Fundet i havnen
FUNDET I HAVNEN.indd 1
14/12/23 6:28 PM
Af samme forfatter på dansk: Mit navn er Jensen Pigen på billedet
FUNDET I HAVNEN.indd 2
14/12/23 6:28 PM
H EI DI A MSINCK
Fundet i havnen På dansk ved Anne Matthiesen
G U TKIND
FUNDET I HAVNEN.indd 3
14/12/23 6:28 PM
Fundet i havnen er oversat fra engelsk af Anne Matthiesen efter Back from the Dead © Heidi Amsinck 2024 by Agreement with Grand Agency Denne udgave: © Heidi Amsinck og Gutkind Forlag A/S, København 2024 1. udgave, 1. oplag, 2024 Omslag: © Lonnie Hamborg / Imperiet Sat med BemboStd hos Geethik Technologies og trykt hos ScandBook EU ISBN 9788743407829
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag
FUNDET I HAVNEN.indd 4
14/12/23 6:28 PM
Til min bror Henrik
FUNDET I HAVNEN.indd 5
14/12/23 6:28 PM
FUNDET I HAVNEN.indd 6
14/12/23 6:28 PM
Juni
FUNDET I HAVNEN.indd 7
14/12/23 6:28 PM
FUNDET I HAVNEN.indd 8
14/12/23 6:28 PM
Uge 1
FUNDET I HAVNEN.indd 9
14/12/23 6:28 PM
FUNDET I HAVNEN.indd 10
14/12/23 6:28 PM
1
Onsdag 09:37 Kriminalkommissær Henrik Jungersen så ud gennem solbrillerne på dykkerne, der bevægede sig op og ned i havnen som sæler. Ved det funklende, rumskibslignende operahus på kajen bag ham havde der samlet sig en gruppe forbipasserende med cykler, barnevogne og hunde. De blev holdt tilbage af en håndfuld betjente, men blev stædigt stående for at følge med i, hvad der foregik. De mange politibiler tydede på, at det ikke var noget godt. Henrik havde smøget ærmerne på den hvide skjorte op, men stoffet klæbede fugtigt til ryggen. Solen bagte nådesløst ned på hans kronragede hoved. ”Få det nu overstået,” mumlede han, mens dykkerne lagde liget i en pose. Han vidste, at det betød, det var i opløsning. Den ubehagelige tanke, kombineret med lugten af dieselolie og havnevand, fik ham til at miste lysten til takeaway-kaffen, som allerede var blevet lunken i hans hånd. Et par betjente trak klodset posen op i redningsbåden. Et øjeblik var båden ved at kæntre på grund af den ujævne vægtfordeling, og der måtte en tredje mand til for at fuldføre opgaven. Døde mennesker var tunge. Især dem, der var endt i vandet. 11
FUNDET I HAVNEN.indd 11
14/12/23 6:28 PM
Tilskuerne bag ham, der stod med telefonerne i vejret for at filme hver en lille bevægelse, havde ingen anelse om den slags, eller om, hvor svært det ville blive at udrede alle de tråde, der havde ført til dette offers grufulde død. Hvem var han? Ikke bare en stakkels fyr, som havde fået en drink for meget i pausen i La Traviata. Det var helt sikkert. Ikke mindst fordi hans hoved manglede. Jo hurtigere de kunne få liget af sted til kriminalteknikerne og få menneskemængden til at opløse sig, desto bedre. Henrik mærkede tydeligt, at der ikke stod nogen til venstre for ham på den brolagte kaj. Kriminalbetjent Lisbeth Quist, en af hans to betroede makkere, havde efter nogle ugers vaklen besluttet sig for at sige ja til en højere stilling i afdelingen for organiseret kriminalitet, takket være Henriks chef, inspektør Jens Wiese. Hvorfor havde idioten gjort det? For at vise, at han kunne. For at opnå Lisbeths evige taknemmelighed. For at underminere Henrik ved at splitte hans team ad. ”Du kommer til at fortryde det,” havde han sagt til Lisbeth. ”Min bankkonto er uenig,” havde hun svaret. Et trin op ad stigen, f lere penge. Henrik forstod det godt, og alligevel var han skuffet. Lisbeth havde stadig en del at lære, og hvem kunne lære hende det bedre end ham? Og selv om der var adskillige andre at vælge imellem på Henriks team, orkede han ikke at lære en ny at kende. En, der ville kunne holde hans svagheder ud uden at rende op og klage til ledelsen hvert femte minut. En, han kunne holde ud at sidde sammen med hele natten, når det brændte på. Og det gjorde det altid. Til højre for ham stod kriminalbetjent Mark Søndergreen, hans enlige tilbageblevne infanterist, og trippede nervøst. Mark kom fint ud af det med Lisbeth, men Henrik havde en mistanke om, at han i begyndelsen var lettet over hendes jobskifte. Når 12
FUNDET I HAVNEN.indd 12
14/12/23 6:28 PM
stjernemedarbejderen var af vejen, ville Mark endelig kunne vise, hvad han var gjort af. Men noget i dynamikken havde ændret sig nu, hvor de kun var de to. Trods alle Marks anstrengelser for at holde stemningen munter havde Henrik følt sig vranten og fortabt. Ligesom Mikkel, hans ældste søn, som næsten ingenting sagde for tiden. ”Gid Lisbeth var her,” havde Mark sagt med et suk, da de kørte mod Holmen i Henriks bil, efter at der var kommet melding om et lig i havnen. Henrik vidste godt, han var fjollet, men da han stod der på kajen og så redningsbåden med liget uden hoved vende rundt og tøffe hen imod dem, følte han Lisbeths fravær, som om han selv manglede en vigtig kropsdel. Det var slemt nok, at Jensen var sammen med en anden mand. Jensen, kvinden, som ikke ville have en kæreste, var nu f lyttet ind hos milliardæriværksætteren Kristoffer Bro. Det var meget længe siden, hun havde sovet i sin lejlighed på Christianshavn. Han burde ikke vide det, men det gjorde han. Han sagde til sig selv, at han ikke stalkede hende, men bare sikrede sig, at hun havde det godt. Kristoffer Bro. Et navn, han havde håbet aldrig at høre igen. Han havde genlæst de gamle politirapporter, og de havde på ingen måde ændret hans syn på manden, men Jensen var stædig. Hun ville ikke lytte. (”Minder det dig om nogen?” sagde hans kone i hans hoved). Hans kone. Moren til hans tre børn, den kvinde, han havde været sammen med hele sit voksenliv, i tykt og tyndt. Da hun havde smidt ham ud af deres hjem på Frederiksberg for et par måneder siden, ønskede han bare, at hun ville tilgive ham, så alting kunne blive normalt igen. Langt om længe havde hun givet efter, og det havde været fantastisk. I cirka fem minutter. 13
FUNDET I HAVNEN.indd 13
14/12/23 6:28 PM
Indtil han begyndte at føle sig draget mod Jensen igen. Han elskede sin kone. Han elskede Jensen. Det var noget forbandet rod. Af og til tænkte han på at begynde hos Isabella Grå igen, psykologen med det fine hus i Kartoffelrækkerne, som han havde set et par gange i foråret. Han forestillede sig, at han kastede sig ned på hendes briks og sagde: ”Fiks mig.” Det vidste han naturligvis godt, hun ikke kunne. Han var et håbløst tilfælde. ”Hvad har vi her?” spurgte han betjentene i redningsbåden, da de lagde ind til kajen. ”En død mand,” sagde den ene, som var meget bleg. ”Så langt er jeg med. Alder? Etnicitet?” ”Det er ikke umiddelbart til at afgøre.” Pludselig kunne Henrik ane lugten af lig i forrådnelse. Vandet i havnen var varmt på denne tid af året. Liget måtte være misfarvet og læderet til ukendelighed. ”Men det har nok også været hensigten,” sagde betjenten med åben mund for ikke at trække vejret gennem næsen. ”Ellers ville de ikke have skåret hovedet af?” sagde Henrik og spyttede mundvandet, som kvalmen havde fremprovokeret, ud. Betjenten nikkede. ”Eller hænderne.” ”Hvad?” ”Begge to fjernet. Nogen har gjort sig umage for at skjule offerets identitet.” Henrik sukkede. Alt tydede på, at morderen var professionel. De ville ikke få lukket den her lige med det samme. ”Og ved du hvad,” sagde betjenten, som så utilpas ud. ”Det må have krævet nogle kræfter at få liget smidt i vandet, for den her fyr var stor som et lokum.”
FUNDET I HAVNEN.indd 14
14/12/23 6:28 PM
2
Onsdag 10:14 Chefredaktør Margrethe Skov stod foran personalet, der var samlet i Dagbladets kantine. Nogle sad, nogle stod, nogle rystede frastødt på hovedet, andre prøvede at skjule deres lettelse over at have undgået dødens prik på skulderen. Denne gang. Men hvor længe ville det vare? Nogen havde åbnet vinduerne på vid gab, men det eneste, de fik ud af det, var trafikstøjen fra Indre By. Luften udefra gjorde det måske endda endnu varmere i rummet. Jensen viftede sig med gårsdagens avis. Margrethe stod høj og bredskuldret, med hænderne i taljen, som en forvokset Peter Pan, og øjnene f lakkede rundt i rummet bag de tykke brilleglas. Folk så væk, når hendes blik faldt på dem. ”Jeg ved godt, at det ikke var det her, I havde håbet på at høre,” sagde hun. ”Men hvis vi ikke gør noget, står vi alle sammen uden job, før året er omme. Vi har en chance for at redde Dagbladet, hvis vi handler nu. De ti kolleger, der er berørt af det her, har fået besked, og jeg ved, I alle takker dem sammen med mig for alt, hvad de har gjort for denne vigtige …” Hun stoppede lidt op for at finde det rigtige ord. ”… danske institution.” 15
FUNDET I HAVNEN.indd 15
14/12/23 6:28 PM
Der var uro bagerst i lokalet, skramlende stoleben og træsko mod linoleumsgulvet. Frank Buhl, ledende kriminalreporter på Dagbladet indtil i morges, sprang op. ”Du går i seng med fjenden,” råbte han og stirrede på Margrethe, men pegede på den nybarberede svensker ved hendes side. Hugo Persson, som lignede en, der kunne være Margrethes søn, og i hvert fald var for ung til at være direktør for en gigantisk venturekapitalfond, så bestyrtet ud over den antydning. Nogen burde forklare ham, hvad en metafor er, tænkte Jensen. Margrethe havde indledt med en kort præsentation af Persson. Svenskeren havde holdt en kønsløs tale, som ingen havde lyttet til, inden Margrethe havde taget over igen, fast besluttet på at være den, der overbragte sine medarbejdere den dårlige nyhed. Hun løftede hænderne i et forgæves forsøg på at få Frank til at falde til ro. Hendes lyseblå skjorte var mørk under armene. Svedperler trillede ned ad tindingerne. Jensen kiggede ned på sine slidte sneakers. Der var endnu ingen, der vidste, at Margrethe havde givet hende Franks stilling, men nogle af hendes kvikkere kolleger havde nok en anelse. Jensen kunne mærke deres blikke i ryggen. Hun for sammen, da hendes telefon begyndte at brumme højlydt i hendes hånd. Det var Esben Nørregaard, folketingsmedlem for regeringspartiet, manden, der havde givet hende den historie, som havde skudt hendes karriere i gang. Og hans egen. Ikke nu, Esben. Hun afviste opkaldet. Frank stod i sin skovhuggerskjorte, løse jeans og seler og var blevet rød i ansigtet. ”Hvor længe har vi to kendt hinanden, Margrethe Skov? Og du kunne ikke fortælle mig det direkte?” Han holdt et brev op i luften, krøllede det sammen til en kugle, smed det på gulvet og trampede på det. Hans fyreseddel, formodede Jensen. 16
FUNDET I HAVNEN.indd 16
14/12/23 6:28 PM
Havde han familie? Hun havde en vag erindring om, at han havde nævnt en voksen datter. Han ville næppe kunne få et nyt job i hans alder. Hun kunne ikke rigtig se ham som kommunikationsmedarbejder i en privat virksomhed, og hvor skulle en fritstillet bladsmører ellers gå hen? Etablere et halvhjertet freelancekontor i gæsteværelset? Margrethe havde stillet Jensen et ultimatum: ”Tag imod stillingen, eller rejs. Du vælger. Frank ryger ud under alle omstændigheder.” Jensen vidste, at personalenedskæringen, den seneste af mange, var et vilkår i den svenske redningsmission. Kapitalfonden havde dybe lommer og lovede at værne om brandet Dagbladet, men samtidig ville svenskerne gøre tingene på deres egen måde. Fremtiden var først og fremmest digital og mobil, sagde de. Der gik rygter om, at de helt ville afskaffe den trykte udgave af avisen, men ingen kunne rigtig tro, at Margrethe ville gå med til det. Samtidig var Dagbladet ved at få en ny, dedikeret medarbejderstab til de sociale medier. De journalister, man ansatte, skulle kunne levere til alle platforme. ”Det er den eneste vej frem,” havde Margrethe sagt. Jensen var ikke uenig. Alle vidste, at Dagbladet var f lere år bagefter, og at de loyale abonnenter på den trykte avis rundtom i landet var ved at uddø, men det var svært at forstå, hvorfor en rig, svensk investeringsfond ville støtte en svigtende, venstreorienteret avis i Danmark. Nogle sagde, at Margrethe og formanden for den svenske fond havde kendt hinanden længe, og at han skyldte hende en tjeneste. Jensen havde ikke fundet svaret. Endnu. Hendes telefon brummede igen. For helvede, Esben, kan du ikke lige vente et øjeblik? Kvinden, der sad ved siden af hende, en af de sidste fotografer, der var tilbage på avisens lønningsliste, kiggede vredt på Jensen, som om hun havde siddet og snakket. Jensen mærkede, at hun 17
FUNDET I HAVNEN.indd 17
14/12/23 6:28 PM
rødmede. Det var et dårligt tidspunkt at tiltrække sig opmærksomhed. ”Og nu vil du lade Dagbladet, vores Dagbladet, blive skrevet af uuddannede, ulønnede, højrøvede …” Jensen så op og fangede Franks blik. På trods af vreden vaklede han og kunne eller ville ikke sige den stødende betegnelse, han havde haft på tungen for et øjeblik siden. Da hendes telefon brummede igen, havde Jensen det, som om lyden bragede ud af enorme højttalere. For guds skyld, Jensen, ring nu til mig!
Hun mumlede en undskyldning, rejste sig og pegede på sin telefon for at vise, hvorfor hun måtte gå lidt væk, og indså først for sent, at den gestus kun ville gøre tingene værre i hendes kollegers øjne. Hun hørte nogen tiske bag sig og drejede hovedet. Henning Würtzen, Dagbladets aldrende nekrologforfatter, sad sammensunken på en stol i sin beigefarvede habit med en utændt cigar i munden. Han blinkede skælmsk til hende. Hvis den trykte udgave virkelig blev skrottet, hvordan skulle Henning så klare sig uden at kunne bladre avisen igennem, så fingrene blev sorte af tryksværte, mens han fortalte om alt, hvad der skete for alle, der betød noget i Danmark? Jensen tvivlede på, at han overhovedet var i stand til at bruge computer og smartphone. Journalister fra Frank Buhls generation havde lært at tilpasse sig, men der var alligevel en kløft mellem dem og de yngre reportere, som var digitale indfødte. Om et årti eller to ville den kløft være forsvundet. Ville der til den tid være noget som helst tilbage af den nyhedsindustri, Jensen var kommet ind i som teenager? ”Sig ja til det job, Jensen. Hvad nytter det, hvis I begge to bliver arbejdsløse?” havde Kristoffer sagt om morgenen, da hun var plaget af tvivl om, hvorvidt hun skulle sige nej til at overtage Franks stilling af principielle grunde. 18
FUNDET I HAVNEN.indd 18
14/12/23 6:28 PM
Kristoffer havde naturligvis ret, som han tit havde. På mange områder lignede de to hinanden: De var begge enspændere med få venner, begge opslugt af deres arbejde og drevet af at vise andre, hvad de kunne, og ingen af dem havde et nært forhold til deres familie. ”Jeg kan godt lide at være sammen med dig,” havde han sagt til hende. ”Du er den eneste, der ikke kræver noget af mig.” Hun havde tøvet, før hun f lyttede ind, og insisteret på at beholde den lille lejlighed på Christianshavn, hun havde lejet af ham i foråret. Det havde været en unødvendig foranstaltning. Kristoffer havde vist sig at være fremragende selskab og en god lytter, så hun havde lidt efter lidt f lyttet de f leste af sine ting ind i hans enorme penthouselejlighed ved vandet i Nordhavn. Han havde hørt på, at hun i timevis havde fortalt om Carsten Vangede, barindehaveren fra Nørrebro, som (angiveligt) havde begået selvmord efter at have givet hende et USB-stik med oplysninger. I tilfælde af at der sker mig noget. Vangede mente tydeligvis, at hans liv var i fare, men oplysningerne på USB-stikket var umulige at af læse. En masse fakturaer og dokumenter og en adresse på en mystisk ejendom ved navn Amaliekilde i Vedbæk. ”Det giver ingen mening,” sagde Kristoffer. ”Og gider dine læsere virkelig høre om en paranoid, gammel drukkenbolt, der siger, han er blevet snydt af sin revisor?” ”Jamen hvad, hvis det ikke var selvmord? Retsmedicineren sagde, at han ikke var hundrede procent sikker. Hvad, hvis han blev dræbt, fordi han har fundet ud af noget?” ”Helt ærligt, Jensen. Kan du ikke høre, hvor langt ude det lyder?” Hun havde givet Ernst Brøgger adressen på Amaliekilde. Han var hendes kilde, som hun havde givet øgenavnet Deep Throat, og hun havde opfordret ham til at undersøge Vangedes påstande. 19
FUNDET I HAVNEN.indd 19
14/12/23 6:28 PM
Han havde reageret voldsomt og sagt, at hun omgående skulle droppe historien. Brøgger havde ikke svaret på hendes opkald og mails siden da, og Jensen havde ikke andet at gå efter. Carsten Vangede var en falleret alkoholiker, som ikke havde nogen kontakt med sin familie. Det eneste bevismateriale fra revisoren, der angiveligt havde lænset hans bankkonto, var et par briller i et etui med navnet på en optiker i Randers, som hårdnakket havde nægtet at tale med Jensen. Hvad var det, Vangede havde fundet, som var så vigtigt, at han havde gemt det på et USB-stik? Brøgger var den eneste, der kunne fortælle dem det, var Jensen nået frem til. Hun skyndte sig op ad trappen til sit kontor i toppen af bladhuset og var lettet over at slippe væk fra rollen som skurk i kantinegyseren. Gustav, hendes midlertidige hjælper, sad og vapede mentol og stirrede tomt ned i sin telefon. ”Er det overstået?” sagde han, skubbede hovedtelefonerne ned og så på hende gennem en sky af damp. ”Lad være med at råbe,” sagde Jensen. ”Og hold nu for fanden op med at pulse på den dér. Jeg har sagt, du ikke skal vape herinde.” ”Javel, frue,” sagde Gustav. Hun åbnede ovenlysvinduet, så meget hun kunne. Kontoret var som en sauna. Ventilatoren, som hun havde sat derind tidligere på ugen, hvirvlede bare den varme luft rundt, så papirerne på hendes skrivebord lå og blafrede som hvileløse fugle. Hun regnede med, at der ville komme f lere spørgsmål, men Gustav havde mistet interessen. Voksenverdenen med lønsedler, pension og årsopgørelser kunne aldrig holde ret længe på hans opmærksomhed. ”De er ved at hive noget op af havnen ved Operaen,” sagde han og viftede med telefonen. ”Hvad er det?” sagde Jensen med rynket pande. Gustav trak på skuldrene. ”Ved det ikke. Der er en masse mennesker dernede. En eller anden har lagt det på Twitter.” 20
FUNDET I HAVNEN.indd 20
14/12/23 6:28 PM
”Jamen hvad venter du på? Gå hen og se, hvad der sker.” Gustav sprang op og gjorde drillende honnør. De sorte jeans hang nede på hofterne, så man kunne se fem centimeter underbukser og et par centimeter hårløs mave. ”Skriv til mig, hvis det er interessant.” Hun stod og hørte hans slæbende skridt forsvinde hen ad gangen, inden hun ringede Esben op. Han tog den efter første ringetone. ”Endelig, Jensen. Hvorfor ringer du først nu?” ”For fanden, Esben, hvis jeg ikke tager telefonen, er det, fordi jeg ikke kan. Jeg var midt i et vigtigt møde.” ”Det er Aziz,” sagde Esben stakåndet. ”Han er væk.” ”Væk? Hvad mener du?” Tanken var usandsynlig. Syreren, der havde arbejdet som chauffør for Esben, siden han flygtede til Danmark i 2015, var mindst to meter høj og stor som Hulk. Han stod lige så solidt på jorden som en bunke mursten. Folk som Aziz forsvandt ikke bare. ”Han kom ikke og hentede mig, da jeg kom hjem fra Bruxelles i morges. Har aldrig svigtet mig før, så jeg tog hjem til Amira, hans kone. Hun var opløst i gråd. Det viser sig, at ingen har set Aziz, siden kort efter at han kørte mig i lufthavnen mandag i sidste uge.” ”Jamen det er jo, hvad, ni dage siden? Hvorfor har hun ikke sagt det til dig noget før?” ”Hun sagde, hun ikke ville forstyrre mig på rejsen, men jeg er ikke sikker på, det er den egentlige grund.” ”Hvad er det så?” ”Amira er bange for, hvad der vil ske med Aziz, hvis de bliver sendt tilbage til Syrien, og det er der ikke noget at sige til. Hun vil helst ikke have, de får nogen opmærksomhed overhovedet.” ”Er det en reel risiko? At de bliver udvist?” ”Ikke hvis jeg har noget at skulle have sagt.” Jensen erindrede, at Esben var den eneste politiker i regeringspartiet, der offentligt havde udtalt sig imod at sende f lygtninge 21
FUNDET I HAVNEN.indd 21
14/12/23 6:28 PM
tilbage til Syrien. ”Alle kender din holdning. Kan det her være noget ude fra den ekstreme højref løj? Nogen, der vil skade Aziz for at få ram på dig?” ”Måske, men jeg tvivler. Alt det der er noget tid siden. Jeg blev svinet ret voldsomt til dengang, men det er ebbet ud.” ”Hvad tror du så, der er sket med ham?” ”Det ved jeg ikke. Det er derfor, jeg ringer til dig.” ”Du skulle hellere ringe til politiet.” ”Nej.” ”Hvorfor ikke?” ”Hvis nu Aziz har rodet sig ud i et eller andet. Jeg har en ubehagelig fornemmelse, Jensen.” ”Jeg kunne fortælle det til kriminalkommissær Jungersen. Han kan måske stikke en hemmelig føler ud.” ”Din strisser-Romeo, mener du?” sagde Esben. ”Vi kan altså godt stole på ham.” ”Det forbløffer mig, at du siger det, efter det, den stodder har udsat dig for.” Jensen lod det passere. Det var bare en syrlig bemærkning. Esben mente ikke, Henrik var god nok til hende. ”Min strisserRomeo, som du kalder ham, er fortid. Jeg er sammen med en anden nu.” ”Hvem?” ”Kommer ikke dig ved,” sagde hun. ”Hvad vil du have, jeg gør med hensyn til Aziz?” ”Mød mig om en halv time. Det sædvanlige sted.”
FUNDET I HAVNEN.indd 22
14/12/23 6:28 PM
Mens København sveder under en hedebølge, dukker et lig uden hoved op i havnens grumsede vand. Sagen lander på kriminalkommissær Henrik Jungersens bord, netop som han er på vej på en tiltrængt sommerferie med sin kone.
HEIDI AMSINCK
Tredje bind i krimiserien om journalisten Jensen og kriminalkommissær Henrik Jungersen.
EN JENSEN-KRIMI
„Det fungerer, slet og ret.“ – POLITIKEN
„Amsincks velskrevne krimidebut har umiskendelig rod i den britiske tradition for et smidigt plot.“
Et andet sted i byen forsvinder den syriske flygtning Aziz Almasi, chauffør for parlamentsmedlem Esben Nørregaard, sporløst. I al diskretion beder Esben sin gamle ven, journalisten Jensen, om at undersøge Aziz’ forsvinden.
journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og JyllandsPosten. I dag er hun kommunikationsansvarlig i en større bank. Hun har skrevet hele sit liv og debuterede i 2018 med novellesamlingen Last Train to Helsingør. I 2023 modtog Heidi Amsinck Det Danske Kriminal akademis pris for bedste debut for Mit navn er Jensen.
ANNE MATTHIESEN arbejder som freelanceredaktør og oversætter fra engelsk, norsk og svensk. Hun har tidligere oversat forfattere som Emelie Schepp, Herbjørg Wassmo og Trude Teige til dansk.
J YLLANDS-POSTEN
„Reporter Jensen er dejligt fejlbarlig og et skarpt og lidt vrissent bekendtskab.“
FUNDET I HAVNEN
HEIDI AMSINCK (f. 1967 i København) er uddannet
Er der nogen sammenhæng mellem Aziz og det hovedløse lig i havnen? Jensen og Henrik får endnu en gang brug for hinanden for at afsløre sandheden. En sandhed, der er langt farligere, end de aner.
★★★★ –
★★★★–
Vinder af Det Danske Kriminalakademis Debutantpris for MIT NAVN ER JENSEN
MAGASINET LIV
„En spændende krimi, der har, hvad en nordisk krimi bør have.’’ DANSK BIBLIOTEKSCENTER
„(...) et skudsikkert plot, flere overraskende elementer og uforudsete drejninger.“
★★★★★ ★★★★★
– ANETTESBOOKSHELF
FOTO: © LEA MEILANDT
– BOGBANDEN
OMSLAG: © LONNIE HAMBORG / IMPERIET
AMSINCK_Fundet i havnen_151x225_OMSLAG.indd 1
21/12/2023 10.36