L Æ S E K R E D S M A T E R I A L E
Miniinterview, spørgsmål & quiz
ANMELDELSER
STINE PILGAARD
★★★★★★ Jyllands-Posten
Stine Pilgaard, f.1984, er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Hun brød stort igennem med debutromanen Min mor siger, som blev nomineret til DR Romanprisen, og som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen MunchChristensens Kulturlegat for. I 2015 fulgte hun succesen op med romanen Lejlighedssange, som modtog Bibliotekernes Forfatterpris og var nomineret til Læsernes Bogpris. I 2020 udkom Meter i sekundet som blev 2020’s helt store bestseller, romanen lå over et år på bestsellerlisten, blev nomineret til en række priser, solgt til udgivelse i en række lande, og Stine Pilgaard modtog Weekendavisens Litteraturpris, De Gyldne Laurbær og Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. Fire af romanens sange blev optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen, og alle ni sange blev indspillet til et album af Katrine Muff.
”Årets udgivelse ... En fuldstændig fabelagtig roman om at falde til langt ude på landet og midt i livet.”
♥️♥️♥️♥️♥️ Politiken
"En klog og underholdende roman om at blive voksen i Velling ... Jeg er slet ikke vant til at blive så interesseret i en fortæller, som jeg samtidig finder så gennemført sympatisk, rund og helstøbt som jeg-fortælleren i Stine Pilgaards Meter i sekundet."
★★★★★ Berlingske
”Stine Pilgaard har et udpræget talent for at parodiere. Hun kan skrive, så man skraldgriner over de portrætterede figurer og beskrevne situationer, fordi hun rammer noget alment pinligt og fanger hverdagens absurditeter. Hendes dialoger er mundrette og præcise, sproget er klart og koncist, og referencerne er tydelige og genkendelige. Under ordenes lethed ligger imidlertid andet og mere end komik og retorik."
LÆS
MERE
På gutkind.dk kan du læse mere om forfatteren og bogen, se interview og videoer og blive inspireret til flere læseoplevelser. Du kan også abonnere på vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook: gutkindforlag og på Instagram: @gutkind_forlag
★★★★★ Kristeligt Dagblad
Foto: Alexander Banck-Petersen
"Eminent velskrevet ... De mange præcise sproglige observationer og den overbevisende realistiske skildring af Vestjylland og højskolelivet er virkelig en ganske særlig cocktail." Weekendavisen ”En mester-ironiker lægger sine våben i skønt smuldrende højskoleroman, som er blød af utilpasset kærlighed.” Magasinet Liv "Simpelthen en af årets bedste romaner! Til dig, der vil læse en bog af et lysende forfattertalent!"
2/9
SPØRGSMÅL • Romanens fortæller er en kvinde, der lige er flyttet til Vestjylland med sin kæreste og lille barn. Hvordan er det for hende at være tilflytter? Hvilke udfordringer er der ift. lokalsamfundet og ift. højskolen?
• Hvad er det, de vil i Velling? Det ligger fortælleren på sinde, finder hun ud af det? • Nu skal det jo ikke handle om mig, skriver fortælleren ofte i brevkasseteksterne, alligevel er det, det ofte kommer til, samtidig får hun delt nogle bramfri og håndfaste råd ud. Hvad synes du om de råd, hun giver?
• Fortælleren er opsat på at etablere nye venskaber, hun drømmer om at blive venner med købmanden, forstanderinden og dagplejemoren – bliver de rent faktisk venner? Hvornår er man egentlig venner? Hvad skal der til for, at man kan kalde sig venner i fortællerens øjne og i andres? Hvem bliver fortælleren ellers venner med?
• Hvordan tager fortælleren rollen som forælder på sig? Hvad er hun optaget af, og hvad er udfordrende? • Fortælleren har et humoristisk, kærligt og solidarisk blik på sine medmennesker. Hvilke forbilleder har hun? Og hvilke egenskaber hos dem er det, hun efterstræber?
• Fortælleren har det ambivalent med højskolen, både rollen som påhæng og ift. eleverne. Hvad i højskolelivet er hun glad for, og hvad er mere udfordrende? Hvad kan hun kende fra sig selv i eleverne?
• Sangene bliver for fortælleren til som protestsange. Hvad protesterer hun mod?
• Fortælleren oplever problemer med den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og de lange pauser – hvad går galt for hende? Hvem søger hun hjælp hos? Og virker det?
STINE
PILGAARD
• Romanen forløber over et år, hvilken udvikling går fortælleren igennem? Har højskolen, Velling, kørekortet, samtalesorgen og hun nærmet sig hinanden?
FORTÆLLER
Scan QR-koden og hør Stine Pilgaard fortælle om Meter i sekundet eller find interviewet på Gutkind dk
3/9
MUSIKVIDEOER Fortabt er jeg stadig er sammen med tre andre af romanens sange optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen. Den bliver allerede sunget ofte i højskoleregi, hvor den er blevet sammenlignet med en af de helt store klassikere: Du kom med alt det der var dig. Stine Pilgaard skrev oprindelig sangen som en fødselsdagssang til sin kæreste. Scan QR-koderne med og se musikvideoerne til sangene fra Meter i sekundet, eller se alle musikvideoerne til romanens sange på Gutkind.dk
FORTABT ER
SOMMERSANG
JEG STADIG
UDEN SOL
VIL
DU
METER
SYNGE
I
MED
PÅ
SANGENE
FRA
SEKUNDET?
Med albummet De korte sætningers land har Katrine Muff sat musik til sangene fra Meter i sekundet, hvoraf to også indgår i den nye udgave af Højskolesangbogen. De korte sætningers land indeholder tekster, noder og en indlagt CD med indspilningerne af de i alt ni sange fra romanen. Derudover har Stine Pilgaard og Katrine Muff skrevet om arbejdet med henholdsvis at skrive sangteksterne og sætte musik til. 4/9
TROR,
AT
KÆRLIGHEDEN
ER
KRAFT, IND
DER
HVOR
S T I N E O G
P I L G A A R D
KAN
SOM
F O R T Æ L L E R
R E S E A R C H
T I L
M E T E R
O M I
EN
SÆTTE
HELST"
I N S P I R A T I O N
S E K U N D E T .
Foto: Astrid Dalum
"JEG
Meter i sekundet foregår i Vestjylland, hvor en ung kvinde flytter til en højskole med sin kæreste og lille søn. Hvordan fandt du på, at romanen skulle foregå på en højskole? Jeg havde været i gang med min roman et års tid, da min kæreste blev ansat på Vestjyllands Højskole. Her fandt jeg lidt uventet en kulisse til min roman. Vi flyttede ind i en embedsbolig tredive meter fra skolen og boede altså på hans arbejdsplads, der både var en virksomhed og en stor familie. Naboer, kollegaer og venner var de samme, og vores liv blev et sammensurium af tilfældige mennesker, der pludselig udgjorde hele vores omgangskreds. Eleverne, et lille udsnit af en ungdomsgeneration, blev også en del af vores hverdag, og det fik mig til at tænke meget over, hvor jeg selv var i mit liv. Det særlige ved min situation var, at jeg ikke var ansat, men fulgte med som påhæng. Mens lærerne ofte opfattes som en slags helte eller forældre af eleverne, så er deres partnere nærmest usynlige, fordi deres rolle ikke rigtig er defineret. Det var en helt særlig erfaring at være statist i det fællesskab, jeg levede i, og den position, synes jeg, var interessant. En energi skabt af irritation lagde grunden til de ni anti-højskolesange, der optræder i romanen. Jo længere tid jeg har boet her, jo mere respekt har jeg dog fået for højskoletanken. Det smukke ved institutionen er, at fællesskabet er en beslutning, man tager, og det er en beslutning, man ikke kan træffe alene. Det kan tales, danses og synges frem, og selv om det kan virke sekterisk set udefra, har det sin egen skønhed. Som Grundtvig siger, så skaber sproget, hvad det nævner. Højskolen er en fiktion, man melder sig til og betaler for, og som derfor i kraft af valget bliver til virkelighed.
Det var, som om jeg kunne se naturen og dyrene og menneskene på nye måder. Vindmøllerne, det flade landskab, de skæve træer, den lysende fjord, det brusende hav, køerne på markerne, fårene på engene, døde ræve og pindsvin mellem kørebanestriberne. Og måske vigtigst; blæsten og vindkraften, der også lægger navn til romanen. Jeg fik en fornemmelse af at være underlagt noget større, man kan sige, at blæsten blev en slags metafor for tidens hastighed, som jeg oplevede meget stærkt efter at have fået et barn. Jeg måtte give mig hen til naturen på en måde, som jeg ikke har oplevet før. Blæsten kan føles som en straf eller en guddommelig kraft, en næsten symbolsk handling fra vejrets side. En cykeltur, der plejer at tage et kvarter kan pludselig vare en time, fordi man står stille på sin cykel midt i vinden. Det er meget tydeligt, at der findes fænomener, der er større end en selv – og meget man ikke kan kontrollere. Den påmindelse kan jeg godt lide.
" M A N
K A N
B L Æ S T E N
S L A G S
T I D E N S
S I G E ,
B L E V
M E T A F O R
A T
E N
F O R
H A S T I G H E D "
Med de nye omgivelser følger også et nyt sprog, og romanens fortæller forsøger ihærdigt at lære at begå sig i den vestjyske samtaleform - de korte sætninger og lange pauser. Hvad er det ved samtaler, der fascinerer dig? Samtaler er en af menneskets eneste veje ud af den ensomhed, der sikkert undertiden indhenter os alle sammen. Jeg synes, at sex og sprog har mange fællestræk, selvfølgelig mest som udtryksform. De fleste mennesker har en drift mod andre mennesker, et håb om, at en forening kan finde sted. Sex har mange af de samme komiske træk som samtalen, vi er tilsyneladende besatte af at blotte os, men er på samme tid også tilbageholdende med at give os hen til andre. Både samtaler og samlejer er håbefulde og i fare for at blive akavede, fordi man så tydeligt rækker ud mod en anden. Jeg elsker den måde,
Med romanen skildrer du også, hvordan det er at være tilflytter i et lille vestjysk lokalsamfund. Du har selv prøvet det samme – hvordan har du brugt det i bogen? Det særlige ved at være tilflytter er, at man har turistens skærpede sanser, ingen rutiner bærer en gennem dagene. Alt må genlæres, både sproget og de sociale koder, man bliver selv ny i alt det nye. Dette blik skaber en distance, men har også en koncentreret nysgerrighed og fascination i sig, som jeg brugte, da jeg skrev Meter i sekundet.
6/9
Du skriver med et grundlæggende kærligt blik på alle typer af mennesker – både dem, vi har tæt på, og dem, der er anderledes end os selv. Kærlighed? Hvad går den egentlig ud på? Jeg tror, at man kan lære at holde af langt de fleste mennesker, hvis omstændighederne tvinger en til det. Sådan har jeg det også med karaktererne i mine romaner. Selv om idéen til en af dem måske udspringer af en irritation, kommer jeg meget hurtigt til at holde af dem, når jeg skriver mig ind på dem, og føle en ømhed, der tit har været umulig at forudse. Jeg holder meget af irriterende mennesker, folk man måske skal anstrenge sig lidt for at forstå. Tit er de mere underholdende end folk, der passer ind over alt. Man kommer nemmere tættere på personer, der er lidt utilpassede, fordi de viser, hvem de er. Jeg tror også, at kærligheden har et praktisk aspekt og ofte finder sted på grund af tilfældigheder, og når man virkelig behøver den. Egentlig bryder jeg mig ikke om dyr, men når jeg har været nødt til at passe mine naboers hunde og katte, har jeg alligevel udviklet en flygtig ømhed for dem, simpelthen fordi de var i min varetægt. Man ser det også hos forældre, der som regel elsker deres børn ubetinget, sandsynligvis fordi det ikke er en mulighed at lade være. Det ville være ubærligt at fortryde tilblivelsen af et liv, man selv har sat i verden. Jeg tror ikke specielt meget på kemi eller soul mates. Jeg tror, at kærligheden er en kraft, der kan sætte ind hvor som helst, og jeg tror ikke, at den er farlig. Hvis den er forbundet med forelskelse og erotik, kan den være upraktisk, men det er måden, vi håndterer den på, der kan være ødelæggende og skæbnesvanger. Det er de elskende, der er fortabte, ikke kærligheden, den lever videre, uanset hvordan vi agerer eller behandler hinanden.
mennesker famler sig frem, jeg synes, at det er hjerteskærende og rørende. At vi prøver, og at det glimtvis faktisk lader sig gøre at mødes i et felt mellem to hjerner eller to kroppe. Og så er der smalltalk, der er en helt særlig samtaledisciplin. Synes du, at vi bør være bedre til at fortælle, hvordan vi har det, i stedet for at tale om vind og vejr? Nogen vil vide, hvordan du har det, men ikke alle og slet ikke altid. Selv om det er helt oplagt, er det noget jeg tit glemmer, og det sætter mig ofte i akavede situationer. Samvittighedsfuldt gengiver jeg altid enhver sindsstemning, jeg nu mener at kunne mærke, hvis nogen spørger, hvordan det går. Nogle sætter pris på det, andre bliver skræmt væk. Jeg ønsker mig altid at være tættere på mennesker, end jeg er. Det er en form for længsel, jeg nok altid har haft, så jeg prøver at føre samtalen et sted hen, hvor vi ikke forstiller os. Problemet opstår så, hvis den jeg taler med ikke er med på præmissen og bare ser underligt på mig. Det har tit givet mig en ubehagelig følelse af at være helt blottet, mens andre går rundt i flyverdragt, og den følelse går nok igen i mange af mine tekster. En følelse af at være udsat eller udstødt, fordi man enten misforstår de sociale koder eller nægter at følge dem. Jeg har dog stor respekt for smalltalk, så længe det kan lede videre til noget andet. Hvis det bare bliver en slags dyrelyde, vi siger til hinanden for høflighedens skyld, synes jeg, at sproget mister betydning. Man må se smalltalk som en aperitif, en let forret eller måske mere præcist en middagsinvitation. Nogle folk taler nedsættende om smalltalk, på samme måde som man kan tale om popmusik eller krimier, som om noget nødvendigvis er nemt at lave, fordi det virker. I mine øjne er det raffineret at kunne skabe et indtryk af lethed, at turde det uprætentiøse. Man behøver mod for at begynde en samtale, fordi det kræver tillid. Det er en måde at turde træde ud af sin egen ensomhed og give udtryk for, at man ønsker at være en del af et fællesskab.
Til sidst – vil du dele en ting, læserne måske ikke ved om dig? De færreste ved nok, at jeg gerne ville have været præst, hvis jeg ikke var blevet forfatter. Et erhverv, jeg stadig er meget draget af, fordi det beror på møder mellem mennesker og fordrer en meget stor tro på kærlighed. Desværre måtte jeg tidligt erkende, at min tro på sproget er større end min tro på Gud, selv om jeg forestiller mig, at jeg havde været mere fredsfuld, hvis det modsatte var tilfældet.
7/9
TIP HVOR
EN
GODT
1 Hovedkarakteren
13'ER
KENDER
DU
STINE
bor på en højskole i Velling, hvad står der på Vellings byskilt:
PILGAARDS
METER
I
A: Velling viser vejen, B: Vi vil i Velling C: Velling vil alt
SEKUNDET?
2 Hvad foreslår forstanderinden, at hovedkarakterens søn skal hedde:
3
Sangen Fortabt er jeg stadig er skrevet på melodien: Du fødtes på jord. En dansk komponist har sat en ny melodi til sangen, hvilken:
A: Severin B: Klementin C: Parkerings-Peter
A: Steffen Brandt B: Oh Land C: Katrine Muff
4 Hvor mange sange fra Meter i sekundet er med i den nye udgave af Højskolesangbogen?
5
A: 4
B: 8
C: 1
Hovedkarakteren har det stramt med ting, der skal slås ud, samles eller pilles fra hinanden, hvad volder særligt problemer?
A: En gæsteseng B: Tørrestativet C: Emmaljunga-barnevognen
6 Hovedkarakteren diskuterer tandpastamærker med kørelæreren Mona, er hovedkarakteren:
7
Når Krisser taler om folk, falder de i tre kategorier. Det værste er at være træls, så kommer helt nede på jorden, og det bedste er:
A: En Zendium-type B: En Colgate-pige C: Mest til urtecreme
A: Hyggelig
8 Hvilken pizza ser det ud til Anders Agger spiser på Italia?
A: Pizza margarita B: Pizza calzone C: Nummer enoghalvfems med tigerrejer
8/9
B: Nice
C: Okay
9
10
Hvis du ønsker at finde den eneste ene, hvilket spørgsmål skal du så ifølge brevkasseredaktøren stille dig selv?
Hvor bliver hovedkarakteren køresyg af at køre med sig selv?
A: Hvem du vil giftes med B: Hvem du kunne tænke dig at blive skilt fra C: Hvem du deler håb og drømme med
A: I tæt trafik i Herning B: Gågaden i Ringkøbing C: En rundkørsel i Hvide Sande
11
12
Brevkasseredaktøren skriver: Rækker man hånden frem, skal der nok være en, der giver:
Hovedkarakteren og kæresten mener, at Maj-Britts navn kan staves på:
A: En high five B: En kop kaffe C: En ekstra køretime
13
A: Tre måder B: Syvogtyve måder C: Halvtreds måder
Hovedkarakterens søn er særligt glad for ét ord:
A: Hej
B: Muh
C: Bøh
Svar: 1: B
2: A
3: C
4: A
5: C
6: B
7: A 9/9
8: C
9: B
10: C
11: A
12: B
13: B