CLUEDUNNIT - 5 minutters mysterier for børn

Page 1


5 MINUTTERS MYSTERIER FOR BØRN

CLUEDUNNIT – 5 minutters mysterier for børn er oversat fra engelsk af Ursula Olander efter CLUEDUNNIT – 5-Minute Mystery Puzzles for Kids

Text copyright © Hodder & Stoughton Ltd, 2024

Illustrations copyright © Hodder & Stoughton Ltd, 2024

Published by agreement with Hodder & Stoughton Limited, on behalf of its publishing imprint

Orchard Books, part of the Hachette Children’s Group

Denne udgave: © Gutkind Forlag A/S, København 2024

1. udgave, 1. oplag, 2024

Bogens gåder er skabt af The Puzzle House Øvrige illustrationer: Shutterstock

Sat af Josefine Valeur Jaques og trykt hos Nørhaven, Danmark 2024 ISBN 978-87-434-1104-8

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag • Læderstræde 9, 1. • DK-1201 København K gutkind.dk • gutkindforlag • gutkind_forlag

Kære læser

Mit navn er Finn Spohr, og jeg er en verdensberømt detektiv.

Jeg har opklaret hundredvis af fascinerende sager og mysterier. Som for eksempel dengang jeg afslørede en smykketyv udelukkende ved hjælp af en snebold og en fløjte (men den historie må du få en anden gang), eller da jeg fandt Kaptajn Sortknogles forsvundne sørøverskat (sag nummer 19).

Hvis der er en sag, der skal opklares, eller en kode, der skal knækkes, så er det mig, man ringer efter. Engang afslørede jeg en kattetyv og opklarede tre røverier allerede inden morgenmaden!

Men kriminaliteten stiger, og der er alt for mange sager, selv for mig, så jeg har besluttet mig for at hyre en assistent. Jeg har brug for én med en skarp hjerne, et godt blik for detaljer, gode matematiske evner og en logisk tankegang – kort sagt: et superklogt barn!

Kan du hjælpe mig? Du skal være vågen! I bogen her finder du sager af enhver sværhedsgrad – lige fra de helt lette til de næsten umulige. Hvor mange af dem kan du opklare på kun fem minutter?

Løsningerne står bagerst i bogen, så du selv kan tjekke dine svar. Hvis du opklarer alle sagerne, vil jeg gøre DIG til min assistent.

Held og lykke og god fornøjelse!

SAG NUMMER 1

SANGEN, DER FORSVANDT

Jeg gik netop og skrålede med på en sang i radioen, da jeg blev ringet op af et pladeselskab. Desværre var det ikke på grund af mit sangtalent, men fordi de havde en sag, der skulle opklares! I studiet var to rivaliserende popstjerner, Divah og Lærke, i gang med at indspille hver deres sang, og de var begge to meget opsat på, at netop deres nummer skulle til tops på hitlisten.

Her er de spor, jeg har at gå efter:

• De to sangerinder havde arbejdet i hver deres studie i bygningen

• Da Divah kom tilbage fra frokost, opdagede hun, at hendes sangtekst var forsvundet

• Hun mistænkte sin rival Lærke for sabotagen og tilkaldte straks mig for at opklare forbrydelsen

Her er min afhøring af Lærke:

“Jeg giver altså ingen autografer,” vrissede hun.

“Mit navn er Finn Spohr,” forklarede jeg. “Og jeg er detektiv. Er der forsvundet noget fra dit studie?”

“Forsvundet? Hvad skulle det dog være?” spurgte hun.

“Divah har fået stjålet noget meget værdifuldt,” sagde jeg.

Lærke trak på skuldrene. “Hun har sikkert bare glemt, hvor hun har lagt sin sangtekst,” sagde hun afvisende. “Hun er meget distræt.”

“Mange tak,” sagde jeg. “Du har været til stor hjælp.”

Kan du regne ud, hvorfor Lærke er min hovedmistænkte?

SAG NUMMER 2

FORDÆKTE FODSPOR

Jeg sad og slappede af med en kop te, da telefonen ringede.

“Det er fru Blomme fra Muldhave Slot,” sagde en kvindestemme i den anden ende. Hun lød oprevet.

“Vi er blevet bestjålet, mens vi holdt åbent hus. Der er nogen, der har taget en antik vase.”

Jeg skyndte mig derhen. Det havde regnet en del, og plænen var våd og mudret. Jeg afhørte fem mistænkte. Hver af dem svor, at de udelukkende havde opholdt sig i haven. Men på plænen var der kun mærker efter fire sæt fødder, så jeg vidste, at en af dem løj.

Kan du finde ud af, hvilke spor der passer til hvilke sko?

De sko, der ikke har sat nogen aftryk i græsset, tilhører forbryderen.

FODSPOR

Margueritte Busck
Birger Bøgeblad
Rosalina Regnholm
Gunnar Lyng
Holger Gran

LØSNINGER

SAG NUMMER 1

SANGEN, DER FORSVANDT

Jeg havde ikke fortalt Lærke, at det var en sangtekst, der var forsvundet. Hvordan kunne hun så vide det, medmindre det var hende selv, der havde snuppet den? Hvis det lykkedes dig at regne det ud, så er du godt på vej til at blive min assistent!

SAG NUMMER 2

FORDÆKTE FODSPOR

Fodaftryk A tilhører Margueritte Busch

Fodaftryk B tilhører Birger Bøgeblad

Fodaftryk C tilhører Holger Gran

Fodaftryk D tilhører Rosalina Regnholm

Gunnar Lyng efterlod ingen fodaftryk. Han var nemlig slet ikke i haven, så det er ham, der er den skyldige.

SAG NUMMER 3

KALENDERKRIMINALITET

I kalenderen kunne jeg se, at der var slået ring om d. 1., d. 7., d. 13., og d. 19. Der var seks dage mellem hvert røveri. Jeg regnede mig frem til, at det næste røveri ville finde sted d. 25. marts. Og ganske rigtigt. Politiet stod klar og pågreb Lasse Lusk på fersk gerning.

SAG NUMMER 4

FORVIKLINGER

Nina ejer Whiskey. Oliver ejer Rosa. Bo ejer Prins.

SAG NUMMER 5

FORBRYDERALBUM

Foto A er af Bjarne. Han er den eneste, hvis ansigt passer på alle punkterne i beskrivelsen.

Notes:

TILLYKKE!

Du klarede det.

Du kan nu officielt kalde dig detektiv.

Lav dit eget detektiv ID-kort her. Man ved aldrig, hvornår man får brug for det ...

Udstedt af:

Mesterdetektiven

Finn SpohrGODKENDT

OFFICIELT

Har du styr på detaljerne? Er du god til at holde øjne og ører åbne?

Mesterdetektiven Finn Spohr søger en assistent, men kun de klogeste børn kommer i betragtning!

Hjælp med at gennemgå spor, knække koder, spotte mønstre og fange forbrydere – bogens sjove 5 minutters mysterier kræver logisk sans og en læser med hovedet skruet rigtigt på. Og hvis du løser alle gåderne korrekt, gør Finn Spohr DIG til sin assistent!

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.