Dybt vand

DYBT VAND

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 1

23-05-2022 11:09:53

Af samme forfatter: Zentropia (2013) New York New York (2009)

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 2

23-05-2022 11:09:53

Titel

Anne Mette Lundtofte

DYBT VAND en skandinavisk opklaring

Gutkind

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 3

23-05-2022 11:09:53

Dybt vand © Anne Mette Lundtofte og Gutkind Forlag A/S, København 2022 1. udgave, 1. oplag, 2022 Omslag: © Kasper Vang Kort: Per Jørgensen Sat med Janson Text hos Christensen Grafisk og trykt hos ScandBook Sverige ISBN 978-87-434-0390-6

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk ·

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 4

f gutkindforlag ·

gutkind_forlag

23-05-2022 11:09:53

Forord I marts og april 2018 dækkede jeg retssagen mod Peter Madsen for The New Yorker. Jeg er ikke retsreporter; som dansk forfatter, der havde boet i New York i tretten år, skulle jeg med mit insider-perspektiv formidle den spektakulære danske drabssag for et internationalt publikum, som havde svært ved at forene den grufulde forbrydelse mod journalisten Kim Wall med billedet af Danmark som et af verdens tryggeste og lykkeligste lande. Jeg skulle rapportere om Københavns Politis efterforskning og anklagemyndighedens fremlæggelse af beviser imod Peter Madsen og indsætte kriminalsagen i en kulturel kontekst.

Retssagen forløb over tolv retsmøder i Københavns Byret, og ingen gik upåvirket derfra. En garvet kriminalreporter fortalte mig, hvordan hun for første gang i sit arbejdsliv måtte debriefe hos en psykolog, og anklageren i sagen udtalte til pressen efter dommen, at sagen også hos ham var gået »ind under huden«. Drabets brutalitet, drabsmandens fuldstændige mangel på empati og anger, dødsvideoerne fra hans computere og hans åbenlyse løgne tog pusten fra alle i salen. I pauserne havde vagterne travlt med at åbne vinduerne til forårsluften udenfor.

5

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 5

23-05-2022 11:09:53

Dybt vand er en forlængelse af reportagen og en bearbejdning af mødet i retssalen med det totalt meningsløse og fuldstændig hensynsløse, som det har taget fire år at fordøje, behandle, beskrive.

Danmark er – som de andre lande i Skandinavien – et tillidssamfund, og drabet på Kim Wall udstiller på den ene side tillidssamfundets sårbarhed: Her følte Kim Wall sig tryg ved som en del af sit arbejde at sejle ud i en ubåd med en mand, hun ikke kendte. Havde hun befundet sig i et af de udviklingslande, hun ellers rapporterede fra – Uganda, Sri Lanka, Haiti – var det ikke sikkert, at hun havde valgt at gøre det. Men i Danmark havde hun fuld tillid til, at den mand, hun skulle interviewe, tog hende med ud at sejle for at give hende de bedst mulige betingelser for at kunne udføre sit arbejde ordentligt. Og hvorfor skulle hun ikke tro det? Ham, hun skulle ud at sejle med, havde gjort det hundredvis af gange før – med andre journalister, berømtheder og folk fra udlandet, som havde fundet hans hjemmelavede ubåd interessant.

På den anden side viser de danske myndigheders reaktion på Kim Walls forsvinden tillidssamfundets styrke: Minutter efter at hun var meldt savnet, sendte Søværnet helikoptere i luften og skibe i søen i en eftersøgning, der senere blev til en efterforskning, hvor forskellige institutioner landet over i månedsvis samarbejdede på kryds og tværs af kompetencer og fagområder og med nabolandet Sverige for at få fundet Kim Wall og stillet hendes drabsmand til regnskab. Det var et samarbejde mellem 6

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 6

23-05-2022 11:09:53

mennesker og institutioner og skandinaviske samfund, der hvilede på samme tillid, som Kim Wall havde udvist, da hun gik ombord på ubåden.

I de år jeg boede i New York, oplevede jeg et samfund med en anden grad af tillid end den, jeg var vant til i Danmark.

Det var da heller ikke tryghed, jeg søgte, da jeg flyttede til New York i 1995. Jeg var femogtyve år og ville på eventyr i byen, hvor alt kunne ske.

I løbet af min første måned blev jeg snydt for tyve dollar i et terningespil på gaden, og min engelske mand blev involveret i et nøje planlagt forsikringssvindelnummer, der efterlod ham en stor pose med, hvad han troede var amerikanske dollar, men viste sig at være avispapir.

Langt værre gik det for en anden dansk kvinde, der kom til New York i 1997. Hun havde et barn med en amerikansk mand, og mens parret spiste frokost på en restaurant i East Village på Manhattan, lå deres fjorten måneder gamle baby og sov i en klapvogn ved vinduet udenfor. I Danmark er det normalt, at børn sover middagssøvn i barnevogne i den friske luft, men i New York blev det betragtet som en forbrydelse: Moren blev arresteret og anklaget for »child endangerment«, mens hendes baby blev sat i familiepleje.

Familien blev heldigvis genforenet fire døgn senere, og moren slap for straf, men oplevelsen må have været traumatisk. Selv var jeg ikke i tvivl, da jeg få år senere fik børn: De skulle ikke vokse op i New York, hvor alt kunne ske. I 2008 flyttede jeg med min mand og to børn til København, og det var sådan, at jeg ti år senere landede 7

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 7

23-05-2022 11:09:53

i Københavns Byret som en slags omvendt udenrigs­ korrespondent under retssagen mod Peter Madsen.

• Dybt vand er ikke en klassisk true crime og heller ikke et retsdrama. Den handler ikke om drabet, og den forsøger ikke at forstå og forklare en afvigende person og hans forbrydelse – dét er der allerede skrevet hundredtusindvis af artikler, liveblogs og lavet dokumentarfilm om.

Præmissen for bogen er, at vi aldrig kommer til at forstå, hvad der foregår i hovedet på Peter Madsen, eller hvad der skete i hans ubåd.

Men hvad kan vi vide?

Det er dét, Dybt vand dokumenterer ved at fremlægge de oplysninger, myndighederne fik under eftersøgningen og efterforskningen af sagen, i den rækkefølge, de fik dem.

Hvem vidste hvad hvornår, og hvad gjorde de med den viden?

Jeg har fundet og talt med førstehåndsvidner, som ikke før har talt med medierne, fordi de ikke ville bidrage til den sensationelle dækning, der ellers har kendetegnet behandlingen af sagen.

Jeg har talt med dem, som blev involveret, fordi det var en del af deres arbejde – en tidligere drabsefterforsker, personalet i en af Forsvarets redningshelikoptere, en dykkerchef, en ubådsekspert, en oceanograf og frivillige fartøjsførere fra Marinehjemmeværnet – og dem, der blev en del af sagen, fordi de tilfældigvis befandt sig et bestemt 8

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 8

23-05-2022 11:09:53

sted på et bestemt tidspunkt: fire sejlere, der 11. august 2017 opdagede Peter Madsen i Køge Bugt og overdrog ham til myndighederne; den australske filminstruktør, der gav politiet sine filmoptagelser af Peter Madsen fra samme dag; kæresteparret, der fandt Kim Walls torso ti dage senere. På grund af emnets følsomhed har tre kilder ønsket anonymitet (»John«, »Anders« og »Bjarne«).

Jeg har udvalgt dele af de interview, jeg har lavet med vidnerne, og gengiver dem i scenisk form med den hensigt at fortælle en bestemt historie: hvordan vi reagerede som tillidssamfund, da det mest uhyrlige blev begået af én iblandt os.

Strukturen i Dybt vand følger den kronologiske tidslinje, der begynder i det øjeblik, Kim Wall blev meldt savnet i august 2017, og slutter, da Peter Madsen blev dømt for hendes drab, og ubåden blev ophugget i 2018.

Bogen bygger hovedsageligt på de nævnte interview med øjenvidner, og hvor det ikke har været muligt at få adgang til førstehåndsvidner, har jeg brugt offentligt tilgængelige, skriftlige kilder som obduktionsrapporten, udskriften fra Københavns Byrets retsbog og Forsvarets Search and Rescue-rapport. En del informationer og citater er fra noter, jeg tog i løbet af retssagen.

Det har ikke været muligt at interviewe efterforsker Christian Skov, hvis store rolle i efterforskningen derfor er beskrevet af andre kilder: Jens Møller Jensen, Lars Møller og Torben Vang.

Citater i gåseøjne og kursiv er enten bevidnet af mig 9

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 9

23-05-2022 11:09:53

eller fortalt af en kilde. De, der har ønsket det, har fået lov at gennemlæse, hvad jeg har skrevet om dem og deres rolle i sagen.

Jeg skylder følgende personer en stor tak for deres tid og samarbejde: Michael Senger, Ditte Dyreborg, Annemette Nielsen, Anja Adolfsen, Bo Lund Pedersen, Rudi Larsen, Henrik Christensen, Michael Horn Christensen, Steen og Vivian Lorck, Christoffer Meyer, Michael Antorini, Søren Dreisig, Kenneth Møller Hansen, John Strøbæk, Jacob Niebuhr, Lars Møller Pedersen, Mikkel Hooge Holck, Jens Møller Jensen, Jakob Buch-Jepsen, Mattias Sigfridsson, Ole Theill Sørensen, Henrik Schultz, Rune Øgendahl, Hans Norberg, Nadja Carlsen, Torben Vang, PJ og frømændene Bug, Gromit og Icecube samt tekniker Christian (efter ønske fra dykkerteamet er alle aktiviteter under vand 6. oktober 2017 anonymiseret).

• Jeg har desværre aldrig mødt Kim Wall. Jeg kender kun til hendes eksistens, fordi hun blev dræbt. Jeg kender kun Kim Wall som en historie.

Siden retssagen har jeg læst, hvad jeg har kunnet finde af artikler, hun har skrevet i blandt andet The Guardian, New York Times, The Atlantic og Harper’s Magazine.

Emnerne, hun skrev om, spænder vidt og bredt og vidner om et nysgerrigt menneske, der undersøgte verden i alle dens facetter og i mange af dens afkroge: Hun skrev om 10

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 10

23-05-2022 11:09:53

krybskytteri i Sri Lanka, atomaffald på Marshalløerne, voodookulturen i Haiti, det asiatiske LGBT-miljø i New York, menneskelige »vampyrer« i Hollywood, kinesiske bryllupper på Manhattan, gør-det-selv biohacking, den seksuelle revolution og feminisme i Kina, Idi Amins torturkamre i Uganda, illegal brug af internettet i Cuba – alt sammen på et sprog, der ikke var hendes modersmål, men som hun formåede stilistisk at gøre til sit eget: I Kim Walls artikler er det poppede blandet med det politiske, indsigtsfulde samfundsbetragtninger præsenteres med humor.

Det er et journalistisk virke, der vidner om en begavet, seriøs og selvsikker skribent, der ikke havde behov for at tage sig selv for højtideligt, og hvis beskrivelser af mennesker og verden afslører en dyb empati og en ukuelig søgen efter at ville vide og vide mere.

Kim Wall var drevet af begæret efter viden og efter at fortælle historier, og dét kan kun beundres.

Dybt vand begynder, da Kim Walls liv endte, men den fortsætter i samme ånd med at tage et stykke af virkeligheden og gøre den til sin i skriften.

11

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 11

23-05-2022 11:09:53

12

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 12

23-05-2022 11:09:53

DEL 1 Søredningen

13

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 13

23-05-2022 11:09:53

14

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 14

23-05-2022 11:09:53

KAPITEL 1 Fredag 11. august

Joint Rescue Coordination Center, Aarhus Der var roligt på Søværnets Operative Kommandostation i bunkeren i Havreballeskoven nær Marselisborg Slot i Aarhus, hvor Forsvarets redningstjeneste, Joint Rescue Coordination Center – forkortet JRCC – lå. Ud over JRCC husede bunkeren i skoven to andre af Søværnets redningstjenester: kyst- og nødkalderadioen Lyngby Radio samt Maritime Assistance Service, M AS, som overvåger den civile skibstrafik i Danmark.

Vagthavende officer på JRCC natten mellem 10. og 11. august var kaptajnløjtnant Michael Senger, en stor mand med gråt skæg. Han havde siden klokken 20 haft ansvaret for eftersøgnings- og redningstjenesten i de danske farvande, og han sad med resten af natholdet – en oversergent, en menig overkonstabel, en befalingsmand, en hjælper og en vagthavende officer fra Flyvevåbnet – og drak kaffe i operationsrummet, som lå i bunkerens nederste etage.

Operationsrummet havde et øvre dæk, hvor medarbejdere på Lyngby Radio og M AS overvågede skibstrafikken og kaldte meldinger ud over V HF-radioen (Very High 15

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 15

23-05-2022 11:09:53

Frequency), en maritim radioforbindelse mellem land og vand og til skibe imellem. Arbejdet på det øvre dæk foregik særskilt fra JRCC nede i operationsrummet, men opstod der en nødsituation, en såkaldt Search and Rescue, gik alle enheder sammen om søredningen.

Michael foretrak nattevagterne, hvor skibstrafikken var sparsom, for det gav ham og de andre på vagt tid og ro til at studere og diskutere resultaterne af de forskellige redningsøvelser, som Forsvaret jævnligt organiserede for dem for at forbedre redningstjenestens færdigheder til søs.

I dagvagterne var der sjældent tid og ro til den form for fordybelse.

De sad i det underjordiske rum og talte hen over kaffekopper til den brummende lyd fra computere og storskærme – »klar til at være klar«, som Michael beskriver jobbet – da et opkald klokken lidt over to gjorde en ende på kaffeslabberasen.

Det var fra en ung mand, der præsenterede sig som Ole. Han ringede fra den anden ende af landet, fra Refshale­­ ­øen uden for København, for at melde sin kæreste, Kim, savnet.

Når Michael modtog et nødopkald, forsøgte han som det første at berolige anmelderen, for var vedkommende panisk, var det svært at få fat i de oplysninger, de skulle bruge til redningsopgaven. Men denne unge mand var ikke panisk. Han virkede meget bekymret, men han havde haft åndsnærværelse til at henvende sig til Søværnet efter at have meldt sin kæreste savnet hos politiet, som ikke 16

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 16

23-05-2022 11:09:53

havde taget hans anmeldelse særlig alvorligt. Han forklarede sin situation over for Michael: Kæresten Kim var en svensk journalist, og hun var sejlet ud med den hjemmelavede ubåd UC3 Nautilus om aftenen klokken 19, fordi hun skulle interviewe ubådens ejermand til en artikel. Aftalen var, at hun ville være tilbage klokken 21. Da hun ikke var kommet tilbage, og da han efterfølgende ikke havde kunnet få forbindelse til hende over telefonen og Messenger, var han bange for, at der var sket en ulykke. Det sidste, han havde hørt fra hende, var en sms-besked fra klokken 20.16, hvor hun skrev, at ubådsejeren havde taget »kaffe og småkager« med til turen. »Hvad med ubåden?« spurgte Michael. »Er den kommet tilbage?« »Jeg står her ved havnen, hvor den plejer at ligge. Den er her ikke,« svarede Ole. • På den ene side var Oles nødopkald typisk. I sine sytten år som vagthavende officer på JRCC havde Michael modtaget mange opkald, hvor en person udtrykte bekymring over, at en pårørende var taget ud at sejle og ikke kommet hjem til aftalt tid, og at de ikke kunne få fat i vedkommende over mobiltelefon. Den form for anmeldelse kunne JRCC som regel hurtigt løse ved, at Lyngby Radio kaldte det udeblevne skib over V HF-radioen, som de fleste skibe i Danmark er udstyret med. Når de fik fat 17

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 17

23-05-2022 11:09:53

i skibets kaptajn, viste det sig som regel, at sejladsen bare var blevet forsinket, og at de befandt sig et sted på havet, hvor der ikke var mobildækning.

Dér, hvor Oles opkald adskilte sig fra de sædvanlige nødopkald, var i forhold til det fartøj, anmeldelsen handlede om: Det var ikke en båd eller et skib, men en undervandsbåd, han meldte savnet. Det betød, at sagen ikke kunne klares ved et simpelt opkald over V HFradioen, for hvis ubåden befandt sig under vandet, ville heller ikke Lyngby Radio kunne nå den.

Det var ikke en bekymring, Michael delte med den unge mand i telefonen. I stedet spurgte han: »Hvor sikker er du på, at ubåden plejer at lægge til kaj dér, hvor du står?« »Firs procent sikker.« De aftalte, at Ole skulle cykle rundt og undersøge, om ubåden kunne være lagt til et andet sted på Refshaleøen, mens Michael ville sætte gang i eftersøgningen af den til havs. Han lovede Ole, at han nok skulle holde ham orienteret undervejs, og afsluttede samtalen med at sige: »Hør her, vi skal nok finde din kæreste.« Det var ikke tomme ord, Michael gav den unge mand. Af JRCC’s cirka firehundredetyve årlige søredninger endte seksoghalvfems procent med en succes.

De udførte mange forskellige slags søredninger – eller Search and Rescue-operationer – alt efter hvad der var sket af ulykker: Var der opstået brand ombord på et skib, eller var det sprunget læk, sendte de en af 18

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 18

23-05-2022 11:09:53

Marinehjemme­værnets skibe ud til redningsarbejdet.

Var en person faldet i vandet, sendte de en redningshelikopter. Nogle gange skulle de bruge begge, og det var den vagthavende officer på JRCC, der stod for koordinationen af enhederne.

De sværeste redningsopgaver var dem, hvor de ikke fik oplysninger om det nødramte skibs position, det vil sige, hvor på havet det befandt sig, og når de heller ikke kunne få kontakt til skibet over Lyngby Radio. I de tilfælde blev søredningen, hvad Michael kalder »detektivarbejde«, hvor de måtte gå systematisk, grundigt og eftertænksomt til værks ud fra de oplysninger, de havde, for at regne sig frem til, hvor skibet befandt sig.

Det var sådan et stykke detektivarbejde, de nu stod over for, og Michael strøg sig over skægget, mens han lod øjnene glide hen over de noter, han havde taget under samtalen med Ole. Hvorfor var ubåden ikke vendt tilbage som aftalt?

Hvorfor var en tur, der skulle have varet to timer, blevet til nu otte timer? Ole havde forklaret, at ubåden var hjemmelavet. Måske var den gået i stykker under turen?

For Michael var der ingen tvivl om, at de havde en nødsituation, og han rejste sig fra stolen og kaldte ud i operationsrummet: »Vi har en Search and Rescue.« Alle så op fra deres computere. På det øvre dæk stillede nattevagterne fra Lyngby Radio og M AS sig hen til gelænderet, der vendte ud mod operationsrummet, mens Michael forklarede nødsituationen: 19

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 19

23-05-2022 11:09:53

»En kvinde er meldt savnet. Hun sejlede ud i en ubåd klokken 19 og er ikke kommet tilbage to timer senere, som det ellers var aftalen med kæresten.« »En ubåd?« lød det fra en af vagterne på det øvre dæk. »Det er da mange år siden, at vi har haft ubåde i For­­svaret.« »Det er ikke en militær ubåd,« forklarede Michael. »Den er privatbygget, og den hedder UC3 Nautilus, og jeg skal have så mange informationer om den, som I overhovedet kan finde.« Som altid under en Search and Rescue gik energien i operationsrummet fra nul til hundrede på et splitsekund.

Alle satte sig ved deres computere og begyndte at søge efter oplysninger om det usædvanlige fartøj.

• Når JRCC modtager et nødopkald, skal den vagthavende officer reagere aktivt på anmeldelsen inden for seks minutter, og Michaels første opkald var til det telefonnummer, Ole havde givet ham på den savnede journalist.

Telefonen ringede, men ingen svarede, og den gik heller ikke på telefonsvarer. Michael sendte en besked til telefonnummeret om, at han forsøgte at komme i kontakt med hende, og skrev bagefter oplysningerne ind i den rapport, som den vagthavende på JRCC skal føre på sin computer under enhver Search and Rescue: »Har forsøgt at ringe Kim op, telefonen ringer bare ud (går ikke på svarer).« Det næste opkald var til Københavns Havn. Vidste de 20

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 20

23-05-2022 11:09:53

noget om ubåden UC3 Nautilus’ færden i havnen den nat?

Havnevagten svarede, at de ikke havde hørt, at ubåden skulle ud at sejle den aften, og det plejede de ellers at blive varslet om.

Nu fik Michael en besked fra MAS på det øvre dæk.

En vagt havde fundet telefonnummeret på ubådens ejer, Peter Madsen, og en mailkorrespondance mellem MAS og en person ved navn Steen Lorck, som i en mail fra 4. maj præsenterede sig som ubådens »fartøjschef«: Undervandsbåden UC3 NAU TILUS er d. 28 APR 17 blevet gensøsat fra Refshaleøen i København.

Undervandsbåden vil i de kommende dage foretage indledende sejladser, herunder dykninger, i Københavns Havn, på Københavns Red og i Øresund.

Undervandsbåden, der er civil, har et deplacement på knap 38 tons og er 17.76 meter lang. Den har sort skrog og er tydeligt afmærket med »UC3« på tårnet.

Undervandsbåden er af Søfartsstyrelsen tildelt radio­­­kaldesignalet XPE3107 og lytter på V HF kanal 16.

Undervandsbåden vil normalt have en besætning på fire (4) mand.

Denne orientering gives, fordi ubåden må påregnes at give anledning til observationer fra forskellig side til MAS om ubåde i danske farvande.

21

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 21

23-05-2022 11:09:53

UC3 vil løbende (evt. med jævne mellemrum) kunne holde M AS orienteret om sine bevægelser i danske farvande, hvis dette skønnes hensigts­­­mæssigt.

Med venlig ubådshilsen Steen Lorck, Fartøjschef UC3 NAU TILUS MAS havde i en mail takket Steen Lorck for informationerne: Så er vi forberedte såfremt der kommer meldinger omkring ubådsaktivitet i området.

Senere i maj havde Steen igen kontaktet MAS: Jeg vil gerne løbende holde M AS underrettet om ubådens operationsområde og herunder oplyse, så specifikt som det måtte ønskes, om ubådens position, kurs og fart, især under neddykket sejlads.

Dette vil kunne ske pr. e-mail, SMS eller telefon.

For god ordens skyld skal det oplyses, at ubåden i sin nuværende udrustningstilstand ikke er i stand til at kommunikere med omverdenen, når den er neddykket.

Michael sendte ubådens radiokaldesignal videre til vag­­­­­terne på Lyngby Radio, der skulle kalde den over 22

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 22

23-05-2022 11:09:53

V HF-radioen, i tilfælde af at den sejlede i overfladen.

Fik de ikke kontakt til ubåden, skulle de kalde ud til al skibstrafik i Øresund over nødkanal 16 for at høre, om nogen havde set den. Det ville give Michael et praj om, hvor i Øresund han skulle begynde eftersøgningen, og til hvilket område han skulle sende Marinehjemmeværnets skibe og en redningshelikopter.

Redningsaktioner til søs er i Danmark Forsvarets anliggende, men politiet hjælper til, hvis der er behov for det.

Det var der nu, da Michael skulle have fat i Steen Lorck, der ifølge sine mails til MAS så ud til at vide, hvor og hvornår Peter Madsen sejlede med ubåden. Han ringede til Københavns Politi og bad dem om at finde et telefonnummer og en adresse på Steen Lorck.

Derudover gav han dem telefonnumrene på Peter Madsen og den savnede og bad dem undersøge på telemasterne ud mod Øresund, hvor og hvornår deres telefoner sidst var registreret. Michael skulle vide, i hvilken retning ubåden var sejlet, efter at den havde forladt Refshaleøen – var den sejlet mod nord til den svenske ø Ven, eller var den sejlet mod syd til Drogden Fyr? Klokken 3 forsøgte han endnu en gang at ringe journalisten op, men igen ringede telefonen ud, og han indførte det i sin rapport: »Forsøgte at kontakte journalisten. Den ringer, men ingen svarer.« • 23

4k_bb1286_dybt_vand_125x205mm.indd 23

23-05-2022 11:09:53