3 AGOTA AnalfabetenKRISTOFEnselvbiografiskfortællingPådanskvedCarolineAlbertineMinorMedforordafNajaMarieAidtGutkind Af samme forfatter på dansk: Det store stilehæfte. Roman (1987) Beviset. Roman (1988) Den tredje løgn. Roman (1992) I går. Roman (1996)
Gutkind Forlag Læderstræde 9, 1. DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag
4
All rights reserved Denne udgave: © Agota Kristof og Gutkind Forlag A/S, København 2022 1. udgave, 1. oplag, 2022 Omslag: © Kasper Vang Foto: © Yvonne Böhler Sat med Minion hos Christensen Grafisk og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0297-8 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Analfabeten er oversat fra fransk af Caroline Albertine Minor efter L’Analphabète © Éditions Zoé, 2004 Published by arrangement with Agence littéraire Astier-Pécher
Agota Kristof er en af mine helt store litterære heltinder. Da jeg første gang læste hendes roman trilogi i 1994, var det som et voldsomt sug i hele kroppen. Det var mind-blowing. Det var vildt. Det var vanvittigt brutalt og smukt og hårdt og blidt, og det var en åbenbaring for mig, som dengang helst kun skrev og læste digte, og som ikke kunne forstå, hvad romanen som genre overhovedet havde at tilbyde. Mit unge jeg opfattede romanens form som gammeldags og stiv, falsk og forældet. Men da jeg læste Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn, forstod jeg med ét slag hvad romanen kan. Jeg forstod, at den historie, Kristof fortæller, kun kan have romanens form. Jeg troede ikke mine egne øjne.
Forord5
i det tyvende århundredes europæiske litte ratur. Historien om de to tvillingebrødre, der bliver sendt ud til deres forarmede og forråede bedstemor for at komme i sikkerhed fra krigen, handler om overlevelse. Den handler om at være fremmed og flygtning. Den handler om fornedrelse og undertrykkelse. Den handler om identitet og sorg. Den handler om afsavn og kærlighed. Om længsel og ensomhed og fællesskab. Det er med andre ord flygtningens historie og de vidtrækkende konsekvenser, der følger med at være på flugt, det handler om. Og Kristof skaber en nærmest labyrintisk litterær form for de tre romaner, som hele tiden udfordrer læseren. Hvad er det egentlig, der foregår? Er der nu også to drenge, eller er der kun en? Er det krigens uvirkelighed, uvished og frygt, der spinder en historie af løgne og drømme? Når man har læst tredje bind i trilogien, kan man begynde forfra, for at prøve at forstå. Kristof
6
Disse bøger udgør tilsammen et mesterværk og er efter min mening et af de vigtigste værker
skriver nok enkelt, men også meget sofistikeret og intelligent. ... Forord fortsættes i bogen.
Jeg læser. Det er som en sygdom. Jeg læser alt hvad jeg får fat på, alt hvad jeg får øje på: aviser, skolebøger, reklamer, stumper af papir fundet på gaden, opskrifter, børnebøger. Alt der er trykt.
Jeg er fire år gammel. Krigen er lige begyndt.
Begyndelser15
Vi bor i denne periode i en lille landsby hvor der ikke er nogen banegård, ingen elektricitet, intet rindende vand, ingen telefon.
Min far er den eneste lærer i landsbyen. Han underviser på alle klassetrin, fra første til sjette. I det samme klasselokale. Det eneste der adskiller skolen fra vores hus, er skolegården, og fra dens vinduer kan man se ud på min mors køkkenhave. Når jeg klatrer op til det store lokales sidste vindue, ser jeg hele klassen, med
min far forrest, stående, skrivende på den sorte tavle.Min
fars lokale lugter af kridt, blæk, papir, ro, stilhed, sne, selv om sommeren. Min mors store køkken lugter af slagtede dyr, kogt kød, mælk, marmelade, brød, fugtigt vasketøj, babytis, travlhed, støj, sommervarme, selv om vinteren.
Vi forlader huset. Min bror standser foran skuret hvor brændet opbevares. – Jeg vil hellere blive her. Jeg hugger noget brænde.Ja.Mor bliver glad. Jeg krydser gården, jeg træder ind i det store lokale, jeg standser tæt ved døren, jeg sænker blikket. Min far siger: Træd nærmere.
16
Når vejret ikke tillader os at lege udendørs, når babyen skriger højere end den plejer, når min bror og jeg laver for meget larm og ballade i køkkenet, sender vores mor os over til vores far for at blive »straffet«.
min far: Ja. Det er alt. Han rækker mig en bog med billeder: – Sæt du dig ned. Jeg går ned i bunden af klassen, der hvor der altid er tomme pladser bag de ældste. Det er på denne måde, at jeg, som ganske ung, uden at være mig det bevidst og helt tilfældigt, pådrager mig læsningens uhelbredelige sygdom.Nårvi besøger min mors forældre, som bor i en nærliggende by, i et hus med lys og rindende
Jeg træder nærmere. Jeg hvisker ham i øret: Straffet ... Min mor ... Er det alt?
17
Han siger dette »er det alt?«, fordi der indim ellem er en seddel fra min mor som jeg skal række ham uden at sige noget, eller også er der et ord at udtale: »læge«, »øjeblikkeligt«, og nogle gange kun et tal: 38 eller 40. Alt dette på grund af babyen som hele tiden har børne sygJegdomme.sigertil
Bortset fra denne bedsteforældre-stolthed, giver min læsesyge mest anledning til hån og bebrejdelser.»Hunlaver ingenting. Hun læser hele tiden.«
»Det er den mest uvirksomme beskæftigelse som»Detfindes.«erren dovenskab.«
»Hun kan ikke finde ud af andet.«
18
vand, tager min bedstefar mig ved hånden, og sammen går vi tur i kvarteret. Bedstefar trækker en avis op af den store lomme i sin skødefrakke og siger til naboerne: Se! Hør! Og til OgLæs.mig:jeglæser. Flydende, fejlfrit, lige så hurtigt som man beder mig om.
»Der findes så mange ting, som er mere nyttige, ikkeSelvsandt?«nu,om morgenen når huset tømmes og
Og især: »Hun læser i stedet for at ...« I stedet for hvad?
alle mine naboer tager på arbejde, har jeg en smule dårlig samvittighed over at sætte mig ved køkkenbordet for at læse avis i timevis i stedet for ... at rydde op eller tage opvasken fra i går aftes, gå ud og købe ind, vaske og stryge senge tøjet, lave syltetøj eller bage kager. Og især, især! I stedet for at skrive.
19