Hummerens skjold

1

5. korrektur – side 1 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

Af samme forfatter Pura vida · roman, 2013 Velsignelser · noveller, 2017

2

5. korrektur – side 2 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

CA ROLI N E

Hum s

3

5. korrektur – side 3 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

Hummerens skjold © Caroline Albertine Minor og Gutkind Forlag A/S, København 2020 1. udgave, 1. oplag, 2020 Omslag: Kelly Winton Forsideillustration: Fairfield Porter (American, 1907–1975), A Day Indoors, 1962. Liquitex on canvas, 1 3/4 x 54 7/8 inches. Parrish Art Museum, Water Mill, N.Y., Gift of the Estate of Fairfield Porter, 1980.10.178 © 2020 Parrish Art Museum Sat med Minion hos Christensen Grafisk og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0009-7 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Tak til Statens Kunstfond for støtte

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 3. · DK-1201 København K gutkind.dk

4

5. korrektur – side 4 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

Til Ivan og Dunia

5

5. korrektur – side 5 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

6

5. korrektur – side 6 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

»I’m only pronouns, & I am all of them, & I didn’t ask for this You did I came into your life to change it & it did so & now nothing will ever change That, and that’s that.

Alone & crowded, unhappy fate, nevertheless I slip softly into the air The world’s furious song flows through my costume.« – Ted Berrigan, Red Shift

7

5. korrektur – side 7 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

8

5. korrektur – side 8 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

Ja? (Hvem kaldte?)

Så er jeg her.

Så er jeg kommet.

Ingen svarer.

Stilhed, stænger af gult lys gennem tåge.

En fugtig varme, ellers ikke noget.

Forbindelsen er åbenbart blevet afbrudt, hvis den nogensinde blev etableret?

Måske var det en fejl? En uregelmæssighed i systemet, selvom det overrasker mig, at den slags kan ske.

Nej, jeg er sikker.

Nogen kaldte.

Nogen bad mig komme, ellers var jeg her ikke.

Og her er jeg jo, nyvasket og med engens stive græsstrå mellem tæerne. Luften er krydret og hed som i en sauna og svider næseborene, når jeg trækker vejret ind.

Et stykke væk, for foden af en bakke, står en samling unge birketræer. Mellem de tynde zebrastribede stammer bevæger sig et ustadigt lys. Det hopper ind og ud mellem træerne som lyset fra en lygte, nogen bærer tværs over en gårdhave i strakt arm. I en radius af nogle meter omkring 9

5. korrektur – side 9 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

træerne er perspektivet forvrænget. Birkene buer hjulbenet udad på midten, for så, højere oppe, at blive trukket lange og tynde. Kronerne hælder ind mod hinanden, og lunden giver på den måde indtryk af et tempel eller en pagode med vakkelvorne søjler og et tæt grøntflimrende tag.

Uden at tøve begynder jeg at gå, i retning af bakken og træerne.

Tågen sætter i hvirvlende bevægelse, for hvert skridt jeg tager, og der går ikke lang tid, før jeg er gennemblødt af sved. Cardiganen klistrer til mine arme, og kjolen kravler op mellem lårene. En vind stryger over engen og bøjer græsset i store, dovne portioner. Jeg standser. Skubber håret væk fra panden og binder cardiganen om livet. Da jeg ser op, er birketræerne væk. Der er i det hele taget intet spor af landskabet fra før.

I dets sted er udspændt, hvad jeg bedst kan beskrive som et mægtigt elastisk sejl.

Det vokser med blikkets retning, udvider sig og overtager tomrummet.

Intet sted er det ikke, og nu fylder det himlen, eller hvad skal man kalde det, ud. Ér det hele.

Det duver. Slappes og strammer op, glider tilbage.

Synet af sejlet fylder mig med en borende længsel, som om det, jeg glæder mig til, for længst er forbi. Jeg træder nærmere, lægger nakken tilbage og lader øjnene skøjte på dets endeløse overflade, jage frem over det store hvide, før jeg dumper udmattet ned på jorden og bliver siddende sådan, med hagen hvilende på knæene, modfalden. Som en turist, der venter på bussen i et fremmed land.

Prisgivet en dunkel tidsplan.

10

5. korrektur – side 10 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

En anden kulturs smidige opfattelse af tid.

Tiden som en kuppel, en skål i et tempel, der på samme tid fyldes og tømmes.

Eller som et loop.

Ikke større end en myre på baggrund af hvidheden.

Ikke større end en myre i forhold til en myre i forhold til en myre på baggrund af hvidhedens udstrækning.

Men bag min ryg kræver sejlet tavst min opmærksomhed, at blive undersøgt nærmere.

Materialet er af ubestemmelig karakter, matskinnende som indersiden af en blåmusling, gennemskinneligt uden at være transparent. Tæt på anes et net af fine rosa årer; det er altså en form for hinde?

Vævsagtig og sart.

Hvor er den smuk.

Kan man tillade sig at, lige så forsigtigt ...

Bare med det yderste af – Åh!

Den er kold, og fugtig af kondensvandet.

Overfladen føles levende mod huden som en friskfanget skrubbe.

Bagefter snurrer det i fingrene, men der er ikke noget at se. Ingen mærker, ikke en rødmen. Først nu lægger jeg mærke til lyden: en lav elektrisk knitren. Jeg læner mig frem og vender mit gode øre til. Jo. Det kommer uden tvivl fra den. Pop rizzz pop pop popopop, siger den. Rizzz ... pop ... rizzz. Hårene i mine tindinger vejrer som følehorn i luften. Jeg træder et skridt tilbage, hvorefter de pænt lægger sig ned.

Mine fingre har efterladt et mærke.

11

5. korrektur – side 11 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

Der hvor huden har været i berøring med hinden, er duggen gnedet af, og nedenunder er materialet klart som en rude. Årerne aftegner sig tydeligt i trådtynde, røde forgreninger.

Rizz ... Pop! RZZZZZZZZ, siger det, da jeg dupper med fingeren på det gennemsigtige sted.

Så, hvisker jeg, rolig, rolig.

Og det er virkelig, som om strømmen trækker sig væk.

Tilbage er kun en behagelig prikken mod min hud. Jeg gnider, indtil jeg har blotlagt et område på størrelse med en kagetallerken, og læner mig frem.

Mørke.

Stille og tæt.

Der er ingenting at se; men så sker der noget yderst til højre: en puls, bevægelige tråde af lys, der vrider sig og danner figurer.

Simple cirkler og streger til at begynde med, men hurtigt mere komplekse. Billederne bobler op og trækkes lange, for med et smæld at løbe sammen i en sølvfarvet kugle.

Kuglen hænger i mørket, dirrer lidt, før den smelter udad og fylder rummet med et rødt skær, ud fra hvilket skikkelserne fremkaldes en efter en. Flygtige, farveløse væsner, der virker langt væk og under vand, indtil alting finder sin form, klikker og drejer en omgang. Linsen stiller skarpt – og dér står en kvinde på en dørmåtte, i færd med at tage afsked med nogen. Hendes ører titter frem gennem det korte hår. Den anden siger noget, men kvinden hører det ikke, hun er allerede på vej ned ad trapperne og ud på gaden. På nabohusets hoveddør hænger en krans af kunstige blomster: blå, påskegule og lyserøde roser. Hun 12

5. korrektur – side 12 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

skutter sig, ryster solbrillerne ud af håret og begynder at gå. Kvinden har øjensynligt travlt, hun haster frem, op ad en stejl gade, følger rækken af solvarme biler med hårde skridt, for endelig at stoppe op ved en sandfarvet Ford, der står parkeret i skyggen af en palme. Hun kravler ind og trækker sweatshirten over hovedet, armene er brune og senede som en cirkusartists, så stikker hun nøglen i tændingen og bakker i høj fart ud fra sin plads. Vender bilen og drejer ind på boulevarden.

Hun flakker.

Billedet af kvinden, der kører, blander sig med andre billeder. Som bemalede plader af glas, der skubbes ind over plader af glas, oplyst nedefra af en kraftig pære. Hurtigere og hurtigere går det, og snart er det umuligt at fastholde det enkelte motiv i mere end få sekunder ad gangen. Et vandfald af billeder, en besat karrusel. Lys og farver slynger sig ind og ud mellem hinanden.

Jeg maser ansigtet dybere ind i den bløde, kolde rude, og langsomt sænker projektoren farten, indtil den lander på kvinden igen med et tørt klik.

Hun er sfinksagtig bag de mørke briller, fanget i trafikken. Det er hun ikke tilfreds med, kan man se på måden, hun drejer på sin ring. Rundt og rundt om langfingeren.

Ametysten kaster splinter af lys op i bilens tag. På venstre håndled har hun tatoveret en sammenrullet slange, og idet hun læner sig frem efter noget i handskerummet, genkender jeg med et stød gennem kroppen min ældste datter. På trods af solbrillerne og hårets farve er jeg ikke i tvivl.

Nu bliver det grønt, men det er i svingbanen, og vi 13

5. korrektur – side 13 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

tog begge fejl. Hun puster luft ud gennem næsen, banker musikkens rytme på rattet med kanten af tommelfingeren.

Så bevæger de sig endelig foran hende, låret spænder op, da hun trykker på speederen.

Kan du høre mig?

Hun ser lige frem for sig, på vejen, bilen foran hende.

Lygterne er blege i eftermiddagssolen, himlen over byen mat som et brustent øje, og nu husker jeg alting i en kvalmende skylle. Erindringens pæl gennem hjertet.

Der var tre i alt.

To store piger og en dreng med stride krøller.

Og jeg var deres mor.

Lottemor.

Langs billedets kant buler og branker det, som om nogen holder en lighterflamme tæt på overfladen. Horisonten blævrer som spæk, og husenes pillefarvede facader klapper sammen en efter en. Palmetræer, der har hvæset i vinden, holder bladene i ro og så, uden at give tegn, krænger himlen ind over og lukker sig om landskabet som en hånd om en sten.

Den fine lyd af en klokke kalder mig tilbage.

Jeg sætter mig op.

Omkring mig er alting som før.

Tågen.

Varmen. Hindens rolige åndedræt et par meter fra mine fødder.

Er der gået tid?

Ikke meget.

14

5. korrektur – side 14 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

Ikke meget tid.

Kjolen er gledet op og forråder to bulede lår.

Jeg rejser mig, børster løst græs af arme og ben, og ser det i samme bevægelse: Der hvor jeg har gnedet, har hinden antaget en usund farve. Åretegningerne er blevet mørkebrune, nogle steder sorte.

Jeg ranker mig mekanisk i forventningen om mødet med en instans.

Afsløringen.

At blive ført væk.

Under strenge blikke, der fortæller mig, at jeg burde vide bedre, men der kommer ikke nogen.

Ingenting sker.

Hvilken mærkelig sprække eller blind vinkel er det, jeg har kilet mig ind i?

Uanset hvad er det noget rod.

Den fugtige varme har dampet fortidens konvolutter op og spredt indholdet omkring mig.

Jeg føler mig søsyg.

Overlistet og gennemblødt.

Jeg vil melde mig og få bragt tingene i orden. Komme med en ligefrem undskyldning og bede om hurtigst muligt at blive fri for den her krop igen. Jeg havde glemt alt om inkarnationens astronomiske tyngde, følelsen af et jernstempel, der trykkes ned og samler det hvirvlende frie i en tæt kage under sig, hjernen der nagles til fødderne af dirrende strenge, som hukommelsen straks begynder at spille sine ørehængere på.

Melde mig. Godt.

15

5. korrektur – side 15 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

Men hvor? Og til hvem?

Jeg kniber øjnene sammen. Gennem disen er engen en støvet violet flade. Der er ingen kiming, ingen fornemmelse af en slutning. Alting er jævnt, alting tier.

Jeg genkendte byen med det samme, fra filmene formoder jeg, jeg har aldrig selv været i USA. Hun var blevet meget tynd og ikke længere helt ung.

Det betyder, at drengen er blevet mand, og den mellemste for længst en voksen kvinde.

Hvis de da – Men hvorfor skulle de ikke det?

Slip det! Ryst dig, som Trille gjorde det, når hun kom op på stranden. (Sandkorn og dråber af havvand stod i en stålfarvet glorie om hende).

Nysgerrighed kræver ingenting for at gro, hvad beskedenhed angår kun overgået af karse.

Spørgsmålene ligger på tungen som kirsebærsten.

Slug dem. Et for et.

Med hinden i ryggen begynder jeg at gå, ligeud og med faste skridt. Efter et stykke tid standser jeg og løfter hænderne til munden.

Hallo?

Min stemme lander som en sko et par meter fra mig, og ingen svarer.

Klokken er vendt tilbage ... nej, vent, jeg kender udmærket den lyd! Det er slet ingen klokke, men lyden af billige metalarmbånd, der kurer ned ad en arm og slår mod hinanden.

Jeg drejer omkring, og der, ikke engang to meter væk og iført den sædvanlige læderjakke, sidder min eksmand 16

5. korrektur – side 16 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

og smiler sit gedebukkesmil, som om der ikke er gået både liv og en ubestemmelig mængde død, siden vi så hinanden sidst.

Du kom for sent, det ligner dig ellers ikke.

Troels! siger jeg, og efter alle disse år lyder hans navn stadig som en anklage i min mund.

17

5. korrektur – side 17 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

18

5. korrektur – side 18 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

DEL I

Hummerens skjold

19

5. korrektur – side 19 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

20

5. korrektur – side 20 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

1 Du tager et glas iste, tænker hun strengt og lukker hoveddøren, fortsætter op ad trappen, forbi køkkenet, ind i spisestuen og hen til hjørneskabet, hvor armagnacen står.

Den fine, den de ellers kun tager frem mod slutningen af særligt vellykkede middagsselskaber, eller efter de komplet mislykkede, og Pita skal lade være med at kigge sådan på hende, med hovedet på skrå og et fortvivlet udtryk i de udstående øjne. Hun kan endnu fornemme en sart strøm i håndfladerne og den ru åbenhed over brystet.

Som Bee Wallens sidder der på kanten af sin sofa med en flaske Baron de Sigognac 1967 presset mod den venstre kind, er det svært at forbinde hende med den renowned spiritual expert, intuitive coach and psychic medium, der smiler afslappet inde på hjemmesiden. Hun bliver nødt til at få gjort noget ved det. Billederne er over ti år gamle, klienterne lægger altid ud med at få et chok, og så skal de spilde tid på, så diskret som muligt, at komme sig over forvirringen, ligesom hun selv må hver morgen foran spejlet. Alderen ramte med et jordskreds pludselighed, og Bee ville give alt for meget for igen at opleve, hvordan det føles at kunne behage folk med ansigtet alene. Nu flakser deres blik omkring, på jagt efter et sted at finde hvile. Beauty is in the eye of the beer holder! kunne Pauline finde på at sige (når hun var i det humør). Bee ved stadig ikke, hvem hun citerede.

21

5. korrektur – side 21 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

– Kom nu bare her, siger hun og klapper på hynden ved siden af sig.

Pita fnyser entusiastisk og sparker ud med forbenene som en fed lille dressurhest.

– Så bliv, hvor du er, fjollede hund, mumler hun og hælder, indtil væsken når kanten og flyder over. Bee bander lavmælt og læner sig forover, sætter læberne mod glasset, der, det kommer hun i tanker om nu, var Hudsons yndlings. Diamantglasset, kaldte han det, og plagede om at drikke af det, selvom det var så lille, at man konstant skulle fylde det på ny. Hudson som Bee ikke har set i snart et halvt år. Han er en god dreng, en ind-til-benet-god dreng, og selvom han aldrig var hendes, savner hun ham.

Hun slubrer, indtil det er sikkert at løfte det for at udføre den omvendte manøvre: glas til mund, så lægger hun nakken tilbage og tømmer det.

– Hahhr, udbryder hun og må beherske sig for ikke at hamre glasset tilbage i bordet, som om der var tale om en disk, som om der på den anden side stod en tilknappet bartender parat til at lægge øre til strømmen af beklagelser, den endeløse række af eksempler på, at hun ikke duer til noget.

Men der er ingen.

Ingen, synger det i hende, ingen, ingen.

Hun fylder glasset på ny, drikker og bider den, efter kortvarig tingen med sig selv, over i to.

Det er, hvad det er. Og som hun indimellem siger, når det ikke går efter planen: Clairvoyance er ikke regnskabsføring, der er ingen garantier i det her fag. Hendes job er at høre det usagte, mærke det, som bare er en vibration.

22

5. korrektur – side 22 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

­ anker så lette som et møl ... Men denne gang fik hun ikke T tid til at komme med nogen forklaring. Kvinden var besluttet på at komme derfra så hurtigt som muligt.

Min far, sagde hun og sprang op, ham er jeg på ingen måde interesseret i at tale med. Få ham væk!

Som om der var tale om et giftigt kryb.

– Nej, det var ikke videre populært, var det vel, Pita?

Hunden har rullet sig sammen og er faldet i søvn i sin kurv. Den ånder tungt gennem de forsnævrede næsebor, lyden beroliger hende.

– Min baby, siger hun, med ét formildet, næsten rørt.

Hun var i øvrigt smuk, tænker Bee, omend hun klyngede sig til de alleryderste grene af ungdommens træ. Snart ville de ikke længere kunne bære, og også hun ville synke.

Og så var det gået skævt derfra, mere eller mindre.

Han havde virket så selvsikker, fuldkommen berettiget til at være der. Hans attitude havde narret hende. Det er sjældent, at nogen går rent igennem på den måde. Som oftest er der støj på linjen, og hun må sortere fra og spidse ører og fintune signalet, men ikke med ham her. Han havde stået lige ved siden af hende. Bee kunne lugte ham (en røget vaniljeduft og noget andet, hun ikke kunne sætte fingeren på ... noget køligt, pollenagtigt), og så – stik imod klientens instrukser – havde hun lukket ham ind.

Det skulle hun selvfølgelig ikke have gjort.

Det kan hun godt se nu.

Kvinden havde været klar i mælet: Jeg vil gerne tale med min mor.

Han havde været der som et søm i samme sekund, Bee åbnede vejen. Det var, tænker hun, idet hun skænker det 23

5. korrektur – side 23 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

tredje glas, som om han havde ligget på lur. Hun synker tilbage i sofaens bamsede omfavnelse.

Derfra var det gået hurtigt: Min mor, sagde jeg, ingen andre.

Jeg kan ikke lige fornemme hende, det er, som om han blokerer, kanalen er temmelig smal, må du forstå, men jeg er sikker på, at hvis vi inviterer ham indenfor, vil han give plads – osv., osv.

Her havde hun faktisk leet. En barsk latter, det tænker Bee nu.

Give plads? Du kender ikke min far.

Bee rækker hånden ud og tænder lampen, en gave fra Pauline, købt på Christie’s engang i begyndelsen af deres forhold for et beløb, hun har fortrængt. Alene fordi hun havde udtrykt beundring for en lignende lampe, der stod i vinduet hos den forfærdelige snob hos Coup d’état (de nægtede at støtte ham). De blå slørhaler cirkler udeltagende om porcelænsfoden, og på den anden side af vinduerne er det klaret op. Bee har ingen fornemmelse af, hvad klokken er, den kunne være alt mellem to og syv.

Hun lukker øjnene, og stuen forsvinder til fordel for et lækkert orange mørke. Den sitrende fornemmelse er ved at fortage sig. Normalt går det hurtigere, men det var svært at få lukket ordentligt ned med al den uro i rummet. Klienten ville ikke lade hende gøre arbejdet færdigt, og Bee så sig nødsaget til at proppe ham hastigt tilbage på samme måde, som man skubber rodet hulter til bulter ind i klædeskabet, fem minutter før gæsterne kommer.

Nej, den session havde på ingen måde levet op til hendes professionelle standarder. Når alt kommer til alt, er hun 24

5. korrektur – side 24 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk

stolt af sine evner og en seriøs udøver af et overordnet set ringeagtet og misforstået fag. På trods af hvad visse folk påstår på visse fora rundtomkring på internettet, er hun ingen plattenslager, hun er ikke ude på at udnytte nogens sårbarhed. Når der er kontakt, er der kontakt. Længere er den ikke. Hun er holdt op med at ønske, at folk ville kunne forstå det.

Her er en grund til at elske Pauline: Hun var ikke interesseret i »beviser«.

Og, hurtigt, en grund til ikke at gøre det: Pauline elsker ikke længere Bee. Gad vide, hvad han har gjort? tænker hun, så insisterende er de i reglen kun, når der er noget, de angrer.

Stadig med øjnene lukket fast i drikker Bee ud, så lader hun sig glide ned på siden og trækker knæene op mod brystet.

Nogle minutter senere sover hun tungt.

Bumpet får Pitas ene tudseagtige øje til at åbne sig. Fra sin plads i kurven kan hun ikke se glasset, der er landet i tæppets dybe luv, kun Bees hånd, der hænger slapt ud over kanten af sofaen.

25

5. korrektur – side 25 hummerens skjold (135 x 215 mm) gutkind ordre 36168 – christensen grafisk