Den slags små ting
1
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 1
13-09-2021 16:28:44
2
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 2
13-09-2021 16:28:44
C l a i r e Ke e g a n
Den slags små ting ROMAN På dansk ved Signe Lyng
Gutkind 3
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 3
13-09-2021 16:28:44
Den slags små ting er oversat fra engelsk af Signe Lyng efter Small Things Like These © 2021 by Claire Keegan Published by agreement with Curtis Brown Group Ltd Denne udgave: © Claire Keegan og Gutkind Forlag A/S, København 2021 1. udgave, 1. oplag, 2021 Omslag: © Gretchen Mergenthaler Dansk versionering: Lonnie Hamborg, Imperiet Foto: © Frédéric Stucin/Pasco&co. Forsideillustration: Robert Gibbings, Dublin Under Snow. Courtesy of the Estate of Robert Gibbings and the Heather Chalcroft Literary Agency. Sat med Berling hos Christensen Grafisk og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0141-4
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag
4
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 4
13-09-2021 16:28:44
Denne historie er tilegnet de kvinder og børn, der blev anbragt på Irlands mødrehjem og magdalenevaskerier. Og Mary McCay, lærer.
5
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 5
13-09-2021 16:28:44
»Den Irske Republik er berettiget til og gør hermed krav på alle irske mænds og kvinders troskab. Republikken garanterer religions- og borgerfrihed, lige rettigheder og lige muligheder for alle sine borgere og kundgør det som sin erklærede hensigt at efterstræbe lykke og fremgang for hele nationen og alle dele deraf, idet alle nationens børn sættes lige højt.« Uddrag fra ‘Proklameringen af den irske republik’, 1916
6
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 6
13-09-2021 16:28:44
1
I oktober var der gule træer. Så blev urene stillet en time tilbage, og novembers lange blæsevejr satte ind og ribbede træerne for blade. I byen New Ross spyede skorstenene røg, der bøjede af og drev bort i tottede, langstrakte trevler, inden den opløstes over kajerne, og snart svulmede den stoutmørke Barrowflod af regn. De fleste fandt sig misfornøjede i vejret: butiksindehaverne, de næringsdrivende, mænd ene og kvinderne på posthuset og i bistandskøen, centeret, supermarkedet og bingohallen, på caféen, pubberne og grillbaren – alle talte de, hver på sin måde, om kulden og al den regn, der var faldet, og hvad det mon betød – mon ikke det betød noget? – for var det da ikke utroligt, at de, nu igen, fik endnu en råkold dag? Børn trak hætten op, inden de gik af sted til 7
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 7
13-09-2021 16:28:44
skole, mens deres mødre, der nu var så vant til at dukke hovedet og styrte ud til tørresnoren, eller knap turde hænge noget ud overhovedet, ikke længere nærede videre tiltro til at få så meget som en skjorte tør inden aften. Og så satte nætterne ind, og frosten tog fat igen, og kulden skød i skarpe klinger ind under dørene og huggede knæene af dem, der stadig knælede ned for at bede rosenkransen. Nede på oplagspladsen gned kul- og brændehandleren Bill Furlong hænderne mod hinanden og sagde, at hvis det blev ved sådan her, måtte de snart have et nyt sæt dæk til lastbilen. »Den er i brug fra morgen til aften,« sagde han til sine folk. »Vi ender snart med at køre på fælgene.« Og det stemte: Knap havde den ene kunde forladt pladsen, før den næste dukkede op, eller telefonen ringede – og næsten alle sagde, at de ville have leveret med det samme eller snarest, at næste uge var udelukket. Furlong solgte kul, tørv, antracit, kulsmuld og brænde. Alt blev bestilt efter vægt, halvtreds eller femogtyve kilo eller et helt ton eller et 8
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 8
13-09-2021 16:28:44
vognlæs. Han solgte også briketter i sække, optændingsbrænde og flaskegas. Kullene var de mest beskidte at håndtere og måtte om vinteren hentes en gang om måneden nede fra kajen. To hele dage tog det folkene at hente, slæbe og veje det hele af hjemme på pladsen. I mellemtiden vakte de polske og russiske søfolk opsigt, som de gik rundt i byen i deres pelshuer og lange, knappede frakker og knap kunne et ord engelsk. I travle tider som disse foretog Furlong de fleste af leverancerne selv og lod lagerfolkene fylde de næste ordrer i sække og save og flække de læs med fældede stammer, bønderne kom med. Hele formiddagen igennem kunne man høre savene og skovlene i fuld gang, men klokken tolv, når kirkeklokkerne ringede, lagde folkene værktøjet, vaskede deres sorte hænder og gik hen til Kehoes, hvor de fik varm frokost med suppe, og fish and chips om fredagen. »En tom sæk kan ikke stå,« sagde mrs. Kehoe gerne, når hun stod bag den nye serveringsdisk og skar kødet i skiver og øste kartoffelmos og grøntsager op med sine lange metalskeer. 9
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 9
13-09-2021 16:28:44
Taknemmelige slog folkene sig ned for at tø op og spise sig mætte, inden de efter en smøg igen begav sig ud i kulden.
10
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 10
13-09-2021 16:28:44
2
Furlong var af beskeden herkomst; nogle ville måske endda sige, at han ingen herkomst havde. Hans mor var blevet gravid i en alder af seksten, mens hun arbejdede som stuepige for mrs. Wilson, den protestantiske enke, der boede på den lille herregård fire-fem kilometer uden for byen. Da hans mors omstændigheder kom for en dag, og hendes familie gjorde det klart, at de ikke ville have mere med hende at gøre, erklærede mrs. Wilson, i stedet for at sætte hende på porten, at hun kunne blive og beholde sit arbejde. Den morgen, Furlong blev født, var det mrs. Wilson, der fik kørt hans mor på hospitalet og fik bragt dem hjem igen. Det var den 1. april 1946, og der var dem, der hævdede, at drengen ville blive nem at narre. Størstedelen af Furlongs spæde barndom 11
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 11
13-09-2021 16:28:44
blev tilbragt i en moseskurv i mrs. Wilsons køkken, og siden blev han spændt fast i den store barnevogn ved siden af skænken, lige akkurat langt nok væk til ikke at kunne nå de høje, blå kander. Hans tidligste erindringer var serveringsfade, et sort komfur – varmt! varmt! – og et blankt gulv med firkantede klinker i to farver, som han kravlede og gik på og senere lærte var som et dambræt, hvor brikkerne enten sprang over andre eller blev taget. Da han blev større, tog mrs. Wilson, der ingen børn havde selv, ham under sine vinger, gav ham små opgaver og hjalp ham med læsningen. Hun havde et lille bibliotek og tog sig tilsyneladende ikke videre af, hvilke meninger andre måtte have, men fortsatte sin mådeholdne tilværelse og levede af den pension, hun modtog, fordi hendes mand var faldet i Krigen, og af den smule indkomst, hendes lille, velrøgtede flok herefordkøer og cheviotfår indbragte. Ned, hendes karl, boede også på herregården, og der var sjældent nogen videre gnidninger, heller ikke med naboerne, eftersom der blev taget godt hånd om både jord og hegn, og ingen skyldte hinanden penge. 12
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 12
13-09-2021 16:28:44
Der var heller ikke de store spændinger, hvad religiøs overbevisning angik, eftersom den for alle parters vedkommende var ganske lunken; om søndagen skiftede mrs. Wilson bare tøj og sko, fæstnede søndagshatten med nåle og blev kørt til den protestantiske kirke af Ned i den gamle Ford, som derpå fortsatte et kort stykke længere med mor og barn til den katolske – og når de kom hjem igen, blev begge bønnebøger og Bibelen liggende på det lille bord i hallen til næste søndag eller helligdag. I skolen var Furlong blevet drillet og kaldt grimme ting; en enkelt gang var han kommet hjem med frakkeryggen fuld af spytklatter, men hans tilknytning til herregården gav ham et vist spillerum, en vis beskyttelse. Siden gik han på teknisk skole i et par år, før han endte på kulpladsen, hvor han udførte stort set samme opgaver, som hans folk nu tog sig af, og arbejdede sig opad. Han havde god forretningssans, var kendt for sin omgængelighed og var til at regne med, eftersom han havde udviklet gode protestantiske vaner; han stod i reglen tidligt op og kiggede aldrig for dybt i flasken. 13
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 13
13-09-2021 16:28:44
Nu boede han i byen sammen med sin kone, Eileen, og deres fem døtre. Han mødte Eileen, da hun arbejdede på kontoret hos Graves & Co., og gjorde kur til hende på vanlig vis: inviterede hende i biografen og på lange aftenture ad trækstien langs floden. Han kunne godt lide hendes blanke, sorte hår og skifergrå øjne, hendes pragmatiske, livlige sind. Da de forlovede sig, gav mrs. Wilson Furlong nogle tusind pund at starte op med. Nogle hævdede, at hun havde givet ham penge, fordi det var en af hendes slægtninge, der var ophav til ham – var han måske ikke blevet døbt William efter kongerne? Men Furlong havde aldrig fundet ud af, hvem hans far var. Hans mor døde pludseligt – gik omkuld på brostenene en dag på vej op til herregården med en børfuld paradisæbler til gelé. En hjerneblødning, kaldte lægerne det bagefter. Furlong var tolv på det tidspunkt. Flere år senere, da han henvendte sig på rådhuset for at få en kopi af sin fødselsattest, var Ukendt alt, hvad der stod der, hvor hans fars navn kunne have stået. Kontorassistentens læber havde 14
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 14
13-09-2021 16:28:44
kruset sig i et grimt smil, da han rakte Furlong attesten hen over skranken. Nu undgik Furlong helst at dvæle ved for tiden; hans opmærksomhed var rettet mod at sørge for sine piger, der var sorthårede ligesom Eileen og lyse i huden. De klarede sig allerede lovende i deres forskellige skoler. Kathleen, hans ældste, gik med ham hen til det lille kontorskur om lørdagen og hjalp ham med bogholderiet for lommepenge; hun kunne arkivere de papirer, der var kommet ind i løbet af ugen, og bogføre det meste. Også Joan havde et godt hoved og var for nylig begyndt at synge i koret. Begge gik nu i de ældste klasser på St. Margaret. Den midterste i flokken, Sheila, og den næst yngste, Grace, der var født med elleve måneders mellemrum, kunne den lille og den store tabel udenad, mestrede division og kunne opremse Irlands regioner og floder, som de indimellem tegnede ind og farvelagde med tusser ved bor det i køkkenet. Også de var musikalsk anlagte og gik til harmonikaspil oppe på klosteret om tirsdagen efter skole. 15
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 15
13-09-2021 16:28:44
Loretta, den yngste, fik, selv om hun var genert af væsen, guld- og sølvstjerner i sine stilehæfter, var ved at læse sig igennem Enid Blyton og havde vundet en præmie hos Texaco for sin tegning af en tyk, blå høne, der skøjtede på en frossen dam. Indimellem, når Furlong så pigerne tage sig af alle de små ting, der skulle gøres – gøre knæfald i kirken eller takke købmanden for byttepenge – følte han en dyb indre glæde over, at disse børn var hans. »Er vi ikke heldige?« bemærkede han til Eileen en aften, da de var gået i seng. »Der er så mange derude, der har det slemt.« »Det er vi bestemt.« »Ikke at vi har så meget,« sagde han. »Men alligevel.« Eileens hånd glattede langsomt en fold i sengetæppet. »Er der sket noget?« Det tog ham et øjeblik at svare. »Mick Sinnotts lille fyr gik ude langs landevejen igen i dag og samlede småpinde.« »Så du standsede, går jeg ud fra?« »Det øsede jo ned. Jeg holdt ind til siden 16
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 16
13-09-2021 16:28:44
og tilbød ham et lift og gav ham den smule småpenge, jeg havde i lommen.« »Ja, det gjorde du vel.« »Man skulle have troet, det var hundrede pund, jeg gav ham.« »Du ved godt, at nogle af de folk selv er ude om deres trængsler, ikke?« »Det kan da ikke være barnets skyld.« »Sinnott stod plørefuld og hang henne ved telefonboksen i tirsdags.« »Stakkels mand,« sagde Furlong. »Hvad der nu end er i vejen med ham.« »Det er druk, der er i vejen med ham. Hvis han bekymrede sig det mindste om sine børn, ville han ikke opføre sig sådan. Så ville han tage sig sammen.« »Måske kan han ikke.« »Næh, det kan han vel ikke.« Med et suk rakte hun over og slukkede lampen. »Der er altid nogen, der skal trække det korteste strå.« Nogle aftener lå Furlong der med Eileen og grundede over den slags små ting. Andre aftener, efter en dag med hårdt løftearbejde eller forsinkelse, fordi han var punkteret og blevet 17
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 17
13-09-2021 16:28:44
gennemblødt ude på sine runder, kom han hjem, spiste sig mæt og gik tidligt omkuld for derpå at vågne sent på aftenen med fornemmelsen af Eileen, tung i søvnen, ved sin side, og så lå han der med tankerne, der gik i ring, kværnede og kværnede, til han til sidst måtte gå ned og sætte vand over til te. Så stillede han sig ved vinduet med koppen i hånden og kiggede ned på gaderne og det, han kunne se af floden, på de små ting og sager, der foregik: løse hunde, der strejfede rundt mellem skraldespandene efter rester; pomfritpapir og tomme dåser, der blev trillet omkring af den stride regn og blæst; pubbernes sidste gæster, der dinglede hjem. Nogle gange sang disse dinglende mænd lidt. Andre gange hørte Furlong et skarpt, svidende pift og latter, der gjorde ham anspændt. Han forestillede sig sine piger blive store og voksne og vandre ud i den verden af mænd. Han havde allerede set mænd følge pigerne med blikket. Men en del af hans sind var ofte anspændt, hvorfor kunne han ikke forklare. Det ville være den nemmeste sag af verden at miste alt, det vidste Furlong. Selv om han 18
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 18
13-09-2021 16:28:44
ikke bevægede sig så langt væk, kom han dog omkring – og han havde set mangen en uheldig sjæl rundtom i byen og ude omkring på landet. Bistandskøerne blev længere, og der var mænd derude, som ikke kunne betale deres varmeregning og boede i huse så kolde som bunkere og sov i deres overfrakker. Kvinder med ind købsnet stillede sig i kø langs posthusets mur den første fredag i måneden for at hæve deres børnetilskud. Og længere ude på landet havde han set køer stå efterladt, brølende efter at blive malket, fordi ham, der skulle tage sig af dem, pludselig havde pakket sit habengut og taget færgen til England. Engang fik en mand fra St. Mullins et lift ind til byen for at betale regninger, og han sagde, at de havde været nødt til at sælge Jeepen, fordi de ikke fik lukket et øje om natten på grund af deres gæld, og at de have banken på nakken. Og en tidlig morgen havde Furlong set en lille skoledreng stå bag præstens hus og drikke mælk af den skål, der var stillet frem til katten. Furlong hørte sjældent radio, når han var ude på sine runder, men af og til stillede han 19
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 19
13-09-2021 16:28:44
dog ind på nyhederne. Det var 1985, og de unge forlod landet, rejste til London, Boston, New York. Der var lige åbnet en ny lufthavn i Knock – premierminister Haughey var personligt taget derop for at klippe snoren over. Han havde underskrevet en aftale med Thatcher om Nordirland, og unionstilhængerne i Belfast marcherede i gaderne med buldrende trommer i protest over, at Dublin fik noget at skulle have sagt i deres anliggender. Det tyndede ud i folkemængden nede i Cork og Kerry, men enkelte samledes stadig ved helligdommene i håb om, at en af mariastatuerne igen ville bevæge sig. I New Ross var skibsværftet lukket, og Albatros, den store gødningsfabrik på den anden side af floden, havde fyret adskillige. Bennett’s havde afskediget elleve ansatte, og Graves & Co., hvor Eileen havde arbejdet, og som havde eksisteret lige så længe, nogen kunne huske, havde drejet nøglen om. Mægleren sagde, at markedet var stendødt, at han lige så godt kunne forsøge at sælge is til eskimoerne. Og miss Kenny, hvis blomsterbutik lå tæt ved kulpladsen, havde 20
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 20
13-09-2021 16:28:44
blændet sit vindue; havde bedt en af Furlongs folk om at holde finerpladerne på plads, mens hun slog sømmene i. Det var strenge tider, men det ansporede Furlong endnu stærkere til at fortsætte, at holde lav profil og stå sig godt med folk og blive ved med at sørge for sine piger og se dem gøre fremskridt og blive uddannet på St. Margaret, byens eneste ordentlige skole for piger.
21
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 21
13-09-2021 16:28:45
22
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 22
13-09-2021 16:28:45
126
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 126
13-09-2021 16:28:47
127
4k_bb1170_Den slags små ting.indd 127
13-09-2021 16:28:47