Den moderne sang

Den moderne sang er oversat fra engelsk af Jakob Levinsen efter The Philosophy of Modern Song

© 2022 Bob Dylan, all rights reserved

Denne udgave: © Bob Dylan og Gutkind Forlag A/S, København 2022 1. udgave, 1. oplag, 2022

Forsideillustration/ foto: © Bruce Perry/The Sydney Morning Herald/Fairfax Media, Getty Images

Sat med Hoefler Txt og Trade Gothic af Henriette Wiberg Danielsen og trykt hos Livonia print, Lettland ISBN 978-87-434-0408-8

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag

Læderstræde 9, 1. DK-1201 København K gutkind.dk gutkindforlag gutkind_forlag

En særlig tak til min fiskekammerat Eddie Gorodetsky for al inspirationen og det fremragende kildemateriale, til Sean Manning, Jackie Seow, Sal og Jeremy (The Hot Rod Kings), hele personalet hos Dunkin’ Donuts, P.K. Ferguson (”ikke noget med faste og ufravigelige regler her”) og til Jonathan Karp for hans vedvarende entusiasme, kompetente råd, for at opmuntre mig til at holde fast og for at sige alle de rigtige ting på det rigtige tidspunkt, hvor jeg havde brug for at høre dem.

INDHOLD

DETROIT CITY 1

PUMP IT UP

WITHOUT A SONG

7

YOUR CHEATIN’ HEART 163

BLUE BAYOU

11

TAKE ME FROM THIS GARDEN OF EVIL ............ 15 THERE STANDS THE GLASS 21 WILLY THE WANDERING GYPSY AND ME ......... 25

TUTTI FRUTTI ...................................................... 29

MONEY HONEY 33 MY GENERATION .............................................. 41

JESSE JAMES

45

169

MIDNIGHT RIDER ............................................. 173

BLUE SUEDE SHOES

177

MY PRAYER 183

DIRTY LIFE AND TIMES

DOESN’T HURT ANYMORE

191

195

KEY TO THE HIGHWAY 201

EVERYBODY CRYIN’ MERCY

205

WAR................................................................... 211

BIG RIVER 217

55

POOR LITTLE FOOL 49 PANCHO AND LEFTY

THE PRETENDER

MACK THE KNIFE

61

65

FEEL SO GOOD

BLUE MOON

GYPSIES, TRAMPS & THIEVES

219

225

231

KEEP MY SKILLET GOOD AND GREASY 237

71

WHIFFENPOOF SONG 69 YOU DON’T KNOW ME

BALL OF CONFUSION ....................................... 75

POISON LOVE 81 BEYOND THE SEA .............................................. 85

ON THE ROAD AGAIN ....................................... 91

IF YOU DON’T KNOW ME BY NOW 95

THE LITTLE WHITE CLOUD THAT CRIED.............. 99

EL PASO

105

NELLY WAS A LADY 113 CHEAPER TO KEEP HER 117

I GOT A WOMAN

CIA MAN

IT’S ALL IN THE GAME

A CERTAIN GIRL

243

247

I’VE ALWAYS BEEN CRAZY 249

WITCHY WOMAN

BIG BOSS MAN

253

259

LONG TALL SALLY 263

OLD AND ONLY IN THE WAY

BLACK MAGIC WOMAN

123

127

ON THE STREET WHERE YOU LIVE 131

TRUCKIN’

RUBY, ARE YOU MAD?

265

269

BY THE TIME I GET TO PHOENIX 277

COME ON-A MY HOUSE 279

DON’T TAKE YOUR GUNS TO TOWN

COME RAIN OR COME SHINE

137

141

OLD VIOLIN 147

VOLARE

LONDON CALLING

285

289

DON’T LET ME BE MISUNDERSTOOD 293

STRANGERS IN THE NIGHT

VIVA LAS VEGAS

153

159

301

305

SATURDAY NIGHT AT THE MOVIES 313

WAIST DEEP IN THE BIG MUDDY

DEN MODERNE SANG

327

319 WHERE OR WHEN

DETROIT CITY BOBBY BARE

Oprindelig udgivet som single (RCA Victor, 1963)

Skrevet af Danny Dill og Mel Tillis

I DENNE SANG ER DU DEN FORTABTE SØN.

I går aftes lagde du dig til at sove i Detroit City. Her til morgen sov du over dig mens du drømte om hvide bomuldsmarker og forestillede dig fiktive bon degårde. Du har tænkt på din mor, set din gamle far for dig, opdigtet historier om din bror og idealiseret din søster, og nu vil du hjem. Tilbage til et sted, hvor tingene er lettere at have med at gøre.

Du har sendt postkort og reklamer afsted i en lind strøm, så nu tror alle at du er på den grønne gren og at det hele er lækkert og smukt, men det er det overho vedet ikke, og den vanærende følelse af at være en fiasko er overvældende. Dit liv er ved at gå i opløsning. Du rejste til storbyen og opdagede ting om dig selv som du ikke bryder dig om at vide, du har været på den mørke side for længe.

Om dagen bygger du jeeps og limousiner og benzinslugere, og om natten tur nerer du rundt mellem cocktailbarerne. Overalt bliver du behandlet som en

død, overalt afdækker du nye løgne – hvis bare de kunne læse mellem linjerne, kunne de også sagtens regne det ud, det ville ikke være spor svært at gennem skue.

Du kørte nordpå med et godstog og endte i Detroit City på jagt efter kruk ken med guld, den ene resultatløse jagt efter den anden som igen og igen faldt uheldigt ud på en overraskende måde, og nu er du slidt op – det føles som om du har brugt hele din tilværelse heroppe på at forspilde chancer, på ikke at ud nytte muligheder. Hver dag en ny portion gift, hvad skal du gøre?

Du tager din naragtige selvoptagethed og egoisme og rejser tilbage til det du kender, til dem som vil stå ved dig, til dem du har ladet træde i baggrunden. Du vil hjem, du forlanger det af dig selv. Du føler sult og tørst og behov, du må se at komme på benene og komme afsted, dreje om på hælen og sætte i gang. Det er tid til at sige farvel. Du vil hjem til der, hvor de vil omfavne dig og tage dig til sig. Ingen vil udbede sig forklaringer. Ingen vil genere dig med ubønhørlige spørgsmål. Du tager tilbage til der, hvor du kan få ryddet op i dit liv, tager til bage til forstående mennesker. Til dem der kender dig bedst.

DEN MODERNE SANG

DA DENNE SANG BLEV SKREVET

, var Detroit et af de steder man tog hen, hvor der var nye arbejdspladser, nye forhåbninger og nye muligheder. Bilerne kørte ud fra samlebåndene og direkte ind i vores hjerter. Siden kom byen som så mange andre amerikanske byer ud på en rutsjebanetur mellem velstand og forfald. For nylig har den rejst sig efter mange års forar melse for så atter at blive sat på en hård prøve. Men som folk fra Detroit, hvor Motown og Fortune Records så dagens lys, hvor Hank Ballard, Mitch Ryder, Jackie Wilson, Jack White, Iggy Pop og MC5 kom til verden, vil kunne bekræfte – så er tilbageslag altid kun midlertidige, og netop derfor virker drømme som Bobby Bares lige så virkelige i dag som da de blev sunget for første gang. Blot ved at skrive et par breve til dem derhjemme formår han at skabe et fiktivt liv.

Hvorfor kan et fortællende element i en sang få en til at tro at sangeren pludselig taler sandt?

Bobby Bare forsøgte sig oprindelig selv som pladekunstner tilbage i 1950’erne, skrev kontrakt med Capitol Records og udgav et par singler som der ikke kom noget ud af. Så prøvede han lykken som sangskriver, skrev ”The All American Boy” og lavede en demooptagelse til sin ven Bill Parsons. Bill indspillede den selv, men pladeselskabet, Fraternity Records, besluttede at udgive den demo som Bare havde indspillet. På grund af en administrativ fejl var det Bill Parsons navn der kom på etiketten, så Bobby Bares første hitliste succes blev under navnet Bill Parsons. Det har nok været det første tilfælde af identitetstyveri i USA.

Det er ikke så meget en sang om en drømmer som det er en sang om at sidde fast i en drøm om tingene som de var. Men som lytter ved man udmær ket at det aldrig har været sådan. Der er ingen mor, ingen kære gamle far, sø ster eller bror. De er døde eller borte. Hans drømmepige er for længst blevet gift med en skilsmisseadvokat og mor til tre. Som tusinder af andre forlod han gården, tog til storbyen for at komme frem i verden og fór vild. Det er netop derfor at sangen fungerer.

PUMP IT UP ELVIS COSTELLO

Oprindelig udgivet på albummet This Year’s Model (Radar, 1978)

Skrevet af Elvis Costello

-

DENNE SANG TALER NYSPROG. Det er den sang man synger efter at have nået kogepunktet. Intens og urolig, mere end rigeligt –med masser af fyldstof. Og du kommer til at strække tingene til de sprænges og eksploderer i stumper og stykker. Du kigger aldrig tilbage, kun fremad, du er klassisk dannet og har taget ved lære undervejs. Du har lært at kigge ind i hvert eneste afskyelige og kvalmefremkaldende ansigt uden at forvente noget som helst.

Du lever i en verden af romantik og ruiner og strejfer rundt i gaderne på alle tidspunkter af natten. Du har fremskaffet ting og sager og leveret varer til folk.

Fremtiden tegner ikke særlig lovende. Du er den fremmedgjorte helt som er blevet kørt rundt med af en kvik lille strigle, den varmblodige og sexhungrende heks som du var så afhængig af og som svigtede dig. Du troede hun var himlen og det evige liv, men i virkeligheden var hun bare viljestærk og målrettet – og

gjorde dig forloren og skrupelløs. Nu er du så nået dertil hvor du bare har lyst til at sprænge ting i luften, punktere dem og skyde dem ned.

Sangen fyger afsted. De hurtige slagserier, uppercutten, den lige højre, og så bare ud i en fart og videre. Du har forbrudt dig mod budene og snydt på væg ten. Nu må du bøje dig, kapitulere og aflevere din opsigelse.

Hvad er det også med dig? Du vil bare gerne pumpe det alt sammen op og over drive lige til du kan gribe det og kærtegne det.

Hvorfor virker det alt sammen så forlorent og forløjet?

Hvorfor al den banale snak og yakety-yak?

Hvorfor al den monotone og livløse musik der bliver ved med at køre rundt i hovedet på dig?

Og hvad med hende det lille lamseben der bare ikke vil forsvinde? Du har lyst til at kværke og lemlæste hende. Du har lyst til at se hende lide og til at puste det alt sammen op til det svulmer, så du kan køre hænderne hen over det, klemme løs og få det til at falde sammen.

Sangen her er hjernevasket og når dig med et gennemført beskidt blik, over driver og forstærker sig selv til du kan mærke den fysisk og den passer præcis til din sindsstemning. Den har mange svagheder, men ved også nøjagtig hvor dan den skal dække over dem.

ELVIS ER EN AF DEM

, hvis fans befinder sig på en skala mellem lidenskab og præcision. Nogle fordyber sig i petitesser om hans liv med et en gagement som om de var ved udfylde en køreplan, mens andre udelukkende ved at han synger en sang som de forbinder med et særligt sønderknusende brud. Meget få glade bryllupssange, men masser af sange om at slå op.

Kendskabet til en sangers livshistorie bidrager ikke nødvendigvis til for ståelsen af en sang. ”I’m a Fool to Want You” skal være påvirket af Frank Sina tras følelser over for Ava Gardner, men det er kun paratviden. Det vigtige er, hvad en sang får os til at føle i forhold til vores eget liv.

Elvis Costello and the Attractions var et bedre orkester end nogen af deres jævnaldrende. Lysår bedre. Elvis selv lignede ikke nogen anden. Hornbriller, sær, kalveknæet og intens. Den eneste sanger og guitarist i orkestret. Du vil ikke kunne påstå at han ikke mindede om Buddy Holly. Klichéen om Buddy Holly. I hvert fald på overfladen. Elvis havde også Harold Lloyd i generne. På tidspunktet for ”Pump It Up” havde han tydeligvis hørt for meget Springsteen. Men også fået et ordentligt skud ”Subterranean Homesick Blues”. ”Pump It Up” er mere eller mindre et hurtigt dansenummer med stærk retorik, og kom binationen får slet og ret Elvis til at fremstå kamplysten på højere niveau. For han var kamplysten i enhver henseende. Helt ned til blikket i øjnene. Som den typiske englænder eller irer optrådte han altid i jakke og slips, uanset hvor elendige forhold han levede under.

Dengang gik selv de fattigste englændere i jakke og slips. Netop denne tøjstil gjorde alle englændere lige. I modsætning til i USA, hvor folk gik i jeans og arbejdsstøvler og alle mulige andre slags påklædning for at signalere iøjne faldende ulighed. Hvis briterne ikke havde andet, havde de i hvert fald værdig hed og stolthed og sørgede for ikke at klæde sig som vagabonder. Penge eller ej. I det gamle Storbritannien udjævnede tøjstilen alt.

Noget mere intenst og veltilrettelagt end ”Pump It Up” er det svært at forestille sig. Med blide figurer og beskidte blikke, inspireret propaganda og grovheder som du aldrig vil kunne forstå. Torture her and talk to her, bought for her, temperature, sådan var det også muligt at rime længe før Biggie Smalls eller Jay Z. Submission and transmission, pressure pin and other sin, det gen nemsyrer hele sangen. Den er lige så ubønhørlig som alle hans andre sange fra perioden. Problemet er at han udmattede folk. Der var for meget i hans sange til at man som lytter kunne finde fodfæste i dem. For mange tanker og alt for mange ord. For mange ideer der bare støder sammen. Men lige her bliver det alt sammen komprimeret til én lang sang. Elvis har hårde kanter og er kamply sten, men formår på en eller anden måde også at kanalisere det ud i sin musik. Sangene er lynhurtige, og den her er en af hans allerbedste. Med tiden viste Elvis sig i besiddelse af en kolossalt musikalsk sjæl. For stor til at kunne rum mes i lige denne type aggressiv musik. Han var ikke til at styre, og publikum havde svært ved at finde ud af ham.

Han fortsatte med at spille kammermusik, skrive sange sammen med Burt Bacharach, lave countryplader, coverplader og soulplader samt skrive ballet musik og orkestermusik. Når man skriver sange sammen med Burt Bacharach, giver man tydeligvis ikke en skid for andres mening. Elvis suser gennem alver dens genrer som om de overhovedet ikke findes. Det er ”Pump It Up” der giver ham ret til at gøre det alt sammen.

DEN

Arkivresearch og clearing af rettigheder: Parker Fishel & David Beal. Omslag: Bruce Perry/The Sydney Morning Herald/Fairfax Media via Getty Images; s. v, 28, 175, 185: Pic torial Press Ltd/Alamy Stock Photo; s. vi, 39, 48, 83, 93, 224, 248, 258, 330: Michael Ochs Archives via Getty Images; s. viii: Leonard McCombe/The LIFE Picture Collection/ Shutterstock; s. x–xi, 107, 318, 335, 340: Sony Music Entertainment; s. xii: Lynd Ward; s. 3: Sueddeutsche Zeitung Photo/Alamy Stock Photo; s. 4: © Raeanne Rubenstein, Country Music Hall of Fame and Museum; s. 14: Coppo di Marcovaldo, billede: Alamy Stock Photo; s. 18: foto fra Beggars Banquet af Michael Josephs © ABKCO Music & Records, Inc. https://www.abkco.com/store/beggars-banquet/; s. 19: Everett Collection, Inc./Alamy Stock Photo; s. 20: Hulton Archive via Getty Images; s. 26: © Jean Gaumy/Magnum Pho tos; s. 30: Paul Cézanne, billede: FineArt/Alamy Stock Photo; s. 31: Harry Hammond/V&A Images via Getty Images; s. 32: SuperStock; s. 36: omslagsillustration af Robert Osborn. Version af omslag hentet fra LIFE © 1962 Meredith Operations Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Version af omslag genoptrykt/oversat fra LIFE og gengivet med tilladelse fra Meredith Operations Corpora tion. Hel eller delvis gengivelse på nogen måde og noget sprog uden samtykke er ikke tilladt. LIFE og logoet LIFE tilhører Meredith Operations Corporation. Anvendt med tilladelse; s. 38: med tilladelse fra NYC Municipal Archives; s. 40, 245: med tilladelse fra Universal Music Group; s. 54: The Pro tected Art Archive/Alamy Stock Photo; s. 57: Ernesto Garcia Cabral; s. 58: Jeremy Woodhouse/Pixel Chrome; s. 60: Aaron Rapoport/Corbis via Getty Images; s. 64: Los Angeles Examiner/USC Libraries/ Corbis via Getty Images; s. 72: løjtnant Whitman med tilladelse fra Library of Congress; s. 74: Basil Wolverton; s. 84: Rockwell Kent, med tilladelse fra Plattsburgh State Art Museum, State University of New York, USA, Rockwell Kent Collection, Bequest of Sally Kent Gorton. Alle rettigheder for beholdes; s. 86: William James Linton, billede: Asar Studios/Alamy Stock Photo; s. 88: John Springer Collection/Corbis via Getty Images; s. 90: Genaro Molina/Los Angeles Times/Contour via Getty Im ages; s. 94, 146: GAB Archive/Redferns via

George Rodger/Magnum Photos;

Photo;

Archive/Alamy

Photo; s. 119: Richard Walter/Gamma-Rapho via

Images;

Associates, billede af Parker Fishel; s.

via Getty Images; s.

Downing/Reuters/Alamy Stock Photo;

Maxim Ersov/Alamy Stock Photo;

Photo;

Photo 12/Alamy Stock Photo;

tilladelse

Music

Group; s. 140: Robert H. Jackson; s. 142: CSU Archives/Everett Collection Inc./Alamy Stock Photo; s. 150: Edgar Bundy; s. 155: Keystone via Getty Images; s. 157: AP Films/ Shutterstock; s. 158: Kypros via Getty Images; s. 161: Michael Putland via Getty Images; s. 167: detalje fra Sixth Avenue Between 43rd and 44th Streets, New York, 1948, af Todd Webb, Copyright © Todd Webb Archive; s. 168: David Redfern/Redferns via Getty Images; s. 170: Ivan Dmitri/ Michael Ochs Archives via Getty Images; s. 171: Dukas/Universal Images Group via Getty Images; s. 174: William John Wilgus (tilskrevet); s. 178: med tilladelse fra Martha Perkins Bain Collection; s. 182: Margaritis Georgios; s. 186, 233: Classic Stock/Alamy Stock Photo; s. 189: László Henkin; s. 190: Three Lions via Getty Images; s. 194: Rich ard Drew/Associated Press; s. 200: Don Bronstein, med tilladelse fra Universal Music Group; s. 203: Express via Getty Images; s. 204: Gai Terrell/Redferns via Getty Images; s. 208: R. Krubner/Classic Stock via Getty Images; s. 210: Jack Delano, med tilladelse fra Library of Congress; s. 216 (St. Louis): This Old Postcard/ Alamy Stock Photo; s. 216 (øvrige): Found Image Holdings/Corbis via Getty Im ages; s. 220: George Lipman/Fairfax Media via Getty Images; s. 221: Freddie Cole/Mirrorpix via Getty Images; s. 226: Bogforside fra The Moon Is a Harsh Mistress af Robert A. Heinlein. Anvendt med till adelse fra Penguin Random House LLC. Alle rettigheder forbeholdes; s. 227: Pierluigi Praturlon/Re porters Associati & Archivi/Mondadori Portfolio via Getty Images; s. 228, 257, 264, 333: Adobe Stock; s.230: Peep Show © George Tate, med tilladelse fra Craig Krull Gallery; s. 234: Dorothea Lange, Ev erett Collection/Shutterstock; s. 236: Vintage Images via Getty Images; s. 240: Carl Bruin/Mirrorpix via Getty Images; s. 244: Popsie Randolph/Michael Ochs Archives via Getty Images; s. 254: Screen Prod/Photononstop/Alamy