Grøn Hverdag 3 2012 by Grøn Hverdag

grøn hverdag NR. 3 - September 2012

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Kræsne bukke i Fru Grøn’s have Off-the-grid i Australien Den vegetariske myte Mennesket lever ikke af brød alene Bæredygtig ferie: Tag på vulkaner i Skåne MAD - Mit autentiske Danmark Vi redder verden – et stykke skrald ad gangen Lejre – Den Økologiske Kommune fylder år Natur og kultur i Peru Ny motortype lover grønnere fremtid

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål? Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund. Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 Man LUKKET. Tir–ons 10-15. Tor – fre 10-17. Lør 10-15 Søn 10-15. Maj - September.

Grantoftegaard driver et økologisk landbrug Læs mere på: www.grantoftegaard.dk med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

Mød de bedste producenter af dansk kvalitetsMAD! www.mad-aarhus.dk Ridehuset i Århus 5.-7. oktober 2012 Entré 50 kr. - Børn under 15 år gratis ifølge med voksne

Fre 13-19 Lør 10-17 Søn 10-16

Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Dit valg! Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

Bliv annoncør i Grøn Hverdag grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab

Mit Autentiske Danmark

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

MAD i samarbejde med

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG stOr ståhej OM MikrOlån hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

DIN ÅRHUSIANSKE BYGUIDE

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

N o r w a y

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab bæredyGtiG innOvatiOn industrilandbruGet har Overlevet siG selv GMO-industrien lever på en løGn

UBEHANDLET

M/LANOLIN

grøn hverdag

 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

NR. 2- jUNI 2011

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK



        



        

  

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Bliv MEDLEM og gør en forskel VEDR. KONTINGENTINDBETALING Kære medlem/abonnent

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

Anne-Grete Rasmussen

Kræsne bukke i FruGrøn’s have

Aske Tøgern Wissum

Aiah Noack

Off-the-grid i Australien

Mie Jakobsen

N o r w a y

Tak fordi du støtter Grøn Hverdags arbejde. Vi håber, du har haft glæde af det og vil hermed opfordre dig til af egen drift at indbetale dette års kontingent/abonnement, hvis det ikke allerede er sket. Se kontonummer, gironummer og beløb på bagsiden. Brug også gerne et medlemskab eller abonnement som gave. Få gavebevis på sekretariatet. Vi trækker lod den 1. december om 2 flasker økologisk rødvin blandt de personer, der har skaffet nye medlemmer. Med venlig hilsen Bestyrelsen

Bliv kontaktperson : Vi søger medlemmer i hele landet, der vil hjælpe med praktiske opgaver lejlighedsvis. Kontakt sekretariatet for yderligere information.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 5.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer primo december 2012. Redaktionel deadline 22.10.2012 Forside foto Rød dansk malkerace, Thorshøjgård SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk

Den vegetariske myte

Tilde Tvedt

Bæredygtig ferie: Tag på vulkaner i Skåne

Stephanie Kiens og Pernille Hagen

Vi redder verden – et stykke skrald ad gangen

Tina Unger

Lejre – Den Økologiske Kommune fylder år

Catalina Echeverria

Mennesket lever ikke af brød alene

Malene AAris

MAD - Mit autentiske Danmark

23 26

Ingrid fjeldsted

Kvashegn NavN JØRGEN NAVNESEN MARTINUS

xxxxx Natur og xxxxxxxxx kultur i Peru

Kalender Kontaktpersoner Bestyrelse

s. 30 s. 31 s. 31

Ny motortype lover grønnere fremtid

LEDER

ILSE FRIIS MADSEN Næstformand i Grøn Hverdag

Hold Danmark rent Kører/går/cykler du en tur, ser du affald smidt over alt. Cigaretskod, flasker, dåser, bægre, poser, ispinde, pizzabakker m.m., som bare er smidt på gaden eller ud af vinduet på bilen, så det lander i vejgrøften. Det er særdeles uskønt, og de fleste mennesker synes, det er uæstetisk og ulækkert. Alligevel er der rigtig mange, der som den naturligste ting af verden går fra engangsgrillen, coladåserne og chipsposerne efter et strandophold eller en sammenkomst i en park. Papiret fra ispinden flyver i vinden og pinden lander på fortovet. Rygere smider smøgerne, hvor de står og går. Det er utroligt! Stat og kommuner bruger over 500 millioner kroner på at rydde op men kan langt fra få det hele med. Affald ligger overalt, i skove, på strande, på gader, i parker, i offentlige bygninger, ja alle steder, hvor mennesker færdes, selv på Mount Everest! Tendensen har været stigende(!) fra noget nær 0 for 50 år siden til astronomiske højder i dag, og der er ikke udsigt til, at den vil falde, med mindre der gøres en meget alvorlig indsats af os alle. Affald i det offentlige rum er ikke alene uæstetisk og ulækkert, det er også farligt for miljøet. Meget af det er mange år om at blive nedbrudt og vil derfor hobe sig op. En del er også giftigt for miljøet. Grundvandet forgiftes, hele vandmiljøet forurenes. Hvad gør vi?

Hold Danmark Rent, et partnerskab mellem en række virksomheder, organisationer og det offentlige Danmark repræsenteret ved Miljøministeriet, gør en meget stor indsats. Der forskes grundigt i adfærd, laves store kampagner og opfindes nye metoder til at få folk til at lægge deres affald mere hensigtsmæssige steder end at droppe det lige, hvor de opholder sig. Læs om de prisværdige initiativer på www.holddanmarkrent.dk

giftstoffer. Vi ved det alle, men ikke ret mange gør noget ved det. Hvad kan jeg da selv gøre? Du kan fx købe økologisk og støtte dem, der arbejder for et bedre miljø. En tredje forureningskilde for naturen er de gensplejsede afgrøder. De har heldigvis endnu ikke vundet rigtigt indpas i Danmark, takket være en meget kraftig folkelig modstand. Forbrugerne ville ikke have det. Det nytter altså at gøre en indsats.

Men hvad med dig og mig? Vi finder naturligvis den nærmeste skraldespand eller tager affaldet med hjem fra turen. Men lærer vi også vore børn og børnebørn at gøre det? Og opfordrer vi dem, vi ser smide affald, til at samle det op? Beder vi pædagoger og lærere om at tage emnet op? Jeg tror, der er behov for, at flere gør en personlig indsats for at vise deres holdninger til problemet og komme med løsninger, som kan anvendes i lokalmiljøet. Løftede pegefingre er meget fristende, men humor og nye ideer siges at have større effekt. Måske en blanding er godt? Alle privatpersoner kan for 100 kroner om året blive støtteven af Hold Danmark Rent

I Danmark har vi gennem århundreder arbejdet os frem til et samfund med velstand og stor frihed for den enkelte. Mange samfund misunder os. Det er ikke kommet af sig selv, men vi må ikke falde i søvn og tro, at andre klarer alt for os. Hver af os kan gøre en større eller mindre indsats for, at vi stadig har et godt land at leve i, og for at forbedre, hvad forbedres kan. Her var godt nok mange løftede pegefingre, men….

Affald er én ting. Der er andet, som forurener Danmark. Forår, sommer, efterår og vinter kører kæmpemaskiner hen over det danske agerland. De spyr gift og ikke galde, men gylle, ud over markerne, så planter, orme og insekter dør, og vandmiljøet forurenes med kvælstof og forskellige G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

A nne - G rete R asm u ssen Grøn konsulent og idémager

Bidte beder Foto: Fru Grøn

Foto: Lars Clark

Kræsne bukke i FruGrøn’s have Det er urimeligt, at rådyr år efter år spiser grøntsager og blomster fra de private haver i Sorø. Frem med jagtgeværet og få skudt de dejlige bukke, der overbefolker skovene. Mad fra rådyr er jo sundt og miljøvenligt! Netop hjemkommet fra ferien opdager jeg, at rådyr har spist mine bønner, latyrus og bedetoppe. Jeg bor midt i et villakvarter i Sorø. Forrige år, hvor de kom på visit sidst på sommeren, satte jeg et hegn op bagved de ca. to meter brede og høje buske der omslutter vores parcel. Nu har jeg måttet sætte mere op for at forhindre dem i at komme på besøg i FruGrøn’s have. I kolonihaven, som ligger op til skoven, har rådyr længe været et stort problem. I går fortalte min gode ven fra kolonihaven, at han også havde opgivet at dyrke grøntsager. Nogle anvender kemikalier for at få bukkene på afstand,

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

men det er IKKE en løsning der er holdbar. De skal skydes, så bestanden svarer til den mad, der er i skoven! Sammenlignet med andre typer kød er råvildt rigt på jern og protein i forhold til energiindholdet. Og CO2-mæssigt er det vilde kød jo en fuldtræffer. I mit firma FruGrøn.dk arbejder jeg med sundhedsfremme og miljøfremme. Sundhedsmæssigt handler det om, at få nogle gode oplevelser ved at dyrke egne produkter. Grøntsager og frugter fra haven ligger i top både kulinarisk og ernæringsmæssigt OG det er miljømæssigt bæredygtigt at fremstille sine egne produkter frem for at spise nedfrosne fødevarer, der måske er importeret fra ”langtbortistan”

Grønkålen står helt hen til maj 2013, og de mange bønner får jeg så ikke i år (øv). Det er kedeligt, da jeg både privat og erhvervsmæssigt lever af at dyrke mine egne produkter.

Gå ind på min hjemmeside og se videoerne: Rådyr spiser i min have, Bønner sidste år, og Frysning og blanchering af bønner. Kontakt mig gerne for videre oplysninger... FruGrøn fra Sorø Telefon 5783 5046 Mobil 2065 2065 idemager@gmail.com www.FruGrøn.dk eller www.husarbejde.dk

Endnu har de ikke rørt min grønkål. Den skal sammen med mine andre grøntsager give mig grønne vitaminer resten af året.

’Off-the-grid’ pionerene Ashani og Ishram Tansley

A iah N oack Havebrugskonsulent, rådgiver og underviser i selvforsyning

Off-the-grid i Australien - på besøg hos et pionerpar med mange erfaringer - I dag bruger vi strøm fra nettet, i morgen sørger vi selv for den, 100 % ! Sådan lød beslutningen hos det australske par Ashani og Ishram Tansley i 2006. Parret bor i det sydlige Australien, og det er måske lidt langt væk at hente inspiration til bæredygtighed og nytænkning. Men principperne og problemstillingerne er de samme. Frihedsfølelsen er den samme. Og så har de fem-seks års erfaringer at dele ud af. Opbrud Efter at have taget beslutningen solgte parret resolut deres respektive boliger i det velstående Melbourne, og Ishram Tansley solgte sin marketingvirksomhed. De havde forinden hver især levet et liv i udadvendte og rimelig luksuriøse kredse, og var ikke kendt som dem, der skulle gå forrest i miljøkampen. Men det liv, de kendte, var ikke det liv, de drømte om. Derfor gik parret på jagt efter en passende ejendom på landet, hvor de kunne være energi-, varme-, vand-, transport- og fødevaremæssigt selvforsynende og ’off-the-grid”. Jeg besøgte Ashani og Ishram Tansley i maj-juni 2012. Det er

begyndende vinter i Australien, hvilket jeg oplevede som dansk efterår og tidlig vinter. Der snakkes om de frygtede antarktiske vinde fra Sydpolen, som giver fugtigt koldt blæsevejr. Men for en dansker er det ikke koldt. Hvor parret bor, halvanden times kørsel ind i landet fra millionbyen Melbourne, kommer der næsten ikke frost, men megen regn og fugtigt vejr om vinteren. Sommeren er stegende hed, med 40°C i perioder (der blev grinet højt, da jeg kunne fortælle, at vi i Danmark, mens jeg var på besøg, havde hedebølge, altså over 25°C!!!) Da de flyttede til ejendommen, havde der været regulær tørke i 10-12 år, men så kom forløsningen med skybrud og store regnmængder, og den nærliggende landsby Creswick lå under vand for første gang. Boligen med en grund på otte hektar jord ligger dybt inde i en eukalyptus-skov, ad en smal grusvej, og er bygget på tung leret jord, direkte oven på en gammel guldmine. Boligen er ret ny, og da den var til salg, var der ingen købere, fordi den ikke var tilsluttet det offentlige elektricitets- og vandforsyningsnet. Det gjorde købet til en leg, for dette var parrets ønskedrøm og sælgerens mareridt. En stærk position i en forhandlings-

situation! Guldminedagene i det forrige århundrede havde gjort, at al gammel skov var fældet, og at der var gravet huller flere steder. Den nye skov er derfor ung og nogenlunde åben for lyset fra oven. Fejlkøb? Når parret ser på købet af boligen i bakspejlet kan de godt se, at de købte en upraktisk bolig på en upraktisk grund. Men dengang var de fyr og flamme, og med hver to hhv. tre børn, der netop var flyttet hjemmefra, skulle drømmen om et fælles hjem med et minimalt fodaftryk føres ud i livet. Dette kan vi nu drage nytte af. Det første, der blev installeret, var solceller på taget og batterier i et skur bag huset. Således blev elektricitetsforsyningen sikret. Det næste var ekstrabrede tagrender og nedløbsrør, der løber over i store vandtanke. Antallet af vandtanke er steget støt over årene, fordi truslen om at løbe tør for vand næsten føles tungere end faren for ikke at have opvarmning og el. Dog er antallet af solceller også øget et par gange. Varme er nødvendig i vintermånederne, fra maj til september. Brændeovnen sørger for det meste, og rør-installationer

fra brændeovnen til de øvrige rum gør, at disse kan opvarmes ved behov, for eksempel til gæsteværelset, hvor jeg boede. Vand er nødvendigt hele året, og især en dejlig luksus i de ekstremt varme og tørre måneder fra december til marts. Begrænsningerne ligger i, at solcellerne om vinteren ikke leverer nok strøm til batterierne, som forsyner husets elektriske installationer (lamper, køleskab og fryser, køkkenmaskiner, vandopvarmning mv.). En generator er derfor indkøbt og kører i gennemsnit en time om dagen om vinteren. Generatoren bruger brændstof, som Ishram Tansley selv fremstiller af brugt madolie fra fx restauranter, storkøkkener og andre steder, som han ”snuser op”. Dette blandes med en del indkøbt diesel. At dyrke sin have Fødevareforsyningen er et projekt helt for sig selv. Jorden er stenhård og leret, lyset i eukalyptus-skoven er begrænset og parrets erfaringer minimale. Nu har de erkendt, at hvis de havde fået hjælp fra professionelle fra starten, for eksempel hos de nærliggende permakultur- entusiaster eller på den biodynamiske blåbærfarm, hvor der holdes introduktionskurser i at aflæse jordens G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

ustralien legria, i A A s, u h d -the-gri sfuldt off Et succe

sundhedstilstand, forbedre den, samt så og plante i takt med naturens kredsløb, så var de nået længere, end de er i dag. De få og små succes-historier, de har oplevet, er værdifulde for at komme videre. De har lært på den hårde måde, at jordforbedring er et must, hvis deres frugttræer skal gro (abrikos, fersken, æble, pære), og at højbede med masser af kompost og muld giver mulighed for, at grønsagerne og krydderurterne trives. De har også indset, at fældning af træer til brænde og åbning af ”åndehuller” i skoven til at dyrke deres have, går hånd i hånd. På basis af en god lang gennemgang, vi havde sammen under mit besøg, hvor jeg kunne give inspiration og læring her fra de lande, hvor jeg dyrker have, underviser og rådgiver i selvforsyningshaver, modtager jeg nu den ene e-mail efter den anden med glade nyheder om, at der er plantet nye frugttræer; de har været på introduktionskursus i biodynamiske metoder til at forstå og forbedre jorden, og at deres urtehave er forøget betragteligt. Det var måske lige det skub, de skulle have til at få mod på haven igen – at have besøg af en inkarneret haveentusiast fra det høje Nord, der G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

En batteriban k sørger for la gring af elektr iciteten

selv har prøvet lidt af hvert med haver i New Zealand, Sydafrika, Island og her i Danmark! Siden mit besøg har vi mailet sammen om, hvad deres oplevelser og erfaringer egentlig er, sådan at de kan videregives. Nedenfor har jeg derfor oversat Ishram og Ashani Tansley’s notater for bæredygtig levevis, baseret på deres egne erfaringer. Guidelines og noter for bæredygtig levevis Ishram Tansley, med tilføjelser af Ashani Tansley oversat af Aiah Noack En ting, der altid dukker op, når jeg arbejder for bæredygtighed, er budskabet om ’resilience’, dvs. robusthed, livskraft og livsmod. Så snart vi bytter vores afhængighed af at være servicerede ud med at blive selv-bæredygtige, har vi brug for seriøse overvejelser om ”hvad nu hvis” og nødvendigheden af nøgleelementer i disse servicerede områder. Ashani Tansley tilføjer: Tænk på Maslows behovspyramide der opstiller de menneskelige behov og motivationsfaktorer 1. Fysiologiske behov 2. Trygheds behov

3. Sociale behov 4. Selvværdsbehov 5. Selvrealiserings behov På samme måde kan man opliste og få mål på de forskellige elementer i sit forbrug, som normalt dækkes af store offentlige og private forsyningsselskaber. Jeg klassificerer de vigtigste behov som: 1. Vand 2. Elektricitet 3. Transport 4. Varme 5. Mad 1. Vand Dette element har at gøre med vores overlevelse og er afhængigt af vores lokale klimatiske forhold. I staten Victoria har vi formentlig fire perioder med hver ca. 50 mm nedbør per år. Dette er nu steget i takt med flere oversvømmelser og skybrud. Vi har lige været igennem et årti med ekstrem tørke, så hver en dråbe vand er vigtig. Vi opsamler vandet fra tagene på bygningerne, og der går kun ganske lidt til spilde. At regne opsamlingskapaciteten ud er vigtigt og enkelt; 1 m2 tagflade med 1 mm regn svarer til 1 liter vand. Vores tage giver tilsammen 480 m2 (180 tag m2 på boligen, 105 m2 x 2 på

udhusene, 36 m2 på carporten og 54 m2 på garagen). Dette rundes op til 500 m2 for at gøre det lettere at regne med. Vores minimum regnopsamling på et år er derfor 500 x 200 = 100.000 liter. Vi har lagerkapacitet på 5 tanke á 22.500 liter hver; en total på 112.500. Fordelen ved flere tanke er, at hvis der sker en fejl eller et brud, så er tabet minimeret til en tank. Det eneste andet forhold at regne ud, er forbruget per måned, med den værste (tørreste) måned som beregningsfaktor. Vandbehovet til haven skal udregnes og helst komme fra overskuddet af drikkevand. Vi har en 15.000 liter tank til dette formål samt til evt. brandslukning. Ashani Tansley tilføjer: Helt basalt er det nødvendigt med forøget bevidsthed om vandforbrug. I ”on-the-grid” samfundet er der en forventning om uendeligt forbrug. Når man er afhængig af regn for at få vand til husholdningen, badeværelset og haven, må man skræddersy sin opførsel til at få lagret til at slå til. Naturligvis skal

På taget mod nord er der installeret solceller (jo, mod nord: vi rapporterer fra den sydlige halvkugle!)

ne ude! kænguruer til at holde kt n tæ er t, og hegnet e bede god erer hæved g n fu en I hav

der ved havebrug og dyrkning af grønsager, bær og frugt være næsten ubegrænsede reserver af vand til daglig vanding for at kunne høste sine afgrøder. Vi har opdaget, at det ikke nødvendigvis er tidspunktet og mængden af regnen, der er problemet, men snarere en begrænsning i vores opsamlings- og lagerkapacitet, altså større tagflader og flere vandtanke, der giver en sund følelse af sikkerhed omkring vandforsyningen.

2. Elektricitet Der findes to solenergisystemer: Den solenergi – solceller, der kobles til det offentlige elsystem, ’grid connect’ – nettilslutning, som støttes af den australske regering med tilskud og lån og et uafhængigt system, ’stand alone’ – der er helt uafhængigt af det offentlige system. ’Grid connect’ er det system, hvor du genererer strøm fra dit eget solenergisystem, sender det ind i det nationale system og modtager betaling for det men stadig skal købe elektricitet til dit eget

forbrug. Dette system er stadig afhængigt af, at hele det nationale system er oppe at køre!!! Vores ’Stand-alone’ system generer elektricitet til en batteribank. Dette er forskellen og også en omkostningsforskel. Batterier til et ’normalt’ hus med forbrug på for eksempel 1500 amperer pr. time koster i Australien ca. 8-9000 australske dollars (50-55.000 kr.) I tillæg skal vores ’Stand-alone’ system bruge en alternativ reserve-elektricitetsforsyning. Det er vores dieselgenerator, som sørger for strøm på de dage, hvor det er overskyet i vintermånederne. Ashani Tansley tilføjer: ”I processen med at lære at leve med solenergi stiger bevidstheden om naturen, og hvordan vi tager ting for givet, når vi lever ’on-the-grid’. Med fælles strømforsyning er der fornemmelsen af uendelig og ubegrænset levering. Med solenergi er vi afhængige af solen for at kunne bruge vores

køkkenmaskiner, vaskemaskinen, strygejernet, støvsugeren eller tænde for tv- og musikanlæg. Det kræver ret stor tilpasning ikke at kunne gøre lige som det passer én og at forstå, hvordan solenenergien fungerer, tager lidt tid. For eksempel, apparater som bruger meget strøm, som støvsuger og strygejern, kan kun bruges, når solen skinner. De bruger så meget af kapaciteten, at brugen må begrænses, og måske skal generatoren startes om vinteren eller om natten for at bygge kapaciteten op igen. Vi er nu i en rytme og alt kører glat, men det tog et stykke tid at vænne sig til systemet. Hovedpointen er, at man ikke kan tage noget for givet, sådan som man gør ’on-the-grid’. Noget, der er gået op for mig, er, at de fleste mennesker lever med et bestemt temperatur niveau hele året. Om vinteren skruer de op for varmen, og om vinteren køler de ned med aircon anlægget for at bibeholde en bestemt temperatur. Denne luksus har vi ikke. Vi har lært at omfavne de forskellige

temperaturer, og i stedet for at justere klimaet i vores hjem kunstigt har vi lært at klæde os i harmoni med den faktiske temperatur. Igen har denne erfaring bragt os i balance med naturen og dens årlige gang. En sidste note: Da elektricitet er så vigtig en del af vores daglige liv, har vi lært at vælge elapparater af god kvalitet. Køb god kvalitet – det betaler sig i det lange løb! 3. Transport Vi besluttede os for at prøve at begrænse vores miljømæssige fodspor ved at reducere brugen af fossile brændstoffer til vore to biler. Vi investerede i en biodieselmaskine, som bruges til at konvertere madolie til biodiesel. Det kolde klima om vinteren gør det nødvendigt at blande ca. 50 % diesel I biodieselen for at den fungerer optimalt.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

I de store

4. Varme Igennem en fem-årig periode har vi forfinet varmeløsningen i huset. Vi har et solvarmeanlæg til produktion af varmt brugsvand. Vores brændeovn er koblet til anlægget, så vi nemmere kan opvarme vand i de kolde måneder. Desuden har vi et gasopvarmet system, der holder det varme vand på en konstant temperatur på 60°C. Vores otte ha jord er helt dækket med skov, så vi har meget træ, der bruges til brænde om vinteren. For nylig har vi installeret et centralvarmesystem. Brændeovnen forsyner radiatorer i den bageste del af huset med varmt vand. Ashani Tansley tilføjer: opvarming er en nødvendighed om vinteren og en vanskelig opgave at løse. Hvordan apparaterne virker, og hvordan batterierne (opmagasinering af solenergi) vedligeholdes uden solskin i mange dage er en sand udfordring. Da solsystemet er den eneste kilde til elektricitet,

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

vandtanke opbevare s regnvan det til hu sholdning og have

anbefaler vi som reserve en rigtig god og stor generator. Vi kunne ikke klare os om vinteren uden generatoren. For at holde huset opvarmet anbefaler jeg et backup gas-varmtvandssystem til vinterbrug. 5. Mad Hvad der virker og ikke virker har vi lært ved at prøve os frem med begrænset rådgivning. Vores grund består af hård lerjord og mineraler og kræver jordforbedring, før vi er i stand til at dyrke vores egen mad. Vi har høns og fremstiller kompost, og det hjælper. Det har taget os nogle år at forfine vores selvforsyning, og det er stadig vores største udfordring. Vi har lært, at selvsåede afgrøder gror bedst, da naturen er mester i at afprøve, hvad der virker og ikke virker. Vores lille drivhus hjælper i de kolde vintermåneder, og højbede til grønsager og frugt er også en succes.

Der er meget at lære og lære om. Faktum er, at daglig levevis kræver tilpasning og forandring, sådan at ethvert element af ’automatik’ er ude af billedet. Jeg ville ønske, at jeg havde fået god haverådgivning lige fra begyndelsen. Det er fem år siden, at vi begyndte på haven, og vores frugttræer lider under den dårlige jord og de store træers skygge. Kun et abrikostræ, der gror i et højbed, trives – og giver masser af frugt. At prøve sig frem tager lang tid! Måske er det bedst at investere i eksperthjælp for at få haven og køkkenhaven til at fungere hurtigt.

Andre noter og tanker: At finde håndværkere, som elektriker, gas- og vandmester, m.fl. som har erfaring med ’off-the-grid’ levevis har været en stor udfordring og meget dyrt. Ofte er det noget med at prøve sig frem, hvilket koster en formue, når der skal rettes op på deres fejltagelser. Nu kender vi vores system, og det sikrer os mod flere bekostelige fejltagelser og såkaldt professionelle! Som en positiv afslutning, kan vi sige, at dét at leve i harmoni med naturen har haft stor indflydelse på os begge. Vi kunne aldrig have forestillet os, hvor elsket, beskyttet og glad naturen gør os. En relation imellem naturen og os i tiltro og tillid, hvor vi har fået enorm respekt for og kærlighed til vores Moder Jord og alle dyrene, elementalerne - naturånderne i dette land -, er en af de gaver, vi ikke havde tænkt på. Vores stigende bevidsthed og opmærksomhed er et direkte resultat af at leve i harmoni med kredsløbene i naturen.

A ske T øgern W iss u m Studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Den vegetariske myte Vi skylder tak til alle, der sætter spørgsmålstegn ved ikke-‐bæredygtige aspekter ved vores kultur. Landbruget og vores forhold til mad falder helt sikkert ind under denne kategori. Projektleder og forfatter Birthe Straarup skrev i forårsudgaven af Grøn Hverdag artiklen ”Opgrader din tallerkenadfærd med kvantefysik”. Som læser af bladet følte jeg mig animeret af artiklen. Ikke til at opgradere min tallerkenadfærd, hvis Straarup dermed mener at spise vegetarisk, men til at skrive et indlæg som svar. I artiklen anfører Straarup, at det må være uvidenhed, der får os til at spise som vi gør, og til at retfærdiggøre den nuværende produktion af mad. Heri er jeg enig. Men vegetarisme er ikke svaret på vores problemer. Jeg vil gerne understrege, at følgende ikke er ment som et angreb på de værdier, der ligger til grund for vegetarisme eller anden lignende tallerkenadfærd. Ej heller er det et forsvar for den horrible behandling som landbrugsdyr i dag i stort omfang udsættes for. I lighed med Straarup er ønsket om bæredygtighed, nænsomhed og retfærdighed en stærk drivkræft i mit liv.

Den grønne revolution Selvom et landbrug uden dyr tidligere har været en umulighed, er det, at vi kunne mætte ti gange så mange munde, hvis blot vi spiste vegetarisk, noget, der i dag ofte fremføres. Udsagnet giver kun mening inden for en relativt snæver historisk periode, der begyndte med det, der kaldes den grønne revolution i 50’erne og 60’erne, og som vi sandsynligvis er ved at bevæge os ud af efterhånden som fossil energi bliver mindre tilgængelig. Ret beset burde denne revolution ikke kaldes grøn, idet kernen er den energikrævende Haber-Bosch- metode, der er en industriel proces, hvorved atmosfærisk kvælstof omdannes til kunstgødning i form af ammoniak.

mikroorganismer og blågrønalger omdanner atmosfærisk kvælstof til organiske kvælstofforbindelser, som planter kan optage gennem deres rødder. Herefter gøres kvælstof tilgængeligt for dyr, som spiser planterne.

Jordens frugtbarhed

Kvælstof er en byggesten for alt liv, idet det indgår i dannelsen af aminosyrer, hvorudfra proteiner bygges, og nukleotider, der er grundstenen i DNA. Kvælstof findes i store mængder i biologisk inaktiv form i vores atmosfære. Det gøres brugbart for liv på jorden ved nitrogenfiksering. Det er en proces, hvor visse

Det globale kvælstofkredsløb satte tidligere i historien klare grænser for størrelsen af vores landbrugsudbytte. Husdyrgødning var en hjørnesten, fordi organisk kvælstof herved føres tilbage til jorden og muldens frugtbarhed bevares. Med Haber-Bosch-processen blev vi uafhængige: den industrielle kvælstoffiksering gjorde det muligt at mangedoble landbrugsudbyttet og samtidig forvise husdyrene til betonstalde som nummererede produktionsenheder. Fra frugtbar gødning forvandles dyrenes ”affaldsprodukter” således til problemer med forurening af vores grundvandsreserver. Dette antyder dog ikke det fulde omfang af problemet. I produktionen af kunstgødning indgår også brint, der almindeligvis udvindes fra naturgas.

Selve produktionen er enormt energikrævende, idet den foregår ved ca. 450 grader celsius og et lufttryk, der er 200 gange større end almindeligt tryk. Den grønne revolution har efterladt sig sorte oliespor. Det er det enorme udbytte på visse etårige afgrøder såsom hvede, majs og soja, der har gjort dem til et økonomisk rentabelt foder for husdyr som kvæg. Fra naturens hånd er koen en drøvtygger, der med sine fire maver befolket af mikroorganismer er skabt til at nedbryde svært fordøjelige planters indhold af cellulose og uddrage næring fra dem. Historisk har koen altså ikke stået i konkurrence med mennesker om adgang til mad. Tværtimod har hun omdannet det for mennesker uspiselige (græs) til næringsrige produkter i form af kød og mælk. Dyrene vokser hurtigt til deres slagtevægt, når de fedes op med billigt foder fra landbrugets overskudsproduktion. Men det gør dem også syge og slår dem i sidste ende ihjel. Som følge af deres kummerlige levevilkår og deres foder lever landbrugsdyr G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

ikke nær så længe i dag som de tidligere gjorde. Familielandbruget Heldigvis findes der til stadighed landmænd rundt om i landet, der holder deres køer, og andre vigtige husdyr såsom svin og fjerkræ, i deres naturlige miljø, hvor de får lov til at leve af den føde, som var tilgængelig før den grønne revolution: frisk græs om sommeren, og hø eller ensilage i vintermånederne. I disse ”gammeldags” familielandbrug spiller dyrene en helt uundværlig rolle i sikringen af jordens frugtbarhed og produktivitet mange generationer frem. Ressourceforbruget i det konventionelle landbrug er, som Straarup ganske rigtigt påpeger, horribelt. Et landbrug som ovenfor beskrevet virker som et mere eller mindre lukket system, der kun er afhængigt af få ressourcer udefra. Dyrenes foder produceres på gårdens egne marker i form af græs, som køerne om sommeren selv høster, og hø, der produceres ved at tørre årets høst af græs. Der er ikke behov for input af kunstgødning og pesticider, G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

hvorfor forbruget af ressourcer til disses produktion mindskes. Græsset kan fint klare sig med regnvand, modsat dyrkningen af foderafgrøder i de uendelige monokulturer, der kræver tilførsel af vand fra fossile reserver. Ressourceforbruget og forurening forbundet med transport mindskes naturligvis dramatisk i et sådant system. Læg dertil den energi, der aktuelt bruges på industrielt at forarbejde landbrugsproduktet til et såkaldt ”kraftfoder”, og vi ser, at det lille familiebrug ikke er en romantisk idé, men et seriøst bud på, hvordan fødevareforsyningen sikres i en fremtid uden lettilgængelig fossil energi. Olie i forklædning Vi kan stille et simpelt, og ofte stillet, spørgsmål: Hvor mange kilo korn skal en ko fodres med for at give et kilo kød? Idealiseret set er det et spørgsmål om, hvor mange kalorier planteføde, der passerer gennem drøvtyggeren, for hver kalorie i form af kød og mælk, vi får ud af hende. Straarup vil have os til at tro, at det er kaloriespild at spise dyr. Men selvom det er fuldstændig rigtigt, at dyr omdanner en stor

del af energien i deres foder i andet end vækstprocesser, nemlig i basale stofskifteprocesser og til vawrme, er regnestykket og den umiddelbare konklusion misvisende. Ligegyldigt om hensigten er mad til mennesker eller dyr, må vi spørge, hvorfra energien til at producere de etårige afgrøder kommer. Siden den grønne revolution er den i praksis kommet fra underjordiske, fossile reserver. Det er energien herfra, der gennem produktionen af kunstgødning, muliggør den landbrugsproduktion, vi har i dag. I vores moderne samfund er det basalt set olie i forklædning, når vi spiser kornprodukter, inklusive dyr, der fodres med dem. Dette står i kontrast til en produktion tidligere, der var begrænset af mængden af sollys, som faldt på jordens overflade. Planterne skal bruge energien i sollyset til fotosyntese. Dyrene får direkte eller indirekte deres energi fra denne proces, der finder sted i planternes grønkorn. Det er korrekt, at vi teoretisk ville kunne brødføde flere mennesker nu og her, hvis det samlede landsbrugsprodukt

blev inddraget til menneskeføde. I praksis er det dog almindeligvis ikke mangel på fødevarer, men strukturelle forhold, der er årsagen til sult. For så vidt jeg antager, at det er almindeligt anerkendt blandt dette blads læsere, at olie (og anden fossil energi) ikke er en fornybar ressource, vil det også være klart, at en landbrugsproduktion baseret herpå er uholdbar på længere sigt. Koen, græsset og mulden Straarup anfører, at hendes foreslåede ændrede tallerkenadfærd vil medvirke til at afhjælpe problemet med den menneskeskabte drivhuseffekt. Husdyr som koen er som bekendt kilde til et vist udslip af den potente drivhusgas metan. Dette har aktuelt givet koen et dårligt ry; hængt ud som en af de store klimasyndere. Desværre drukner en anden kvalitet hos drøvtyggeren i politisk korrekte anbefalinger om at skære ned på kødforbruget. Gennem millioner af års evolution har koen (og hendes vilde forfædre) udviklet sig sammen med de vilde, dybrodede græsser, som hun lever af. Effekten af drøvtyg-

Niels Stockholm med sine røde køer

gerens afgræsning på grønne arealer er stimuleret plantevækst. Når en ko græsser på en eng, reagerer græsset ved at fælde rødder og samtidig initieres ny vækst både over og under jorden. De affældede rødder dekomposterer og omdannes med hjælp fra mikroorganismerne i jorden til muld. Ved denne plantevækst bindes kulstof fra atmosfæren (kuldioxid) i jorden som organisk materiale. Græsarealer med drøvtyggere virker som effektive kulstoflagre. Selv når vi medregner virkningen af den metan, køerne udleder som resultat af deres fordøjelse, er der tale om en nettoreduktion i mængden af CO2-‐ækvivalent drivhusgas i atmosfæren. Med en omlægning globalt af de arealer, der i dag dyrkes som kemisk intensive monokulturer, til afgræssede arealer med flerårige græsser vil vi i praksis i løbet af en kort årrække kunne reducere atmosfærens indhold af drivhusgas til førindustrielle

niveauer. Samtidig vil vi årligt kunne betragte muldlaget vokse på vores aktuelt udpinte agerjorder. De afgræssede arealer udgør, modsat den nuværende tendens i landbruget, højt diverse økosystemer med en rig flora, der giver habitat for vilde dyrearter. Flerårige polykulturer Koen, der med sin græsning bidrager til frugtbarhed i jorden og sikrer balance i atmosfærens indhold af drivhusgasser, er et eksempel på, hvordan naturen på genial vis organiserer sig. Såkaldte flerårige polykulturer er et naturligt princip for naturens selvorganisation. Det er vores landbrugs enkeltårige monokulturer ikke. Det er i forskellen mellem disse to systemer vi finder forklaringen på, at husdyr i fødevareproduktionen og kød på tallerkenen ikke er hverken kaloriespild eller mangel på nænsomhed. I det første tilfælde sameksisterer en stor diversitet af

organismer, små som store, til gensidig fordel. De flerårige planter slår dybe rødder, der kan hente næring fra jordlag, som de kultiverede, enkeltårige afgrøder aldrig ville kunne få fat i. Herved bringes næringsstoffer op til overfladen, hvor de indgår i de biologiske kredsløb. Planterne lever mere end en enkelt sæson og med diversiteten af arter udnyttes alle de forskellige nicher. Derfor er muldjorden permanent beskyttet mod udtørring af solen og erosion af regn og vind. Mulden er i sig selv en levende organisme, der omsætter og ophober organisk materiale, såvel som holder på vand og mineraler. Under det permanente plantedække lever muldens smådyr og mikrobiologiske væsner godt. På en savanne, prærie eller andet tempereret græsland findes en stor del af biomassen underjordisk i form af tyk levende muldjord. Derfor er tidligere græslandskaber, der inddrages til agerbrug, nogle af de mest frugtbare jorde.

Desværre er jordens frugtbarhed på lånt tid, når vi erstatter naturens princip om flerårige polykulturer med de enkeltårige monokulturer så typisk for moderne landbrug. Der hentes ikke længere næring på fra de dybe jordlag, fordi de enkeltårige planter ikke ofrer ressourcer i deres korte liv på veludviklede rodsystemer. Dyrkning af de enkeltårige afgrøder kræver, at jorden pløjes for at holde uønskede vækster nede. Dermed forringes jordens frugtbarhed fra oven af erosion, fordi jorden ikke længere er beskyttet af et permanent plantedække. Ophobet organisk materiale, også kaldet muld, omsættes til kuldioxid ved organismers respiration, mineraler udvaskes, landskaber tørrer ud og habitat for vilde dyr forsvinder. Som agerbrugere har vi en række muligheder. Vi kan opgive det ufrugtbare land og erobre nyt andetsteds. Så længe vi har adgang til billig fossil energi kan vi midler-

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

tidigt tilføre et minimum af næring i form af den klassiske NPK-‐gødning (indeholdende kvælstof, fosfor og kalium), så vores afgrøder kan vokse endnu en sæson. Endelig kan vi genopbygge de beskyttende og frugtbarhedsskabende flerårige polykulturer, som landskaberne kalder på. I sidste ende kommer enhver kalorie fra solens strålingsenergi. De flerårige polykulturer er naturens opskrift på effektiv udnyttelse af denne energi. Disse systemer sikrer dannelse af den maksimale mængde muld, der fungerer som en slags energidepot. Den vegetariske myte Som menneske kender jeg kun alt for godt længslen efter, at der findes en simpel løsning på de problemer med klimaforandringer, tab af biodiversitet og anden miljøødelæggelse, vi som kultur står overfor. Den vegetariske tallerkenmodel er en sådan simpel og tillokkende fortælling om, hvordan vi ved det blotte valg ikke at spise dyr kan

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

mætte de sultne, undgå dyrs lidelse, sikre rent vand osv. Den er også en myte. Vegetaren gør ret i at politisere produktionen af fødevarer. Påpegningen af, at det, vi vælger at putte i munden, er af enorm betydning, er uundværlig. Men en filosofi, der afskriver animalske fødeemner, kan ikke lægges til grund for en bæredygtig fremtid. Vi er nødt til at erkende, at vores kultur i gennem mange år har befundet sig på det sociologen, William Catton, betegner Overshoot i sin epokegørende bog af samme navn fra 1982. Vi lever i en tidslomme og den nuværende landbrugsproduktion er kun muliggjort af lettilgængelige fossile energireserver. Vi har skudt midlertidigt over mål i forhold til, hvad kloden naturligt kan opretholde af menneskeligt liv. Debatten om fremtidens produktion af fødevarer må besvare spørgsmålet: Hvordan høster vi bedst de naturligt

forekommende ressourcer i form af sollys og vand som noget, vi kan leve af? Dyrkning af etårige planter såsom korn og bønner er formentlig ikke svaret. Integration af vores fødevareforsyning i flerårige polykulturer er en hjørnesten. De videre svar på spørgsmålet må være specifikke for de områder, vi lever i, fordi ikke alle klimaer og områder af verden er lige egnede til de samme landskaber. Koen og andre drøvtyggere vil dog formentlig være en del af svaret mange steder i verden.

I Dronningmølle nær Gilleleje i

Litteratur: Lierre Keith: ”The Vegetarian Myth – food , justice and sustainability” 2009.

afgræsning og bevægelse henover

Richard Manning: “Against the Grain – How agriculture has hijacked civilization” 2004. William Catton: “Overshoot – The Ecological Basis of Revolutionary Change” 1982.

Nordsjælland går omkring 50 malkekøer med deres kalve af gammel rød dansk malkerace på græsengene ved det biodynamiske landbrug, Thorshøjgård, der drives af Niels Stockholm og Rita Hansen. Kvæget går ude fra tidlig sommer til sent efterår, hvor det lever af næringsrigt græs og vilde urter, der vokser i marken. I vintermånederne fodres dyrene med hø fra gårdens egne marker. Græsset sikrer sundhed og et langt liv for køerne af den robuste gamle kvægrace. Køerne sikrer til gengæld frugtbarheden for hele bruget med den gødning, de efterlader. Samtidig er køernes markerne med til at stimulere plantevæksten, således at kuldioxid fra atmosfæren over tid ophobes i jorden som muld. Samlet udgør det et meget klimavenligt system, der reducerer atmosfærens indhold af drivhusgas. Mælk fra køerne kan købes ved stalddørssalg, og når dyrene slagtes kan vi alle tage del i kredsløbet og give tak

ved at bruge hele dyret: kød, ben, indmad, skind osv.

M ie J akobsen Medarbejder i Det Gode Brød

Mennesket lever ik Det Gode Brød er et lille hjemmebageri i Odense. Brødet, bollerne og kagerne er bagt af 100 % økologiske og biodynamiske råvarer af allerbedste kvalitet, efter principper der gør brødet sundere, drøjere og mere holdbart.

Brød har jeg fået fortalt af hele familien, men især af Lissen, som har givet sig tid til at svare på mine spørgsmål. Der bor en bager ”Der bor en bager i Nørregade”, - og her har han boet i snart 14 år. Bageren Dan blev i sin tid

Den smalle gullige facade tiltrækker også folk fra gaden, men bageriet sælger mest til stamkunder.

Jeg blev for to år siden ansat i Det Gode Brød som ekspeditrice og afløser for Lissen, som ejer bageriet sammen med sin mand, Dan. Jeg opdagede eksistensen af den smalle gullige facade på Det Gode Brød den dag, jeg blev præsenteret for min nye kærestes mor, Lissen. Daniel, min kæreste, arbejder som rugbrødsbager i familieforetagendet, og jeg blev på den måde involveret i bageriet og præsenteret for det gode brød og økologien, som også snart skulle blive en stor del af mit liv. Historien om Det Gode

to børn, Daniel og Sandra, blev hurtigt involveret, og så snart alderen og højden tillod det, langede de også det gode brød over disken, bagte kager og skrællede gulerødder. Om vinteren bagte mormor Gerd ihærdigt brunkager og strikkede året rundt karklude.

kan vi lave mange slags brød på forskellige tider og grader. Bageprocessen kan tage den tid den egentlig skal have, brødet kan blive bagt langsomt”. Det gode ved Det Gode Brød Dan havde i sin ungdom arbejdet i et bageri, hvor råvarer og kvalitet blev nedprioriteret til

Bageren i fuld gang med at fylde de stablede ovne.

ansat i Det Gode Brød, men fik snart tilbuddet om at købe hele molevitten og videreføre det økologiske biodynamiske brød. Drømmen om et bageri, og så et økologisk ét af slagsen, var inden for rækkevidde. Dan og hans kone Lissen havde i mange år arbejdet med økologi i landbrug og gartneri. De købte bageriet på afbetaling og lagde al deres hårde arbejde i bageriet, for hårdt arbejde, dét var det. Bageriet blev et familieforetagende, hvor Lissen stod og solgte det friskbagte brød, som Dan bagte. Lissens

Levering af karklude sørger hun stadig for den dag i dag. Foruden familiemedlemmerne er kun bagersvenden Lennart og jeg selv ansat. Bageriet har åbent fem ud af ugens syv dage, men der arbejdes de seks dage, da produktionen altid er én dag undervejs. Arbejdskraften fra fem mennesker optager på den måde skiftevis pladsen i det kompakte bageri, hvor tolv helt almindelige ovne er stablet ovenpå hinanden. ”Vi er et hjemmebageri”, siger Dan. ”Ved at bruge almindelige ovne

Duften af brød strømmer ud i b bager de sidste brød om formid

fordel for kvantitet. Det Gode Brød blev på den måde først og fremmest en tanke om kompromisløshed. Afgrøden skulle blive til på naturlig vis, uden tilskyndelse eller under metoder hvor næringen blev forringet. Kornet skulle ikke ødelægges, og det hele korn skulle males, så det på den måde fik al næringen med. I starten brugte Dan de råvarer, som de tidligere ejere havde efterladt sig. Han og Lissen havde nemlig ikke råd til at fylde bageriet op fra start, og han bagte derfor fra dag til G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

kke af brød alene dag, uge til uge og købte korn og mel for de penge de tjente. Melet blev på den måde aldrig gammelt, og efter dette princip bager Dan stadig i dag, hvor friskmalet mel og hele kerner bliver leveret hver uge. ”Hele processen skal hænge sammen”, siger Lissen, ”Brødet

butikken når bagermester Dan ddagen.

Lissen åbner butikken hver morgen klokken syv, hvor de første kunder allerede står og venter.

er lang tid om at hæve men bliver på den måde mere nærringsrigt og holdbart. Brødet bliver bagt på bageferment, surdej eller 2g gær pr. brød.” Det gode brød bliver lavet ud fra de samme principper som dyrkningen af kornet, som først høstes når det har groet sig naturligt klar, og de hele korn males. Dans fordeje hæver normalt i otte til ti timer, før de æltes og formes til brød, som igen hæver i flere timer. De bliver derefter

G R Ø N

H V E R D A G

bagt i de almindelige ovne. Hele brødet laves og bages langsomt, og der stræbes efter at bevare alt det gode. ”Det gode er et valg”, siger Lissen, ”Det handler om at gøre sig bevidst om de valg, man foretager. Producenterne tager et valg, når de mener, at

3 / 2 0 1 2

det er vigtigt ikke at forurene jorden. Vi tager også et valg om at forholde os til brødet, rent næringsmæssigt, såvel som at gøre vores arbejde med glæde.” I samme åndedrag tilføjer hun, at målet er at bringe god energi i det, vi spiser, - at det hele hænger sammen. Det er på den måde ikke kun et valg om at lave brødet på en bestemt måde, men det handler også om den energi, der er i rummet.

Den inspirerende efterspørgsel Tiden var en anden for 14 år siden. Der var ikke på samme måde efterspørgsel efter det økologiske, som der er i dag. Også biodynamik var fremmed for mange. Men Det Gode Brød udviklede sig støt i de år, der fulgte, og Lissen sælger i dag

det første fordi de arbejder hele tiden og derfor ikke har tiden, men også pga. deres erfaring med reklame. ”Ved reklamer behøver man ikke nødvendigvis at tage stilling til det, man køber, men hvis man hører om det fra én, man kender, så er det en god,

Der er bid i rundstykkerne, som forruden hvede også er bagt på spelt.

over dobbelt så mange forskellige brød, som hun gjorde, da de startede. ”Der bliver skrevet og vist meget om økologi i medierne i dag. Bevidstheden om økologi reklamerer også for vores bageri”, siger hun om grunden til den store efterspørgsel. I de 14 år har Dan og Lissen aldrig selv reklameret for brødet og heller ikke i dag har bageriet en hjemmeside eller annoncer i avisen. Lissen fortæller, at det aldrig har haft deres interesse at reklamere på den måde for brødet, for

langsom måde at nærme sig det på, og det resulterer tit i et vedvarende valg” forklarer hun. Dan bagte de første brød ud fra opskrifterne fra de tidligere ejere. Brødene blev kendt for at være grove, som de stadig er. Selv i brødene bagt på sigtet mel er hele kornet malet og brugt. Igennem årerne blev de inspireret til at bage med de gamle kornsorter som kamut, emmer og spelt, også især på grund af kundernes efterspørgsel. ”Der er behov for brød, hvor man undlader ting”

Et glimt af dagens friskbagte brød og boller. Bagt på spelt.

siger Lissen som er i nærkontakt med mange kunder hver eneste dag, der efterspørger glutenfri brød, brød uden gær, æg, lactose eller hvedemel. ”Efterspørgslerne har været med til at skabe mange af de brød, som bliver solgt i dag, og kunderne inspirerer os på den måde ”, siger hun men tilføjer, at som produktionen er i dag, er det svært at tilføje nogle nye brød, da de så må tage nogle andre brød ud. ”Rent kapacitetsmæssigt er produktionen, som den er nu, så stor, som vi overhovedet kan rumme”. Hun siger, at både Dan og hun selv føler, at de først lige er startet, og at ulempen ved Det Gode Brøds succes er, at de ikke har så meget tid, som de kunne ønske, til at dykke endnu mere ned i tingene. ”Hvis vi skulle udvide, ville vil udvide i dybden, ikke i størrelsen”.

Den økologiske tanke Det Gode Brød startede i sin tid som værende en tanke, en tanke om kompromisløshed og bevidsthed, og det er det stadig i dag siger Lissen. ”Bageriet er vokset uden at vokse fysisk. Produktionen er

faktisk i for små rum, fordi der er så stor efterspørgsel, men tanken har ikke ændret sig.” Hun fortæller, at tanken bag det økologiske lige så meget er et fælles projekt. ”Alle, der arbejder med økologi, er mine kollegaer” siger hun og fortæller om Aurion og Økomølleriet, hvor de køber deres korn og mel. ”Vi vælger at købe det, vi kan få lokalt, for at skåne miljøet” forklarer hun om deres valg af samarbejdspartnere. Økologien begrænser sig dog ikke for Lissen at se til behandlingen af råvarer. ”For mig er økologi mere end bare valget om ikke at ødelægge jorden. Alt det andet hører også med. Det kunstneriske, det sjove, kærligheden og glæden ved livet er også en del af tanken bag. Vores økologi er ikke kun vores brød, men også vores livsfilosofi. Det er tanken om ikke at skade.” Lissen vil til enhver tid forklare og fortælle om det økologiske og det biodynamiske til interesserede kunder, men som hun siger, må folk også gerne købe brødet uden at vide noget om økologi, ”Det vigtigste for mig er at sælge noget brød, der giver en god fornemmelse i

Daniel håndælter alle rugbrødsdejene.

maven, og som jeg ved ikke er skadeligt for deres sundhed.” Om fremtiden for Det Gode Brød vender Lissen tilbage til drømmen og målet om fordybelse. Hun forklarer at de bevidst vælger ikke at ekspandere, da de vil undgå det pres, som det kunne medføre. ”Vi har valgt ikke at være tvunget til det, vi gør. Vi kan stoppe, hvis vi mistede glæden, og det er nok det, der gør, at vi ikke mister den. Så selv om vi arbejder meget, er det vores eget valg.” Byliv - landliv Drømmescenariet for udviklingen af Det Gode Brød er at kunne forene bageriet med et sted på landet, sådan at by og land kan gå hånd i hånd. Dan og hun drømmer om at kunne leve ude i naturen og dyrke råvarer som brændenælde, spinat, gulerødder og rosmarin, som de alt sammen bruger i deres brød. ”Vi lever et byliv, men vi ønsker at leve i naturen, et liv i balance. Vi vil gerne have mere tid til at fordybe os og udveksle ideer og synspunkter om et grønt liv, en grøn hverdag.”

Hvert år lukker det lille bageri i skolernes sommerferie. Så er der tid til at få vendt bagerens døgnrytme, lade op med lys og luft, istandsætte butikken og bageriet fra a til z, og sidst og ikke mindst tid til at reflektere over, hvordan det går med det hele - forretningen, drømmene, målene, ikke kun for bageriet men også for selve livet. ”Det er nødvendigt at stoppe op og mærke efter, om vi er på rette vej og også få set familie og venner. Dér finder vi ud af, hvad der trænger til at blive prioriteret mest, når vi starter op igen. Store ønsker såvel som små, måske en tavle i butikken med dagens digt til opmuntring og eftertanke, måske et skridt videre med projektet om et virkeligt grønt byhus hvad solceller og andet angår”, fortæller Lissen om deres ferietid og deres fremtidige ønsker. Lige nu er det mest den grønne tagterrasse, en oase på toppen af den lille virksomhed, fyldt med krydderurter og blomster, hvor der nemt kan tænkes store og grønne tanker.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

T ilde T vedt Formidlingsmedarbejder på Skov & Landskab, Københavns Universitet

Et nyt netværk for haveturisme i Øresundsregionen holder sit første møde i slutningen af september. Målet er bl.a. at stimulere bæredygtig nærturisme. Foto: Bibi Plum

Stevns Klint har netop søgt optagelse på Unescos verdensarvsliste og ligger kun et par timers transport fra Skåne. Foto: Stevns Kommune

Øresundsregionen gemmer på eksotiske oplevelser lige i nærheden, og EU-projektet Øreferie er i gang med at gøre dem kendt. Ideen er, at folk skal kunne holde en billig og bæredygtig ferie – og samtidig lære sit naboland at kende. I Skåne kan man for eksempel se vulkaner.

være med til at lokke sjællændere til Skåne og skåninger til Sjælland for at opdage de mange perler i landskabet.

Lavasten fra de skånske vulkaner. Foto: Berit Kaae

Bæredygtig ferie: Tag på vulkaner i Skåne

For næsten 200 millioner år siden kæmpede kontinenterne om pladsen i en linje ned gennem Skåne. Fra de dybe sprækker blev materiale presset op og dannede mere end 100 små vulkaner. Resterne af denne heftige aktivitet kan stadig ses i et område på ca. 30 x 15 km mellem Höör og Hässleholm. Hver vulkan er nogle få hundrede meter i udstrækning, og mange af dem står op over landskabet som lave, runde kupler med et krater i midten. Over sundet Vulkanerne i Skåne er en af de oplevelser, som EU-projektet Øreferie er med til at gøre kendt. Ideen er at vise, at man ikke behøver at tage ret langt væk for at få en eksotisk oplevelse. Samtidig er det både billigere og mere bæredygtigt at holde ferie i sit nærområde. Omkring Øresund er det oplagt at tage over på den anden side af vandet. Øreferie skal G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

Pilotture Derfor arrangerer Øreferie anderledes ture over sundet, hvor man kan opleve haver, geologi, hav, dyr og kulturhistorie. Turene giver både oplevelser og viden. En oversigt findes på Øreferies hjemmeside www.oreferie.org. Frem til foråret 2013 gennemføres turene som pilotprojekter i regi af Øreferie. Derefter tager lokale turismevirksomheder på begge sider af Øresund over og fører turene videre. Bog skal inspirere En del af turene bliver beskrevet i en bog om bæredygtig ferie i Øresundsregionen. Bogen udkommer både i Sverige og Danmark i foråret 2013 og skal inspirere til at opleve land-skabet lige på den anden side af broen. Vejen er kort, men alligevel kender langt de fleste skåninger næsten kun København og Helsingør. Landskabet på Sjælland er meget mindre kendt, selv om Stevns Klint f.eks. kandiderer til at komme på Unescos liste over verdens-arv.

Netværk for vild mad og haveturisme Øreferie arbejder også på at skabe samarbejde mellem turistvirksomheder på tværs af Øresund. Det har bl.a. ført til netværk mellem virksomheder, der arbejder inden for ’Vild mad’ og ’Haveturisme’. Sidstnævnte holder opstartsmøde i slutningen af september med 70 deltagere fra Sverige og Danmark. Ideen er bl.a. at udveksle erfaringer om, hvordan man kan udbrede kendskabet til haver og parker og få besøgende fra ’det andet land’. Bredt partnerskab Bag Øreferie står universiteter, kommuner og regioner og naturforvaltere i Skåne og på Sjælland, bl.a. Skov & Landskab på Københavns Universitet. Projektet finansieres af EU-midler fra Interreg IVA Øresund, der støtter regional udvikling i EU, og de ti partnere. Læs mere på www.oreferie.org.

MALENE AARIS Eksportrådgiver og medinitiativtager til MAD

MAD - Mit autentiske Danmark En smagsprøve på en messe ”Veronica, Veronica, slå op din parasol …” – Visens Skib er gået i gang med at spille nordisk visemusik og vil gøre det de næste 3 dage i Ridehuset i Århus, hvor messen MAD for 6. gang slår dørene op for et MADglad publikum.

”…din elskling er forsvunden … ”. Forestil dig, det er d. 5. oktober, her dufter og syder, Danmarks producenter, som fremstiller fødevarer af højeste kvalitet er gået i gang med at tilberede smagsprøver og varer, som publikum kan købe med hjem. Standene bliver rigget til og spændingen breder sig. Fire entusiastiske MADbloggere og 16 frivillige MADsjæle er gået i stilling i MADpakkeværkstedet, i kaffe

hjørnet og i dørene til at betjene det hungrige publikum, der snart vil strømme ind ad døren. Vi får et glas udansk cava sammen, før portene slås op, og så er vi i gang!

”… spring bort til telefonen og ring til din ven, när det dagas …” MAD står for Mit Autentiske Danmark og er et initiativ taget

af undertegnede og nu afdøde Mogens Kirk, også kendt som grundlægger af Søvind Mejeri og ophavsmand til en række vidunderlige kremede flødeoste, camembert samt gedebrie. Også for andre mejerier, f.eks. Knuthenlund, har Mogens haft en finger med i udviklingsarbejdet. En del af hans oste har igennem årene vundet store anerkendelser og betydningsfulde medaljer. Finn

Foto Anders Kavin: Urtesalte fra Mariager

Kristensen, der har formået at løfte arven og føre den nænsomme produktion videre på Søvind Mejeri, har sikret, at gedebrien også i år vandt guldmedaljen i Svendborg. Tillykke til Søvind fra mig og helt sikkert også fra Mogens!

”…Nina er gået i bad, og jeg spiser ostemad …”. Visens skib spiller videre og har taget hul på én af Benny Andersens mest berømte sange fra Svantes Viser. Nu er duften ved at blive rigtig intens og folk strømmer ind ad porten til det gamle Ridehus for at sikre sig biodynamisk smør, honning, oste, pølser, urtesalt, gedekød – alt sammen bidder af himmerige. Som organisator for en messe som MAD er det en utrolig stor tilfredsstillelse at se, at der

er opnået både dybde og bredde i skaren af udstillere og ikke mindst i skaren af besøgende. MAD er en messe, der er til for alle, og som kan nydes af alle mennesker i alle aldre og på alle trin i livet. MAD er i det hele taget noget, vi som mennesker kan mødes om. Noget, alle er i stand til at have en mening om. Noget, der kan udføres på alle niveauer af alle. Hvis du har en god råvare, det vil sige et produkt, som er dyrket/avlet/forarbejdet med et minimum af processer således, at den molekylære sammensætning i produktet er så intakt som muligt igennem hele processen, så skal der ikke megen tilberedning til – og nogle gange slet ingen – før du har det fineste resultat.

Foto Malene Aaris: Aarstiderne præsenterer deres måltidskasser, som har stor succes i Danmarks travle familier G R Ø N H V E R D A G 3 / 2 0 1 2

Virksomhedens fem værdier

Fotos Malene Aaris: Gedeoste fra Tebstup Gedeosteri

Hva’ for en fisk? Økofisk, er det ikke dem, der svømmer ude i havet?? Vi ser hr. og fru Andersen fra Skravad Mølle Dambrug, som er én af pionererne bag økofisk.

Jeg tænker ofte på filmen Pelle Erobreren, når jeg går rundt på mit landsted i Sverige om sommeren og luger i bedet, hvor der står krydderurter. De små smultron (skovjordbær) vælter op ad jorden, hvor de ikke skal være, men der er ikke så meget, jeg kan gøre ved det. I Pelle Erobreren sidder Max von Südow og tilbereder det skønneste fødselsdagsmåltid af en skefuld fløde fra koen i stalden og så et par smultron. Det er så tydeligt en bid af himmerige, og den scene dukker op igen og igen og kan sagtens virke symptomatisk på MAD i Århus.

nu går der børn i den! Og det gør der også på MAD. Børnene er med familierne og smager på livet løs. De er åbne, motiverede og elsker alt det nye. Ind imellem bliver de begrænset af forældrene, som giver dem et strengt blik: ”Det der, kan du ikke lide, det har du ikke lyst til at spise” og på den måde projiceres forældrenes egne uvaner over på børnene. Det er synd, men det sker faktisk. Men for det meste på MAD er der åbenhed og god stemning. Når de besøgende forlader messen er den hyppigste kommentar: ”Tak for en hyggelig dag, vi kommer igen næste år”. Og det gør vi! Vi kommer igen næste år og næste år og næste år, for

”i mormors kolonihavehus …” , nu er de varmet op og blevet populistiske, de kære tre fra Visens Skib. Men fred være med det, folk er glade, de er dedikerede, der snakkes og handles og producenterne får chancen for at fortælle deres historier, for kapre nye kunder, for at få budskabet ud til mange. Budskabet om hvordan man fremstiller gode fødevarer, værner om de danske MADtraditioner og dansk MADhåndværk, hvilke visioner, der ligger bag, og hvad det kræver af dig som kunde at styrke udviklingen i denne produktion. Meningen med MAD er at sætte fokus på produkter, der ikke er tilgængelige i almindelige supermarkeder, eller er tilgængelige, men drukner i havet af store industrielle fødevareaktører, der optager hyldepladsen og har råd til særlige palledisplays og særlig opmærksomhed på G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

de dyre pladser. MADmeningen er også at fortælle dig, hvorfor gode fødevareprodukter nogle gange koster mere end andre lignende produkter. At fortælle om, hvor vanskeligt det er, at producere den gode råvare og få fat i den, om kedelige ting som logistik, der hindrer og fordyrer, men er uundværligt i en lille fødevareproduktion.

“… atten svaner i nat, og såmænd også lidt om dig …” nu kender vi dem igen, fra Visens Skib, de kommer hvert år og spiller til MAD. Deres musik passer så fantastisk ind i sammenhængen, deres lyd er som MADen – uden kunstige tilsætningsstoffer. De afbrydes af pauser, hvor de henter bryg hos WinterCoat og mad hos én af de mange udstillere. Bloggerne laver madpakker til dem og udstillerne i år. De udstyres med et budget, og tonser rundt i Ridehuset for at sætte råvarerne sammen til dejlige mættende rugbrødsmadder, som udstillerne skal have midt på dagen om lørdagen og søndagen. Man bliver nemlig sulten af at være på messe, og der er ofte ikke tid til at fouragere, for tiden er så kort, og der er investeret så mange kræfter og ressourcer i arrangementet, så egen forplejning springer man over.

MAD er blevet en vigtig messe i Danmark, én af de få, hvor MADen er i centrum, hvor producenterne kan ånde, hvor gæsterne ikke kun skal underholdes, men også får faglige svar på deres spørgsmål, hvor danske MADtraditioner er i spil og hvor vi giver os tid til at spise MAD, dufte MAD, smage MAD, snakke om MAD, handle MAD, opdage MAD, udveksle erfaringer om MAD og synge MAD.

… om lidt er her stille, om lidt er det forbi. Fik du set det, du ville? Fik du hørt din melodi?...”

MAD – Mit Autentiske Danmark Ridehuset, Vester Allé 3, 8000 Århus C Fredag 5.10 kl. 13-19 Lørdag 6.10 kl. 10-17 Søndag 7.10 kl. 10-16 Entré: kr. 50,00 – børn under 15 år gratis ifølge med voksne www.mad-aarhus.dk FACEBOOK: Madmesse i Ridehuset Første gang: 2007 Initiativtagere: Mogens Kirk (død 1. Juli 2011) og Malene Aaris Max. Antal udstillere: 40 Antal besøgende 2011: 6.000

” … har du ikke lyst at lege med den lille kat …”,

S tephanie K iens og P ernille H agen P r o g r a m m e M a n a g e r Te r r a C y c l e D a n m a r k og praktikant

I Danmark kan forbrugere i øjeblikket indsende brugte Tassimo-kapsler og skriveredskaber

Vi redder verden

– et stykke skrald ad gangen Dit affald bliver til nye produkter og penge til velgørenhed hos TerraCycle Skrot ideen om skrald TerraCycle giver forbugere over hele verden mulighed for aktivt at deltage i den globale genbrugsindsats. Målet er at ”skrotte ideen om skrald” ved at indsamle og forarbejde affald, som ellers går til grunde på lossepladser og forbrændingsanlæg. Ved at genbruge materiale, som ellers destrueres, reduceres behovet for at udvinde nye råstoffer. I stedet for at blive til skrald, og dermed en potentiel byrde, får brugte kuglepenne, tandbørster, chipsposer, og endda bleer ny værdi, når de får et nyt liv som tasker, bænke og legetøj. TerraCycle startede i 2001 i USA som et lille firma, der

solgte plantegødning lavet af komposteret madaffald. Gødningen blev solgt i brugte sodavandsflasker, og var således et produkt fremstillet af - og emballeret i - genbrugt materiale. Manden bag virksomheden er Tom Szaky, der som 19-årig startede TerraCycle med en flok regnorme og spandevis af madrester fra cafeterierne på sit universitet. På trods af den beskedne start, er TerraCycle blevet en af de mest succesfulde miljøvirksomheder i verden, og firmaet er i 2012 på det amerikanske erhvervsmagasin INC.’s liste over hurtigst voksende virksomheder for fjerde år i træk. Ormegødningen er stadig en del af sortimentet, men det har fået selskab af alt fra tasker, bænke og legetøj, til ure, højtalere og fotoram-

mer – alt sammen produceret af genanvendt materiale, som ellers var blevet destrueret.

De danske genbrugshelte TerraCycles indsamlingsprogrammer kaldes ’brigader’, og indsamler hver en særlig type affald. TerraCycle startede sin første danske brigade i efteråret 2011, og mindre end et år efter er over 10.000 danskere nu en del af indsamlingerne. Det er deltagerne, som driver brigaderne fremad, og tilsammen har TerraCycle fået tilsendt over 58.000 stykker skrald fra danske hjem, arbejdspladser og institutioner. I Danmark har TerraCycle i øjeblikket to indsamlingsprogrammer i samarbejde med BIC, som producerer skriveredskaber, og Tassimo, som fremstiller maskiner, der kan brygge forskellige

typer varme drikke. Gennem samarbejdet opfordres forbrugere, skoler, virksomheder og institutioner til at gemme deres tomme emballage og brugte kuglepenne, og sende det til Terracycle. Til gengæld for indsatsen får brigadedeltagerne ’TerraCycle-point’ som på www.terracycle.dk kan omdannes til pengegaver til velgørenhed. Afhængigt af affaldstypen tildeles de danske indsamlere hvad der svarer til 10-20 øre for hvert stykke skrald, der indsendes. På verdensplan er det igennem tiden blevet til næsten 27 millioner kroner til velgørenhed, for over 2,4 milliarder stykker skrald, som ellers ikke var blevet genbrugt. Kombinationen af genbrug og velgørenhed har været afgørende for TerraCycles suc-

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

Nogle af de produkter, som TerraCycle i dag kan fremstille af skrald

Brugte skriveredskaber, som ellers var endt på et forbrændingsanlæg, bliver en værdifuld ressource og får nyt liv, når de indsendes til TerraCycle

ces, og formålet er at arbejde hen imod både miljømæssig og social bæredygtighed. Globalt har TerraCycle mange partnerskaber med forskellige velgørenhedsorganisationer, og i Danmark kan vi fra 1. september 2012 præsentere det første danske samarbejde med organisationen Red Orangutangen. ”Er det ikke bare mere greenwashing?” Greenwashing – at firmaer slår sig op som værende grønne uden reelt at gøre en positiv indsats for miljøet – er et stigende problem. Efterhånden som miljø og klima har indtaget en mere fremtrædende plads i bevidstheden hos både det internationale samfund og forbrugere, er det blevet vigtigt for firmaer at kunne bryste sig af en ’grøn’ profil. Da ord som regel er gratis, er G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

det forholdsvist nemt at skrive lange udredninger om omtake og hensyn til miljøet, uden reelt at gøre noget ved det. TerraCycles koncept ville ikke kunne overleve, hvis ikke det reelt lod sig gøre både at skabe en positiv effekt på verdens affaldsproblem, og samtidigt fastholde den sociale indsats. Hele konceptet er baseret på at man – helt bogstaveligt – omdanner et miljø- og ressourceproblem til velgørenhed og værdifulde produkter. Det er naturligvis ikke nok blot at påstå, at et produkt er miljøvenligt. Heller ikke selvom det nærmest er logik for perlehøns, at det er bedre at genbruge de ressourcer, vi har til rådighed, end at udvinde nye råmaterialer. For at kunne dokumentere, at vores brigadedeltageres indsats rent faktisk bidrager til en positiv miljømæssig udvikling, får

TerraCycle udarbejdet livscyklus- og konsekvensanalyser af uafhængige konsulenter. En livscyklusanalyse identificerer og kategoriserer et produkts miljøpåvirkninger på en måde, der gør det muligt at sammenligne det med lignende produkter. På den måde kan det sikres, at de produkter, der fremstilles af affaldet, rent faktisk er bedre for miljøet, end hvis nye råstoffer skulle udvindes, raffineres og forarbejdes. En videnskabelig tilgang til miljø- og ressourcedelen af vores produktion er essentiel, for at vi kan bevare integriteten og vise respekt for den store indsats, som vores brigadedeltagere lægger for dagen. ’ En reel miljøgevinst Miljøgevinsterne i TerraCycles koncept opstår i forskellige dele af processen. Det hele begynder hjemme hos

forbrugeren, som tager en aktiv beslutning om at genbruge en del af sit affald, som almindeligvis ville være havnet i skraldespanden. I stedet for at blive afbrændt eller deponeret – metoder som begge medfører udledning af drivhusgasser og andre miljøpåvirkninger – indsender forbrugeren affaldet til TerraCycle. Her undersøges materialet, og det besluttes, om affaldet skal genanvendes ved at smelte det om til nye produkter eller opgradere (upcycle) det til det nuværende formål. Selvom forarbejdningen af affaldet til nye produkter også har visse miljøpåvirkninger, vil disse som regel være mindre end ved anvendelse af nye råstoffer. Ud over de ’hårde’ miljøgevinster, medvirker TerraCycles indsamlingsprogrammer også til at højne bevidstheden om affaldsproblemet, ved

at engagere både privatpersoner, skoler, virksomheder og institutioner i en aktiv genbrugsindsats, hvor deltagerne skal tænke over, hvad der sker med deres affald. En global tilgang til et globalt problem Affald er et globalt problem, som kun er blevet større i løbet af de sidste årtier: Forbruget vokser, og det samme gør affaldsdyngerne. For at vende det voldsomme forbrug og mindske affaldsbyrden, er det nødvendigt, at forbrugere over hele verden ændrer adfærd. Terracycle er en internationel virksomhed, der har indsamlingsprogrammer i 22 lande, og samarbejder med nogle af verdens største forbrugs- og fødevareproducenter. Vi indsamler alt fra brugte sko, mobiltelefoner og korkpropper til astmainhalatorer og cigaret-

skod, og arbejder konstant på at finde nye affaldsstrømme at genbruge. Målet er at eliminere selve ideen om skrald, og finde anvendelse for alle typer brugt materieale. Selvom kommunerne i Danmark genbruger visse affaldskategorier, ender 30 % stadig på forbrændingsanlæg eller til deponi*. Det er nødvendigt, at også de danske forbrugere ændrer adfærd og overvejer, hvordan det er muligt at gøre en forskel i hverdagen. TerraCycles programmer kan være en begyndelse – et lille skridt mod et mere ansvarligt system, hvor affald ikke bliver set som et problem, men som en potentiel ressource. TerraCycles europæiske direktør, Chris Baker, med nogle af de mange Tassimokapsler, som blandt andet indsamles i Danmark

* Se Danmarks statistik: Affaldsprognose for 2012

FAKTA

• TerraCycle blev startet i 2001 af Princeton

-studerende Tom Szaky. • T erraCycle opererer i dag i 22 lande verden over; USA med Puerto Rico, Brasilien, Mexico, Canada, Argentina, Storbrittanien, Israel, Frankrig, Irland, Spanien, Belgien, Sverige, Tyskland, Schweiz, Holland, Danmark, Italien, Tyrkiet, Australien, Ungarn, Puerto Rico og Norge. •D et er gratis at indsamle og indsende sit affald med TerraCycle. • 3 0 millioner mennesker verden over deltager i TerraCycles brigader. Heraf er 10.000 danskere.

• I Danmark er der på under et år indsamlet over 58.000 stykker affald, som ellers ville være endt på forbrændingen eller lossepladsen. På verdensplan er over 2,4 milliarder stykker affald blevet sendt til TerraCycle siden starten i 2001. • I Danmark indsamler husholdninger, skoler, virksomheder, kontorer, hospitaler og uddanneslsesinstitutioner enten Tassimo-kapsler eller brugte skriveredskaber •D u kan læse mere og tilmelde dig brigaderne på www.terracycle.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

I ngrid fjeldsted Haveejer

Kvashegn

Øverste række er Ingrid Fjeldsteds kvashegn og nederste række er kvashegn omkring Karens Have ved Karens Hus.

En sjov og praktisk måde at anbringe/ bortskaffe smågrene og kviste fra haven er at lave et kvashegn Man kan lave det meget grundigt, som jeg har set i Den Økologiske Have i Odder. De har også lavet en meget god folder om det. Men jeg kan godt lide at eksperimentere i min have og lave sjove ting, som også har en praktisk funktion. Derfor er jeg begyndt at lave et lille hegn, der skal skjule noget af det krimskrams, man altid har et sted i sin have. Det er lige ved siden af min plads til større grene, som skal kværnes. Til den anden side har jeg pindsvinefodring, og længere henne er mine kompostbeholdere. Det leder til endnu en funktion af kvashegnet: Det kunne være, at pindsvinet med tiden fik lyst til at bore sig ind i bunden af hegnet, hvis det er bredt nok. Desuden kan der bo mange gavnlige G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

insekter og måske fugle i hegnet, når det bliver højere. Der kan nok også bo mus, men de skal jo også have et sted at bo. Som det ses på billederne, er mit hegn stadig meget lavt, men fx har jeg lige klippet visne hindbærkviste af mine remonterende hindbær. De stikker lidt og er irriterende at køre gennem kompostkværnen, men de var hurtige at lægge til rette i hegnet, og vupti - skal jeg ikke arbejde med dem mere. Måske kan brombærgrenene gå samme vej. Det anbefales at grave det lidt ned og give det en vis bredde med gode holdbare sidestolper, men det kommer jo an på, hvor det skal være, hvor meget kvas man har, og hvor stort man kan have det. Jeg har bare brugt nogle imprægnerede pinde, vi får gratis fra tømmerhandelen, så de må holde så længe de kan, men det er genbrug. Jeg tror, at når man først har lavet begyndelsen til det, så finder man mange

små grene, kviste og staudeafklip, som også kan bruges i den model, jeg har lavet. Hvis man skal lave et rigtig flot kvashegn, der er længere og mere synligt, vil jeg anbefale, at man følger DØH’ s anvisning, men så kan man måske også i en længere periode spare at køre grene væk fra sin grund og på den måde spare energi. Der går også strøm til kompostkværnen, og den sparer jeg så på ved at lægge smågrenene i kvashegnet. Med tiden falder grenene sammen, og der skal fyldes op hver år.

DØH: Den Økologiske Have i Odder hedder nu Økologiens Have i Odder.

T ina Unger Klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre Kommune

Lejre – Den Økologiske Kommune fylder år Lejre Kommunes ambitiøse projekt Lejre – Den Økologiske Kommune fylder snart et år. Tidligere på året blev projektet Lejre – Den Økologiske Kommune præsenteret for første gang for læserne af Grøn Hverdag. Her blev projektets visioner og de første spæde initiativer præsenteret. Siden har projektet udviklet sig og begynder nu for alvor at tage form. Projektet rummer et meget bredt spektrum af initiativer, som bedst beskrives ved en række øjebliksbilleder: Billede 1: Landmænd får råd om økologi I en landkommune som Lejre spiller landbruget en vigtig rolle i forhold til at fremme økologiske fødevarer, lokalt producentsamarbejde og beskyttelse af grundvandet. Med støtte fra EU og Fødevareministeriet bliver det over det næste år muligt at tilbyde samtlige landbrug i Lejre Kommune personlig økologivejledning, der vil vise den enkelte landmand, hvad der er af muligheder i at lægge om til økologisk drift. Tilbuddet til Lejres landmænd indeholder ikke kun selve omlægningstjekket. Der vil i løbet af efteråret 2012 og 2013 blive holdt en række informations- og dialogmøder, som går i dybden med de mange forskellige faglige aspekter, der er forbundet med at omlægge til økologi. På møderne vil Danmarks førende eksperter inden for økologi blandt andet fortælle om de økonomiske, landbrugsfaglige og afsætningsmæssige forhold, der hører med til at være økolog.

Billede 2: Økologisk kirkefestival I slutningen af august og starten af september inviterer kirkerne i 7 sogne til TRO – økologisk kirkefestival – en festival der over et par dage inviterer alle til morgenandagt ved Isefjorden, kunstudstillinger, en vandretur til Egholm Gods og til gudstjeneste med temaet ”Det menneskelige ansvar for Guds skaberværk”. Det sidstnævnte kommer til at foregå i en halmkirke på en mark bagved Sæby kirke. Lejre Kommune deltager også i festivalen og vil benytte lejligheden til at gå dialog med borgerne om den Økologiske Kommune: ”Hvad er ønskerne, og hvordan kommer vi derhen?”. Billede 3: Økologi på skoleskemaet Ressourcebevidst medborgerskab og grøn ansvarlighed begynder med indsigt og forståelse for naturen. Det får eleverne i folkeskolen, når undervisningen er konkret, inspirerende og af høj kvalitet, mener skolerne i Lejre Kommune. Derfor sætter kommunen økologi og natur på skoleskemaet i et nyt projekt i samarbejde med Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening. Undervisningen skal styrkes i de naturvidenskabelige fag, samtidig med at en fælles skolekultur skal fremmes på tværs af kommunens folkeskoler. Billede 4: Særlige æbler i fællesskabet Lejre Økologiske Fødevarefællesskab, som skaber fællesskab og direkte handel mellem forbrugere og producenter af økologiske fødevare kan allerede tage imod medlem nr. 65. På foreningens facebook-

side er der livlig debat, information om arrangementer og nyt om ugens pose grønt – bl.a. om de æbler, som er doneret af en lokal avler. Æbler af en helt særlig sort, som ikke er lige til at opdrive i handlen. Billede 5: Lokal skønhedskonkurrence Henover efteråret afholdes en skønhedskonkurrence forskellige steder i Lejre. Konkurrencen er ikke helt traditionel, idet det er en konkurrence, der handler om at finde Lejre-planten. Lejreplanten skal ikke bare være skøn at se på, men er også er af betydning for havens liv – for fugle, insekter osv. Alle er velkomne til at give deres stemme, når kandidaterne præsenteres på sensommerens markeder, på rådhusene og andre offentlige steder. Billede 6: Målbar økologi på tallerknen

Kommunalbestyrelsen i Lejre har netop vedtaget en ambitiøs kostpolitik, der indeholder mål om at mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug er økologisk i 2016. Udover et konkret måltal bygger Lejre Kommunes kostpolitik på en bred vifte af værdier, der i forskellig grad skal tænkes ind ved implementeringen af politikken som f.eks. kulinarisk kvalitet, lokale, friske, klimavenlige og økologiske råvarer og respekt for maden ved f.eks. at undgå madspild.

Billede 7: Lejre-løbere får Lejre-vand

Til årets DHL- stafet i Fælledparken i København blev kommunens løbere ikke bare spist af med økologiske wraps og en bæredygtig løbetrøje. 1.000 liter Lejre-vand i en stor tank får plads centralt på stafetten, så alle løbere kan nyde den gode kvalitet af rent Lejre-vand. Lejre Kommune rummer betydelige drikkevandressourcer og kan således G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

1000 liter Lejre-vand i en stor tank fik plads til årets DHL-stafet i Fælledparken, så alle løbere kunne nyde den gode kvalitet af rent Lejre-vand.

På skolen i Osted har børnene allerede grønne fingre, og skolens højbede er et rigtigt godt eksempel på, hvordan der i praksis kan arbejdes med ressourcebevidst medborgerskab og grøn ansvarlighed.

Lejre – Den Økologiske Kommune er et omfattende projekt, som handler om at få økologi ud i alle kroge af kommunen, lige fra kirkens og landbrugets jord til de private haver og private forbrugere – samt kommunale skoler og institutioner. Projektet er blevet til i samarbejde mellem Lejre Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, foruden samarbejdspartnerne Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening. Derudover medvirker en hel række organisationer, foreninger og netværk til at gøre projektet til virkelighed. Læs mere om projektet på www.lejre.dk eller www.dn.dk. Borgmester Mette Touborg planter de første af kommunens fælles ribsbuske til årets TRO økologisk kirkefestival. Som en del af Lejre – den Økologiske Kommune skal der flere frugt- og bærbuske rundt omkring i kommunen, så flere får smag for danske råvarer.

betegnes som Sjællands drikkedunk. Med fokus på økologi er det kommunens ønske fortsat at sikre rent vand i dunken.

Billede 8: Økologien rækker ud i fremtiden

Lejre Kommune er en kommune der ”Passer på vand, luft, jord og mennesker – nu og i fremtiden”. Dette udsagn præsenterer bedst projektet Lejre – den Økologiske Kommune ifølge kommunens centerchefer. På en workshop før sommerferien blev en række udsagn vendt og drejet. Cheferne faldt for dette udsagn, idet det indeholder hensynet til natur og mennesker og ydermere inddrager fremtiden.

Billede 9: Legepladspulje styrker jord til bord-tanken Gulerødder, agurker og blomster kan fra næste havesæson skabe liv i G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

flere af Lejre Kommunes børnehaver, idet legepladspuljen i år gav støtte til at bygge højbede, drivhuse og plantekasser på legepladserne. På den måde er legepladspuljen med til at gøre jord til bord-tanken nærværende for børnene.

tænke natur og økologi i undervisningen. Projekterne giver ikke bare information og viden, men de involverer og giver grobund for samarbejde med dem, der har viden om, hvad der skal til for at hverdagen fungerer – også en bæredygtig en af slagsen.

Dialog og inspiration

Lejre Kommune kan kun blive en økologisk kommune med borgernes, virksomhedernes, organisationernes og de kommunale ansattes hjælp. Derfor er der i det daglige arbejde stort fokus på dialog og samarbejde. Det er kort sagt dem, der vil være aktive i projektet, der definerer, hvordan Lejre kan passe på vandet, luften, jorden og menneskene – nu og i fremtiden!

Med projektet Lejre den Økologiske Kommune ønsker Lejre kommune at undersøge, hvor det er en god ide at tænke økologi eller bæredygtighed ind, hvad der kan betale sig, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre. Derfor er det af stor værdi for projektet, at der er fundet finansiering til at tilbyde alle landmænd et gratis omlægningstjek, at haveejere kan komme på havekursus og at skolelærere får inspiration til at ind-

J ørgen M A rtin u s Formand Grøn Hverdag

Fra venstre øverst Kaiman, Plaza de Armas i Cusco, Alpacaer på højsletten. Rio Madre de Dios, Tarapoto, Markterrasser i Colca-dalen. Fotos: Jørgen Martinus og Lars Clark

Natur og kultur i Peru I år arrangerede biolog Lars Clark og Marilu Clark, som er peruaner, en rundrejse i Peru, hvor jeg deltog. Vi besøgte flere af de kendte turistattraktioner og fik oplevet naturen og kulturen i det store land*. Peru er også spændende ud fra et miljøsynspunkt, da man bl.a. i en tiårig periode har forbudt brug af GMO, for at beskytte de oprindelige hjemmehørende arter, f.eks. de mange kartoffel- og majstyper.

Vi ankom i slutningen af juni, som er vinter på den sydlige halvkugle og den tørre årstid. Vejret er meget forskelligt fra landsdel til landsdel. Langs Stillehavskysten ved Lima er det som regel gråvejr og et par og tyve grader, i Amazonjunglen fugtigvarmt i trediverne og på altipla-

noen – højsletten mellem Andeskæderne tørt og varmt i dagtimerne og nær eller under frysepunktet om natten. Lima En by med otte millioner indbyggere og en kaotisk trafik, men med parker og grønne områder. Vejrabatterne i bymidten er meget velholdte med mange blomsterplanter. I øjeblikket er man ved at udbygge den kollektive trafik, med letbaner. I Lima findes en stor zoologisk have, Parque de las Leyendas. Ud over dyrene kan man se kan man se store ruiner fra Huaca-kulturen, der var før inkaerne. Leyendas Park er en god begyndelse, når man vil lære Perus dyreliv at kende.

Kystlandet Syd for Lima ud for Paracashalvøen ligger Naturreservatet Islas Ballestas. Ved forrige århundredeskifte var guanoaflejringerne på disse øer en kilde til rigdom for Peru. Det var før kunstgødningens tid, og den kvælstofholdige fuglegødning blev eksporteret til Europa og Nordamerika. På kysten ved Paracas ses den såkaldte Kandelaber, en indristning i jordoverfladen, som måske har været sømærke eller måske har haft religiøs betydning. Indristningen er lavet af den samme kultur fra før-inkatid, som man tilskriver Nazca-tegningerne, der er så store, at de kun kan overskues i deres helhed fra luften.

Højsletten Et tørt område i 4-5000 meters højde med lave planter og vidt udsyn. Her er mange lamaer og de mere sjældne slægtninge, alpaca, guanaco og vicuna. Sletten er flad med snedækkede bjerge i horisonten og vulkankegler som iøjnefaldende landmærker. Gode muligheder for at se fugle. Colca-kløften er kendt for sine mange kondorer og beboerne langs Colca-kløften er efterkommere af en præinka-kultur. Højlandets byer Cusco er det gamle Inka-riges hovedstad med mange massive mure som har overlevet jordskælv og typisk er brugt som fundamenter for nyere bygninger. Omkring Cusco ligger mange inkaruiner, med marker anlagt som terrasser G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

Fra venstre øverst Tarapoto, I båd på Rio Madre de Dios, Kapucinerabe Rio Urubamba, ara, sommerfugl på bil. Fotos: Jørgen Martinus og Lars Clark

på bjergsiderne, så afgrøder kunne testes i forskellige højder og temperaturer. Ruinbyen Macchu Picchu, på en bjergtop ved overgangen til Amazonjuglen, er et gammelt religiøst centrum for Inka-kulturen. Fra Cusco der ligger i 3300 meters højde rejser man ned gennem Urubamba-floddalen til bjergets fod 2200 meter over havet. Selve Machu Picchu ligger 2400 meter over havet, som man tilbagelægger ad en smal vej med mange sving. Puno ligger ved Titicaca-søen 3800 meter over havet. Søen er hjemsted for en særlig folkegruppe, Uros, som lever på flydende sivøer. I dag lever Uros primært af turisme og fiskeri. Elektricitet får de via G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

de mange solpaneler, der er opsat, minimum ét på hver ø.

Tambopata-naturreservat i den peruanske del af Amazonas.

Arequipa med knapt halvanden million indbyggere har mange bygninger fra den spanske kolonitid og ligger dramatisk for foden af hele tre vulkaner. Her så vi ’Isjomfruen Juanita’, som blev ofret på en bjergtop i inkatiden og genfundet i 1995. Et museum er bygget op om denne mumie, og skildrer skikken med at ofre unge piger og drenge til apuerne, bjergenes vogtere.

EcoAmazonia har eksisteret siden 1994. Her vandrer man, ledet af en lokal guide, gennem tropisk regnskov og oplever skovens planter og dyr. I reservatet findes mange fugle og på en ø i floden de fleste af sydamerikanske abearter. Aberne er typisk unge dyr, som er fanget illegalt og beslaglagt i tolden. På øen har de et refugium, indtil de senere kan slippes løs og klare sig selv.

EcoAmazonia Lodge Vi besøgte junglehotellet, som ligger ved Madre de Dios floden 30 km nedstrøms fra provinsbyen Puerto Maldonado, svarende til ca. 1½ times sejlads, i det 4800 hektar store

Tarapoto Byen ligger på kanten af Amazonjunglen i det midtøstlige Peru. En driftig by med mange trehjulede motorcykler, der fungerer som taxier.

*) Læs artikler om Peru i Grøn Hverdag nr. 4 2011, side 22-23 & nr. 3 2007, side 19. Se om gentagelse af rejsen til næste år: www.altanoghave. dk/perurejser.htm

Foredrag om Peru

Torsdag den 1. november, kl. 18.30-21 i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV. Lars Clark og Jørgen Martinus viser billeder fra rejsen.

C atalina E cheverria projektudvikler for LoCar

Ny motortype lover grønnere fremtid Alle snakker om det grønne og miljøvenlige, om den globale opvarmning og hvad vi kan gøre for at mindske CO2udslippet mest muligt. Vores fossile brændstoffer slipper op, og vi leder efter metoder til at spare på dem. En ny opfindelse kan være en væsentlig del af løsningen og kan hjælpe os godt på vej mod en grønnere livsstil ikke kun i Danmark men i hele verden. Verdens befolkning er nu over 7 mia. mennesker. Den voksende befolkning og det stigende forbrug betyder, at vi forurener mere og mere, og det ødelægger vores planet. Ifølge eksperterne står vi på tærsklen til alvorlige klimaændringer, ja de har allerede vist sig. Der er behov for ændringer i vores forbrugsvaner. Trafiksektoren med sit store forbrug af fossile brændstoffer er en stor synder i denne sammenhæng. Den konventionelle bensin-/ dieselmotor trænger til en konkurrent, som kan nedsætte dette forbrug og forurene mindre samt være til at betale for almindelige mennesker.

Opfinder Juan Zak, som arbejder som forsker og er uddannet maskiningeniør, hørte i 1972 om Wankelmotoren for første gang. Allerede ved første øjekast kunne han se problemer med motoren, men den inspirerede ham og gav ham idéen til at konstruere sin egen motor. I 2004 blev han færdig med den, og han fik den patenteret i 2007. Den første motor er konceptuelt færdigudviklet, men Juan Zak er begyndt at arbejde på generation to for at opnå endnu større forbedringer. Nutidens biler Forbrændingsmotorer, som de fleste biler er udstyret med i dag, har lav brændstoføkonomi og forurener meget trods fortsatte forbedringer. Den grundlæggende årsag er, at konventionelle motorer generelt har høj friktion og mister effektivitet, fordi stemplerne udvider og komprimerer ens, hvilket betyder, at de også producerer højt CO2-udslip. Selvom de moderne hybridbiler har væsentlig bedre brændstofeffektivitet, har det været på bekostning af ekstrem

kompleksitet og høje omkostninger. Den mest effektive bil i dag er en hybridbil, som har en stempelforbrændingsmotor, to elektriske generatorer, en trinløs transmission, en computerkontrolleret transaksel og et batteri. Den er enormt dyr for den almindelige forbruger. Elbiler Danmark er forgangsland for elbiler. Problemet er, at eldrevne køretøjer ikke kan erstatte hele transportsektoren. Man kan simpelthen ikke generere tilstrækkelig strøm. Elektricitet skal produceres, det er ikke en ressource, som bare findes, og det skal ske på miljøvenlig vis for at der skal være mening med det. Hvis det skulle ske ved vindkraft, ville det kræve uacceptabelt store områder med vindmøller, som David MacKay beskriver i sin bog ”Sustainable Energy – Without The Hot Air”. Det er naturligvis ikke en farbar vej. Dvs. elbiler er altså kun en del af løsningen på at nedbringe CO2-udslippet fra transport, hvis de skal drives af el fra vindenergi.

BTS motor Juan Zak mener, grænsen er nået for, hvor meget man kan forbedre den konventionelle stempelmotor. Hans opfindelse hedder BTS motor (blade-thru-slot). Med denne motor kan der spares meget brændstof, da den reducerer det store energitab, man finder i konventionelle motorer, på en mekanisk, enkel måde. Motoren opnår næsten samme brændstoføkonomi som et brændstof/elektrisk hybridsystem, (hybridbil) men til en brøkdel af omkostningerne og kompleksiteten, idet motoren er langt enklere og billigere. Og hvis man bruger BTS motoren i hybridsystemer, vil det øge brændstofeffektiviteten til niveauer, som er uopnåelige med den nuværende hybridteknologi. BTS motoren har også et separat forbrændingskammer, som giver mulighed for brug af alternative brændstoffer, herunder brint og avancerede biobrændstoffer. Den benzindrevne BTS motor hæver brændstofeffektiviteten og sænker CO2-udledningen lige så meget som hybridbiler. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

Den forbruger 35 % mindre brændstof og udleder 33 % mindre CO2 end en moderne, konventionel benzinmotor. Tallene er noget mindre for den dieseldrevne BTS motor. ISS gearkasse Endnu en af Juan Zaks opfindelser hedder ISS gearkasse (intelligent synchronic shift). Denne intelligente transmission giver omgående og ubesværet gearskifte. Udover bekvemmelighed for føreren, reducerer ISS gearkassen brændstofforbruget i køretøjer i forbindelse med gearskifte i både konventionelle og automatiske transmissionssystemer. LoCar En bil med både BTS motoren og ISS gearkassen er en LoCar (Low-Carbon Vehicle). Når disse to dele sættes sammen, kan der spares endnu mere brændstof. Både BTS motoren og ISS transmissionen kan sættes i almindelige køretøjer som f.eks. personbiler, busser og lastbiler. På den måde kan man spare på forbruget

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

af brændstof i både privat og offentlig transport. Produktion LoCar er præcis som almindelige biler, men udstyret med en BTS motor og en ISS transmission. Resten af komponenterne og delene er de samme som i konventionelle køretøjer. Det reducerer udgifterne til udvikling og produktion. LoCar er konkurrencedygtigt både i u-lande og i-lande. I u-landene lægger man nemlig vægt på enklere og billigere køretøjer, og dette kan LoCar leve op til. I i-landene gør stigende brændstofpriser og strammere emissionsstandarder LoCar til et konkurrencedygtigt alternativ også her. Det vigtige for opfinderen er at få stoppet brugen af den gamle teknologi, da den er så skadelig i forhold til miljøet. Projektet har en global målgruppe, og derfor skal der også findes finansiering på globalt plan, men det danske marked kan bruges som start til for eksempel at få bygget en model og en prototype af motoren.

Der mangler kun investorer til de millioner, det koster at bygge en prototype. Det lyder dyrt, men til gengæld vil det resultere i, at personbiler og andre køretøjer bliver væsentlig billigere, at man kan spare på brændstoffet, og at hele transportsektoren kan forbedres markant miljømæssigt ved at overgå til hybrider eller brintdrevne køretøjer, der ikke giver CO2-udslip. Det grønne og økonomiske Udbredt anvendelse af LoCar biler ville forbedre brændstofeffektiviteten for den globale vejtransport med 20 % for dieselolie og 35 % for benzin, altså reducere forurening og CO2-udslip fra vejtransporten, som er storforbruger af fossile brændstoffer. Potentielle reduktioner i CO2-udslippet inden for transport og befordringssektoren er i størrelsesordnen 35-40 % for LoCar køretøjer med hybriddrift på el- og BTS motorteknologi. Status og videreudvikling BTS motoren og ISS transmissionen er konceptuelt færdigudviklede. De væsentlige teknologier er patenteret, og der er gennemført indledende

computersimuleringer for at estimere besparelser på brændstofforbruget. Dette gælder for første generation. Anden generation, som Juan Zak som sagt arbejder på vil medføre endnu større forbedringer. Vores CO2 -bæredygtighedskvote Nuværende kulstofemission pr indbygger på verdensplan fra transport ved forbrænding af fossilt brændstof, som er på 1,3 tons/år, skal reduceres til højest 0,66 tons/år for at være bæredygtig. At køre 13.000 km i en ny konventionel bil vil udlede 0,44 tons/år. Ferien til Gran Canaria via fly tilføjer endnu 0,22 tons. Så er vores bæredygtige kulstofkvote opbrugt! Og det endda uden medregne øvrige direkte emissioner fra vort elforbrug og opvarmning. Oveni skal lægges indirekte emissioner fra produktion af mad, vand og det utal af andre varer og ydelser, vi forbruger. Der er altså voldsomt brug for forbedring!

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O p levelser , ideer og I N S P I R A T I O N

SJÆLLAND

København

Vandets veje i København

Tirsdag den 25. september kl.19. Det store regnskyl sommeren 2011 satte fokus på hvordan regnvandet kan 1ledes bort. Lokalhistoriker Christian Kirkeby forklarer sammenhængen i systemet af områdets søer og de vandløb, som nu i høj grad er rørlagte. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding: Tom Jørgensen, 2.tom. joergensen@gmail.com eller tlf. 2653 8091.

Bynatur

Torsdag den 27. september kl. 17. Naturvandring i bydelen – Bynaturen er lige udenfor dit dørtrin. Vi går ud og opdager den nære og upåagtede natur i vor vilde bydel – hvordan ser vi på det, når naturen indfinder sig? Ved biolog Nils Grøngaard. Mødested og afslutning: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding: Tom Jørgensen, 2.tom. joergensen@gmail.com eller tlf. 2653 8091.

Peru

Torsdag den 1. november kl. 18.30-21. Biologerne Lars Clark og Jørgen Martinus viser billeder og fortæller om deres rejse i sommeren 2012. Der bliver serveret en let peruansk ret. Pris 20 kr. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Begrænset deltagertal. Tilmelding: Jørgen Martinus, martinusmail@gmail.com eller tlf. 2888 0252.

En rejse i tid og rum

Onsdag den 14. november kl. 19 ’Økologisk’ skibsbygning og sejlads med Havhingsten, en 1000-årig rekonstruktion af et langskib fra vikingetiden. Hvad satte os i stand til at nå så langt omkring længe før maskinkraften? Claus Laage-Thomsen, som var med på sejladsen til Irland og retur, fortæller om sine erfaringer og historien bag projektet. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8.

Tilmelding: Tom Jørgensen, 2.tom. joergensen@gmail.com eller tlf. 2653 8091.

Økosamfund

Foredragsrække fire mandage fra den 22. oktober til den 12. november kl. 19.30 – 21.30 på Christianshavns Skole, Prinsessegade 45, Kbh. K. Pris 200 kr./280 kr. Høj livskvalitet i bæredygtige fællesskaber, erfaringer fra økosamfund på seks kontinenter. Lærer: Ditlev Nissen, formand, Landsforeningen for Økosamfund. Tilmelding: www. grobund.nu. Indbetales samlet på konto 8401-1146002. Kontakt: Hanne Schmidt, hanneschmidt@ mail.tele.dk eller tlf. 2293 7638.

Landbrugets fremtid

Foredragsrække fire tirsdage fra den 13. november til den 11. december kl. 19.3021.30, Christianshavns Skole, Prinsessegade 45 Kbh. K. Pris 200 kr./280 kr. Det konventionelle landbrug har nået en grænse. Det er i krise med faldende jordpriser og høj gæld samt har kapitaliseret sig ud over den økologiske afgrund. Kurset diskuterer konstruktive initiativer og alternativer for at overvinde kriserne. 1) Tirsdag den 13. november: Hvori består den nuværende landbrugsproduktions grundlæggende miljømæssige, dyre etiske, økonomiske og klassestrukturelle krisesymptomer? Ved Jørgen Holst. 2) Tirsdag den 27. november: Har venstrefløjen et bud på en alternativ moderne økosocialistisk landbrugspolitik? Hvilke magtstrukturer bygger det nuværende kapitalistiske storindustrielle kemilandbrug på, og hvilke venstreorienterede alternativer kunne vi udvikle som svar på landbrugets krise og deroute? Ved Jørgen Holst. 3) Tirsdag den 4. december: Det kapitalistiske landbrug, jordpriser, subsidier, EU- og dansk landbrugspolitik. Ved Karen Helveg Petersen. 4) Tirsdag den 11. december: Landbrug og landskab, aktuelle udviklingstendenser

og strategier for fremtiden. Ved Jørgen Primdahl, professor i landskabsplanlægning Skov & Landskab på Life/KU. Kontakt: Karen Helveg Petersen. zkarenhelveg@gmail.com eller tlf. 4162 7775.

Roskilde

Grøn Hverdag i Roskilde og Omegns efterårsprogram er under udarbejdelse. Torsdag den 20. september kl. 17–19 træffes vi på Roskilde Bibliotek sammen med mange andre foreninger. Desuden planlægges et til to havebesøg som første del af et kompostkursus, hvor den anden, mere teoretiske del afholdes til foråret med foredrag om kompostfremstilling og kompostens betydning. I efteråret vil vi også holde en plantebyttedag. Information om tid og sted fås ved henvendelse til Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk eller tlf. 4637 1109.

Generalforsamling

Torsdag den 10. januar 2013 kl. 19-22 holder Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn generalforsamling i beboerhuset Duebrødre Kloster, Skt. Agnesvej 2. Aftenen indledes med foredrag om et relevant aktuelt emne og afsluttes med en bid ost og et glas rødvin. Bestyrelsen opfordrer interesserede til at stille op til valg til bestyrelsen, da vi trænger til flere kræfter til arbejdet. Vi vil blandt andet gerne arbejde for mere affaldssortering i kommunen og for økologi og kompost i haverne, og vi vil gerne arrangere nogle ture til interessante områder og virksomheder. Nærmere om aftenens program i december nummeret af Grøn Hverdag og på hjemmesiden. Kontaktperson Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk, tlf. 4637 1109.

Grøn Hverdag’s Landsgeneralforsamling 2013 Søndag den 17. marts. Se nærmere informationer i Grøn Hverdag nr. 4 og på www.gronhverdag.dk.

Gå IND I Du kan også BESTYRELSEN : hjælpe til! Har du lyst til at præge i bestyrelsesarbejdet, så hold dig ikke tilbage. Vi har brug for nye kræfter, som kan drive udviklingen videre.

Kontakt sekretariatet.

Grøn Hverdags økonomi er presset. Bestyrelsen vil derfor appellere til medlemmerne om at skaffe nye medlemmer eller abonnenter. Vi modtager også gerne tips om mulige annoncører.

Kontakt sekretariatet.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

Aarhus Henriette S. Kristensen % 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com BORNHOLM Ernst Holz Hansen % 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 54 43 98 88 annemette.bargum@gmail.com FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com Gørlev Allan Diehl % 35 26 24 30 HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86 26 25 33 86 lone@fosdal.dk HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 petyde@gmail.com Skanderborg Anna Andersen % 86 52 22 54 KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk MIDT NORD Rita Nørregaard % 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk SLAGELSE Helene Dreyer % 22 45 15 14 hedr@zbc.dk SYDSJÆLLAND Jørgen Johansen 52 38 61 63 jraunj@gmail.com VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20

Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg.

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 2

Maskinel Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

ID-nr. 47416

Kom godt i gang med energinedstigningen. Følg den grønne sti! Efterhånden som det kræver en større mængde energi at udnytte de fossile energikilder, end de kan levere, bliver det nødvendigt at leve med et lavere energiforbrug. Læs i Grøn Hverdag om, hvordan du allerede nu ændrer din dagligdag i bæredygtig retning. Foto: Lars Clark

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

Germany

www.gronhverdag.dk Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk