Gh 3 2010 05[2] by Grøn Hverdag

grøn hverdag NR. 3 - September 2010

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Genanvendelse af organisk affald i økologisk-historisk perspektiv Trussel mod effektiv affaldsforvaltning i Ægypten Europamester i affald Du kan forbedre dit miljøregnskab Tjærestoffer – miljøgifte du ikke kan undgå Radon – Den største bidragyder til forurening af boligmiljøet Ny messe sætter fokus på bæredygtighed

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

økologisk Vin og spiRitus økologisk • biodynamisk • fairtrade • vin • spiritus • portvin • champagne • økologisk • biodynamisk • fair

Halkær Vin har et stort og spændende udvalg. Ring 23 47 60 38 eller se www.halkaervin.dk

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING ...fra økologiske druer

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet Vi har også salg af stativer til Miljøposen Harhoffs Allé 18 4100 Ringsted 57 67 43 08 www.miljopose.dk post@miljopose.dk

Får I jeres budskab ud til de grønne forbrugere? N o r w a y

S w Denmark

Bliv annoncør i Grøn Hverdag Neth.

Germany

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Att: Jørgen Martinus – Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk N o r w a y

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag, og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. N o r w a y

Stort udvalg af biodynamiske varer

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

Forhandles i helsekostbutikker Dansk Helios Østerskovvej 2, Pjedsted 7000 Fredericia * tlf.75954088 helios@helios.dk * www.helios.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 7.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: 200 kroner for fire numre - medlemmer gratis Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger Næste nummer udkommer primo december 2010 Redaktionel deadline 25.10.2010 Forside foto Istockphoto.com

Indhold i dette nummer:

Thorkild Kjærgaard Genanvendelse af organisk affald i økologisk-historisk perspektiv

Morten Andersen og Marianne Sylvest Europamester i affald

Esther S. Boll og Jan H. Christensen

Tjærestoffer – miljøgifte du ikke kan undgå

Louise jebsen

Radon – Den største bidragyder til forurening af boligmiljøet får mindst opmærksomhed

Flemming F. Kyster

Erling har bæredygtig løsning med i posen

Bengt Sigvardsson

Trussel mod effektiv affaldsforvaltning i Ægypten

Morten Andersen og Marianne Sylvest

Du kan forbedre dit miljøregnskab

Miriam Sommer

Spirer – økologiske grønt efter dit eget hjerte

Flemming F. Kyster

Ny messe sætter fokus på bæredygtighed

Ilse Friis Madsen

Opskrift Nem Torsk

Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet udgivelsen af dette nummer af Grøn Hverdag med tema om genanvendelse.

Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 man-ons 8.30 -14.30, tor-fre 8.30 -17.30, lør- (søn fra 2.5 til 23.12)11.00-15.30

Læs meredriver på: www.grantoftegaard.dk Grantoftegaard et økologisk landbrug med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

Er du bange for oliepriserne?

Det bliver dyrt at varme huset op. WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Er dit hus godt isoleret? Fonden 69,2750 Ballerup Der er Grantoftegaard,Pederstrupvej mange penge at spare. e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11 Få et godt tilbud – Ring nu!!!! Alternativ isolering.

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

John Wismann

ISODAN® – har 35 års erfaring

Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.isodan.dk eller munter@isodan.dk Tlf. 5460 9006 henviser til nærmeste forhandler www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

LEDER

Genbrug

Dette nummer af Grøn Hverdag har fokus på begreberne genbrug, genanvendelse, kredsløb og recirkulation. Forskellige ord for den kendsgerning, at i naturen har materialerne altid gået i ring – er blevet genanvendt.

Genanvendelse har været alment

Energi kan som før nævnt ikke gå i ring.

som det fremgår af den første artikel,

ling, når de fossile brændstoffer bliver

Anderledes med energien. Den strømmer

I Danmark og resten af EU gælder

jorden udnytter vi en del af, enten

gelse af affald, det vil sige at reducere

oplagret solenergi, de fossile brændstof-

design og brug af færre miljøbelastende

opsamlet af tidligere tiders plantevækst.

kommer genanvendelse, så forbrænding

som varme til verdensrummet.

varme eller til generering af elektricitet

et sted fra – solen, og den del der rammer

praktiseret i menneskelige samfund,

der giver et tilbageblik på danske forhold, og i den anden der beskriver genan-

vendelse i en tredjeverdensmetropol.

affaldshierarkiet. Det betyder, at forebyg-

direkte eller nok så væsentligt – i form af

mængderne gennem ændret produkt-

fer – kul, olie og naturgas, som er energi

produkter, har første prioritet. Derefter

Når energien er brugt, udstråles den

med udnyttelse af varmen som fjern-

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

og til sidst deponering (losseplads).

Derfor venter en stor samfundsomstil-

vanskeligere at få fat i (det er olieudslippet fra BP’s dybvandsboring i Den Mexicanske Golf et tydeligt eksempel på) og derfor

dyrere. Vi skal tilpasse os de tilgængelige (vedvarende) mængder af energi. Det er en omstilling, som bør gå i gang straks.

Transportsektoren er stort set afhængig af flydende brændstoffer (olieprodukter), og efterhånden som transport

bliver dyrere, vil det igen blive sådan, at produktionen sker tæt på forbrugerne. Jørgen Martinus

Landsformand i Grøn Hverdag

T horkild K jærgaard dr . phil . afdelingsleder , I lisimat u sarfik / G rønlands Universitet

Genanvendelse af organisk affald i økologisk-historisk perspektiv Del I. Før energirevolutionen

sted mellem 100.000 og 200.000,

siden kom genanvendelse af

naturligvis varieret, hvor ef-

altså et godt stykke under, hvad

organisk affald på programmet. En

fektivt og hvor stramt gennemført

Organisk affald i jæger- og samlersamfundet

der i dag bor i Århus. For det andet

uomgængelig side ved landbrug er,

genanvendelsesprogrammet har

har man givetvis brugt fangede

at man fjerner plantenæringsstof-

været. Som hovedregel gælder, at

og nedlagte dyr til sidste stump,

fer fra jorden. Det sker, når man

jo tættere befolket et land er, jo

således som man kender det fra

høster og fører afgrøderne væk fra

mere er man gået i detaljer med

nyere jæger- og samlersamfund

marken. Bliver disse næringsstoffer

genanvendelsen. Et udmærket

i troperne og i Arktis.

ikke erstattet, så udpines jorden,

eksempel på et samfund med

I de 10-12.000 år, der er gået

siden mennesket rykkede ind i Danmark efter sidste istid, har systematisk genanvendelse af organisk affald været en selvfølge i cirka halvdelen af tiden, nemlig fra landbrugets begyndelse 4000

en finmasket genanvendelse

ethvert landbrug bortset fra det

af organisk affald er Danmark

fødevareindsamling før landbru-

industrielle landbrug, som er

i 1600-, 1700- og 1800-tallet,

gets epoke er de store køkkenmød-

det landbrug vi kender i dag, er

altså vort eget land som det var

dinger, som findes forskellige

genanvendelse af organisk affald

fra for cirka 400 år siden frem

i det tyvende århundrede.

steder i landet. Her må være blevet

et centralt element. Recycling er

til vore oldeforældres tid.

ophobet en del organisk affald,

simpelthen en forudsætning for

Før landbruget, i de mange tusinde

som ikke umiddelbart gik tilbage

at holde produktionen i gang.

år før Kristus til et stykke op

år hvor danskerne levede som jægere og samlere, har man næppe bevidst genanvendt organisk affald. Der var nemlig ikke noget at bruge det til. Der var ingen haver, hvis frugtbarhed kunne forbedres med affaldet, der var

i naturens store kredsløb. Men først og fremmest er køkkenmøddingernes mægtige ophobning af muslingeskaller vidnesbyrd om, at man i jæger- og samlersamfundets sidste fase, hvor stigende befolkningstryk blev et problem,

”Kære vandringsmand: hvis du er trængende, så kom indenfor og forret din nødtørft på min mark!”

Husdyrgødning var ”kostbar som guld,” som det blev udtrykt af en forfatter først i 1700-tallet. Prisudviklingen på husdyrgødning viser, hvad han mente: I tiden 1700 til 1760, der i øvrigt var en periode præget af stabile priser, steg prisen på et læs møg med 4-500 %. Gødning anvendtes med

ingen marker at lægge det ud på.

vendte sig mod havet for at få dækket behovet for fødevarer.

I det gamle Japan fandt man ved

stor omhu, og man fandt på stadig

Når man havde nedlagt et dyr

Men det var kun en kortvarig

bondegårdene følgende opfordring

nye måder at samle gødning på. I

løsning. Den endelige løsning på

fra ejeren: ”Kære vandringsmand:

1700-tallet således flyttegærder

stenaldersamfundets fødevarepro-

hvis du er trængende, så kom

og sommerstaldfodring.

blem var at gribe til landbrug. Det

indenfor og forret din nødtørft på

havde man tydeligvis ikke meget

min mark!” Denne besked kan bru-

Flyttegærder (flyttefolde) var

lyst til – livet som bonde er ikke

ges som overskrift for forholdene

små, flytbare indhegninger, som

tiltrækkende for en jæger – men

i alle landbrugssamfund lige frem

man kunne drive det udegående

der var ingen vej udenom.

til vor egen tid. Organisk affald

kvæg ind i om natten eller på

har ikke været noget problem.

bestemte tidspunkter i løbet af

Tværtimod har problemet været,

dagen. Formålet var at indsamle

at der ikke var nok af det. Man

den gødning, som ellers faldt

Da landbruget blev indført

har konkurreret om det, ikke blot

spredt over hele græsarealet.

i Danmark for cirka 6000 år

i Japan, men overalt. Det har

Med sommerstaldfodring gik

tog man, hvad man kunne bruge. Resten lod man ligge. Kun undtagelsesvis førte dette til ophobning af affald. Det skyldtes to ting. For det første var befolkningsmængden lille. Som en tommelfingerregel regner man med, at jæger- og samlersamfund i vores klimazone maksimalt havde en befolkningsmængde på 4 pr. km2; indtil for 6000 år siden lå Danmarks

og dens frugtbarhed falder. I Eneste tilbageblevne rester af

samlede indbyggertal antagelig et

Organisk affald i det klassiske landbrugssamfund

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Med den nye Langebro (1903) blev der etableret jernbaneforbindelse mellem Amager og København og særlige latrintog begyndte at rulle fra Rengøringsselskabets station på Amager over havnen og ud til sjællandske landmænd.

man et skridt videre ved slet ikke

og gårdmænd, der går som en

på Sjælland inden for en radius af

beskæftigelsen, idet genanvendelse

at lukke dyrene ud om sommeren,

rød tråd ned gennem 1700-tallets

cirka ti km fra byen, den såkaldte

var (og er) arbejdskraftintensiv.

med lade dem blive på stald. På

historie, udsprang blandt andet

”gødningslinje.” Inden for gødnings-

denne måde kunne man samle al

af kampen om organisk affald.

linjen lå Frederiksberg, Dragør,

Man kan gå ud i endeløse detaljer

gødningen og lade den komme

Jord var der i en vis forstand

Gentofte, Gladsaxe, Hvidovre,

Børn samlede hestepærer, som

kornmarkerne til gode. Både flyt-

nok af. Det var gødning, der

Rødovre og Tårnby, i alt godt 24.000

vi nu ser dem samle flasker. Og

tegærder og sommerstaldfodring

manglede, det var gødning som

hektar. I denne genanvendelse af

ikke kun børn. Endnu i 1940erne

gav dynger af merarbejde, men

var den egentlige nøgle til rigdom.

organisk affald lå en væsentlig

og i begyndelsen af 1950erne

del af forklaringen på bøndernes

kunne man i København se voksne

rigdom i 1700-tallet på Amager

samle de særligt eftertragtede

og i landsbyerne vest og nord for

hestepærer til brug i kolonihaver.

København. De flittige hollandske

Husholdningsaffald var der indtil

man skyede ingen anstrengelser, når det gjaldt gødning. En måde at strække staldgødningen på var at ”formere” den

Udveksling af organisk affald mellem by og land i det klassiske landbrugs periode Et vigtigt kapitel i det organiske

amagerbønders dygtighed ville ikke

slutningen af 1800-tallet meget lidt

ved opblanding med hedetørv,

affald historie er latrin fra byerne.

have været meget bevendt, hvis

af. Det helt ubrugelige – fiskeben

græstørv, løv og affald af enhver art

Latrinen udgør pr. individ cirka

Christian II havde sat dem på en ø i

og lignende – gik med latrinen. Det

fra fejeskarn til fiskeaffald. Gjorde

500 kg pr. år, indeholdende 5,3

Limfjorden og ikke, som han gjorde,

spiselige, men som menneskeføde

man det opnåede man endvidere,

kg kvælstof (N) foruden fosfor,

på Amager tæt ved København.

uegnede blev stoppet i grise. I

at ajlen, som ellers var svær at holde

kalium og andre plantenærings-

på, ikke gik helt til spilde. I jyske

stoffer. Alle vigtige og uundværlige

hedeegne, hvor jorden var karrig,

næringsstoffer med kvælstof som

blev jordblanding en væsentlig

det centrale, idet det i det gamle

del af det samlede landbrugsar-

landbrug som regel var dette plan-

bejde. Hundredetusinder af læs

tenæringsstof, der stod i minimum.

Børn samlede hestepærer, som vi nu ser dem samle flasker. Og ikke kun børn.

sandede lyngtørv og halvdårlige

byerne var der i 1700- og 1800-tallet grise og andre husdyr i mængder, som man i dag har vanskeligt ved at forestille sig. Perfekte affaldskværne hvis gødning gik med latrinen i det omfang, den ikke fandt anvendelse i byernes haver.

mosetørv er blevet kørt milelangt

Udnyttelse af byernes latrin

Koncentrationen af organisk

ad skumplede hedespor for at

synes i Danmark at være begyndt

affald omkring København øgedes

blive blandet op med staldgødning

for alvor omkring 1650 og den

yderligere i takt med byens vækst.

og andet organisk affald og

vigtigste by var, også i denne

År 1800 var hovedstaden blevet

derefter spredt på markerne.

sammenhæng, København, der

en by med 100.000 indbyggere,

mere end tredoblede indbyg-

ved år 1900 nærmede den sig en

i store mængder overalt i de

Interessen for organisk affald

gerantallet mellem 1625 og 1755,

halv million. Da jernbanerne kom

indre danske farvande, særligt i

spores også i lovgivningen, navnlig

nemlig fra 25.000 til 85.000. Med

(1847), påtog de sig opgaven

Limfjorden og i Det sydfynske Øhav,

i lokallovgivningens hyppige forbud

85.000 indbyggere var København

med latrintransport, hvad der

blev fra 1600-tallet omhyggeligt

mod salg af gødning fra landsbyer

en kæmpeproducent af organisk

gjorde det muligt at forlænge

samlet ind og anvendt som gødning

og købstæder. Også bag sociale

affald, alene af planteoptageligt

radius for gødningslinjen til 40-50

på markerne. For 1700-tallet er

konflikter skimter man ikke sjældent

kvælstof blev det til 450 tons årligt.

kilometer til gavn for Sjællands

det årlige kvælstofindhold af den

stridigheder om husdyrgødning. De

Gødningen fra København blev

landbrug såvel som til gavn for

indsamlede tanggødning blevet

modsætninger mellem husmænd

brugt på Amager og i landsbyerne

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Udveksling af organisk affald med havet og skoven i det klassiske landbrugs periode Opskyllet tang, som forekommer

anslået til cirka 300 tons, svarende

Latrintog ved sjællandsk landstation. Bønder med hestevogne henter indholdet ”så kostbart som guld”.

til trefjerdedele af, hvad man fik fra

skete med tørvejord som blev

årti. Det gjaldt centrale emner som

tæret på gødningsressourcerne,

København. I stedet for at bruge

opformeret – således kunne gød-

gødning og træ, men også alt andet

aftog efterhånden som det fossile

havet som affaldsdepot ”stjal”

ning bruges som brændsel. Tørret

organisk materiale iberegnet de

brændsel trængte frem. Skovene

man fra det, hvad man kunne få.

kogødning brænder fint og lugtfrit.

kostbare klude, der var et uundvær-

var ikke længere truet på livet og

Men brændte man gødningen,

ligt råstof ved papirproduktion.

kunne atter begynde at vokse, som

En organisk hovedartikel, som

så manglede den et andet sted,

de har gjort det siden begyndelsen

der blev der holdt nøje regnskab

nemlig på markerne. Problemet var

af 1800-tallet. Langsomt vendtes

med i gamle dage, var træ.

ikke at slippe af med det organiske

mangel på energi og organisk

Skovlovgivningen i 1600- og

affald, men derimod at man gerne

stof til overskud. Stenkul betød,

1700-tallet opererede med høje

ville bruge det to gange, både

at man kunne udsmelte jern og

strafferammer for tyveri af træ,

som gødning og som brændsel.

andre metaller i et omfang, som

hvilket dog ikke forhindrede, at der

Gødnings- og energiproblemet var

før var utænkeligt. Det pludseligt i

hele tiden var folk i skoven på udkik

forbundne kar. Løste man det ene,

efter grene og kviste. Hvad gør en

forstærkede man det andet og om-

fattig mand ikke for at skaffe sig

vendt. Sat på spidsen havde man

en dragt brænde, så han kan få lidt

det umulige valg mellem at sulte

varme til sig selv og sine børn, og måske koge en portion havresuppe? Skovene blev faretruende reduceret

Sandflugten, der fulgte i hælene på skovfældninger i dele af Jylland, i Nordsjælland, på Falster og på Bornholm, skyldtes i sidste ende overudnyttelse af de biologiske ressourcer. Datidens danske samfund stod længe lige så magtesløs over

jern dannede grundlag for en ny infrastruktur til lands og til vands med jernbaner og ståldampskibe.

og fryse, alt efter om man foretrak

den europæiske verden, også

Transport, som før havde været

at genanvende organisk affald i

Danmark, at skifte fra et energifor-

dyr, blev billig og fra slutningen

kakkelovnen eller som gødning.

syningssystem baseret på træ til et

af 1800-tallet kunne sojakager

energiforsyningssystem baseret på

og andre foderstoffer importeres

stenkul (senere olie). Hvor man før

langvejs fra. De importerede

havde måttet nøjes med de skove,

foderstoffer var baggrund for

som voksede på jordens overflade,

1870ernes og 1880ernes intensive-

kunne man nu tage fat på de

ring af husdyravlen og dermed for

underjordiske skove, og de viste

andelsmejerier og baconeksport til

sig at være meget store. Eftersom

England. Dette fremstilles normalt

organisk stof og energi via forskel-

som en dansk succeshistorie,

lige mere eller mindre komplicerede

hvad det selvfølgelig også var.

”Hvad gør en fattig mand ikke for at skaffe sig en dragt brænde, så han kan få lidt varme til sig selv og sine børn?”

for skovødelæggelser som lande

Havde man for 250 år siden fortalt

udvekslingsmekanismer erstatter

Men det glemmes ofte, at den

i den tredje verden i dag over for

en dansker, at deponering af orga-

hinanden, blev genanvendelse

var baseret på import af organisk

regnskovsødelæggelserne.

nisk affald ville blive et problem i

mindre påkrævet, end det tidligere

materiale, og at den ikke havde

fremtiden, ville han ikke have troet

havde været, efterhånden helt

været mulig uden energirevolu-

sine egne øren. Hvordan skulle det

unødvendig. I hvert fald har

tionen. Landbruget var, uden at

overhovedet kunne lade sig gøre?

det kunnet se sådan ud.

nogen rigtig havde lagt mærke

Ligesom brændsel kunne bruges

Han levede i en tid, hvor priserne

Den knugende energimangel,

til det, blevet industrialiseret.

som gødning – det var hvad der

på organisk materiale steg årti for

som havde udpint skovene og

Organisk affald som brændsel i det klassiske landbrug

Energirevolutionen

ubegrænset omfang tilgængelige

I 1700-tallets første årtier begyndte

i 1600- og 1700-tallet og nåede sidst i 1700-tallet et kritisk lavpunkt.

Del II. De sidste 200 år

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Indsamling af dagrenovation i 1900-tallets begyndelse.

Udveksling af organisk materiale med byerne i det industrielle landbrugs tidsalder

evne man havde tillid til ville klare

omfang. Ikke for ingenting

de mest absurde affaldstyper, som

sagen. Men det var, som det snart

hed det største københavnske

overhovedet findes, nemlig haveaf-

skulle vise sig, utilstrækkeligt.

renovationsselskab til for nylig

fald. Vore forfædre, som sled sig

Lignende problemer – og lignende

Renholdningsselskabet af 1898.

op med kompostering af mosejord

løsninger – i Århusbugten og

Første fase i husholdningsaffaldets

og planteaffald for at tilføre jorden

producere gødning på, nemlig ved

andre steder i landet.

historie var kartoffelskræller og

lidt frugtbarhed, ville græmmes.

andet køkkenaffald. Næste fase

Den sterile parcelhus-havekultur,

kom, da papir og pap, der også er

hvor man hverken tåler hanegal

organiske materialer, faldt så me-

eller lugtgener, kan umiddelbart

get i pris, at man kunne gå over til

virke æstetisk og appetitlig. Får

engangsemballage. Det begyndte

man først øje for de underliggende

med mærkevarer som ”Solgryn” i

strukturer, så ser man kun dens

årene før Anden Verdenskrig. I dag

skræmmende goldhed. Som

er stort set alle varer indpakket i

sagerne står, ville det være bedre

flere lag engangsemballage med

at samle folk i nogle højhuse.

Man havde fundet en ny måde at at sætte en ekstra ko i stalden og fodre den med importerede foderstoffer. Og kneb det alligevel, var der også råd for det. Fra 1840erne begyndte importen af gødningsstoffer, først kvælstofholdig guano fra Chile, senere norgesalpeter, som er kvælstofgødning udvundet

Parcelhuskvartererne er storproducenter af én af de mest absurde affaldstyper – som overhovedet findes, nemlig haveaffald.

ved elektrokemiske højenergiprocesser. Byerne fik et forvarsel om, at den dag kunne komme, hvor man for landbrugets skyld kunne gøre, hvad man ville med latrinen. Til dels som konsekvens heraf begyndte kloakeringen af de store byer fra slutningen af 1800-tallet. Det sidste tog med latrin til Sjællands landbrug kørte fra København i 1938. Dyrelivet i Øresund, der aldrig før havde taget skade af at være nabo til København, kom i vanskeligheder, og noget af Danmarks bedste fiskevand og friskeste badevand blev i løbet af et par årtier forvandlet til det modsatte. Den første debat om forurening af Øresund er fra 1932. Problemerne blev foreløbig løst ved at forlænge afløbene ud i Øresund, hvis selvrensende G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

returflasken og til dels returdåsen Når det drejer sig om genanven-

som strålende undtagelser.

delse af organisk affald var WCer

Efter 1950: affald som et samfundsproblem

(i København fra 1893) et stort

I lang tid var renovationsselska-

tilbageskridt. Senere, i hovedsagen

bernes virksomhed begrænset til

overblik over situationen, vil man

efter Anden Verdenskrig, kom der

beboelsesejendomme. I villakvar-

se, at alt genbrug er taget af,

også WCer på landet. I alt drejer

tererne havde man stadig lidt høns

navnlig siden 1950. Byggemateriale

det sig om en samlet mængde

og andre husdyr, og om ikke andet

genbruges stort set ikke mere, men

på årligt cirka tre millioner tons

kunne havernes kompostbunker

brændes eller smides væk. Først i

organisk affald, der på denne måde

omsætte det organiske affald. Det

de allerseneste år er forsøgsprojek-

unddrages landbruget. Rigtigt

blev imidlertid ikke ved. Set fra

ter, hvor beton og andre materialer

brugt ville dette kunne dække en

en genbrugssynsvinkel var det en

nedknuses til genanvendelse, sat i

væsentlig del af Danmarks gød-

tragedie, at parcelhuskvarterernes

gang. Der har også været enkelte

ningsbehov. Til gavn for alle, både

vækst faldt sammen med et

forsøgsbyggerier, hvor tegl og

dyr, mennesker, planter og miljø.

vedvarende fald i fødevarepriser

bygningstømmer er genbrugt.

og gødningspriser, hvad der har

Skrot genbruges ikke på samme

ført til, at disse kvarterer, som

måde som for bare fem-seks årtier

Husholdningsaffald fra omkring år 1900

Tager man til slut et bredere

kunne være genbrugsområder

siden, hvor alt gammelt jern blev

Omkring forrige århundredeskifte

med dejlige store køkkenhaver, i

indsamlet. Træaffald, smågrene og

fik man for første gang hushold-

stedet er blevet storproducenter

stød, som folk tidligere risikerede liv

ningsaffald i nævneværdigt

af organisk affald, herunder én af

og lemmer for at få fat i, udnyttes

Specialrenovation ca. 1920: A/S Sadelmagernes og Tapetserermestrenes Danske-Støvsuge & Banke-Kompagni , Mariegade 4 (nu Thomas Laubs Gade), Østerbro i København.

stort set ikke. Hvornår har man sidst set en kvashugger i arbejde? Hvornår har man sidst set en mand stå og partere et stød med et par kiler? I landbruget gælder det, at de næringsstoffer, som man førhen sled for at holde sammen på, nu flyder så rigeligt i form af kunstgødning, at man kan tillade sig overdosering med udledning af kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer i vore vandløb som resultat. Der er så meget planteoptageligt kvælstof i cirkulation, at det kommer ned fra luften. Vilde planter, som er afhængige af et næringsfattigt miljø, bukker under, fordi de bombarderes med luftbåret kvælstof. Naturgødning betragtes som et ærgerligt problem. Det var kostbart som guld i 1700-tallet, nu er det blevet en forureningskilde. Og hvor man i 1700-tallet forsøgte at forhindre bønderne i at fyre med halm – et værdifuldt foder- og gødningsemne – så har man i vores tid indtil for nylig kunnet se halm blive brændt af på markerne. Vi får endda at vide, at det er et stort fremskridt, når halmen bliver brugt til opvarmning.

Mobil støvsuger, datidens ”centralsug”. Støvsugerslangen fra vognen var så lang, at den kunne række op til lejligheder på femte sal.

Afslutning

Der er overskud af organisk mate-

en økologisk krise, hvis årsag

men ikke overalt. Løfter vi blikket ud

I 1600- og 1700-tallet havde man var, at man tog mere fra jorden, end man gav tilbage. I dag har vi takket være den billige energi det modsatte problem: man belaster omgivelserne med organisk stof i så stort et omfang, at det er et problem for miljøet at absorbere det. En uforudseelig, i hvert fald uforudset konsekvens af 1700-tallets energirevolution. I 1700-tallet var man i en evig mangelsituation, som til sidst blev overvundet takket være energirevolutionen. I vores tid er opgaven meget nemmere: Man skal blot reducere forbruget, hvor det er for stort. Det er en opgave, som vore forfædre ville have misundt os. Det bliver spændende at se, om vi kan løse den, før klimaet er løbet løbsk, og vi er løbet tør for olie. Foreløbig har det fossile brændstofs energiparaply fået os til at opføre os som stenaldermænd. Vi smider det organiske affald fra os, hvor vi står og går, som om vi

riale i Danmark og andre steder, over vore egne grænser, så møder vi stadig den gamle historie om overudnyttelse af biologiske ressourcer. Opkoncentreringen af organisk materiale i vores del af verden har sit sørgelige – og dybt paradoksale – modstykke i en manko blandt andet i nogle af de lande, hvor vi henter soja og andre foderstoffer til vores alt for store svinehold. Massiv forurening i Danmark og fældning af urskov i Sydamerika er to sider af samme mønt. Hvor længe endnu? En effektiv modforholdsregel

Billedfortegnelse: Hans Peter Hilden: SKRALD, STORBY OG MILJØ En beretning om Københavns kamp mod affaldet gennem 200 år Udgivet af Renholdningsselskabet af 1898 København 1973 Fotos side 7, 8 og 9 Folmer Bendtsens maleri: Tidlig morgen, Alexandravej. 1935. Jørgen Martinus’ privatarkiv Fotos side 10

mod mange af de her omtalte problemer ville være at mangedoble energipriserne som foreslået utallige gange siden 1960erne. Kom en liter benzin til at koste 50-60 kr. i stedet for 10-11 kr., skulle det nok hjælpe. En anden udvej kunne være at gribe til planøkonomiske løsninger. Eller man kunne – endnu bedre – gøre begge dele på en gang.

stadig kun var lidt over 100.000 mennesker i Danmark og ikke fem en halv million. Vi sviner vores egen rede til på en livstruende måde. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Efterskrift 2010 Genbrug – også af artikler Ovenstående artikel om genanvendelse af organisk affald i økologisk-historisk perspektiv er en forkortet version af et foredrag om dette emne holdt på konferencen “Kampen om Kartoffelskrællene” i Grenaa september 1993. Trykt i tidsskriftet KomPosten (1993:2/1994:1), her genoptrykt med enkelte ajourføringer og mindre sproglige ændringer.

Fire sammenhængende komponenter Artiklen var tænkt som en første skitse til en mere omfattende behandling af affaldets, specielt det organiske affalds historie i Danmark med særlig vægt på fire indbyrdes afhængige komponenter: affald, gødning, energi og forurening. Andre arbejdsopgaver betød imidlertid, at jeg måtte lægge planerne om ”affaldets historie i Danmark i økohistorisk perspektiv” til side. Men det var ikke kun mig, der i 1990erne lod opgaver ligge. Ser man bort fra en række glædelige initiativer på mikroplan - Grøn Hverdag, dengang Grønne Familier er et af dem – er der ikke sket meget på affaldsområdet siden begyndelsen af 1990erne. Man blev forført af højkonjunkturen, der, som alle vidste, var gjort af skrøbeligt stof og hovedsagelig bestod i at lægge arbejds- og miljøbyrden over på lavtlønslande lande uden for Europa, mens G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

vi tog os af forbruget, og – på argumentplanet – var dækket ind af intellektuelle letvægtere som Bjørn Lomborg og chefredaktør Tøger Seidenfaden fra dagbladet Politiken, og valgte at lade stå til.

forrette 20-30 mands arbejde eller mere. Er det den rette måde i en tid, hvor alle taler om sammenhængen mellem klimaproblemer og CO2, og hvor voldsomme energiproblemer lurer lige under horisonten?

Fire påtrængende problemer Resultatet er, at vi i dag står over for en række skræmmende, indbyrdes sammenhængende problemer, hvoraf fire springer i øjnene: (1) faldende energireserver, specielt af olie (2) stigende affaldsmængder (3) akutte klimaproblemer (4) underbeskæftigelse, navnlig af mænd. Hvis man i 1990erne havde villet læse skriften på væggen, som ellers var tydelig nok, og havde tvunget energiforbruget ned på et mere rimeligt niveau (og her tænker jeg på foranstaltninger af en sådan størrelsesorden, at de ville påvirke luftfart, biltrafik, containertransport og landbrug kendeligt) ville meget i dag have set bedre ud: truslen om energiknaphed ville have ligget længere ude i fremtiden, affaldsbjerget ville ikke have været så stort og klimaproblemet ikke så påtrængende. Arbejdsløsheden, der for øjeblikket eksploderer, ville også have været nemmere at styre af den simple grund, at den i høj grad skyldes det ekstremt høje energiforbrug. Et simpelt eksempel er landbruget, hvor én mand med store, energifrådsende maskiner kan

Krise I dag taler alle om krise. Barnet har forskellige navne, men det mest brugte er ”finanskrise,” en betegnelse som skjuler mere end den fortæller. Den fortæller, at finanskapitalen ikke tror på fremtiden, men den undlader på sibyllemaner at fortælle hvorfor. Det må vi selv forsøge at gætte. Regeringen, EU-kommissionen, økonomiske eksperter og meningsdannere i alle lejre er nået frem til, at det, der er i vejen, nok er, at de offentlige budgetter i en række lande ikke balancerer. Hvis der bliver rettet op på det, vil finansmarkederne lade sig berolige, og alt vil atter være godt. Det tror jeg ikke er rigtigt. Når kapitalen ikke tror på fremtiden, skyldes det andet og mere, end at et par sydeuropæiske finansministre har svært ved at få sig selv til at inddrive de nødvendige skatter. Det skyldes, at den er rådvild og bange. Vækstens tid er ude – hvad skal der ske med kapitalen og kapitalismen, som kun kan bestå, hvis der er vækst? Mest af alt har kapitalen lyst til at forlade skuden, men hvor skal den tage hen? Månen måske?

Løsningen på krisen, som ikke er en ”finanskrise” men en ressourcekrise blandet op med en række alvorlige og dybt ubehagelige miljøproblemer, er ikke at prøve at imødekomme kapitalens krav, for kapitalen vil under ingen omstændigheder kunne tilfredsstilles, lige meget hvad man gør. Kapitalens grådighed Finanskapitalen i dag er som konen i muddergrøften. Den vil have mere og mere, men bliver aldrig tilfreds, fordi det i virkeligheden er noget helt andet der er i vejen end det, den foregiver. Eneste vej frem er at lade kapital være kapital og gå i gang med det 21. århundredes store projekt: Energinedstigningsprojektet, – den store omstilling til et lavere forbrug og til en ikkeekspanderende, bæredygtig, socialt retfærdig økonomi, som man har tøvet alt for længe med at tage fat på. Som den unge kronprins Frederik sagde til grev Reventlow, da denne i 1786 havde forelagt prinsregenten det påtrængende behov for landboreformer: ”Hvorfor vente til i morgen med en sag, vi kan begynde på allerede i dag?” Lad os gøre disse kongeord fra en tid, hvor staten ikke lå under for kapitalen, til vore!

B engt S igvardsson , jo u rnalist

Affaldsbyen i Ezbeth el-Nakhl. Her bor fortsat cirka 4000 af bydelens 20 000 zabbaleener i et virvar af primitive skjul og affaldsdynger.

J esper K lemedsson , fotograf

Moderen til syv børn Um Romani fra Ezbeth el-Nakhl har sorteret affald fra hun var barn. Nu trues hendes families livsgrundlag.

Gadebillede fra affaldsbyen i Ezbeth el-Nakhl. (Her bor cirka 4000 zabbaleenere.)

Trussel mod effektiv affaldsforvaltning i Ægypten I Cairos affaldsbyer, bydele hvor

befolkningen lever af at indsamle og sortere affald, findes et af verdens mest effektive systemer til genanvendelse af affald. Eller rettere fandtes. Globaliseringen og myndighederns forsøg på at hindre spredning af svineinfluenza har ramt den informelle genvindingssektor meget hårdt. Samtidig er Cairo ved at drukne i organisk affald. Zabbaleenere

Der ligger en tung stank af for-

rådnelse og brændt papir i Cairos største affaldsby i slumområdet Manshiyet Nasser. Små lastbiler med lad og æseltrukne kærrer,

overfyldte med affald, slingrer sig frem på hullede jordveje. Bunker af affaldssække tårner sig op

foran sjusket byggede teglstenshuse. Kvinder sidder på hug i

de nederste etager og sorterer

genanvendelige materialer fra et hav af affald. Fra tidlig morgen

til sen eftermiddag fylder mænd og drenge op med mere affald,

som de henter rundt om i Cairo.

- Men jeg kommer hjem med mindre og mindre

affald, beretter den 33-årige

mere betale os. Nu samler vi bare

affald på gaden, fortæller Haykal.

far til tre Haykal Nasser.

Grise som kompostkværne

zabbaleenere (affaldsfolk), som

som Cairos 18 – 24 millioner

Haykal er en af cirka 100 000

bor i Cairos syv affaldsbyer. De er efterkommere af jordløse kristne bønder som slog sig ned i Cairos

udkanter i midten af 1900-tallet. Mod ringe betaling hentede de

byboernes affald som de bragte

til deres faldefærdige forstæder, hvor en hel genvindingskæde udvikledes. En gruppe samler

affaldet og sorterer det. Andre

rengør, komprimerer og granulerer det. Fraktionerne sælges

derefter til produktionsindustrier. Tidligere genvandt zabbale-

enerne 85 – 90 procent af alt

det affald de samlede. På trods

heraf begyndte myndighederne i 2002 at lade affaldsindsam-

lingen overgå til multinationale

affaldsfirmaer. Omkostningerne ved indsamlingen blev lagt på

beboernes elektricitetsregninger. - Lige pludseligt blev vores ind-

tægt halveret. Beboerne ville ikke

Af de 10.000 – 14.000 tons affald indbyggere producerer dagligt

ligge tilbage. Sorteringen er blevet mere sjusket, og vi

indsamler mindre materiale.

Griseslagtningen har ramt hele Ægypten. Der flyder organisk affald overalt, siger Maher.

er 60 – 70 procent organisk. Før

Biogas

blev fodret med det organiske

klager over, at Cairo oversvøm-

holdt zabbaleenerne grise som affald. I maj 2009 beor-

drede myndighederne alle svin i

Ægypten aflivet, for at forebygge spredning af svineinfluenza.

- Vi havde cirka 50 grise. Hvert

halve år plejede vi sælge nogle til slagtning. Den regelmæssige ekstraindtægt er tabt for altid, sukker Haykal.

Med nedslagtningen af

svinene forsvandt ikke kun

en vigtig biindtægt for zab-

baleenerne, men også et vitalt led i genvindingskæden.

Et stenkast fra Haykals sorte-

ringsrum rengør Maher Moussa groft sønderdelt hård plastic. - Siden svinene forsvandt,

sorterer affaldssamlerne det

genanvendelige affald direkte

på gaden og lader det organiske

Medierne og offentligheden

mes af organisk affald. En del zabbaleenere har købt geder

eller får, men de æder kun en

brøkdel af hvad grisene gjorde. For at begrænse de negative

effekter af svinenedslagtningen har organisationen Solar

Cities begyndt at udstyre

nogle husholdninger i Manshiyet Nasser med enkle biogasanlæg. - Hvis husholdningerne

anskaffer biogasanlæg får de ren energi. Samtidig løser vi en del

af problemet med det organiske

affald og mindsker mængden af

kuldioxid, som det udvikler, siger Hanna Fathy på Solar Cities.

Hanna har eget biogasanlæg på sin tagterrasse. Organisk affald

hældes gennem et rør i en 1000

literstank hvor mikroorganismer G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Affaldssortering i Ezbeth el-Nakhl. Mændene samler affaldet ind, kvinderne sorterer det.

Mange zabbaleener bruger stadig æsel og vogn når de samler affald i Cairo, selv om det nu er forbudt.

Den 27-årige tobarnsfar Wael Jabel og hans familie mistede cirka 100 grise i svinemassakren maj 2009.

fra drøvtyggermaver nedbryder

Sociale følger

heller ikke fungeret. Så mange

kampagner for, at Cairo-boerne

som via en slange ledes til

lykkes eller ej, så er fremtiden

zabbaleenernes tjenester, men

zabbaleenerne kan tage sig af det

det til brændbar metangas,

Hannas gaskomfur. Gassen kan tilmed producere elektricitet via en gasdrevet generator.

Hvis husholdningerne anskaffer biogasanlæg får de ren energi. - To kg organisk affald giver

mig to timers gas om dagen. En

2000-literstank havde givet fem syv timers gas per dag, siger han. Hanna åbner en lille hane

i bunden af tanken. En klar væske løber ud.

- Det er flydende kompost

med meget højt indhold af

bakterier, og det kan sælges som gødningsmiddel, siger han.

Projektet er i sin vorden, men må-

let er, at alle husholdninger i Cairos slum skal få biogasanlæg. Man

søger nu investorer for at komme i gang med en storskalaproduktion. Fremstillingsprisen for et anlæg er ca. 800 kroner, og det er et stort beløb i slummen. Desuden er

elektricitet og gas til madlavning

kraftigt subventioneret i Ægypten. - Hvis myndighederne

fjerner tilskuddene og i stedet satser på biogasanlæg, kan

pengene bruges til andre formål. Samtidig ville produktionen af biogaanlæg skabe nye

arbejdspladser, siger Hanna. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Uanset om Solar Cities planer usikker for zabbaleenerne. Det samme gælder for affalds-

borgere benytter sig stadig af mod mindre betaling end før.

håndteringen, når kontrakterne

Nyt tiltag

udløber i 2015. Isaac Mikhail,

til Spirit of Youth Association

med de udenlandske selskaber

formand i Association of Garbage Collectors For Community

Development (AGCCD) beretter, at regeringen for nylig har

udlagt arealer til svineopdræt og kompostanlæg. Området ligger

dog 115 kilometer udenfor Cairo. - De store og mere velkonsoliderede svineavlere vil

måske flytte derud, men ikke

de fattige, siger Isaac Mikhail. De udenlandske selskabers

Laila Iskander er initiativstager for Environmental Service

(SYAES), som arbejder for, at den autoriserede og uautoriserede

affaldsindsamling skal integreres. Hun mener, at der var lagt op

til kaos, da affaldsselskaberne

fik koncession i Cairo, en storby som er vokset ukontrolleret i de seneste tyve år.

- Det duer ikke at indføre et

vestligt affaldssystem her. Der er ingen styring på samfunds-

resultater har været dår-

institutioner. Trafik- og byplan-

kontrakter bliver fornyet.

Forvaltningen må deles op i

lige, og Isaac tror ikke, at deres - Jeg håber, at vi går tilbage til det gamle system, hvor små lokale

lægning er ikke eksisterende. mindre enheder, siger Laila.

dringen af affaldsindsamlingen

samlingen, men endnu har

var ineffektive og sundheds-

myndighederne ikke diskuteret spørgsmålet med os, siger han. De udenlandske selskaber

behøver kun at genanvende 20 procent af affaldet, som køres

bort med komprimatorlastbiler,

der er for store til at komme frem i mange gader. Systemet med

at opstille beholdere på særlige

standpladser, hvor folk forventes at lægge deres affald, har

genanvendelige, mens affaldsselskaberne bringer det organiske til kompostanlæg. Det skønnes, at kun cirka 40 procent af affaldet i Ægypten i dag genanvendes. - Myndighederne burde lære

af zabbaleenernes genanvendelsessystem, siger Laila.

Det ville medføre, at der blev taget bedre vare på miljø og materialer, men også mere

arbejde end zabbaleenerne kan klare på egen hånd.

Det duer ikke at indføre et vestligt affaldssystem her. Forvaltningen må deles op i mindre enheder.

Myndighederne legitimerede æn-

affaldsfirmaer og zabbaleenere i

fællesskab tager sig af affaldsind-

skal sortere deres affald, så

med, at zabbaleenernes metoder skadelige. Laila anser imidlertid, at man burde have opgraderet

Arbejdsløsheden i Ægypten ligger på cirka 27 procent.

- Vi har affald, og vi har men-

deres arbejdsmetoder i stedet for

nesker. Der findes masser af unge

I Manshiyet Nasser har SYAES

at sortere affald, slutter Laila.

indblande udenlandske aktører.

taget sagen i egen hånd og driver

ledige, som kan gå i gang med

en erhvers- og genanvendelses-

http://sustainablecities.dk/

samler affald. En anden orga-

udvikler-egen-

skole for fattige drenge, som

nisation har en lignende skole for piger. SYAES har også ført

da/city-projects/cases/cairoaffaldshaandtering

M orten A ndersen og M arianne S y lvest , V estforbrænding

Europamester i affald Danskerne producerer mest affald pr. indbygger i hele EU. Der er mange ressourcer i affaldet, derfor er sortering og genanvendelse vejen frem – men du skal hjælpe til!

og forbrænder det meste.

Moderne affaldshåndtering

plastemballage. Det er dog ikke

til forbrænding og 70 % til

kommunerne med at admi-

derne af brugt emballage, der

Danmark har Europarekorden

Vestforbrænding er blot et

802 kg pr. indbygger pr. år.

af det. Vestforbrænding i

i gennemsnit smider 2,2 kg

anlæg til forbrænding af af-

Ca. 7 % går på deponi, 23 % genbrug og genanvendelse. Håndtering af affald er en kompleks affære og

i produktion af affald på

af mange selskaber, der lever

Det vil sige, at vi pr. person

Glostrup har Danmarks største

affald ud om dagen! Det er

fald. Der er fire ovne, som laver

også, at vi er dem der samler

brænder vi husholdningsaf-

Men tallene virker voldsomme

der bor i vores ejerkommuner.

fald, der håndteres af kommu-

Men vi er mere end bare et

fra industrierne med, kommer

24 genbrugsstationer i vores

og hvis vi medregner alt det

fald til genbrug og genanven-

i udlandet ved produktion

Genbrugsstationerne i vores

kommer vi over 200 kg

besøgt ca. 3,6 millioner gange

ikke kun skidt, for det indikerer

fjernvarme og elektricitet. Her

mest affald ind pr. indbygger.

faldet fra de 865.000 borgere,

og så er det endda kun det afnerne. Hvis vi regner affaldet

forbrændingsanlæg. På de

betyder også, at vi hjælper

nistrere affaldsordningerne, fakturere affaldsgebyrer til virksomhederne og for

nogle kommuner varetager vi

endda kundeservicedelen. Når

borgerne ringer om spørgsmål til storskrald, afhentning af deres almindelige skraldespand eller lignende, så er

det i nogle kommuner faktisk

Vestforbrænding de ringer til. Og for genbrugsstatio-

nerne står vi for kontrakterne omkring transport og be-

handling af alle de mange forskellige fraktioner

Samtidig er vi et videnscenter

for affald. Vi har et rådgivning-

vi op på over 7 kg affald pr. dag

ejerkommuner, indsamler vi af-

affald, der bliver produceret

delse, forbrænding og deponi.

af varer, som vi importerer,

ejerkommuner blev sidste år

affald pr. dansker pr. dag!

og vi indsamlede ca. 360.000

Hvad kan vi gøre mere?

Hvad sker der med affaldet?

forbrænding og deponi. Vi

medlemslandene senest i 2020

affald er vi efterhånden blevet

for farligt affald fra virk-

det på landsplan. Generelt

kommer administration af

deponi (den moderne los-

papir, batterier og lignende.

tons affald til genanvendelse,

Selvom vi producerer meget

håndterer affaldsordninger

rimeligt gode til at sortere

somheder og private. Dertil

lægger vi ikke ret meget på

indsamlingsbeholdere til glas,

seplads), men genanvender

og udviklingsteam, der ser på nye muligheder for sortering og indsamling af affald og

vejleder kommunerne om alt, der relaterer sig til affald.

EU har som målsætning at

skal indsamle mindst 50 % til

genbrug af alt emballageaffald fra husholdningerne. Danmark opfylder næsten målet inden for glas, metal, træ, papir og

pap. Men vi er bagud i forhold

så lige til at opgøre mæng-

sendes til genbrug og hvad

kan tælles med? For eksempel i regnskabet over indsamlet

metal regnes også elektronik og slagge fra forbrænding.

Det er imidlertid vanskeligt at forudsige udviklingen af de fem materialer i

fremtidens affald. Fx faldt

affaldsmængden ca. 10 % fra 2008 til 2009, hovedsagligt på grund af den finansielle

krise. Det betyder, at vi køber mindre og bruger vores ting

lidt mere, inden vi køber nyt. Derfor er det ikke sikkert,

at de danske ordninger for håndtering af hushold-

ningsaffaldet kan leve op

til EU-målet i 2020. Det er

derfor, vi løbende forbedrer de eksisterende indsamlings- og genanvendelsesordninger i

samspil med kommunerne.

Så det gør ikke noget, at vi er

europamestre i produktion og

indsamling af affald, hvis bare

vi også bliver det i behandling, sortering og genanvendelse.

Først og fremmest skal affal-

det sorteres bedre – og det skal foregå hjemme hos dig selv.

til indsamling og genbrug af

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner i Region Hovedstaden: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Egedal, Furesø, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk. Det er samlet cirka 865.000 indbyggere i kommunerne og cirka 60.000 virksomheder. Vestforbrænding justerer affaldsafgiften som kommunerne betaler, så vores indtægter og udgifter balancerer – derfor har vi hverken overskud eller underskud på vores aktiviteter.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

I 2009 brændte Vestforbrænding 900.000 tons affald. Det er ca. 10.000 tons affald om ugen som ca. 2.000 skraldebiler hver uge afleverede. Pr. tons brændt affald producerede vi ca. 0,49 MWh elektricitet og 2,25 MWh fjernvarme, Det er nok til at forsyne ca. 80.000 husstandes forbrug af elektricitet og varme. Det er miljøvenlig og CO2neutral energi, der erstatter afbrænding af kul, olie og naturgas.

På www.affaldetsvej.dk kan du se 9 film om, hvad der sker med dit affald, når du afleverer det til genbrug, genanvendelse og forbrænding. På www.affald.dk kan alle skoleklasser finde artikler, billeder og videoer, der er tilpasset til deres klassetrin, om affald og genbrug.

M orten A ndersen og M arianne S y lvest , V estforbrænding

Du kan forbedre dit miljøregnskab Sortering af affald er vigtigt, hvis vi vil udnytte naturens ressourcer bedst muligt. Der er mange myter om indsamlingen af affald, der skaber forvirring omkring genbrug, men det kan altid betale sig at sortere. Hvis vi kun kigger på hvad der sker med affaldet fra husholdningerne, din almindelige skraldespand, er der meget du kan gøre. Omkring 55 % bliver brændt, 4 % deponeret og 41 % genanvendt. Alt hvad du smider i skraldeposen, der afhentes af skraldebilen, ryger direkte i ovnen på et forbrændingsanlæg. Derfor går der masser af ressourcer tabt, hvis du ikke sorterer affaldet derhjemme. I mange skraldeposer er der udover madaffald også papir og pap fra emballager, metal i form af dåser og sølvpapir eller måske en lommeregner, der er gået i stykker, et lille stykke ledning eller et ødelagt armbåndsur med et batteri i. Mange af de ting er lavet af værdifulde materialer som aluminium og kobber, plastik eller træ. Når vi brænder affaldet af og laver energi i

stedet for at genanvende det, skal vi ud i naturen og hente nye ressourcer, når vi skal have nye produkter. Aluminium er et eksempel herpå. Sådan forbedrer du dit miljøregnskab Man skal helt til Australien og grave bauxit ud af jorden for at lave aluminium. Derefter skal det til Island og gennemgå elektrolyse ved stor varme og masser af elektricitet, før det bliver til skinnende aluminium. Det skal så sejles til Danmark eller andre steder i verden, hvor man laver sølvpapir, fyrfadslys, leverpostejsbakker eller øl- og sodavandsdåser. Hvis vi i stedet sorterer det ud af skraldeposen og hen på genbrugsstationen eller flaskeautomaten, kan vi spare en masse energi, faktisk helt op til 95 % af den energi, der skal til for at producere det fra ny. Hvis du bare smider det i skraldeposen, bliver aluminiummet brændt af. Når først metallerne har været en tur gennem ovnen, har nogle af dem brændt sig fast derinde, resten er mindre værd fordi de er forurenet af tungmetaller o.l.

Opgørelser viser at vi i Danmark hvert år smider 55 mio. dåser i skraldeposen! Det er cirka 800 tons aluminium, hvilket svarer til den mængde aluminium man bruger til at lave 305.000 cykler! Elektronik og batterier er også dyre i miljøregnskabet. Fladskærme og computere kan jo ikke være i skraldespanden, så de bliver samlet ind, men de små stykker elektronik er lige så vigtige. Især mobiltelefoner, der er fyldt med kobber, sølv og guld for at elektronikken virker. En mobiltelefon på 100 gram bruger faktisk 75 kg ressourcer, når den bliver produceret. Derfor skal den sorteres fra, så vi kan genanvende materialerne. Det samme skal elektronisk legetøj, cykel-diode-lygter, mp3-afspillere og selvfølgelig batterier. Derfor er affald en ressource, der blot er havnet det forkerte sted. I Danmark ender ca. 40.000 tons elektronik hvert år i skraldeposen og bliver brændt af. ALTSÅ: Du kan forbedre dit miljøregnskab ved at sortere dit affald, fx ved at sortere

metal, glas, plastik, papir og elektronik fra. Mange myter om ”småt brændbart” Det kan være svært at overbevise folk om, at det nytter at sortere sit affald. Vi interviewer borgerne om, hvilke holdninger de har til deres affald. Hvad mener de, der skal til, for at de vil sortere bedre og aflevere mere til genbrug. Hvordan får vi borgerne til at se, at affald er ressourcer? Hvad har borgerne brug for af oplysninger og viden og hvordan skal indsamlingen tilrettelægges? For det meste kender borgerne mange af de udtryk, der bliver brugt i affaldsverdenen. Men det betyder ikke altid, at meningen bag ordene, er blevet opfattet af borgerne. Småt brændbart er et udtryk, alle er vant til at høre og bruge. Det indgår som en naturlig del af det danske sprog, og popgruppen TV-2 brugte endda udtrykket i titlen på deres album fra 2002 ”På kanten af småt brændbart. I en interviewundersøgelse, Vestforbrænding har foretaget, er der kommet

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

flere gode gæt og interessante teorier om småt brændbart: ”Jeg har en idé om, at småt brændbart skal være pænt og rent og tørt, men jeg ved ikke hvorfor”. ”Køkkenaffald, det er mad og emballage, der har været i kontakt med mad. I sækken til småt brændbart er der emballage, der ikke har været i kontakt med mad. Det er plast, for eksempel, og det der ikke kan sorteres andre steder hen”. Det er interessant information at få. For ikke alene sorterer disse borgere tør emballage fra køkkenaffald, selv om begge dele bliver brændt i den samme ovn. De har også deres egne forklaringer på, hvorfor det er nødvendigt at gøre sig den ulejlighed at sortere fra i en klar plastiksæk, som de troligt stiller ud til storskrald hver eneste uge. En borger har denne forklaring: ”Det tørre affald i småt brændbart må brænde bedre og derfor producere bedre energi og fjernvarme. Det våde køkkenaffald bliver så brændt i en anden ovn, hvor der kommer mindre god fjernvarme ud, fordi affaldet ikke har lige så god en brændværdi”.

En anden supplerer med denne teori: ”Alt bliver vel brændt, men man kan vel forestille sig, at det fugtige affald ligger og tørrer lidt først”. Forklaringerne kan godt virke komiske, når man som insider i branchen har stået ved affaldssiloen og konstateret for det første, at der kun er én silo, hvor affaldet bliver blandet inden det bliver brændt og for det andet, at affaldet rent faktisk bliver overrislet med vand for at få støvet til at lægge sig. Hvorfor sortere, når det hele alligevel bliver blandet sammen? Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt for borgerne at opfinde disse forklaringer? For det første har mange problemer med at holde fraktionerne adskilt, når de smider det i containere eller sætter det ud på vejen. Frasorteret pap, aviser og plastik ender tit i samme beholder. Når storskrald kommer forbi, ryger det hele til forbrænding som småt brændbart, fordi det er blandet sammen.

ekstra umage for at hjælpe Vestforbrænding med at lave ”bedre fjernvarme” af småt brændbart, som de fortsat sorterer fra. Hele denne misforståelse viser jo, at borgerne har brug for at få forklaringer om affald. Når vi ikke står klar med dem, ja så opfinder de dem selv for fortsat at være overbevist om, at det giver mening at sortere sit affald. Resultatet bliver nye vandrehistorier og fortsat mangelfuld sortering, der ikke medfører den genanvendelse, det burde. Lad os derfor slå fast med syvtommersøm: Sortering af affald er en rigtig god idé og det gør stor nytte. Men affaldet skal sorteres rigtigt, før det kan genanvendes. Det er første skridt på vejen til at få ressourcerne hen, hvor de kan genanvendes, så vi alle sammen kan forbedre vores miljøregnskab.

På rundtur i affaldeT

Med 11.000 besøgende i 2009 viser vi både forbrændingsanlægget og genbrugsstationerne frem og underviser i miljø og genbrug. Størstedelen kommer fra folkeskolen og vi supplerer vores undervisning med undervisningsmaterialer, der er specielt udviklet til brug før, under og efter besøget. Vestforbrænding har åbent hus både forår og efterår. Se www.vestfor.dk Vestforbrænding er en kompleks virksomhed med ca. 350 ansatte ”affaldseksperter”, der bredt er involveret i håndteringen af affaldet i vores ejerkommuner. Besøg Vestforbrænding Specielt arrangement for Grøn Hverdags læsere Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Tirsdag den 12. oktober kl. 17.00 – 18.30 Tilmelding nødvendig senest den 4. oktober til Grøn Hverdag mail@gronhverdag.dk tlf. 3315 3345 MAS@vestfor.dk

Den slags oplevelser burde kunne få enhver til at miste motivationen til at sortere, men i stedet for at give op, gør mange borgerne sig

Borgerudsagn: ”Nogle gange kan jeg være i tvivl

”Det med at skylle tingene har

være?

har jeg jo bare smidt de ting i

om plastik med hvor rent det skal Skal det være klinisk rent eller hvad er snavshedsniveauet?”

jeg slet ikke tænkt på. Indtil nu skraldebøtten.

”Jeg kunne godt tænke mig, at der

”Jeg har det lidt ambivalent med

i pappen. Vi drikker omkring 20-25

godt at genbruge, men man

også måtte komme mælkekartoner liter og ugen her.”

G R Ø N

H V E R D A G

at skylle ting. Det er rigtig bruger jo meget vand og sæbe, så hvad tjener det bedste formål?”

3 / 2 0 1 0

Vulkanen under gletsjeren Eyjafjallajökull på Island sendte i foråret 2010 store skyer af aske og tjærestoffer op i atmosfæren

Olieudslippet fra BP-boringen i Den Mexicanske Golf var (til nu) dette årtis største.

V ed E sther S . B oll , ph . d . - st u derende og J an H . C hristensen , L ektor ,

Tjærestoffer – miljøgifte du Tjærestoffer er den største kendte enkeltklasse af kræftfremkaldende stoffer. De findes overalt, i luft, vand og jord – og i fødevarer. De fremkommer dels ved naturlige, dels ved menneskeskabte processer. De stammer primært fra afbrænding af organisk materiale som træ, halm og fossile brændstoffer og findes i tobaksrøg, grillmad, trafikos, røg fra brændeovne, røget fisk, osende stearinlys – for at nævne nogle eksempler. De er farlige, og vi kan ikke undgå dem, men vi kan begrænse vores udsættelse for dem. Hvor kommer tjærestoffer fra? Kilden til tjærestoffer er organiske forbindelser såsom plantemateriale, træ og fossile brændstoffer, men tjærestoffer opstår først, når de organiske forbindelser omdannes i naturlige eller menneskeskabte processer. Ofte omtales disse processer som henholdsvis naturlige og menneskeskabte kilder.

Naturlige kilder En naturlig kilde er skovbrande, hvor tjærestoffer opstår under forbrændingen og spredes til miljøet, primært via binding til sod- og askepartikler. Også vulkanudbrud er en naturlig kilde. Da der i foråret var udbrud i vulkanen under gletsjeren Eyjafjallajökull på Island, hvor store skyer af aske lammede flytrafikken helt ned i Centraleuropa, bar asken også på tjærestoffer, som blev aflejret på vand- og jordoverflader langt væk fra vulkanens centrum, bl.a. i Danmark. Andre naturlige kilder er fossile brændstoffer såsom kul, olie og gas, som også i sig selv indeholder tjærestoffer. Over millioner af år er organisk materiale som planter, dyr og mikroorganismer blevet omdannet til kul, råolie og gas ved lave temperaturer. Men normalt bidrager de relativt lidt til den totale tjærestofforurening i miljøet, så længe de findes i reservoirer dybt nede i jorden.

menneskeskabte kilder. Det er især afbrænding af brændbart materiale, primært fossile brændstoffer (oliefyr, trafik etc.) men også f.eks. træ, halm, haveaffald, stearinlys og tobak, der bidrager til tjærestofforureningen i ude- såvel som indemiljø. En anden menneskeskabt kilde er udvinding og transport af fossile brændstoffer, hvor der forekommer spild, som indeholder tjærestoffer. Et eksempel er miljøkatastrofen i Den Mexicanske Golf, hvor det skønnes, at 4-8 millioner tønder olie foreløbig er fosset ud fra en lækage i en BP-olieboring. Til sammenligning var olieudslippet i forbindelse med Baltic Carrier-uheldet i 2001 nær Falsters kyst, som er den største danske olieforurening til dato, på 2.700 tons olie svarende til ca. 20.000 tønder. Det vidner om, at der regionalt kan forekomme høje udledninger af tjærestoffer fra oliekilder.

Menneskeskabte kilder Det langt overvejende bidrag til tjærestoffer i miljøet stammer fra

Tjærestoffers kemi Tjærestoffer findes aldrig som enkeltstoffer i miljøet. De forekommer i form af en blanding af mange enkeltstoffer

G R Ø N

H V E R D A G

23 / 2 0 1 0

Gasproduktionen fra stenkul, har ført til høje tilførsler af bl.a. tjærestoffer til jorden.

Brugen af fossile brændstoffer er den største kilde til miljøgiftene tjærestoffer.

D et B iovidenskabelige F ak u ltet , K øbenhavns Universitet

ikke kan undgå og ofte sammen med en masse andre stofgrupper. Sådan er det med komplekse kilder som røg og olie. I råolie kan der eksempelvis være op til 1.000.000 forskellige stoffer, hvoraf tjærestoffer udgør mellem 3 og 80 %. Det understreger hvor kompleks stofgruppen er. Tjærestoffer er generelt ikke særlig opløselige i vand, de fordamper kun langsomt og er meget fedtopløselige. Specielt de to første egenskaber har betydning for tjærestoffernes spredning til og skæbne i miljøet, mens fedtopløseligheden betyder noget for stoffernes evne til at blive optaget i levende organismer inklusive mennesker. Den kemiske opbygning af tjærestofferne er beskrevet i faktaboks 1.

Skæbne i miljøet Tjærestoffer findes overalt i miljøet, men der er stor forskel på tjærestoffers skæbne i atmosfæren, i vandet og i jorden: I atmosfæren findes de forskellige tjærestoffer enten på gasform eller bundet til partikler. Tjærestoffer på gasform nedbrydes hurtigt ved solens stråler eller ved reaktion med andre stoffer – de lettest nedbrydeG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

lige har en levetid i atmosfæren på et par timer – hvorimod stoffer, der er bundet til partikler, er mere stabile og kan befinde sig i atmosfæren i dagevis og således transporteres langt omkring. Det gælder f.eks. sodpartikler fra forbrænding, men også støv og pollen bidrager i mindre grad til transport af tjærestoffer i atmosfæren. Partikler i atmosfæren forsvinder hovedsageligt, når de ”falder ned” på vand- eller jordoverfladen (tørafsætning), eller når de vaskes ned af nedbør (vådafsætning). Figur 1 s. 22 viser tjærestoffers kredsløb.

En stor del af tjærestofferne i vandet stammer fra atmosfæren, men de kan også komme fra spildevand eller fra overfladevand (f.eks. åer) og fra direkte spild af olie og olieprodukter. Tjærestoffer er som anført ikke særlig opløselige i vand, og det har stor betydning for deres skæbne i vandmiljøet; de kan fordampe til atmosfæren eller blive optaget af de levende organismer i vand, men langt størstedelen af tjærestofferne synker til bunds og ender i sedimentet, hvor de er meget stabile.

Tjærestoffer findes overalt i jord, men langt de højeste koncentrationer ses i byerne som følge af menneskelig aktivitet. Således er al jord i Københavnsområdet klassificeret som svagt forurenet med tjærestoffer. Den må ikke bruges i særlige følsomme områder såsom legepladser og må heller ikke flyttes fra én matrikel til en anden. Der findes også områder i Danmark med meget høje niveauer af tjærestoffer, der stammer fra en specifik kilde, f.eks. en gasværksgrund eller en gammel benzinstation. Meget forurenet jord skal som hovedregel renses. I jorden bindes tjærestofferne meget stærkt, hvorfor der under normale omstændigheder ikke er den store fare for udvaskning til grundvandet. I jorden sker der også en nedbrydning af tjærestoffer; det er primært en biologisk nedbrydning, som mikroorganismer kan tage æren for langt den største del af. For nogle af tjærestofferne sker nedbrydningen dog meget langsomt, enten fordi der findes få mikroorganismer, som er i stand til at nedbryde netop disse stoffer, eller

Faktaboks 1 : Tjærestoffers kemiske opbygning

Tjærestoffer kaldes i kemien for polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er) og danner sammen med de mættede og umættede kulbrinter gruppen kulbrinter. Til højre vises udvalgte tjærestoffer;

strukturformlen illustrerer hvorledes, de er opbygget af et kulstofskelet (C), hvorpå der sidder brintatomer (hydrocarbon (H)). Strukturen udgøres af to til flere 5 eller 6 ledede ringe (polycykliske), hvoraf én eller flere ringe er aromatiske. De fleste tjærestoffer indeholder udelukkende kulstof- og brintatomer, men de kan også indeholde f.eks. svovl, kvælstof eller ilt.

fordi stofferne er bundet til jord, hvor bio-tilgængeligheden ikke er særlig stor – mikroorganismerne kan ikke komme til. Tjærestoffers giftighed Tjærestoffer er den største kendte enkeltklasse af kræftfremkaldende stoffer. Allerede i 1700-tallet opdagede forskere sammenhængen mellem en øget forekomst af testikelkræft blandt skorstensfejere, som arbejdede med sod, der indeholder tjærestoffer. Nogle tjærestoffer vurderes i dag som skadelige for arveanlægget og kræftfremkaldende. Men det er langtfra alle tjærestoffer – og kun få blandinger af tjærestoffer – der er undersøgt for disse egenskaber, og undersøgelserne er baseret på dyreforsøg, hvorfor resultaterne ikke direkte kan overføres til mennesker. Tidligere studier har vist en overdødelighed som følge af kræft hos f.eks. mennesker der arbejder i asfaltindustrien og rygere, men røg, asfalt og olieprodukter er komplekse forureningskilder og kan også indeholde andre kræftfremkaldende stoffer, hvilket gør studierne vanskelige. Skæbne i organismen I vores hverdag er vi omgivet af tjærestoffer i større eller mindre grad, afhængig af hvor vi befinder os og hvad vi foretager os, Faktaboks 2

Napthalen

Phenanthren

Fluoranthen

Dibenzothiophen

Pyren

Benzo[a]pyren

beskriver nogle af de tjærestofkilder, der omgiver os i vores hverdag. Tjærestoffer optages i organismen gennem lungerne ved indånding, gennem mave-tarm-kanalen via fødevarer eller gennem huden. De to førstnævnte bidrager til langt den største optagelse af tjærestoffer. Optagelsen gennem lungerne sker både indendørs med kilder som stearinlys, tobaksrøg og mados, og udendørs via f.eks. udstødning fra trafik, partikeludledning fra brændeovne og industrien. I mave-tarm-kanalen er fødevarer den væsentligste kilde til optagelse af tjærestoffer. – For ikke-rygere vurderes det, at kilden udgør ca. 90 % af tjærestofindtaget. Tjærestoffer i fødevarer stammer f.eks. fra tør- eller vådafsætning af tjærestoffer fra atmosfæren, fra bearbejdning af fødevarer med varme og røg og fra jordpartikler med tjærestoffer bundet til, der sidder på fødevarerne. Det er påvist, at fødevarer som frugt og grønt, visse spiseolier, kornprodukter, fisk og skaldyr bidrager til det samlede optag, men især grillede og røgede fødevarer indeholder mange tjærestoffer. (Se faktaboks 2). I mennesker omdannes tjærestoffer til mere vandopløselige stoffer, der kan udskilles via urin eller afføring. Der er imidlertid nogle af mellemstofferne i omdannelsesprocessen, som reelt er skadelige for

arveanlægget og kræftfremkaldende, så omdannelsen betyder ikke nødvendigvis at stofferne uskadeliggøres. Også i langt de fleste dyr omdannes tjærestoffer til mere vandopløselige stoffer som udskilles, men der er enkelte undtagelser såsom muslinger og rejer, der ikke kan udskille stofferne men opkoncentrerer dem i stedet. Grænseværdier i fødevarer og miljø Ingen kan svare på, præcist hvor store mængder tjærestoffer mennesker kan tåle. Som borger kan det således være svært at forstå, hvorfor samfundet opsætter grænseværdier for tjærestoffer i fødevarer og i miljøet i stedet for et egentligt forbud. Men et forbud kan simpelthen ikke lade sig gøre, da tjærestoffer er overalt. I fødevareregulativerne benyttes princippet om en såkaldt livstidsrisiko. Her udregner man, hvor store doser tjærestoffer et menneske i gennemsnit kan tåle at indtage pr. dag. I regulativerne for luft, vand og jord anvendes kvalitetskriterier, der angiver de maksimale koncentrationer, man vil tillade for at undgå uønskede effekter for mennesker og miljø. Indikatorer Som tidligere nævnt findes der hundredvis af tjærestoffer, ofte i meget komplekse blandinger, så for at overkomme administrationen med fødevare- og miljøundersøgelser er en række enkeltstoffer blevet

G R Ø N

H V E R D A G

23 / 2 0 1 0

Faktaboks 2 :

Tjærestofkilder i hverdagen Tobak: Rygning og kræft har gennem mange år været kædet sammen. Tjærestoffer er nogle af de kræftfremkaldende stoffer som findes i tobaksrøg. Således er både rygere og passiv rygere i stærk kontakt med kræftfremkaldende stoffer. Kreosotbehandlet træ: Kreosot blev anvendt som træimprægneringsmiddel, f.eks. af jernbanesveller, men er ikke længere tilladt i Danmark. Dog importeres der stadig en del kreosotbehandlet træ. Koncentrationen af tjærestoffer er høje, men der sker kun en langsom frigivelse til miljøet, med mindre der f.eks. sker en afbrænding af træet. Grillmad og røgede fødevarer: Ved grillstegning og generelt ved stegning ved høj temperatur, hvor kødet ofte brankes, dannes der betydelige mængder af tjærestoffer. Indtagelsen af tjærestoffer kan reduceres ved

udvalgt til at være indikatorer for den generelle tjærestofforurening; ofte tages der udgangspunkt i tjærestoffet benzo[a] pyren, som er et af de mest kræftfremkaldende stoffer og det bedst undersøgte. Dilemma i forhold til grænseværdier Vi ved, at tjærestofferne er farlige for vores helbred. Men myndighederne forholder sig ikke til deres kompleksitet, når der skal opstilles regler for håndteringen af dem i hverdagen. De danske miljøkriterier er opstillet ud fra få enkeltstoffer, og man leder efter syv tjærestoffer i jord, fire i vand og ét stof i fødevarer og i atmosfæren. Det er en nødvendighed at forenkle antallet af stoffer for at myndighederne skal kunne agere og handle; det kan f.eks. ikke lade sig gøre at måle 600.000 enkeltstoffer og teste dem i forskellige blandinger og eksponeringsgrader for hver jordprøve, der udtages. I Danmark har man derfor diskuteret, om man bør forenkle alle grænseværdier og kvalitetskriterier med udgangspunkt i ét stof alene: benzo[a]pyren. Man kan dog argumentere for, at ét stof alene hverken fortæller ret meget om kilden til forureningen, tjærestoffernes forskellige skæbner i miljøet eller dannelsen af nedbrydnings-

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

at fjerne de brankede dele og/eller begrænse indtaget af grillet mad. Også røgede fødevarer kan indeholde betragtelige mængder af tjærestoffer; koncentrationen afhænger af, hvilken rygemetode (kold vs. varm) og hvilke træsorter der anvendes. Laveste indhold findes i koldrøgede og hele fisk, hvor rygekilden er bøgetræ. Brændeovne Tidligere har undersøgelser vist, at brændeovne er ansvarlige for 90% af tjærestofforureningen i den danske atmosfære – disse tal diskuteres stadig. Det er specielt de ældre brændeovne, hvor der sker en dårlig forbrænding, der bidrager til dette. Følgende kom der i 2007 lovgivning på området angående øvre grænser for partikelemission.

udledningen af disse stoffer og på de fleste nyere dieselbiler er der tilsvarende partikelfilter som standard fra producenten. Der er indført afgifter på dieseldrevne biler uden partikelfilter og påbud mod dieseldrevne lastbiler uden partikelfilter i miljøzoner. Stearinlys: Stearinlys spreder hygge og tjærestoffer i de danske hjem. Der er dog stor forskel på, hvilke lys der bruges, og om de oser. Ikke osende fyrfadslys og bloklys afgiver mindst, mens osende stagelys afleder de største mængder af tjærestoffer.

Trafik: Udstødning fra forbrændingsmotorer indeholder bl.a. kulbrinter inklusive tjærestoffer ofte bundet til partikler. På moderne benzinbiler anvendes der katalysatorer med henblik på at mindske

produkter, der ofte er lige så eller mere giftige end tjærestofferne selv, og som for nogles vedkommende er overraskende stabile i miljøet. Nedbrydningsprodukterne er desuden meget mere vandopløselige, og det betyder, at de sandsynligvis langt lettere lader sig transportere i vand og formentlig kan skabe problemer for vandmiljøet inklusive grundvandet. Dilemmaet kan stilles op således i form af et eksempel: Når jord skal renses for tjærestoffer, kontrollerer man koncentrationerne i forhold til grænseværdien for nogle få enkeltstoffer. I det øjeblik, jordens koncentration er under grænseværdien for disse, bliver den erklæret for ren – ”tjærestofferne er væk”. Men hvad med alle de stoffer, man ikke undersøger, og vigtigere endnu: Hvad med de nedbrydningsprodukter, der dannes ved rensningen af jorden? Det er værd at diskutere hvilket niveau og hvilke kriterier, man definerer kvaliteten og risikoen ud fra. Bedre risikovurdering og affaldshåndtering Andre lande er begyndt at røre på sig. De går i modsat retning af Danmark og medtager flere og flere stoffer, inklusive

enkelte nedbrydningsprodukter i deres risikovurderinger. På Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet forsker vi som del af et internationalt samarbejde netop i nedbrydningsprodukter fra tjærestoffer for at opnå en forståelse af dannelsen, transporten og giftigheden af disse nye potentielle problemstoffer. Vi forventer at dette arbejde vil skabe et langt bedre grundlag for 1) at risikovurdere tjærestofforurenet affald og 2) affaldshåndtering og behandling af forurenet jord og vand. Hvordan kan vi nedsætte forekomsten af tjærestoffer Som det fremgår, er tjærestofferne overalt i vores hverdag. De er skadelige, de er mange, og de er meget forskellige. Vi vil altid være udsat for tjærestoffer i et vist omfang. Vulkanudbrud og naturlige skovbrande vil altid være der. Men myndighederne har fokus på stofgruppen. Der er tiltag, der forsøger at mindske tjærestofforureningen: Partikelfiltre på forbrændingsanlæg og dieselkøretøjer, forbud mod afbrænding af halm på markerne og miljøzoner i byer. Man forsøger også at mindske kontakten

Figur 1. Tjærestoffers kredsløb. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser 2006.

mellem tjærestoffer og mennesker ved f.eks. rygeforbud, ved at påbyde et 50 cm rent jordlag på legepladser ved rensning af meget forurenet jord, og ved opstilling af grænseværdier for tjærestoffer i fødevarer, luft, jord og vand. Vi kan også gøre meget selv for at mindske kontakten med tjærestoffer i hverdagen; vaske vores fødevarer grundigt af, anskaffe brændeovne, der har en mere effektiv forbrænding og derfor udleder færre tjærestoffer, undgå at tage løbeturen langs trafikerede veje, nedsætte indtagelsen af grillede eller røgede fødevarer og først og fremmest at holde op med at ryge.

Den største kilde til tjærestoffer i atmosfæren er fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer er en kilde til nem og billig energi, og det er vurderet, at 90 % af verdens energiforbrug stammer herfra. De fleste ved nu, at det bidrager til CO2 i atmosfæren og herved til klimaforandringer. Hvad færre ved er, at brugen af fossile brændstoffer er den største kilde til miljøgiftene tjærestoffer, som udgør den største kendte enkeltklasse af kræftfremkaldende stoffer. En overgang til alternative energiformer såsom sol -, vind - og vandenergi vil nedsætte frigørelsen af tjærestoffer – og CO2 – betydeligt.

Kilder: Danmarks Miljøundersøgelser 2006: Tjærestoffer. Redigeret af Ulrich Karlson. Forlaget Hovedland. The International Agency for Research on Cancer 1986: Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans; Tobacco Smoking. Volume 38. Miljøstyrelsen 2000. Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt. Miljørapport nr. 571 Miljøstyrelsen 2004. Diffus jordforurening og kulturlag. Delrapport 2. Miljørapport nr. 912 Miljøstyrelsen 2007. Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder. Vejledning fra Miljøstyrelsen, 8/2007

Mere information på: www.life.ku.dk www.mst.dk www.kk.dk www.iarc.fr www.retsinfo.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

M iriam S ommer F orfatter og passioneret spired y rker

Spirer – økologiske grønt efter dit eget hjerte

Vil du spise grønt, økologisk, billigt og samtidig spare CO2? Når du dyrker dine egne spirer får du i tilgift, at maden er helt frisk, og næringsindholdet i top. Det er nemt, og du kan dyrke over 40 sorter af frø, bælgfrugter, kerner og korn til sunde spirer. Passionen der spirede En efterårsdag fik jeg en idé. Jeg ville en gang for alle have afklaret, hvor mange forskellige spirer, jeg egentlig kunne dyrke og nyde i maden. Jeg havde i mange år dyrket mungbønner, lucerne, azuki og forskellige sorter af korn. Nu var det på tide at gå det næste skridt. Besøget gik til udenlandske hjemmesider og videre. Jeg fandt to danske bøger om emnet i et antikvariat. Jeg skrev lidt ned. Mine noter voksede sammen med min viden. Så fik jeg en ny idé. Hvorfor ikke dele min viden? Spirer på nettet Den hurtigste måde, som jeg kender til at dele viden i G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

dag, er via internettet. Derfor startede jeg en hjemmeside og lagde al min viden om at dyrke spirer derind. Hjemmesiden voksede nærmest af sig selv. Jeg havde beholdere med spirer i hele køkkenet. De forklarede principper skulle jo afprøves, så jeg var sikker på, at jeg videregav korrekt viden. Af samme grund er jeg nu også velkendt af en lille gruppe forskere på LIFE, som ’hende med spørgsmålene om svampesporer, klorofyl og dyrkning af spirer i bakker uden jord’. Til sidst var www.FriskeSpirer. dk fyldt med viden om at dyrke spirer af over 40 sorter af frø, linser, ærter, bønner, kerner og korn. For at det sunde budskab hurtigere kan blive spredt, er hjemmesiden gratis for alle besøgende. En bog vokser frem En dag sad jeg og kiggede på mit værk. Det havde været sjovt at skabe hjemmesiden. Derfor voksede min næste idé snart frem: Jeg ville udgive al min viden i bogform. Så jeg kombinerede min erfaring fra forlagsbranchen med en dyg-

tig grafikers viden. Sammen fik vi snart givet min viden om spirernes forunderlige verden nye rammer. Den 4. juni 2010 udkom bogen, Friske Spirer – en guide til spiring,- med mange smil fra undertegnede. Et selvisk mål? Nu skal alt ikke være så lyserødt som spiret quinoa. Jeg har en mørk hemmelighed. Et selvisk mål med dette projekt. En dag vil jeg gerne kunne gå ned og købe en pose økologiske mungbønner til 8 kroner frem for de 18 kroner, jeg skal give i dag. Jeg håber, at Friske Spirer kan være med til at inspirere mange til at dyrke en masse sunde spirer. Derved stiger efterspørgslen. Snart kommer der flere udbydere, og så falder prisen endelig i sidste ende. De fleste vil mene, at dette er en noget omstændelig vej til at kunne nyde billigere spirer. Jeg kunne købe dem i store mængder og få dem lige så billigt pr. kilo allerede nu. Men jeg vil have lov til at nøjes med at købe små mængder af mange forskellige sorter ad gangen. Så hvorfor ikke?

Kom hurtigt i gang Udvælg dine yndlinge blandt økologiske linser. Læg en håndfuld af dem i blød i friskt vand i 8-10 timer. Skyl de vandfyldte linser grundigt og hæld vandet fra. Læg linserne i en skål med et rent, fugtigt viskestykke over. Skyl grundigt morgen og aften. Spirerne er klar til at blive spist efter 4 dage, eller når spiren er 1 cm.

Læs om at dyrke bønner, ærter, frø og alle de andre på www.FriskeSpirer.dk www.FriskeSpirer.dk - gratis viden om at dyrke spirer af over 40 sorter. Friske Spirer – en guide til spiring – al den grundlæggende information om at dyrke spirer samlet i én bog. www.ForlagetFriskeSpirer. dk - læs uddrag og se listen over forhandlere af bogen.

L o u ise jebsen , J o u rnalist

Radon – Den største bidragyder til forurening af boligmiljøet får mindst opmærksomhed Ifølge Sundhedsstyrelsen dør hvert år cirka 300 danskere af lungekræft fremkaldt af radon, fordi deres bolig ikke har været sikret mod opsivning af den radioaktive luftart fra undergrunden. Det er næsten lige så mange, som der årligt dør i trafikken. Alligevel findes der ingen regler for, hvor meget radon en bolig må indeholde for at kunne bruges til beboelse. Til sammenligning er man langt bedre sikret, hvis man bor på en gammel giftgrund. Her gælder de grænseværdier, som verdenssundhedsorganisationen - WHO har opstillet, og de bliver håndhævet gennem den danske lovgivning. WHO’s grænseværdier for giftgrunde skal sikre, at højst én person ud af en million dør efter livslang påvirkning. Da der hvert år dør 300 som følge af udsættelse for radon, tillader man altså stiltiende et dødstal, der er 5000 gange højere, når det gælder radon. Gammelt og nyt byggeri I 1998 indførte myndighederne dog en regel om, at nybyggeri skulle radonsikres. Det sker ved, at gøre bygningskonstruktionerne lufttætte mod undergrunden. Og kan en ejer af nybyggeri dokumentere radonniveauer på over 100 becquerel per kubikmeter (Bq/m3), har han ret til at få radonsikret huset på bygherrens regning. Men for eksisterende byggeri er der stadig ingen regler. Kun en

vejledning om, at det er klogt at holde niveauet nede under en vis mængde, – 100 Bq/m3. Men da det er helt valgfrit, og det ikke er muligt at få offentlig støtte til at radonsikre sit hjem, er det langt de færreste, der får gjort noget

ved problemet. Derudover har oplysninger om radon været meget sparsomme, så de fleste danskere er slet ikke opmærksomme på, at de måske lever i en potentiel dødsfælde. Flere eksperter foreslår derfor, at en radontest bliver en påkrævet del af et hussalg på linje med tilstandsrapporten. ”På de gamle boliger er der et stort efterslæb, i forhold til

måling af radon, da man ikke er tvunget til at få det målt. Det ville derfor være en meget god ide at indføre måling af radonniveau i boligtester. At indføre det i lovgivningen er nok den eneste vej, hvis det skal være effektivt i forhold til gamle huse,”

siger Inga Sørensen lektor i bl.a. jordforurening på VIA University College i Horsens. Svenske forhold I Sverige er man langt foran Danmark i forhold til radonsikring af boliger. I Sverige tager myndighederne risikoen meget alvorligt og betragter radon som et offentligt sundhedsproblem. Borgerne oplyses gennem informationskampag-

ner, kommunerne udsender informationsmateriale og boligejere kan få tilskud til at radonsikre deres huse. I Sverige er der cirka 500.000 boliger, der har et forhøjet radonniveau. I Danmark har Erhvervs- og Byggestyrelsen anslået, at luften i cirka 350.000 boliger overskrider grænseværdien. Den enkeltes problem For radon i dansk nybyggeri er der dog for nylig sket en stramning. Som følge af at WHO har nedsat sine anbefalede grænseværdier fra 200 Bq/m3 til 100 Bq/m3, har Byggestyrelsen fulgt trop og kræver, at radonniveauet i nybyggeri holder sig under 100 Bq/m3, hvor det for bare et år siden hed 200 Bq/m3. For eksisterende boliger er der dog ingen nye tiltag på vej. Grænseværdierne vil fortsat blot være anbefalinger, og der vil ikke fra statslig side blive afsat penge til at nedbringe radonniveauet. I et svar til Nyhedsmagasinet Ingeniøren har tidligere Erhvervs- og Økonomiminister Lene Espersen (K) gjort det klart, at radonniveauet i eksisterende boliger er det op til den enkelte kommune og boligejer at gøre noget ved. Radon Radon er et grundstof med betegnelsen Rn, nr. 86 i det periodiske system. Det er en radioaktiv luftart, som stamG R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Hvis man har et radonniveau på mellem 100-400 Bq/ m3, kan man nedsætte det høje niveau ved enkle foranstaltninger. F. eks. ved øget ventilation i boligen. Hvis radon-værdien er over 400 Bq/m3, skal der typisk flere foranstaltninger til. Eksempelvis etablering af et sug under gulvkonstruktionen.

mer fra det naturligt forekommende radium, der findes i jord og byggematerialer. Radium er ustabilt og henfalder, og derved dannes luftarten radon. Radon kan hverken lugtes eller ses. Der er stor forskel på radonniveauet i Danmark. Klipper og moræneler i undergrunden giver stor sandsynlighed for et højt radonniveau. De mørke områder på kortet er værst ramt. Men selv i områder, hvor kortet viser lavere forekomst af radon, kan niveauet i boliger være skadeligt. Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer, at 350.000 boliger har et forhøjet radon-niveau.

i nybyggeri radon-sikret, men der forekommer alligevel stadig sprækker i nye byggerier. Når radon er kommet ind i huset, kan den indåndes og give stråling til lungerne. Men indenfor de første par dage nedbrydes meget af den radon, der findes i boligen til en række andre radioaktive stoffer, bl.a. polonium. Disse radioaktive stoffer kan efterfølgende hænge fast på partikler som støv og røg. Når man herefter trækker vejret, kommer de radioaktive partikler ned i lungerne, og en del af partiklerne vil blive siddende og afgive stråling. Denne stråling kan forårsage kræft.

Radon i boligen Luftarten radon trænger først og fremmest ind i boligen fra undergrunden igennem små sprækker fra fundamentet. Fra 1998 blev boligfundamenter

Helbredsrisici Sundhedsstyrelsen estimerer, at radon er skyld i 300 dødsfald af lungekræft om året. Desuden har ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse vist,

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

at højt radonniveau i en bolig giver øget risiko for akut lymfatisk leukæmi blandt børn. Man regner med, at radon er skyld i tre-fire tilfælde af børneleukæmi årligt. Grænseværdi for radon Koncentrationen af radon i luften angives som ”becquerel pr. kubikmeter” (Bq/m3). Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen, at radon-værdien i boliger skulle ligge under 200 Bq/m3. Undersøgelser har imidlertid vist, at flertallet af personer med kræft, hvor sygdommen er blevet fremkaldt af radon, har boet i en bolig med en radonværdi på mellem 100-200 Bq/m3. Derfor har WHO og Sundhedsstyrelsen netop anbefalet, at radonniveauet i boliger holder sig under 100 Bq/m3.

Måling af radon Radon-niveauet bliver målt enten med radon-sporfilm eller alternativt elektronisk radonmåler. Til privatbrug er kvaliteten fra radon-sporfilm eller elektronisk radonmåler nogenlunde det samme. De fleste køber minimum to målebokse (som Sundhedsstyrelsen anbefaler), som indeholder radonsporfilm. For at måle skal man blot tage boksen ud af emballagen, og sætte den op, hvor der skal måles. Efterfølgende skal boksene sendes til et laboratorium, hvor de bliver analyseret. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man skal måle i mindst to måneder, og målingerne skal ske i fyringssæsonen, da der er større radon-indtrængning, når varmen stiger op, og der bliver luftet mindre ud. På internettet koster to målinger fra kr. 598,- til kr. 888,-. Pt. er RadonHuset billigst i Danmark. Alternativt kan man få en person ud og måle radon, eller man kan købe en elektronisk radonmåler, så man selv kan følge radonniveauet fra dag til dag. www.RadonHuset.dk Anbefalinger om radon i boliger i de nordiske lande, Sundhedsstyrelsen 2009 www.sst.dk/publ/publ2009/ sis/radon/nordisk_radon_anbefaling_15-09-2009.pdf

F lemming F . K y ster , J o u rnalist

Ny messe sætter fokus på bæredygtighed ”Den Bæredygtige Familie” løber af stabelen den 13. – 14. november i Fredericia En helt ny publikumsmesse får premiere, når Fredericia Messecenter i efteråret byder velkommen til ”Den Bæredygtige Familie 2010”. Messen er ny og vil skabe et unikt samlet forum, hvor forbrugere i alle aldre kan finde løsninger, produkter og inspiration inden for emner som bæredygtighed, miljø, økologi, klima og energi. Stor bevidsthed - Vi ved fra flere undersøgelser, at de danske forbrugere i stor og stigende grad er meget optagede af bæredygtighed, miljø og økologi. Eksempelvis blev der i 2008 omsat for 4,6 milliarder kroner økologiske varer i landets supermarkeder – en fremgang på 29 pct. i forhold til året før. Otte ud af ti danskere mener, at et produkts indvirkning på miljøet har stor eller meget stor betydning for, hvilke produkter, de vælger at købe. Så der er en enorm velvilje og stor bevidsthed på området, fortæller projektassistent Hanne Østerskov fra Fredericia Messecenter. Bæredygtighed handler om at leve og indrette sig på en måde, så vi får dækket vores behov – uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. For danske familier er det meget håndgribeligt – det handler om,

hvilken verden vi ønsker at overlevere til vores børn, børnebørn etc. Hvor starter man? - De fleste af os vil gerne medvirke til at sikre en grøn og levedygtig verden til vores efterkommere. Men det kan virke uoverskueligt at sætte sig ind i, hvad man som familie eller enkeltperson kan gøre, eller hvor man skal starte. Men det giver ”Den Bæredygtige Familie” en lang række konkrete bud på – samlet på ét sted, konstaterer Hanne Østerskov. Udstillerlisten har allerede rundet 50 navne, og flere kommer stadig til. Man behøver ikke have ambitioner om at ”redde verden” for at gæste messen – for der er rigeligt med helt nære og hverdagsagtige grunde til at være optaget af ”grønne” spørgsmål: - Hvordan undgår man at udsætte sine børn for stoffer i tøj, fødevarer, vaskemidler eller legetøj, så de risikerer allergi, lavere fertilitet eller andre skadevirkninger? Hvad er mulighederne for at erhverve sig en el-bil, og kan det svare sig? Kan vi spare penge ved at investere i jordvarme, solfangeranlæg eller andet, lyder det fra Hanne Østerskov. Danfoss guider Sidstnævnte spørgsmål kan blandt andre Danfoss give kvalificerede svar på.

Koncernen med hovedkvarter på Als er en af sværvægterne hvad angår energiudnyttelse og bæredygtig opvarmning. På sin stand vil Danfoss tilbyde en trin-for-trin guide for boligejere og kommende boligejere. - Hvilken varmekilde ønsker man, hvordan ønsker man at fordele varmen inde i huset, og hvordan ventilerer man i de moderne, meget tætte huse. Det er i grove træk de valg, og de fordele og ulemper de hver især rummer, som vores fagfolk vil guide de besøgende igennem, oplyser marketingchef Peter Kjeldsen. Underholdning og workshops Ud over Danfoss har ”Den Bæredygtige Familie” et samarbejde med en række markante samarbejdspartnere så som Toyota, Tre-For, Grøn Hverdag, Dansk Elbil Komite og Fredericia Kommune. - I øvrigt kan man også glæde sig til en lang række spændende aktiviteter, konkurrencer, foredrag, messetilbud, underholdning på scenen, workshops med videre. Så det bliver to dage med masser af oplevelser, inspiration og viden for de besøgende, påpeger Hanne Østerskov. Se mere på bagsiden og www.denbaeredygtigefamilie.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

F lemming F . K y ster , J o u rnalist

Erling har bæredygtig løsning med i posen Ringsted-firma præsenterer deres kompostérbare affaldspose på ”Den Bæredygtige Familie” Kan en lille papirspose gøre en forskel i udnyttelsen af de mange tons grøn affald, som hvert år produceres rundt om i de danske køkkener? ”Ja”, lyder det fra Ringsted-firmaet ”Miljøposen”, som i mange år har slået på tromme for en særlig pose, som ifølge firmaet er genial i al sin enkelhed. - Der er tale om en svensk udviklet papir-affaldspose, som fremstilles af træspild fra skovning og udtydning af ny skov - altså ammetræer. Voksende træer optager lige så meget CO2, som der afgives ved bortskaffelse, så det bliver en CO2 neutral proces uden miljøbelastning. Og Miljøposen er 100 procent biologisk nedbrydelig, fortæller Erling Hansen, indehaver af ”Miljøposen”. Han tilføjer, at posen er vådstærk. Det vil sige, at papiret bliver sejt og stærkt, når det bliver fugtigt, og det betyder, at selv

våde kartoffelskræller eller fugtige kaffefiltre klarer posen sagtens uden at dryppe.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Helt neutral På messen ”Den Bæredygtige Familie”, som afholdes i Fredericia Messecenter den 13. og 14. november, vil Erling Hansen som udstiller slå et slag for posen, som går fint i tråd med messens overskrift, nemlig bæredygtighed. - Posen er fuldstændig neutral i forhold til miljøet, og i familiens kompostbeholder kan den endda medvirke til at give en forbedret og mere ”tør” struktur i komposten. Grønt affald består af mere end 80 pct. vand. Men ved anvendelse af miljøposen vil papiret opsuge væske og være med til at gøre miljøet i kompostbeholderen optimalt for kompostormene, påpeger han. Nemt og ligetil - Hele fidusen ligger i at gøre sorteringen af affaldet nemt helt inde fra køkkenet og ud til kompostbeholderen. Ved et dobbeltstativ under vasken - et med papirspose og et med plastik – er det nemt at sortere. Efter to-tre dage bæres miljøposen til kompostbeholderen, og pose med indhold lægges i. Det er nemt og lugtfrit, og alle i familien synes, det er okay – i modsætning til eksempelvis at bruge en spand, som skal tilbage til køkkenet og rengøres, siger Erling Hansen.

bliver posen og det grønne affald i containerne omdannet til både varme og gødning. - Containerne tømmes hver 14. dag, og materialet køres til biogasanlægget i Holbæk. Her udnytter man gassen, som bruges til kraftvarmeværker, mens restproduktet kan bruges som gødning på markerne. Så kan man dårligt udnytte det grønne affald mere effektivt og bæredygtigt, konstaterer Erling Hansen. Meget fleksibel I Ringsted får husejere gratis stillet kompostbeholdere til rådighed, og i Grindsted får borgerne udleveret papirsaffaldsposerne, fordi gevinsterne ifølge kommunen overstiger udgifterne. - Miljøposen udmærker sig ved, at den både kan bruges til biogas, varmekompostering og regnormekompostering. Så fleksibiliteten er i top i forhold til eksempelvis majsstivelse-poser, som kun kan anvendes til varmekompostering, bemærker Erling Hansen, som glæder sig til at få mange nye kontakter på messen. www.miljopose.dk

Varme og gødning Mens ormene altså uden problemer kan tackle papirposen, kan eksempelvis lejere i boligforeninger også anvende miljøposen, når grønt affald skal i de dertil indrettede containere. I nogle kommuner – blandt andet Miljøposens hjemkommune Ringsted –

M alene A A ris , M essearrangør

MAD – Mit Autentiske Danmark

Danmarks vigtigste MADmesse!

Det lokale bryggeri Winter Coat serverer øl fra deres superbæredygtige fadølsanlæg

Ridehuset, Århus – Vester Allé 3 Den 8. - 10. oktober 2010 Åbningstider: Fredag 13.00 – 19.00 Lørdag 10.00 – 17.00 Søndag 10.00 – 16.00 Entré: kr. 40,00 – herefter er alle aktiviteter gratis!!

MAD – det bedste fra Danmark! En god portion af Danmarks bedste producenter udstiller, sælger og giver smagsprøver på deres fødevareprodukter af høj kvalitet. Vi har at gøre med produkter, som ikke altid kan nås i dagligvarehandlen, som der er kælet for i produktionen, og som hovedsageligt er tillavet af danske gode råvarer med særlige egenskaber. Danish Crown slår sit køkken op, og giver plads ved køkkenbordet, hvor man kan komme og stege sin egen bøf. Man får masser af inspiration med hjem og en god snak om, hvilke valg, man står overfor som forbruger i dag.

Godt 3000 besøgende har hvert år lagt vejen forbi den spændende MAD-messe

Musik, madglæde og masser af inspiration MAD er et forum, som byder på det allerbedste inden for dansk mad. Et forum, hvor der er god musik, glade mennesker og spændende producenter med kvalitetsmadvarerne i fokus. Vores definition på dansk mad er følgende: Dansk mad fremstilles i Danmark. Råvarerne er først og fremmest danske, og der indgår oftest typisk dansk viden og/eller tradition i fremstillingen. Råvarerne kan godt overvejende være udenlandske, hvis de forarbejdes i Danmark, og der tilføres betydelig know-how i processen, f.eks kakaomælk, marcipan og hjortepølse”.

De to madglade ildsjæle Mogens Kirk og Malene Aaris står bag arrangementet, som de fik idéen til på det succesfulde Kulinariske Sydfyn i Svendborg

www.maa-c.dk www.bioausdaenemark.com www.olostchokolade.dk www.mad-aarhus.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

OPSKRIFT på

nem torsk

I Grøn Hverdags martsnummer redegjorde biolog Knud Fischer for, at torsken ikke er udryddelsestruet på grund af overfiskeri, men på grund af en uhensigtsmæssig

balance mellem de forskellige fiskearter i havet. Der bliver spist for mange af torskens fiskelarver. Dog har Greenpeace lige afsløret et stort ulovligt fiskeri i Kattegat. Lad

os alligevel med god samvittighed nyde at spise denne herlige fisk og håbe på (eller

arbejde for), dels at man vil begynde et mere skånsomt fiskeri, dels at man gør noget ved den omtalte skæve balance.

Her er i hvert fald en afprøvet opskrift på torsk i fad med tilbehør:

En torskefilet, frisk eller optøet, lægges i et ildfast fad, drysses med lidt salt og forsynes med et par smørklatter. En stor håndfuld persille befries for stilke og

lægges over fisken. Uden om lægges et antal hele tomater, en for hver person. Fadet stilles i ovnen ca. 1/2 time ved 180 grader. Når smørret er smeltet, Dryppes det hen over fisken et par gange i løbet af stegetiden.

Tilbehør: Et passende antal gulerødder skæres i skiver og steges næsten møre i lidt olivenolie ved svag varme. Lidt salt og ganske lidt vand tilsættes og til sidst frisk

revet ingefær efter behag. Har du lidt tørret brændenælde ved hånden, er det godt med et lille drys. Til retten serveres pillede kartofler. Sæt også en overskåret citron

på bordet, så folk kan forsyne sig efter behag. Desuden forhøjer det nydelsen med lidt ekstra smeltet smør!!! Tørret brændenælde:

Brændenælder indeholder mange nyttige stoffer, og det er let at skaffe sig et

forråd af denne forkætrede plante i tørret tilstand. Så kan den opbevares på glas

og bruges i retter, i brød og i te. Udstyr dig med handsker, saks og plasticpose eller

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

kurv. Find nogle friske, ikke for gamle eksemplarer, der ikke er gået i blomst.

Klip den øverste, friske del af planterne og læg dem i samme retning, så de er lette at bundte. Lav små bundter, bundet med bånd. Hæng dem op på et tørt og luftigt,

skyggefuldt sted, til de er knastørre. Hvis det trækker for længe ud, så tag ovnen til hjælp, men brug meget svag varme og pas på, de ikke bliver brændt.

Når de er helt tørre, nulres de, så stængelen kan tages fra og bladene får passende størrelse uden at blive til pulver. Kommes på glas og stilles ved komfuret, så du

husker at drysse dem på suppen, i den sammenkogte ret, i din brøddej eller i din te. Naturligvis forsvinder en del af de gode stoffer ved tørring, men hvor ofte går

vi lige ud og snupper lidt friske brændenælder til suppen? Indholdet af A- og C-

vitamin jern, kalium, fosfor og kisel samt flavonoider, acetylkolin, klorofyl og andre

virksomme stoffer gør brændenælden til en meget sund spise, og en stor del af alt det gode vil trods alt være tilbage i dens tørrede tilstand. Tørret persille:

Har du meget persille, er det en god ide at tørre noget af den i ovnen ved svag

varme. Samme fremgangsmåde som ved brændenælder i øvrigt. Husk at checke,

at urterne virkelig er gennemtørre ved at kigge til dem en dag eller to efter du har fyldt dem på glas.

Ilse Friis Madsen

Økologiske konfekturer & snacks Tlf. +45 86 69 49 66 · mail@woodshade.dk

w w w. w o o d s h a d e. d k G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O p levelser , ideer og I N S P I R A T I O N

SJÆLLAND

Lejre

Høstfestival

Lørdag den 18. september kl. 10-24. Et kulturelt og folkeligt arrangement for alle i Lejre kommune og omegn. Sted: Kulturhuset Domus Felix og Bagerengen. Kontakt: lejrehøstfestival@gmail.com eller tlf. 2579 7651.

Frederiksberg Den Økologiske Madkaravane

Lørdag-søndag den 18.-19. september i Frederiksberg Have. Yderligere information www. madkaravanen.dk.

Køge

Den Økologiske Madkaravane

Lørdag-søndag den 24.-25. september på Køge Torv.

Glostrup

Vestforbrænding

Tirsdag den 12. oktober kl. 17.00-18.30. Grøn Hverdag besøger Danmarks største affaldsforbrændingsanlæg. Sted: Ejby Mosevej 219. Tilmelding senest den 4. oktober til Grøn Hverdag, mail@gronhverdag.dk eller tlf. 3315 3345.

Roskilde

Jordens Muld – Verdens guld

Ekskursion til en økologisk og en biodynamisk drevet gård. Oktober/november 2010. Nærmere information: Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk eller tlf. 4637 1109.

Temadag om skrald: Fra forbruger til genbruger

Foredrag, debat og udstilling som belyser affaldets vej fra skraldespand og genbrugsplads til nye produkter. Oktober/november 2010. Nærmere information: Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk eller tlf. 4637 1109.

Fyn

J y lland

Odense

Aalborg

Fredag-søndag den 15.-17.oktober www.madkaravanen.dk.

Lørdag-søndag den 2.-3. oktober www.madkaravanen.dk.

Den Økologiske Madkaravane

Århus

Mit autentiske Danmark

Fredag-søndag den 8.-10. oktober. MADmesse i Ridehuset, Vester Alle 3. Se artiklen side 28.

Fredericia

”Den Bæredygtige Familie”

Lørdag-søndag den 13.-14. november kl. 10-17. Grøn Hverdag er repræsenteret på messen. Sted: Fredericia Messecenter, Vestre Ringvej 101. Entre: Voksne (fra 16 år), kr. 75. Børn har gratis adgang. Se artiklerne side 26-27.

Forbrugerrådets kampagne mod hormonkemi: Siden november 2009 har forbrugerne haft mulighed for at melde kosmetik med hormonkemi til Forbrugerrådet. Det har de gjort med stor iver, og der er nu mere end 1.000 produkter på listen. Listen er offentliggjort på www.fbr.dk/hormonkemi.

Forbrugerrådet er en uafhængig interesseorganisation, der varetager alle forbrugeres interesser over for erhvervslivet og myndighederne. Forbrugerrådet udgiver TÆNK, Danmarks uafhængige forbrugermagasin.

Den er søgbar, og derfor kan forbrugerne nemt se, om de produkter, de har derhjemme eller har tænkt sig at købe, indeholder et eller flere af de 17 stoffer, Forbrugerrådet har fokus på. Vil man have listen over de 17 stoffer med sig på indkøb, kan man få den tilsendt på sms ved at sende en sms med teksten hormonkemi til 1231. Det koster alm. sms takst.

Se mere på www.fbr.dk og www.taenk.dk.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Kim Jesper Josefsen % 61 77 78 39 kim@josefsen.dk www.gronhverdagroskilde.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk

VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

Lokale kredses hjemmesider:

www.gronhverdagroskilde.dk www.gronhverdagsydjylland.dk

Bestyrelsen: Formand Jørgen Martinus Tlf. 2888 0252 martinusmail@gmail.com

Næstformand Ilse Friis Madsen Tlf. 4637 1109 ilse@friis.mail.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 0

Bestyrelsesmedlem Lars A. Clark Tlf. 4362 0682 clark@tdcadsl.dk

2. bestyrelsessuppleant Kim Jesper Josefsen Tlf. 6177 7839 kim@josefsen.dk

1. bestyrelsessuppleant Jan Halberg Tlf. 6066 0058 jan.halberg@gmail.com

Maskinel Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

ID-nr. 47416

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Mød Grøn Hverdag i Fredericia Messecenter 13.-14.november. “Den bæredygtige familie”, www.denbaeredygtigefamilie.dk Søger du inspiration til din grønne hverdag og viden om økologiske sammenhænge og tiltag, så bliv abonnent eller medlem. Landsorganisationen Grøn Hverdag arbejder for en økologisk fremtid. Som abonnent får du bladet 4 gange om året. Som medlem har du desuden indflydelse på foreningens udvikling. Som virksomhed kan du tegne et medlemskab, der udløser 5 blade pr. nummer Et firmaabonnement udløser 20 blade pr. nummer. Annoncering i bladet eller på hjemmesiden www.gronhverdag.dk GRØN HVERDAG Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Tlf. og fax: 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk – www.gronhverdag.dk

Abonnement Medlemskab Erhvervs-medlemskab Firma-abonnement

N o r w a y

200 kr. 235 kr. 470 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto