De navnløse læsekreds

Page 1

Tonny Vorm

(f. 1967, København) er journalist, oversætter og forfatter til en række fagbøger, essays og romaner.

Som dreng drømte han om at blive professionel fodboldspiller i belgiske Standard Liège, men efter nogle rastløse teenageår som postbud i Valby og natportier på Vesterbro endte han i 1990’erne med at læse engelsk på Københavns Universitet. Her genfandt han kærligheden til litteraturen, som blev støbt i drengeårene, hvor reolerne hos forældre og bedsteforældre var fyldt med slidte svenske krimier og tykke amerikanske klassikere.

Spørgsmål

En rå og mørk fortælling om et samfund i omvæltning.

Romanen handler om en mordgåde i området omkring Nakskov i 1897.

Hvilket tidsbillede tegnes der gennem fortællingen?

Hvilke virkemidler bruger forfatteren til at beskrive datiden?

Kunne den samme handling finde sted i en samtidskrimi?

Hvordan afspejles bogens indhold i forsiden?

De navnløse er en historisk krimi og en skildring af samfundet på tærsklen til det 20. århundrede.

Beskriv det samfund, der danner baggrund for romanens handling.

Hvordan fremstilles hierarkier og klasseskel?

Hvad fortæller historien om datidens kønsroller? Hvordan beskrives de to kvinder i romanen, Else og Karen Sjællænder?

Hvem er ”de navnløse”, som romanens slutning refererer til?

"Tonny Vorm er blandt de bedst skrivende herhjemme"

- Euroman

Romanens hovedperson er Georg Rosenkrantz, som er inspireret af virkelighedens Palle Rosenkrantz, som var forfatter til Danmarks første krimi, Hvad skovsøen gemte. Hvad er det for en mand, vi møder i begyndelsen af historien - og til slut?

Hvad har betydning for Georgs udvikling undervejs?

Hvilke dilemmaer bliver Georg konfronteret med i sit eget liv?

Beskriv forholdet mellem Georg og historiens bifigurer: Karen Sjællænder, doktor Marcel, Nielsen og Else

Hvad tror du, der sker med Georg, når han ankommer til København efter historiens slutning?

Interview med Tonny Vorm

Læs på: Gutkind.dk/i/interview-med-tonny-vorm

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.