Mig & Mille - på dybt vand

d y bt va n d

ANNE SOFIE HAMMER

p å d y b t va n d

ILLUSTRERET AF SOFIE LIND MESTERTON

Mig & Mille. På dybt vand

© Anne Sofie Hammer (tekst) og Sofie Lind Mesterton (illustrationer)

og Gutkind Forlag A/S, København 2023

1.udgave, 1. oplag, 2023

Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Lind Mesterton

Mig & Mille-logo: Rasmus Funder

Sat med Providence

og trykt hos ScandBook EU

ISBN 978-87-434-0622-8

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag

Læderstræde 9, 1.

DK-1201 København K

gutkind.dk

f gutkindforlag

I gutkind_forlag

KLASSE-LASSE

“Mille!” råber jeg overrasket, da jeg får øje på min bedste veninde lige ude foran skolen.

Hun vender sig om, og jeg kan se, at hun har munden fuld af bolle med ost. Mille er både på vej i skole og i gang med at spise morgenmad, samtidig med at hun bakser med at få et par hårelastikker til at sidde i sine uglede krøller. Ostemad og hår er en virkelig dårlig kombi, men det siger jeg ikke noget

Det er typisk Mille at komme i skole på den måde. Det, som er særligt typisk, er, at hun er her allerede ti minutter i otte. Normalt ville det få mig til at tænke, at hun havde kigget forkert på sin mobil, eller at hun måske slet ikke havde været i seng i nat, men det her er ikke nogen normal morgen.

Det er nemlig i dag, vi skal møde den vikar, vi skal have i al den tid, vores klasselærer, Line, er på barsel.

Der er en mærkelig stemning i klasselokalet. Alle er ligesom lidt nervøse og hvisker til hinanden, og da det ringer ind, sidder vi allesammen bare og holder øje med døren. Der bliver fuldstændig stille, da der pludselig er en mand, der stikker hovedet ind og kigger spørgende på os.

Vi ser på hinanden. Synes han, vi LIGNER nogen, der går i 2. klasse?

“Nej, så er jeg gået helt rigtigt,” siger manden og griner gurglende. “Jeg skulle nemlig ikke ind i 2.B.”

Han går op til katederet med en sjov, ligesom hoppende gang og smider sin taske på bordet.

“Hej, 4.B,” siger han. “Jeg hedder Lasse, og jeg skal være jeres klasselærer, indtil Line kommer tilbage.”

Mig og Mille ser på hinanden.

En klasselærer, der forsøger at lave sjov med os, allerede inden han har sagt sit navn?

Det meste af timen går med navneleg og den slags. Lasse vil have os til at lave bogstavrim med vores navne, så vi hver især siger en madvare, som begynder med det samme bogstav som vores navn. Han påstår, at han bedre kan huske vores navne på den måde. Han starter selv med at sige Lakrids-Lasse.

“Makron-Mille,” siger jeg, da det bliver min tur, og Lasse nikker ivrigt og peger på Mille.

“Også Makron,” siger hun. Lasse ser forvirret ud.

“Altså, jeg hedder også Mille,” forklarer Mille.

“Ah!” udbryder Lasse. “Jamen, så er det jo ekstra vigtigt, at jeg har en måde at kende forskel på. Du kan for eksempel være Mælke-Mille eller Makrel-Mille eller Melon-Mille?”

Mille lægger hovedet på skrå.

“Morgenmads-Mille?” foreslår jeg og peger på resterne af hendes bolle med ost.

“Ja - og milkshake!” udbryder hun.

“Okay. Morgenmads-Milkshake-Mille.” Lasse blinker til Mille, og jeg er ret sikker på, at han ikke kommer til at glemme hendes navn nu.

Resten af dagen bruger Lasse omhyggeligt vores madnavne, selvom de er ti gange så lange og besværlige som vores almindelige navne. Især Milles, selvfølgelig. Da vi får fri, er vi helt vildt lækkersultne af al den snak om makroner, flæskesvær, ananas, milkshake og lakridser.

“Han var da meget sød,” siger Kiwi-Kaya om eftermiddagen, da vi er nogle stykker, der følges ad ud af skolegården.

Kakao-Karl nikker.

“Men det er alligevel mærkeligt, at vi skal have ham som klasselasse i et helt år,” siger han.

“Som hvad?”

“Ej!" fniser Karl. "Jeg mener selvfølgelig klasseLÆRER!”

“Men Klasse-Lasse er da meget sjovere end Lakrids-Lasse,” siger jeg.

Alle er enige. Klasse-Lasse er et vildt godt navn.

“Og tænk, at det allerførste, Klasse-Lasse sagde til os, var den der joke med 2.B,” siger Mille.

“Måske skulle vi lige tjekke, om han også kan tåle lidt fis?”

“Ja, lad os se, hvad han dur til - nu, hvor han åbenbart selv synes, at han er mega sjov.”

Næste morgen er der igen virkelig mange af os, der sidder klar i klassen, da klokken ringer. Vi vil alle sammen gerne være der, når Klasse-Lasse kommer ind. Bertram ser lidt nervøs ud, for han er altid så bange for at få skæld ud, men alle andre sidder og kæmper for ikke at komme til at grine på forhånd.

“Godmorgen, 4.B!” siger Klasse-Lasse højt, da han kommer hoppe-gående ind i klassen. Han skubber døren i, men den springer op igen med det samme.

“Hov,” siger han og lukker den igen. Og igen.

Så bøjer han sig ned og kigger ind i låsen. “Aha!”

Der lyder fnisen rundtomkring i klassen, men jeg er alligevel imponeret over, hvor hurtigt han regnede ud, hvad der var galt med døren.

“Helt ærligt, 4.B, den her prank er altså ældre end min oldemor!” Klasse-Lasse vipper det lille stykke viskelæder, som Mille omhyggeligt har placeret, ud af dørlåsen og griner gurglende. “Hvad har I mere fundet på? En tegnestift på stolen?”

Han går op til katederet og kigger mistænksomt på sin kontorstol, men der er ingenting at se.

Han mærker også lidt på sædet.

Jeg tør slet ikke kigge over på Mille, for så er jeg sikker på, at jeg kommer til at grine, og jeg kan se, at der er flere af de andre, der også bare sidder og kigger ned i bordet og bider sig i læben.

“Nå, nu skal I høre …” begynder Klasse-Lasse. Vi finder aldrig ud af, hvad det var, vi skulle høre, for i det samme sætter han sig på stolen, og der lyder et kæmpe BÅÅÅÅÅT fra det båthorn, vi har tapet fast under sædet.

“HOLD KÆFT, hvor blev jeg forskrækket!” sprutter

han og finder båthornet under sædet. “Okay-okay, jeg giver mig: Det var virkelig sjovt fundet på! Det må I altså ALDRIG gøre igen, så tror jeg, jeg får et hjerteslag.”

må I altså ALDRIG gøre igen, så tror jeg, jeg får et

Klasse-Lasse båtter højt et par gange, så alle holder sig for ørerne. Hele klassen griner.

“NÅ, 4.B,” siger han, da vi har grinet færdigt.

”Nu har jeg krammet på jer. Hvis der er mere ballade, så får I med båthornet, er I med?”

Han båtter igen, og måske er det bare noget, jeg bilder mig ind, men jeg synes, han kigger direkte på mig og Mille, mens han gør det.

SPOILER ALERT!

Den næste bog handler om mig og Mille, som pynter op til jul. (Og ikke bare hjemme hos os selv.)

Den handler også om nissevenner og om en julegave, som er ude på en meget lang rejse.

Og så handler den om nogle virkelig mærkelige telefonopringninger.

Mere siger jeg ikke.

Jo, forresten – du får en pebernød, hvis du kan gætte, hvem der bliver Lucia-brud i skolens Lucia-optog!

MEN!

Hvis du ikke er helt klar til at sige farvel, så har vi lavet et stort aktivitetshæfte fyldt med vildt sjove opgaver.

Du kan fx lære at tegne mig og Mille, farvelægge illustrationer, udfylde vennebogen, spå om fremtiden og meget mere. Der er også et ark med cool stickers, som du selv kan farvelægge, hvis du ikke synes, det hele skal være sort-hvid.