DUNCAN WIESE
Kirsebærplukkerne digte W
Kirsebærplukkerne
© Duncan Wiese og Gutkind Forlag A/S, København 2023 1.udgave, 1. oplag, 2023 Formgivet af rue Jean Nicot Sat med Sabon Next Trykt på Munken Print Cream og Munken Premium Cream hos Scandbook EU isbn 978-87-434-0431-6
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Indledende citat er gendigtet af Duncan Wiese.
Gutkind Forlag | Læderstræde 9, 1. | dk-1201 København K gutkind.dk | gutkindforlag | gutkind_forlag
Frosten passer sit hemmelige arbejde uden hjælp fra nogen vind. Uglens skrig kom højt – og harkende, igen! højt som før. Beboerne i mit hus, alle hvilende, har efterladt mig til den ensomhed, der passer så godt til urimelige overvejelser: med undtagelse af ved min side mit spædbarn der puttet sover fredfyldt.
frost at midnight –Samuel Taylor Coleridge
CHERRY BOMB
kirsebærplukkerneNu er det ved at være den tid vi går rundt i varmen om natten spiser af træerne og griner du kan ikke klatre længere
Jeg kravler op i træet og plukker de mørke bær med fingrene og lægger dem i fryseposen du står med maven nede på jorden en lille fabrik der hoster og griner
De unge chimpansehanner har lavet en alliance i tv’et speakeren holder med den gamle han men de finder ham om natten og torturerer ham de bider hans finger af de står på bagbenene og kaster deres sten efter ham
Jeg kommer hjem fra festivalen mine tænder klaprer af amfetaminen tomatplanterne har vokset sig høje i vinduet stænglerne er stødt på loftet agurkeplanten er ved at knække af de store mørkegrønne fingre du ligger i sengen
Din mave er en bleg melon indeni rød og fyldt med kerner blod og en baby et lille dyr der sparker til min hånd
tour de france
Jeg ser Tour de France og tænker på hvad der skal ske vi planlægger bryllup og bogreception mens udbruddet kører gennem bjergene eller under dem langs de bjerge oplever de kun klimakrisen som en brise jeg håber at noget ændrer sig vi skal have et barn til oktober Yates slipper udbruddet Bardet kører så et satellitbillede af naturbranden i Arktis der er tørke i Europa for 2. år i træk jeg håber at der er en nogenlunde verden til Dea når hun vokser op hvis ikke? hun fødes alligevel vi gør hvad vi kan men hvis så
forhåbentligt et nogenlunde liv de angriber hinanden op ad Galibier hvad gør vi når temperaturen stiger jeg tror jeg må lade være med at tænke på det holde et bryllup som var der en fremtid og skrive bøger som var der en fremtid opdrage mine børn som var der en fremtid Quintana angriber som var der en fremtid sådan han slår hul han vinder en etape sådan vil jeg leve indtil vi kan sige at der er en fremtid
En gammel mand med en frugtplukker kommer gående ud af tunnelen jeg kommer gående ned ad slugten han går langsomt op ad den anden side
Vores tempo er sådan at jeg kommer til at overhale ham på et tidspunkt det vil tage lang tid som lastbiler ved siden af hinanden på motorvejen
Han ryger en cerut og det dufter sødt og varmt som dengang hvor vi røg pibe i et hemmeligt rum på A’s bedsteforældres gård
Vi læste Byron og smeltede slik i mikroovnen i det der havde været et værksted vi fandt stole og en gammel sofa i laden og indrettede vores rum
de inviterede os ind på kakao og boller og kage der var en snegl der kravlede tværs over kagen et spor i fløden som mormoren havde pisket selvom hun var så gammel papiragtig og indtørret
Han var vokset sammen med sine overalls og mørket om lænestolen han kaldte os over vi kunne næsten ikke forstå hinanden det var forskellige liv
Os der løb over marken om natten gemte os i rummet røg pibe og læste Byron fordi vi havde set det i en film
Og dem der langsomt sad i et stort stuehus på en mark uden for Middelfart med katte der levede deres egne liv
uden navne generationer af vilde dyr om benene og børn der var flyttet til København og blevet psykologer og nu kom deres afkom tilbage med langhårede drenge der sad stille i stuen og ikke forstod noget
Han taber sin cerut jeg sætter farten ned og stopper helt op så jeg ikke overhaler ham mens han bukker sig ned han samler den op fra asfalten står stille og tager et drag så går han og jeg sætter i gang igen
Han drejer af stien et øjeblik før jeg når at overhale ham