Grøn Hverdag 4 2012

grøn hverdag NR. 4 - DECEMBER 2012

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

INTEGRERET FORVALTNING AF VAND I ByER I ROSKILDE SKATER VI I REGNVANDSANLÆGGET BRUG DIT REGNVAND I HAVEN RANDZONER – EN BRIK I KAMPEN OM DET RENE VAND BRUGERBETALING FOR VANDLØB ER VEJEN FREM FØDEVAREFÆLLESKABET – MERE END BARE GRØNTSAGER ØKOLOGISK AKVAKULTUR DRØM STØDTE IND I VIRKELIGHED – BEGGE OVERLEVEDE VILD MED DET VILDE DANMARKS FØRSTE NATIONALPARK LIGGER I COSTA RICA

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål?

Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund.

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 Man LUKKET. Tir–ons 10-15. Tor – fre 10-17. Lør 10-15 Søn 10-15. Maj - September & 1. – 16. december

Grantoftegaard et økologisk landbrug Læs meredriver på: www.grantoftegaard.dk med dyrehold, naturpleje og markbrug.

Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by.

Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

                      

 UBEHANDLET

Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Dit valg!

Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

Bliv annoncør i Grøn Hverdag grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG stOr ståhej OM MikrOlån hOrMO r rMO nkeMi i eu parlaM parla entet

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

N o r w a y

ryk r yk tættere sa saMM MMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab b bæredy GtiG innOvatiOn

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

2

En nøddeknækker der vil noget ........ og utallige andre løsninger til den selvforsynende husholdning.

Besøg hjemmesiden for inspiraton.

Hygildvej 5, Hygild, DK-7361 Ejstrupholm, Danmark Tlf: 62 67 14 47 e-mail: info@hjemmeproduktion.dk Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Bliv MEDLEM og gør en forskel Vedrørende kontingentindbetaling: Kære medlem/abonnent Tak for din støtte til Grøn Hverdag i 2012.

Uden medlemmer og abonnenter havde forening og blad ikke stor berettigelse!

Vi vil derfor opfordre dig til snarest af egen drift at indbetale kontingent for 2013, hvilket vil spare sekretariatet for arbejde.

Husk medlemsnummer ved betaling.

Se kontonummer, gironummer og beløb på bagsiden.

Brug også gerne muligheden for at glæde en ven med et gavebevis på 1 års medlemskab eller abonnement.

På den måde støtter du yderligere op om Grøn Hverdags arbejde for et bæredygtigt miljø.

Kontakt sekretariatet omkring fremgangsmåden.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Bliv kontaktperson : Vi søger medlemmer i hele landet, der vil hjælpe med praktiske opgaver lejlighedsvis.

Kontakt sekretariatet for yderligere information.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6

Palle LindgaardJørgensen m. fl.

Integreret forvaltning af vand i byer

10

Gusta Clasen

8

Lise Hammershøj

I Roskilde skater vi i regnvandsanlægget

12

Leif Bach Jørgensen

N o r w a y

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik.

Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 5.000 stk.

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden.

Næste nummer udkommer primo marts 2013.

Redaktionel deadline: 28.01.2013 Forside foto: Ilse Friis Madsen, Roskilde Fjord

Brug dit regnvand i haven

15

Kjeld Hansen

Brugerbetaling for vandløb er vejen frem

19 23 24

Jørgen Martinus

Vandafledning ved Karens Hus NavN Julie NAVNESEN A. Swane

xxxxx xxxxxxxxx Vild med det vilde

28

Randzoner – en brik i kampen om det rene vand

16

Anna Gudlaugsdottir

Fødevarefælleskabet – mere end bare grøntsager

22

Villy J. Larsen

Økologisk akvakultur

26

Nina Halberstadt

Danmarks første nationalpark ligger i Costa Rica

NavN Dorte NAVNESEN Lykke Holm

Drøm stødte ind i xxxxx virkelighed xxxxxxxxx – begge overlevede

Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet udgivelsen af dette nummer af Grøn Hverdag med tema om vand.

3

LEDER

ILSE FRIIS MADSEN Næstformand i Grøn Hverdag

Vandet, livets kilde

Maglekilde Foto: IFM

og dets kredsløb på planeten jorden Havene dækker 70 % af jordens overflade. Det er enorme vandmasser og en verden, som langt fra er helt udforsket.

Alt levende er afhængigt af vand, alle levende organismer gennemstrømmes af vand.

Vi deler vandet op i saltvand, som findes i havene, og ferskvand, som findes i åer, floder og søer, i grundvand samt i is og gletchere.

Langt den største vandmængde findes i havene, idet ferskvand kun udgør 2,7 %.

Heraf er størstedelen bundet i grundvandsmagasiner, is og gletchere, så under 1 % deltager sammen med en mindre del af havvandet i det forunderlige kredsløb, der udgør den væsentligste forudsætning for livet på jorden.

4

Kredsløbets motor er solen, ægte vedvarende energi! Den holder gang i det uendelige vandkredsløb. Dens varme er

årsag til, at vand fordamper fra land- og havoverflader.

Vanddampene stiger til vejrs og danner skyer, som under visse betingelser giver nedbør.

havet, men det meste kommer frem til overfladen fra kilder eller som tilløb til søer og floder, hvorfra det igen kommer tilbage til havet.

Den største fordampning sker fra havets kæmpe overflade.

Havet modtager også den største mængde nedbør, men skyer transporteres af vinden ind over landmasserne, hvor de afgiver deres fugtighed afhængig af forskellige forhold.

Atmosfærens vandindhold udskiftes ca 40 gange om året.

Så der er fart på kredsløbet.

Men her som overalt på kloden griber mennesket ind i de naturlige mekanismer.

Dæmninger, omdirigering af floder, tørlægning af søer og vådområder kan ændre meget på et geografisk områdes naturlige balance og økosystemer. Desuden forurenes hele vores vandmiljø med miljøfremmede stoffer, som har en eller anden grad af giftighed. Og vandkredsløbet og havstrømmene sørger for, at intet sted på jorden forbliver uberørt.

På landjorden kan vandet danne floder, søer og sumpe, det kan sive ned i jorden eller fordampe. En del af det nedsivede vand optages af planter, hvorfra det igen afgives til luften som vanddamp, en anden del fortsætter sin nedsivning til grundvandet.

En del af vandet strømmer også igennem dyreverdenens organismer. En lille del af grundvandet når som en underjordisk strøm helt ud til

I Danmark bruger vi hovedsagelig grundvand som drikkevand. Og desværre ikke

alene som drikkevand, da grundvand dækker stort set hele vort vandforbrug. Med det stigende forbrug i husholdninger og produktion, hugger vi kraftigt ind på vore grundvandsreserver. Hertil kommer, at grundvandet forurenes med gift- og næringsstoffer fra vores intensive landbrugsdrift, og fra forurening fra trafik og industri. Dette imødegås ulykkeligvis ikke ved at udfase giftstofferne men ved at lukke de mest forurenede boringer og finde nye, endnu ikke forurenede grundvandsmagasiner. En politik, der i høj grad minder om en vis struds, der stikker hovedet i busken.

Hvor længe kan dette cirkus fortsætte?

Det står klart, at vi må stoppe forureningen af vores vandmiljø, og at vi må spare på grundvandet og bruge overfladevand til alt andet end konsum.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

BOGOMTALE

Bogomtale og opskrift

MAD MED GRAN Johanne S. Bjørndahl & Julie A. Swane Forlaget Vingefang 48 sider, hæftet Boghandel/Vingefangs netbutik 100 kr.

Indtil nu har du nok aldrig overvejet at spise dit juletræ (selv om en kendt julesang anbefaler det! Red.), naboens hæk eller firmaets juledekoration!

Det bliver der nu lavet om på…

MAD MED GRAN er til dig, der er nysgerrig og dig, der gerne vil prøve nyt.

Bogen er en øjenåbner for en simpel og overset skandinavisk smag.

Den lille bog indeholder kapitler om at sanke gran, om de forskellige nåletræer, deres skud og kogler samt spændende opskifter.

De fleste opskrifter i bogen bruger friske skud. Det er jo ikke lige årstiden nu, men her er en, som man kan gå direkte til med brug af nåle:

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Granmarineret svinemørbrad: Til 6 personer

1 svinemørbrad 15 kviste gran/fyr/lærk 1 citron(saft og skal) 3 fed hvidløg 1 dl olivenolie Salt og peber Puds mørbraden. Pil nålene af kvistene. Riv skallen af citronen og hak hvidløg fint. Rør olie, citronsaft og -skal, hvidløg og grannåle til en marinade og smag til med salt og peber. Smør mørbraden godt ind i marinaden og pak den ind i husholdningsfilm. Lad den trække på køl mindst 4 timer – gerne længere.

Mørbraden brunes på panden og steges færdig i ovn ved 200 grader i ca. 30 min. Lad kødet hvile lidt, inden du skærer det ud.

5

P alle L indgaard - J ørgensen og M iriam F eilberg , D H I K arsten A rnbjerg N ielsen , D T U M I L J Ø

Integreret forvaltning af vand

Øgede nedbørsmængder, forekomst af ekstremregn samt havvands- og grundvandsstigninger er nogle af de forventede konsekvenser af et ændret klima i Danmark. Aktørerne inden for miljø-, plan- og forsyningsområdet i Danmark er gennem de seneste år blevet opmærksomme på, at tilpasning til klimaændringerne ikke alene er et teknisk problem, men i lige så høj grad et spørgsmål om at etablere nødvendige lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle rammer for tilpasning.

DHI og DTU gennemfører i samarbejde med en række kommuner, vandselskaber og rådgivere et projekt under ”Vand i Byer”, som ser på udenlandske erfaringer med organisering, lovgivning og finansiering af forvaltningen af vand i byer og sammenholder dette med danske erfaringer.

Målet er at udarbejde en række anbefalinger, så dansk vandforvaltning bedre kan håndtere forventede klimaændringer - med speciel fokus på håndtering af ekstremregn. Nærværende artikel præsenterer et af de koncepter, som i de senere år er blevet anvendt i flere byer, nemlig integreret vandforvaltning, og giver eksempler på, hvordan en mere integreret forvaltning kan adressere problemer som ekstremnedbør.

6

Internationalt har vandsektoren altid været karakteriseret ved at have mange aktører og mange interessenter. De seneste 10-20 år er der kommet en stigende erkendelse af, at vand indgår i kredsløb, og at en sektoropdelt forvaltning, som følger traditionelle administrative grænser og ikke afstrømningsområder, og hvor hver sektor optimerer egne mål, ikke nødvendigvis giver den bedste vandforvaltning.

Vand – mangel og oversvømmelse Erkendelsen er kommet i forbindelse med, at flere lande oplever mangel på vand og/ eller oversvømmelser. Tørke begrænser de økonomiske aktiviteter i samfundet, og oversvømmelser medfører store udgifter til skader. En FNanalyse, som blev præsenteret ved Rio+20 konferencen i år, viser, at integreret forvaltning af vand på nationalt plan og i afstrømningsområder har etableret sig globalt som den mest anvendte tilgang til vandforvaltning. Mange lande har én institution, som koordinerer vandområdet, samt en række institutioner, som koordinerer samarbejdet og forvaltningen af vandet inden for landets væsentlige afstrømningsområder. EU’s vandrammedirektiv og udarbejdelsen af vandhandlingsplaner er et eksempel på en sådan udvikling - fra opdelte sektordirektiver til et direktiv, som integrerer vandforvaltning.

Verdens store byer arbejder med at finde de bedste tekniske og forvaltningsmæssige løsninger på klimaudfordringer, og særligt ekstremregn volder problemer. Mange byer har allerede oplevet oversvømmelser og skader som dem, København oplevede ved skybruddet den 2. juli 2011.

Det er erkendt, at dette som oftest ikke kan løses med den eksisterende infrastruktur, og at der er brug for at etablere nye samarbejder på tværs af eksisterende administrative ansvarsområder omkring finansiering og gennemførelse af klimatilpasningsaktiviteter.

Internationale løsninger Der er en række fællestræk i de forvaltningsmæssige løsninger, som der arbejdes med internationalt:

• Vand forvaltes som en

samlet resurse i dets hydrologiske kredsløb under hensyntagen til såvel

De lande, som har stærke koordineringsmekanismer i vandsektoren på nationalt niveau på tværs af ministerier, og som også har institutioner for forvaltningen af vandet i afstrømningsområder, har også i stigende grad etableret koordinerende institutioner og koordineringsmekanismer for forvaltning af vand i byer.

Det er den sammenhængende planlægning af anvendelsen og håndteringen af vandresursen fra nationalt niveau via afstrømningsområde til lokalt niveau og koordinering mellem lovgivning, strategier og planer samt finansiering af disse på alle niveauer og etablering af de nødvendige værktøjer til at understøtte dette, som ofte benævnes som integreret vandforvaltning.

Oversvømmelse fra Lyngbyvejen

kvantitet som kvalitet.

• Byernes forvaltning af vandet koordineres med forvaltningen af den samlede vandresurse i et afstrømningsområde.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

DHI, en forsknings- og rådgivningsvirksomhed med speciale i vand.

www.dhi.dk

DTU, Danmarks Tekniske Universitet

www.env.dtu.dk

i byer

• Der skabes rammer for en

bedre koordinering af den fysiske planlægning i byer og vandplanlægningen i byerne.

• Byernes naturelementer (søer, åer osv.) inddrages som elementer i den samlede

København 2010

proces, opbevaring, transport, genanvendelse og afledning af vand på samme måde som den tekniske infrastruktur.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

• Ansvaret for forvaltning

placeres på det laveste passende administrative niveau – så tæt på de aktuelle forvaltningsbehov som muligt set i lyset af den viden og kapacitet, der findes.

• Forvaltningen baserer sig på principper som: vand har en økonomisk værdi og skal forvaltes derefter; den, som skaber problemet, bør som udgangspunkt også være ansvarlig for at betale for løsningen af problemet; løsningerne skal ikke kun tilgodese økonomiske forhold, men også miljømæssige og sociale aspekter.

• Typisk er det en kommune, en bydel, et vandselskab eller den institution, der også har ansvar for afstrømningsområdet, hvori byen ligger, som har det koordinerende ansvar.

• Internationalt ses dog mange forvaltningsmodeller såsom 1) etablering af en enkelt institution, som har det overordnede ansvar for at forvalte vandet; 2) identifikation af risikozoner og etablering af forvaltning i byområder med samme risikobillede; 3) etablering af brede netværk med mange offentlige og private sektor partnere koordineret af en enkelt institution. Generelt er erfaringen, at det er vigtigt, at der er en institution, som sikrer, at der sker en koordinering mellem de forskellige aktører. Karakteren af denne institution har mindre betydning.

Den stigende forekomst af ekstrem nedbør i Danmark har givet anledning til iværksættelse af en lang række projekter for at reducere effekterne af disse (boksen viser et udvalg af dem). Disse lokale projekter indeholder flere af de elementer af integreret vandforvaltning, der er nævnt ovenfor. I projektet Vand i Byer analyserer vi styrker og svagheder ved denne integrerede tilgang. Vi ser på de organisatoriske, lovgivningsmæssige og finansielle aspekter af disse projekter og barrierer for en mere integreret tilgang.

Herigennem vil vi diskutere, om klimatilpasning skal baseres på løsning af enkeltprojekter, eller om udfordringerne i Danmark er så store, at vi skal iværksætte de nødvendige ændringer af de lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle rammer, som kan fremme en mere integreret forvaltning af vandet i Danmark.

Projektets resultater kan løbende følges på: www.vandibyer.dk, hvor man også kan se en oversigt over den internationale litteratur på området. Projektet vil være færdigt i slutningen af 2012.

Se også www.klimatilpasning.dk www.laridanmark.dk www.kl.dk, ’Et robust Danmark – Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser’ Artiklen er tidligere bragt i ’dansk Vand’ juni 2012

Danske eksempler Lyngby-Tårbæk Afledning af regnvand i åbent løb Middelfart Brug af en sø til afledning af regnvand i et område med særlige drikkevandsinteresser Greve Forsyning Oversvømmelse af parker, marker og åbne områder ved skybrud Fredensborg Udvidelse af vandløb for at rumme øget regnmængde Københavns Kommune Håndtering af regnvand på overfladen, afkobling af tagvand og udledning gennem kanaler eller anden separat kloakering Ikast – Brande Anlæg af åbne bassiner til løsning af problem med manglende kapacitet til regnvandsafledning. Disse anvendes samtidig til rekreative formål Aalborg Separatkloakering i lavtliggende område til afhjælpning af problemer med oversvømmelse ved ekstrem regn Aarhus Frilægning af Aarhus Å og sikring af lokalt badevand kræver en forbedret rensning af spildevand, ikke mindst ved voldsom regn

7

L ise H ammershøj Kommunikationsansvarlig , Musicon-sekretariatet, Roskilde Kommune

I Roskilde skater vi i regnvands Rabalderparken er indviet

Jordens frugtbarhed

Landets miljøminister, Ida Auken, indviede parken med ordene: ”Jeg er stolt over at bo i et land, hvor man tænker kreativt, som I har gjort”. Senere testede ministeren selv betonkanalerne af!

Oversvømmede veje og kældre har sat klimaforandringerne på dagsordenen, og det bliver sjældent forbundet med noget godt. Men i Roskilde har det resulteret i et nytænkende, prisbelønnet projekt, et regnvandsanlæg ved navn Rabalder Parken.

I mange kommuner har skybrud udfordret kloaksystemet de seneste år – også Roskilde har været udsat for massive oversvømmelser. Der er i dag enighed om, at klimaforandringerne er en realitet, og landets kommuner er tvunget til i højere grad at fokusere på, hvordan de hindrer oversvømmede veje, huse og bydele. I Roskilde er svaret blandt andet overfladisk regnvandsafledning, og det

8

har senest resulteret i en af verdens første og største kombinerede regnvandsanlæg og aktivitetsparker med bl.a. skaterfaciliteter, trampoliner og fitness-redskaber.

Tidligere industriområde Musiconområdet i Roskilde skal udbygges over de næste 15 år til en kreativ bydel med boliger, virksomheder, butikker, boliger, koncertsteder, caféer og ikke mindst Danmarks kommende rockmuseum. Der er planer om 650 boliger og 2.000 nye arbejdspladser. Allerede i dag er der liv i området, som huser omkring 35 virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Sidste år var der flere end 70 events i bydelen.

Skaterne skal ikke frygte våde tæer. Forventningen er, at alle tre bassiner kun vil være helt fyldt hvert tiende år. Foto fra indvielsen som skete i varmt solskin med mange tilskuere.

Da det skulle besluttes, hvordan regnvand på Musicon skulle håndteres, var der en række grunde til at vælge, at al regnvandet skulle løbe over jorden i stedet for at havne i kloakken. For det første var der et politisk ønske om at bruge vandet som et kreativt element. For det andet var det afgørende med et fleksibelt system, der ville være robust overfor klimaforandringer. Og for det tredje skulle der graves mindst muligt, fordi jorden på Musicon er forurenet efter et tidligere liv som både losseplads og betonvarefabrik.

Den tekniske del Regnvandsanlægget på 40.000 m2² består af et 445 meter langt kanalforløb, der

munder ud i et regnvandsbassin. Når regnvandet falder på veje og tage, føres det via kanalerne ned til bassinet, der er opdelt i tre mindre bassiner: Søen, Bowlen og Engen. De tømmes ved hjælp af en pumpe, som får vandet ud i det omkringliggende kloaksystem og efterfølgende ud i Roskilde Fjord. Populært sagt opbevares vandet i regnvandsbassinet i stedet for at havne i folks kældre. Men nu er der ikke skybrud hver dag, og derfor var det afgørende at finde ud, hvordan vi kunne bruge regnvandsanlægget, når det ikke regner.

Samarbejde Både skatere, dansere, musikere, kunstnere i bydelen G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Det tre-delte bassin består af Søen: Et bassin der er permanent fyldt med vand Engen: Et bassin med engblomster og græs, som kun fyldes når det regner meget Bowlen: Et bassin udført i beton. Dette bassin vil kun sjældent blive vandfyldt og kun efter meget langvarig regn.

sanlægget

Når det regner, løber vandet fra kanalerne ned af vandtrappen, men når vejret er godt, er det et hyggespot for parkens besøgende. Vandtrappen er designet af GHB Landskab.

samt beboere bosat i områdets ungdomsboliger har bidraget med forslag. Umiddelbart lyder det ikke oplagt at skate i regnvandskanaler eller bassiner, men idéen stammer fra USA, hvor skatere i mange år har kørt i udtørrede flodlejer, der snor sig gennem landskabet, ligesom de også har brugt tomme swimmingspools.

For at optimere oplevelsen er dele af anlægget udført i beton. Det har krævet hjælp fra amerikanske betonkonstruktører, der blev fløjet til landet for at løse opgaven.

Parken er ikke kun for folk på hjul. Langs den ene del af vandkanalen løber en sti med trampoliner, gynge, hængekøjer og fitnessredskaber, mens G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

der ved bakkerne er grillpladser og siddepladser. Den store vandtrappe leder regnvandet flot ned til regnvandssøen, der også er et hænge-ud-sted.

Roskildes børn og unge har taget godt imod parken, som siden åbningen i august har været et tilløbsstykke.

På parkens facebook-side fik området følgende kommentar fra en skater: ”Fuck, en sprød park”! Det tager vi som en kompliment!

FAKTA OM RABALDER PARKEN • Parken er på 40.000 m2² • Det tre-delte regnvandsbassin kan i alt rumme 23.000 m3³ vand = 10 svømmehaller • Der er 445 meter vandkanal – heraf 110 meter i beton til skate • Roskilde Forsyning og Roskilde Kommune har samarbejdet om projektet • Den tekniske del koster 25 mio. kr. Den rekreative parkdel koster 10 mio. kr.

• Støttet af Lokale-og Anlægsfonden, Foreningen Roskilde Festival, Unicon Beton og Nordea Fonden www.musicon.dk/rabalderparken

9

G u sta C lasen Kommunikationsmedarbejder i Haveselskabet

Jette og Jørgen Badstues nyanlagte regnbed tegner en fin oval i græsplænen.

Her blomstrer de limegule løvefod, og til næste år vil de mange af de andre planter i bedet stå i fuldt flor med blomster i violette, blå og gule farver. Foto: Kaare Smith.

Morgenstjernestar er en dekorativ og lidt usædvanlig halvgræs, der kan klare forholdene i regnbedet.

Foto: Kaare Smith.

Brug dit regnvand i haven Kampagnen ”Ditregnvand” skal få danskerne til at bruge regnvandet i deres haver, i stedet for at hælde det rene og nyttige regnvand i kloakken. Haveselskabet står bag kampagnen.

haveejerne i løsningen, siger Haveselskabets direktør, Charlotte Garby.

sammen om at udvikle intelligente regnvandsløsninger.

Jordens frugtbarhed De senere års problemer med oversvømmede veje og huse viser tydeligt, at vi har en udfordring med at håndtere de stigende mængder af regnvand, som er en følge af de globale klimaforandringer. Det har mange danskere allerede mærket. Enten kommer der for meget regnvand på én gang, eller også bliver der tørke, fordi der falder for lidt.

- Det er vi nødt til at leve med, men det betyder ikke, at vi skal finde os i oversvømmelser og kloakker, der løber over. Med kampagnen ”ditRegnvand” sætter Haveselskabet nu gang i en landsdækkende debat om, hvordan vi kan gøre regnvandet til en ressource og slippe for oversvømmelser.

Det skal ske ved at inddrage

10

Haveejerne kan gøre en forskel For Charlotte Garby er det dog vigtigt at pointere, at haveejerne hverken kan eller skal løse problemet alene.

- Haveejerne kan i mange tilfælde opsamle hverdagsregnen fra tagene og bruge vandet i haverne, men det er urealistisk, at de selv på deres egen grund skal håndtere de enorme mængder regn, der falder ved skybrud, hvor himlen åbner for sluserne og på kort tid sender mange tusinde liter regn ud over haven. I disse ekstreme tilfælde skal regnvandet ledes hen til steder, hvor det ikke gør skade, siger Haveselskabets direktør.

Ifølge projektleder Dan Gabriel Jensen er det unikke ved Haveselskabets kampagne netop, at den har fokus på at få kommuner, forsyning og haveejere til at arbejde

- Målet med projektet er at ændre den traditionelle håndtering af regnvand, hvor vandet ledes i kloakken. For når haveejere, kommuner og forsyninger samarbejder, får vi bedre løsninger og billigere håndtering af både hverdagsregnen og ved de voldsomme skybrud, fastslår Dan Gabriel Jensen.

Allerød og Middelfart viser vejen For at demonstrere de praktiske regnvandsløsninger i haver og på offentlige arealer har Haveselskabet indgået et samarbejde med Allerød og Middelfart kommuner og forsyninger.

- I to udvalgte områder i Allerød og Middelfart vil Haveselskabet sammen med haveejere, kommune og forsyning vise gode og smukke løsninger på fornuftig og sikker håndtering af regnvand

på overfladen i haver, veje og grønne områder. De erfaringer, vi gør os, kan bruges i hele landet, og vil pege på, hvordan man griber de nye udfordringer an, til gavn for samfundet og ikke mindst til glæde for haveejerne, siger Dan Gabriel Jensen fra Haveselskabet.

Miljøministeren bakker op Miljøminister Ida Auken (SF) bakker op om Haveselskabets kampagne: - Der er 1,4 millioner haveejere i Danmark, så hvis rigtig mange af dem gør noget for at klimatilpasse, hjælper vi hinanden med at løse et fælles problem. Derfor er jeg rigtig glad for, at Haveselskabet gør en stor indsats for at sikre, at alle bidrager, og jeg hilser kampagnen ”ditRegnvand” meget velkommen, siger miljøministeren.

Brug regnvandet i et frodigt regnbed Jette og Jørgen Badstue fra Lindevang i Brøndby Strand er allerede i fuld gang. De G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Jette og Jørgen Badstue i deres regnbed. Foto: Kaare Smith.

har anlagt et smukt regnbed med violette, blå og gule blomster i deres baghave, og sparer derved kloakken for en masse regnvand.

og Brøndby Kommune har gennemført, og hvor Ann Lilja fra Haveselskabet i samarbejde med Lærke Kit Nielsen har været havefaglige konsulenter.

Regnvand gør haven frodig Landskabsarkitekt Ann Lilja fra Haveselskabet har tegnet regnbedet, der ligger et sted i haven, hvor der før var græsplæne.

Planter der tåler regn og tørke - Et regnbed kræver særlige planter, der kan tåle at stå i vand, når det regner meget, og som samtidig kan tåle længere tørkeperioder, fortæller landskabsarkitekt Ann Lilja fra Haveselskabet.

- I dette tilfælde er regnbedet udformet som en oval forsænkning i plænen, som vandet fra taget ledes hen til via en rende, når det regner. Fra bedet siver vandet videre ned i jorden i løbet af et par dage.

I Jette og Jørgens bed har vi plantet bedet til med stauder, som vil blomstre en stor del af sommeren, men et regnbed kan også blot være en forsænkning i græsplænen, fortæller Ann Lilja fra Haveselskabet.

Jette og Jørgen Badstues regnbed er blevet til som en del af et større projekt, som Brøndby Kloakforsyning G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Til Jette og Jørgen Badstues bed har hun valgt den markante halvgræs morgenstjernestar, der har en karakteristisk stjerneformet top. Midt i bedet skaber hamphjortetrøst højde med sine lyserøde blomsterstande, og sammen med duehoved og kattehale danner den en violet skala i sensommeren. Som bund i bedet er der plantet storkenæb, løvefod og engnellikerod, og som markante lyse farveklatter spreder den gule daglilje sine blomster ud i løbet af sommeren.

Ved at opsamle regnvandet, som lander på husets tag, og bruge det i haven kan man som haveejer få en frodigere og grønnere have, og samtidig bidrage til at løse problemerne med oversvømmelser og overbelastede kloakker. Foto: Jesper Corfitzen.

Plads til regnvandet fra taget Jette og Jørgen Badstues regnbed kan rumme regnvandet fra deres hustag. Husets tagrende er blevet bøjet forneden, så regnvandet kan finde vej ned i den lyse betonrende og frem til bedet. Her siver det langsomt ned i jorden og videre ned til grundvandet. På den måde spares kloakken for en stor del af det regnvand, der falder på Jette og Jørgen Badstues grund.

Fakta om Haveselskabets kampagne Haveselskabets kampagne ”ditRegnvand” skal inspirere borgerne til at opsamle og bruge regnvandet i haverne for at undgå oversvømmelser og trængsel i kloakkerne.

Regnvandet skal ikke i kloakken.

Det gode danske regnvand er en ressource, som skal beholdes i haverne, der hvor det falder, til glæde og gavn. Og ved skybrud skal vandet ledes hen, hvor det ikke gør skade.

Kampagnen ”ditRegnvand” er en del af Haveselskabets 4-årige udviklingsprojekt ”Intelligent brug af regnvand”, som er støttet af VILLUMFONDEN med 9,8 mio. kr. Projektet gennemføres sammen med rådgivervirksomheden Niras og haveejere, kommuner og forsyninger i Allerød og Middelfart.

Haveselskabet er en landsdækkende almennyttig forening med cirka 40.000 medlemmer. Læs mere om Haveselskabet på www.haveselskabet.dk.

Du kan læse om regnbede og andre regnvandsløsninger på www.ditregnvand.dk.

Kontakt Gusta Clasen, tlf. 4527 1108, gc@haveselskabet.dk.

11

L eif B ach J ørgensen Landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd

Randzoner – en brik i kampen om det rene vand Min nabo, Evald, færdedes som dreng i 60’erne ofte langs Susåen med sin fiskestang. Han fortæller, at der stort set var kreaturer på græs langs hele åen – nogle steder var græsbæltet et par hundrede meter bredt, andre steder smallere – alt efter ådalens udformning og jordbunden. ”Det var fornuftigt landmandskab – mange steder har jorden alligevel ikke megen værdi til dyrkning, for den kan ikke holde på næringsstofferne”, siger Evald. Samtidig konstaterer han, at der i dag opdyrkes næsten helt ned til åløbet, og at næsten ingen dyr er på græs mere.

Strid om randzoneloven I disse dage står arealerne langs vandløbene højt på den politiske dagsorden. Hver dag hører vi landmænd påberåbe sig den sunde fornuft: I stedet for randzoneloven vil de have en regulering, der virker mere målrettet og effektivt.

Men hvis det for 50 år siden var mest fornuftigt at lade jorden ligge i græs til afgræsning langs åen, hvorfor er det så ikke fornuftigt i dag at tage bræmmer ud, så der ikke dyrkes helt ned til åen?

Svaret er, jordbunden langs vandløbene er meget varieret ift. jordtype, hældning, m.m.

Visse steder vil randzo-

12

nerne være helt rigtige. Men andre steder vil de kun have en begrænset effekt for udledning af næringsstoffer. Derfor mener mange landmænd, at vi må vente, til der er udviklet præcise videnskabelige værktøjer til udpegning af de mest belastede arealer, så vi opnår den bedste virkning.

Og det er langt fra første gang, at landbruget prøver at trække tiden ud: Landbruget på afveje Struktur- og teknologiudviklingen i landbruget gik forrygende stærkt fra 50’erne og frem.

Masser af ny jord blev indvundet ved dræning og tørlægning af søer og fjorde. Der kom et stort input i form af foder og kunstgødning, med omfattende negative effekter for natur, klima og vandmiljø. Først midt i 80’erne fik man for alvor øjnene op for katastrofen – selv om det stadig kun var toppen af isbjerget, man så med bl.a. de døde hummere i det sydlige Kattegat. Gennem de efterfølgende årtier har skiftende regeringer arbejdet for renere vand i vore vandløb, søer, fjorde og åbne farvande. Indsatsen foregik hurtigt og effektivt for byernes og industriernes spildevand – men en halvering af landbrugets udledninger blev først nået med udløbet

af Vandmiljøplan II i 2003. Her blev det samtidigt klart, at en halvering på ingen måde var tilstrækkelig: Tilstanden i vore vådområder, selv ude i havområderne, var fortsat langt fra tilfredsstillende. Beregninger viste, at landbruget skulle reducere tabet af kvælstof med yderligere op mod 40 %.

Tallene siger noget om, hvor galt det har været fat: Først en halvering, og derefter 40 % af resten – det vil sige at kvælstoftabet i landbruget midt i 80’erne har været mere end tre gange højere end vandmiljøet har kunnet bære.

Frivillige randzoner?

Randzonerne er ikke noget nyt begreb i vandmiljøplanlægningen. I 2003, som en del af Vandmiljøplan III, indgik landbruget en aftale med den daværende regering om, at erhvervet frivilligt skulle udlægge 50.000 ha randzoner.

Meget fornuftigt, for landmændene kender jordernes beskaffenhed og ved hvilke jorder, der har ringe dyrkningsværdi og er mest belastende for vandmiljøet. Her havde landbruget selv chancen for en målrettet og yderst virkningsfuld indsats, oven i købet med kompensation for udtagning af jorderne – i det store

hele en løsning lig det, som landbruget efterspørger i dag.

Men hvad skete der? Ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i 2008 var der kun udlagt 700 ha randzoner!

Trods flere forsøg på en opstramning efter 2003 er det ikke lykkedes at få landmændene med på en frivillig ordning.

Stærke målsætninger i EU’s Vandplaner I år 2000 kom EU på banen med Vandrammedirektivet, som fremlagde en målsætning om ”en god økologisk tilstand” i alle vandområder.

Tidsplanen var klar: De første vandplaner skulle i høring i 2008 og de færdige vandplaner offentliggøres i 2009. Fristen for opfyldelse af målene er i 2015, en frist som ifølge teksten kun kan fraviges under særlige omstændigheder.

Hvor Danmark førhen gik som den gode elev i klassen på miljøområdet, er vi nu et af få lande, som endnu ikke er færdige med udformningen af de første vandplaner. Først i 2009 kom miljøminister Troels Lund Poulsen med sit oplæg til ”Grøn Vækst” og herunder det første oplæg til Vand- og Naturplaner.

Målet for Vandplanerne var en reduktion i kvælstofudledningen på 19.000 tons kvælstof/ år. 9.000 tons ved generelle

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

virkemidler, som virker ens alle steder i landet – som f.eks. den generelle udlægning af 10-meter-bræmmer langs vandløb. Og 10.000 tons ved en mere målrettet indsats på de mest sårbare arealer, der hvor fjordene og vandområderne er mest belastede og der hvor tabet af næringsstoffer er størst.

Landbruget havde en stor del af ansvaret for, at den målrettede del af planerne blev taget af bordet, således at 1. generation af vandplaner kun opererer med en reduktion på 9.000 tons kvælstof fra generelle virkemidler, mens den målrettede indsats blev henlagt til et tværministerielt udvalg, Kvælstofudvalget, under ledelse af Finansministeriet.

Kvælstofudvalget har arbejdet siden 2009, men er fortsat ikke kommet med løsninger for, hvorledes de yderligere 10.000 G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

tons fra Grøn Vækst kan fjernes.

Sandsynligvis vil man først tage fat om udfordringen med de næste 10.000 tons kvælstof i den næste generation af vandplaner fra 2015 – altså stærkt imod hensigten i tidsplanen for Vandrammedirektivet.

Danmark ligger på kanten af et sagsanlæg fra EU for nølen med implementering af Vandrammedirektivet, så der er ingen vej uden om, at der skal gang i processen nu og her.

Hvad skal der til?

Det Økologiske Råd fremlagde i 2009 en vision for, hvorledes vi på en gang kan opfylde kravene i Vandrammedirektivet, standse nedgangen i biodiversitet og reducere landbrugets klimaeffekt markant*. Vores arbejde viste, at behovet for reduktion i kvælstofudledningen ligger oppe omkring 25-30.000 tons

per år. Der er mange årsagssammenhænge som betyder, at der er gode muligheder for at finde løsningsmuligheder med en høj grad af synergi, således at problemerne kan løses under ét. Det mest effektfulde virkemiddel er udtagning eller ekstensivering af sårbare jorder.

Det kan typisk være ådale og andre lavbundsarealer, men det kan også være højbundsarealer, f.eks. over følsomme drikkevandsforekomster.

Scenariet indeholder ekstensivering af over 400.000 ha landbrugsjord – svarende til ca. det dobbelte af de braklagte arealer for få år tilbage.

Udledningen af næringsstoffer skal begrænses ved en udbredt brug af flerårige afgrøder, som langt bedre kan holde på næring og kulstof, og tilførslen af gødning skal reduceres. I praksis kan det løses på flere

måder. Arealer kan udlægges med vedvarende græs, som efterfølgende skal afgræsses, eller der skal tages slet til foder eller til biogas. Hvor det ikke strider meget mod landskabelige interesser, kan der tilplantes med energiafgrøder. Endelig kan jorden fortsat dyrkes efter en lav-input strategi med en stor andel af flerårige kløvergræsmarker og et begrænset husdyrhold, således at landbrugene stort set vil være selvforsynende med foder og gødning. Et EU-projekt kaldet BERAS har beregnet, at en sådan driftsform (i projektet kaldet ERA) vil kunne halvere tabet af næringsstoffer ift. konventionel drift**.

Analyserne forud for Grøn Vækst viste, at omkring 75 % af behovet for reduktion af kvælstofudledningen lå i områder omkring Limfjorden, i

13

Engareal ved Valsølille Sø – Foto: Leif Bach Jørgensen

Sydøstjylland ud mod Lillebælt samt ved Smålandsfarvandet (se kort). En målrettet indsats indebærer altså, at det er i disse områder, at der primært er behov for ophør af den intensive driftsform. Det er dermed også klart, at alle landmænd ikke rammes ens. En målrettet indsats betyder, at indsatsen vil ramme visse landmænd hårdt, mens andre stort set går fri.

Med hjælp fra EU’s landbrugspolitik?

Under det danske formandskab i EU kæmpede Mette Gjerskov for at gøre det muligt at målrette en del af landbrugsstøtten til permanent udtagning af større sammenhængende og sårbare arealer. Tanken er, at en del af landbrugsstøtten anvendes som en engangsydelse til at kompensere for, at landbrugsdriften permanent må ændres radikalt i de berørte områder. Pengene kan tilvejebringes ved en generel nedsættelse af den direkte støtte. Dermed er de landmænd på de robuste jorder, som stort set slipper for yderligere generel

14

regulering, med til at betale til de landmænd, som sidder på de sårbare jorder. Dette kan blive et nyt og meget virksomt instrument, som giver størst mulig effekt for pengene.

Der er altså brug for, at en større del af de penge, som gives direkte til landmændene via landbrugsstøtten, overføres til miljøstøtten under landdistriktsmidlerne. Således at skatteydernes bidrag til landbrugsproduktionen i øget grad vil komme alle til gode.

Landbruget skal ikke kun producere fødevarer, men skal også være natur- og landskabsforvaltere, og de har en vigtig rolle at spille i forhold til at stabilisere klimaet og skaffe rent drikkevand og overfladevand. Landbruget skal ikke øge produktionen, hvis det sker på bekostning af natur og miljø.

Kampen om EU-milliarderne til landbrugsstøtten og fordelingen af støtten står på i disse måneder. Umiddelbart ser det sort ud for en grøn reform af landbrugspolitikken, men der kan stadig skabes mulighed for, at lande med regeringer

med grønne ambitioner som den danske får mulighed for frivilligt at lægge støtten om til en langt mere målrettet indsats for natur og miljø.

Randzonerne er første brik Det klinger hult, når landbruget retter skytset mod randzoneloven. Det er korrekt, at Randzoneloven ikke virker optimalt, men det er den mest fornuftige vej at gå for Fødevareminister Mette Gjerskov, når landbruget således selv af flere omgange har spændt ben for de mere målrettede løsninger, som regeringen har forsøgt at sætte i værk.

Randzonerne er første skridt i retning mod renere vand.

Det kan klart også gøres mere målrettet. Det vil ske i Vandplanerne, når kommunerne har data til at gøre dette.

Måske får Evalds børnebørn igen mulighed for at komme ud med fiskestængerne? *) Scenariet kan ses på Det Økologiske Råds hjemmeside:

www.ecocouncil.dk under Landbrug og Vand.

Hovedrapport: Miljøintegration i EU’s landbrugspolitik, Leif Bach Jørgensen, Christian Ege, Knud Vilby, Gunver Bennekou, Jette Hagensen, Klaus Bonnerup, Det Økologiske Råd januar 2009.

Kortfattet præsentation af scenariet: Et bæredygtigt landbrug i 2020 – Sådan tilgodeses klima, natur, vand og ulande, Leif Bach Jørgensen, Knud Viby og Christian Ege Jørgensen. **) EU-projektet BERAS Implementation har deltagelse fra alle lande i Østersøregionen.

Der sættes fokus på at udvikle et økologisk landbrugskoncept baseret på lokale kredsløb og lokal afsætning. Projektets mål er at bidrage til at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet – med særligt fokus på havmiljøet i Østersøen.

Se projektets hjemmeside www.beras.eu. Der er udpeget tre sjællandske gårde som demonstrationsbrug for ERA – Økologisk Kredsløbs Landbrug – se www.ecocouncil.dk.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

K jeld H ansen Gårdejer og forfatter

Enkelte kommuner vedligeholder stadig deres vandløb efter en skematisk model, der kun opfylder det ene hensyn i vandløbslovens formålsparagraf, nemlig bortskaffelse af drænog regnvand hurtigst muligt. Miljøforholdene blæser man højt og flot på. Billedet er fra efteråret 2011 og er taget i en østdansk kommune. (Høje Taastrup) Foto: Kjeld Hansen

Brugerbetaling for vandløb er vejen frem En lille gruppe aggressive jordejere har lanceret en hetzkampagne mod kommunernes teknik- og miljøchefer, som spammes med uforskammede mails. Embedsmændene beskyldes for at være ansvarlige for de seneste års større skybrud.

Samtidig kræver de protesterende jordejere, at kommunerne straks investerer millioner af skatteyderkroner i kanalisering af alle vandløb.

Også politikerne forsøger man at intimidere. Visse landboforeninger truer kommunalpolitikere med sagsanlæg, hvis ikke de sørger for at få regnvandet væk fra markerne. Og flere advokatfirmaer står parat til at hjælpe med at omsætte truslerne i givtige økonomiske forlig.

I stedet for at forhandle om fremtidens vandhusholdning spiller de aggressive landmænd et farligt spil, der kan ramme hele landbruget som en økonomisk boomerang.

Ganske naivt tror de, at kommunalpolitikerne lader sig intimidere af deres store traktorer, grovkornede pressemeddelelser og spammails i hundredvis. Men sådan spiller klaveret ikke i G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

et demokrati. Alt tyder på, at landmændene kommer til at affinde sig med vandmasserne.

Oveni købet vil jordejerne selv med stor sandsynlighed få en del af regningen for vedligeholdelse og klimatilpasning af fremtidens vandløb.

Ulovlige ”hold kæft”-penge Klimaændringerne og protestlandbrugets klagekampagner har ganske effektivt rettet opmærksomheden mod de kommunale vandløbsadministrationer, men nok så afgørende har de meget store ekstraudgifter været, som de seneste års oversvømmelser har påført kommunerne.

Imidlertid disponerer hverken stat eller kommuner over de milliardbeløb, der skulle investeres for at tilfredsstille de højtråbende landmænd.

Hertil kommer en stigende faglig erkendelse af, at mange byers vandproblemer i høj grad skabes af netop landmændene.

Problemerne med oversvømmelser i byerne fjernes ikke ved at grave åer og bække dybere og bredere samt fjerne planter og sten. Tværtimod får den slags indgreb vandmasserne

til hurtigere og med større voldsomhed at ramme de byer, der ligger nedstrøms for landbrugsarealerne.

Fagligt og økonomisk set står det klart, at det vil gælde om at holde på vandet i de øvre dele af vandløbene, så byerne går fri.

Historisk set er det ingen grundlovssikret rettighed, at jordejere kan forlange kommunale garantier mod oversvømmelser, ej heller økonomisk kompensation når uheldet rammer. Indtil 1963 betalte jordejerne selv alle udgifter vedrørende vandløbene.

Den uheldige praksis med at tilbyde kompensation for oversvømmelser til de mest aggressive jordejere er af nyere dato, men i det seneste år har visse erstatningsadvokater og landboforeninger specialiseret sig i at opnå den form for forgyldte forlig.

Juridisk set er ”hold-kæft”penge til højtråbende grupper i strid med kommunalfuldmagten. Hverken borgmester, udvalgsformænd eller den samlede kommunalbestyrelse kan lovligt ”tildele ydelser til enkeltpersoner eller grupper

af enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier”.

Hvis kommunen mener, at den har vedligeholdt sine vandløb efter reglerne, så skal den henvise de protesterende til at gå rettens vej.

Så enkel er proceduren.

Fremtidens vandløbsindsats trænger til et grundigt kvalitetstjek, hvor man ud fra saglige og økonomiske vurderinger gennemgår den service, der ydes fra kommunal side.

Herunder vil finansieringen selvfølgelig blive revurderet, så der etableres et direkte forhold mellem serviceniveau og brugerbetaling.

Alle må betale Hidtil har forbrugere, industri og håndværk samt detailhandlen betalt for vandløbenes vedligeholdelse.

Kun landbrugets jordejere har kørt på frihjul, trods de store udslip af drænvand til vandløbene. Nu går den næppe længere. Fremover kommer melodien til at hedde brugerbetaling, og her kommer landbrugserhvervet til at bære sin del af udgifterne.

15

A nna G u dla u gsdottir Cand mag. i russisk sprog og kultur

Fødevarefælleskabet – mere end bare grøntsager Københavns Fødevarefællesskab fejrede i slutningen af august måned i år sin tre års fødselsdag i Byhaverne på Nørrebro, som er udsprunget af Fødevarefællesskabet.

Fødselaren har, i løbet af sin korte alder, gjort sig godt bemærket hos københavnerne.

Mange kender dog stadig ikke til Fødevarefællesskabet og de fordele, man kan opnå ved at blive medlem og være med til at støtte det lokale fødevaresystem.

Fødevarefællesskabet blev etableret i 2008 med inspiration af Park Slope Food Coop i New York, som har eksisteret i snart 40 år og tæller over 15.000 medlemmer.

Fødevarefællesskabet bestod oprindeligt af en lille gruppe på omkring 15 personer, og i 2009 blev de første grøntsagsposer hentet hjem. I 2010 talte Fødevarefællesskabets medlemmer omkring 500 og i dag er medlemstallet af den støt voksende indkøbsforening over 4500. Hver uge kommer

16

nye medlemmer til, og varesortimentet er også vokset. I dag er det ikke kun økologiske grøntsager, men også frugt, mel, æg, brød, kaffe, frugtmost og lejlighedsvis fisk og kød, man kan købe i de lokale butikker, som hver onsdag springer op i 11 forskellige afdelinger rundt omkring i København.

Interessen for at leve grønt og økologisk er dog ikke begrænset til hovedstaden. I Århus, Odense, Bornholm, Lejre, Tisvilde og Trekroner er der også oprettet Fødevarefællesskabsforeninger med inspiration fra den københavnske model.

Fødevarefællesskabet i Århus har eksisteret siden 2011, mens foreningen i Trekroner er den nyeste med bare to måneder på bagen.

Fællesskab med mere Fødevarefællesskabets virke går kort sagt ud på at købe økologiske og biodynamiske råvarer fra lokale avlere og sælge det til foreningens medlemmer til en rimelig pris.

Al administration, indkøb, transport, og videresalg i de lokale afdelinger varetages af medlemmerne på frivillig basis.

Dette er med til at sikre en lav pris på varerne for medlemmerne, mens avlerne er sikret en ordentlig pris. Hvert medlem – eller rettere medlemshusstand – forpligter sig til at tage en vagt på 2-3 timer om måneden, så foreningen holdes kørende og medlemmerne kan få deres grøntsager.

Hvis ikke vagterne bliver dækket, er der ingen grøntsager. Det er derfor afgørende, at medlemmerne forstår, at det er et forpligtende fællesskab, hvor alle har et ansvar.

Der er mange måder at deltage på. Man kan tage en af de typiske pakke-, salgs- eller oprydningsvagter, bage kage eller lave lækre smagsprøver af ugens grøntsager til de andre medlemmer. Det giver lidt inspiration til hvordan man bruger årstidens grøntsager, og masser af hygge, når medlemmerne kommer og henter deres poser. Det er altså ikke en sur pligt at tage sin

vagt i Fødevarefællesskabet.

For mange er det et hyggeligt afbræk fra kontorjobbet, studiet eller den daglige rutine. Her kan man møde nye mennesker, få lidt jord under neglene og en kop kaffe til.

Fødevarefællesskabet byder ikke kun på grøntsager, men er også en mulighed for at udvide sit netværk, engagere sig i sit lokalområde eller få et lille indblik i fødevarernes vej fra jord til bord. Som medlem kan man deltage i udflugter til økologiske gårde og se med egne øjne, hvor alt det gode og grønne kommer fra. Man kan også deltage i fester eller være med til at arrangere dem, komme til foredrag, musikaftener, dukketeater, byhavevandringer; alt, hvad fantasien og de frivillige medlemmer kan finde på!

Hvis man ønsker at engagere sig i den administrative del af Fødevarefællesskabet, er det også en god måde at styrke sine færdigheder, få lidt på CV’et og måske stikke lidt ud i mængden, når drømmejobbet

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Brugere af Fødevarefællesskabet i Nordvest, en af de 11 afdelinger i København en sommeronsdag i Karens Have

skal søges. Som medlem kan man være med til at påvirke og udvikle Fødevarefællesskabet og samtidig styrke egne færdigheder. I virkeligheden er der ingen grænser – det er værd at huske på, at denne efterhånden ganske store forening opstod som en idé hos en enkelt person, og er vokset til sin nuværende størrelse og betydning i frivillige hænder.

Der er ingen, der tjener penge på Fødevarefællesskabet – foreningen er medlemsejet, medlemsdrevet og medlemsstyret. Alle større beslutninger om Fødevarefællesskabets drift bliver truffet ved konsensus på medlemsmøder, mens de lokale afdelinger i høj grad kan tilrettelægge egen drift efter lokale behov.

Grønne udfordringer på menuen Grøntsagshandlen fungerer således, at medlemmerne bestiller deres pose af grønt til 100 kr. en uge i forvejen.

Først i den uge, hvor man skal hente posen, får man at vide, hvad der er i den. Det kan være

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

alt fra spidskål og rødbeder til chili og hindbær, men en ting er sikker: det er frisk og lækkert, lige hevet op af jorden eller ned af busken af en lokal avler, og det er helt frit for sprøjtemidler og pesticider. Det føles unægtelig lidt tættere på naturen, at der stadig er jord og blade på grøntsagerne, når man får dem.

Når det bliver onsdag, og man henter sin pose, er det en spændende udfordring at lave mad af råvarer, som man måske aldrig har set før. De sidste mange år er importen af fødevarer steget, og vi er blevet vant til at spise udenlandske råvarer. Samtidigt er mange danske råvarer rykket ud af synsfeltet og dermed hukommelsen. Hvem har f.eks. set bladbeder, roer, eller friske hestebønner i supermarkedet?

Ved at være medlem i Fødevarefællesskabet får du mulighed for at udvide din kulinariske horisont og sætte kreativiteten i sving med sunde og dejlige grøntsager, som ikke

er blevet fragtet tværs over kloden med tilhørende forurening. Indholdet i de ugentlige grøntsagsleveringer er dog ikke helt uden for medlemmernes indflydelse. Tværtimod arbejder Fødevarefællesskabet tæt sammen med de økologiske leverandører om hvilke råvarer som ønskes leveret. Ved hver bestilling får avlerne en tilbagemelding om kvaliteten på sidste uges varer og om der var noget, der var særlig populært hos brugerne.

Det sæsonbetingede udvalg minder én også om naturens egen årsrytme og gør, at man sætter endnu mere pris på de dyrebare, saftige jordbær og sommerens sprøde salater, når de endelig dukker op.

Hvis man lader ugens menu tage udgangspunkt i grøntsagsposen bliver det samtidigt en god måde at reducere madspild på. Det tvinger én til at tænke uden for de faste rammer i madlavningen. F.eks. smager glaskål fremragende i små tern i spagetti bolognese, bladbeder kan snildt bruges

i grøntsagssuppe såvel som pasta med fløde og røget laks, og knoldselleri-fritter fra ovnen smager hamrende lækkert. Man kommer måske i tanker om alle de gryn, ris og bønner, der egentlig bare ligger og samler støv i skabet, som nemt kan blive til grøntsagsrisotto, rustik linsesuppe med grøntsager, eller indgå i en herlig simreret med rodfrugter og økologisk lam – som det også er muligt at bestille direkte fra lammeavleren i Suså, hvis man er medlem af Fødevarefællesskabet. Og hvis man står helt på bar bund med alle de fremmede danske grøntsager, kan man altid finde opskrifter til ugens råvarer på Fødevarefællesskabets hjemmeside. Brugerne deler nemlig meget gerne opskrifter med hinanden.

Bæredygtig forretning Københavns Fødevarefællesskab handler fortrinsvis med sjællandske avlere for at formindske transporttiden og derved CO2-udledning.

Det sikrer knasende friske

17

Medlem serverer smagsprøver af retter på indholdet af ugens grøntsagspose.

Fortovet ved Karens Hus er bredt, så medlemmerne har plads til at parkere

grøntsager, er med til at støtte det lokale økologiske landbrug og værner om dyrkningen af traditionelle danske grøntsager og kendskabet til disse. Fødevarefællesskabet gør også en indsats for at hjælpe konventionelle avlere til at omlægge til økologi, da en af hindringerne for avlerne kan være selve omlægningsperioden, hvor de ikke endnu har fået Ø-certificeringen, og derfor ikke kan sælge deres produkter som økologiske. Der køber Fødevarefællesskabet gerne varer fra avlerne til en lidt højere pris end de konventionelle grøntsager, men altid under forudsætning af, at de økologiske avlere ikke kan levere tilstrækkeligt med grøntsager i den uge. Medlemmerne får naturligvis besked om hvis der bliver købt grøntsager fra

18

omlæggere. På den måde er Fødevarefællesskabet med til at støtte udbredelsen af økologisk landbrug.

Samtidig lægges der stor vægt på bæredygtighed i Fødevarefællesskabet.

Grøntsagerne bliver pakket i slidstærke stofposer af økologisk Fair Trade-bomuld, og der sigtes altid mod at bruge så lidt plastikemballage som muligt, og æg bliver solgt i genbrugs-æggebakker, som medlemmerne selv tager med.

Sidste uges grøntsager sælges ofte til billig pris for at reducere madspild, og transport af grøntsagerne ud til de lokale afdelinger planlægges så der udledes mindst muligt CO2.

Fordelene ved at blive medlem af Fødevarefællesskabet er således mange. Som medlem

får du ikke kun billige og lækre grøntsager. Du får også et fedt fællesskab i dit eget kvarter, nye erfaringer og måske nye venner, og så er du med til at værne om den danske natur, biodiversitet og grundvand. Der er meget at vinde men intet at tabe – både for dig og miljøet.

www.aoff.dk Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab

www.kbhff.dk info@kbff.dk

www.kbhff.dk/2012/10/nytfodevarefaellesskab-i-roskilde TØFF – Trekroner Økologiske Fødevarefællesskab

www.odenseff.dk Odense Fødevarefællesskab www.bøff.dk BØFF – Bornholms Økologiske Fødevarefællesskab

Grøn Hverdag Københavns generalforsamling er i Karens Hus torsdag den 14. februar 2013 Grøn Hverdags landsgeneralforsamling er i Fredericia søndag den 17. marts 2013 Læs mere på side 30 og www.gronhverdag.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

J ørgen M artin u s Formand i Grøn Hverdag

Vandafledning ved Karens Hus Grøn Hverdags sekretariat ligger i en bygning fra 1913. Dengang var skybrud af en størrelse, som vi har oplevet de sidste par år ikke så almindelige. Den 2. juli 2011 blev hele bydele i København sat under vand, og i husets kælder stod vandet knæhøjt om morgenen søndag den 3. juli. En klam opdagelse for brugerne af huset, men vi gik ufortrødent i gang med at bære vandet op i spande og fjerne løsøret. Efter et par timer var vand og mudder igen væk.

En del vand var kommet gennem et gulvafløb, og en del ad kældertrappen fra haven. Terrænet skråner mod husets nordøstside, hvor kældertrappen ligger. Regnvandet følger muren langs trappen og fortsætter mod husmuren, og når der er meget vand ned ad kældertrappen.

For at lede vandet uden om trappen har husets handyman (som er autoriseret gas- og vandmester) gravet en rende langs husmuren frem til et bed, der ligger lavere. Det har vi planer om at ændre til et regnbed. Som forholdene er nu, kan det vand, der ikke synker i jorden fortsætte ned ad Bispebjerg indtil det ender på jernbaneterrænet i Lersøen.

Rendens bund er betonstøbt og i siderne ligger betonfliser. Vi afventer med spænding, hvor effektivt renden kan lede vand, når næste monsterregn kommer.

Undgå at få stjålet din identitet på nettet Læs de ti råd om, hvordan du sikrer dig mod, at kriminelle stjæler din identitet på Grøn Hverdags hjemmeside www.gronhverdag.dk Foto: Jørgen Martinus G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

19

V ill y J . L arsen Dansk Akvakultur

Økologisk akvakultur

Danske opdrættere af økologiske fisk og skaldyr er klar til at levere I 1997 tog Fødevareministeriet, Dansk Akvakultur samt en række erhvervs- og miljøorganisationer de første spadestik til etablering af et egentlig dansk regelsæt for økologisk akvakultur i Danmark.

Siden da er det danske regelsæt blevet afløst af en tilsvarende EU-forordning for akvakultur, og 6 danske ferskvandsdambrug, 1 havbrug og 2 linemuslingeanlæg er blevet omlagt til økologisk produktion. Yderligere 10 anlæg er i gang med omlægning.

Dermed er Danmark lige så stille blevet blandt top-5 i EU af nationer med økologisk opdræt af fisk og skaldyr – og top-3 i EU for produktion af økologiske opdrætsørreder. Danske opdrættere af økologiske fisk og skaldyr er dermed klar med råvarer til storkøkkener med ønsker om mere økologi.

Det anslås at op mod 1 million tons akvakulturprodukter i dag produceres efter økologiske regler på globalt plan – og Danmark er på forkant til fordel for fiskene, for naturen og for dig!

De færreste danske forbrugere gør sig klart om de fisk, de spiser til daglig, er vilde fisk fra havet eller opdrætsfisk fra dambrug og havbrug. Faktisk

20

er det ikke unormalt, at over 50 % af de fisk der serveres i de danske storkøkkener er opdrætsfisk. Det skyldes ikke mindst laksens succes på de danske middagsborde som en velsmagende fisk med stabile kvaliteter, god tilgængelighed, stabile leverancer, og så den kendsgerning, at laksen er utrolig anvendelig og håndterbar i et køkken. Der er tale om en stor flot fisk, der let kan tilberedes uden risiko for ben i maden. Tilsvarende kvaliteter findes også hos de danske ørreder,– og så er de ofte billigere end laksen, og produceret lokalt.

På verdensplan er forbruget af opdrættede fisk og skaldyr støt stigende. Dette skyldes bl.a., at fangstudbyttet fra havenes vilde fiskebestande i bedste fald kun er stabile - og i værste faldende, mens verdens behov for fødevarer er stigende i takt med befolkningens tilvækst på kloden.

Problemer med vilde fisk Havenes vilde fiskebestande udnyttes nu i en grad, så der mange steder finder en decideret overfisknings sted.

Ifølge Greenpeace er 75 % af havenes vilde fiskebestande direkte truet af overfiskning, hvorfor opdræt af fisk og

skaldyr er en oplagt løsning på problemet med at skaffe tilstrækkelige mængder af fisk og skaldyr til dækning af forbrugernes behov. Årtiers forurening af verdens have har desuden bevirket, at mange af verdenshavenes fisk har et kritisk indhold af forskellige miljøgifte - herunder dioxin, PCB, kviksølv etc. Når Fødevarestyrelsen anbefaler danskerne at spise fisk, er det derfor med begrænsning af de anbefalede mængder ud fra devisen: Det er sundt at spise fisk – men det er ikke sundt at spise for mange, hvis fiskenes indhold af dioxin er højere end ønskeligt. Eksempler: Der er forbud mod salg af store laks fra Østersøen til konsum i EU fordi undersøgelser har vist, at EU’s grænseværdier for dioxin i disse fisk er overskredet.

Forbrugere, der ønsker at spise mere end 300 gram fisk/uge anbefales at spise magre fisk og opdrætsfisk. Børn under 3 år anbefales max at spise 25 gram vild rovfisk om måneden etc.

Fordele ved økologiske fisk Hvorfor er der så mindre dioxin i fisk fra opdræt, når disse fisk ofte endda er blandt de fede fisk med højere indhold af omega-3-fedtsyrer? Svaret er, at danske fiskemelsfabrikker

for år tilbage blev pålagt at etablere dioxinfiltre i produktionsanlæggene, så fiskemel og -olie fra disse fabrikker kunne overholde EU’s krav til max. dioxinindhold i de resulterende produkter.

Da renset fiskemel og -olie anvendes i det fiskefoder, som de danske opdrætsfisk fodres med, er der derfor langt mindre indhold af dioxin i opdrætsfiskene til fordel for forbrugerne.

Siden 1997 er der gjort et stort arbejde blandt danske opdrættere af fisk og skaldyr for at etablere en produktion af økologiske opdrætsfisk og skaldyr. De økologiske fisk og skaldyr oplever stor fokus i udlandet. På de seneste års Biofach-messer i Tyskland har man oplevet en klar stigning i fokus på produkter med økologiske fisk og skaldyr.

På messen i fjor deltog en række stande med økologiske fisk og skaldyr fra flere europæiske lande, ligesom der blev etableret et egentligt fiskemarked med økologiske opdrætsfisk og skaldyr.

Udbud Tyskerne er vilde med økologiske fisk og skaldyr! Det samme er forbrugerne i Schweiz, Østrig, Italien, UK og Sverige. I G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Økologiske foreller fra Todbøl Dambrug, Fiskehuset i Thisted

Tyskland findes derfor også et hav af produkter med økologiske fisk og skaldyr – eksempelvis: Fersk og røget økologisk laks, fersk og røget økologisk ørredfilet, økologiske fisk og skaldyr på dåse etc. Af eksempler på økologiske opdrætsfisk og skaldyr, som forhandles i detailbutikker og hos de fiskegrossister, som leverer til de tyske storkøkkener findes: Økologisk laks, ørred, karper, seabass (havaborre), seabream (havbrasen), tilapia, østers blåmuslinger, rejer og tang mv.

Hovedparten af de økologiske laks importeres til Tyskland fra Irland, Skotland, Shetlandsøerne og Norge. De økologiske ørreder produceres dels af tyskerne selv, men en ikke ubetydelig del af de økologiske ørreder som afsættes i Tyskland importeres også dertil fra danske økologiske dambrug.

I 2012 forventes således op mod 350 tons ørreder (ab dambrug) solgt til tyske forbrugere. Det svarer til ca.

1 million ørreder, der eksporteres fra danske økologiske ferskvandsdambrug i 2012!

I Fødevareministeriets Økologiske Handlingsplan 2020 findes der nu konkrete indsatsområder for økologiske G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Økologiske rejer fra Costa Rica - forhandles i danske detailbutikker

fisk og skaldyr. Af rapporten fremgår det således, at ”Regeringen ønsker at øge eksportmulighederne for økologiske fisk og skaldyr samt at øge eksponeringen af økologiske fisk og skaldyr over for de danske forbrugere”.

storkøkkener mulighed for at kunne opnå det økologiske spisemærke i bronze, sølv eller guld, hvis man opnår et råvareindkøb på mindst 30, 60 eller 90 % af den totale mængde af indkøbte råvarer til køkkenet målt i kr. eller kg.

Det danske marked for økologiske fisk og skaldyr er så småt ved at gøre tyskerne kunsten efter. Mere end 100 danske restauranter har i dag økologiske fisk og skaldyr på menuen, og salget af økologiske produkter med økologiske fisk og skaldyr i detailbutikkerne er støt stigende. Én af barriererne for et øget salg har i de seneste år uden tvivl været det forholdsvis beskedne produktudvalg af økologiske fisk og skaldyr i detailhandlen, men i takt med, at udbuddet af økologisk fisk og skaldyr - og produkter dermed stiger, stiger afsætningen af og kendskabet til produkter med økologiske fisk og skaldyr også i Danmark.

Indkøb af økologiske gulerødder til disse storkøkkener tæller plus på indkøbet af økologiske råvarer, mens indkøbet af konventionelle gulerødder trækker fra i det økologiske regnskab.

Spisemærkerne En anden barriere for udvikling i afsætningen af økologiske fisk og skaldyr i Danmark har været specialreglerne omkring den tilladte anvendelse af vildt og vilde fisk i regelsættet for det økologiske spisemærke.

Dette regelsæt giver danske

I reglerne har det indtil nu været sådan, at nogle få produktgrupper har haft en særstatus, idet anvendelsen af ikke-økologisk godkendt vildt, vilde fisk, salt og vand har kunnet ske i storkøkkener med det økologiske spisemærke uden konsekvens for køkkenets økologiprocent, da de ikke indgik i økologiregnskabet.

Konsekvenserne af disse regler har været, at en række restauranter og storkøkkener med det økologiske spisemærke tilsyneladende er gået målrettet efter ikke at indkøbe økologiske fisk - og økologisk kød for den sags skyld. Man har således kunnet se menukort fra restauranter med eksempelvis det økologiske spisemærke i sølv eller guld, hvor en flerhed

af retterne har været med vildt og vilde fisk – altså ikkeøkologiske råvarer. En praksis der nærmer sig forbrugervildledning i betænkelig grad.

Udover den umiddelbare vildledning, som sådanne regler medfører overfor forbrugerne, har disse regler konkret haft store barrieremæssige konsekvenser for afsætningen af økologiske fisk og skaldyr i Danmark. For når vilde fisk uden økologiske regelsæt eller økologisk kontrol frit kan anvendes på de økologiske restauranter, – ja, så har man ligefrem kunnet opleve både grossister og indkøbere, som blankt har afvist interesse for økologiske fisk og skaldyr med argumenter som: ”For lille udbud af økologiske fisk og skaldyr”, ”for dyre økologiske fisk og skaldyr” etc.

Det interessante er, at afsætningen af økologiske fisk og skaldyr samtidig har

været støt stigende til danske restauranter og storkøkkener uden det økologiske spisemærke. Således har der i 2012 været økologiske fisk og/eller skaldyr at finde på menukortene hos over 100 danske restauranter uden det økologiske spisemærke.

21

Økologiske linemuslinger fra Villerslev Skaldyr i Thy

Økologisk havørred fra Bisserup Havbrug

Der arbejdes nu konkret med en såkaldt servicejustering af omtalte regler for det økologiske spisemærke. Meget tyder på at reglerne nu ændres, så vilde fisk ikke længere vil være undtaget råvareregnskabet under det økologiske spisemærke. Sker det, vil det økologiske spisemærke kunne blive et uvurderligt lokomotiv for afsætningen af økologiske fisk og skaldyr til de danske forbrugere og udbuddet af forskellige arter af økologiske fisk og skaldyr samt forskellige produkter med disse, må forventes at blive kraftigt stigende, som det har været tilfældet i andre europæiske lande med hang til økologi. Til fordel for fiskene, naturen og for dig!

22

Fiskefars fra Hanegal

Fisk kan være økologiske!

EU’s forordning for økologisk akvakultur sikrer et ensartet regelgrundlag for økologisk produktion af opdrætsfisk og skaldyr i alle EU-lande – bl.a. laks og ørred, som bliver opdrættet ekstensivt på økologiske dambrug og havbrug helt på linje med tilsvarende økologisk produktion af bl.a. kyllinger indenfor landbruget.

Ved at købe dansk økologisk opdrætsørred støtter man en produktionsform, der: • E r lokal og ekstensiv i forhold til den konventionelle produktion af opdrætsfisk • s ikrer stort fokus på opdrætsfiskens velbefindende • u delader brugen GMO-modificerede stoffer i fiskefoderet • u delader brugen af syntetisk farvestof i produktionen •m inimerer anvendelsen af medicin og kemikalier i produktionen

• minimerer

mulige • •

påvirkninger på det ydre miljø – i å og hav s ikrer fokus på anvendelsen af grøn energi i produktionen s ikrer sporbarhed fra forbrugeren til producenten

Dansk Akvakulturs strategi for udviklingen af dansk økologisk fiskeopdræt: Målsætningen er at udvikle og udbygge økologisk opdræt af fisk og skaldyr til et lønsomt og betydende segment indenfor dansk akvakultur.

Mål for 2018 1. Mindst 10 % af produktionen skal være økologisk 2. Eksportandel heraf på mindst 50 % 3. Der opdrættes mindst tre forskellige økologiske arter 4. Den samlede forskningsindsats i økologi er på mindst 3 % af primæromsætningen 5. Danmark er EU’s førende producent af økologisk fiskefoder

Tal og fakta:

• D er er i 2012 6 omlagte aktive

økologiske dambrug med en samlet årlig produktion på ca.

450 tons svarende til ca. 1,5 % af den danske ørredproduktion i ferskvandsdambrug. Yderligere 6 dambrug (ca. 600 tons) er under omlægning • 1 havbrug (ca. 200 tons) er omlagt – flere andre overvejer • 2 økologiske linemuslingeanlæg er omlagt – flere andre overvejer • D e danske økologiske fisk og skaldyr afsættes via detail, catering, restauranter, direkte salg m.v. ligesom en større del afsættes til udlandet • P rodukteksempler: Fersk og røget økologisk hel fisk eller filet, økologisk ørredrogn, økologisk ørredsalat, ferske økologiske linemuslinger • Eksempler på økologiske fisk og skaldyr mv., der nu fås som økologiske i ind- og udland: Laks, ørred, karpe, seabass, seabream, torsk, pighvar, tilapia, diverse kaviar, blåmusling, østers og green mussels (New Zealand).

Hjemmeside: G R Ø N H V E www.okofisk.dk R D A G 4 / 2 0 1 2

Brug af regnvand i praksis

ILSE FRIIS MADSEN

1/komposten får vand – 2/de små spirer i køkkenhaven får en tår – 3/roserne vandes – 4/ fuglebadet renses –5/potteplanter elsker regnvand – 6/klatvask af bilen – 7/krukker kræver meget vand – 8/toilettet er en grådig aftager

Som medlem af Grøn Hverdag har du mulighed for at købe et halvt års introduktionstilbud på et medlemskab af Forbrugerrådet for kun 298 kroner. Normalpris er 443 kroner.

Du sparer 145 koner svarende til 33 % + to ekstra numre af Tænk og Tænk Penge.

RDAG’S • GRØN N HVE HVE GRØ

RG ØNT TIP

•

G’S • RDA

• GRØN HVERDAG’S

GRØN HVERDAG

G ’S RDA

’S •

Godt tilbud fra Forbrugerrådet

RDAG’S • GRØN N HVE HVE GRØ

såDan snøD jEg kålsoMMErfUglEnE

I sommer havde jeg den flotteste grønkål i mange år. Det syntes kålsommerfuglene også! De dansede deres yndefulde dans i dagevis henover mine stakkels grønkålsplanter.

Jeg så handlingslammet til og konstaterede efter et par uger, at den nederste halvdel af bladene var totalt gennemhullet og ubrugelig.

Kålsommerfuglene var ved at have sluttet deres smukke, destruktive dans. Så vågnede jeg op og hev alle de dårlige blade af. Skulle lige til at trække alle planterne op, men kom på andre tanker. Lod et par planter stå, men klippede resten over ca. 20 cm fra jorden. De gode blade blev blancheret og kom i fryseren. Og minsandten om ikke de små stokke har sat masser af fine skud, så jeg stadig har frisk grønkål til vinteren. Og nu kommer der ikke flere kålsommerfugle i denne omgang!

Ilse Friis Madsen G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Den store bladpakke, hvor du får adgang til hele Forbrugerrådets univers, omfatter: • 7 numre af medlemsbladet Tænk med produkttest og afslørende forbrugerjournalistik • 4 numre af bladet Tænk Penge • Anbefalinger til de bedste produkter i over 100 test på tænk.dk • Tænks test lige ned i lommen med en app til din mobil • Hjælp hos Forbrugerrådets telefonrådgivning, når du har problemer med et køb eller en håndværker eller har brug for at kende dine rettigheder • Mulighed for at støtte forbrugersagen og vores arbejde for gennemskuelige priser, en banksektor vi kan stole på, sund mad og meget, meget mere Forbrugerrådet er en uafhængig interesseorganisation, der varetager alle forbrugeres interesser over for erhvervslivet og myndighederne.

Forbrugerrådet udgiver medlemsbladet TÆNK. Se mere på www.tænk.dk.

23

J u lie A . S w ane Arkitekt og vild mad nørd Arbejder til dagligt i Sofiebadet på Christianshavn

Vild med det vilde Et bud på, hvad sankning af vilde urter betyder for vores naturforståelse.

Ud i det blå En dejlig cykeltur på vej langs vandet mod Valbyparken i begyndelsen af oktober. Jeg er ude at plukke vilde sager til aftenens undervisning i kogeskolen Bisqutitfabrikken.

Et sted stopper jeg op for at plukke lidt forvildede æbler. I nærheden ser jeg en hvid stenkløver, som efter sigende smager rigtig godt, men jeg har kun mødt den i afblomstret udgave. For mig er det noget specielt, når jeg første gang smager på en ny plante, hele sanseapparatet skærpes inden smagsløgene kommer på arbejde.

Det er noget, der kan gøre mig helt høj, at finde en ny smag, der er helt sig selv. Hvid Stenkløver dufter sødt, krydret, og smagen af blomsterne er i retning af ærter, estragon og honning. Glæder mig allerede til næste år. Så skal jeg ud at plukke en masse og sammen med min kompagnon Johanne S. Bjørndahl eksperimentere med at omsætte smagen til noget spiseligt.

NatureFoods – en ide, der greb om sig Der er sket meget for Johanne og mig, siden vi for 2 1/2 år siden fik ideen til at lave mad med naturens råvarer og startede firmaet NatureFoods. Første

24

opgave var en reception, hvor udfordringen var at lave små delikatesser med gran som ingrediens. Så blev vi en del af undervisningsteamet i kogeskolen Bisquitfabrikken, hvor vi nu på 4 sæson holder kurser i mad med vilde planter.

Undervejs har vi været på sanketure med bl.a. Søren Espersen og Miles Irving, som har været utrolig inspirerende og givet os en større faglig indsigt og et fastere ståsted. Nu holder vi selv sanketure i forbindelse med kogeundervisning eller i samarbejde med andre. Og i oktober måned udkom vores bog Mad med Gran. Det er skønt at formidle glæden ved at sanke og opholde sig i naturen og ikke mindst spise dagens høst.

Biodiversitet – helt tæt på Ud over at det er skønt at være i naturen, oplever jeg, at det at sanke til eget køkken har en større betydning end det kulinariske. Der skrives og tales om betydningen af biodiversitet, og jeg kan godt som individ anerkende, at det er vigtigt at sikre en mangfoldighed i naturen. Men en stor del af den kultur, jeg er vokset op i, har netop givet alt det, der ikke passer ind i agerbruget, prædikatet vildt eller ukrudt, så jeg er på sin vis opdraget til at bekæmpe de vækster, der ikke er dyrkede.

Når jeg så står derude, hvor mange planter vokser på trods af menneskets forsøg på at holde dem nede, så erkender jeg ikke bare intellektuelt men også følelsesmæssigt skønheden og vigtigheden af en stor variation i naturen. Jeg oplever på sanketure en stor glæde hos deltagerene over at få et tættere forhold til de mange forskellige plantearter, der kan høstes, og over at være en del af naturen. Og hvor meget tættere kan man komme på en plante end at spise den og optage den i sin egen krop?

Forurening Det første spørgsmål, der dukker op på en sanketur, gælder forurening, og hvor man trygt kan plukke sine vilde planter.

Her kan vi kun give retningslinier, der er endnu ikke forsket særligt meget i, hvad de forskellige planter optager i henholdsvis blade, frø, stængler og rødder.

Men jeg oplever, at denne afvejning af, hvornår jeg kan spise en plante, bringer mig i tættere kontakt med den ’virkelige’ virkelighed. Dels sætter det opmærksomhed på, at jeg har blind tillid til myndigheder og producenter af fødevarer. Når jeg køber ind, står jeg sjældent og overvejer, om dette er vokset i nærheden af en forureningskilde, f.eks en motorvej. Jeg

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Fra Byhøst gilde – Julie fra NatureFoods er guide Foto: Jan Hesselvig Krogh

Helt enkelt! En ægge-tomatmad med Strandmælde Foto: Julie A. Swane

Farmers Market

Høst af skvalderkål og vandmynte Foto: Julie A. Swane

regner med, at alt er i orden, jeg har lagt ansvaret for, hvad der er ok, over på andre.

Når jeg plukker min egen mad, står jeg pludselig med en masse spørgsmål og bekymringer. Det er oftest umuligt at se på et område, hvilken historie jorden gemmer på, specielt i byområder, hvor rigtig meget jord har været udsat for lidt af hvert. Men det giver mig også en større ansvarsfølelse overfor naturen, og motivation til at sikre, at vi i fremtiden glad og fro høste af naturens overflod.

Ernæring – du er hvad du spiser Her kommer diversitet igen på banen.

Vores kost består jo mest af alt af græsser, så som korn, majs, og ris. Og vores dyr fodres for en stor del med græsser. Ved at spise fra en bredere vifte af planteriget sikrer vi også en større variation af næringstoffer til vores krop.

Der er indikationer for, at vilde vækster sammenlignet med dyrkede, indeholder flere mineraler, sporstoffer og vitaminer.

Et klassisk eksempel er brændenælde, der er meget rig på C-vitaminer og indeholder mere jern end spinat.

Men lige så vigtigt for vores helbred er, at forskellige planter har en stimulerende og regulerende indvirkning på vores organisme. 1500-tallet’s store læge Paracelsus sagde, at der er en lægeplante G R Ø N

H V E R D A G

Smagsprøver på Farmers Market i Taastrup Foto: Nicolai Bo Andersen

4 / 2 0 1 2

for hver sygdom. Det er måske en kende overdrevet, men diversiteten i vores kost er af stor vigtighed. Det er derfor fordelagtigt at spise mange slags planter, især dem med karakteristisk aroma og smag, og som kan indtages friske.

Kom godt igang Det simple i at gå ud samle et måltid helt eller delvist, spise det på stedet eller bringe det hjem i køkkenet rammer noget oprindeligt i os. At finde sin egen mad er lidt af et eventyr og selv kræsne børn lader sig lokke, når maden er lavet af ingredienser, de selv har samlet. Tilgengæld oplever man voksne mennesker, der ikke har turdet spise af de vilde vækster. Som børn har de fået forbud mod at spise noget som helst fra den ’vilde natur’. Det har selvfølgelig været for at undgå, at de små poder har proppet sig med giftige planter. Og det er absolut også vigtigt at sætte sig ind i hvad der er spiseligt og hvad der er giftigt. Men lige så vigtigt er det at formidle det ’vilde’ mere nuanceret til børn, så de lærer at begå sig i naturen, nyde og passe på den.

Jeg vil anbefale alle, der vil samle vilde planter, at anskaffe sig en god flora og starte med nogle få planter, de føler sig sikre på. Der er efterhånden et stort udbud af bøger om spiselige planter fra naturen som en hjælp til at komme igang. Har du

mulighed for at tage på tur med en, der kan fortælle om planterene ude, hvor de gror, så gør det endelig – det rykker.

Litteratur til inspiration Spis dit ukrudt; Anemette Olesen; Forlaget Skarresøhus Naturens Køkken; Birgit Kristiansen og Lars Normann; Gyldendal Naturens Spisekammer; Anette Eckmann; Politikens Forlag Ukrudt; Rasmus Leck Fischer og Katja Dahlberg; People’s Press Vild verden – fremtidens føde; Tor Nørretranders; Tiderne Skifter

NatureFoods www.naturefoods.dk Nature Foods består af makkerparret Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane.

Vi arbejder med at sanke spiselige planter og udvikle opskrifter til vild hverdagsmad og har sammen udgivet kogebogen Mad med Gran.

Vores aktiviteter består blandt andet i at holde sanketure og undervise i madlavning med vilde spiselige planter.

25

N ina H alberstadt K a m p a g n e k o o r d i n a t o r Ve r d e n s S k o v e

Efrain har boet i regnskoven hele sit liv og kæmper for fortsat at kunne bevare den.

Danmarks første nationalpa Over 200.000 danskere var med til at bevare et stykke regnskov i Costa Rica for 20 år siden. Området, der blev kaldt Danmarks første nationalpark, blev købt og overdraget til den costaricanske stat i 1990’erne.

Skoven står der endnu og bliver i dag besøgt af turister fra hele verden. Men lige på den anden side af grænsen, i Nicaragua, bliver regnskoven stadig ryddet. Miljøorganisationen Verdens Skove (tidligere Nepenthes) stod bag den første regnskovsindsamling.

Nu opfordrer foreningen danskerne til at engagere sig igen for at bevare Nicaraguas frodige regnskov.

26

Trusler mod regnskoven Arbejdet med bevarelsen af regnskoven er mere aktuelt end nogensinde. Afskovningen

af verdens tropiske skove forsætter med alarmerende hast. Faktisk ryddes tæt på 200.000 kvadratkilometer regnskov hvert år, hvilket svarer til ca. fire gange Danmarks samlede areal. Og med rydningen af den tropiske skov er halvdelen af landjordens dyre- og plantearter truet, og de 20 procent af verdens CO2 udslip, der stammer fra regnskovsrydning fortsætter.

Regnskoven – Mit hjem I Nicaragua viser Jose Efrain Miranda rundt i den grønne og frodige regnskov, der står på hans og familiens jordlod i området Rio San Juan i Nicaragua.

Her er Efrain vokset op og her har han opbygget et hjem sammen med sin familie. Nu arbejder Efrain sammen med

Verdens Skove for at bevare den regnskov familien lever i: ”Jeg bevarer den altid og jeg vil blive ved med at bevare den så længe jeg kan. Fordi her er jeg vokset op, her lever jeg og her vil jeg ende mine dage.”

Efrains vigtigste eje er hans jord, hvor han og familien kan dyrke lime, bønner og andre afgrøder til middagsbordet.

Men familiens vigtigste indtægtskilde er, ligesom for mange andre i Nicaragua kvægdrift. I Nicaragua er kvægdriften faktisk en del af årsagerne til afskovning, fordi skovene fældes for at give plads til græsgange.

Derfor er Efrain en oplagt samarbejdspartner i Verdens Skoves projekt i Nicaragua.

Gennem projektet får Efrain

støtte til at opbygge en daglig levevej, der kan give familien mad på bordet uden at fælde regnskoven omkring dem.

Selvom Efrain til hverdag er nødt til at tænke på at skaffe mad på bordet til sin familie, er han også pinligt klar over regnskovens store betydning for kommende generationer: ”Skoven er vigtig fordi den beskytter luft og vand. Hvis man bare fælder al skov, så forsvinder vandet. Det vil skade den nye generation, fordi der ikke vil være vand at drikke.”

Samarbejde med lokalbefolkningen I Costa Rica, i 1990’erne opkøbte Verdens Skove for danskernes bidrag regnskov og forærede området til den G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Efrain og hans familie lever sparsommeligt - regnskoven er deres spisekammer og indtægtskilde.

Efrain og hans familie høster bønner, lime og andre afgrøder på deres område.

ark ligger i Costa Rica costaricanske stat - området fik på den måde status af nationalpark. Selvom opkøbsmodellen var med til at redde vigtig regnskov i Costa Rica, er der problemer i at udbrede denne model i stor skala. For det første tilgodeser opkøbsmodellen ikke den lokale befolknings rettigheder til jorden og dens ressourcer.

Samtidig er der en reel risiko for at afskovningen blot flyttes til nye områder, når lokalbefolkningen flytter videre i deres søgen efter mad på bordet.

Derfor arbejder Verdens Skove i Nicaragua med en ny metode, der kaldes IES-modellen (Investment in Environmental Sustainability). Her bevares regnskoven i et samarbejde med de lokale bønder, der ejer jorden. Gennem projektet skrives kontrakter med G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

bønderne om, at de bevarer skoven på deres jord og til gengæld modtager hjælp og ressourcer til at opbygge en alternativ indtægtskilde. På den måde sikres både den lokale befolknings rettigheder og regnskovens bevarelse.

Regnskoven som indtægtskilde I området nær El Castillo i Nicaragua, hvor Efrain bor, er det oplagt, at hjælpe de lokale bønder til at opbygge en indtjening på at vise turister rundt i regnskoven. Efrain og hans familie er på den måde et godt eksempel på den metode Verdens Skove i det nye projekt bruger til regnskovsbevarelse.

På hans jord findes et stort og smukt område regnskov, der er oplagt til vandreture for turister, der med deres besøg

på sigt kan være med til at betale for dets bevarelse.

Verdens Skove opfordrer nu danskerne til igen at stå sammen for at bevare regnskoven.

Ved at købe et certifikat på et stykke regnskov, hjælper du bønder som Efrain med at opbygge en indtægtskilde gennem for eksempel turisme, så de kan blive selvforsørgende uden at fælde deres regnskov: ”Hvis folk beskytter skoven gennem denne kampagne, hjælper det til at beskytte naturen og alle dyrene.”

Jose Efrain Miranda, bonde i Nicaragua.

Gaven, der aldrig visner For bare 214 kr. kan du købe et smukt regnskovscertifikat på 1000 kvadratmeter regnskov i Nicaragua.

Mangler du kalendergave, mandelgave eller andre gaveideer?

Køb gaven: shop.verdensskove.org Læs mere: www.verdensskove.dk

www.redregnskoven.dk

27

D orte L y kke H olm Medlem af Grøn Hverdag

Drøm stødte ind i virkelighed – begge overlevede Jeg er midt i eventyret - og stortrives. Jeg er i spil, og bliver brugt på måder jeg længe har ønsket. Jeg får hyppigere dyrket mit lille mod, flyttet grænser, og jeg mærker min rummelighed vokse.

I sidste artikel fortalte jeg, hvordan jeg i juli overdrog min smukke trygge lejlighed til nye ejere. 30 år ved Skt. Hans Torv var slut, jeg havde gjort hjertet til min kaptajn, og udfordringen var at give slip, så jeg kunne nærme mig det jeg kaldte ”min drøm”. Jeg startede rejsen på Nordisk Tingmøde. Ikke mange kender eksistensen, og endnu mindre indholdet af Tinget, men tiden er kommet til at åbne os mere for de alternative cirkler, så her en lille historie.

Nordisk tingmøde Tingmødet er et græsrods - hippie spirituelt fredsanarkistisk apolitisk naturelskende fællesskab, der deler en ikkenedskrevet kærlighedsfilosofi og bruger Talking Stick i hjertedelingscirkler. Vi var ca. 200 smukke farverige

28

mennesker på Tinge, i tipi, yurt og telt, skønne stærke unger, organiske fødevarer tilberedt i natur over bål, fælles ansvar og skønne sange om vores forbundethed med Jorden og hinanden. Det er et menneskeligt eksperiment ud i samliv og overlevelse, det er et sted vi deler vores viden og vokser indeni og i forholdet til hinanden.

Skattungbyn I år foregik det midt i Sverige på en sæter nær Skattungbyn.

Byen består af ca.

100 idylliske huse og gårde på kanten af set fortidigt meteornedslag, men noget andet helt specielt ved byen er, at borgerne har overtaget kontrollen og ansvaret, når en af deres livsnerver var lukningstruede: skolen, vandværket, bysaunaen og butikken.

Det giver en stemning af et sundt og jordforbundet fællesskab. Oven i har de skabt en højskole, der fører unge økologiske kræfter til byen, og fordi mange af dem ønsker at blive, oplevede jeg byen som et

forbillede for et geografisk yderområde.

Eco Village Design Education Efter tre uger med heftig regn, myg, bålrøg, smuk natur og en følelse af at være totalt sej og robust, fik jeg et lift tilbage til Danmark for at deltage i en måneds ”Eco Village Design Education” (EDE) i Hallingelille, 15 km nord for Ringsted. Muligheden bragte mig i forbindelse med en masse mennesker fra hele verden med lyst til at lære om fællesskaber og bæredygtighed. Det var en stor gave, jeg kom ikke bare dybere ind i et af de alternative samfunds hjerte, men fik også via de mange ekskursioner, der var en del af programmet, lov til at lave en hurtig pulsmåling på mange af de smukke og alternative økobyer og arbejdspladser vi har på Sjælland.

Tyve entusiaster fra Brasilien, Ghana, Japan, USA og mange andre steder var dedikerede til at gøre disse 30 dage til et lille paradis i læring,

konflikthåndtering, gensidig respekt og kærlighed. Vi kunne læse og lære en masse om fællesskaber og boformer, men det var i virkeligheden prøven ville stå.

I starten var jeg næsten forelsket i den energi vi skabte, og alle de muligheder vi havde. Vi fløj højt og smukt, men efter et par uger smuldrede idealet for mig, og den levende virkelighed slog igennem mine idealiserede billeder af vores formåen. Nogen blev kærester og møder trætte til timerne, nogen var sure indefra og nogen havde givet op overfor hinanden.

Vi kunne have crashet her, men en høj vision, god tid, skarpe værktøjer og en masse rummelighed bragte os sikkert i havn, ikke på en waltdisneysk bounty ø, men til et sted hvor vi havde et rimeligt arbejdsfællesskab, og mulighed for personlig vækst til gavn for helheden.

Hvor er det hårdt at lande i virkeligheden, og hvor er det en god følelse at arbejde sig igennem til det mulige!

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Manglende fælleskab Ekskursionerne viste mig generelt, at der er utroligt mange smukke bæredygtighedstiltag, men fællesskaberne har det ikke så godt. På steder som Hallingelille og Dyssekilde er de smukke kreative huse store, og kreditforeningslånene ligeså. Den konstellation gør, at livet ikke kan leves så meget anderledes end livet alle mulige andre steder. Vi elsker jo oftest det, vi har skabt og lever, men mulighederne, der ligger for at dele og udveksle, bliver slet ikke brugt i den udstrækning det kunne ske, HVIS DER VAR TID. Vores primære energi går til at pendle og tjene penge til basislivet.

Fælleshuset bliver måske brugt til at dele et måltid mad indimellem, men hele hverdagslivet er rettet udad mod samfundet, hvor man tjener sine penge, og indad mod familien hvor man skal få enderne til at mødes. På en af turene besøgte vi Christiania, der på mange måder stadig strutter af kreativitet og liv på trods af normaliseringstiltagene.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

Rigtig meget virker, og de bor relativt billigt, men alligevel ser jeg en beslutningsproces, der halter, og en individualisering der også her, udkonkurrerer fællesskabet.

Jeg glæder mig til at besøge Friland, hvor de helt bevidst har haft en målsætning om gældfrihed. Det kunne betyde, at man er ude af gældsfængslet, og at det faktisk er muligt at leve alternativet og fællesskabet hvis man vil.

Beslutningsprocesser I de samfund vi har besøgt (Munksøgård - Christiania - Svanholm - Dyssekilde Hallingelille), har jeg været meget opmærksom på konfliktløsnings- og beslutningsprocesserne, og ingen steder oplevede jeg et tilfredsstillende og glædesfyldt fælles fodslav på de to vigtige punkter.

Det er jo nyt i vores kultur at leve så mange mennesker sammen. Vi må selv ”opfinde den dybe tallerken”, og der er meget at lære.

Drømmen jeg bærer i mig, lever stadig, men er ikke længere så fast og ultimativ.

Det vigtigste for mig er faktisk at holde mig flydende og nysgerrig. At optage næringen af det der sker, og være åben for måske at styrke frøet, måske lade det dø. Den modstand jeg oplever fra dem jeg har fortalt drømmen, kan beskrives som følger: ”Det er en fantastisk drøm, den var også min engang, men den er aldrig blevet til noget, og den kan jo ikke lade sig gøre”.

Det er som om drømmen er begravet under en stor tung kollektiv desillusion, og det vi er bange for er nok os selv - kan vi hvile i os selv, holde perspektivet af enhed, løse konflikterne når vi møder dem, og kan vi tage beslutninger i store grupper uden at strides og ende i disrespekt og opsplitning, når ikke engang vi kan holde sammen i ægteskaberne.

grupper har muligheden for at skabe en kultur, der vil bringe hver enkelt til udfoldelse og samfundet til gavn. Det vil kræve en masse dedikation, vilje, rummelighed og selvudvikling, men jeg mener vi må og skal lære det - og set i perspektivet af de udfordringer vi globalt står overfor, så hellere før end siden. Det skriver jeg mere om i min næste beretning.

Se en masse nyttige links og læs mere om dannelsesrejsen på hjertevejen.blogspot. com, og måske i næste nummer af Grøn Hverdag.

“

Jeg er optimist Og det er lige her jeg er ukuelig insisterende optimist.

Jeg tror, at vi i større

A vision without a plan is just a dream. A plan without a vision is just drudgery*. But a vision with a plan can change the world. – Gammelt ordsprog *) som betyder noget i retning af ’slid og slæb / slavearbejde’, red.

”

Jeres reporter fra det ganske danske land Dorte Lykke Holm

29

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

SJÆLLAND

Albertslund Fugletur

Onsdag den 26. december kl.

10.00 afholder Grøn Hverdag i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, den traditionelle julefugletur, fra Herstedhøje Naturcenter i Vestskoven. Vi går gennem skoven og ser på vinterens fugle og natur.

Turen varer ca. 2½ time og efter turen er der åbent i naturcentret, hvor man kan købe varm kaffe, the etc. Turleder: Biolog Lars A. Clark

København Peru

Tirsdag den 22. januar 2013 kl.

18.30-21. Biologerne Lars Clark og Jørgen Martinus viser billeder og fortæller om deres rejse i sommeren 2012. Der bliver serveret en let peruansk ret. Pris 20 kr. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8.

Begrænset deltagertal. Tilmelding: Jørgen Martinus, martinusmail@ gmail.com eller tlf. 2888 0252.

Generalforsamling

Torsdag den 14. februar 2013 kl.

18.30-20.00. Generalforsamling i Grøn Hverdag København ifølge vedtægterne. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8.

Kontakt: Jørgen Martinus, martinusmail@gmail.com eller tlf. 2888 0252.

Roskilde

Generalforsamling og bæredygtighed

Torsdag den 10. januar 2013 kl. 20 afholdes generalforsamling i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn i det kreative oplevelseshus INSP! Køgevej 4-6 tæt ved Roskilde Station. Det er gamle industribygninger (det gamle skoleslagteri), som nu udnyttes til mange kreative formål. Der er gode parkeringsforhold, og vi skal nok skilte, så man kan finde vej.

www.insp.dk.

Forinden kan man for 65 kr. deltage i fællesspisning i Folkekøkkenet samme sted fra kl.

18-19 ved tilmelding til mad@insp.dk senest den 8. januar.

Under spisningen vil Mikkel Fjelstrup Nielsen fra Sustain, husets bæredygtighedsgruppe, fortælle om produktion med genbrugsmaterialer.

Herefter, kl. 19 – 20: ”Hvad gør Roskilde Kommune ved CO2udfordringen?” Hvilke forpligtelser følger der med titlerne, og hvordan griber Roskilde Kommune udfordringen an? Oplæg ved klimakoordinator Trine Keinicke Sørensen om Roskilde Kommune som både DN Klimakommune og borgmesterpagtkommune.

Den første del af aftenen er for alle. Fra kl. 20 afholdes

Youhooo!... en virkelig hyhed!

Kort efter nytår går Grøn Hverdags nye hjemmeside i luften. Gå ind på den sædvanlige adresse www.gronhverdag.dk og se den nye svaneunge, som forhåbentlig vil vokse sig stor og stærk. Bestyrelsen har længe næret dette ønske. Vi håber, læserne tager godt imod den og melder tilbage med ris, ros og gode ideer.

generalforsamling for medlemmer, og der afsluttes med en bid ost og et glas vin.

Tilmelding Generalforsamling: Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk, mob 4042 1939.

JYLLAND

Fredericia Grøn Hverdags Landsgeneralforsamling og inspirationsdag 2013

Søndag den 17. marts kl. 14-16 afholder landsorganisationen Grøn Hverdag generalforsamling i FredericiaC-sekretariatet, Sønder Voldgade 10. Det ligger i gå-afstand fra banegården.

Kl. 12.30 – 13.30 er foreningen vært ved en økologisk frokost (kræver tilmelding). Åbent arrangement: Fra kl. 11.30 – 12.30 rundvisning i ’Grow Your City’ en grøn urban oase med køkkenhaver, udekøkken, biavl og grønne vægge på et tidligere værftsområde. Louise Bjerre fra FredericiaC er guide.

Mere information om generalforsamlingen og frokosttilmelding kan findes på www.gronhverdag efter nytår eller ved henvendelse til landssekretariatet, mail@ gronhverdag.dk eller tlf. 3315 3345.

Gå IND I BESTYRELSEN : Har du lyst til at præge i bestyrelsesarbejdet, så hold dig ikke tilbage. Vi har brug for nye kræfter, som kan drive udviklingen videre.

Kontakt sekretariatet.

Du kan også hjælpe til!

Grøn Hverdags økonomi er presset.

Bestyrelsen vil derfor appellere til medlemmerne om at skaffe nye medlemmer eller abonnenter.

Vi modtager også gerne tips om mulige annoncører.

Kontakt sekretariatet.

Mikrovaskemaskine til feltturen

Det er svært at vaske tøj, når man er alene ude i vidderne og ikke har plads til alt for meget i rygsækken, indså Ashley Newland og opfandt derpå The Scrubba. Det er en transportabel vaskemaskine, der vejer 180 g. Rent praktisk er der tale om en kombination af en vandtæt plastpose med indbygget vaskebræt. Posen fyldes med 2-3 liter (gerne koldt) vand plus vaskemiddel (kan fx være den shampoo, man har med) og så skrubber man tøjet rundt mod vaskebrættet inden i posen en 20-40 sekunder. The Scrubba kan vaske adskillige stykker beskidt tøj ad gangen. Hvor som helst.

www.thescrubba.com

www.gronhverdag.dk

30

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

Aarhus Johannes Ruggaard 21 86 66 42 johrug@msn.com BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 54 43 98 88 annemette.bargum@gmail.com FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk FYN Conni Ramskov 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com

Gørlev Allan Diehl 35 26 24 30 HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk HERNING Anette Vestergaard 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde 98 90 11 12 petyde@gmail.com HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 16 17 50 58 marts2300@hotmail.com

Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg.

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest.

Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk MIDT NORD Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk Skanderborg Anna Andersen 86 52 22 54 SLAGELSE Helene Dreyer 22 45 15 14 hedr@zbc.dk SYDSJÆLLAND Jørgen Johansen 52 38 61 63 jraunj@gmail.com VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20

BLIV kontaktperson Kontakt sekretariatet.

Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn.

Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen.

Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 2

31

Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

ID-nr. 47416

AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV

Årets gaveide!

GAVEMEDLEMSSKAB 2013 GAVEMEDLEM SSKAB 2013 Dette gavem edlemss kab tild eles

XXXXX XXXXX XXXX

xxxxx xxxxx xxxxx Landso under rganisatione n Grøn navnet H verda den bæ Grønne Fam ilier. D g startede i redygti en 19 Grøn H ge adfærd og arbejder bre 93 verdag d u 4 gang dgiver blade t for e om å t ret.

DIN

HAN

DLIN

G SK AB

ER FO RV

www.gronh verdag.dk

AND

LING

N o r w a y

Denmark S w e d e n

Neth.

Germ

any

Bestil via mail@gronhverdag.dk

N o r w a y

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

Germany

www.gronhverdag.dk Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr.

200 kr.

500 kr.

1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB kan indbetales på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk