GH 4 2011 by Grøn Hverdag

grøn hverdag NR. 4- DECEMBER 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Millioner af svin lider fortsat Spildt mad er ikke spildt liv Sæt stikket til miljøet Hvor bliver den friske luft af? Grøn Julegave til københavnerne Bæredygtighed & økologi i Peru Blomster i køkkenhaven - kun for syns skyld

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 Man LUKKET. Tir–ons 10-15. Tor – fre 10-17. Lør 10-15 Søn 10-15. Frem til 30.9 og 1.-18.12

Grantoftegaard driver et økologisk landbrug Læs mere på: www.grantoftegaard.dk med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

John Wismann Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Grøn Hverdag N o r w a y

Grøn Hverdag’s Landsgeneralforsamling 2012 Søndag den 25. marts kl. 13-17. Generalforsamlingen finder sted i Værkerne, Frederiksgade 27 Sorø. Særligt arrangement om formiddagen. Kl. 12-13 er foreningen vært ved en økologisk frokost. Se nærmere på www.gronhverdag.dk efter nytår.

VEDR. KONTINGENTINDBETALING Kære medlem/abonnent Tak fordi du støtter Grøn Hverdags arbejde. Vi håber, du har haft glæde af det og vil hermed opfordre dig til af egen drift snarest at indbetale næste års kontingent, kr. 250. Se kontonr. på bagsiden. Brug også gerne et medlemskab eller abonnement som gave. Spørg på sekretariatet. Med venlig hilsen Bestyrelsen G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6 8

Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 7.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer primo marts 2012. Redaktionel deadline 20.01.2012 Forside foto Jørgen Jørgensen

Nina Maria Klok

Spildt mad er ikke spildt liv

Erich Petersen

Preben Maegaard & Jane Kruse

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Væktbegrebet må forandres

N o r w a y

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik.

Jørgen Martinus

Sæt stikket til miljøet

Hvor bliver den friske luft af?

Kasper Dam MIkkelsen

Ny metode fra Niras

Vita Damsø & Jørgen Jørgensen

Susanne Friis Pedersen

Blomster i køkkenhaven ikke kun for syns skyld Boganmeldelse Modvækst Boganmeldelse Grøn Guide Agurkens Livsprøve

Birgitte Damm

Millioner af svin lider fortsat

Vita Damsø & Jørgen Jørgensen

Bæredygtig Hverdag

Susanne Friis Pedersen

Grøn Julegave til københavnerne

Bæredygtighed & økologi i Peru

Jacqueline McGlade

Ilse Friis Madsen

Køkkenhavens vintersøvn s. 5 s. 5 s. 29

Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet udgivelsen af dette nummer af Grøn Hverdag med tema om bæredygtighed. Her er desuden opfølgning af EU-temaet fra Grøn Hverdag nr. 3 / 2011.

LEDER

Klima

Udviklingen i de næste fem år kommer til at bestemme verdens klima i fremtiden. Kan CO2-udledningen begrænses, så den globale opvarmning holdes under 2°C eller vil udledningerne blive ved med at stige med dramatiske klimændringer til følge? Ifølge World Energy Outlook 2011, IEA - Det internationale Energiagenturs årsrapport er risikoen for uafvendelige klimaændringer stor. Skal opvarmningen holdes under 2°C regnet fra det førindustrielle niveau, som videnskaben anser som den maksimalt tilladelige temperaturstigning hvis katastrofale klimaændringer skal undgås, må atmosfærens CO2- koncentration ikke overstige 450 ppm (parts per million). Før afbrændingen af fossil energi tog fart var koncentrationen 350 ppm. Nu er den steget til 390 ppm. Det er summen af CO2- udledninger til dato, men for hvert kulkraftværk som sættes i drift, UBEHANDLET

dårlig isoleret bygning som opføres, oliepipeline, motorvej (der kommer til at køre biler på den) og andre energislugende anlæg der bygges, mindskes råderummet for at ændre verdensøkonomien i retning af bæredygtighed. Vi står i en helt ny situation. På intet tidspunkt i de sidste 800.000 år med skiftende istider og mellemistider har koncentrationen af CO2 været så høj som nu, og gennemsnitstemperaturen har aldrig oversteget nutidens med mere end 1°C! IEA-rapporten vurderer, at i dag har verdens eksisterende infrastruktur, opbrugt 80 % af ”det tilladelige kulstofbudget”, i 2015 vil det være steget til 90 % og i 2017 vil loftet være nået, hvis udviklingen fortsætter som nu. Energiforsyning og anden infrastruktur med lang levetid (årtier) må derfor bygges, så den forbruger mindst

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

Jørgen Martinus Landsformand www.iea.org/weo

Bliv annoncør i Grøn Hverdag grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

NATURLIGBEKLÆDNING prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

mulig fossil energi, hvis ikke mængden af CO2 i atmosfæren skal være fastlåst på højt niveau mange år (århundreder) frem. Det er ikke kun et problem i de nyindustrialiserede lande. I EU og USA bygges fortsat nye kulkraftværker. Et mere omfattende problem er, at der stadig gives statsstøtte til udvinding og brug af fossile brændsler. I 2010 blev kul, olie og naturgas på verdensplan subsidieret med mere end 400 milliarder US-dollars. Det er forhold som EU bør tage op ved internationale forhandlinger. Når dette læses, ved vi hvor meget (eller lidt) tingene rykkede ved FN’s COP17-møde i Sydafrika.

stOr ståhej OM MikrOlån hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

N o r w a y

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab bæredyGtiG innOvatiOn industrilandbruGet har Overlevet siG selv GMO-industrien lever på en løGn

G ØR NOGET GODT FOR BÅDE DIG SELV , MILJØET & KLIMAET VED AT SPISE MERE GRØNT & MINDRE KØD . F Å INSPIRATION I BOGEN OM F AIR F OOD , DER HANDLER OM VEGETARISK , ØKOLOGISK OG SOLIDARISK MAD , OG HAR FORSLAG TIL EN UGES MADPLAN FOR HVER ÅRSTID - INKLUSIV OPSKRIFTER .

WWW .FAIR- FOOD . DK

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

NR. 2- jUNI 2011

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk

B OGEN , DER ER PÅ 142 SIDER, KOSTER 200 KR . + 50 KR. I FRAGT OG KAN BESTILLES PÅ

VITA @PARADIS.DK

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

B oganmeldelse ved I L S E F R I I S M A D S E N Næstformand Grøn Hverdag

Vækst - grøn vækst – opvækst – nedvækst – MODVÆKST! Modvækst, Omstilling til fremtiden Modvækst NOAH Forlaget Hovedland 279 sider – Hæftet Pris på nettet 149 kr. + 19 kr. Boghandel 250 kr. En hed sommerdag stod vi som sild i tønde i Jytte Abildstrøms Inspirationshus på Frederiksberg for at overvære udgivelsen af en spændende bog med den fristende og provokerende titel Modvækst, Omstilling til fremtiden. Midt i valgkampens evindelige mantra om vækst, naturligvis underforstået økonomisk vækst, valgte en gruppe miljøaktivister sammen med forlaget Hovedland v. Steen Piper at sende denne bog på gaden, et forfriskende pust til os, som stadig venter på et eklatant paradigmeskift i vores

omgang med klodens natur og ressourcer og dens mulighed for at huse en mere miljøintelligent menneskelægt i fremtiden.

det blinde øje. Bogen giver en vældig god inspiration til at komme videre og sprede budskabet.

Bogen, som har forord af Ejvind Larsen, er en antologi med 15 forfattere, som i lang tid har beskæftiget sig med vores muligheder for at omstille til reel bæredygtighed. De dannede i 2007 gruppen Modvækst NOAH. Forfatterne beskriver i 20 kapitler muligheden for en udvikling af landbrug, industri, bydannelser og samfundsformer m.m. og slutter med eksempler på eksisterende bevægelser med et nyt fokus på en bæredygtig fremtid.

Til min store glæde er et kapitel også viet til det måske største af vores problemer, overbefolkningen. Forfatteren beskriver en nænsom måde at nedbringe klodens befolkning til de 3-4 milliarder, der kunne give en bæredygtig fremtid for alle klodens organismer. Det er mit håb, at bogen får stor udbredelse, og at dens ideer vil bidrage til en omstilling af vores hovedløse fremfærd.

Siden bogen ”Grænser for vækst” (1972) er vi efterhånden blevet mange, som har indset, at skeen hurtigst muligt skal over i den anden hånd og kikkerten flyttes fra

Læs om bogen på forlaget Hovedland: www.saxo.com Læs også: www.modvaekst.dk og www.noah.dk LÆS BOGEN!

B oganmeldelse ved M I L L E G J E R U L F F N I C O L A Y S E N Grafiker Grøn Hverdag

Grøn Guide – Hvad kan du gøre selv?

Grøn guide - 365 måder at... Forfatter: Joanna Yarrow Oversættelse: Knud Anker Iversen, Ole Hansen, Miljø- og Energicentret Taastrup 128 sider med masser af illustrationer. Forlaget Hovedland www.hovedland.dk Hvordan kan du lægge dine vaner og aktiviteter om - så du er med til at reducere vores samlede CO2 spild?

365 måder at reducere dit CO2 udslip handler om, hvordan man kan leve mere bæredygtigt og sætte et mindre CO2 fodaftryk, og jo mere man læser, jo sjovere bliver det. Sparerådene er spredt ud over forskellige livsområder og funktioner: arbejde, transport, fritid, børn, indkøb, madlavning, varme- og elforbrug etc. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Her er et par nemme måder Ved feks. at købe varer, der er lokalt produceret, eller begynde at dyrke dem selv, bruge kompost, og i øvrigt genbruge så meget som muligt. Spise mindre kød– 1 kg kød er ansvarligt for flere drivhusgasser end en tur i bilen på tre timer. Drikke vand fra hanen i det omfang, det er muligt. Hiv stikket ud – det digitale ur i en mikrobølgeovn bruger på årsbasis lige så meget energi som ovnen selv. Sluk for vandet, når du børster tænder og spar 550.000 liter vand i løbet af et helt liv. Og sådan bliver bogen ved... Der er et råd for hver dag hele året rundt - så her er der vist ingen undskyldninger for ikke at kunne finde et par råd, der kan gøre noget ved vores CO2 udslip!!!

GOD FOrnøjelse med at gøre DIT aftryk mindre... Hellere i dag end imorgen!!!

JØRGEN MARTINUS Landsformand Grøn Hverdag

Vækstbegrebet må forandres Mogens Lykketoft, økonom, formand for Folketinget og tidligere finans- og udenrigsminister, har i år flere gange argumenteret mod den økonomiske vækstmodel som uantasteligt dogme. Senest ved et offentligt møde den 3. oktober, ’Den store omstilling’ arrangeret af Dagbladet Information, som følgende primært baserer sig på. Mogens Lykketoft indledte med et eksempel: ”Hvis den kinesiske vækst fortsætter nogenlunde usvækket, vil kineserne sidst i århundredet nå op på samme økonomiske niveau som amerikanerne. Vil de også bruge deres penge som amerikanerne, skal der bl.a. skaffes plads til 900 millioner biler. Det indebærer foruden helt uoverskuelige problemer for miljø, klima og ressourcer at dagens samlede risdyrkningsareal i Kina må inddrages til

veje og parkeringspladser.

Når flere milliarder mennesker

åbenlyst vanvittige forestilling,

Det er på høje tid at trække de

i Asien, Latinamerika og efter-

at jo mere ting steg, desto mere

langsigtede perspektiver op, for

hånden også Afrika rykker op i

ville de blive ved at stige.

forandringen kommer under alle

forbrugskæden og begynder at ef-

omstændigheder og det med en

terspørge mere energi, mineraler,

Enten vil markedsmekanismen i

eller anden kraftig påvirkning af

bøffer - så må vi sige, at det har de

form af stærkt stigende priser på

vores levevis. Det handler om at

naturligvis fuldstændig ret til, men

olie, råstoffer og fødevarer spærre

formulere en strategi, hvor der

samtidig er det ikke muligt for os

for en materiel vækst som den

som alternativ til fortsat materiel

alle at leve en materiel tilværelse

vi har oplevet til nu. Eller vi kan

vækst skabes mulighed for vækst

som den, vi har vænnet os til.

foregribe begivenhederne, dvs.

i livskvalitet i kombination med

tage politiske beslutninger som

økonomisering med ressourcerne.

Det kan ikke lade sig gøre at give

sikrer en velordnet overgang til

alle mennesker på Jorden en

et samfund hvor det materielle

Man skal ikke sætte etiketten

vestlig levestandard. Ressourcerne

forbrug ikke fortsat vokser.

’nulvækst’ på, men man skal

til det findes simpelthen ikke.

sørge for at få en fornuftig debat

Det kan man godt prøve at

Hele forestillingen om, at man

om ressource-begrænsning og

fortrænge nogle år endnu, men

kan sætte gang i beskæftigelsen

mere bæredygtige løsninger på

det gør kun problemet værre.

ved at sætte fut i privatforbruget,

alt fra transport til fødevare-

Teknologispring er ikke løsningen.

er forkert. Vi skal forbedre

produktion. Vi kan jo alligevel

Vi kan ikke fortsætte som vi gør

infrastrukturen, lave energirigtig

ikke spise mere kød”.

nu. Den form for vækst, vi er

bygningsfornyelse, omstille

vant til, er ikke langsigtet mulig.

energiforsyningen samt lave om på skattesystemet, så arbejdskraft

Det har været chokerende at se

bliver billigere og ressourcer

et meget højrøstet flertal af øko-

dyrere. Smide væk mentaliteten

nomer under bobleøkonomiens

skal væk, produkter skal have

opbygning i USA, Storbritannien

længere holdbarhed.

og Danmark give næring til den G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

P reben M aegaard & J ane K ruse h h v. F o r s t a n d e r o g I n f o r m a t i o n s l e d e r

Grøn Hverdags besøg i oktober 2011.

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Folkecenteret i Thy har siden 1983 fremmet innovation og beskæftigelse indenfor forskellige former for vedvarende energi. Ikke mindst information om energibesparelser er en vigtig del af aktiviteterne, som især Energifonden har støttet siden 2005.

kontakt med Folkecenteret ved

energibehov til opvarmning; hvor

seks kontinenter. Disse besøg kom-

at tage rejsen til Thy, gennem

kan man få et sådant hus at se,

bineres ofte med ekskursion til de

talrige telefonopkald, ved at sende

findes der arkitekter, der kan

mange vedvarende energianlæg

e-mail eller via hjemmesiden

tegne et passivhus og lignende.

i Thy, som er 100 % forsynet med

www.folkecenter.net, som er en

Mange spørger om transport.

elektricitet fra vind. Man besøger

af de mest besøgte i Danmark,

Hvorledes kan man i fremtiden

lokale energiselskaber indenfor

når det gælder energibesparelser

komme til at køre på vedvarende

varme og elektricitet, decentrale

og vedvarende energi.

energi. Kan man stille om til et

kraftvarmeværker og leverandører

andet brændstof end diesel og

af vindmøller, solenergi mv.

Mere konkret kommer der fra

benzin, hvor kan etanol og

Herved øges muligheden for

På centret findes eksempler på alle

virksomhederne spørgsmål om,

planteolie købes, og hvordan får

erhvervsmæssige kontakter.

hvorledes man kan få afprøvet et

man fat i en elbil. Der kommer

anlæg. De beder om ingeniørbe-

henvendelser fra økologiske land-

Folkecenterets medarbej-

regninger, kontakter i udlandet

mænd, der er interesseret i eget

dere inviteres ofte til udlandet

og hvad en virksomhed ellers

biogasanlæg, så de kan blive selv-

for at give oplæg om Danmarks

står overfor af udfordringer, når

forsynende med kvælstofgødning.

vedvarende energihistorie,

man skal ind på et nyt marked.

Spørgsmålet kan også lyde: Hvor

energipolitik samt erfaringer især

mange solceller skal man bruge på

indenfor vindkraft. Dermed har

skolen, hvis de skal dække 20 %

centret i Thy en vigtig rolle som

forespørgsler om hvilken slags

af dens el-forbrug. De personer,

ambassadør for danske energi-

vedvarende energi, der egner sig

der henvender sig, siger ofte, at de

produkter og for at informere

bedst til den konkrete hushold-

søger svar hos en uvildig instans.

om de stadigt mere presserende

former for vedvarende energianlæg bortset fra biogas. Der er et dusin forskellige solcelleanlæg og ligeså mange slags husstandsvindmøller og solvarmeanlæg. I samarbejde med en række mindre virksomheder bliver der fundet løsninger på at bringe nye energiteknologier på markedet. Man skaffer ny viden gennem et omfattende netværk i Danmark og udlandet. En række eksperimentelle bygninger og forsøgsanlæg illustrerer udviklingsarbejdet, som også omfatter energibesparelser. Virksomheder, besøgsgrupper og enkeltpersoner kommer i G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Fra forbrugerne er der mange

ning, hvordan man finder en

klima- og ressourceproblemer.

leverandør, eller hvad er der af

Der kommer også besøg af

støtteordninger. Nogle kan spørge

udlændinge, som gerne vil høre

om, hvordan en bygning ser ud,

om danske erfaringer inden for

som er bygget efter passiv-hus-

energibesparelser og vedvarende

princippet, der har et meget lille

energi. I 2010 var der besøg fra alle

N ina M aria K lok Projektleder

Spildt mad er ikke spildt liv Det startede med en Facebook- gruppe, og nu tager hun verden rundt og holder foredrag. Selina Juul vil madspild til livs og bruger omkring 40 timer om ugen frivilligt uden løn. Penge tjener hun ved at lave grafisk arbejde om natten. Sådan har det været de sidste tre år. Håb på at få penge til projektet har hun ikke mistet endnu. Klask. De halvslatne gulerødder og middagsresterne fra i går ryger i skraldespanden. Hvert år smider en dansker 63 kilo mad ud. Hvis vi alle undgår madspild, kan 3 milliarder mennesker gå mætte i seng. Selina Juul har besluttet at gøre noget ved det og stiftet forbrugerbevægelsen “Stop Spild af Mad”. Hun er passioneret, når hun fortæller om sin kamp mod madspild. Hænderne bevæger sig lige så hurtigt som stemmen. Hun brænder for sagen. Så meget, at hun frivilligt bruger

40 timer om ugen på det. Vi har kvoter derhjemme om, hvor meget jeg må tale om madspild, siger hun og griner. Hun tager en bid af sin brownie, der gør det ud for morgenmad, selvom klokken er over middag. Og hun spiser op. Rub og stub. Madrationer Iværksættergenet har hun haft med fra barndommen i Rusland. “Vi måtte bruge det vi havde,” fortæller hun. Fra denne tid kender hun til madrationer, og selvom hun aldrig har sultet, husker hun, hvordan familien delte mad med naboen, når man havde overskud. “Nogle gange var der ikke ret meget mad,” siger hun, og fik et chok, da hun som 13-årig kom til Danmark, og opdagede de store mængder mad, der hver dag blev smidt ud. Et job som bagerjomfru, gjorde hende opmærksom på det store madspild. Hun var vidne til store sække brød der

hver dag blev smidt ud: “Jeg blev forarget, men det gjorde de ikke.” Det var her, at ideen begyndte at ulme. En ferie til Kroatien og en undersøgelse, der dokumenterede mængden af madspild, fik hende til at tage skridtet. I 2008 oprettede hun en Facebook-gruppe. Navnet kom nærmest som et vredesudbrud, fortæller hun og råber “Stooooop Spild Af Mad”. Derfra tog det fart. De sidste tre år er tingene gået slag i slag for Selina Juul. Bruxelles, Bonn, Køln Kofi Annan lytter til hendes råd, den tyske regering inviterer hende til at holde foredrag, og medierne slås om at få hende i studiet. Alene i år har hun fløjet ni gange til den ene konference efter den anden for at tale om madspild. Intet virker umuligt for hende. Hun har lige skrevet en restekogebog med nogle af Danmarks mest kendte kokke og kogekoner, hun har fået

et væld af danske politikere til at støtte op om sagen, og fik for nyligt opbakning til projektet fra Al Gore. Prisen “The Most Outstanding Young Person of The Year” fik hun tildelt i år. Det lyder som en ren solstrålehistorie. Men uden løn eller midler til arbejdet kræver det en stærk vilje til ikke bare at give op. Afslag på afslag Hun har søgt over 300 fonde og har i alt fået 15.000 kr til “Stop Spild af Mad”. For nyligt har hun fået afslag på otte ud af ti fondsansøgninger og afventer svar fra de sidste to. “Jeg bliver ked af det hver gang, jeg får et afslag på en fondsansøgning. Når man gør alt, hvad man kan, er det hårdt,” siger hun. Hun holder modet oppe, fordi hun tror på sagen, og siger: “Det er min største skræk at sidde som gammel og kigge tilbage på mit liv og tænke, at jeg burde have gjort sådan og

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

sådan, men jeg gjorde det ikke, og nu er det for sent. Så hellere bare gøre det.” Tegner om natten Hun har travlt. Så travlt, at hun ofte må lave det, hun er uddannet til om aftenen og natten. Arbejdet med grafisk design giver mad på bordet. Hun har kunder som Novo Nordisk, Københavns Energi og Carlsberg i sit firma Tegnefabrikken. Når tiden er knap, og krisen kradser kan det være svært at få det til at løbe rundt. “Selvfølgeligt kan jeg ikke fortsætte sådan her de næste tre år også, men jeg tror på, at vi får nogle penge til arbejdet mod madspild,” siger hun. Og hun fortsætter sin kamp ud fra devisen, at der ikke er plads til kun at være egoistisk.

B irthe M arie S trandgaard Østerbro I forbindelse med en ferie i USA/Arizona i september måned i år oplevede jeg, hvordan man på restauranter og burgerbarer m.m. håndterer den mad, som ligger tilbage på tallerkenen, når man efter måltid er mæt og forhåbentlig tilfreds. Portionerne er ganske store, og det er mange af amerikanerne jo også. Men… kan man ikke spise hele portionen, får man tilbudt at tage resten med hjem i en såkaldt Doggybag. Det er en æske/kasse af flamingo med låg, hvor den resterende hovedret og dessert (dog ikke i samme doggybag) kommes i.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Selina Juul

Selina Juul er født i 1980 i Rusland • Bachelor i grafisk kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole • Stifter af virksomheden Tegnefabrikken www.tegnefabrikken.dk • Stifter af folkebevægelsen ”Stop spild af mad” i 2008, www.stopspildafmad.dk.

Madspild

En dansk husstand kan spare ca. 10.000 kr om året ved at undgå madspild Danmark har EU-rekord i skrald - danskerne smider 802 kg skrald ud per indbygger om året Læs mere om madspild på

www.stopspildafmad.dk

Àpropos spild af mad Og så med hjem til køleskabet og aftensmad til næste dag. Jeg har endda oplevet, at man måtte tage sin flaske vin med det, der var tilbage, med hjem. Som kunde på en restaurant har man jo betalt for den mad og drikke, man bestiller. Så princippet burde være enkelt: Det er mit! Derfor kan jeg tage det med hjem. Det kan vist lade sig gøre på ganske få restauranter herhjemme i dag, men kunne være et eksempel til efterfølgelse. Red: Måske kunne man også give private gæster en lille doggybag med hjem. Hvem kender ikke til at stå med mange rester efter et gæstebud?

J ac q ueline M c G lade D i r e k t ø r f o r d e t E u r o p æ i s k e M i l j ø a g e n t u r, E E A

Sæt stikket til miljøet – nyttig information fra Det Europæiske Miljøagentur

Hver sommer tager millioner af europæere til stranden for at rekreere sig og bade i rent, forfriskende vand, der kan fjerne arbejdets støv og stress. Men det kan være vanskeligt at finde den rette strand. Hvilke steder plejer vandet at være rent, og hvor er det ikke? Heldigvis for alle, som holder ferie i Europa, så er de oplysninger nemt tilgængelige fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

Europas miljø eller påvirkes af europæiske borgere.

Agenturets rapporter Den europæiske badevandskvalitetsrapport er en af mange rapporter fra EEA, som samler data fra 32 lande. Informationerne leveres af stater, videnskabelige organisationer m. fl. Andre af vores publikationer beskæftiger sig bl.a. med luftkvalitet, biodiversitet, klimaændringer og affaldshåndtering. Faktisk ethvert emne som påvirker

Er der et særligt miljøspørgsmål, som du er optaget af, er det sandsynligt, at vi har offentliggjort materiale om det / allerede rapporterer om det. Er du især interesseret i talmateriale eller vil du zoome ind på et særligt sted, så kan de fleste rådata findes på vores hjemmeside, tit i form af interaktive kort og detaljeret grafik.

EEA’s rolle som pålidelig, autoritativ kilde til information er i stigende grad vigtig, da der i dag findes et stort kor af stemmer med forskellige holdninger til omstridte miljøsager. EEA’s formål er at fremlægge de bedst tilgængelige og sammenlignelig data til brug for både offentligheden og politikere.

EEA’s formål er at forsyne offentligheden med informationer om miljøet. Denne forpligtelse kontrolleres af den europæiske ombudsmand, (som kan iværksætte en undersøgelse, hvis ikke agenturet lever op til den). EEA sigter mod at blive anerkendt som verdens ledende kilde til rettidige, relevante og lettilgængelige miljødata, generel information, viden og vurderinger om Europas miljøforhold. Hvert femte år (sidste gang var i 2010), udkommer den rapport, som er EEA’s flagskib: ’Europas miljø, tilstand og fremtidsudsigter’. Rapporten giver et øjebliksbillede af fremgangen for alle miljøprogrammer og en analyse af hvordan disse programmer vekselvirker med andre politiske tiltag på områder som økonomi, landbrug, transport, affald osv.

Nye præsentationsformer Verden ændrer sig hurtigt – ikke kun på miljøområdet, men også socialt, teknologisk og befolkningsmæssigt. Derfor ændrer EEA også sin måde at fremlægge data på, til i større omfang at supplere den traditionelle skriftlige rapportering beskrevet før, til nye brugervenlige it-løsninger. Til det formål har agenturet udviklet et nyt web-baseret program til sin hjemmeside, ’Eye on Earth’. Det er en ressource, som i næsten real-tid viser forskellige miljøforhold /-parametre på Microsoft-programmet Bing’s interaktive landkort. Aktualitet er vigtig. Præcis information om luft- og vandkvalitet bliver synlig kort tid efter, at data er indsamlet. Det kan forbedre mange menneskers tilværelse. F. eks. kan astmatikere få de nyeste oplysninger om luftens kvalitet, før de går på gaden G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

og svømmere om vandets før de kaster sig i bølgen. Dette program vil gøre det muligt for offentligheden, forskere og politikere at bidrage med og udveksle miljødata. Helt almindelige mennesker i hele Europa kan deltage i dataindsamlingen. Ved udgangen af dette år bliver der lagt nye funktioner på hjemmesiden, som tillader brugerne at vurdere luft- og vandforurening samt støjniveauer og rapportere iagttagelser af fremmede arter. Andre emner og funktioner vil løbende blive tilføjet hjemmesiden. Målet er at samle oplysninger fra borgere i hele Europa, lige fra folk i ødemarken til beboere i de største byer – alle som er interesseret i at fortælle hvad der sker i deres nærmiljø enten i ord eller ved måling.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Crowd sourcing Denne metode, ‘crowd sourcing’ benytter mange menneskers øjne, ører og næser til at formidle miljøets tilstand. Det gør, at EEA’s viden udbygges. Kombinationen af lokale iagttagelser, beretninger fra øjenvidner og andre oplysninger betyder, at agenturet kan fylde hullerne i de eksisterende overvågningsnetværk.

for de miljøproblemer, der påvirker vores nære omgivelser.

kan vises på en mobiltelefon eller en bærbar computer.

Jeg tror virkelig, at denne tovejsdeltagermodel radikalt vil ændre forholdet mellem de europæiske institutioner og borgerne de betjener. Almindelige mennesker går fra at være informationsbrugere til at være forvaltere af Europas fælles ressourcer.

Det er aktualiteten, som betyder, at folk virkelig bliver opmærksomme på, hvad der sker I deres nærmiljø og forhåbentlig bliver aktive deltagere. Teknologi er ikke en forhindring for EEA. I stedet er den en mulighed for at sprede oplysning, som forbedrer folks liv.

F. eks. giver fuglekiggere, lystfiskere, havedyrkere og vandrere alle værdifulde oplysninger om dyr og planter i deres omgivelser. Data samlet af disse ‘borger-forskere’ giver et slående billede af Europas biodiversitet, når det stykkes sammen af EEA’s eksperter i digital kortlægning.

Zoom ind Så kig dig om – i virkeligheden og på hjemmesiden – for at finde frem til, hvordan du kan bidrage til videnskabens forståelse af Europas miljø. Din rapport kan kombineres med mange andre informationskilder, målinger fra det ydre rum, målestationer rundt om på jorden, eksisterende data og computermodeller. Denne mangfoldighed af oplysninger er snart tilgængelig på et intelligent landkort, som

Denne nye måde at rapportere om miljøforhold – skiftet fra envejskommunikation til en aktiv dialog – er et vigtigt skridt, da der er en skærpet interesse

Hjemmeside: www.eea.europa.eu/da Debatfora: http://community.eea.europa. eu – send gerne spørgsmål om EEA og miljø dertil www.facebook.com/ european.environment. agency www.twitter.com/#!/ euenvironment

E rich P etersen Civilingeniør og Næstformand i Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB)

Hvor bliver den friske luft af? Hører brug af brændeovne til bæredygtig, grøn levevis? I ”Grøn Hverdag” nr. 1 2011 blev der i artiklen ”Min Brændeovn” givet mange interessante og nyttige oplysninger om brugen af den elskede brændeovn. Jeg savner dog en lidt mere nærgående omtale af de problemer, der desværre uvægerligt er forbundet med brændefyring i tæt bebyggelse. Grøn bæredygtig levevis må efter min mening opfattes som hensyntagen til både miljø og mennesker, og må kræve oplysning om generne ved brug af brændeovne, specielt i tæt bebyggelse. I det åbne land er brændeovne ikke nær så problematiske. Herudover sætter EuropaParlamentet nu spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af CO2 – neutralitet ved fyring med træ. Hvor mange er generet af brænderøg? Ud fra en interviewundersøgelse i år 2000 er det opgjort, at ca. 300.000 mennesker i Danmark har lugtgener i boligen forårsaget af brændeovne i kvarteret (Undersøgelse af Lis Keiding m.fl.: ”Miljøfaktorer i danskernes hverdag med særligt fokus på boligmiljø”, side 130 og 233, Statens Institut

for Folkesundhed og Statens Byggeforskningsinstitut, 2003) Problemerne i Danmark med gener fra brænderøg blev yderligere dokumenteret ved en stikprøveundersøgelse, som Miljøstyrelsen fik udført i efteråret 2007. Her svarede 11 % af de adspurgte, at de var generet af brænderøg. På landsbasis vil det svare til ca. 600.000 mennesker. Hvorfor tager regeringen ikke effektive initiativer, der beskytter en så stor gruppe mennesker? Hvor blev livskvaliteten og den friske luft af? Af DMU’s forskningsrapport nr. 821, 2011, fremgår: Partikler PM2,5 Partikler mindre end 2,5 μm, tusindedel meter i diameter. Af dem udledes i alt ca. 25.000 tons pr. år i Danmark (s. 42), heraf 71 % fra træfyring i boliger (s. 41). Det er ikke så meget baggrundsforureningen, der bekymrer os, som den lokale eksponering i boligkvarterer, der giver forhøjet partikelkoncentration i vinterhalvåret med alvorlige sundhedseffekter til følge. Det gælder både akutte effekter som irritation af øjne, næse

og hals, og langtidseffekter som allergi, astma, kræft og lunge- og hjertekarsygdomme. Tjærestoffer, PAH Gruppe på over 100 stoffer, der forekommer i kultjære og sod. I alt udledes ca. 15 tons pr. år i Danmark (s. 45), heraf 76 % fra træfyring i boliger (s. 45). Også her er vi mest bekymret for den lokale eksponering af de kræftfremkaldende tjærestoffer, specielt i vinterhalvåret i boligområder med mange brændeovne. Dioxinudslip I alt udledtes i Danmark ca. 30 gram i 2009 (s. 45), heraf 53 % fra træfyring i boliger (s.45). Brændeovne er altså ansvarlige for over halvdelen af hele udslippet på landsplan. Hvordan mindskes generne fra træfyring i boliger? Fyr rigtigt I ovenfor omtalte artikel ”Min Brændeovn” er de vigtigste forholdsregler for at fyre rigtigt nævnt. Men selv den bedste nye brændeovn, korrekt fyret, vil have et partikeludslip, der er ca. 480 gange større end et træfyret kraftvarmeværk, målt i vægt pr. energienhed.

Herudover kan oplyses, at gamle brændeovne udleder ca. fire gange så mange partikler som nyere brændeovne (Jan Olesen, Morsø A/S). Kontrollér skorstenshøjden Bygningsreglement 01-07-2011 (BR 10): Røgudledning må ikke give gener for omgivelserne. Statens Byggeforskningsinstitut Anvisning 230 og BR10 8.5.3.1 stk.3 anbefaler, at skorstene normalt skal føres ca. 1 meter over hovedbygningens tagryg (dette gælder også for skorstene placeret i lavere tilbygninger) for at undgå, at røgen af den turbulente luft i husets læside føres ned i det niveau, hvor mennesker færdes. Denne nye anbefaling er endnu ikke fulgt i ret mange ejendomme, ofte til stor gene for naboerne. Ved en væsentlig forurening kan kommunerne påbyde en forhøjelse af skorstenen. Brug af brændeovne i tæt bebyggelse, generelt Energistyrelsen Energisparebolig.dk nævnte i marts 2010 vedr. brændeovne: ”Bør ikke benyttes i tæt bebyggelse på grund af røggener fra skorsten” og ”røgen fra forbrændingen G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

HVOR MEGET FORURENER BRÆNDEOVNE?

576

265

Brændeovne, nyere

Brændeovne, svanemærkede

2,5

1,2

0,1

Kedel til Oliefyr, Kraftværk, Kraft- Naturgastræpiller individuelt kulfyret varmeværk, fyr træfyret

Partikeludslip ved forskellige opvarmningsmetoder målt i vægt pr. energienhed (PM2,5 g/Gigajoule) Kilder: Miljøstyrelsen (2005): Miljøprojekt nr. 1021 www.Ecolabel.dk (2009) © s.c.-d.

indeholder stoffer, som kan virke generende eller være direkte skadelige for mennesker med astma og andre lunge- eller allergisygdomme”. Kræftens Bekæmpelse På hjemmesiden er blandt andet nævnt: ”Det har vist sig, at områder med mange brændeovne på stille vinterdage kan have samme partikelforurening som stærkt trafikerede gader i København”. ”Luftforureningen kan begrænses” ved at ”begrænse anvendelsen af brændeovne i tæt bebyggede områder”. Regler for brændefyring i Malmø Malmø Kommune skriver på sin hjemmeside www. malmo.se: ”I storbyen Malmø bor vi tæt på hverandre og har små grunde. Da kan den øgende brændefyring i tætbebyggede småhusområder skabe problemer i form af luftvejsirritationer, dårlig lugt og sod.” Hjemmesiden nævner især tjærestoffer i brænderøgen som sundhedsskadelige for både ovn-ejere G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

og for naboer. De alvorligste risici for helbredet er kræft, luftvejsproblemer og allergier. For at imødegå disse problemer har kommunen indført bemærkelsesværdige tiltag: Malmø by er blevet inddelt i fem geografiske områder, herunder områder med fjernvarme og naturgas, områder med institutioner for sårbare grupper (børn, ældre og syge) og særligt tætbebyggede områder, hvor man ikke kan få tilladelse til opvarmning med træ. Kommunen skelner mellem primær opvarmning og hyggefyring. I en del områder må man udelukkende hyggefyre, og det kun to gange om ugen, kun optænding een gang pr. døgn og det må max. vare fire timer. Det er helt forbudt at anvende ikkemiljøgodkendte brændeovne. EU’s klimamål I en ny betænkning om skovbeskyttelse ser EuropaParlamentet den gængse opfattelse af CO2-neutralitet ved afbrænding af træ som

en alvorlig trussel mod EU’s klimamål. EU-Parlamentet påpeger, at den nu truende afskovning i større målestok, også på oversøiske skove, uvægerligt vil medføre en stor CO2 – gæld, som det vil tage årtier eller århundreder at nedbringe. Det er nu op til EUkommissionen at afgøre om de nuværende optimistiske forventninger til anvendelse af træafbrænding skal revurderes. Med denne usikkerhed om, hvorvidt træafbrænding i brændeovne kan kaldes CO2neutral, er det et spørgsmål, om træ og træbaseret brændsel også fremover bør friholdes for energiafgifter. I princippet svarer den nuværende afgiftsfritagelse til, at staten giver tilskud til fyring med træ, altså til at give tilskud til den mest forurenende måde at fyre på. Forurening af indeluften hos brændeovnsejerne En svensk undersøgelse har påvist, at der yderligere sker en

helbredstruende forurening af indeluften hos brændeovnsejerne. Efter systematisk at have sammenlignet luftens indhold af kræftfremkaldende tjærestoffer i boliger med og uden træfyring kunne forskerne konstatere, at tjærestofindholdet var fire gange højere hos ovnejerne. Undersøgelsen er publiceret i 2008 i tidskriftet Environmental Science & Technology Vol. 42, s. 5074-5080. Denne artikel er nu med på listen fra WHO over væsentlig litteratur om indeklima, der blev offentliggjort i december 2010.

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) Vores hjemmeside www.braenderoeg.dk behandler brænderøgsforurening indgående. Læs om tjærestoffer i miljøet i Grøn Hverdag, nr. 3 2010, side 18-22.

B irgitte D amm D y r l æ g e , P h . D, D y r e n e n s B e s k y t t e l s e

Millioner af svin lider fortsat - men der er alternativer Danmark producerede i 2010 næsten 28 mio svin. I den enorme industrielle produktion tages kun meget begrænset hensyn til dyrenes behov. I den alternative produktion stilles langt højere krav til dyrevelfærd.

og justitsministeren har nedsat flere arbejdsgrupper til behandling af velfærdsproblemerne. I øjeblikket behandler ”Arbejdsgruppen om avl” den høje pattegrisedødelighed,

Arbejdsgruppen om hold af svin Dyrenes Beskyttelse sad med i ”Arbejdsgruppen om hold af svin”, der afsluttede sin behandling af en række meget

Egen Rapport Dyrenes Beskyttelse har som alternativ til arbejdsgruppens rapport udgivet ”Hold af svin i Danmark - en industriel produktion”. Rapporten findes på www.dyrenesbeskyttelse.dk.

Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” omfatter hovedparten af den økologiske produktion og frilandsproduktionen, men af de 28 mio svin produceret i 2010 var desværre kun ca. 180.000 svin produceret under mærket. Dyrenes Beskyttelse søger gennem mærket at fremme dyrevenlig produktion og give forbrugerne et alternativ. Eksempelvis farer søer i hytter på friland og grisene halekuperes ikke. Dyrenes Beskyttelse erkender dog også, at et meget stort antal svin fortsat lever under den konventionelle produktions betingelser. Foreningen arbejder derfor også på at forbedre velfærden for disse svin.

Fokus på dyrevelfærd Pressen bringer jævnligt historier om alvorlige velfærdsproblemer i svineproduktionen, og mange husker historierne om skuldersår, lange dyretransporter, kastration uden bedøvelse, og døde pattegrise. Svineproduktionen har også politisk bevågenhed

rutinemæssig halekupering, selvom dette er ulovligt. Det samlede danske dyreværn fandt det afgørende at sige fra, idet arbejdsgruppen var nedsat med et kommissorium om velfærdsforbedringer, ikke forringelser.

Blandt de andre vigtige velfærdsproblemer, der blev forhandlet var også fiksering og sultproblemer hos søer. Grise er intelligente og nysgerrige dyr.

der er et af de problemer, der kræver bevågenhed idet der dør omkring 25.000 pattegrise om dagen. Dyrenes Beskyttelse ønsker at få avlen ændret, så søerne i stedet for at have verdensrekord i både kuldstørrelse og dødelighed, føder et antal grise, de er i stand til at passe. Det vil bringe større balance i produktionen, og forbedre både søers og grises velfærd markant. En so føder gennemsnitligt 14,5 levende grise, men passer typisk 12-13. Ammesøer må derfor tage sig af de grise - ca. 15 %, der er i overskud.

alvorlige velfærdsproblemer i december 2010. I arbejdsgruppen var også Landbrug & Fødevarer, Videnscenter for Svineproduktion, Den Danske Dyrlægeforening, Dyreetisk Råd, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet repræsenteret. Forlod arbejdsgruppen Dyrenes Beskyttelse og DOSO forlod imidlertid arbejdsgruppen i efteråret efter 3 1/2 års forhandlinger. Det springende punkt var, at arbejdsgruppen ville anbefale fortsat

Fiksering af søer og sult Den danske sobestand er på omkring 1 mio søer. Størstedelen af disse er i store dele af deres liv fikseret i snævre bokse, som kun er få cm større end deres egne kroppe. Søerne får både fysiske og psykiske skader af fikseringen, som f.eks. nedsat muskel- og knoglestyrke, dårligere klove og ben, ringere hjerte-kar sundhed og kronisk stress som følge af, at deres adfærdsmæssige behov helt ignoreres. Under drægtigheden er der nu krav om løsdrift, og 70 % er løse (kravet gælder først alle drægtighedsstalde i 2013). G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Det er en del af grises naturlige adfærd at rode med trynen for at undersøge og finde føde.

Men selvom søerne er løse under drægtigheden er de fortsat fikseret i månedsvis. Det er nemlig fortsat lovligt at fiksere i farestalden og løbe-/kontrolafdelingen, hvor søerne i alt tilbringer næsten halvdelen af deres voksenliv. Under drægtigheden sultes søerne, fordi de bliver for fede, hvis de fodres med kraftfoder efter ædelyst og fordi tilstrækkelig fiber i foderet anses for vanskeligt at håndtere arbejds- og miljømæssigt. Målsætningen for søerne er ikke desto mindre, at de skal producere 35 grise om året, og de producerer i øjeblikket i gennemsnit 28. Det meget voldsomme pres, søerne udsættes for, medfører da også, at mange af dem ikke klarer det planlagte produktionsliv. Mere end hver fjerde so ender sit liv som selvdød eller med aflivning i stalden, i stedet for at blive sendt til slagtning.

Af forbedringer for søerne anbefalede arbejdsgruppen, at fiksering på meget lang sigt bør bringes til ophør, og mener, at det skal ske gennem frivillig aftale med erhvervet. Dyrenes Beskyttelse finder anbefalingerne meget uambitiøse og uforpligtende og mener, at der i stedet skal gennemføres et forbud mod fiksering i hele soens cyklus. Desuden skal søerne G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

have adgang til grovfoder fra fravænning og hele drægtigheden ud. I den økologiske produktion og frilandsproduktion er fiksering ikke tilladt og søerne får grovfoder. Ulovlig rutinemæssig halekupering I den industrielle produktion halekuperes alle grisene, selvom det er forbudt at foretage halekupering rutinemæssigt. Ifølge loven skal man kunne dokumentere, at der er problemer med halebid, og at man har forsøgt, men ikke kunne løse problemet gennem andre tiltag. Når grise bider hinanden i halerne, er det en stress-reaktion. Halebid kan udløses af mange forskellige forhold, men mangel på plads og noget at beskæftige sig med, f.eks. i form af halm, er blandt de vigtigste. I stedet for at give grisene bedre forhold, så risikoen for halebid mindskes, klipper man altså op til halvdelen af halen af. Herved kan man fortsætte en produktionsform, hvor grisene bydes meget ringe forhold, samtidig med at man - i det store hele - slipper for problemer med halebid. Eksempelvis får 65 % af slagtesvin slet ingen halm, 30 % får ekstremt lidt halm (under 10 g/gris/dag), og kun 5 % får halm af nogen betydning (mere end 10 g/ gris/dag). Dyrenes Beskyttelse

I den industrielle produktion er søerne fikseret i farestalden.

vil have indført et krav om en mindstemængde af halm i lovgivningen. Dette kommer forhåbentlig, når Aarhus Universitet har afsluttet et projekt, hvor betydningen af forskellige halmmængder for grisene bestemmes. Dyrenes Beskyttelse vil desuden have et direkte forbud mod halekupering (dog med mulighed for tidsbegrænset dispensation, når alt andet har været forsøgt for at løse problemet). I den økologiske produktion og frilandsproduktion halekuperes grisene ikke, men der kan dispenseres på baggrund af dyrlægevurdering.

derfor, at den nye regering vil tage dyrevelfærden i svinestaldene mere alvorligt.

Forbedringer af dyrevelfærden efterlyses Justitsministeriets ”Arbejdsgruppe om hold af svin” afsluttede som nævnt sit arbejde i december 2010. Arbejdsgruppen indstillede ingen nævneværdige forbedringer af svins velfærd. Dog skal nævnes en anbefaling af løsdrift i løbeafdelingen gældende for nye stalde om ti år. Som minimum forventede Dyrenes Beskyttelse at dette ville føre til lovgivning. Desuden har et enigt folketing vedtaget, at der skal tages initiativer til at bringe fiksering af søer i farestalden til ophør. Dette afventede arbejdsgruppens indstilling, men der er efterfølgende intet sket. Dyrenes Beskyttelse håber

Nyt koncept For den, som ønsker kød produceret med ekstraordinært stort hensyn til dyrevelfærd og naturlighed, findes der et nyt koncept, ”Velfærdsdelikatesser”. På www.dyrenesbeskyttelse.dk kan man læse mere herom og bestille kødet.

Forbrugerens magt Selvom 90 % af produktionen går til eksport, er det vigtigt, at danske forbrugere støtter op om den del af produktionen, der tager hensyn til dyrevelfærden. Dyrenes Beskyttelse har derfor udarbejdet en guide til de forskellige mærker, der findes på markedet. Se side 16-17. Vi anbefaler, at man går efter økologi eller friland, da dyrevelfærden her er markant bedre end i resten af produktionen.

Dyrenes Beskyttelses rapport ”Hold af svin i Danmark - en industriel produktion”: www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/ landbrugsdyr/svin Referencer kan fås ved henvendelse til forfatteren, bid@dyrenesbeskyttelse.dk

Hvilken historie ligger der bag koteletten i den billigste pakke? Hvad er forskellen på øko og friland? Er det

at købe Antonius eller Bornholmergrisen? Dyrenes Beskyttelse guider til køledisken i danske supermarked

Den store svi

Konventionel gris

Økologisk gris

Frilandsgris

Kommer de ud i det fri?

Nej

Bliver søer med smågrise fikseret (låst fast i båse, der end ikke tillader søerne at vende sig rundt)?

Nej

Bliver pattegrisene halekuperet rutinemæssigt?

Ja, rutinemæssig halekupering betyder, at 98 pct. af pattegrisene halekuperes

Nej, kun ved særlig dispensation ved dokumenterede halebidsproblemer

Hvornår tages pattegrisene fra moren?

Tidligst efter 21 dage

Tidligst efter 49 dage

Tidligst efter 30 dage

Får grisene dagligt frisk halm at rode i?

I 2 ud af 3 konventionelle besætninger får grisene IKKE halm at rode i. Her er rodematerialet typisk en træklods eller lignende

Ja, grisene tildeles dagligt rigelige mængder halm

Hvordan gives der medicin?

Medicin må kun gives ved sygdom. Men konventionelle grise får i gennemsnit 6 gange så meget antibiotika som økogrisene

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge

Hvor meget plads skal et slagtesvin på 100 kg som minimum have?

0,65 m²

2,30 m²

1,20 m²

Hvor lang er transporten til slagteriet?

Maksimalt 8 timer før hvil. I specialkøretøjer op til 24 timer før hvil

Maksimalt 8 timer. Der er krav om blandt andet luftaffjedring og gummibund

Må svinene drives med elektrisk drivstav?

Ja – men ikke ved svin slagtet hos Danish Crown

Nej

Hvilken kontrol udsættes svineproducenterne for?

Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol besøger årligt ca. 5 pct. af landets svinebesætninger. Desuden kontrolleres stort set alle konventionelle svineproducenter hvert tredje år gennem svinebranchens egen kontrolordning, ”DANISH”. Kontrollen foretages af certificeringsvirksomheden Baltic Control

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller aflægges økologiske svineproducenter mindst et årligt kontrolbesøg af Dyrenes Beskyttelse og/eller af Plantedirektoratet

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller aflægges frilandsproducenter mindst 1 årligt kontrolbesøg fra Dyrenes Beskyttelses kontrollører

Hvem forhandler kødet?

Langt de fleste supermarkeder og slagtere

Supermarkeder og slagtere

SuperBest og Irma med flere

Det mener Dyrenes Beskyttelse

Konventionelle grise har det simpelthen ikke godt. Pladsen i stalden er trang, stort set alle grise halekuperes, de fleste får ikke halm at rode i, søerne fikseres – nogle endda permanent, og dyrene får for meget antibiotika. Dyrevelfærden halter alvorligt

Økologisk svinekød har den allerbedste dyrevelfærd. Økogrisene vinder på at have mest plads, og på at pattegrisene fravænnes ekstra sent

Frilandsgrise har rigtig god dyrevelfærd. Der er hverken fiksering eller rutinemæssig halekupering, søerne føder i hytter på friland, og grisene kan altid komme ud

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

t bedst

GÅ EFTER MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE. MÆRKET GARANTERER GOD DYREVELFÆRD.

der

inekødsguide

OBS: På nogle af kødpakkerne er det stadig Dyrenes Beskyttelses tidligere logo, der står på etiketten

Antonius

Den Go’e Gris

Bornholmergrisen

Grambogård

Nej

Nej, kun ved særlig dispensation ved dokumenterede halebidsproblemer

Tidligst efter 28 dage

Efter cirka 28 dage

Ja, et næsten dækkende lag

Ja, daglig tildeling af halm

Ja, meget. Cirka 2 kg halm pr. gris pr. dag

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge

0,85 m²

1,00 m²

Maksimalt 8 timer

Maksimalt 1 time

Slagtes på eget slagteri. Maksimalt 1 times transport – oftest dog kun 20 min.

Nej

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller aflægges Antonius-producenter mindst 1 årligt kontrolbesøg fra Baltic Control

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller aflægges Den Go’e Gris-producenter mindst 1 årligt kontrolbesøg fra Baltic Control

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller aflægges Bornholmergrisen-producenter mindst 1 årligt besøg fra en uafhængig konsulent

Ud over Fødevarestyrelsens offentlige stikprøvekontrol og ”DANISH” gennemføres mindst 1 årligt kontrolbesøg af DLBR Certification under Videncenter for Landbrug

Dansk Supermarked, Føtex og Bilka

Rema 1000

Kvickly

Mad & Vin samt udvalgte højprofilsupermarkeder

Antonius, Den Go’e Gris og Bornholmergrisen produceres alle af Danish Crown og er da også næsten identiske. Dog skiller Bornholmergrisen sig positivt ud ved at have kort transport til slagtning. Grisene har lidt mere plads end de konventionelle svin og halekuperes ikke rutinemæssigt, men farende og diegivende søer fikseres ligesom i den konventionelle produktion. Alt i alt er disse produkter bedre end konventionelt svinekød, men ikke i overvældende grad KILDER: DYRENES BESKYTTELSE, GRAMBOGÅRD, DANISH CROWN G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Grambogård stoppede i 2011 rutinemæssig halekupering og fiksering af søer under faring og diegivning. Grambogård har mere plads end Antonius, Den Go'e Gris og Bornholmergrisen. Den får store mængder halm hver dag og er sikret kort transport til slagteriet. Grisene kan ikke komme udenfor

K asper D A m M I kkelsen Klimachef Rådgivningsvirksomheden Niras

Ny metode viser betydningen af kommunens indkøb og borgernes forbrug Figur 1. CO2-udledninger knyttet til varestrømme, gigaton/år. PNAS, Stanford University 2010.

Over de seneste godt tre år er der gennemført kortlægninger af drivhusgasudledninger i danske virksomheder, i kommuner og på landsplan. Det er meget positivt, at kommunerne er begyndt at kortlægge deres påvirkning af klimaet. Det er primært sket med udgangspunkt i anvisninger fra Kyotoprotokollen, hvor det kun er direkte udledninger inden for de geografiske grænser, der medtages. Denne tilgang medregner imidlertid ikke udledninger fra de produkter, som vi importerer og forbruger, og dette har også hidtil været anset for kompliceret at håndtere i praksis. I global sammenhæng er disse bidrag imidlertid så væsentlige, at vi ikke kan se bort fra dem.

Samtidig har erfaringerne med hidtidige CO2-opgørelser (CO2 - ækvivalenter) i kommunerne via f.eks. Kommunernes Landsforenings CO2-beregner vist en række problemer med at monitere (overvåge, red.) udviklingen. Det er i praksis meget svært, tidskrævende og relativt dyrt at indsamle brugbare data til monitering af CO2-regnskaberne. Det er ærgerligt, fordi det begrænser nytteværdien af det store arbejde, man som kommune har gjort sig. For at kunne håndtere disse udfordringer hensigtsmæssigt har NIRAS m.fl. udviklet en anden måde at opgøre udledningerne på, hvor alle bidrag er medtaget i opgørelserne og hvor monitering og opfølgning

er gjort langt lettere og mere målrettet. Denne metode er blevet udviklet af NIRAS m.fl. og afprøvet i samarbejde med Region Hovedstaden i løbet af 2010, hvor den samlede drivhusgasudledning for regionen både som virksomhed og som samfund er blevet kortlagt. I denne artikel vil vi gerne kort præsentere principperne i metoden og de resultater, den giver. Rapporterne fra projektet i Region Hovedstaden kan findes på regionens hjemmeside. se boks. Nogle vigtige udfordringer og principper Figur 1 viser de CO2udledninger, der hænger sammen med de globale varestrømme. Meget store bi-

drag importeres fra f.eks. Kina til EU og USA. Det forekommer ikke fair, at Kina skal gøres ansvarlig for al den produktion, de ikke selv forbruger, når produktionen sker, fordi vi i Vesten efterspørger varerne. Vi vil derfor anbefale, at CO2kortlægninger i Danmark på sigt også indeholder nettobidraget fra vores import/ eksport af produkter. De tre ’scopes’ i fremtidens CO2-regnskaber* Internationalt er der udviklet en systematisk tilgang til at opgøre et lands, en kommunes eller en virksomheds udledning af drivhusgasser, der i al sin enkelhed går ud på, at den samlede udledning skal opgøres som summen af tre ”scopes”. De tre scopes (figur 2) er: G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Figur2. De tre scopes

1. Direkte udledninger af drivhusgasser forårsaget af virksomheder eller borgere, f.eks. afbrænding af benzin i egne biler eller olie i eget fyr. 2. Indirekte udledninger af drivhusgasser forårsaget af indkøb af energi, det vil sige el og fjernvarme. 3. Indirekte udledninger af drivhusgasser fra indkøb af varer og materialer, som eksempelvis elektronik, udstyr, flyrejser, udliciteret transport mv. Det ser kompliceret ud, men principperne holder, hvis vi gennemtænker de tre scopes. I klimafodaftrykket for danskerne fratrækkes de direkte emissioner (scope 1) fra eksempelvis den energi- eller landbrugsproduktion, der eksG R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

porteres. Til gengæld lægges udledninger fra produktionen af importeret elektricitet til under scope 2 og udledninger fra produktion af importerede varer fremgår under scope 3. Følges principperne, kommer der styr på regnskabet for klimafodaftrykket. Fordi vi i Danmark eksporter en del serviceydelser og importerer mange varer og produkter er danskernes træk på globale ressourcer større end de geografisk afgrænsede metoder giver udtryk for. Kyoto-opgørelsen for Danmark som nation indeholder scope 1 og giver en CO2-udledning på 12-13 tons pr. dansker. Med NIRAS’ metode, der beregner en nettoopgørelse af alle tre scopes, er resultatet en

samlet udledning på ca. 18 tons pr. dansker. Forskellene mellem metoderne er endnu større i bykommuner, der af gode grunde ikke har megen lokal produktion, men ofte et højt forbrug. Med NIRAS’ metode tegner udledningerne fra en gennemsnitsborger i Region Hovedstaden sig i alt for et klimafodaftryk på 19,3 tons. Se opdeling på delområder i figur 3. Betydningen af scope 3 For offentlige og private virksomheder har scope 3 også overraskende stor betydning. Det fremgår af figur 4, der viser fordelingen af de 3 scopes for Region Hovedstaden som virksomhed. Det er

faktisk ikke mindre end 79 % af drivhusgasudledningerne, der stammer fra scope 3, dvs. indkøb af medicin, hospitalsudstyr, madvarer, osv.: Grundlag for og nogle resultater af den nye beregningsmetode Grundlaget for at udvikle den nye metode er en samkøring af en lang række danske og internationale databaser, der skaber mulighed for at etablere et CO2-regnskab på baggrund af et økonomisk regnskab – og ikke mindst et samarbejde mellem følgende aktører: • Region Hovedstaden, der har været kunde og sparringspartner i forhold til det første større danske projekt med metoden;

Figur 3.

Figur 4.

• NIRAS, der har været

initiativtager til udviklingen af metoden; • 2.0-LCA, et konsulentfirma der håndterer de mange miljødatabaser og løbende beregner omsætningsforhold mellem miljø-/ klimaforhold og økonomi; • Danmarks Statistik, hvis årlige økonomiske nøgletal for Danmark som nation udgør det økonomiske grundlag for CO2-regnskaberne og er et utroligt omfattende, kontrolleret og differentieret datasæt; • Center for Regional- og Turismeforskning, der har en metode til at

fordele de nationale økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik systematisk ud på mindre enheder som f.eks. regioner og kommuner. Tryk på en knap Hovedidéen er at etablere CO2-regnskaberne ud fra normale økonomiske regnskaber, som alle offentlige og private virksomheder alligevel udarbejder. Allerede gennemførte kortlægninger kan integreres i opgørelsen. Metoden følger principperne i de 3 scopes og kan bruges til at udarbejde CO2-regnskaber på alle niveauer.

Med NIRAS’ metode er det muligt at sammenligne regnskaber på tværs af kommuner, hvilket ikke er muligt i dag. Metoden kræver ikke særskilt dataindsamling, men kan suppleres på områder, hvor der findes bedre data. Ydermere er den nem og billig at etablere på kommunalt niveau og kan give en opdateret monitering med et til to års mellemrum ved et ”tryk på en knap”. Det er altså et meget enkelt og godt sammenhængende system, vi ender op med, hvis denne metode vinder bredt indpas i Danmark.

Rapporterne fra projektet i Region Hovedstaden kan ses på: www.regionh.dk/klimastrategi under Analyser. I CONCITO-rapport fra december 2010 ”Forbrugerens Klimapåvirkning” er fire forskellige familiers CO2-regnskab opgjort. Den kan findes på: www.concito.dk/upload/ udgivelser_21_3706498019.pdf * (’Scope’ kan oversættes til

’spillerum’ eller ’frihedsgrad til - / omfang af en aktivitet’, red.)

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

V ita D amsø & J ørgen J ørgensen Projektdeltagere i Bæredygtig Hverdag

Bæredygtig hverdag

Vi er en grøn familie i København på 2 voksne, 4 katte og 1 stor hund, og vi bor i et gammelt hus fra 1928. Hverdagens dejlige virkelighed er dog at vores 2 voksne børn ofte kommer på besøg sammen med deres kærester, og det betyder ekstra indkøb og madlavning flere gange om ugen, plus 6 brusebade og strøm til 6 computere. Vi har ikke bil, og de fleste af vores transportbehov foregår med cykel og cykelanhænger eller offentlige transportmidler, og ellers via en lejet bil. Vi tager også tog og bus til vores lille sommerhus, der ligger ved Storebælt. Vores 2 haver har været dyrket økologisk i mange år. I København har vi droppet at dyrke bladgrøntsager og kartofler pga. forureningen, men vi har vindruer i drivhuset, krydderurter i potter ved køkkendøren og mange frugttræer – 3 slags æbler, kirsebær, 2 slags blommer, pærer, abrikoser og et meget G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

stort figentræ. I sommerhushaven, hvor der er masser af frisk luft, har vi kartofler, jordskokker, løg, persille, spinat, salat, jordbær, hindbær, solbær, rabarber og 3 frugttræer. Vi har levet økologisk så meget det har kunnet lade sig gøre i mange år - nærmere bestemt 27 år, fordi vores første barn viste sig at være overfølsom for mange madvarer, og faktisk ikke kunne tåle konventionelle grøntsager. I en del år har vi også overvejende levet vegetarisk. Vi får leveret grøntsagskasser fra Årstiderne - www.aastiderne.com - ofte mere end én om ugen, og får jævnligt leveret friske biodynamiske grøntsager, æg og mel, saft og marmelade fra det biodynamiske landbrug Birkemosegård på Sjællands Odde – www.birkemosegaard. dk. Vita har udgivet en vegetarkogebog – se evt. www.fair-food.dk - som stadig giver os inspiration til de daglige måltider. Så økologi og bæredygtig livsstil har en daglig plads i vores bevidsthed.

Hele forløbet med Grøn Hverdags undersøgelse gik ganske godt, da vi kom ind i vanen med at aflæse diverse målere hver morgen samt også huske at notere alle indkøb, og det medførte at mange af de ting, som vi allerede praktiserede i hverdagen, blev dokumenteret og skemalagt, så det blev tydeligt hvor vi kunne forbedre vores livsstil. Vi blev opmærksomme på følgende: • Utroligt så følsomme disse målinger er for afvigelser i forbruget - det blev meget tydeligt at alle besparelser tæller. • Hvor bruges der dog meget plastik, plastificeret pap, folie i diverse afskygninger og dåser til indpakning af madvarer og dyrefoder! Det giver god samvittighed at få leveret en del varer fra Aarstiderne og Birkemosegård, hvor der er meget lidt indpakning, og i fremtiden vil vi fokusere på at gøre endnu flere indkøb uden plastikindpakning. • Vi blev også opmærksomme på at vi kunne forbedre vores opsamling af køkkenaffald til kompost, og vi har nu flere

Rapport fra Projektforløbet

kompostbunker i begge haver, som vi vil gøre en indsats for at få til at fungere. Vores bæredygtige fremtid!? Udover de nævnte overvejelser om at undgå mest mulig indpakning af madvarer og blive bedre til at kompostere både køkken- og haveaffald, vil det spare både på pengene og miljøet at bruge så lidt energi som muligt på opvarmning, elforbrug, madlavning og diverse transport – og vi kunne tænke os at efterisolere huset, spare mere på det varme vand, huske på at slukke lyset efter sig selv, sætte apparatur på ”stand by” hver gang, man går fra det, og købe det mest energirigtige udstyr, når det gamle skal udskiftes - fx køleskab, fryser og computer. Desuden vil vi bruge mere tid på at dyrke flere af vores egne økologiske grøntsager.

V ita D amsø & J ørgen J ørgensen Projektdeltagere i Bæredygtig Hverdag

Supermarked i Lima

Oaselandsbyen Huacachina

Supermarked i Lima

Bæredygtighed & økologi i Peru Målet med vores rejse til Peru var at besøge vores datter, og det var også vores begrundelse eller måske nærmere undskyldning for at udlede ganske meget CO2 på sådan en lang flyrejse, der tog et døgns tid. Vores datter var på studieudveksling i forårssemestret 2011 på universitetet i Lima, og hun fik planlagt studier, prøver og eksaminer, så vi kunne komme i 3 uger og rejse rundt sammen i Peru. I Danmark læser hun Internationale Udviklingsstudier på RUC.

I Lima blev vi indlogeret på et lille guest house i centrum, samme sted som vores datter og hendes danske kæreste boede. Det var et virkelig hyggeligt, rart og familiært sted at bo, hvor vi kunne lave mad sammen i et fælles køkken, og møde både de lokale værter og andre studerende fra forskellige steder i verden. Det var også her vi første gang så den store miljøbevidsthed, da alt affald som gæsterne fra 8 værelser samt ejeren fik samlet i løbet af dagen,

skulle fordeles i 3 forskellige affaldsbeholdere (organisk, uorganisk og plastik), samt at noget af det organiske kompostaffald også blev brugt som foder til familiens skildpadde. Og ved selvsyn kunne vi se at affaldet også blev hentet og fordelt i samme 3 kategorier af affaldsbilerne. Denne affaldssortering oplevede vi overalt i Lima og i hele Peru, hvor affaldsbeholdere i de samme 3 kategorier var sat op både i indkøbscentre og på offentlige gader og stræder. Det blev vi både overraskede og imponerede over. Med hensyn til indkøb var det herligt at købe ind i supermarkeder med mange økologiske varer, og at fødevarer som fx grøntsager, oliven, ris, quinoa, diverse former for nødder, mel og brød kunne købes i løs vægt og ikke var pakket ind i plastik, folie, stanniol eller anden form for indpakningsmateriale. Et stort økologisk og biodynamisk gademarked åbnede hver lørdag formiddag, og det

ville vi også gerne besøge. Én af gaderne i Barranco bydelen i Lima blev omdannet til en gågade fyldt med boder, der bugnede med økologiske og biodynamiske varer fra forskellige små bønder, som kom fra bjergene omkring Lima. Der var alt lige fra grøntsager, æg, brød, diverse kornprodukter, færdiglavede retter, uldprodukter samt homøopatiske produkter. Hvilket skue af dufte og farver og sikken et mylder af mennesker i alle aldre. Et eksempel på genbrug var salget af æg, der blev solgt i små flettede kurve af bambus, som folk også kom med fra tidligere og fik fyldt op med æg. Lima er en meget stor og spændende by med et kaotisk trafiksystem, som alligevel fungerer fordi befolkningen er venlig og imødekommende. Vi så museer om Perus og Inkaernes historie, og vi gik rundt i både den gamle bydel og flere nye bydele – en af dem ligger meget smukt helt ud til Stillehavet.

Rundrejsen i Peru startede med en bustur på 21 timer til Cuzco, der ligger i 3400 meters højde i den sydlige del af landet. Her blev vi nogle dage for at vænne os til højderne, og det var en rigtig god ide at tage den med ro i den tynde bjergluft. Det var også rigtig dejligt at følges med nogle, der var gode til spansk, da de lokale stort set ikke taler engelsk, så vi nød at kunne give ansvaret for kommunikation og spørgsmål til vores datter. Fra Cuzco tog vi bl.a. på en dagstur til Machu Picchu, der er en meget berømt inkaby, som ligger skjult på en bjergkam 2.057 meter over havet. Inkaerne tilbad solen og derfor blev alle deres byer bygget højt oppe for at være så nær solen som muligt. Det antages at byen blev bygget fra omkring år 1400, og at den var beboet indtil den spanske erobring i 1532. Det var en fantastisk oplevelse at se dette historiske sted og den utroligt smukke natur omkring ruinbyen. Også G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Økomarked i Lima

Thepapir til notater og indkøbssedler

meget inspirerende at høre hvordan inkaernes bygninger er bygget jordskælvssikre, og at de havde veludviklede metoder til at klimatilpasse afgrøder til det kolde bjergklima. Alpakaer, der er i familie med lamaer, græssede i hele området og gjorde oplevelsen endnu mere smuk. For at bevare naturen og ruinerne i området er besøgstallet begrænset, og endda lukket i en hel måned hvert år for at restaurere vandrestier i den Hellige Dal og ruinområdet. Vi tog også en dagstur rundt i Urubamba-dalen nord for Cuzco for bl.a. at besøge et dyreasyl for dyr, der havde været kommercielt udnyttet eller mishandlet, og som her kunne komme sig. Der var flere store kondorer, der er Perus nationalfugl, samt amazonpapegøjer, pumaer, alpakaer og lamaer. Rart at se at disse dyr fik en god behandling. Desuden besøgte vi Sydamerikas største marked med massevis af vævede stoffer i de mest fantastiske pangfarver, og fødevarer vi slet ikke kendte – G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

fx en frugt der hedder lucuma, men også mange kendte som mango og papaja. På vej rundt i dalen så vi marker med forskellige slags quinoa, som dyrkes i Andesbjergene, og vi så at forskellige landbrugsdyr ofte gik sammen - køer, grise, får og geder - i små flokke langs floder og grøftekanter. På vejen tilbage mod Lima tog vi nogle dage til oaselandsbyen Huacachina ved Stillehavet. Landsbyen er omgivet af høje sandklitter, som man bl.a. kunne sandboarde nedad. Både herfra og fra havnen i Lima tog vi på bådture ud for at se nogle af de fascinerende dyr, der lever på små klippeøer i Stillehavet. Vi så sæler, søløver, hvalrosser, pingviner samt myriader af pelikaner nyde godt af alle de småfisk, som stortrives i den kolde Humboldt havstrøm langs kysten. Det var en helt unik oplevelse, som Peru heldigvis også er opmærksom på at begrænse, så det rige dyreliv ikke forstyrres. I forhold til bæredygtighed valgte vi alle steder at rejse

Økomarked i Lima

med små lokale organisationer og rejseledere, at rejse rundt med busser og tog, og bo på små lokale guest houses. På den måde bliver fortjenesten på lokale hænder til fordel for lokalområdet. Der er i øvrigt mange økoturisme-tiltag i Peru, hvor fx lokale indianere leder vandreture i bjergene og man overnatter hos lokale bjergbønder. Det tager længere tid at rejse lokalt, men det opvejes af mange flere møder med lokale mennesker. Overalt i Peru var det meget lettere at få vegetarmad end det er i Danmark – selv på busturene - det var rigtig dejligt. I Cuzco var der flere 100 % økologiske restauranter, og efter vores mening er både det vegetariske og det økologiske vigtige aspekter af en bæredygtig livsstil.

Fakta om Peru Peru er Sydamerikas 3. største land, der både har tropisk, subtropisk og tempereret klima. Med sine 1.285.220 km2 er Peru 26 gange større end Danmark, og der bor næsten 28 millioner mennesker. Heraf bor 600.000 i Amazonas regnskov, 14 millioner i Andesbjergene og ca. 8 mio. i hovedstaden Lima. 54 % er rene indianere og 32 % mestitser (blanding af indianere og hvide) – dvs. at omkring 86 % er af indiansk afstamning, hvilket meget tydeligt ses i gadebilledet. Alle lærer spansk i skolen, men mange har deres indianske sprog som modersmål. De fleste indianere taler quechua og en mindre del aymara. Perus økonomi har været i væsentlig fremgang siden 2001 og er generelt mere stabil end nabolandenes. Men trods den positive økonomiske udvikling er Perus økonomi præget af stor ulighed, og mere end 44 procent af befolkningen lever fortsat under fattigdomsgrænsen.

P ia R athsach GoGreenCopenhagen

Grøn Julegave til københavnerne Jul er god mad, hygge og en stor portion ekstra forbrug, der både kan mærkes på pengepungen og på energiforbruget. Men julen behøver ikke at være den ultimative forbrugsfest, og for alle de forbrugere, der gerne vil handle med omtanke, bliver det nu nemmere at berige julen – og hverdagen efter den - med bæredygtige indkøb. Præcis en måned før juleaften lancerede GoGreenCopenhagen en webportal og mobilapplikation, der giver overblik over byens bæredygtige tilbud og sætter ekstra fokus på det grønne København. Portal og applikation er en videreudvikling af GoGreenCopenhagens bykort, der blev lanceret i sommeren 2011 og delt ud til omkring 50.000 entusiastiske forbrugere. En vej ud af junglen ”København har rigtig meget at byde på, men det er stadig en jungle at finde ud af, hvilke butikker, der rent faktisk sælger økologiske produkter eller har en grøn profil”, fortæller Line Bram Pedersen, en af initiativtagerne bag GoGreenCopenhagen.

Butikker med økologiske produkter, lækre grønne restauranter, delebilskon-

cepter, bybien, cityfarming og andre spændende initiativer. Det hele er synligt på GoGreenCopenhagens nye platforme, der på en inspirerende og brugervenlig facon fremviser byens grønne oplevelser, virksomheder og tiltag. ”På GoGreen portalen er alle virksomheder, der reelt arbejder med bæredygtighed, kategoriseret efter branche og bydel, så brugerne lynhurtigt kan få et overblik over mulighederne og handle derefter”, siger Line Bram Pedersen. Forbrugerne vil gerne ”Der er en omskiftning på vej, og vi ved fra flere undersøgelser, at forbrugerne gerne vil købe flere økologiske produkter eller støtte virksomheder, der arbejder på at minimere CO2 udslip. Men det kræver, at virksomhederne er til at finde”, siger Eva Diekmann, en anden initiativtager bag GoGreenCopenhagen, ” Ifølge en meningsmåling foretaget af De Samvirkende Købmænd, synes 63 % af forbrugere, at det er vigtigt, at varer er bæredygtige i forhold til miljø, mennesker og økonomi. Og tal fra Wonderful Copenhagen viser*, at også mange af byens turister gerne følger det grønne spor, men det kræver blandt andet, at det er synligt, let tilgængeligt

og overskueligt. Netop dét tilbyder GoGreen, hvad enten det er igennem det fysiske bykort, webportalen eller applikationen” fortæller Line Bram Pedersen. Over 100 steder at besøge København er på flere niveauer et mønstereksempel, og der er rigtig mange ildsjæle, som virkelig gør en indsats for at arbejde med bæredygtighed i deres virksomhed. At byen har ret meget at byde på beviser den store tilslutning GoGreenCopenhagen har opnået. Der er over 100 virksomheder under GoGreenparaplyen og forbrugerne kan søge efter både butikker, cafeer, restauranter, hoteller og ”grønne steder”. Kravet er, at virksomhederne er bæredygtige – og kan bevise, at de lever op til nogle specificerede krav. Sikkerhed for grønt valg Det er meget oppe i tiden at være socialt ansvarlig, men det er ikke alle virksomheder, der lever op til det, de siger. Det har skabt en vis skepsis hos forbrugerne, og derfor er greenwashing no-go hos GoGreenCopenhagen, der netop vil være en garant for det bæredygtige indkøb. Derfor opstiller GoGreenCopenhagen kriterier for, hvad virksomhederne skal G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

gøre for at være med. For at profilere sig under GoGreenkonceptet skal en virksomhed fokusere på mindst ét af de følgende tre områder. • Grønne produkter (minimum 60 % miljøcertificerede varer). • Fokus på reducering af miljøpåvirkning (f.eks. Svanemærket). • Støtte samfundet via salg af 60 % produkter med social certificering. Målet er også at udvikle kriterier til servicevirksomheder, så GoGreenCopenhagen kan blive det overordnede samlingspunkt for grøn udvikling i København og omegn. GoGreenCopenhagen er ikke en ny certificering, men lægger sig op ad de anerkendte mærkningers højeste overligger. Det holistiske syn Der findes allerede mange bæredygtige hjemmesider, så det er naturligt at spørge sig selv om der er plads til endnu en grøn portal. ”Ja” og svaret kommer prompte, for som initiativtager Eva Diekmann understreger, samler GoGreen ansvarlige virksomheder og oplevelser indenfor flere områder, så forbrugerne kun skal lede ét sted. GoGreen er ikke kun sat i verden for at skabe mersalg til butikkerne, men for at starte en grøn bevægelse, der skal ændre vores mindset.” ”Vi er blevet rigtig gode til at købe økologiske grøntsager og mælk, men bæredygtighed handler også om måden vi transporterer os rundt i byen på, om madspild, vandforbrug og noget så banalt som at bruge de ting op, vi køber, så spildproducenten falder. Helt enkelt handler bæredygtighed også om nøjsomhed og G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

udnytte de ting vi køber, og en af vores virksomheder har faktisk sparet 800.000 kr. på den konto. Så bæredygtighed kan betale sig på flere niveauer, og de budskaber skal ud til forbrugerne og virksomhederne”, slår Eva Diekmann fast. Bred opbakning GoGreenCopenhagen har inden lanceringen været forbi både kommunale og private instanser for at sikre, at der var hold i ideen og opbakning til konceptet. Samtidig var det vigtigt med en bred opbakning, der kan skabe konsensus også i erhvervslivet, så konceptet er bakket op af både Dansk Erhverv og Concito. Samtidig er både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune gået aktivt ind i at støtte konceptet. Et samlet grønt Danmark GoGreenCopenhagen er en del af GoGreenGlobe, der har et mål om at samle flere grønne byer under samme hat. Også Aarhus har sin egen portal, bykort og mobilapplikation og flere byer er på vej. ”Vi har en overordnet ambition om at hæve niveauet og fremme grøn udvikling ved at fremhæve rollemodellerne i byerne rundt om i landet. Målet er at skabe et netværk af bæredygtige virksomheder, som inspireres og motiveres af hinanden til at blive endnu bedre”, siger Martin Thim, initiativtager i GoGreenGlobe og en af mændene bag GoGreenAarhus, ”bykortet var første skridt, nu kommer portalen og applikationen og jo flere vi får samlet, desto større en forskel kan vi gøre. Og det er jo i sidste ende det, GoGreenCopenhagen handler om.”

Ny portal viser vejen til de bæredygtige virksomheder i København.

GoGreenCopenhagen er en del af GoGreenGlobe konceptet, der i dag omfatter byerne Aarhus og København. Målet er at samle flest mulige byer under denne paraply. GoGreenCopenhagen webportal og mobil applikationen havde premiere den 24. november. Bykortet, der er trykt på stenpapir (et cradle to cradle produkt) blev lanceret juni 2011 i 50.000 eksemplarer på både dansk og engelsk. GoGreenCopenhagen er etableret af økologisk landmand, turistfører Eva Diekmann og miljø- og oplevelses konsulent Line Bram Pedersen fra Green InSight og tekstforfatter, Pia Rathsach fra Contekst.

Kontakt

Pia Rathsach 40 52 81 81 Line Bram Pedersen 30 34 20 96 Eva Diekmann 26 23 09 94 GoGreenCopenhagen, Magstræde 12, 1204 Kbh. K info@gogreencopenhagen.dk Facebook.com/ gogreencopenhagen *) “Invisible Green – Green City Tourism”, rapport fra Wonderful Copenhagen, 2011. Til rådighed fra: www.wonderfulcopenhagen.dk /tal-og-tendenser/analyser/~/ media/WonderfulCopenhagen/ Common/Documents/ Invisible%20Green%20%20 Green%20City%20Tourism%20 %20FINALpdf.ashx

S usanne F riis P edersen R å d g i v e r, B i o f o r s k Ø k o l o g i s k , N o r g e

Blomster i køkkenhaven - ikke kun for syns skyld

Honningurt

Amarant

For kort tid siden var køkkenhaven – og blomsterne - på det højeste, men tiden nærmer sig, hvor det er tid til planlægning af næste sæson. Måske er der ligefrem nogle af blomsterfrøene, som skal anskaffes som julegaver til haveelskeren?

kan såes direkte og behøver blot lidt lugning og vand. Blomsterkarse / tallerkensmækker, Tropaeolum majus, er en nøjsom sommerblomst, som kan spises. Blomsterne har en skarp pebersmag, men frisk og sprød. Blomsterne

Prydhaven kan med god grund flytte ind i køkkenhaven. Variationen ude kan blive til mere variation på spisebordet. Vores madkultur er i dag centreret om fortrinsvis 20 planter, som dækker 90 % af vores vegetabilske føde, mens der på verdensplan er dokumenteret 20.000 spiselige planter. Her præsenteres nogle blomster, som bør have en (hæders)plads i køkkenhaven.

Spiselige etårige blomster

Spiselige blomster Først er der de spiselige etårige sommerblomster. Langt de fleste spiselige sommerblomster

Pralbønne

i gul, orange og rød lyser op i salatskålen. Den egner sig til dyrkning i krukker og ampler. De buskagtige sorter lukker hurtigt bare jordpletter. Sommerfuglekarse, Tropaeolum peregrinum, har mindre, mere frynsede og

Dansk navn

Latinsk navn

Hornviol

Viola cornuta

Stedmoderblomst Morgenfrue

Viola x witrockiana Calendula officinalis

Fløjlsblomst

Tagetes sp.

Solsikke (frø spises)

Helianthus sp.

Kamille

Gul okseøje

Kron-okseøje

Chamomilla recutita Chrysanthemum segetum Chrysanthemum coronarium

Kinesernellike

Dianthus chinensis

Rucola (blomst og blad)

Eruca sativa

Trompetkatost (blomst og blad)

Malope trifida

Ananassalvie (blomst og blad)

Salvia rutilans

Dusksalvie (blomst og blad)

Salvis viridis

spinkle blomster – i stil med en sommerfugl. Flot med gule sommerfugle op ad rød væg. Det er muligt at spise flere dele af grøntsagsplanterne, end vi oftest gør. Blomster fra squashplanter kan blive en delikatesse stegt i pandekagedej eller fyldt med krydret smøreost. Løgblomster kan også anvendes i køkkenet. De er mindre stærke i smagen end selve løget, men derimod mere farverige. Der er Allium-arter, som purløg, skovløg og kinesisk purløg, som man kan høste blomster af. De pynter i salatskålen. Hjulkrone, Borago officinalis, er en anden nøjsom plante med grokraft til mange steder. Unge blade og stængler kan spises. Det norske og svenske navn “agurkurt” fortæller lidt om, hvordan de smager. Blomsterne pynter på kage eller ost. Hjulkrone hører G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

hjemme ved krydderurterne, men er en uregerlig vækst, som spreder sig selv, som vinden blæser. Uønskede planter stikker ikke dybt og er nemt luget væk. Amarant, Amaranthus caudatus har en uanselig blomst, men en bemærkelsesværdig blomsterstand, der ligner en rævehale med mange små frø. Frøene kan bruges i brød - hele eller malet og de er glutenfri. Flerårige arter som Stolt

Fløjlsblomst er også nyttig nær kartofler, hvor nematoder regnes for nogle af de værste skadegørere. I tidlig sydamerikansk civilisation 2000 år tilbage har den været følgeplante til katoffel. Tagetes-artene har en stor variation fra småblomstrede, Tagetes minuta, citron- eller appelsinfarvede, som er fortrinlige tørret i te, til vanijlefarvede med store tunge hoveder, som må opbindes. Højden varierer fra 30 cm til 75

Hjulkrone

Morgenfrue

Henriks Gåsefod, Chenopodium bonus henricus og havemælde, Atriplex hortensis, minder lidt om amarant i vækst og brug. Alle tre har blade, der kan tilberedes som spinat. Blomsterstandene er tætte og tunge. Til skræk og advarsel Fløjlsblomst, Tagetes har en vis status i økologisk og biodynamisk dyrking. Den har en karakteristisk stærk duft, som holder løg- og gulerodsflue væk.

Planten indeholder furokumarin, hvilket kan give lysoverfølsomhed, hvis man får saften på huden. Rude bør ikke anvendes som krydderurt, da den kan skade leveren.

Morgenfrue, Calendula officinalis, har en blomst der kan forarbejdes til olie og creme. Den kan også anvendes rå i salat og kryddersmør med persille og hvidløg. Morgenfrue selvsår sig nemt.

Lokkende tiltrækning Blomster, der tiltrækker bestøvere eller nyttedyr, som er naturlige fjender til skadegørere, er også væsentlige at gøre plads til. Findes der honningurt, Phacelia sp., i haven, så findes der også blomsterfluer. Blomsterfluer er gode bestøvere og deres larver har stor appetit på bladlus. Almindelig honningurt bliver ca. 60 cm høj, klokkehonningurt er halvt så høj og mere dyb blå i farven. (Honningurt er også en god biplante og kan bruges som efterafgrøde, red.). Honningbier er andre nyttedyr – både i frugtpro-

Dansk navn

Latinsk navn

Blåkvast

Ageratum houstonianum

Studenternellike

Dianthus barbatus

Heliotrop

Heliotropium arborescens

Solsikke

Helianthus annuus

Enkeblomst

Scabiosa sp.

Jernurt

Verbena sp.

Reseda

Reseda sp.

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

duktion og med deres egen produktion af honning. Listen over biplanter er lang, men i tabellen her på siden er etårige blomster som måske passer ind i køkkenhaven. Blomster fra skærmplantefamilien, f. eks. vild gulerod, vild pastinak og kommen, befordrer nyttedyr ved æbledyrkning. Et bælte med skærmplanter og planter fra tabellen øverst på side 28 giver en robust biotop

Daglilje

cm. Tagetes kan passes ind som kantplante eller solitær i rækken og således blive mere eller mindre synlige. Tagetes lucida er flerårig, hvis temperaturen ikke kommer under – 5 ºC.

Etårige blomster til køkkenhaven

G R Ø N

Rude, Ruta graveolens, virker afskrækkende på katte og på nogen insekter. Tørret blev den før i tiden brugt til at lægge mellem tøj for at undgå møl. Den kan være nyttig ved roser og hindbær. Om vinteren visner den bort, men skyder igen fra rødderne, som det er vanskelig at blive kvit.

til flere organismer. Dertil kan tilføjes høje og pladskrævende arter som, slangehoved, perikum, natlys, gul sennep, stenkløver, regnfan, cikorie, kamille og kongelys. Da man helst skal have glæde af æbledyrkning mange år, er det værd at bruge lidt kræfter på at skabe et godt miljø for nyttedyrene også. Struktur med blomster Strukturen i haven er vigtig for at det føles indbydende til ophold og besøg i køkkenhaven. Plantetårne med ærter eller bønner udvalgte steder giver struktur i højden. Ærteblomster kan vokse side om side med almindelige ærter. Det bliver farverigt og duftende hele sæsonen. Prydbønne, Phaseolus coccineus, også kendt som pralbønne er på trods af navnet ikke blot til pryd,

Mauretansk katost

Blodkløver

men kan spises, hvis de koges, mens de er små. Hjelmbønne, Dolicos lablab, kan anvendes på samme vis eller i vinterhaven og i krukke. Stativer kan laves af bambuspinde, metal, stokke eller grene. Kantplanter som guldvalmue, Eschscholtzia californica eller øjeblomst, Nemophila sp. er lave vækster, som bierne kan lide. De såes direkte på voksestedet og må vandes jævnligt. Tusindfryd, Bellis perennis, med spiselige blomster, kan bruges på tilsvarende måde. Blandt flerårige lave kantplanter er der snepude, Iberis sempervirens. En biplante, som blomstrer tidlig på sæsonen. Daglilje, Hemerocallis sp., er en staude, som også kunne have en plads i køkkenhaven, hvor den kan stå flere år samme sted. I Asien spises blomsterskuddene. De har en lidt røget smag, der giver karakter til wok, suppe eller stuvning. Det er ikke alle katost-arter der kan spises, men på følgende tre gælder det unge blade og blomster rosenkatost, Malva alcea, muskatkatost, M. moschata og M. sylvestris. De tåler nedklipning midt på sæsonen, hvis man synes

Daglilje

Planter der er gavnlige omkring æbletræer Dansk navn

Latinsk navn

Røllike

Achilea sp.

Kornblomst

Centaurea cyanus

Knopurt

Centaurea dealbata

Blåhat

Knautia arvensis

Kællingetand

Lotus corniculatus

Limurt

Silene sp.

Humlesneglebælg

Medicago lupulina

Gul sennep

Sinapis alba

Flerårige planter med spiselige blomster Dansk navn

Latinsk navn

Lavendel

Lavendula augustifolia

Salvie

Salvia officinalis

Natlys

Oenothera tetragona

Anisisop

Agastache foeniculum

Hestemynte

Monarda didyma

Kløver

Trifolium sp.

Syre

Oxalis sp.

Katost

Malva sp.

bedst om at spise bladene. Efter et par år hænder det, at planten bliver for grov og modtagelig for rustsvamp. Derfor tilrådes at så på ny eller flytte planten til et nyt sted. Den er ganske robust i forhold til ukrudt og græsarter. Lykkekløver, Oxalis deppei, indeholder, som navnet hentyder til oxalsyre, men har spiselige blade og blomster,

som minder lidt om citron, mens knoldene mere leder tanken hen på golden delicious-æble. Knoldene kan koges. Blomsternes nærende virkning Arter fra ærteblomstfamilien fixerer nitrogen, kvælstof, som er planternes vigtigste næringsstof, fra luft til jord i samarbejde med en knoldbakterie. Kål er blandt de mest

nitrogenkrævende planter i køkkenhaven. Derfor bruger man i økologisk dyrkning at rotere planterne efter nitrogenbehov over et fireårigt sædskifte, hvor plantearten er tilbage på samme sted efter fire år. Året inden kåldyrkning er det godt med nitrogenfixerende planter fra ærteblomstfamilien. Lucerne, Medicago sativa, kan med fordel klippes ned to til tre gange på en sommer og tilføres komposten. Kløver, Trifolium-arter, findes i forskellig højde og farve. Lavt voksende kan anbefales under kålplanten. Kløveren vil desuden visuelt og med lugt forvirre kålsommerfugle, når den leder efter kål at lægge æg på. Blodkløver, Trifolium incarnatum, er en høj kløverart, som bier og sommerfugle synes om tilmed tager den sig godt ud i buketter. Den dækker hurtigt jorden og kan dermed begrænse ukrudtet. Såes den sent om sommeren kan den overvintre, som grønne rosetter. susanne.friis.pedersen@ bioforsk.no www.bioforsk.no/okologisk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

I lse F riis M adsen Næstformand Grøn Hverdag

Køkkenhavens vintersøvn

Så er min 40 m2 store køkkenhave puttet for vinteren. Efterårsgravet og dækket af alle bladene fra havens frugt- og andre træer. Endnu mangler dog et lag større grene fra beskæring af buskene. De skal holde bladene på plads i vinterstormene. Tilbage står den frosttålende grønkål og 2 rækker med plasticoverdækning,

henholdsvis den seneste afgrøde af ruccola og førsteårs persille. Den gamle har jeg taget frø af, inden den måtte lade livet.

Med denne enkle overdækning har jeg persille hele vinteren. Ruccolaen er et forsøg. I baggrunden ses et hjørne af kompostbeholderen.

Her ender alle bladene, når foråret kommer, og jeg atter skal i gang med at så og plante. Hermed en opfordring til alle, der har mulighed for det til at lave sig en lille, overkommelig køkkenhave. Den giver meget andet end salat og persille!

LARS MIKKELSEN Biodynamisk Forbrugersammenslutning

Agurkens Livsprøve Jeg var med til 75-års jubilæet for Biodynamisk Jordbrug. En dejlig dag. Jens-Otto Andersen holdt foredrag. Han fortalte blandt andet om to agurker han havde købt.

Den økologiske pakkede han ud, så den var helt fri af indpakningen. Opskæringen skete 11 dage tidligere. Begge havde stået ved 20 grader.

Den ene var økologisk og den anden konventionel fra Holland. Den første dyrket i jord. Den anden dyrket i rockwool og væske med 18-20 næringssalte.

Den økologiske havde regenereret snitsårene og hang fast sammen. Den første ville J-O ikke pakke ud. Han vidste, at den ville stinke – og falde fra hinanden.

J-O havde skåret hver agurk op i 14 bredde skiver og pakkede dem hver tæt ind i cellofan. J-O viftede med den konventionelle. Den var hel slatten og halvt opløst.

Det siger vel mere om kvalitetsforskelle end langstrakte videnskabelige forsøg? Det er et forsøg, som alle kan gentage 1000 gange og få samme resultat - vel hver gang.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

Sjælland

Albertslund Fugletur

Mandag den 26. december kl. 10.00 afholder Grøn Hverdag i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, den traditionelle julefugletur, fra Herstedhøje Naturcenter i Vestskoven. Vi går gennem skoven og ser på vinterens fugle og natur. Turen varer ca. 2 1/2time og efter turen er der åbent i naturcentret, hvor man kan købe varm kaffe, the etc. Turleder: Biolog Lars A. Clark

Herlev

Bæredygtighed, miljø, klima og lokalt ejerskab Mandag den 23. januar 2012, kl. 19.30. Hvilke barrierer og muligheder er der for en omstilling til en bæredygtig udvikling? Oplæg ved Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi og en af drivkræfterne bag Samsøs udbygning med vedvarende energi. Arrangeret af Herlev Miljøforening (Lone Fosdal). Sted: Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20. Fri entré.

Birkerød

Selvforsyning

Tirsdage, den 31. januar, 28. februar, 13. marts og 24. april kl.19. Kursus i dyrkning af egne fødevarer ved hortonom Linda Noack. Forløbet vil indeholde en systematisk gennemgang af spiselige haveplanter, vand, næring, jord, lys/skygge, varme/ kulde og økologiske værdier i haven. Information og tilmelding: Birkerød Fritidsskole, tlf. 4581 6574 eller Linda Noack, tlf. 2326 1388. Sted: Mantziusgården, Johan Mantzius Vej 5.

København

Generalforsamling

Torsdag den 23. februar 2012 kl. 18.30-20.00. Generalforsamling for Grøn Hverdag København ifølge vedtægterne. Sted: Karens

Hus, Bispebjerg Bakke 8. Kontakt: Jørgen Martinus, martinusmail@ gmail.com eller tlf. 2888 0252.

Campus, SDU, U46, Campusvej 55, Indgang C.

Roskilde

Jylland

Tirsdag den 10. januar kl. 19-22 holder Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn generalforsamling. Før generalforsamlingen foredrag om bæredygtighed i Danmark og Peru samt omtale og salg af vegetarkogebog. Efter generalforsamlingen et glas vin og lidt ost. Sted: Beboerhuset Duebrødre Kloster, Skt. Agnes Vej 2. Bus 607 mod Boserup fra stationen 18.41, stå af ved Trægården eller bus 603 mod Veddelev 18.35, stå af ved Dronning Emmas Vej, gå over gaden ind i Folkeparken ved stoppestedet overfor, til højre, så ser man bygningerne. Kontakt: Ilse Friis Madsen, ilse@ friis.mail.dk eller tlf. 4042 1939.

Horsens

Generalforsamling

Høng

Den selvforsynende have

Torsdag den 23. og 27. februar 2012, kl. 18.30. Underviser: Katrina Laursen. Skab en frodig og mangfoldig have, hvor man genanvender regnvand og /eller miljørigtigt afleder det. Udnyt planterne til at skabe en god jordstruktur og lav dine egne gødninger og bekæmpelsesmidler. Arrangeret af LOF Høng. Sted: Høng Skole, Rosenvænget 25. Tilmelding tlf. 5885 3093.

Fyn

Odense

Iskerneboringer i Grønland

Torsdag den 19. januar 2012, kl. 19. Iskerneboringer giver værdifuld viden om ændringer i Jordens klima, vulkanudbrud, storme og atmosfærens indhold af drivhusgasser igennem tusindsvis af år. Arrangeret af UNF Odense. Entré: gratis, unf medlemskab påkrævet, to halvår for 40 kr., kan købes på stedet. Sted: Odense

Grønne proteiner

Torsdag den 12. januar 2012, kl. 18. Proteiner skal der til, de er livsnødvendige! Vi tilbereder og smager på lækre og indbydende retter med linser, bønner og tofu. Proteiner får vi ofte fra kød, men her vil du lære, hvordan du kan anvende andre råvarer for at få proteiner. Du får ideer og brugbare tips, nyttige oplysninger og grundige ernæringsfakta, så du kan anvende råvarerne i enkle retter. Samtidig giver det nye smagsoplevelser! Underviser er kostkonsulent, Lise Andersen. Råvarer pr. pers. kr. 50,00. Kursusgebyr kr. 290,00. Sted: Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1. Tilmelding tlf. 2323 3711.

Esbjerg

Forbrug, energi og bæredygtighed

Onsdagene den 11. januar til den 22. februar 2012, 6 kursusdage kl. 16.15. Underviser: Ole Albertsen. Er der alternativer til vores nuværende energi- og ressourceforbrug - el, olie, varme, vand, transport, mad, dagligvareforbrug m.m.? Kan vi beskrive/anvise andre måder at forbruge på? Arrangeret af LOF Esbjerg. Sted: Daghøjskolen Sydvestjylland, Exnersgade 4, Esbjerg. Tilmelding: 5159 6651 eller 7342 1010.

Fredericia

Smag på Norden - det nye Nordiske køkken.

Mandag den 20. februar 2012, kl. 19-21. Tang, spelt, hel hvede, grønne spirer, rug-otto, rapsolie, fuldkorn, kål, skvalderkål, skovsyre, perlespelt og meget mere! Kom og smag de nordiske råvarer sammen med NordiskNaturligvis.

Vi indvier dig i Nordens spisekammer og giver dig klarhed over, hvad du kan bruge alle disse fantastiske råvarer til? Vi giver dig tips og tricks til selv at prøve hjemme i køkkenet. Elsebeth Palsgaard og Pernille Bigum fra NordiskNaturligvis laver mad og guider os igennem aftenen og de små smagsoplevelser. Tilmelding: 7502 2500 (Entré: 125,-) Tøjhuset, Gothersgade 34.

Ringkøbing

Frugtræbeskæringskursus

Fredag den 9. marts – søndag den 11. marts i Forundringens Have på Vestjyllands Højskole Skraldhedevej 8, Velling ved Ringkøbing. Pomolog Jan Bade er underviser. Jan kommer fra Tyskland og taler dansk (www.obstmanufaktur.com ). At beskære frugttræer er en gammel kulturarv. Hvis vi vil høste bordfrugt, dvs. store, søde og sunde frugter til at spise, er der brug for menneskets indgriben. Frugttræer har brug for beskæring og pleje. Kurset handler om at udnytte de naturlige vækstlove gennem vinterbeskæring af frugttræer på stærkt voksende rødder. Systemet kaldes ”Oeschbergschnitt”. Det kommer fra Schweiz og er en ca. 100 år gammel metode. Målet er, at høste sund og moden bordfrugt i alle træets dele. Kurset starter med teoretisk gennemgang af frugttræsbeskæring, derefter afprøves principperne på frugttræer i forskellige størrelser. Medbring gerne beskæringsværktøj. Der kan købes mad på Vestjyllands Højskole eller du kan medbringe madpakke. Der er mulighed for overnatning. Pris: Beskærekursus 18 timer 770 kr. pr. deltager. Tilmelding og oplysning om priser for kost og logi: tlf. 9675 3777 / 2344 9594 eller oeko@vestjyllandshojskole.dk. Tilmelding senest den 1. marts 2012.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

Aarhus Henriette S. Kristensen % 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com BORNHOLM Ernst Holz Hansen % 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk

HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 rita@noerregaard@hotmail.com

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

SLAGELSE Helene Dreyer % 22 45 15 14 hedr@zbc.dk

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk

FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20

Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg.

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet, repræsenterer Forbrugerrådet i Fiskeafgiftsfondens bestyrelse. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Klummeskribent i Roskilde Avis. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, suppleant for Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 1

Maskinel Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

ID-nr. 47416

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

www.gronhverdag.dk

Giv Grøn Hverdag som gave i 2012

Medlemskab 1 x 4 blade 250 kr. Abonnement 1 x 4 blade 200 kr. Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade 500 kr. Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade 1.000 kr. N o r w a y

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto