ILDVIDNET
Ildvidnet.indd 1
07/12/23 9:57 am
Bøger i serien om Joona Linna: Hypnotisøren Paganinikontrakten Ildvidnet Sandmanden Stalker Kaninjægeren Lazarus Spejlmanden Netspinderen Andre bøger af samme forfatter: Playground
Ildvidnet.indd 2
07/12/23 9:57 am
LARS KEPLER ILDVIDNET KRIMI
På dansk ved Jesper Klint Kistorp
GUTKIND
Ildvidnet.indd 3
07/12/23 9:57 am
Ildvidnet er oversat af Jesper Klint Kistorp fra svensk efter Eldvittnet © Lars Kepler 2011 Published by agreement with Salomonsson Agency Denne udgave: © Lars Kepler og Gutkind Forlag A/S, København 2024 Ildvidnet er oprindeligt udkommet på dansk på Gyldendal, 2012. 1. udgave, 1. oplag, 2024 Omslag: © Simon Lilholt / Imperiet Sat med Adobe Garamond og Lucida Sans Typewriter hos Pamperin & Bech Grafisk og trykt hos ScandBook EU ISBN 9788743407652 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag
Ildvidnet.indd 4
07/12/23 9:57 am
Page 5
19-Feb-19
„alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl“ Johannes’ Åbenbaring 21:8
Ildvidnet.indd 5
07/12/23 9:57 am
Page 6
19-Feb-19
Ildvidnet.indd 6
07/12/23 9:57 am
Page 7
19-Feb-19
ET MEDIUM ER en person som påstår at have en paranormal bega-
velse, en evne til at aflæse forbindelser uden for den anerkendte videnskabs rækkevidde. Nogle medier formidler kontakt med de døde ved spiritistiske seancer, mens andre tilbyder vejledning via for eksempel tarotkort. At forsøge at komme i kontakt med de døde gennem et medium går langt tilbage i menneskehedens historie. Allerede tusind år før Kristi fødsel forsøgte Israels kong Saul at spørge den døde profet Samuels ånd til råds. Verden over gør politiet brug af åndelige medier og spiritister i forbindelse med komplicerede sager. Det sker mange gange om året, selvom der ikke findes et eneste dokumenteret tilfælde hvor et medium har bidraget til en opklaring.
Ildvidnet.indd 7
07/12/23 9:57 am
Page 8
19-Feb-19
Ildvidnet.indd 8
07/12/23 9:57 am
Page 9
19-Feb-19
1
ELISABET GRIM ER enoghalvtreds år, og hendes hår er gråsprængt.
Øjnene er glade, og når hun smiler, ses det at den ene fortand sidder lidt foran den anden. Elisabet arbejder som sygeplejerske på Birgittagården, et hjem for særligt udsatte unge nord for Sundsvall. Gården er et privat behandlingshjem, og det er normeret til otte piger mellem tolv og sytten år efter loven om særlige bestemmelser for behandling af unge (LVU). Mange af pigerne ankommer hertil med et stofmisbrug, næsten alle udviser selvskadende adfærd og forstyrrelser, og flere af dem er meget voldsomme. Der findes egentlig ikke noget alternativ til de lukkede behandlingshjem og deres døre med alarm, tremmer for vinduerne og bevogtede udgange. Den næste instans er normalt voksenverdenens fængsler og behandlingsdomme, men Birgittagården hører til de få undtagelser. Her tilbyder man ophold for piger der skal sluses tilbage til åbne institutioner. Det er de søde piger der havner på Birgittagården, plejer Elisabet at sige. Hun tager det sidste stykke mørk chokolade, stopper det i munden og mærker sødmen og den bitre prikken under tungen. Langsomt begynder hendes skuldre at slappe af. Aftenen blev en rodet affære. Dagen begyndte ellers så godt. Undervisning om formiddagen og leg og badning i søen efter frokost. Efter aftensmaden kørte køkkendamen hjem, og hun blev alene på gården. 9
Ildvidnet.indd 9
07/12/23 9:57 am
Page 10
19-Feb-19
Bemandingen om natten var blevet skåret ned fire måneder efter at holdingselskabet Blancheford opkøbte den behandlingskoncern Birgittagården tilhører. Eleverne skulle have lov til at se fjernsyn indtil klokken ti. Selv sad hun på kontoret og prøvede at få indhentet en masse journalarbejde, da hun pludselig hørte vrede råb. Hun skyndte sig hen til tvrummet og så hvordan Miranda gik til angreb på lille Tuula. Hun skreg at Tuula var en møgfisse og en luder, og rev hende ned fra sofaen og sparkede hende i ryggen. Elisabet er ved at være vant til Mirandas voldsomhed. Hun styrtede ind og trak hende væk fra Tuula. Miranda stak hende en lussing, og Elisabet var nødt til at tale med store bogstaver om uacceptabel adfærd. Uden diskussion førte hun Miranda med sig til afvisiteringen og derfra videre til isolationsrummet i gangen. Elisabet sagde godnat, men Miranda svarede ikke. Hun sad bare i sengen med blikket rettet mod gulvet og smilede for sig selv, da Elisabet lukkede og låste døren. Vicky Bennet, den nye pige, skulle egentlig have haft sin aftensamtale, men på grund af konflikten mellem Miranda og Tuula kunne hun ikke nå det. Vicky påpegede forsigtigt at det var hendes tur til at have sin personlige samtale, og da den blev udsat, blev hun ked af det, slog en tekop i stykker, tog et skår og skar sig selv på maven og hen over håndleddene. Da Elisabet kom ind, sad Vicky med begge hænder for ansigtet og blod løbende ned ad underarmene. Elisabet rensede de overfladiske sår, satte et plaster på maven, forbandt hendes hænder med gazebind, trøstede hende og kaldte hende „lille skat“ indtil hun fik øje på et lille smil. For tredje nat i træk gav hun pigen ti milligram Sonata så hun kunne falde i søvn.
Ildvidnet.indd 10
07/12/23 9:57 am
Page 11
19-Feb-19
2
NU SOVER ALLE elever, og der er stille på Birgittagården. En lampe er tændt i kontorets vindue, og den får verden udenfor til at virke uigennemtrængelig sort. Med en dyb rynke i panden sidder Elisabet foran computeren og skriver aftenens hændelser ind i journalen. Klokken nærmer sig tolv, og det går op for hende at hun ikke engang har nået at tage sin aftenpille. Sin lille dope, som hun plejer at sige for sjov. Nattevagter og opslidende dage har spoleret hendes søvn. Hun plejer at tage ti milligram Stillnoct klokken ti for at kunne falde i søvn ved ellevetiden og derefter få sig nogle timers hvile. Septembermørket har lukket sig omkring skoven, men man kan stadig se Himmelsjöns blanke overflade skinne som perlemor. Omsider kan hun slukke for computeren og tage sin tablet. Hun trækker striktrøjen tættere omkring sig og tænker at det ville være rart med et glas rødvin. Hun længes efter at sidde i sin seng med en bog og et glas vin, læse og småsludre med Daniel. Men i nat har hun vagt og skal sove i overnatningsrummet. Hun farer sammen da Buster pludselig giver sig til at gø ude på gårdspladsen. Hunden gør så ophidset at hun får gåsehud på armene. Klokken er mange, hun burde allerede være gået i seng. Hun plejer at sove på det her tidspunkt. Da computeren slukker helt, bliver der mørkt i rummet. Med ét er der utrolig stille. Elisabet bliver bevidst om de lyde hun selv frembringer. Hvordan kontorstolens gasaffjedring hvæser da hun rejser
11
Ildvidnet.indd 11
07/12/23 9:57 am
Page 12
19-Feb-19
sig, hvordan gulvbrædderne knirker under hendes fødder da hun går hen til vinduet. Hun forsøger at kigge ud, men mørket genspejler kun hendes eget ansigt, kontoret med computeren og telefonen, væggene med deres stencilerede mønster i gult og grønt. Pludselig ser hun at døren glider en smule op bag hendes ryg. Hendes hjerte begynder at slå hurtigere. Døren stod på klem, men er nu halvt åben. Det må være trækken, forsøger hun at overbevise sig selv om. Kakkelovnen i spisesalen suger store mængder luft til sig. Elisabet mærker en underlig uro indvendigt, en frygt begynder at rumstere i hendes årer. Hun tør ikke vende sig om, stirrer bare ind i den mørke vinduesrude på afspejlingen af døren bag sin ryg. Hun lytter til stilheden, til computeren, som stadig knitrer. I et forsøg på at ryste ubehaget af sig strækker hun hånden frem, slukker lampen i vinduet og vender sig om. Nu står døren helt åben. Det løber hende koldt ned ad ryggen. Lyset i loftet er tændt i gangen hen til spisesalen og elevværelserne. Hun forlader kontoret og tænker at hun vil kontrollere om lågerne i kakkelovnen er lukkede, da hun pludselig hører en hvisken fra elevværelserne.
Ildvidnet.indd 12
07/12/23 9:57 am
Page 13
19-Feb-19
3
ELISABET STÅR STILLE med blikket vendt mod gangen og lytter.
Først høres ingenting, men så kan hun ane den igen. En lille hvisken, så dæmpet at den næsten er uhørlig. – Det er din tur til at lukke øjnene, er der en der hvisker. Elisabet står helt stille og stirrer ind i mørket, blinker gang på gang, men kan ikke få øje på nogen skikkelser. Hun når lige akkurat at tænke at det er en af pigerne som taler i søvne, da der høres en underlig lyd. Som om nogen lod en overmoden fersken falde på gulvet. Derefter en til. Tung og våd. Et bordben skraber hen over gulvet, og så havner yderligere to ferskner på gulvet. Elisabet aner en bevægelse ud af øjenkrogen. En skygge som glider forbi. Hun vender sig om og ser at døren ind til spisesalen langsomt lukker sig. – Vent, siger hun, selvom hun aner at det kun er trækken igen. Hun skynder sig derhen, griber fat om dørhåndtaget og mærker en underlig modstand. Der opstår et lille tovtrækkeri inden døren bare glider op. Elisabet træder ind i spisesalen. Hun er på vagt og forsøger at overskue rummet. Det ridsede spisebord skinner svagt. Forsigtigt fortsætter hun hen mod kakkelovnen, ser sine egne bevægelser glimte i de lukkede messinglåger. Varme stråler ud fra røgkanalerne. Pludselig rasler og banker det inde bag lågerne. Hun rykker et skridt baglæns og støder ind i en stol. 13
Ildvidnet.indd 13
07/12/23 9:57 am
Page 14
19-Feb-19
Det var bare det glødende brænde der faldt sammen og ramte indersiden af lågerne. Rummet er helt tomt. Hun puster ud, forlader spisesalen, lukker døren og begynder at gå tilbage til gangen mod overnatningsværelset, men standser op igen og lytter. Der høres ingenting fra pigernes afdeling. Syrlige dufte strømmer gennem luften, dampende metalliske. Blikket leder efter bevægelser i den mørke gang, men alt er stille. Alligevel drages hun derhen. Mod rækken af ulåste døre. Nogle af dem ser ud til at stå på klem, mens andre er lukkede. På højre side af gangen ligger toiletterne og derefter er der en niche med den aflåste dør til isolationen, hvor Miranda sover. Dørspionen lyser svagt. Elisabet standser op og holder vejret. En lys stemme hvisker noget i et af værelserne, men holder brat inde da Elisabet fortsætter fremad. – Vær nu stille, siger hun lige ud i luften. Hjertet begynder at slå hurtigere da der lyder en række hurtige bump. Det er svært at lokalisere lyden, men det lyder som om Miranda ligger i sengen og sparker mod væggen med sine nøgne fødder. Elisabet tænker at hun vil gå hen og kigge på hende gennem dørspionen, da hun får øje på nogen i den mørke niche. Det er et menneske. Hun udstøder et gisp og begynder at gå baglæns, med en drømmeagtig, vandtung følelse i kroppen. Hun forstår straks hvor farlig situationen er, men angsten gør hende langsom. Først da det knirker fra gulvet i gangen, kommer impulsen til at flygte for livet. Skikkelsen i mørket bevæger sig pludselig hurtigt. Hun vender sig rundt, sætter i løb, hører skridtene bag sig, glider på kludetæppet, støder skulderen mod væggen og fortsætter fremad. 14
Ildvidnet.indd 14
07/12/23 9:57 am
Page 15
19-Feb-19
En blid stemme opfordrer hende til at standse, men hun standser ikke, hun løber, kaster sig frem gennem gangen. Dørene smækker op og smækker i igen. I panik styrter hun forbi afvisiteringsrummet, bruger væggene som støtte. Billedrammen med FN’s børnekonvention hopper af krogen og falder på gulvet. Hun når ud til hoveddøren, fumler med dørhåndtaget, skubber døren op og løber ud i den kølige natteluft, men snubler på trappeafsatsen. Hun falder ned på hoften og får det ene ben ind under sig. Det gør så ondt i anklen at hun skriger. Hun får sig slæbt ned på jorden, hører tunge skridt inde i entréen, kravler et lille stykke, taber sine hjemmesko og kommer jamrende på benene.
Ildvidnet.indd 15
07/12/23 9:57 am
Page 16
19-Feb-19
4
HUNDEN GØR AD hende, løber rundt, pruster og jamrer sig. Elisabet fortsætter haltende væk fra huset og hen over den mørke gårdsplads. Hunden gør igen, ophidset og med sprukken stemme. Elisabet ved at hun ikke kan løbe gennem skoven, der er langt til den nærmeste gård – en halv time i bil. Der er ingen steder at flygte hen. Hun ser sig omkring i mørket og sniger sig ind bag tørrehuset. Hun når frem til bryghuset, åbner med rystende hænder, går ind og trækker forsigtigt døren til efter sig. Stønnende lader hun sig synke ned på gulvet og finder telefonen frem. – Ah Gud, åh Gud … Elisabets hænder ryster så meget at hun taber mobilen på gulvet. Dækslet på bagsiden ryger af, og batteriet falder ud. Hun er i gang med at samle delene op da hun hører de knasende skridt hen over gårdspladsen. Hun holder vejret. Pulsen dundrer i hendes krop. Det suser i ørerne. Hun forsøger at se noget ud gennem det lave vindue. Hunden gør lige udenfor. Buster er fulgt efter hende herhen. Den kradser på døren og knurrer ophidset. Hun kravler længere ind i hjørnet ved siden af det murede ildsted, prøver at trække vejret lydløst, gemmer sig længst inde bag brændekurven og får så sat det flade batteri på plads i telefonen. Elisabet giver et skrig fra sig da døren til bryghuset går op. I panik slæber hun sig væk langs væggen, men kommer ingen vegne.
16
Ildvidnet.indd 16
07/12/23 9:57 am
Page 17
19-Feb-19
Hun ser støvlerne, skikkelsen i skyggen og så det uhyggelige ansigt og hammeren i hånden, den mørke blankhed og vægten. Hun nikker, lytter til stemmen og holder hænderne op for ansigtet. Skyggen tøver, men flyder så hen over gulvet, presser hende ned på gulvet med foden og slår hårdt. Det svider brændende i panden lige over hårgrænsen. Synet forsvinder helt. Det gør frygtelig ondt, men samtidig mærker hun tydeligt hvordan det varme blod løber over ørerne og ned omkring halsen som et kærtegn. Det næste slag rammer samme sted, hovedet rokker, og det eneste hun fornemmer, er at der bliver trukket ilt ned i lungerne. Forvirret tænker hun at luften er vidunderlig dejlig, og så mister hun bevidstheden. Elisabet mærker ikke resten af slagene og hvordan de får kroppen til at ryste. Hun mærker ikke hvordan nøglerne til kontoret bliver taget fra hendes lomme, og hun mærker ikke hvordan hun bliver liggende på gulvet, og hvordan hunden lidt efter smutter ind i bryghuset og lapper blod i sig fra hendes knuste hoved, mens livet langsomt forlader hende.
Ildvidnet.indd 17
07/12/23 9:57 am
LARS ILD KEPLER VIDNET
INGEN LYTTER TIL HENDE En efterårsnat finder et blodigt dobbeltmord sted på Birgittagården, et hjem for stærkt adfærdsvanskelige teenagepiger. Ingen har set noget. Ingen ønsker at udtale sig. Men samme nat flygter en af de unge piger. I Stockholm brænder jorden under kriminalkommissær Joona Linna. Han er suspenderet fra jobbet og på vej nordpå, jaget af sin egen fortids dæmoner. Mordene på Birgittagården får ham til at vende om, men alle spor i sagen ender blindt. Samtidig begynder en kvinde at ringe til politiet med anonyme tips. Først er hun ude efter en dusør, men efterhånden forsøger hun bare desperat at få politiet til at lytte.
BIND 3 I JOONA LINNA-SERIEN
Lars Keplers serie om Joona Linna udkommer i flere end 60 lande, har solgt over 17 millioner eksemplarer og er en af de største skandinaviske krimisucceser nogensinde.
Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril. Til efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Sideløbende med Joona Linna skriver parret en serie af krimimysterier, Nøgleserien, under navnet Alex Ahndoril.
GUTKIND KRIMI
OMSLAG: © SIMON LILHOLT / IMPERIET
LARS KEPLER er et pseudonym for forfatterparret Alexandra
LARS KEPLER GUTKIND KRIMI
EN AF SKANDINAVIENS ALLERSTØRSTE KRIMISUCCESER
ILD VIDNET