Trylleblik er en sanselig billedfortælling fra Ane Bjørn. Om en familie på flugt og om en lille piges ukuelige evne til at se verdens skønhed under selv de mest umulige omstændigheder.
I et land uden navn i en by i ruiner lærer en pige noget ganske særligt af sin bedstemor: Med to fingre for det ene øje får man trylleblik og kan se ting, man ellers ikke har øje for. Fine ting, man ikke troede fandtes. Glimtende skatte i støvet. Gyldne slotte i mørke skove. Havfruer i dybet.
Trylleblik er en sanselig billedfortælling om en pige på flugt med sin familie. Familiens farefulde rejse mod et andet sted fortælles udelukkende i bogens billeder. Ordene er til gengæld pigens og gengiver loyalt hendes syn på verden omkring sig. En verden, der trods realiteternes grusomhed stadig er fuld af farver og magi, lys og håb. Trylleblik, er en eviggyldig og barsk historie om at flygte, men det er også en håbefuld historie om et barns fantastiske evne til at blive ved med at tro på, at der findes godt i verden