Omnias hus
© Cecilie Eken (tekst) og Maren Tjelta Thu (illustrationer)
og Gutkind Forlag A/S, København 2023
1. udgave, 1. oplag, 2023
Grafisk tilrettelæggelse: Maria Lundén Grafisk Design Sat med Colby og trykt hos Livonia Print, Riga
ISBN 978-87-434-0428-6
Printed in Latvia 2023
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Stort tak til Statens Kunstfond for støtte til denne bog. cecilieeken.dk
Gutkind Forlag
Læderstræde 9, 1. DK-1201 København K gutkind.dk
gutkindforlag
gutkind_forlag
Find gratis Læs & Tal sammen-hæfte med opgaver og spørgsmål til bogen på: gutkind.dk/bog/omnias-hus
Cecilie Eken og Maren Tjelta Thu
OMNIAS HUS
GUTKIND
Her har vi et hus. Det er Omnias hus, et levende, legelyst sted. Det har tårne og trapper og kælder og kvist –vil du se det? Så bare kom med.
Her’ en sofa til seksten, en pejs og en kat, en jungle, en stor trampolin, et bibliotek og tre hem’lige rum, en hund og en plettet kanin.
Her’ en svævebane, en skaterbane og bolde i banevis, en kran, et klaver og et klatrestativ samt en fryser med masser af is.
Her’ værelser fulde af kister med skatte, klæd-ud-kasser proppet med tøj. Og en skakternet sal med en indgangsdør, der både er bred og høj.
Og døren har hjerte, for Omnia tænker, at hjerter må åbne sig der, hvor varme og venskab skal vokse og vare, og hun lukker op for enhver.
„Velkommen,“ si’r Omnia. „Velkommen her.“
Den første, der kommer til huset, er Karl. Han er stille, forsigtig, genert, for alt virker farligt, han bli’r så bekymret og syn’s, han gør noget forkert.
Så Omnia foreslår, de sætter sig roligt og nyder det dejlige vejr. Når Karl bliver klar, kan de klatre som aber og rutsje og kæmpe med sværd.
„Velkommen,“ si’r Omnia. „Velkommen her.“
Den anden, som banker på døren, er Ida. Hun ønsker sig bare en ven. De skal lege og snakke og pjatte og hygge sig forfra og forfra igen.
Og Omnia syn’s, hendes ønske er godt og kan opfyldes uden besvær. Hun si’r ja tak til leg –for hver ven, som man får, gør én rig som en millionær.
„Velkommen,“ si’r Omnia. „Velkommen her.“
Den tredje på Omnias dørtrin er Storm. Hans øjne har gråvejr, fordi hans far og hans mor råber højt ad hinanden, og det gør så ondt indeni.
Så Omnia trøster: „Ja, den slags forældre kan være et værre besvær. De må klare sig selv –kom herind, og vær med. Det’ ikke din skyld alt det der.“
„Velkommen,“ si’r Omnia. „Velkommen her.“
Den fjerde ved døren er Anna-Sophia.
Hun sidder en smule fortabt. Der’ ting, hun har svært ved, fordi hendes hjerne slog knuder, dengang hun blev skabt.
Men Omnia triller en tur rundt i salen. Hun syn’s ikke, stolen er sær. For ingen er ens –vi må være os selv, og alle har samme værd.
„Velkommen,“ si’r Omnia. „Velkommen her.“
