Playground

PLAYGROUND

PL AYGROUND

Playground.indd 1 Playground.indd 1

08/12/23 12:02 PM 08/12/23 4:21 PM

Bøger i serien om Joona Linna: Hypnotisøren Paganinikontrakten Ildvidnet Sandmanden Stalker Kaninjægeren Lazarus Spejlmanden Netspinderen Andre bøger af samme forfatter: Playground

Playground.indd 2

08/12/23 4:21 PM

Lars Kepler

PLAYGROUND Krimi

På dansk ved Allan Hilton Andersen

Gutkind

Playground.indd 3

08/12/23 4:21 PM

Playground er oversat af Allan Hilton Andersen fra svensk efter Playground © Lars Kepler 2015 Published by agreement with Salomonsson Agency Denne udgave: © Lars Kepler og Gutkind Forlag A/S, København 2024 Playground er oprindeligt udkommet på dansk på Politikens Forlag, 2016.

1. udgave, 1. oplag, 2024 Omslag: © Simon Lilholt / Imperiet Sat med Electra LH hos LYMI DTP-Service og trykt hos ScandBook EU ISBN 9788743407232 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag

Playground.indd 4

08/12/23 4:21 PM

Ingen ved, hvor vi ender, når vi dør; om de steder, der beskrives, blot findes inden i os, i synapsernes lynsnare system. De tilbagevendende billeder fra de nær-dødes vidneudsagn forklares af forskerne som hjernens panikagtige reaktion på den iltmangel, der opstår, når hjertet stopper. Vores neurobiologiske forklaringer er altså blot få årtier gamle, mens vidnesbyrdene har været de samme gennem årtusinder. Fra de tidligste skriftkulturer og frem til i dag fortælles der påfaldende ens om det, der venter os, når vi dør.

I den ældste, ægyptiske religion beskrives Osiris’ domstol, hvor menneskets sjæl vejes mod sandhedens fjer, og i Kinas klassiske mytologi kaldes dødsriget for de gule kilder. Der opholder de døde sig som sultne ånder, indtil underverdenens herskere afgør deres skæbne. I græsk, romersk og mange afrikanske mytologier begynder dødsriget på stranden ud mod en flod, som man er nødt til at krydse med båd. I islam venter alle døde på deres dom, og i kristendommen forekommer et forstadie til evigheden, som Jesus nedstiger til, og som Lazarus vender tilbage fra.

I jødedommen ender de døde i Sheol som skygger uden samhørighed med Gud, og i hinduistisk samt gammel nordisk tro kan man endda dø i selve dødsriget.

Mennesker, som i moderne tid fortæller om, hvad de oplevede, mens deres hjerte stod stille, beretter alle om tunneler, altomsluttende lys, møder med døde familiemedlemmer, mørke vande og steder, de aldrig før har set.

5

Playground.indd Playground.indd 5 5

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

Mytologi og vidneudsagn kan givetvis forklares både psykologisk og neurologisk. Gennem hele livet har mennesket cirka ti nye, bevidste sanseindtryk hvert sekund, mens vore sanseorganer ubevidst registrerer mere end ti millioner indtryk i sekundet. Hjernen har en evne til at sortere og ordne informationerne i sammensatte stykker, som udgør det, vi generelt kalder minder. Vi har kun adgang til en minimal del af alt det, der lagres i langtidshukommelsen, og det meste får lov at hvile jomfrueligt i dette vældige lager frem til dødsøjeblikket.

Playground.indd Playground.indd 6 6

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

1 Inden farlige opgaver plejede løjtnant Jasmin Pascal-Anderson at bruge et stykke tid på at betragte et fotografi, som hun havde i sin tegnebog. Det blanke papir havde fået en dyb fold lige hen over motivet. På billedet sås kommandoenheden fra hendes deling. Fem buddy-par med Jasmin som den eneste kvinde i midten. Mændene stod spøgefuldt tilbedende omkring hende klædt i beskyttelsesveste og hjelme. Mark havde sine lyserøde solbriller på og en cigaret i mundvigen, Lars havde malet en hvid stribe under øjnene og lige over næsen, og Nico var blevet fanget med lukkede øjne.

På billedet havde Jasmin sit røde hår i en stram fletning. Hun smilede som et fødselsdagsbarn og holdt sin M240 Bravo med opslået støtte i favnen. Maskingeværet var næsten lige så langt, som hun var høj, og musklerne i hendes fregnede arme var spændte. Det tunge bælte med helkappet ammunition bugtede sig hen over jorden ved hendes militærstøvler.

Jasmin var egentlig aldrig bange, men hun vidste, når en opgave var usædvanligt risikabel. Hun kiggede lidt på billedet for at minde sig selv om, at mændene stolede på hende, at deres sikkerhed var hendes ansvar.

Hun var en god leder.

Mark plejede spøgefuldt at hævde, at det var nødvendigt at gøre hende til befalingsmand, eftersom hun altid ville have det sidste ord.

7

Playground.indd Playground.indd 7 7

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

“Vel vil jeg da ej,” svarede hun hver gang.

Jasmin stak fotografiet ned i tegnebogen igen og stod ubevægelig et øjeblik.

Det var yderst sjældent, hun fik bange anelser, men netop nu føltes det, som om hendes sjæl var havnet i skyggen, til trods for at alt var, som det plejede.

Hun tøvede lidt og tog så de perleøreringe på, som hun havde fået af sin mor.

På en eller anden måde beroligede det hende lidt.

Jasmins kommandoenhed indgik i NATOs Operation Joint Forge, men var blevet tildelt en specialopgave i Leposavić. De serbiske styrker havde for længe siden trukket sig tilbage fra Kosovo. Som en lang slange snoede soldaterne sig ud gennem landsbyerne og købstæderne. Det burde have været overstået nu, men enkelte enklaver var blevet hængende i Nordkosovo og agerede på egen hånd.

Jasmins gruppe var en af fem, som skulle undersøge rapporterne om overgreb på civilbefolkningen i Socanica.

De havde ingen mandskabsvogne, og når regnen tog til, blev det mere og mere vanskeligt for deres jeeps at komme omkring. Vejene var kørt sønder og sammen, kanterne var skyllet væk, og floden Ibar var grumset af ler.

Fra førersædet så Jasmin, at Lars var bleggrå om kinderne og havde taget sin hjelm af og lagt den i skødet.

“Det er nok bedre at kaste op i en pose,” drillede hun.

“Jeg har det pragtfuldt,” svarede Lars og holdt tommelfingeren opad.

“Vi har gemt lidt Misty Green til dig,” drillede Nico.

“Og nudler med rottelort,” grinede Mark.

Mændene havde fået hendes tilladelse til at holde fest aftenen før.

Kommandoenheden havde brugt det kinesiske nytår som undskyldning. De havde lavet røde lygter af popcornposer og havde affyret lysgranater mod himlen og set dem svæve ned mod jorden i deres 8

Playground.indd Playground.indd 8 8

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

faldskærme som langsomme stjerneskud. De spiste forårsruller og hurtigkogte nudler og lavede drinks, som de kaldte Misty Green, på svensk vodka og grønne teblade fra Hangzhouprovinsen.

Lars drak som sædvanlig for meget, og da han kastede op, stod Mark ved siden af og påstod, at han havde puttet rottelort i nudlerne for at fejre indgangen til rottens år.

Mens Lars hang hen over spanden og skreg, at han ville dø, råbte resten af gruppen, at det ville være en ære at dø under Jasmins kommando.

Jasmin vendte tilbage til sit telt og sad og studerede de nyeste satellitbilleder og prøvede at indprente sig området, mens festen fortsatte.

Hun elskede at høre dem grine, danse og synge.

Gennem årene havde hun haft sex med tre af mændene i deres nuværende kommandoenhed, men det var inden, hun var blevet deres befalingsmand. Hvis hun skulle være ærlig, kunne hun godt tænke sig at være sammen med dem igen.

Det ville selvfølgelig ikke ske – selv om dødens nærvær gjorde ensomheden underligt håndgribelig.

Hun havde mødt Marks flygtige blik og nikket til ham tidligere på aftenen. Han var sød med sine flirtende øjne og svulmende overarme, og hun havde overvejet, om hun skulle gøre en lille undtagelse i nat eller bare onanere.

Morgenen kom med en blygrå, regntung himmel. Jeepen krængede til siden, brunt vand nåede op over hjulene, Jasmin gearede ned, vred rattet til venstre og kørte langsomt op ad den stejle skråning.

En halv kilometer syd for Socanica var vejen totalt ødelagt, og hun besluttede, at de skulle fortsætte til fods.

Mens hun ledte gruppen nedad, fornemmede hun lugten af våbenfedt tydeligere end nogensinde. Våbnets tyngde var pludselig anstrengende. For hvert skridt rykkede maskingeværet i bæreremmen, som om det prøvede at undslippe sin skæbne.

9

Playground.indd Playground.indd 9 9

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

Hendes bange anelser voksede sig stærkere.

Mark røg i regnen og sang China Girl tostemmigt med Simon. Alt var tynget af en dyster smerte: Den fugtige himmel, de øde bakker og flodens gråbrune vand.

Radioen skrattede, og kommunikationen var dårlig, men hun hørte tilstrækkeligt til at forstå, at begge britiske kommandoenheder var blevet hængende lige efter Mitrovica.

Jasmin besluttede sig for, at de skulle rekognoscere området, mens de ventede på englænderne, og førte de fem buddy-par ned mod den farveløse by.

Hendes øreringe klikkede mod hjelmens rem i takt med skridtene.

Allerede da de nåede det første hus, så de en lille pige ligge med ansigtet nedad i det bløde græs ved siden af sin trehjulede cykel.

Foran huset sad en gravid kvinde lænet op ad muren. Hun var forblødt af et skudsår i brystet. Nogle hvide høns pikkede i gruset foran hende, og regnen slog op som bobler fra vandpytterne.

Jasmin beroligede Nico, lod ham bede til Gud og kysse sit krucifiks, inden hun førte dem alle videre ned i byen.

Et fjernt brag, kort som et piskesmæld, gav ekko mellem husene i dalen.

Jasmin stoppede gruppen foran en lang trappe mellem to huse, flyttede sig forsigtigt til siden og kiggede ned på markedspladsen med grøntsagsboder og en gammel campingvogn. Omkring tredive mænd fra den serbiske enklave havde fået en gruppe drenge til at stille sig op på række.

En soldat holdt en paraply over en befalingsmand med et stort, sort skæg. Han sad i en blomstret lænestol, og regnen havde ikke nået at skylle blodet væk fra jorden foran hans fødder. En dreng blev tvunget ned på knæ, befalingsmanden sagde noget og likviderede ham så med et pistolskud i ansigtet.

De havde i sinde at myrde hver eneste dreng i byen.

10

Playground.indd Playground.indd 10 10

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

Mens liget blev slæbt væk, fik Jasmin atter radiokontakt med begge de engelske kommandoenheder. De var på vej nu. Om mindre end femten minutter kunne de være fremme og yde forstærkning.

Jasmin kunne se, at den næste dreng var fuldstændig rød om kinderne, da han blev tvunget ned på knæ foran befalingsmanden.

Man kunne mene, at hun tog en følelsesladet beslutning, men ingen af hendes mænd tøvede med at følge hendes ordrer. Jasmin vidste, at hun i løbet af kun tre minutter kunne få sine fem hold på plads i positioner, hvor de var i stand til at få ram på firs procent af fjenderne uden selv at lide tab.

I samme øjeblik hendes mænd var på plads, så hun i kikkerten, at en kolonne med ti mudrede personbiler fyldt med serbiske soldater drejede ind på hovedgaden, som førte direkte ind til markedspladsen.

Da hun tidligere havde fulgt dem på satellitbillederne, havde de været på vej væk fra byen og var allerede forbi Leshak. Af en eller anden grund var de vendt tilbage, og nu var risiciene for hendes kommandoenhed blevet mangedoblet, hvis de skulle forhindre likvideringerne.

Alligevel gav hun Mark ordre til at skyde bødlen. Der lød et smæld, kuglen gik lige gennem hans hoved, og blodet sprøjtede ud over lænestolens ryglæn.

Der udbrød kaos blandt de serbiske mænd, og på tredive sekunder havde Jasmins gruppe uskadeliggjort mere end halvdelen af dem.

Hendes hjerte bankede hidsigt, adrenalin susede ud i blodet og gjorde hende iskold og skarp.

Tre soldater med maskingeværer gemte sig bag en teglmur.

Jasmin åbnede ild med sin M240, kuglerne hamrede en stribe huller i muren, og en lyserød sky af blod stod op over den øverste kant.

Omkring ti soldater var forsvundet ind på rådhuset. Døren stod på klem og svingede frem og tilbage.

11

Playground.indd Playground.indd 11 11

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

Drengene, som havde kastet sig ned på jorden, da ildkampen begyndte, rejste sig igen i den pludselige stilhed. Bange og forvirrede trak de sig ind i en gyde ved siden af torvet. En mager dreng holdt sin grædende lillebror i hånden.

Døren til rådhuset gik op, og en soldat fra den serbiske milits kom ud og fulgte efter drengene, samtidig med at han trak splitten ud af en håndgranat. Nicos finskyttegevær smældede ved siden af Jasmin, og soldaten blev ramt i hovedet. Han faldt lige ned på maven og lå stille, indtil håndgranaten eksploderede, og kroppen forsvandt i en støvsky.

Drengene begyndte at løbe gennem gyden ned mod dalen, og Jasmin skød rådhusets dør og vinduesskodderne sønder og sammen for at give dem tid til at komme på afstand.

Da de var væk, kiggede hun hurtigt til højre. Bilerne med de serbiske forstærkninger var standset. Nu bakkede de og valgte en anden vej. De svingede væk fra hovedgaden og fortsatte i høj hastighed op ad en bakke, der førte om bag hendes gruppe. Det var tydeligt, at de havde radiokontakt med nogen, som kunne se dem og vidste, hvor de gemte sig.

Både Mark og Vincent havde fået mindre skudsår. Snart ville situationen blive svær at kontrollere. Jasmin beordrede Lars og Nico til at blive tilbage og åbne dækningsild, mens de andre trak sig tilbage bag den gamle kirke. Hun var klar over, at de to, som blev derude, ville blive afskåret, men der var ikke noget alternativ. Selv løb hun opad, klappede støttefoden ud og lagde sig på maven. Så længe hun havde ammunition nok, kunne hun forhindre soldaterne i bilerne i at nå frem.

Hænderne rystede af adrenalinen i blodet, da hun justerede sigtet.

Jasmin kunne skyde fuldstændig parallelt med facaderne af en hel huskarré, men hun havde ingen mulighed for at beskytte sig mod bagfrakommende angreb. Lige her og nu var hendes eneste prioritet at holde sin gruppe i live, indtil de britiske forstærkninger nåede frem.

12

Playground.indd Playground.indd 12 12

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

Hun så, at det lykkedes for Mark og de andre mænd at komme ned til kirken, mens hun skød. En serbisk soldat styrtede frem mod dem med en sandfarvet maskinpistol, og hun ramte ham i overkroppen og skød dernæst en rusten knallert i stumper og stykker op mod muren.

Jasmin hørte råb bag sig, men havde ikke tid til at vende sig om.

For at beskytte sine mænd fortsatte hun med at skyde langs med husfacaderne. Splinter fra en vinduesskodde hvirvlede rundt, og en fremspringende hjørnesten blev skudt i smadder. Hun skød og skød for at holde fjenden fanget mellem husene. Hun skød og mærkede rekylen gennem kroppen, varmen fra metallet og lugten af krudtgas.

Sved løb ned i øjnene, og drønene ringede i ørerne. Jasmin mærkede, hvordan fingrene blev følelsesløse, og så begyndte en underlig smerte at brænde i ryggen.

Playground.indd Playground.indd 13 13

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

2 Jasmin Pascal-Anderson vågnede af narkosen på Országos Orvosisygehuset i Budapest. Ved vinduet anede hun en skikkelse og forstod, at det var Mark. Hun prøvede at sige noget, men havde ingen stemme. Det var svært at se ham i detaljer i den takkede ring af lys for øjnene. Han havde hendes ene ørering i hånden, satte sig ved sengekanten og sagde noget, som hun ikke opfattede, klappede hende på kinden og fæstnede den lille perle i hendes venstre øreflip. Med en svag hånd trak hun den fugtige iltmaske af og trak vejret hurtigt.

“Døden fungerer ikke,” fik hun hostende frem.

“Jasmin, du er i live, du er ikke død,” hviskede Mark og prøvede at smile.

“Mennesker står i kø nede ved havnen for at forsvinde med bådene,” gispede hun. “Der hænger røde lygter overalt, alle skilte er på kinesisk, jeg forstår ikke ... for alting er forkert, jeg forstår det ikke ...”

“Det skal nok gå,” beroligede han.

En sygeplejerske kom ind og spurgte hende på engelsk, hvordan hun havde det, og kiggede på hendes iltoptag og hjertets elektrokardiografiske kurve. Jasmin så Mark i øjnene, men samtidig føltes det, som om hun så lige ind i sig selv og på de rodede billeder i sit eget hoved.

“Der kommer lige straks en læge,” forklarede sygeplejersken, inden hun gik.

14

Playground.indd Playground.indd 14 14

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

“Triaden var over det hele,” fortsatte Jasmin og kæmpede mod gråden. “Jeg så dem tage et barn fra forældrene.”

“Jeg hører, hvad du siger, men ...”

“Der er ingen retfærdighed til,” sagde hun og famlede ved sin halsgrube. “Jeg så alting, jeg stod på kajen, jeg så Nico gå om bord på en båd, gud ...”

“Nico er død, Jasmin,” sagde Mark og kærtegnede hendes hånd.

“Det er jo det, jeg siger. Jeg så ham i havnen.”

“Lars er også død.” “Åh gud,” græd hun og vendte ansigtet bort.

“Du har drømt en masse ubehagelige ...”

“Jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere,” skreg hun med tårer i øjnene. “Vi har ødelagt dødsriget, det fungerer ikke, det er ikke retfærdigt, vi ødelægger alting ...”

Jasmin tav, men trak stadig vejret hurtigt, da lægen åbnede døren og kom ind på stuen. Hendes hjertefrekvens gik op, iltoptaget gik ned, og drænet blev fyldt med blod.

Lægen stillede sig foran hende og sagde, at hun nok skulle klare sig, at hun havde været heldig. Så fortalte han om skudsåret og den akutte operation.

Kuglen var gået ind i den brede rygmuskel latissimus dorsi, gennem det ellevte ribben, havde ramt tyktarmen og havde forladt kroppen gennem maven. Hun havde mistet en masse blod, men operationen var gået godt, og hun ville ikke få varige men.

“Hvis du var kommet ind fem minutter senere, så havde der ikke været noget at gøre,” forklarede han, og hans blik var tungt af alvor.

“Du gik i blødningschok, da vi bedøvede dig, og dit hjerte stod stille i et minut og fyrre sekunder.”

Efter hjemrejsen kom Jasmin i behandling på Krise- og Traumecentret i Stockholm. Hun sad i en lysegrøn sofa i det slidte venteværelse og udfyldte den obligatoriske blanket, hvor hun skulle fortælle om 15

Playground.indd Playground.indd 15 15

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

sig selv og sine problemer. Da hun kom til de rubrikker, hvor hun skulle forklare, hvad der var sket med hende, stod kuglepennen bare stille.

Billederne af, hvad der ventede på den anden side, fløj gennem hende. Det begyndte at prikke i læberne, og hun fik svært ved at trække vejret, da hun huskede volden i den mørke havn, menneskene, som ventede i kø, og lugten af dieselolie.

Hun førte en rystende hånd op til munden og tænkte på, hvordan hun havde set Nico, som med blikket slået ned forsvandt om bord på en rusten pram.

I en lænestol lige over for hende sad en ung kvinde med den samme blanket. Hun skrev langsomt, mens tårerne løb ned ad de arrede kinder, så hendes hijab blev mørk af væden.

Jasmin sank en klump og kiggede igen på spørgsmålet om, hvad hun havde været ude for. Hun tænkte, at hun ville lade rubrikkerne stå tomme, men fortrød og skrev “Jeg døde”.

Igennem tre måneder fik hun nervemedicin mod den psykoseagtige vrangforestilling om at have oplevet dødsriget i virkeligheden.

Mark var der og støttede hende hele vejen. Medicinen blev udfaset, men hun deltog i den kognitive adfærdsterapi frem til november.

Hun smilede utålmodigt, når hendes hvidhårede psykolog gentog, at den hallucinatoriske drøm var forårsaget af de traumatiske oplevelser under ildkampen i Socanica. Det var en helt naturlig forsvarsmekanisme. Erindringen om den kinesiske havneby stammede fra kommandoenhedens fejring af det kinesiske nytår, og de ventende mennesker på kajen var et mentalt spejlbillede af drengene, som ventede på at blive likvideret.

“Eller også har jeg fortalt om noget, som kan redde dig, når du dør,” svarede Jasmin.

Ildkampen i det nordlige Kosovo blev efterforsket internt. Ifølge rapportens konklusion havde Jasmins lederskab været ekstraordinært. Hun havde forhindret en massakre og reddet hovedparten af 16

Playground.indd Playground.indd 16 16

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

sin kommandoenhed via den svære beslutning at blive tilbage på et strategisk sted sammen med en af tomandsgrupperne. Hun blev tildelt NATOs Meritorious Service Medal, men nægtede at tage imod den og deltog ikke i overrækkelsesceremonien.

Da hendes indsats blev belønnet, befandt hun sig i sengen på et hotelværelse. Hun sad overskrævs på en mand, som hun havde mødt i træningscentret. Han lignede Nico med sit lyse hår, og det var besynderligt og ophidsende at mærke ham inde i sig.

Jasmins krøllede røde hår var filtret og øjnene blanke af søvnmangel. Hendes fregner var blege som små brødkrummer i det blussende ansigt. Venstre kind var rødblisset af at blive gnubbet mod skægstubbe.

Den store seng havde rykket sig ud fra væggen, og hun så støvet på stikkontakten og sengelampernes ledninger.

Det var ikke tit, hun endte på et hotelværelse med en mand, men indimellem føltes det nødvendigt. Den flygtige nærhed og den efterfølgende tomhed fik hende til at føle sig i live.

Hun vidste, at hun aldrig ville se den her mand igen, eftersom hun ikke kunne holde ud at omgås mennesker, som ikke kunne forstå, hvad hun og hendes mænd havde været igennem den milde vinterdag i det nordlige Kosovo.

Jasmin havde været heldig. Skudsåret helede hurtigt, og arret efter udgangssåret blegnede efterhånden, fik en lysrosa nuance og lignede til sidst kronbladet fra en rose.

Ganske hurtigt indså hun, at hun ville blive betragtet som psykisk syg, så længe hun talte om havnebyen. Visse sandheder måtte man holde for sig selv.

Hun flyttede ind hos Mark og prøvede at hjælpe til med daglige gøremål, men gik mest omkring i hans hus i en poset, strikket trøje, som hang ned over hofterne, og forvaskede jeans, som var forrevne og frynsede ved hullerne.

De indledte et seksuelt forhold, og den efterfølgende tid bestod 17

Playground.indd Playground.indd 17 17

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

efterhånden kun af glimtvise fragmenter: tequilaglassene, som blev slået ned i bordet, tjekkisk øl og brølende Eminem, gæster med blomster fra naboernes grøftekanter, angst og smertestillende piller, grillen som en ildkugle af brændende fedt og beruset sex med Mark i den uredte seng, på maven over lædersofaen, på køkkengulvet eller i det dugvåde græs ved søen.

En måned udeblev hendes menstruation. Hun tænkte ikke så meget over det, men efter to uger gik hun ud og købte en graviditetstest.

Da hun så de blå streger træde frem, holdt hun næsten op med at trække vejret. Hun vaskede sit ansigt med iskoldt vand, satte sig på brættet på toilettet og begyndte at le for sig selv.

Playground.indd Playground.indd 18 18

08/12/23 12:02 PM 02/02/16 10.47

HVOR LANGT ER DU VILLIG TIL AT GÅ FOR AT REDDE DIT BARN? Jasmin Pascal-Anderson har personlig erfaring med døden.

Under en mission i Kosovo blev hun ramt så hårdt af skud, at hendes hjerte holdt op med at slå i næsten to minutter.

Ulig andre ved Jasmin derfor også, hvad der venter efter døden: en voldshærget kinesisk havneby, som har mistet kontrollen over kriminalitet. Et farligt og skræmmende sted.

Fem år senere er Jasmin blevet alene med sin søn, Dante.

Da Dante bliver involveret i en bilulykke, må lægerne standse hans hjerte for at operere ham. Jasmin vil gøre alt for at holde ham væk fra det sted, der stadig hærger hendes tanker.

Væk fra legepladsen, der kaldes Playground.

LARS KEPLER er et pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho

Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967), og er især kendt for krimiserien om kommissær Joona Linna, der har har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Playground er en enkeltstående krimi, der viser en anden side af Lars Kepler. Det samme gør parrets nye serie af krimimysterier, Nøgleserien, som udkommer under navnet Alex Ahndoril.

THRILLER

Playground 135x215 STD3 OMSLAG.indd 1,3

ISBN 9788743407232

07/02/2024 20:30