomt og ufuldstændigt, så der dannes tørv. I alle dele af landskabet frigives kuldioxid fra jordmiljøet til atmosfæren. Herfra forbruges det til at indbygge kulstof i planter (via fotosyntesen). I de våde områder frigives desuden metan. Hvor hurtigt tør permafrosten? Hastigheden, hvormed permafrosten tør, kan vi vurdere ud fra observationer. I Zackenberg er tykkelsen af aktivlaget blevet målt ved vækstsæsonens afslutning siden 1996. Disse målinger viser, at aktivlagets tykkelse i gennemsnit øges med 0,9 cm per år. Denne forøgelse er kun et minimumsbud på hvor tykt et lag af permafrosten som tør. Det skyldes at permafrosten også består af is, som smelter ved en optøning hvilket

Borearbejdet ved Zackenberg i Nordøstgrønland sommeren 2008.

betyder at aktivlaget og optøet permafrostlag falder sammen efter optøning. Et bud på, hvor hurtigt permafrosten vil tø i fremtiden, kan fås ved at nedskalere de modelforudsigelser omkring klimaudviklingen, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har lavet for hele Grønland til området omkring Zackenberg. Disse modelresultater forudsiger, at middeltemperaturen om sommeren i 2080 er mindst 2-3 grader varmere end i dag. På baggrund af ovenstående prognoser, jordspecifikke karakteristika samt observerede jordtemperaturer og vandindhold har vi ved hjælp af en svensk model (CoupModel) beregnet, at tykkelsen af aktivlaget i Zackenbergområdet maximalt vil øges med 10-30 cm de næste 70 år. Variationen 10-30 cm knytter sig til, at en øget optøning er bestemt af jordtype, herunder i særlig grad variationer i vandindholdet, samt hvor meget lufttemperaturen stiger i fremtiden. Den

maksimale optøning forventes i de tørreste jordtyper. Når hastigheden af permafrostens optøning bliver mindre ved en fortsat opvarmning skyldes det, at der skal mere og mere varme til at tø dybere og dybere permafrostlag op. Øget kulstofomsætning og frigivelse af kuldioxid (CO2) For at kunne vurdere, hvordan en fremtidig optøning af permafrosten påvirker omsætningen af kulstof i jordmiljøet, er der indsamlet borekerner fra permafrostlag. Disse er efterfølgende blevet inkuberet, dvs. opbevaret i lukkede rør under konstant temperatur (2-5 °C) og tryk samtidig med, at frigivelsen af bl.a. CO2 løbende er målt. Det viser sig, at optøede permafrostprøver fra Zackenberg er lige så gode til at frigive CO2 som jordlagene i aktivlaget. Dele af permafrosten kan tilsyneladende frigive store mængder CO2 under optøning, formentlig fordi den indeholG R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Aktivlagets tykkelse måles i kærområde vha nedstik, august 2008

der begravede overfladelag og planter, der med tiden er blevet begravet af f.eks. vindaflejrede sedimenter. Men også i våde dele af landskabet er kulstof ophobet og kan omsættes så snart miljøforholdene er gunstige. Ved at måle frigivelsen af CO2 som funktion af vandindhold og temperatur i jordprøver i laboratoriet er der opnået et detaljeret kendskab til sammenhængen mellem ændringer i vandindhold og temperatur og så produktionen af CO2. Ved derefter at tage udgangspunkt i konkrete klimaforudsigelser er det muligt at forudsige, hvor hurtigt den organiske pulje vil blive omsat, samt frigivelsen af CO2 under en given optøning. Resultaterne viser, at den nuværende frigivelsesrate fra permafrostlag er meget begrænset i forhold til den mængde CO2, som produceres i aktivlaget. Men resultaterne viser også, at CO2 produktionen i permafrosten i fremtiden (frem til 2080) kan stige med G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Hvor vandløb eroderer sig ned i landskabet, er der nem adgang til permafrostlag.

en faktor 3-5 og alene øge den samlede CO2 frigivelse fra jordoverfladen med omkring 50 %. Det er uklart, i hvilket omfang denne øgede CO2 produktion vil kunne modsvares af et øget kulstofoptag i en øget plantevækst i Arktis. Mere nedbør øger metanfrigivelsen (CH4) Klimaforandringer handler ikke kun om temperatur. I områder, hvor nedbørsmængderne forventes at stige, vil dele af landskabet blive mere eller mindre vandmættet. Nogle planter er tilpasset sådanne forhold og vil trives, men omsætningen af kulstof i jorden vil ske langsomt og ufuldstændigt. Det betyder, at frigivelsen af CH4 vil stige. CH4 er en 25 gange kraftigere drivhusgas end kuldioxid. Vores målinger viser, at den potentielle produktion af CH4 i den øverste del af permafrosten er overraskende stor, og markant større end i bunden af aktivlaget. En væsentlig grund til denne overraskende

høje produktion af både CO2 og CH4 fra permafrostlag er et højt indhold af opløst kulstof, som frigives og omsættes, når isen i permafrosten smelter. Øget kvælstofomsætning og frigivelse af lattergas (N2O) Kvælstof (N) anses i mange arktiske økosystemer for at være en begrænsende faktor for plantevæksten. Det kom derfor som en overraskelse, at smeltevand fra permafrostlag kan indeholde betydelig mere opløst N end jordvand fra aktivlaget i Zackenberg. Især er indholdet af ammonium (NH4+) højt. Dette kan nedbrydes til nitrat og er en velkendt kilde til produktion af lattergas. For at undersøge lattergasproduktion og potentiel frigivelse, hvor jordlag drænes hver sommer, men vandmættes igen med smeltevand fra overliggende lag næste år, sattes et manipuleringsforsøg i gang. Disse forhold giver nemlig basis for omdannelsen af ammonium til nitrat og

nitrat videre til lattergas. Forsøget viser, at når en permafrostprøve tør, produceres der i størrelsesordenen 0,8 μg N2O i timen per kilo jord. Men når kernen i stedet for drænes og efter en uge vandmættes igen med det samme vand, så stiger den samlede frigivelse af N2O fra permafrostkernen med en faktor 20. Det bringer frigivelsen af N2O op i samme størrelsesordenen, som er målt i mange ikke arktiske landbrugsjorder og er markant højere end tidligere målt i arktiske områder. Konklusionen og fremtidige undersøgelser Denne artikel tager udgangspunkt i data, som viser, at permafrostlag i dag er under optøning, og at optøningen sker med op til 1 cm om året. Permafrosten består både af organisk-holdige jordlag, vand og luft. I jordlagene er der ophobet uomsat kulstof primært rester fra planter. Desuden findes der i samme lag mikroorganismer, der

Zackenbergelven er den største flod i området og giver anledning til flotte erosionsskrænter. Billedet viser en anden markant optøning af permafrost end den, som er direkte knyttet til en opvarmning. Langs kysten og i tilknytning til større floder ses nemlig en markant udvaskning af tidligere frosne lag, og der findes i dag stort set ingen viden om, hvilke rolle sedimenter og næringsstoffer, som vaskes ud til havet, spiller i de marine miljøer.

har overlevet nedfrysning og er klar til at omsætte kulstoffet ved en optøning. Omsætningen ses ved en øget frigivelse af kuldioxid (CO2), hvis der er ilt tilstede og som metan (CH4), hvis der ikke er ilt tilstede. Forholdet mellem CO2 og CH4 er vigtigt, fordi CH4 er en 25 gange kraftigere drivhusgas end CO2, selvom der er tale om samme mængder af kulstof. Problemstillingen kompliceres af, at CH4 kan omdannes til CO2. Fremtidige undersøgelser skal bl.a. tage udgangspunkt i optø-

ningsforsøg af lag fra både permafrosten og aktivlaget. Ilt i aktivlaget vil nemlig kunne bidrage til at CH4 omdannes til CO2. De indledende undersøgelser tyder på, at mikroorganismer i aktivlaget er effektive til at omsætte både kulstof og kvælstof, som er ophobet i permafrosten, men at mindre end halvdelen af den mængde CH4 og N2O, som dannes i nyoptøet permafrost, vil kunne frigives til atmosfæren.

I forbindelse med et studenterkursus ved Zackenberg og på Svalbard sommeren 2008 blev der udtaget permafrostkerner til nærmere analyse. Det er disse kerner, som nu giver anledning til helt ny viden om permafrosten. Ideen bag et kombineret forskningsprojekt og universitetskursus er udviklet i samarbejde med Professor Hanne H. Christiansen fra

UNIS, Universitetet på Svalbard. Projektet blev samfinansieret af Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram 20062008, det norske og danske forskningsråd, UNIS samt Zackenberg Research Station. Tak til GeoBasis for adgang til klimadata, og tak til Jørgen Hollesen og Birger Ulf Hansen for input til artiklen.

Bo Elberling E-mail: be@geo.ku.dk

GG RR ØØ NN HH VV EE RR DD AA GG 21 // 22 00 11 01

R asmus K jeldahl Direktør i Forbrugerrådet

www.fbr.dk

Bæredygtigt Forbrug Forbrugerrådets har vedtaget en ny strategi. Den har bl.a. som målsætning, at Forbrugerrådet skal fremme bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder. Det betyder, at Forbrugerrådet søsætter en lang række projekter og kampagner de næste par år, der skal være med til at sætte fokus på forbrugernes muligheder for at handle ansvarligt i hverdagen. Grønvask Det er ikke nemt at handle ansvarligt og bæredygtigt i hverdagen. Tag nu bare greenwashing, hvor virksomheder gør sig grønnere, end de egentlig er. Det er et stigende problem internationalt. Her i Danmark er der måske håb forude, for Forbrugerombudsmanden har lanceret sin vejledning for brug af miljø- og etiske budskaber i markedsføringen. Den skal sikre, at forbrugerne ikke udsættes for vildledning. Bad Company Award Eksempler på vildledning er talrige. Consumers International,

G R Ø N

H V E R D A G

21 // 22 00 11 10

som Forbrugerrådet er medlem af, gav i 2009 en række virksomheder Bad Company Award. Det var bl.a. Audi for at påstå, at dieselbiler er rene og grønne. BP fik prisen for at markedsføre sig på høje ambitioner om vedvarende energi og produktion uden at investere nævneværdigt i nogen af delene, mens EasyJet hævdede at selskabets fly er grønnere end en hybridbil. Der er også problemer i Danmark. Her er både Cimber, Statoil og Sydinvest blevet påtalt for grøn- vask. Og Forbrugerombudsmanden har flere sager liggende på sit bord, som gerne skulle blive afgjort snart. Nye retningslinier Den 21. januar offentliggjorde Forbrugerombudsmanden så et sæt nye retningslinjer, som virksomhederne skal overholde. Forbrugerrådet har sammen med 38 parter været med i forhandlingerne om vejledningen, siden arbejde begyndte i efteråret 2009. Den gamle vejledning er tilbage fra 1994, så det var på høje tid at få opdateret den.

Nye initiativer Det er dog ikke gjort med retningslinjer alene, selv om de er et skridt på vejen. Derfor vil målet om at fremme bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder også være at finde i den lange række af nye initiativer, Forbrugerrådet sætter i gang. Her er et lille udpluk af dem: Danskerne betaler rekordmeget for rigtigt mange produkter i hverdagen. Det skyldes blandt andet, at der mangler konkurrence. Derfor igangsætter Forbrugerrådet en kampagne med fokus på pris. Målet er at bidrage til lavere priser. Vi vil udvikle webbaserede beregnere for at kunne lave værktøjer, der kan styrke forbrugeren på markedet På bæredygtighedsområdet opnormerer Forbrugerrådet med en fuldtidsstilling i Forbrugerpolitisk Center. Det skal sikre, at vi kan lægge alle de nødvendige kræfter i at få sat fokus på de mange problemer, der er i hverdagen for forbrugere, der ønsker at leve bæredygtigt og socialt ansvarligt. For at støtte og markedsføre vores produkter laver vi i

•

• •

2011 en serie videopræsentationer af test og gode råd til vores nye hjemmeside. Det skal være med til at styrke forbrugerne i hverdagen, så de står godt rustet. Vi udkommer med testresultater og gode råd på mobile platforme. Det øger adgangen til og brugen af vores produkter, så de ikke kun kan benyttes under planlæggelsen af køb, men også under selve købet. Forbrugerrådet deltager i Københavns Kulturnat 2011 med bæredygtigt forbrug som tema.

•

Der bliver altså rig lejlighed til at møde Forbrugerrådet overalt der ude. Jeg håber, at rigtigt mange støtter op om vores arbejde, så forbrugerne viser, at bæredygtighed og socialt ansvarligt forbrug ikke kun er teori. Det er noget vi ønsker, og noget vi arbejder for.

Forbrugerombudsmandens vejledning mod grønvaskning kan findes på Forbrugerrådets hjemmeside, www.fbr.dk

•

T orben S trøyer J ensen Miljøsagsbehandler Natur & Miljø, Ringsted Kommune

Grøn affaldsfremtid i Ringsted Indsamling af grønt affald! Alle borgere i Ringsted Kommune skal sortere husholdningsaffaldet i grønt og gråt. I midten af 1990-erne traf byrådspolitikerne i Ringsted Kommune en beslutning om, at borgerne i kommunen skulle genanvende mere af husholdningsaffaldet. Det skulle blandt andet ske ved at udsortere det grønne affald til biologisk behandling. Det skete i forbindelse med indførelse af et nyt affaldssystem, som trådte i kraft i 1998, hvor borgerne nu skulle til at sortere deres husholdningsaffald i følgende fire fraktioner; papir, glas, grønt affald og gråt affald. Den grønne affaldsordning blev indført som en obligatorisk ordning for husstande med

fællesrenovation (etageboliger m.m.) og en tilvalgsordning for enfamiliehusstande. Tilvalgsordningen fik imidlertid en blandet modtagelse hos borgerne, og opbakningen blev ikke så stor som forventet. Derfor blev ordningen efter nogle år ændret til en obligatorisk hjemmekomposteringsordning, hvor samtlige enfamiliehusstande fik udleveret en kompostbeholder. Hjemmekomposteringsordningen blev derimod en kæmpestor succes. Grønt affald i papirposer Indsamlingen af det grønne affald fra husstande med fællesrenovation fortsatte imidlertid, og den fungerer på bedste vis her i 2011. Ordningen dækker godt 5.000 husstande, og borgerne afleverer det

grønne affald i containere eller plastbeholdere, alt afhængig af bebyggelsernes størrelse. Det grønne affald afhentes hver 14. dag. Det unikke ved indsamlingen i Ringsted er, at det grønne affald skal opsamles i enkeltlags papirposer i køkkenet. Hver husstand modtager 180 poser om året, dvs. at en papirpose rækker til to dage. Uden på posen er Ringsted Kommuens sorteringsvejledning trykt således, at den altid er ”lige ved hånden”. Ringsted Kommune leverer det grønne affald til Bio-Vækst´s kombinerede bioforgasningsog komposteringsanlæg i Audebo, nord for Holbæk. Der er flere årsager til, at Ringsted Kommune har valgt papirpose-løsningen. For det første er det vigtigt at

signalere over for borgerne, at den grønne fraktion - om nogen - skal være en ren fraktion, og det gøres ved at emballere det grønne affald i en papirpose. For det andet giver denne signalværdi en så god ”råvarekvalitet”, at materialet kan tilføres komposterings- og bioforgasningsprocessen direkte, uden forbehandling og plastsortering. For det tredje suger papirposen en del fugt fra det grønne affald, ligesom der sker en væsentlig fordampning fra affaldet, både i køkkenet og i containeren, inden affaldet indsamles og transporteres. Endelig har papiret en positiv effekt som struktur-materiale i behandlingsprocessen. Tilbagemeldingen fra behandlingsanlægget er, at sorterings-

Containeren er tør i bunden når grøntaffaldet

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

kvaliteten af det grønne affald fra Ringsted Kommune er i top.

tentiale ude i hus-standene med fællesrenovation.

Mere grønt affald skal indsamles Ringsted Kommune har gennemført brugerundersøgelser på affaldsområdet. Af besvarelserne fremgår, at langt størstedelen af borgerne kender til kravet om, at de skal udsortere det grønne affald, ligesom de giver udtryk for, at de også gør det.

Det andet spor omhandler enfamiliehusstandene. Byrådet har netop besluttet, at der skal indføres et helt nyt affaldssystem i efteråret 2012 for denne gruppe, og indsamling af det grønne affald blev debatteret i stor stil i den indledende proces. Den endelige beslutning blev, at det nye affaldssystem i første omgang skal have indsamling af grønt affald med som en mulighed, systemet skal være forberedt til at koble en grøn indsamling på, såfremt fremtidige lovkrav eller andre forhold taler for det. Med disse udfordringer og udmeldinger ser Ringsted Kommune positivt på fremtiden for det grønne affald.

På baggrund af denne viden ser Ringsted Kommune sine fremtidige udfordringer på området køre i to spor. For det første skal de positive indsamlingserfaringer anvendes til at gennemføre kampagner, der skal sikre en større mængde af grønt affald. Der er stadig et indsamlingspo-

er i papirposer

G R Ø N

Grønt affald TIL BEHANDLING I ET CENTRALT BIOGASKOMPOSTANLÆG Er fx: kød og fisk madrester brød grøntsager frugt blomster potteplanter teblade og kaffegrums med filter æggeskaller www.ringsted.dk/Borger/AffaldOgGenbrug/ Affaldsordninger/GroentAffald.aspx

Fotos: Erling Hansen

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

B jørn K assøe A ndersen Kommunikationsrådgiver for Solum Gruppen

Bio Vækst A/S bruger biogassen til at lave elektricitet, og den vil også kunne distribueres via naturgasnettet. På billedet ses driftsleder Carsten Mikkelsen. Foto: Solum Gruppen

Modtagelse af det grønne organiske husholdningsaffald. Foto: Solum Gruppen

Sjællandske borgere med i den globale affalds-elite ”En stor del af de sjællandske borgere er i den globale elite, når det gælder håndtering af bioaffald på en måde, der gavner både klimaet og miljøet.” Sådan siger Carsten Mikkelsen, som er driftsleder på komposterings- og biogasanlægget Bio Vækst A/S i Lammefjorden. Bio Vækst modtager i øjeblikket bioaffald fra husstande i 10 sjællandske kommuner. Carsten har ansvaret for at få det organiske affald omdannet til biogas og kompost med høj gødningsværdi. Anlægget, han bestyrer i Lammefjorden, er et af verdens første af sin art, hvor det i stor skala og med god økonomi lykkes at få kilde-

sorteret organisk affald bragt tilbage i et naturligt kredsløb. Vejen frem Ifølge klimaforsker og medlem af regeringens nu nedlagte klimakommission, professor Jørgen E. Olesen, er der mange gode grunde til at bioforgasse og kompostere organisk affald i stedet for at brænde det af. Jørgen E. Olesen, der også er medlem af FN’s klimapanel, vurderer, at afbrænding er en dårlig udnyttelse af ressourcerne, både ud fra et energimæssigt og biologisk perspektiv: ”Der er meget vand i det organiske affald, og det er ikke specielt fordelagtigt at brænde meget vand af. Ud fra et biologisk perspektiv har landbrugsjorden brug for at få både kulstof og

næringsstoffer tilbage igen. Det kunne måske ske via asken fra forbrænding, men her har vi ofte problemer med for højt indhold af tungmetaller og for dårlig udnyttelse af næringsstofferne.” Ifølge Jørgen E. Olesen er vejen frem, at håndteringen af bioaffald i langt højere grad bliver tænkt ind i det samlede energisystem og måden, vi håndterer ressourcer på: ”Når vi behandler affaldet i våd tilstand, får vi både en energigevinst i form af værdifuld biogas, og vi får lukket kredsløbet, så byerne igen begynder at sende næringsstoffer tilbage til landbrugsjorden,” sammenfatter han. Affaldssortering giver mindre CO2-udslip Det giver samlet set et bedre

CO2-regnskab at omdanne organisk affald til biogas og gødningsprodukter, end hvis det går til forbrænding. Derfor er det en rigtig god idé at indsamle og forarbejde det våde affald separat. Ud over det bedre CO2regnskab er der også en række øvrige fordele ved affaldssortering og separat håndtering af det våde affald: • Organisk affald leverer store mængder biogas, faktisk op til 10 gange mere pr. kg end gylle. Biogassen erstatter fossilt brændsel, og vil kunne distribueres via naturgasnettet. • Kompost binder store mængder kulstof (C’et i ”CO2”) og bringer det tilbage til jorden, hvor det er nødvendigt for muldens frugtbarhed, og hvorfra det kun frigives langsomt – i stedet for hurtigt G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

via forbrænding at ende som CO2 i atmosfæren. • Fosfor, der er en vigtig ingrediens i al slags gødning, bliver via komposten bragt tilbage til jorden i stedet for at blive brændt af. Klodens fosfor-ressourcer, som udvindes ved minedrift, rækker kun 50-70 år endnu, og udvinding koster dyrt i fossile brændstoffer. Allerede nu er priserne på fosfor steget voldsomt, og eksperter peger på, at fosformangel kan blive et lige så stort problem som klimaforandringer. • Frasorteret plastik og andet ikke-organisk affald er efter processen på Bio Vækst et væsentlig bedre brændsel end før, blandt andet fordi det ikke er vådt. El-biler er ikke nok I fremtidens energisystem er der brug for nye transporterbare energikilder, når de fossile brændstoffer slipper op. Professor Jørgen E. Olesen siger: ”Elbiler og batterier er undervejs, men de vil indtil vi-

dere kun kunne løse en mindre del af vores transportbehov.” Han påpeger, at de transporterbare energikilder har afgørende betydning: ”Noget af behovet vil kunne dækkes med brint lavet fra vindmøllestrøm, men det er langt mere fordelagtigt at lave brændstoffet direkte fra et biologisk materiale i stedet for at gå over el.” Med andre ord: Det våde affald fra byerne kan laves til biogas, der umiddelbart kan benyttes i transportsektoren, en løsning som allerede findes i Sverige. Biogas attraktiv ressource Ifølge Jørgen E. Olesen vil biogas fremover blive en yderst attraktiv ressource: ”I øjeblikket er der meget fokus på el, men i fremtidens samfund vil de højværdige brændstoffer være dem, som er nemme at transportere, det vil sige gas og flydende brændstoffer. Derfor skal vi efter min mening bruge affald og andet biologisk

BIOVÆKST

De 10 kommuner som som indsamler borgeres organiske affald og leverer det til BioVækst: Egedal, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted og Rødovre (forsøgsordning). Se video som viser hvordan affaldet bliver behandlet på anlægget. www.aikantechnology.com (engelsk) www.youtube.com/watch?v=rY5kgk6XJkA&feature=related (dansk)

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

materiale til at producere den type brændstoffer.”

Affald forberedes til kompostering og bioforgasning Foto: Solum Gruppen

Færdigkomposteret affald før frasortering af plastic. Foto: Solum Gruppen

SOLUM GRUPPEN

Solum Gruppen består af en række selskaber i Danmark, Norge og Sverige, hvis aktiviteter er baseret på håndtering og behandling af have-/ parkoverskud, biologisk affald, jord m. m. Solumgruppen yder rådgivning og behandling af organiske ressourcer fra alle dele af samfundet. Hvert år forædler og afsætter Solum Gruppen ca. 500.000 tons organiske restprodukter. www.solum.dk Grøn Hverdag planlægger besøg på Bio Vækst senere i år.

L ars A . C lark Biolog

Roundup konstateret i grundvand I slutningen af januar kunne vi læse i aviserne, at man igen har fundet det aktive stof i ukrudtsmidlet Roundup, glyphosat i drikkevandsboringer og grundvand på trods af, at Monsanto, den amerikanske jordbrugs- og kemigigant, der producerer stoffet, har lovet, at det ikke kunne ske. Igennem de sidste ti år har regeringen bebudet indsatser over for det høje forbrug af sprøjtegifte. I 2001 brugte landbruget ca. 3.600.000 kg sprøjtegifte og i 2009 var forbruget faldet til 3.270.000 kg, et fald på ca. 9 %, men i samme periode er det opdyrkede areal faldet fra ca. 2.926.837 ha til ca. 2.623.975 ha, eller et fald på næsten 11 %. Det vil sige, at der reelt er tale om en stigning i forbruget pr. hektar. Yderligere er det økologisk dyrkede areal steget fra 130.856 ha til i 2009 at være på 136.874 ha, – en stigning på 5 %. Det betyder alt i alt, at det konventionelle landbrug bruger stadig mere sprøjtegift. Nu kan vi konstatere, at stadig flere drikkevandsboringer lukkes, mens forbruget af sprøjtegifte de seneste år ligger på det højeste i 15 år, beregnet ud

fra, hvor meget der bruges pr. hektar. Ingen af den nuværende regerings bebudede indsatser er sat i værk, og der er lange udsigter til, at de bliver det. Regeringen har haft ti år til at gribe ind, men intet er sket: Regeringen • har bedt landbruget om at stoppe overforbruget, men intet er sket. • har bebudet en afgift på de skrappeste gifte, men intet er sket. • taler om at oprette beskyttelseszoner omkring vandboringerne, men intet er sket. • vil udlægge mere skov, blandt andet for at beskytte grundvandet, men intet er sket. • har indgået en aftale med landbruget om i gennemsnit kun at sprøjte 1,7 gange om året – faktum er, at der i gennemsnit sprøjtedes 2,6 gange i 2009. I 2006 udgjorde glyphosat, der er Roundup’s aktive stof, 1.000.000 kg eller ca. 33 % af det samlede forbrug af sprøjtegifte, og forbruget er steget siden da. Roundup er det mest anvendte herbicid (ukrudtsmiddel) i USA og resten af verden. Omkring 50.000.000 kilo anvendes alene på amerikanske gårde

og græsplæner hvert år, ifølge USA’s Evironmental Protection Agency, EPA. Laboratorieforsøg har vist, at Roundup indeholder ingredienser, der kan kvæle humane celler (Scientific American 23. juni 2009). De farlige hjælpestoffer Indtil nu har de fleste sundhedsstudier fokuseret på sikkerheden af glyphosatdelen, snarere end virkningen af den blanding af ingredienser, der findes i Roundup, den såkaldte cocktaileffekt. Cocktails har vist sig i mange tilfælde at være mange gange mere skadelige end de aktive stoffer alene. Roundup indeholder glyphosat og polyoxyethylenamin (POEA eller polyethoxyleret talgamin). Glyphosat er det stof, der slår ukrudtet ihjel. Det virker ved at blokere dannelsen af tre livsvigtige aminosyrer, der er byggestene for plantens proteiner. Glyphosat har kun i ringe grad vist skadevirkninger på mennesker. POEA er et stof, der nedsætter overfladespænding og herved fremmer planternes optagelse af glyphosat. Det er blandingen af de to stoffer, der tilsammen har en dræbende virkning på menneskeceller. De nye undersøgelsesresultater intensiverer debatten om de

Vandmanden her i Maglekilde i Roskilde spyr 10 l vand ud pr sekund fra en overfladisk kilde. Vandet kan ikke bruges til drikkevand på grund af for stort indhold af kvælstof, som siver ned fra overliggende jordlag.

andre bestanddele, såkaldte inerte (inaktive) ingredienser – dvs. opløsningsmidler, konserveringsmidler, overfladeaktive stoffer og andre stoffer, som fabrikanterne føjer til pesticiderne. Næsten 4000 inerte ingredienser er godkendt til brug af EPA. De nye undersøgelser viser, at Roundup’s andre bestanddele forstærker den giftige effekt på menneskelige celler - også ved langt mindre koncentrationer end dem, der anvendes i marker og haver. Nu kan vi så konstatere, at glyphosat siver ned i grundvandet og det på trods af, at Monsanto, som producerer Roundup, har hævdet, at det ikke kunne ske. Hvis man leder, vil man helt sikkert også finde flere end de 41 stoffer, der i dag analyseres for. (www.pesticidvarsling.dk) Den nye regering, der fremstår efter folketingsvalget senere i år, må som en af sine første opgaver tage landbrugets anvendelse af pesticider op til revision. Ser man på den nuværende regerings såkaldte frivillige aftaler med landbruget, må man konstatere, at landbruget ikke lever op til sit ansvar. Det er nødvendigt med lovgivning på området.

GG RR ØØ NN HH VV EE RR DD AA GG 21 // 22 00 11 01

Hvor længe kan vi få rent drikkevand op fra undergrunden? Land

GM - en bæredygtig teknologi? Genmodificerede afgrøder som Bt-majs, soja, raps, sukkeroer, kartofler har som fællestræk, at de er resistente over for Roundup. Dette bevirker, at de kun kan dyrkes med fordel, hvis man sprøjter med Roundup. Bt-majs har derudover fået indsplejset et gen fra en bakterie, der gør den giftig for skadeinsekter og en såkaldt antibiotikamarkør. Denne markør er et gen for resistens mod antibiotika, og bliver anvendt i udviklingen af genmodificerede planter. Genet for antibiotikaresistens indsplejses sammen med det ønskede resistensgen. Tåler planten det pågældende antibiotikum, er den også resistent mod f. eks. glyphosat. Forsøg har vist, at disse antibiotikamarkører kan overføres til andre planter, og at planternes resistens mod glyphosat også kan overføres til andre planter. I praksis betyder det, at man efter fem til otte år er nødt til at markedsføre nye gensplejsede planter og nye sprøjtemidler, hvis teknologien skal kunne bruges. Gener, der giver antibiotika-resistens og spredes i naturen vil også give resistente bakterier. Det er meget uheldigt, at bakteG R Ø N

H V E R D A G

21 // 22 00 11 10

% af total

Mio. ha 2002

Mio. ha 2009

USA

50.0

64.0

Argentina

16.8

21.3

Canada

6.1

8.2

Brasilien

12.6

Kina

3.0 2.2

2.2

Sydafrika

1.4

2.1

Indien

6.4

8.4

3.7

Australien

0.2

0.1

0.2

Andre

1.6

0.5

2.0

Totalt

100

ca. 59

134

Dansk industri betegner genmodificering af afgrøder som en bæredygtig metode. Det er nu meget svært at se bæredygtigheden i brugen af sprøjtemidler som Roundup. Det skal også her tilføjes, at der er problemer med selve gensplejsningsmetoden. Forsøg har vist, at de områder i DNA’et, hvor de nye gener sættes ind, har større betydning end før antaget. Se Grøn Hverdag nr. 1 2009 om epigenetiske reguleringer. Katastrofal udvikling Tabellen øverst på denne side viser væksten i arealer dyrket med GM-afgrøder på verdensplan. Danmarks areal er til sammenligning 4.309.400 hektar. Det areal, der i 2009 dyrkedes intensivt med GM-afgrøder, var altså hele 34 gange større. Globalt er det areal, der dyrkes med GM-afgrøder, steget fra 59 mio. hektar i 2002 til 134 mio. hektar i 2009, en stigning på

Kilde: www. gmo-compass. org/eng/agri_biotechnology/ gmo_planting

21.4

Paraguay

rier i jorden, hvor en genmodificeret afgrøde har groet, bliver resistente. Disse gensplejsede afgrøder kan ødelægge vores muligheder for at bruge antibiotika, når det virkelig er nødvendigt, idet resistensen kan spredes til bakterier, der inficerer dyr og mennesker.

Areal med GM-afgrøder

127 %. Alene værdien af såsæd er mere end fem milliarder dollars. Det er god business for Monsanto, som både sælger GM-såsæden og Roundup. De to afgrøder, der næsten udelukkende bruges sammen med Roundup, nemlig Bt-majs og soja, dyrkedes i 2009 i følgende omfang: • Majs 42 mio. hektar. Det svarer til ca. 10 gange Danmarks areal • Sojabønner 69 mio. ha. Det svarer til ca. 16 gange Danmarks areal Der er grund til dyb bekymring Den ensidige dyrkning af de to afgrøder ved hjælp af genmodificering, pesticider og store landbrugsmaskiner har alvorlige konsekvenser for miljø og sundhed. Det er ikke bæredygtigt. Læs artikel om peak-oil og fødevarer, side 6. Hvad gør vi? Roundup • kan som påvist finde vej til grundvandet i modstrid med Monsantos information. • har vist sig at kunne dræbe menneskeceller, en cocktaileffekt af indholdsstofferne. • skaber resistent ukrudt, og de resistente afgrøder optræder selv som ’superukrudt’ når de

spirer uden for markerne. Så der skal løbende udvikles nye pesticider og GM-planter. Derfor bør Roundup og midler med lignende sammensætning (f. eks. Grassat, Rambo, Touchdown) forbydes, og Danmark holdes GM-frit, så vi fortsat kan drikke ugiftigt grundvand. Det ville være en god begyndelse, hvis Danmarks mange havedyrkere og kommunerne holdt op med at bruge kemiske midler og gik over til andre former for ukrudtbekæmpelse, f.eks. mekanisk (håndlugning, børster) eller varmebehandling. SENESTE Monsanto har søgt Miljøstyrelsen om tilladelse til et fireårigt markforsøg med en genmodificeret, glyphosatresistent sukkerroe. Det er første gang i halvandet år, at der er søgt tilladelse til dyrkning af en GM-afgrøde på friland. Kunne Grøn Hverdag bestemme, var svaret hertil et tydeligt nej tak! Læs mere om GMO: Grøn Hverdag nr. 4 2010 og 3 2009

I lse F riis M adsen Næstformand i Grøn Hverdag

Min Brændeovn En bitterlig kold og kraftig vind stryger gennem landet i dagevis her i midten af februar. Den går gennem marv og ben, skønt kuldegraderne ikke er voldsomt mange. Det er, som om den går helt igennem huset. Jeg tænder op i brændeovnen, og snart breder sig en venlig og forsonende varme i stuen, ja efter nogen tid gennem hele huset. Min krop slapper af, nyder den behagelige tilstand og udstøder et tilfreds… aaahhh. Men snart efter farer jeg sammen med et ryk! En tanke er slået ned i mig. ”Hvor mange menneskers sygdom og død er jeg nu skyld i?” Alle de partikler, der farer ud af skorstenen og ender i uskyldige menneskers lunger, og forårsager alverdens ulykker! Så falder mine øjne på en overskrift i avisen: DMU udtaler: ”Brændeovne sviner langt mindre end deres rygte”. Jeg slår ivrigt op på artiklen. Her er måske lindring for min syndige sjæl. I lang tid har samvittigheden ikke haft det godt med at bruge den elskede brændeovn. Den blev i sin tid anskaffet ud

fra en overbevisning om, at det var miljøvenligt at fyre med brænde, - og samtidig enormt hyggeligt. Men hvad hjælper det, når den ud af skorsten spyr sodpartikler værre end en dieselbil uden filter. Jeg sluger artiklen fra Danmarks Miljøundersøgelser. I Slagslunde har de i 2010 undersøgt røgen fra 200 brændeovne, og partikeludledningen er kun halvdelen af, hvad DMU regnede med i 2005 og ca. 1/5 mindre end den officielle emissionsfaktor fra 2008. Dog stadig flere hundrede gange større, end hvis man brænder træet af i et kraftvarmeværk. Nå, det har jeg jo ikke lige mulighed for. Jeg ser forsonende på min brændeovn. ”Undskyld, jeg ved godt, du gør dit bedste”. Længere nede læser jeg, at brændeovne kun bidrager med 10-20 % af partiklerne i baggrundsluften. Den indeholder nemlig både nationale og internationale partikler fra skibstrafik, landtrafik

og gasser fra landbruget, der bliver til partikler. Her læser jeg også, at i Slagslunde, hvor halvdelen af de 400 huse har brændeovne, øges koncentrationen af partikler i fyringssæsonen 4 gange mere end i Vindinge, hvor der er meget færre brændeovne! OK, hvad havde de forventet? Man har også fundet ud af, at det er nogle få brændeovne, der sætter gennemsnittet op. Grunden til, at man kan forurene rigtig meget med sin kære brændeovn, kan være flere ting. Skorstenen kan være for lav, så der ikke bliver nok træk. Selve brændeovnen kan være uhensigtsmæssig, man fyrer med vådt brænde eller man fyrer med malet eller imprægneret træ eller direkte affald. Så klapper fælden, og det kan blive uhyrlige ting, der vælter op af skorstenen. I Gundsømagle har man målt, hvor meget dioxin, brændeovnene leder ud. Dioxin er et meget kedeligt giftstof at få ud i atmosfæren, men man

fandt ud af, at brændeovne kun er ansvarlige for få procent af hele udslippet på landsplan. Selv i nærområdet til brændeovnene udgør det en forsvindende lille del af den tolerable daglige dosis(TDI, fastsat af WHO). Pyh ha, så kan man være nogenlunde rolig for det. Men ”spøg” til side, der er altså vigtige forholdsregler for at fyre rigtigt. 1) Tilstrækkelig høj skorsten for at få godt træk 2) God brændeovn 3) Tørt træ, ikke imprægneret eller malet, ingen mælkekartoner eller andet affald. 4) Træstykker ikke tykkere end en sodavandsflaske. 5) Rigtig optænding 6) Rigtig forbrænding.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Tænd op fra oven Læg 4-6 stykker ikke for tykt, tørt brænde vandret i bunden af ovnen i 2 -3 lag. Læg en delt og sammenkrøllet avis ovenpå og derefter, i samme retning som det underste lag brænde, et par lag spinkelt optændingsbrænde, f. eks. flækket ud af de almindelige stykker. Sæt ild til avisen. Det sætter gang i optændingsbrændet, og herefter fænger ilden ned oven i det andet brænde. Hvorfor nu på denne måde? Jeg har altid gjort præcis omvendt, lagt avisen ind under brændet og tændt op nedefra. Men en fuldstændig forbrænding får man først, når de røggasser, der kommer ud af brændet forbrændes. Det sker ved meget høje temperaturer. Ved at have varmen øverst, hvor røggasserne stiger op, forbrændes de. Ellers futter de bare ud af skorstenen og bidrager til luftforureningen, hvor de i stedet kunne bidrage til en større varmeproduktion. Det er vigtigt at have rigtig meget lufttilførsel, træk, i

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

starten, så brændestykkerne hurtigt bliver varme hele vejen igennem. Herved bliver røggasserne forbrændt, og man får en god og ren forbrænding. Når træet ligner glødende grillkul, lukker man ned for lufttilførslen og træet ligger herefter og gløder og varmer i lang tid. Når du lægger nyt brænde på, gør du på samme måde. Lad altid et lag aske ligge tilbage i bunden. Sådan får du den bedste og mest miljøvenlige brug af din brændeovn. Ruden i din brændeovn skal ikke blive sværtet, og den røg, der stiger op af skorstenen, skal faktisk være usynlig. Det er tegn på, at du bærer dig rigtigt ad. Skulle ruden alligevel en gang blive lidt sværtet, kan den renses med et stykke fugtigt køkkenrulle dyppet i asken. Godkendte brændeovne www.teknologisk.dk/ specialister/2441,4 Kvalitetssikringsordning for installatører www.kso-ordning.dk

PALLE LEDET JENSEN dansk Hjemmeproduktion

Lav din egen ost Af mælk direkte fra stalddøren eller købt sødmælk tilsat ganske få andre ingredienser kan du selv fremstille en mængde forskellige oste. Det er sjovt, det er nemt, det smager lækkert - og så er det billigt. Eget hjemmeosteri Med et ”hjemmeosteri” kan du selv producere hytteost, camembert, blåskimmel- og fetaost og en fast ostetype. Man kan have en spiseklar camembertost i løbet af 2-3 uger - afhængig af, hvor blød man ønsker osten. Den færdigmodnede ost kan holde sig i adskillige uger i køleskab. Den vil blive mere aromatisk, jo længere tid den ligger på køl. Tag den evt. ud af køleskabet nogle timer inden brug. Fremgangsmåden er beskrevet i opskriftshæftet som følger med ”Hjemmeosteriet”. Det er et lille mirakel at opleve mælken skifte karakter blot ved at blive langsomt opvarmet og tilsat lidt syrevækker, nogle dråber osteløbe og en smule hvidskimmelkultur. Først oplever man mælken stivne (koagulere), så den kan skæres ud i fine tern med en kniv. De følgende dage vil skimmelen danne sig på overfladen af

ostene, som det første døgns tid har ligget i formene. I den tid, det tager for skimmelen at blive dannet på alle ostenes sider, ligger ostene på en rist i den ene bakke med den anden bakke som låg for at opnå en tilpas luftfugtighed. Herefter pakkes ostene i specialpapir og lægges i køleskab til modning. Det er fascinerende, at der kan skabes så mange forskellige oste af almindelig sødmælk ved at tilsætte nogle få andre ingredienser. Fetaost på mindre end en uge Fremgangsmåden er her nogenlunde som cammenbertopskriften. Der skal blot tilsættes lipaseenzym i stedet for skimmelkultur. Efter ca. 1 døgn er osten skærefast og skæres da i tern, som enten kan lægges i en saltlage eller i olie. Olien kan tilsættes forskellige krydderurter som purløg, hvidløg eller rosépeber og 1 laurbærblad. Hytteost At lave sin egen hytteost giver en hel masse ost for meget lidt arbejde - ca. 3 liter lavet af 8 liter mælk – portionen kan halveres. Smagen er dessertagtig, som den amerikanske cottage cheese, og kan nydes med syltetøj.

Ønsker man den mere syrlig som den købte, kan man lade osten syrne lidt længere tid end angivet i opskriftshæftet. ........og så er der vallen Når man har lavet osten, står man tilbage med en hel masse valle. Den skal man ikke bare smide ud. En opskrift på både ricotta og myseost, som begge er valleoste, medfølger. Ricottaen minder lidt om hytteost og er ganske fortrinlig både på brød og til madlavning - evt. ovenpå en pizza. Vallen kan også bruges som vædske i brød, boller og andet bagværk. Hvis man kan lide vallens søde smag, kan den drikkes straks. Står vallen et par dage i køleskab, bliver den syrlig. Kan man derfor ikke anvende vallen den første dag, kan den fryses til senere brug. Selvlært ostemager Når man mestrer de bløde oste, vil det være naturligt at forsøge sig med de mere faste ostetyper. Til dette findes der et udvalg af udstyr og remedier, så det faktisk kun er ens eget engagement, der bestemmer, hvor stort ostebordet kan være, som familie og venner bydes på.

Man kan eventuelt supplere hjemmeosteriet med en ostebog, som indeholder endnu flere osteopskrifter. Bogen er udgivet på Klematis og skrevet af Kirsten Iversen. Pris 198,- kr. Bogen forhandles af Dansk Hjemmeproduktion. Nødvendigt udstyr Det nødvendige udstyr afhænger af hvilken type, man vil lave. Til syrnede oste (som fynsk rygeost) er flg. nødvendigt: En tykbundet gryde (5 - eller 10 liter) 1 mælketermometer Et dørslag/sigte Finmasket ostelærred Til løbeoste (som feta eller skimmelost) skal desuden bruges: Skimmelkultur efter valg (hvid eller blå-skimmel eller rødkitkultur) Lipase enzym, til feta. Syrevækker PH-stave specialostepapir Osteforme Ostenet Afløbebakker med tremmeborde Principperne i ostefremstillingen Mælken varmes op i en gryde Syrevækkeren tilsættes Hviletid G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Løbe og evt. skimmelkultur el. lipaseenzym tilsættes Hviletid Osten er koaguleret og skæres i tern Afdryppes i forme Modnes. Hvidskimmelost (camembert-/brietype) Landsbyen Camembert i Frankrig har givet navn til camembertosten. Brieosten ligner camembertosten en del, men er noget fastere og har små huller. Begge oste benævnes dog som bløde oste, der er karakteristiske ved, at de modner ved hjælp af skimmelkultur, som vokser på overfladen af osten. Skimmelen arbejder sig ind imod midten og gør osten blød og velsmagende. Der bliver 1,5-2 kg hvidskimmel-ost af nedenstående opskrift. Ingredienser og udstyr • 8 liter sødmælk (homogeniseret eller økomælk) – alternativt lavpasteuriseret gårdmælk (langsomt opvarmet til 62-65°) • 1 knsp hvidskimmelkultur • 1/2 ml syrevækker • 3-4 ml osteløbe (udrørt i ca. 10 ml koldt vand) • fint salt • PH-stave • en tykbundet gryde • et mælketermometer • fire osteforme G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

• to ostenet • to afløbsbakker med

tremmeborde • to bakkeholdere

Så går vi igang: • Kom dagen før hvidskimmelkulturen i 1/4 dl kogt, koldt vand og opbevar den tildækket med film natten over i køleskabet. • Hæld mælken i gryden og varm den op under omrøring til ca. 32°. • Tilsæt derefter syrevækkeren og rør. • Lad nu mælken syrne ca. en time under låg og evt. dækket med et håndklæde for at holde temperaturen bedst muligt. En god måde at bevare temperaturen på er at have gryden stående i en balje med varmt vand i vasken. Temperaturen kan her nemt justeres med varmt vand fra hanen. • Hæld derefter den udrørte osteløbe og skimmelkulturen i under omrøring. • Lad så mælken koagulere ca. en time under låg og evt. dækket med et håndklæde. Den stivnede mælk skulle da være klar til skæring. • Justér igen temperaturen til 32°, skær koagelet i så ensartede terninger som muligt (ca. 2 cm på hver led) og lad dem hvile under låg 45-60 minutter.

• Fisk derefter ostemassen op

i en sigte med et litermål, så en del af vallen kan løbe fra. • Øs så massen op i formene, der er anbragt på et ostenet og tremmebord i den ene afløbsbakke. Formene fyldes op til kanten. • Anbring herefter den anden afløbsbakke med net og tremmebord oven på formene som låg. • Hæld nu valle fra den nederste afløbsbakke. • Stil ostene ved køkkentemperatur (19-22°), vend dem første gang efter ca. 10 minutters forløb og igen efter yderligere ca. 10 minutter. Inden de vendes, hældes vallen fra, og vendingen foregår over vasken. • Vend herefter ostene yderligere et par gange inden for de næste 3-4 timer. • Mål næste dag pH-værdien, som nu gerne skulle være under 5 (helst mellem 4,4 og 4,7). Hvis pH-værdien ikke er under 5, skal ostene stå endnu et stykke tid i formene. • Tag derefter ostene ud af formene og drys med lidt fint salt på alle sider. Den videre opbevaring (lagringen) sker herefter ved 12-18º, til skimmelen er dannet. Jo højere temperatur (dog højst 18º), desto hurtigere modning. Luftfugtigheden skal være ret høj, og det

opnås ved at anbringe ostene i en afløbsbakke med tremmebord og ostenet og ovenpå lægge en tom afløbsbakke. Bakkerne holdes sammen med bakkeholderne. Vend ostene dagligt og husk at hælde valle fra de første dage. Virker ostene meget fugtige ved vending, forskubbes bakkerne lidt i forhold til hinanden. Inden for fem-ti dage er skimmelkulturen udviklet, og ostene kan pakkes ind i specialfolie og lægges i køleskabet, hvor den videre modning vil finde sted. Osten er normalt spiseklar efter ca. tre uger, men smag allerede på osten efter en uges tid. Især om sommeren modner osten hurtigere. Holdbarheden i køleskab er et par måneder.

Få mere information om hjemmeosterier og andre løsninger til hjemmeproduktion, selvforsyning og udnyttelse af det store spisekammer som haven, marken og naturen byder på: www.hjemmeproduktion.dk Dansk Hjemmeproduktion Hygildvej 5 7361 Ejstrupholm Tel 6267 1447 info@hjemmeproduktion.dk

Kære medlem Har du fornyet dit medlemskab?

Grøn Hverdag har brug for din støtte. Indbetal 235 kr. til 9860-87304 32462

LANDSGENERALFORSAMLING Søndag den 27. marts

Husk navn, adresse og e-mailadresse

N o r w a y

I år afholder Landsorganisationen generalforsamling i Karens Hus på Bispebjerg Bakke 8 i København NV, søndag den 27. marts kl. 13 - 16. Her har sekretariatet nu til huse siden juli 2010. Det er et særdeles hyggeligt sted. Der bliver mulighed for at se huset og haven, som også er hjemsted for Agendaforening NordVest og Københavns Skolehaver, hvilket giver en god synergi. Om formiddagen planlægger vi et mere uformelt samvær, hvor vi bl. a. gør status for foreningens nye satsning: Den bæredygtige Familie. Foreningen byder på en enkel, økologisk frokost inden generalforsamlingen. Flere oplysninger fås på sekretariatet, tlf. 3315 3345 samt på www.gronhverdag.dk.

S w e d e n Denmark

Neth.

Germany

INVITERER

TIL ET SERIØST OG HUMORISTISK FOREDRAG MED

LISE FAURSCHOU HASTRUP

KOG FOR KLODEN

KOM OG HØR, HVORDAN DU KAN SERVERE SUNDHED, MILJØ OG KLIMAHENSYN I ÉN MUNDFULD

Dato: Onsdag den 16. marts 2011 kl. 19.30. Foredragssalen på Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27 i Kolding. GRATIS ADGANG

Kontaktforum På dette sted i bladet kan du fremover efterlyse kontakt med medlemmer, der kan give dig svar på spørgsmål inden for miljø, økologi, natur og bæredygtighed, eller som du ønsker at dele en interesse med inden for dette felt. Skriv navn, adresse og evt. e-mailadresse og formuler din tekst så kort som muligt. Skal være redaktionen i hænde inden deadline, som er angivet i kolofonen på side 3.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

OPSKRIFT VED ILSE FRIIS MADSEN

Vild urtedrik Opskrift fra Claus Meyers Almanak, uge 15.

BOGANMELDELSE VED BENTE K. CHRISTENSEN

Fugle ved foderpladsen Benny Génsbøl: Fugle ved foderpladsen. Serien Danmarks Natur. Gyldendal 2011, 72 sider, vejl. pris 69,95 kr.

Snart er foråret over os, og alskens grønne spirer stikker hovederne frem, bland andet de vilde urter, der indgår i denne opskrift. Skvalderkål og Sødskærm ( Spansk kørvel) er begge indført af munkene i middelalderen og har bredt sig ud i naturen. Sødskærm: En smuk og interessant plante, som vokser i skove, langs skovbryn og i grøftekanter. Kan nemt dyrkes i haven og kan bruges til mange formål. Ved berøring af planten opleves en kraftig duft af anis. Det gamle danske navn for planten var aniskål, fordi man har brugt at drøje grønkålsretter med unge friske blade af sødskærm om foråret. Sødskærm giver en grøn anisduftende drik, der kan minde om den græske alkohol ouzo. Af frøolien får man anethololie, som bruges i ”Kongen af Danmarks” bolcher. Udtræk kan tilberedes af både blomster, frø, rod og grønne blade. Overhæld blade eller rodstykker og grønne umodne frø med alkohol og lad det stå i nogle dage. Snapsen bliver lys grøn og smager pikant af anis. Alle dele af planten er spiselige Frøene er søde med anisagtig duft og smag. Roden på de ældre planter kan blive stor og roeagtig, den koges hel eller rives og kan evt. bruges i urtefrikadeller. Men bladene er den del af planten som anvendes mest som krydderurt i f.eks. supper. www.drikkeabc.dk/ spiritus, www.dr.dk/DR2/Frilandshaven. Vild urtedrik med tykmælk, 4 glas. 2 store håndfulde vilde urter (skvalderkål, mælkebøtter, brændenælder, sødskærm) 4 dl tykmælk 1 tsk. akaciehonning lidt revet muskatnød 2 spsk. cidereddike 5 korn havsalt Skyl alle urterne i koldt vand og lad dem dryppe godt af. Kom urterne i blenderen sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en flot glat, grøn drik og smag evt. til med lidt cidereddike. Hæld drikken i 4 kolde glas (stil dem 5 minutter i køleskabet) og server straks med et par isterninger, så drikken holder sin friskhed og grønne farve. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Denne let tilgængelige bog bør stå i ethvert hjem, der har en almindelig interesse for fugle. Her er ikke kun beskrevet og illustreret 37 af de fugle, der er mest almindelige om sommeren og vinteren i haver, parker og skove, men også råd om hvordan man bedst kan fodre, bygge og opsætte redekasser samt drikke- og badefaciliteter. Bogen er skrevet af den nu afdøde, anerkendte ornitolog Benny Génsbøl, forfatter til mange fuglebøger og cd’er med fuglestemmer.

BOGANMELDELSE VED TOM JØRGENSEN, Agendaforening Nordvest

Vild Verden -fremtidens føde Tor Nørretranders: Vild verden - fremtidens føde. Forlaget TIDERNE SKIFTER 2010, 234 sider, vejl. pris 250 kr. Hvad vil Tor Nørretranders med denne bog? Give læseren en næsten sansemæssig indsigt i værdien af vild føde modsat den ”tamme” - det vilde vil selv og er derfor stærkere. Hvorfor er det vilde fortrængt fra kosten hos os? På grund af dyrkningsformen, der satser på enårige planter. Den form er meget energikrævende og fører til muldflugt og lagrer mindre kuldioxid. Vi må altså sadle om og opbygge levende muld og opprioritere de flerårige afgrøder. Der er hentet viden mange steder fra, og der gives store perspektiver. Glæder mig over, at der her kommer både ord og tal på visionerne. Mon ikke mange gerne vil sadle om, så livet på kloden får bedre chancer.

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

JYLLAND

Kolding

Kog for kloden

Onsdag den 16. marts kl. 19.30. Lise Faurschou Hastrup, forfatter til ’Økologiske fodspor på køkkenbordet’, der blev anmeldt i Grøn Hverdag nr. 4 2010 giver foredrag om klimavenlig mad. Køkkenet er et af de steder, hvorfra vi bedst kan påvirke klimaet. Vores madvaner og indkøb påvirker udledningen af drivhusgasser mere end de fleste tænker over. Det handler om at tænke i helheder. Bruge sæsonens råvarer og mindske spild af mad med en kreativ udnyttelse af rester. Lise kommer med helt konkrete tips lige til at tage med hjem og starte i morgen. Sted Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27. Gratis adgang.

Generalforsamling

Onsdag den 6. april kl. 19.30. Grøn Hverdag Sydjylland afholder generalforsamling på 1. sal i Nicolai Biograf og Cafe, Skolegade 2 A, Kolding. Se mere på www.gronhverdagsydjylland. dk eller kontakt Fritze Lundstrøm, fritzekost@hotmail.com, tlf. 7550 8600.

SJÆLLAND

København

Klimafodaftrykket fra fødevarer – Gør det mindre!

Tirsdag den 15. marts kl. 19.15 – 21.00 (adgang fra kl. 18.45) inviterer Miljøpunkt Indre By Christianshavn en række organisationer til at fortælle om, hvordan de bidrager til at reducere klimabelastningen fra fødevarer. Det rådgivende ingeniørfirma, Niras, indleder aftenen med at sætte tal på borgernes klimafodaftryk fra fødevarer. Københavns Madhus viser, hvordan byforgrønning og Urban Farming projekter kan medvirke til at give byens borgere og særligt byens børn et andet forhold til mad. Organisationerne’

Københavns Fødevarefællesskab’ samt ’Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad’ og ’Fødevarebanken’ viser eksempler på og tal for, hvordan vi som borgere kan gøre en fælles indsats for at mindske vores klimafodaftryk fra fødevarer. Sted: Rundetårn, Købmagergade. Billetter a 40 kr. kan købes på www.rundetaarn.dk. Udstillingen www.hungryplanet.dk - er det muligt at se frem til kl. 22.00.

Et grønnere København med oaser af spiseligt frugt og grønt

Tirsdag den 22. marts kl. 19.15 – 21.00, (dørene åbner klokken 18.30) arrangerer Miljøpunkt Indre By-Christianshavn et ekstra arrangement i tilknytning til udstillingen Hungry Planet som markerer udstillingens afrunding. Mødet sætter fokus på, hvordan København kan drage nytte af inspirationen fra blandt andre byplanlægger og arkitekt Carolyn Steel, som 1. marts udfoldede sine visioner om, hvordan storbyens borgere kan have et mere nært forhold til fødevareproduktionen og den mad vi hver dag fragter ind i byen. Københavns Kommunes centerchef for Park og Natur, Jon Pape indleder mødet med et oplæg om, hvordan Københavns Grønne Visioner skaber grobund for mangfoldighed og livskvalitet i planlægningen af byens grønne rum og skaber gode rammer for frivillige borgerinitiativer. Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus giver eksempler på, hvordan storbyhaver, generationshaver og skolehaver kan berige byens borgere og med inspiration fra udlandet – hvordan man skaber en bedre sammenhæng mellem land og by. Sted: Rundetårn, Købmagergade Tilmelding: www.rundetaarn.dk. Se detaljeret program på: www.hungryplanet.dk

Klimavenlig mad

Onsdag den 6. april. Kirsten Skaarup, kogebogsforfatter fortæller om at bruge årstidens råvarer og de forskellige råvarers

CO2-aftryk. Få gode fif til hvordan du nemt tilpasser dine livretter, så de bliver mere klimavenlige. Se http://kodfrifredag.dk. Sted: Bispebjerg Bakke 8.

Økologisk have

Mandag den 11. april. Kom i gang med at dyrke haven økologisk. Jens Juhl giver råd om haveplanlægning, hvilke grøntsager der har gavn af at stå sammen, om nyttedyr du skal værne om og hvordan du undgår skadedyr uden brug af kemi. Se www.slottet-i-smoermosen.com. Sted: Bispebjerg Bakke 8.

Brug regnen lokalt!

Torsdag den 28. april. Få udbytte af klimaforandringerne. Ditte Ivalu Esbirk og Bastian Junker er nyuddannede ingeniører fra DTU´s linje for bygningsdesign, med hovedopgave i byforgrønnelse som middel til bymæssig bæredygtighed. De fortæller om lokal afledning af regnvand (LAR). Det går ud på at nedsive regnvandet til undergrunden eller forsinke dets afløb til kloaksystemet. Flere kommuner giver tilskud til LAR! Få konkrete tips til at komme i gang. Se www. a21.dk/blog/jh-content/pdf/ klimatilpasning_samlet.pdf. Sted: Bispebjerg Bakke 8. Oplysning om tidspunkt for dette og de to foregående arrangementer: Tom Jørgensen, Agendaforening NordVest, 2.tom.joergensen@gmail.com, tlf. 2653 8091.

Miljødag

Lørdag den 30. april kl. 10-14 deltager Grøn Hverdag i Albertslund Kommunes Miljødag. Sted: Materialegården, Gadagervej 23, Albertslund.

Fugletur

Søndag den 8. maj kl. 6-8. Vi går gennem Lersøparken og Københavns Skolehaver som normalt ikke er offentligt tilgængelige og lytter til fuglesangen med biolog Lars Clark som guide. Mødested: Karens Hus, Bispebjerg Bakke

8. Turen slutter ved huset med morgenbrød, kaffe og Gammel Dansk. Hvis vejret er til det, sidder vi i haven. Pris 30 kr. Tilmelding: Jørgen Martinus, martinusmail@ gmail.com, tlf. 2888 0252 senest torsdag den 5. maj.

Urtesnaps

Mandag den 9. maj møde om hjemmelavede kryddersnapse, udveksling af smagsprøver og erfaringer. Håndmadder til snapsen, pris 30 kr. Sted: Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding og oplysning om starttidspunkt: Tom Jørgensen, 2.tom.joergensen@gmail.com, tlf. 2653 8091.

En rejse i tid og rum

Onsdag den 18. maj kl. 19.30 ’Økologisk’ skibsbygning og sejlads med Havhingsten, en 1000-årig rekonstruktion af et langskib fra vikingetiden. Hvad satte os i stand til at nå så langt omkring længe før maskinkraften? Claus Laage-Thomsen, som var med på sejladsen til Irland og retur, fortæller om sine erfaringer og historien bag projektet. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8.

Planlagt:

Grøn Hverdag vil besøge Bio Vækst ved Holbæk og Fredriksdal ved Helsingborg.

Tjek www.gronhverdag.dk.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 rita@noerregaard@hotmail.com

VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, sekretær, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet, medlem i GMO-rådsarbejdsgruppen og repræsenterer Forbrugerrådet i Fiskeafgiftsfondens bestyrelse. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Klummeskribent i Roskilde Avis. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, medlem, suppleant for Grøn Hverdag i Forbrugerrådet og suppleant i Forbrugerrådets bestyrelse. Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Maskinel Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

På lette fod Du sætter et aftryk, hvor du går. Det kan være stort som efter en kæmpetraktor eller lille som en hjortefod. Hvordan bliver din vandring på jorden i samklang med

ID-nr. 47416

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

den natur, du er en del af? Ikke en let opgave for noget menneske i dag. Det er en proces hele livet igennem. Heldigvis kan du finde megen hjælp på din vej mange steder. Grøn Hverdag er et af dem. GRØN HVERDAG Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Tlf. og fax: 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk – www.gronhverdag.dk

Medlemskab 1 x 4 blade 235 kr. Abonnement 1 x 4 blade 200 kr. Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade 500 kr. Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade 1.000 kr. N o r w a y

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto