Eksempel på liv, 1993
Rester – Noveller, 1996
Hus og hjem – Roman, 1999
Biler og dyr – Noveller, 2000
Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand – Roman, 2002
Min mor sidder fast på en pind – Børnebog, 2003
Rødby-Puttgarden – Roman, 2005
Ned til hundene – Roman, 2008
Dette burde skrives i nutid – Roman, 2011
Hvis det er – Roman, 2014
de – Roman, 2018
BOB – Roman, 2021
Hafni fortæller – Roman, 2023
Roman Gutkind
Hey Hafni
© Helle Helle og Gutkind Forlag A/S, København 2025
1. udgave, 1. oplag, 2025
Omslag og forfatterfoto: © Mikkel Carl
Sat med Minion hos PBJ Grafisk
og trykt hos Nørhaven
ISBN 978-87-434-1106-2
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk f gutkindforlag gutkind_forlag info@gutkind.dk
Hey Hafni.
Hendes bror står og vinker i Gatwick. Hafni går ham i møde, hun siger: Her er jeg. Der var du, siger hendes bror.
De finder det eneste ledige sæde i toget mod Brighton.
Hendes bror vil presse kufferten ind, Hafni siger: Det er bedre sådan. En togfører kommer forbi og siger: Sorry, så de stiller sig ud i mellemgangen.
Hendes bror har surret et stykke pap med sit telefonnummer fast til håndtaget. Har du fået nyt nummer? siger Hafni, hendes bror siger: Det mener jeg ikke.
Ved fælles hjælp ruller de kufferten ud fra stationen. En enkelt taxi holder parkeret, chaufføren står foran og siger: Jack? Oh yes, siger Hafni, og de stiger ind. Fra nu af hedder du Jack, siger Hafni.
De kører med elevator op til Hafnis langtidsleje. Hafni viser rundt, stue, køkken, bad. Altan med udsigt over Den Engelske Kanal. Soveværelset er små syv kvadratmeter, halvandenmandssengen fylder det meste. Hafni slår ud med armen og siger: Her skal du sove, og Jack nikker. Vældig fint, siger han, og Hafni laver en kop te.
De indtager teen og en tung frugtkage på bemeldte altan.
Jack lægger sig ind for at hvile efter rejsen, Hafni vil imens få styr på sovesofaens mekanik. En rum tid går. Men hvem siger også, en sovesofa absolut skal slås ud.
Jack medbringer tre par løbesko og en rygpølle. Den tomme kuffert kan være i badekarret, siger Hafni, og de griner lidt.
I køkkenet taber de et glas på granitbordpladen, de vil begge tage det ned fra hylden. Lad dog mig, siger Hafni, men Jack vil ikke slippe fejebladet.
Iført dunjakker sidder de ved altanbordet, solen hænger stærkt orange ude mod sydvest. En havmåge lander på rækværket. Min ven, siger Hafni. Jack stirrer.
Så går de ned til vandet og ud på The Pier. Hafni har en pose mønter i sin håndtaske, de skiftes til at trække i den enarmede tyveknægt. Jack får tre ens, og han køber en kasket for gevinsten.
Tiden går så hurtigt, det er hele tiden onsdag, kender du det? Her efter fire uger er jeg faldet til. Hver morgen spadserer jeg den samme tur langs vandet, ud forbi nogle kulørte badehuse. Og hver morgen møder jeg den samme vagabond, bruger man stadig det ord, og vi er begyndt at hilse, jeg med to løftede fingre. Sådan slæber man den fædrene gård efter sig, havde der været en. Min lejlighed er niogtyve kvadratmeter, men føles ikke så lille endda. Jeg har anskaffet nogle typisk engelske pyntepuder. Hvad jeg ville sige var, min bror er ankommet, han bliver elleve dage. Brighton Marathon finder sted næste søndag.
Hafni inviterer på østers, Jack snuser grundigt til hver enkelt. Til dessert bestiller hun sticky toffee pudding, og Jack rynker på næsen. Engang i Fredericia købte hun en isvaffel udelukkende med guf, og hendes ekssvigermor sagde: Fy for den. Det styrtede ned. En mand stod og råbte under en regnfrakke, det var hendes, og isvaflen opløstes, guffet drev. Den lille var våd langt ned ad ryggen.
Skulle vi snuppe en enkelt? siger Hafni bagefter, men Jack vil gerne hjem, Hafni siger: Det var også bare en flygtig tanke.
I forhallen insisterer Jack på at tage trapperne op til tiende. Hafni venter lidt tid på elevatoren, og da hun er oppe, står han lænet mod døren med armene over kors og siger: Meep meep.
Om natten hører hun ham græde inde i soveværelset. Hun sætter sig op, alt er stille igen. Men så lyder et uldent fuck. Hun lister hen og banker på, men han svarer ikke. Da hun åbner døren, farer han op fra puden og siger: Hvad sker der? Og Hafni siger: Er alt i orden? Jeg sov ligesom, siger han. Hun går tilbage i stuen og lægger sig, kort efter kommer Jack ind til hende. Vil du have en kiks? siger Hafni, men det vil
han ikke. Hun henter fire til sig selv plus et glas juice. Tre hundrede tyve kalorier, siger Jack, og Hafni siger: Stakkels
Elisabeth. Hun står ved vinduet og spiser, lyset er slukket ude på The Pier. En kiks kan suges itu under ganen. Blive til den dej, den var.
Jeg sidder ved nogle kridthavsklipper kaldet The Seven Sisters. Jeg har trådt i et kaninhul. Det er en smuk dag med blå himmel og lange fjerskyer. Hvad mon du laver? I morgen har jeg tid hos en privat ørenæsehalslæge på grund af brændende tunge. Jeg tænker i dag også en del på min ekssvigerinde, hun var på Atkinskuren gennem en årrække. Det gjorde ondt i hjertet ved diverse fødselsdage, når hun sad med sine otte halve æg. Well. Jeg er ikke stolt af dette skriv. Det skulle være så godt, og så videre.
