forord
Jeg har en baggrund i fotografi, men jeg har altid elsket at begive mig ud i forskellige kreative felter og skabe med mine hænder. Min tilgang til papirblomster er en kombination af botaniske studier og en legende, kreativ proces. Jeg synes, det er spændende at lære om de forskellige blomster, deres anatomi og historie, og på samme tid udforske papirets egenskaber og farvernes spil. Jeg elsker at give tid til, at hver blomst kan spire på sin egen måde og i sit eget tempo. For mig er det vigtigste at forblive nysgerrig og undersøgende, og lade kunsten blive til i mødet mellem hænder, materialer og fantasi.
Denne bog er en guide til at komme i gang med papirblomster og få nogle gode grundteknikker i din værktøjskasse. Alle opskrifterne er vejledende, og jeg vil altid opfordre til, at man leger og eksperimenterer i sin proces. Det må godt være lidt skævt og upræcist, det giver kun et mere levende og naturligt look. Skab variation ved at ændre størrelsen af skabelonerne lidt. På den måde bliver blomsterne forskellige, og din buket mere realistisk. Blomsterne i denne bog kommer omkring mange forskellige teknikker og viser, hvad forskellige crepepapirtykkelser kan. Blomsterne har et varieret udtryk og kommer i forskellige størrelser, men de passer stadig sammen i en samlet buket.
Papirblomster er mere robuste, end man skulle tro, og holder længe, hvis du passer godt på dem. De er dog følsomme over for direkte sollys og høje temperaturer og vil falme, hvis de står udsat for længe. Jeg anbefaler derfor altid en mere skyggefuld placering. Bliver de støvet, kan du ryste dem let eller støve dem af med en lille støvkost.
I bogen er brugt botaniske betegnelser for blomsternes dele. På den måde kan blomsterkendere bedre genkende de forskellige elementer. Til dem, der er lidt grønnere i den botaniske verden, FORORD
er her en lille illustration og en kort forklaring af de forskellige dele.
Frugtanlæg
Frugtanlægget udgør blomstens midte. Det er her frø opbevares, og det er den, der står tilbage, når blomsten afblomstrer. Hos nogle blomster er frugtanlægget formet som en lille kugle (f.eks. smørblomst og kæmpevalmue), hos andre forekommer det mere som en samling af støvdrager (f.eks. gerbera og solsikke).
Støvdrager
Omkring blomstens frugtanlæg sidder støvdragerne. Disse består oftes af en støvtråd med en støvknap i enden. Det er her, blomstens pollen produceres. Blomster kan have både få støvdrager (f.eks. klokkeblomst), mange omkring ét frugtanlæg (kæmpevalmue) eller en stor samling, der udgør blomstens midte (f.eks. solsikke).
Kronblade
Kronbladene er, som navnet antyder, blomstens mest i øjefaldende element. De kan
have mange former og antallet varierer fra ganske få (f.eks. smørblomst) til et utal af blade (f.eks. gerbera).
Bægerblade
Bægerbladene sidder lige under kronbladene. De er for det meste grønne og har, mens blomsten var i knop, beskyttet de indre dele (frugtanlæg, støvdrager og kronblade).
Stilk
Stilken er den, der holder blomsten hævet over jorden. Den kan både bestå af en enkelt stilk (f.eks. gerbera) eller være flergrenet, hvor der fra en central stilk vokser flere små forgreninger ud (f.eks. klokkeblomst).
Blade
De fleste blomster har grønne blade, der vokser ned langs stilken. Disse kan være både små og lange (f.eks. smørblomst) eller store og brede (f.eks. solsikke). Hos nolge blomster er stilken glat og bladene vokser i stedet ved blomstens bund. Det er derfor sjældent disse tages med, når blomsten bruges i en buket (f.eks. kæmepvalmue og gerbera).
materialer & redskaber
Papir
Crepepapir er et fantastisk materiale. Det er utroligt formbart og kan anvendes på mange måder. Der findes mange forskellige typer af crepepapir; italiensk, tysk, startkits, ombré, doublette, 60 g, 180 g osv. Der er ikke noget papir, der er rigtig eller forkert - det er en individuel præference og kommer an på, hvilket look du ønsker, om du gerne vil indfarve papiret, og hvor store blomster du laver. Tykkelsen på crepepapiret er angivet i gram, og som en tommelfingerregel kan man sige, at vægten følger størrelsen på dit projekt. Lille blomst = lav vægt, stor blomst = høj vægt. Blomsterne i denne bog er alle lavet med italiensk crepepapir i 60 g, 90 g og 180 g, da det er den type, jeg selv foretrækker. Den har en høj kvalitet, er let at arbejde med og ikke mindst nem at indfarve.
60 g
60 g papir er det, jeg bruger mest til papirblomster. Jeg elsker dets lette og naturlige udtryk, og det er især godt til de mindre blomster og små detaljer, der kan være svære at lave med tykkere papir. Det er dog også det mest skrøbelige af de tre, især hvis du vil indfarve det. Så vær lidt mere forsigtig med 60 g papiret, når det er vådt af farve eller lim.
90 g
90 g papir er det med mest stræk, hvilket gør det meget formbart. Jeg bruger det gerne til større kronblade, da tykkelsen gør, at de kan holde formen, men stadig fremstår forholdsvis lette og ikke for grove i strukturen. 90 g er også det, jeg synes er nemmest at indfarve.
MATERIALER & REDSKABER
180 g
180 g papir er det tykkeste, jeg bruger. Det er meget kraftigt og har en tydelig struktur.
Jeg bruger det primært til de grovere dele af blomsterne, såsom blade og til at beklæde stilken.
Lim
Jeg bruger udelukkende tacky glue, når jeg laver blomster. Der findes flere forskellige mærker, hvor tykkelse og tørretid varierer en smule. Selv foretrækker jeg de lidt tykkere flydende, da de tørrer hurtigere, og papiret ikke bliver for vådt. Jeg påfører altid limen med en pensel, på den måde kan du få en mere præcis mængde og let sprede den jævnt på papiret.
Pensl lidt ad gangen, så du ikke får for tykt et lag. For meget lim gør papiret vådt og mere skrøbeligt. Afhængigt af hvor stort et område jeg skal lime, bruger jeg en større eller mindre pensel. Tacky glue er fleksibel, mens det tørrer, man har derfor lidt tid til at fortryde og rette til, hvis man ikke er helt tilfreds med en placering.
Jeg har gennem bogen skrevet, når det er en ekstra god idé at lade limen tørre mellem de forskellige steps, men det er generelt en for-
del at lade den hærde lidt, inden du arbejder videre. En anden fordel ved tacky glue er, at den tørrer klart op, så den ikke er synlig, når den er tør. Går der lidt tid, imellem du limer, så stil gerne penslen i blød i et lille glas vand. På den måde undgår du, at den tørrer ind. Du kan fjerne det overskydende vand ved at tørre penslen på et stykke køkkenrulle, og husk at skylle den godt, når du er helt færdig. Hvis du synes, at arbejdet bliver for vådt og glider meget med tacky glue, kan du også bruge en limpistol. Vær dog opmærksom på, at denne lim tørrer hårdt og synligt op, så pas på, du ikke bruger for meget lim.
Stængler og tråd
Trådstænger, metaltråd, elefanttråd, blomsterpinde, kært barn har mange navne, men lige meget hvilken betegnelse vi bruger, er det en essentiel del af dine blomster, da de udgør stilken. Her i bogen kalder jeg dem stængler. Der findes en del forskellige slags tykkelser og længder. Jeg foretrækker at arbejde med dem, der i forvejen er beklædt med et tyndt lag papir, da jeg synes, de er nemmere at lime papiret fast på. Hvis jeg bruger stængler, der kommer uden et papirlag, beklæder jeg dem gerne selv, inden jeg arbejder videre med
MATERIALER & REDSKABER
dem. Tykkelsen er ofte angivet i enten millimeter eller gauge. Millimeterne er rimelig ligetil, hvorimod gauge er mere ulogisk. Jo mindre et gaugetal, jo tykkere er stænglen/tråden. Dem, jeg oftest bruger, er; gauge 18 (1,0 mm), gauge 20 (0,8 mm) og gauge 24 (0,5 mm), med en længde på 36-46 cm.
Udover stænglerne bruger jeg også en tynd metaltråd. Igen har det mange navne; blomster-wire, ståltråd, myrtetråd. Jeg kan godt lide en, der ikke er for tyk, og bruger gerne en på 0,31-0,35 mm. Jeg bruger den bl.a. til små skud og som en støtte indeni blade.
Andre materialer
Papir, lim og stængler er alle fundamentale for at kunne lave papirblomster. Et par andre materialer, der er gode at have ved hånden, er:
Toiletpapir/køkkenrulle
Jeg bruger gerne toiletpapir til at forme frugtanlæg, skud og andre detaljer, samt til at gøre stilken tykkere. Det er et billigt materiale, du har det som regel allerede i huset, og så er det både mere miljøvenligt og formbart end flamingo og plastik.
Farvematerialer
Man kan bruge mange forskellige materialer til at indfarve papiret og lave detaljer, der gør blomsterne mere levende og realistiske. Selve processen beskriver jeg nærmere i afsnittet om indfarvning. Det, jeg oftest farver med, er: mørkt crepepapir, flydende akvarel, frugtfarve, pulverkaffe og akvarelmaling.
Mod podge
En sidste ting, jeg bruger, er mod podge. Jeg bruger kun den gloss udgave, men den findes også i andre varianter. Gloss giver et skinnende look til f.eks. frugter og kronblade.
Redskaber
At lave papirblomster kræver heldigvis ikke særligt meget udstyr, og det meste er noget, mange allerede har i huset. Det kan også tage lidt eksperimentering at finde frem til netop de redskaber, der passer din kreative proces bedst. Nedenstående er redskaber, jeg bruger dagligt, når jeg skaber mine blomster.
SAKS: Saksen er dit vigtigste redskab, så køb gerne en eller to, du udelukkende bruger til papirarbejde. Jeg har altid to ved hånden: en lille spids saks til at klippe de fine detaljer,
MATERIALER & REDSKABER
og en større saks til det grovere arbejde og til store stykker papir.
AFDÆKNING: Det er en god idé at dække af, så du ikke risikerer at få lim eller farve på dit bord. Jeg bruger for det meste en skæreplade, da den er nem at finde frem og sætte væk igen. Hvis du har brug for lidt mere plads, eller I er flere om bordet, så brug gerne en voksdug.
PENSLER: Jeg bruger pensler til både limen og til at male små detaljer med. Det er en god idé at have lidt forskellige størrelser: En lille spids pensel til de mindste detaljer, en i medium størrelse til det meste arbejde, og en lidt større, hvis du skal lime store flader.
BIDETANG: Da det ødelægger dine sakse at bruge dem til metal, vil jeg anbefale, at du i stedet bruger en bidetang. Se, om du ikke har en i værktøjskassen allerede, og ellers fungerer de små til smykkefremstilling også ganske fint.
LINEAL: Der er nogle skabeloner, der er for store til bogens størrelse, derfor angiver jeg dem på mål i stedet. Jeg bruger også en lineal, når jeg laver nye skabeloner og måler de forskellige blomsterdele op.
STRIKKEPIND: Jeg bruger gerne en strikkepind, når jeg skal rulle kanterne på kronblade eller bægerblade. Du kan også bruge andre materialer, afhængigt af hvor stor en runding du ønsker. Du kan f.eks. bruge en tyk stængel eller enden af en pensel.
SMÅ PALETTER/SKÅLE: Gode til mindre mængder lim og maling. Se eventuelt, hvad din lokale genbrug har på hylderne.
GLAS: Et glas eller to er gode at have. Jeg bruger dem både til vand til penslerne, og når jeg indfarver papiret. Brug dem ikke til drikkeglas igen.
PLASTIKBOKSE: Jeg bruger plastikbokse, når jeg har farvet papiret og det skal tørre, da papiret smitter en del af, mens det er vådt.
HANDSKER: Uundværligt når du indfarver papiret, hvis du ikke vil have regnbuefarvede hænder resten af dagen. Tag heller ikke din mest sarte trøje på, mens du arbejder. Jeg har endnu ikke oplevet at få farve på tøjet, men som en sikkerhed har jeg en fast farve-skjorte.
MATERIALER & REDSKABER
