Læs & tal sammen om Første gang

FØRSTE GANG

EN SERIE KORTTEKSTER OM EN FØRSTE

GANG, SOM ÆNDRER ALT FOR ALTID.

SKREVET AF UNGE, FOR UNGE, OM UNGE

Når man er ung, er livet fyldt med første gange. Alt er nyt, spændende, usikkert, vibrerende.

Meget litteratur til unge er skrevet af voksne, som skriver på erindringer om en tid, der har været. Bøgerne her er skrevet af forfattere, der selv er en del af den tid og de oplevelser, de skriver om. Herved skaber Gutkinds FØRSTE GANG-serie et rum uden nostalgi, et fællesskab, hvor forfatter og læser taler samme sprog ud fra samme erfaring om, hvor voldsomt det er at opleve noget for første gang.

”DET ER EN LILLE DRILLEBOG. EN OBSERVATION…”

Vilma Sandnes Johansson skildrer i ’Første gang jeg brænder mennesker op’ ungdommens postulerede værdier, positioneringsspil og famlende søgen efter at høre

til.

Hvad handler ’Første gang jeg brænder mennesker op’ om?

'Første gang jeg brænder mennesker op' handler om en gruppe unge mennesker, som holder en heksecirkel (det kalder de det i hvert fald selv), og brænder gamle Vi Unge-blade på et bål. Bogen følger Sofia, som er kusine til Astrid, der sammen med sin smarte vennegruppe fra København afholder heksecirklen. Hun har med nød og næppe fået lov til at komme med, og hun begynder i løbet af aftenen at sætte spørgsmålstegn ved vennegruppens adfærd og heksecirklen i det hele taget. Bogen handler om fællesskaber, der udgiver sig for at være inkluderende, men kommer til at være det modsatte, og hvordan man i forsøget på at bryde et mønster tit kan komme til at gentage det i stedet. Det er en lille drillebog. En observation…

Hvem er din hovedperson?

Sofia er nok det, som mange (i København) ville kalde en basic bitch. Jeg ved ikke så meget mere om hende, end hvad der står i bogen, men jeg forestiller mig, at hun er et .

sted i begyndelsen af 20’erne og kommer fra en forstad til København. Hun er rimelig straight up, forstår ikke helt sin kusines identitetsprojekt og er egentlig mest bare optaget af at genvinde hendes opmærksomhed – for så vil alt blive godt igen, det tror hun i hvert fald selv. Hun er ret irriterende, men ligesom alle de andre karakterer vil hun nok bare gerne accepteres og anerkendes.

Hvad har inspireret dig til at skrive bogen? Jeg vidste, at jeg havde lyst til at skrive om nogle gamle Vi Unge-blade. Først tænkte jeg, at jeg skulle skrive om, hvor forfærdelige de var, men så indså jeg, at jeg bare gentog et mønster i stedet for at bryde det. Det er nemt nok i bagklogskabens lys at pege på de ting, man gjorde forkert en gang – for eksempel de artikler, der blev trykt i Vi Unge i 2009. Det er ikke lige så nemt at se indad og få øje på de ting, som man selv er en del af nu, og i fremtiden måske vil se tilbage på med lidt skam i kroppen. Så det blev mit projekt. Og særligt to ting blev mit fokus: heksetrenden og rum, der foregiver at være trygge.

Hvad var det, der gjorde dig nysgerrig på det?

For nogle år siden begyndte en del unge (mig selv inklusiv) at interessere sig for heksekunst (måske på grund af genudgivelsen af Dannie Druehylds Heksens Håndbog). Vi bagte menstruationskager, holdt cirkler i skoven og fulgte heksens årshjul som et modsvar på kapitalismen, patriarkatet, undertrykkelse og lignende. Men der gik hurtigt mode i den, og for mange kom det til at handle mere om en ydre identitet end om ønsket om at rykke grænser.

På TikTok og andre sociale medier tog det også fart – æstetikken blev populær, og store virksomheder begyndte at kapitalisere på den ved for eksempel at sælge krystaller udvundet under kummerlige arbejdsforhold. Lige pludselig var heksetrenden slet ikke så hekset men mainstream – og en del af det, som den oprindeligt havde til formål at nedbryde.

Hvad fascinerede dig ved heksetrenden?

Jeg synes, at heksefiguren blev brugt som en maske til at skjule sine privilegier. For hvem var det egentlig, der kaldte sig for hekse? I gamle dage var hekse dem, der levede på kanten af samfundet. Nu var det forfattere fra middelklassen som mig selv. Der er generelt en tendens til at snobbe nedad i København lige for tiden, og heksetrenden har nok også været en del af den.

Lidt i tråd med alt det, blev jeg optaget af rum, som foregiver at være trygge, men ikke er det.

Jeg synes, de er uhyggelige, fordi det er så nemt at fare vild i dem. Det er nemlig svært at få øje på giftig adfærd hos mennesker, der er forklædt som det modsatte. Et rum bliver ikke trygt, bare fordi man siger, det er trygt –ligesom Astrid gør det i 'Første gang jeg brænder mennesker op' – og det, syntes jeg, var spændende at arbejde med i en tekst.

Hvordan er din arbejdsproces?

Det er jeg ærligt talt stadig ved at finde ud af. Lige for tiden skriver jeg i et begrænset tidsrum hver morgen (overhovedet ikke hver morgen, men jeg prøver), og hvor jeg giver mig selv små opgaver. Kaster jeg mig ud i for store opgaver, ender jeg bare med at stå og stirre ind i mit køleskab i stedet. 'Første gang jeg brænder mennesker op' har jeg skrevet mange forskellige steder på mange forskellige måder. Pauser er vigtige for mig. Det har taget cirka et år at skrive bogen – som er en meget kort bog – og i meget af den tid har jeg slet ikke arbejdet med den (og det, tror jeg, er en vigtig del af arbejdet). Andre øjne på materialet er også vigtigt!

SPØRGSMÅL

Hvordan ligner og adskiller Sofia og Astrid sig fra hinanden?

Hvorfor vil Sofia gerne deltage i heksecirklen?

Hvad karakteriserer den gruppe af mennesker, der deltager i heksecirklen? Hvilke værdier har de? Hvordan snakker de? Hvilket tøj går de i?

Hvordan positionerer gruppen i skoven sig over for hinanden?

Hvorfor brænder de Vi Unge-blade af? Hvad

ønsker de at tage afstand fra?

Hvilken rolle spiller naturen i teksten?

Hvorfor kommer de to kusiner op at skændes?

Hvordan finder de hinanden igen?

Bogens titel er 'Første gang jeg brænder mennesker op'. Hvad betyder det?

Hvordan vil du beskrive bogens sprog og tone?

Hvad karakteriserer den? Hvad synes du, at det giver til historien?

I bogen optræder der flere kursiverede afsnit.

Hvad karakteriserer disse afsnit? Hvilken funktion har de i teksten?

Hvordan forstår du tekstens afslutning?

Hvad tror du, at forfatteren vil fortælle med teksten?

”JEG

ØNSKET AT OPHOLDE MIG I DET TVIVLENDE RUM, PÅ

DEN VIBRERENDE BALANCE

MELLEM FORDØMMELSE OG FORSVAR”

Shëkufe Tadayoni Heiberg er aktuel med en fortælling om at tage tørklædet på, både ufrivilligt og frivilligt, og opleve modstand mod begge handlinger.

Hvad handler 'Første gang jeg tager tørklædet på' om?

Bogen handler om en ung pige, som besøger sit andet hjemland, Iran, for første gang. I den forbindelse skal hun bære tørklæde, sådan som alle kvinder og piger over 9 år skal i Iran. I Iran oplever hun, hvordan tørklædet påvirker hendes selvopfattelse og hendes forestillinger om skønhed og selvstændighed. Herefter tager hun tørklædet på en række gange, og for hver gang føjes et ekstra lag til hendes selvopfattelse, men også til hendes indre konflikt, for kan hun identificere sig med at bære tørklædet, og hvad sker der, hvis hun nægter at tage det på?

Hvem er din hovedkarakter?

Min hovedkarakter er en jeg-fortæller uden navn. Hun har fællestræk med mig, men hun er ikke mig. Hun er 15 år, da historien begynder og midt i 30'erne, da den slutter. Hun er vokset op i Danmark, og har rejst til Iran i sine ungdomsår.

Da fortællingen slutter er hun netop blevet konfronteret med det nye frihedsoprør i Iran, .

som blev indledt i september 2022, da den unge kvinde Jina Mahsa Amini blev slået ihjel af politiet, fordi hun bar sit tørklæde forkert.

Denne begivenhed bliver for jeg-personen en anledning til at tage definitivt stilling til, hvad hun synes om tørklædet, og hvad hun mener, der skal gøres ved det.

Hvad har inspireret dig til at skrive bogen?

De nylige begivenheder i Iran har inspireret mig til på ny at tænke over piger og kvinders kamp for autonomi i Iran. Jeg er iraner, men jeg lever i Danmark med danske privilegier. Det sætter mig i en prekær situation, at jeg lever i et frit land med så gode muligheder for kvinder (selvom der endnu er meget at kæmpe for), når mine iranske søstre er så ufrie.

I Iran har der længe været en generel accept af tingenes tilstand, men nu gør kvinderne oprør, og det gør, at jeg også føler mig forpligtet til at bruge min stemme. Jeg mener, det er vigtigt at bidrage til at fortælle historien fra de iranske unges perspektiv, at få nuancerne med og bære en forandring frem, blandt andet ved at bane vejen gennem .

HAR

litteratur. Derfor føltes det oplagt at skrive om tørklædet, dets mangefacetterede symbolværdi, som både identitetsberøver men også som identitetsgiver. Som undertrykker og også som beskytter. Men i sidste ende fra et iransk perspektiv, som et symbol på en kvindeundertrykkelse, som jeg gerne vil være med til at bekæmpe fra mit ståsted.

Teksten kredser blandt andet om hovedpersonens modsatrettede følelser ved både at tage sit tørklæde af og på. Hvordan har du arbejdet med det?

Jeg har trukket på egne følelser og oplevelser med at bære tørklæde under statslig tvang. Jeg oplever, at spørgsmålet om tørklæde ofte bliver skildret meget ensidigt. Enten er det noget uønsket, som kvinder får trukket ned over hovedet, ellers er det noget kvinder selv ønsker og derfor forsvarer retten til at bære. Begge dele er rimelige og forståelige, men for mig har det ikke været enten-eller, det har været både-og. Både ubehageligt og rart. Både noget jeg skammede mig over, og noget jeg lagde en stolthed i. Fordi det jo også repræsenterer mit andet hjemland.

Jeg har ønsket at opholde mig i det tvivlende rum, på den vibrerende balance mellem fordømmelse og forsvar. Men i sidste ende har jeg også ønsket at tage stilling til tørklædet i kontekst af frihedsoprøret i Iran. Her skal det nævnes, som der også står i bogen, at den frihed, der kæmpes for i Iran, ikke er ensbetydende med, at ingen kvinder bør bære tørklæde. Frihed handler om friheden til at vælge, til selv at bestemme over sin egen krop. Tørklædet bliver i den forbindelse bare et symbol på ufriheden, fordi det har været påbudt ved lov i over 40 år.

Hvilke overvejelser har du haft undervejs?

Jeg har overvejet, hvordan det tvivlende og åbne rum omkring tørklædet kunne forvandles til en vedkommende fortælling. Og jeg har overvejet, hvordan min fortælling vil blive mødt. Jeg har ikke lyst til at risikere at blive spydspids for en højreorienteret foragt for tørklædet og dem, der bærer det.

Jeg har stor respekt for menneskers frie valg, så jeg ønsker også at denne historie dels vil blive læst som fiktion, og dels som en enkelt erfaring ud af mange, i en meget specifik historisk kontekst.

SPØRGSMÅL

Hvordan vil du karakterisere tekstens hovedkarakter? Hvordan udvikler hun sig i løbet af teksten?

Hvordan bliver miljøet i Tehran og Iran beskrevet? Hvordan ligner og adskiller

Iran sig fra Danmark?

Hvordan har jeget det med at bære tørklæde? Hvordan har hun det med ikke at bære tørklæde?

Hvordan forandrer jegets syn på tørklædet sig undervejs i teksten?

Hvorfor bliver jeget vred, da hun tager tørklædet på foran sin kæreste, Jonas?

Nilu er jegets kusine. Hvordan er deres relation?

Hvad tror du, at Nilu mener, når hun siger: ''Ingen er frie, før alle er frie.''?

Hvordan vil du karakterisere bogens sprog og rytme? Hvilken effekt giver det?

Hvordan vil du beskrive bogens form?

Hvad synes du, at det giver til historien?

Hvordan oplever og forstår du tekstens slutning?

Hvad tror du, at forfatteren vil fortælle med teksten?

IG, AT MIN DPERSON ER EN LEKS KARAKTER”

uterer med ’Første gang jeg bliver afvist’, der ng mands oplevelser med diskrimination i n afmagt og skyld, den vækker.

Hvad handler 'Første gang jeg bliver afvist om'?

Bogen handler om en ung mand, Samy (Zamzam), som aldrig er blevet lukket ind på et diskotek. Samy har lagt et liv som kriminel bag sig og er nu kommet ud på den anden side og genbesøger den krigsplads, som er det københavnske natteliv. Historien har et nutidsspor og et fortidsspor, hvor Samy i nutiden går igennem København K med sin nye danske kæreste og hendes chef. Ingen af dem ved eller ville kunne forstå, hvad disse gader har betydet for Samy. Som de spadserer forbi de forskellige natklubber, genkalder Samy en specifik bytur for 10 år siden, diskotek for diskotek. En bytur, der bød på adskillige ydmygende afvisninger og som til sidst mundede ud i at Samy slog en flaske i hovedet på en dørmand i ren frustration og afmagt.

Historiens klimaks opstår, da Samy og hans kæreste i nutidssporet pludselig står foran det diskotek, hvor voldsepisoden skete, og rent faktisk bliver lukket ind. Selvom det burde være en forløsning, kan Samy ikke lægge

bitterheden bag sig og finder til sidst sig selv fanget i samme følelser, der gjorde, at han dengang smadrede flasken i hovedet på dørmanden.

Hvem er Samy, og hvordan er han blevet til?

Jeg har altid hørt: ”Det er de få, der ødelægger det for os andre”, når jeg blev afvist i byen. Jeg ønskede derfor at skabe en karakter, som engang var en af ’de få’, men nu selv er blevet til en af de mange med alt, hvad det indebærer.

Hvad har inspireret dig til at skrive bogen?

Et langt liv i det københavnske natteliv med utallige bizarre og sårende og ubehagelige oplevelser foran dørmænd.

Teksten er både blød og hård og kredser om temaer som fx afmagt, skam og skyld. Hvordan har du arbejdet med at få flere facetter frem?

Det har været vigtigt for mig, at min hovedperson er en kompleks karakter og ikke kun et offer. Fordi diskrimination i nattelivet ér

et kompleks fænomen, uanset hvor banalt det end måtte virke på overfladen. Derfor har jeg arbejdet målrettet med at skabe en karakter, som måske selv kan føle at han har et ansvar for den apartheid, som desværre hersker i det københavnske natteliv. Og når en karakter både bliver et offer og en krænker på samme tid, så synes jeg selv, at det er spændende at skrive fra.

Hvilke overvejelser har du haft med at skrive om diskrimination?

Jeg har beskæftiget mig med diskrimination i nattelivet i rigtig mange år og på mange forskellige platforme. Min primære overvejelse i forbindelse med bogen har derfor været, om jeg lyder som en broken record, der rent fagligt og kreativt aldrig kommer over emnet. Jeg har med andre ord været bange for at blive stemplet som ham, der kun kan finde ud af at beskæftige sig med de her temaer.

Hvordan vil du beskrive Samy som karakter?

Hvad karakteriserer Samys oplevelse første gang, han bliver afvist? Teksten hopper frem og tilbage i tid.

Hvad giver det til teksten?

Hvilken slags diskrimination oplever Samy og hans venner i byen?

Hvorfor tror du, at Samy reagerer som han gør over for dørmanden, da han bliver afvist på The Palace?

Hvorfor forstår Maya ikke, at Samy ikke har lyst til at tage med de andre på klub?

Hvilken slags skam oplever Samy?

Hvad karakteriserer Samys oplevelse første gang, han ikke bliver afvist i byen? Hvordan har han det?

Bogens sidste linje er ''Fuck dig, din fucking luder.'' Hvad tror du, at den betyder?

Hvordan vil du beskrive bogens sprog og tone? Hvad karakteriserer den? Hvad synes du, at det giver til historien?

Hvad tror du, at forfatteren vil fortælle med teksten?

Har du selv oplevet at bliver afvist i byen eller til en anden social begivenhed? Hvordan fik det dig til at føle?

”JEG HÅBER, MIN BOG KAN ÅBNE OP FOR EN SAMTALE OM,

HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE GOD NOK TIL ET ANDET MENNESKE”

Kristine Plechinger Tüchsen har skrevet ’Første gang Ana ikke kommer’, der handler om en fyr, der melder krig mod sin kærestes vibrator. Og om, hvordan mistro og lavt selvværd kan ødelægge et forhold så meget, at selv en stor, lyserød vibrator ikke kan redde det.

Hvad handler ’Første gang Ana ikke kommer’ om?

Bogen handler om Markus, en lidt usikker og kejtet fyr, der føler sig enormt utilstrækkelig i sit forhold til den smukke og seje Ana. Markus har sat Ana op på en piedestal, og hvorfor vil hun overhovedet være sammen med sådan én som ham, når hun kunne få sådan cirka alle andre?

Markus’ usikkerhed kammer over, da han opdager, at han heller ikke i sengen er nok for Ana. Han kan nemlig ikke få hende til at komme, og selvom Ana selv betegner det som noget, der “ikke er helt så ligetil med piger”, ser Markus det som et kæmpe nederlag. Ana prøver at redde deres sexliv ved at anskaffe sig en vibrator. Hun håber, det kan være én, de bruger sammen, og som kan være starten på at få et sprog for noget, der er lidt akavet og svært at tale om. Også for hende. Men

Markus ser det bare ikke på samme måde. For ham er vibratoren Bunny en konkurrent, noget, der kan gøre alt det for Ana, som Markus ikke kan – og som, hvis han ikke snart gør noget –kommer til at erstatte ham.

Hvem er din hovedperson?

Det er Markus, som jeg tror, det kan være svært at holde med. Han opfører sig som en idiot en stor del af tiden. Han er barnlig. Han er snæversynet. Han er egoistisk. Alligevel håber jeg, at man kan relatere til den usikkerhed, han bærer rundt på. Man må godt læse bogen og skrige: Lad nu vær! Det skal man helst. Men det kunne være skønt, hvis man også tænkte lidt over, hvad man selv ville gøre. Både som Markus, som Ana, men også som vennerne i fortællingen.

Hvad har inspireret dig til at skrive bogen?

Nogle mennesker har en særlig evne til at skabe problemer i deres egne hoveder. Blandt andet mig. Jeg har oplevet, at mit tankemylder har begrænset og udfordret mig i min hverdag. Jeg har oplevet, at jeg har været uvenner med folk, uden den anden part har været klar over det. Jeg har brugt timevis på at tænke over den ene lille ting, jeg gjorde så forkert, for at finde ud af, at der er ingen, der har lagt mærke til det. Da jeg skrev 'Første gang Ana ikke kommer' ønskede jeg at belyse

et problem, der ikke helt er der. Et problem som er blevet til i tankemylderet.

Jeg har også været inspireret af tendensen til at tænke, at man skal være god nok til et andet menneske – at man skal være på samme niveau eller i samme ”liga”. Jeg kan fange mig selv i at kigge på nogen på gaden og tænke: Hvorfor er de mon kærester, hun er jo en del pænere eller sejere end ham, for bagefter at skamme mig helt vildt over det. Jeg har også selv i en tidligere kærlighedsrelation oplevet at få at vide, at vennerne syntes, han kunne ”gøre bedre”, og den usikkerhed tror jeg virkelig sætter sig i én – og påvirker både den måde man er i forholdet – og den måde man ser sig selv. Den usikkerhed får én til at handle enormt irrationelt. Den usikkerhed har jeg givet til Markus.

Sidst men ikke mindst har jeg været inspireret af vibratorens rolle i dag.

Det er en lyserød vibrator ved navn Bunny, der skubber til parforholdets dynamik i bogen. Hvorfor det?

Vibratoren er gået fra at være noget man gemte væk, noget tabuiseret til at være noget, der står oppe ved kassen i Urban Outfitters. Noget, der kommer i en julekalender med sexlegetøj, som man ikke er bange for at vise frem.

Det, synes jeg, siger meget om en tid, hvor man begynder at sætte spørgsmålstegn ved sit eget sexliv – i relation til sig selv og i relation til andre. En tid, hvor det er almindeligt at tale højt om sine lyster og stille krav. Men er det alt, vi får talt om?

Jeg håber, min bog kan åbne op for en samtale om, hvad det vil sige at være god nok til et andet menneske. Den skal hverken få en til at smide sin vibrator ud eller købe én.

Det er både akavet, humoristisk og alvorligt.

Hvordan har du arbejdet med teksten?

Jeg tror, jeg hele tiden har arbejdet med, at fortællingen bliver drevet frem af Markus’ valg. Der er altid det rationelle valg, det han skulle have gået med, men han tager ofte det andet – det irrationelle valg. Det er et valg, der er drevet af en usikkerhed, som jeg tror, gør en lidt plat fortælling mere patetisk, akavet og alvorlig. Jeg tror aldrig, jeg har tænkt: "Nu skal det her være sjovt.” Men det er måske også svært at undgå, når historien handler om en fyr, der melder krig mod sin kærestes vibrator. Det, der har været udfordrende, er at føle sympati for en hovedkarakter, der i bund og grund opfører sig superlatterligt.

Hvordan vil du beskrive tekstens hovedkarakter, Markus?

Hvorfor kommer det bag på Markus, at Ana aldrig er kommet før?

Hvordan har Markus det første gang, han prøver vibratoren sammen med Ana?

Hvordan reagerer Markus, da Ana selv bruger vibratoren efter, han selv er kommet?

Hvorfor gemmer Markus vibratoren for Ana?

Hvorfor bliver Markus sur, da Rosa fortæller ham, at hun er blevet kærester med hans ven, Asger?

Hvordan tror du, Ana har det med det hele?

Markus fortæller Ana, at han ikke længere har lyst til at være kærester i slutningen af bogen. Hvorfor?

Hvordan vil du beskrive bogens sprog og tone? Hvad karakteriserer den? Hvad synes du, at det giver til historien?

Hvis du kunne give et godt råd til Markus som ven, hvad ville du så sige til ham?

Har du oplevet at tage irrationelle valg, fordi du har været usikker – hvordan føltes det da du tog beslutningen – og efter?

Hvad tror du, at forfatteren vil fortælle med teksten?

FORTÆL OM EN FØRSTE GANG

Første gang er en serie skrevet af nye markante forfattere om en første gang, som ændrer alt for altid. Fælles for teksterne er, at de starter med ordene "Første gang" og er skrevet med jegfortæller Skriv selv en kort tekst om en skelsættende første gangs-oplevelse.

"Første gang jeg bliver afvist, er de bare nogle fucking ludere. Det er ikke første gang, der er nogle, der er nogle fucking ludere. Alle kan være ludere."

- 'Første gang jeg bliver afvist' af Babak Vakali

"Første gang Ana ikke kommer, gør det ikke noget. Vi er nervøse, vi er fulde, og det eneste, jeg kan tænke på, er, om jeg lugter af sved."

- 'Første gang Ana ikke kommer' af Kristine Plechinger Tüchsen

Første gang

"Første gang jeg tager tørklædet på, er jeg femten år gammel og indflyvningen over Tehran er lige begyndt."

- 'Første gang jeg tager tørklædet på' af Shëkufe Tadayoni Heiberg

"Første gang jeg brænder mennesker op, er det i en skov i Nordsjælland. I en cirkel rundt om bålet sidder jeg på en neonfarvet firkant af skumgummi."

- 'Første gang jeg brænder mennesker op ' af Vilma Sandnes Johanssson

LÆS & TAL SAMMEN OM FØRSTE GANG

En serie korttekster om en første gang, som ændrer alt for altid. Skrevet af unge, for unge, om unge

Kristine Plechinge

Tüchsen

(f 1997) blev i som 2022 færdig

Manuskriptskolen for Børnefiktions første årgang. Når hun ikke skriver prosa, prøver hun at finde sin plads som manuskriptforfatter på Super16. 'Første gang Ana ikke kommer' er Kristines første bog.

Babak Vakili

(f. 1986) er uddannet cand scient pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Senest har han stået bag de prisbelønnede DRproduktioner 'Fredlø's og 'Generationen'. 'Første gang jeg bliver afvist' er Babaks første bog.

Vilma Sandnes

Johansson

(f 2000) er en dansksvensk forfatter bosat i København. Hun debuterede i 2022 med den prisvindende roman 'Tænk ikke på mig', der handler om at være ung med en uhelbredeligt kræftsyg mor. 'Første gang jeg brænder mennesker op' er Vilma Sandnes Johanssons anden bog.

Shëkufe Tadayoni

Heiberg

(f 1987) er forfatter, cand. mag., forlægger og skønlitterær oversætter fra persisk. Forfatter til 'Frugt & grønne sager', 'Æg' og 'Muld & liv' samt prosaværket 'Plantae sapien' (2021). I 2022 aktuel med digtoversættelsen 'Hafez – fra vinhus til paradis' samt romandebuten 'Nødder'