LD_A&M_cha-cha_matr.indd 2
15.12.2023 10.38
Af samme forfatter: Godmorgenhistorier, 2008 Mor har en baby inde i maven, 2012 Tro, håb og gorgonzola, 2013 Tøselus og vinkeflæsk, 2014 Dig, mig og lama, 2015 Smørhår og duksedrenge, 2016 Pruttebukser og båthorn, 2017 Godnat og sjov godt, 2018 Stenfjæs, 2018 Stenfjæs går igen, 2019 Stenfjæs siger stop, 2019 Ottos ikke-noget historier, 2020 Pissemyre, 2020 Æggedreng, 2020 Maskernes hus, 2021 Otto kan selv, 2021 Fino dino bambino, 2021 Otto holder jul, 2021 Med døden til følge, 2022 Ottos børnehavehistorier, 2022 Frida og Fætter – Skrald, støj og stinkdyr, 2022 Bibi tænder solen, 2023 Frida og Fætter – Scooter, splatbanan og solbriller, 2023 Bella Vista – Den store sanddyst, 2023 Drengen der var bange for det meste, 2023 Hø, hørm og cha-cha-cha, 2023 Bella Vista – Den vilde skattejagt, 2023
LD_A&M_cha-cha_matr.indd 4
15.12.2023 10.38
LD_A&M_cha-cha_matr.indd 5
15.12.2023 10.38
Anton & Molly. Hø, hørm og cha-cha-cha © Lars Daneskov (tekst) og Pernille Lykkegård (illustrationer) og Gutkind Forlag A/S, København 2023 1. udgave, 1. oplag, 2023 Omslag: © Alette Bertelsen Sat med Caslon hos Jette Enghusen og trykt hos ScandBook EU, 2023 ISBN: 978-87-434-0753-9 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. larsdaneskov.com
Gutkind Forlag Læderstræde 9, 1. DK-1201 København K gutkind.dk gutkindforlag · gutkind_forlag
LD_A&M_cha-cha_matr.indd 6
15.12.2023 10.38
L AR S DANE S KOV
ILLUSTRERET AF P E R N I L L E L YK K E GAR D
GUTKIND
LD_A&M_cha-cha_matr.indd 7
15.12.2023 10.38
LD_A&M_cha-cha_matr.indd 8
15.12.2023 10.38
1 SIG OST Det kan godt være, det lyder skørt, men sådan er det tit med historier. Om et øjeblik skal du møde en meget lille ko. Du
skal også lugte til verdens stærkeste ost, og før du får set dig om, støder du ind i en lærer med en stor forbinding om
hovedet og en dyrehandler med en butik, der lugter værre end aber, der ikke kan finde ud af at gå på wc.
Men alt det kommer vi til. Det hele begynder nemlig
stille og roligt i Ostehuset hjemme hos Anton. Ostehuset er det gule hus nede på hovedgaden sådan lidt skråt over
for Torbens Dametøj og ved siden af Pappas Pizza. Du kan lugte det, hvis du kommer tæt på.
Hvis vi prøver at gå ind, er alting fuldstændig, som det
plejer. Rundtomkring på hylderne og i vinduet ligger kun alle de almindelige oste. Der er for eksempel en, der hedder emmentaler, og noget, der bliver kaldt for myseost, og især er der dem, der hedder blåskimmel og gorgonzola. 9 LD_A&M_cha-cha_matr.indd 9
15.12.2023 10.38
Det er dem, der lugter værst, synes Anton. Det er sådan
noget, man finder ud af, når man har en Mor, der er så vild med ost, at hun har en hel butik, der er fyldt med dem, og
det er lige, hvad Anton har. Det er Antons mor, de kalder for Ostedamen.
Anton var lige blevet bedt om at rykke en lille smule til side. Ellers ville han komme med på billedet. ”Hvad er det, du fotograferer?”
Mor holdt sin telefon op, som om hun spejlede sig.
Hun havde smilet meget længe, syntes Anton.
”Jeg skal lige have et billede af mig selv foran alle de
nye goudaer.”
Anton så på de store oste, der lå stablet i et tårn ved
siden af Mor. De lignede hjul.
”Hvorfor skal du have et billede af dine oste? Kan du
ikke bare se på dem her i butikken?”
”Det er jo ikke et billede til mig selv.” Mor smilede,
som om hendes mund havde sat sig fast. ”Det er et billede, så alle andre kan se mig sammen med mine oste.”
Anton forstod ingenting. Han syntes, at billeder af oste
var pænt kedelige. Også når Mor var med på dem.
”Hvorfor skal alle se dig sammen med nogle dumme
oste?”
10 LD_A&M_cha-cha_matr.indd 10
15.12.2023 10.38
”Jamen, det skal de, fordi så kan de se alle de fine oste,
jeg har, og se, hvor glade og flinke vi er her i Ostehuset. Du ved, hvad jeg mener.”
Men det gjorde Anton overhovedet ikke. Det kunne
godt være, at Mor så glad ud nu, men det gjorde hun altså ikke altid. Tit gik hun bare rundt i Ostehuset i sin stribede kittel og sukkede og så ud, som om hun tænkte på noget virkelig alvorligt. Det tog hun aldrig nogen billeder af.
Hun tog heller aldrig billeder, når hun syntes, det
rodede i køkkenet, eller Anton havde smidt sit våde
håndklæde på gulvet, når han havde været i bad. Heller ikke når hun faldt i søvn på sofaen om aftenen, og Anton måtte
vække hende, så hun kunne
komme ind i sin egen seng og sove ordentligt.
”Ost,” sagde Mor og
trykkede på telefonen.
”Hvorfor siger du ost?” sagde
Anton.
Mor kørte en hånd rundt i hans hår.
”Fordi det gør man, når man skal tage billeder. Så
smiler man meget bedre. Ooooost.”
11 LD_A&M_cha-cha_matr.indd 11
15.12.2023 10.38
I det samme bimlede klokken ved døren. Det betød, at der var kunder. Mor nåede ikke at gemme telefonen væk, før det var for sent.
”Jamen, der har vi jo selveste fotomodellen.”
Der lød et par små grynt. Det var nu engang sådan,
Pappa grinede. Som om hans grin aldrig for alvor kom ud af munden, men helst bare ville blive nede i hans store mave.
Pappa havde som sædvanlig mel ud over hele sin hvide
undertrøje og små sveddråber på panden. Han havde
sikkert stået ved sin ovn hele dagen og lavet pizzaer, og
nu manglede han mere ost. Det plejede at være derfor, han
kom, men som regel endte han med at glemme alt om ost og talte kun med Mor i stedet for. Så stod han og gryntede sit mærkelige grin, mens Mor blev mere og mere fjollet, og
nogle gange kyssede de endda også, og han blev og spiste aftensmad og så fjernsyn og alt muligt. Pappa var nemlig Mors kæreste.
”Jeg skulle bare lige bruge et
enkelt billede.” Mor rettede lidt på håret.
”Hun har taget mindst
tyve,” mumlede Anton.
”Det har jeg da i hvert
fald ikke.”
12 LD_A&M_cha-cha_matr.indd 12
15.12.2023 10.38
”Det er, fordi alle folk skal
se, hvor glad hun er for sine nye oste.”
”Ja, det er folk da sikkert
meget interesserede i.” Pappa
blinkede til Anton. Så sugede
han kinderne ind og lavede
en underlig trutmund. ”Er jeg smuk nu?”
”Du ligner en and.” Mor daskede ud efter Pappa, mens
Pappa grinede. ”Du praler da også med, at du laver byens bedste pizza.”
”Men jeg laver byens bedste pizza,” sagde Pappa. ”Jeg
tager bare ikke billeder af dem hele tiden.”
”Jeg plejer da heller ikke at tage billeder af mine oste,”
sagde Mor. ”I hvert fald ikke særlig tit.”
”Ikke særlig tit?” Pappa kneb det ene øje i. ”Jeg tror nu
ellers nok, jeg kunne finde et enkelt billede eller to, hvor du står med en ost.”
Han tog telefonen ud af hånden på Mor og begyndte
at bladre. Anton stillede sig på tæer, så han kunne se med.
”Her er for eksempel et billede, hvor du står med en
ordentlig roquefort. Hold op, hvor ser du glad ud. Og her er et, hvor du løfter en fin ricotta. Sikke et smil. Og her
holder du en grøn alpeost. Du ser jo nærmest forelsket 13 LD_A&M_cha-cha_matr.indd 13
15.12.2023 10.38
ud. Hvad elsker du egentlig mest? Grøn alpeost eller mig?”
Mor greb ud efter telefonen, men Pappa var for hurtig. ”Det er slet ikke normale billeder,” sagde hun. ”Det
er selfies, og sådan nogle bliver man altså nødt til at tage. Ellers er er der jo ikke nogen, der ved, at jeg sælger ost.”
”Ved de ikke, at du sælger ost?” Pappa blinkede igen til
Anton. ”Nej, det kan selvfølgelig godt være svært at gætte. Hvad sælger man dog i en butik, der hedder Ostehuset? Lad mig se. Fisk? Cykeldæk?”
”Eller ananas?” sagde Anton.
Anton og Pappa knækkede sammen af grin, men Mor
syntes vist ikke, at det var sjovt mere.
”Alle de andre butikker gør det altså også. Alle tager
selfies.”
”Jeg ved det godt, osteskat,” sagde Pappa. ” Men hvis vi
nu skal være ærlige, så er de her oste jo ikke noget at tage
billeder af. Det er jo ikke andet end gorgonzola og parmesan og feta og mozzarella. Kedeligt, kedeligt, kedeligt.”
Mor så et øjeblik nogenlunde lige så trist ud, som hvis
hun netop havde fået at vide, at hendes fødselsdag var blevet aflyst i år og juleaften med. Pappa lagde en arm omkring hende.
”Tænk engang, hvis du nu for eksempel solgte et eller
andet rigtig særligt. For eksempel verdens stærkeste ost. 14 LD_A&M_cha-cha_matr.indd 14
15.12.2023 10.38
Sådan en, der lugter værre end mine stinkadores, når jeg
får sokkerne af om aftenen.” Pappa vippede lidt op og ned
i sine store træsko. ”Så kunne du virkelig tage selfies, og så skulle der nok komme mennesker for at købe ost.”
”Det er meget muligt. Men jeg har jo ikke verdens
stærkeste ost, og derfor må jeg nøjes med at tage selfies med mine fuldstændig almindelige goudaer.” Mor sukkede
tungt. ”Faktisk er du den første kunde i dag. Det er nærmest, som om ingen køber ost mere. Og hvis der ikke kommer
andre mennesker end dig og dine sure stinkadores, så kan jeg decideret lige så godt lukke butikken.” Anton begyndte at spidse ører.
”Nu ikke så sørgelig, ostedame,” sagde Pappa. ”Det skal
nok gå. Lad os skynde os at lave en selfie, så du bliver glad igen. Lad os tage et tage et rigtig flot billede af dig sammen
med din skaldede pizzakæreste, som du elsker næsten lige så højt, som du elsker grøn alpeost.”
Pappa havde allerede plukket telefonen ud af hånden
på Mor og strakte armen frem.
”Og Anton skal med på billedet.”
Pappa lagde en hånd på Antons skulder og trak ham
ind foran sig. Anton kiggede op og kunne se, at Mor igen sugede kinderne ind og skød læberne frem for at lave sit fotoansigt. Pappa smilede også, men det gjorde han altid. De kunne bare ikke snyde Anton. 15 LD_A&M_cha-cha_matr.indd 15
15.12.2023 10.38
LD_A&M_cha-cha_matr.indd 16
15.12.2023 10.38
Anton vidste præcis, hvornår Mor var ægte glad, og
hvornår hun lod som om. Derfor var han også sikker på, at
hun slet ikke smilede rigtigt nu, og han vidste også hvorfor. Der var formodentlig ikke noget i hele verden, der ville
gøre Mor mere trist og ked af det, end hvis hun blev nødt til at lukke Ostehuset og ikke længere skulle sælge ost. Men det var det, hun lige havde sagt. Han havde selv hørt det. ”Sig ost,” sagde Pappa. ”Ost,” sagde Mor.
”Ost,” sagde Anton stille.
Bagefter listede han ud af butikken, uden at hverken
Mor eller Pappa lagde mærke til ham. Der var noget, han blev nødt til at ordne, og han vidste, at han ikke kunne klare det alene. Heldigvis vidste han, hvem der kunne hjælpe.
LD_A&M_cha-cha_matr.indd 17
15.12.2023 10.38
LD_A&M_cha-cha_matr.indd 143
15.12.2023 10.38
230 mm
CMYK + MATTE KASCHE
145 mm
Antons mor er ked af det. Der er ingen, der køber ost mere, så hun kan lige så godt lukke sin butik. Det dur selvfølgelig ikke, og derfor går Anton og hans bedste ven Molly i gang med at lave verdens stærkeste ost, så kunderne igen kan strømme til Ostehuset. Den plan kræver bare noget gammelt hø, en flaske hørmende parfume, en diskokugle og ikke mindst en dværgko ved navn Minimum.
– en sjov serie om gode venner, sære voksne og masser af ost.
7 mm
16 mm
7 mm
145 mm